← Danmark

sø- & handelsrettens retsbog

Obsah (5)§ 97§ 1§ 157§ 158§ 125

sagsø gte 1 udskrift af sø- & handelsrettens retsbog ____________ den 20. juli 2018 kl. 10:00 blev retten sat af dommer . der foretoges: b-515-17 advokat boris frederiksen som kurator for sagsøger und

§ 97med 2.862.095,59 kr., hvoraf 655.387,18 kr.

vedrører krav anmeldt af skat. kurator har anført, at det skyldige beløb til skat efterfølgende er steget yderligere, således at det kan opgøres til 1.001.069,95 kr. skifteretten tog den

  1. august 2017 kurators indstilling om at indlede konkur- skarantænesag mod sagsøgte til følge. kurator har herefter i processkriftet af
  2. september 2017 oplyst bl.a.: -3- sagsøgte sagsøgte sagsøgeren sagsøgte sagsøgte sagsøgte sagsøgte person 1 person 1 sagsøgte person 1 sagsøgte virks. aps 1 sagsøgte -4- -5- -6- rest.1 revisionsfirma 1 person 1 revisionsfirma 2 -7- sagsøgeren -8- -9- - 10 - sagsøgte sagsøgte sagsøgeren sagsøgte sagsøgte sagsøgte - 11 - sagsøgte - 12 - sagsøgte sagsøgte - 13 - sagsøgte sagsøgte - 14 - sagsøgte sagsøgte sagsøgte sagsøgte - 15 - sagsøgtes sagsøgte sagsøgte sagsøgte sagsøgte sagsøgte sagsøgte sagsøgte sagsøgte - 16 - sagsøgte sagsøgte sagsøgte har herefter i sit svarskrift af
  3. marts 2018 bl.a. oplyst følgende:”… sagsøgte sagsøgte rest.1 adresse 1 by sagsøgte sagsøgtes virks. aps 1 sagsøgte - 17 - sagsøgte virks. aps 2 virks. aps 2 sagsøgte sagsøgte sagsøgtes sagsøgte sagsøgte sagsøgte sagsøgte - 18 - sagsøgte sagsøgte sagsøgte sagsøgtes sagsøgte sagsøgte sagsøgte forklaringer sagsøgte har forklaret, at han er 42 år gammel. han har i 18 år drevet restaurant- virksomhed. han begyndte sammen med sin kone at drive en frokostrestaurant med cate- ring i 1998-
  4. i 2001 købte han restaurant 2 , som han drev med stor succes, bl.a. fik restau- ranten en michelinstjerne i
  5. restaurant 2 mistede sin michelinstjerne i 2007, men han fik rettet op, og restaurant 2 fik sin stjerne tilbage igen i
  6. efter dette valgte han at trække sig ud af restaurant 2 , som hans bror overtog. han drev restaurant 3 på hotel i 2005 og 5 år frem, som var en restaurant med et lavere prisniveau end på restaurant 2 . han lukkede rest.3 i 2010, idet det var en hård tid for restauranter i københavn efter finanskri- sen. - 19 - han drev fra 2007 selskabslokaler på nørrebro sammen med en partner, hvor de havde plads til ca. 120 mennesker. i 2009 købte han partneren ud, og han drev stedet videre sam- men med sin kone. i 2010 henvendte virks. 1 sig til ham. de bad ham om at drive deres café øverst på
  7. sal. han etablerede på den baggrund restaurant 4 i virks. 1 2011, som var både ca- fé, restaurant og take away. i 2011 fik han en henvendelse fra ejeren af virks. 2 , adresse 2 , der spurgte, om han var interesseret i at drive restaurant i deres lokaler. de tilbød meget fordelagtige vilkår, og han sagde bl.a. derfor ja til tilbuddet. der var tale om en ”a-beliggenhed” med 550 kvm, som kunne bruges til konferencer og møder udover som restaurant. der var mulighed for fast indtjening. han fik tilskud til at indrette lokalerne, herunder blev der betalt udsugning mv., som traditionelt er en stor udgift for en nystartet restaurant. lejemålet blev således stillet til rådighed som en færdig ”white-box”. det eneste, som han skulle sørge for, var møbler til re- stauranten. selve vilkårene for huslejebetaling var også attraktiv, idet huslejen blev fastsat som en procentsats af omsætningen, og der var også en incitamentordning, der betød, at hvis omsætningen blev særligt høj, skulle der ikke betales yderligere husleje af dette beløb. her- udover indgik omsætningen fra cateringvirksomheden ikke i beregningen af husleje. ad- gangen og brugen af selskabslokaler var gratis. den årlige husleje var 1 mio. kr. der var så- ledes tale om en væsentlig bedre aftale, end den han havde med virks. 1 . han fik disse attrak- tive vilkår på grund af sit gode omdømme i restaurantbranchen bl.a. fra restaurant 2 , og for- di man ville skabe liv i huset. han startede restaurant med libanesisk mad under navnet restaurant 1 i
  8. han var nødt til at udskyde åbningen, fordi der var behov for en periode, hvor personalet kunne blive op- lært. der var derfor store omkostninger i begyndelsen, og der kom ikke penge ind før efter åbningen af restauranten. i 2014 begyndte det at gå i den rigtige retning. der kom en højere omsætning, og de begyndte at have et godt brand. de blev kontaktet af roskilde festival og fik tilbud om at få en stand på festivalen, hvor de skulle sælge streetfood. det gik egentlig fint og var en succes for deres brand, men det var forbundet med mange omkostninger, så indtjeningen ved projektet var ikke god. der var - 20 - stigende lønudgifter i 2015, og der var derfor underskud i selskabet i
  9. de arbejdede med helhedsoplevelsen, og de begyndte bl.a. at importere libanesiske vine i større omfang, så gæ- sterne kunne købe vine med hjem. de ville gerne videre med streetfoodkonceptet og begynd- te at producere retter, som kunderne kunne købe frosne og så bare varme op hjemme. set i bakspejlet tog de munden for fuld. det var først i 2016, at han fik fuldt overblik over den dårlige økonomi i selskabet. han fra- skrev sig sin egen løn, og de fik en driftsleder ind, der havde forstand på økonomi for at lave besparelser mm. i marts 2016 begyndte de omstillingen, hvor de forsøgte at optimere driften. han hævede sin pensionsopsparing, så hans familie havde noget at leve af. i september 2016 fandt han ud af, at den eneste måde, hvorpå kreditorerne kunne få deres penge, var ved sælge restauranten og brandet. der var en del potentielle købere, fordi de havde meget attraktive vilkår og beliggenhed. betingelsen for et salg var, at de skulle have købesummen kontant, så den straks kunne gå til kreditorerne. der var meget stram likviditet i selskabet på det tidspunkt. han tog kontakt til kreditorerne og orienterede dem om situati- onen. det var svært at få varer på det tidspunkt, men han insisterede på, at de skulle fort- sætte driften. han vidste fra sine mange år i branchen, at det var altafgørende, at der blev holdt liv i restauranten, hvis et salg skulle være realistisk. han kørte derfor ud og handlede kontant tidligt hver dag om morgenen for at have de fornødne varer til at opretholde driften. han havde kontante udlæg på 14-15.000 kr. hver dag. han lånte således penge til virksom- heden, så den kunne blive holdt i live, og potentielle købere stadig ville være interesseret. han er på den baggrund blevet ramt af en omstødelsessag på 200.000, fordi selskabet betalte ham de udlagte penge tilbage hver uge. han havde ansvaret for drift og ledelse i selskabet. herudover stod han for økonomistyrin- gen sammen med en bogholder. der blev indgået en afbetalingsaftale med skat i
  10. han kan ikke huske de enkelte indbetalinger til skat. de betalte hele tiden, hvad de kunne, hvil- ket skat løbende accepterede. selskabet havde ingen kassekredit. - 21 - virks. 3 var udlejer, idet virks. 3 havde købt ejendommen. virks. 3 ville gerne have, at de skul- le betale en højere husleje, da virks. 3 mente, at huslejen skulle være 3 gange så høj, som den de betalte. en seriøs potentiel køber var virks. aps 2 . der var 8-9 ejere af dette selskab, og de var meget begejstrede. til slut i forhandlingsforløbet blev der afholdt et møde, hvor han ikke måtte deltage. forløbet blev besværliggjort af, at virks. 3 ønskede, at potentielle købere skulle betale højere husleje. der kom det købstilbud på 3,25 mio. kr., som er fremlagt i sagen. hvis dette var gået igennem, så havde alle kreditorerne fået deres penge. han kan ikke sige, hvor- for virks. aps 2 trak sig fra tilbuddet. han fik en e-mail fra person 2 fra virk s. virks. aps 2 . han går ud fra, at virks. aps 2 ikke kunne få lov at fortsætte med de gode aps 2 lejevilkår, som de havde. virks. aps 2 ville derfor have afståelsessummen længere ned. han kan heller ikke sige, hvorfor han ikke selv har underskrevet det pågældende købstilbud. virks. aps 2 havde formentlig kendskab til de svære økonomiske problemer, som de havde. virks. 3 havde også en interesse i, at handlen ikke skulle gå igennem, da virks. 3 så lettere kunne sætte en højere husleje. skat gik med til at udsætte konkurssagen 1 måned i marts 2017 på et møde i skifteretten, så de kunne gennemføre et salg. en dag før selskabet gik konkurs, ringede han til skat, som sagde nej til at holde virksomheden fortsat i live. kurator kom på konkursdatoen ind på re- stauranten, og var ikke interesseret i at fortsætte driften for at kunne sælge. han er nu ansat som almindelig lønmodtager hos virks. 4 . parternes synspunkter kurator har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af
  11. juni 2018, hvoraf bl.a. følgende fremgår: - 22 - anbringender den tidsmæssige betingelse fristdagen i denne sag er den
  12. februar 2017, som er datoen for sø- og handelsrettens modtagel- se af konkursbegæring (bilag 3, ekstrakten side 79), jf.

§ 1, stk.

1, nr.

  1. det er i sagen ubestridt, at sagsøgte udgjorde ledelse i sagsøgeren fra selskabets stiftelse den
  2. oktober 2009 og indtil konkursens indtræden den
  3. april 2017, og dermed senere end et år før fristdagen. konkurskarantænereglernes tidsmæssige betingelse er således opfyldt, jf.

§ 157, stk.

1,

  1. pkt.,
  2. led. groft uforsvarlig forretningsførelse det gøres overordnet gældende, at sagsøgtes forretningsførelse har været groft uforsvar- lig, jf.

§ 157, stk.

1,

  1. pkt.
  2. led, og at han derfor er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvor sagsøgte ikke hæfter personligt og ubegrænset for virk- somhedens forpligtelser. efter kurators opfattelse er der fire forhold, som bør medføre, at sagsøgte grundet sin forretningsførelse skal pålægges konkurskarantæne, nemlig: at sagsøgtes groft uforsvarlige forretningsførelse har påført kreditorerne bety- delige tab (foreløbige anmeldelser i boet på ca. kr. 3,3 mio.), at selskabet i en længere periode forud for konkursen ikke afregnede skatter og afgifter i overensstemmelse med den gældende afgifts- og skattelovgivning, at sagsøgte har fortsat driften i selskabet ud over håbløshedstidspunktet, ved at have fortsat driften på et tidspunkt, hvor det burde have stået ledelsen klart, at den fortsatte drift ville medføre en betydelig risiko for tab for kreditorerne, og at sagsøgte har tilsidesat de forpligtelser, der efter selskabsloven påhviler le- delsen af et kapitalselskab. væsentlige tab for kreditorerne kurator gør for det første gældende, at betingelsen om at der skal være lidt væsentlige tab for kre- ditorerne i forbindelse med konkursen er opfyldt, da der i konkursboet er anmeldt krav for ca. kr. 3,3 mio. jf. udskrift af selskabets gældbog af
  3. august 2017 (bilag 10, ekstrakten side 115), samt at der på nuværende tidspunkt ikke umiddelbart er udsigt til dividende til konkursboets kreditorer. kravene er ikke alene opstået umiddelbart før selskabets konkurs. det følger af betænkning nr. 1525/2011, side 94, og de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 131 af
  4. januar 2013, side 7, at det som udgangspunkt er en betingelse for konkurskarantæ- ne, at den groft uforsvarlige forretningsførelse har affødt et betydeligt tab for selskabets kredito- - 23 - rer. denne betingelse må på baggrund af den betydelige kreditormasse i konkursboet efter virks. 3 sagsøgeren anses for opfyldt. særligt skat vil lide et større tab, da kravet til skat den
  5. januar 2017 i konkursbegæring kunne opgøres til kr. 655.387,18, jf. (bilag 3, ekstrakten side 79). det følger dog af udskrift af selskabets skattekonto (bilag 11, ekstrakten side 107), at restancen efterfølgende er steget yderli- gere, idet den pr.
  6. april 2017 kunne opgøres til kr. 1.001.069,
  7. det gøres endvidere gældende, at der gælder et særligt hensyn til skat i modsætning til private kreditorer grundet skats status som tvangskreditor. sagsøgte har som direktør i sel- skabet forsømt at varetage hensynet til skat, der i stedet igennem en længere årrække er blevet anvendt som en yderligere kreditfacilitet for selskabets drift, i strid med gældende lovgivning. det forhold, at skat har været anvendt som en kassekredit er tillige dokumenteret ved fremlæg- gelse af gældbogen (bilag 10, ekstrakten side 115), idet det heraf fremgår, at der ikke er anmeldt noget krav fra selskabets pengeinstitut. sagsøgte har dermed valgt at finansiere driften af virksomheden ved ikke rettidig eller i tilstrækkeligt omfang at betale selskabets skyld til skat, jf. nærmere nedenfor, pkt.
  8. der skal imidlertid ved bedømmelsen tages hensyn til de samlede tab for samtlige kreditorer. ku- rator gør i den forbindelse gældende, at driften i selskabet har medført betydelige tab også for ”private” kreditorer. der er således samlet anmeldt fordringer for kr. 3.281.750,90 (bilag 10, eks- trakten side 126). selskabets drift har således samlet set bevirket betydelige tab for samtlige af selskabets kreditorer. det gøres på den baggrund gældende, at sagsøgte skal pålægges konkurskarantæne for ved groft uforsvarlig forretningsførelse at have opbygget en restance til selskabets kreditorer på ca. kr. 3,3 mio., herunder særligt en restance til skat for manglende afregning af skatter og af- gifter på mindst kr. 655.387,18, idet beløbet dog er væsentlig højere i henhold til selskabets skat- tekonto. manglende afregning af skatter, afgifter og moms og for sen indsendelse af årsregnskaber det gøres for det andet gældende, at sagsøgte ikke har sikret, at selskabet rettidigt har betalt skatter og afgifter, idet selskabet har opbygget en betydelig restance til skat i perioden fra februar 2014 og frem til selskabets konkurs den
  9. april
  10. for så vidt angår afregning af a-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms anerkendes det, at selskabet løbende angav a-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms til skat. det er i sagen ubestridt, at selskabet kun delvist har afregnet moms siden februar 2014 og frem til konkursdekretets afsigelse, uagtet at selskabet var momsregistreret. det er et elementært princip, at en momsregistreret virksomhed, der driver momspligtig aktivitet, løbende og rettidig skal afregne moms over for skat. denne forpligtelse har sagsøgte som ledelse i sagsøgeren ikke iagttaget. - 24 - det følger af momslovens § 56, stk. 1, at momspligtige virksomheder for hver afgiftsperiode skal opgøre deres afgiftstilsvar. endvidere fremgår det, at moms skal afregnes efter reglerne i moms- lovens kapitel 15 samt opkrævningsloven. i henhold til momslovens § 57, stk. 2 skal virksomhe- der, der har en årlig omsætning mellem 5 og 50 mio. kr., anvende kvartalet som afgiftsperiode li- gesom angivelse skal foretages senest den
  11. hverdag i den tredje måned efter afgiftsperiodens ud- løb. opkrævningslovens § 2, stk. 4, bestemmer, at skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til beta- ling den
  12. i måneden, hvor angivelsen skal indgives og skal indbetales senest samtidig med angi- velsesfristens udløb. forfaldsdagen for momstilsvaret er således den
  13. i den måned, hvor angivel- se i henhold til momsloven skal indgives. dette betyder, at sagsøgeren skulle indberettet og indbetale momsen senest den første hverdag i kvartalet efter afgiftsperiodens udløb. momsen for første kvartal skulle således både indberettes og indbetales den første hverdag i juni måned. idet sagsøgeren under konkurs ikke i fuldt omfang har afregnet moms for perioden fra februar 2014 og frem til konkursdekretets afsigelse, er momslovens kapitel 15 samt opkrævningslovens § 2, stk. 4, således overtrådt. for så vidt angår a-skat og arbejdsmarkedsbidrag fremgår det af udskrift af selskabets skattekon- to, (bilag 11, ekstrakten side 98ff.), at selskabet med undtagelse af januar 2015, juni 2015, okto- ber 2016 og december 2016 har foretaget indbetalinger til skat for a-skat og arbejdsmarkedsbi- drag frem til marts
  14. fra marts 2017 sker der ikke flere indbetalinger til a-skat og arbejds- markedsbidrag. for så vidt angår selskabets foretagne indbetalinger til a-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal det bemærkes, at indbetalingerne i medfør af ”fifo-princippet” i bekendtgørelsen om inddrivelse af gæld til det offentlige § 4, stk. 2, er gået til dækning af gammel gæld således, at en tidligere for- falden fordring er blevet dækket først. dette betyder, at selskabets indbetalinger til a-skat og ar- bejdsmarkedsbidrag blandt andet også er gået til dækning af tidligere forfalden gæld, herunder moms. dette er årsagen til, at gældsopgørelsen vedlagt konkursbegæringen angiver, at der i flere perioder ikke er betalt a-skat og arbejdsmarkedsbidrag. det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at der i forbindelse med enhver udbetaling af a- indkomst skal indeholdes foreløbig skat i det udbetalte beløb. tilsvarende skal der ved enhver ud- betaling af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejds- markedsbidragslovens § 7, jf. kildeskattelovens § 49 b, stk. 1, jf. § 46, stk.
  15. indeholdt a-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal som udgangspunkt indbetales senest den
  16. i den første måned efter udløbet af kalendermåneden (dvs. afregningsperioden), jf. opkrævningslovens § 2, stk.
  17. idet selskabet ikke konsekvent har foretaget afregning af a-skat og arbejdsmarkedsbidrag og helt er ophørt hermed i marts 2017, har sagsøgte som selskabets direktør ikke overholdt ovennævnte forpligtelser. det bemærkes i den forbindelse, at selskabet løbende har indbetalt afgift af øl. selskabet har der- imod ikke indbetalt hverken gebyr eller renter siden 2013, hvor selskabets skattekonto blev kon- verteret fra et tidligere system med en restance på kr. 86,00 for renter. - 25 - det er groft uforsvarligt og i strid med skatte- og afgiftslovgivningen at forsømme pligten til at af- regne og indeholde a-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, navnlig når dette finder sted gennem en længere periode eller i et væsentligt omfang, hvilket netop er tilfældet i nærværende sag. dette fremgår af de særlige bemærkninger til

§ 157i lovforslag nr.

131 af 30. januar 2013, side 21, hvor følgende bl.a. er anført omkring vurderingen af, hvorvidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse: ”som eksempler på forhold, der efter en konkret vurdering kan tale for, at der har været tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, kan nævnes tilsidesættelse i væ- sentligt omfang af forpligtelser med hensyn til bogføring, regnskabsaflæggelse, momsangivelse og momsafregning og indeholdelse og afregning af a-skat.” (mine fremhævninger) i konkursrådets betænkning nr. 1525 af 2011 om konkurskarantæne (herefter ”konkursrådets be- tænkning”) er der på side 97 anført følgende: ”selv om konkursrådet således ikke foreslår en sådan detaljeret lovregulering af uforsvarlighedsvurderingen, bør det dog stadig kunne indgå i den samlede vurdering, hvis den pågældende f.eks. i væsentligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til angivelse af moms eller a-skat eller gennem længere tid ikke har afregnet moms eller a-skat.” (mine fremhævninger) det fremgår således både af de særlige bemærkninger til

§ 157

og af konkursrå- dets betænkning, at manglende afregning af a-skat og moms (og formentlig ligeledes arbejdsmar- kedsbidrag, idet dette knytter sig til a-skat) skal indgå i vurderingen af forretningsførelsen. i nærværende sag er der tale om, at sagsøgte kontinuerligt og systematisk har undladt at afregne a-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i fuldt omfang siden februar

  1. selskabets eventuelle dialog med skat om afvikling af restancer ændrer ikke på, at selskabets gældsopbyg- ning siden februar 2014 har været stigende. derudover fremstår det i det hele udokumenteret, at selskabet har haft en sådan kontakt, eller at der har været indgået afdragsordning med skat, eller at skat skulle have accepteret den gældsopbygning, der fandt sted, idet en bemærkning i årsrap- porten for 2013 ikke kan tages som dokumentation for kontakt vedrørende en gældsopbygning i perioden fra februar 2014 og frem. det gøres endvidere gældende, at en systematisk og kontinuerlig gældsopbyggelse på over 3 år ikke kun skyldes ”fejlslagne og uheldige forretningsbeslutninger”, som anført af sagsøgte. tværtimod må dette skyldes ledelsens groft uforsvarlige forretningsførelse. i sager om pålæggelse af konkurskarantæne lægges der typisk vægt på størrelsen af de lidte tab, herunder størrelsen af skatte- og afgiftskravene, jf. eksempelvis ufr 2015.2700v, hvor selskabets direktør blev pålagt konkurskarantæne i 3 år. vestre landsret lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på følgende (mine fremhævninger): - 26 - ”endelig må det lægges til grund, at skat har anmeldt et krav i boet på 268.449 kr. i bl.a. skyldig a-skat og moms, og at momskravet bygger på foreløbige fastsættelser, da selskabet ikke har indberettet moms. under hensyn hertil og efter omstændighederne i øvrigt tiltræder landsretten, at d efter en samlet vurdering har gjort sig skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse, og at han derfor er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. det er derfor rimeligt at pålægge d konkurskarantæne som sket.” (mine fremhævninger) endvidere henvises til østre landsrets afgørelse af den
  2. november 2016 i kæresagen b-1375- 16, hvor østre landsret pålagde den tidligere direktør konkurskarantæne i 2 år alene under hen- visning til selskabets skatterestance: ”der er siden februar/marts 2014 ubestridt ikke blevet afregnet a-skat og am-bidrag af selskabet, og selskabet har ubestridt ikke afregnet moms siden
  3. kvartal
  4. der er således i en samlet periode på over 1 år ikke sket afregning af skatter og afgifter, og dette har medført den ovennævnte betydelige restance til skat. landsretten finder, at der, som sagen foreligger oplyst, ikke har været noget realistisk grundlag for at forvente, at selskabets driftsresultater i sig selv kunne indebære, at de meget betydelige underskud, herunder i form af restancer til skat, som var opbygget i selskabet, kunne blive betalt. når henses til den meget lange periode, hvor selskabet undlod at afregne de betydeli- ge skatte- og afgiftsbeløb, der løbende blev angivet, finder landsretten, at medlem- merne af selskabets ledelse, herunder de indkærede, som udgangspunkt må anses for at have udvist en sådan groft uansvarlig forretningsførelse, at betingelserne for på- læggelse af konkurskarantæne må anses for opfyldt.” (mine fremhævninger) det gøres på den baggrund gældende, at sagsøgte pålægges konkurskarantæne for ved groft uforsvarlig forretningsførelse at have undladt at afregne betydelige skatte- og afgiftsbeløb i perioden fra februar 2014 og frem til konkursdekretets afsigelse den
  5. april
  6. drift ud over håbløshedstidspunktet det gøres for det tredje gældende, at sagsøgte har handlet groft uforsvarligt ved, at han har fortsat driften af selskabet efter det tidspunkt, hvor han burde have indset, at det ikke kunne videreføres uden yderligere tab for kreditorerne til følge (håbløshedstidspunktet). konkursrådet bemærker herom i konkursrådets betænkning (betænkning nr. 1525 af 2011 om konkurskarantæne, side 97), følgende: ”groft uforsvarlig forretningsførelse kan også bestå i at fortsætte virksomhedens drift, selv om den pågældende måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab.” der henvises herom fra retspraksis til sø- og handelsrettens kendelse af
  7. maj 2015 i sag b-17- 15, hvor retten i sin begrundelse for at pålægge en direktør konkurskarantæne bemærkede: - 27 - ”endelig lægger retten til grund, at der i boet er anmeldt simple krav for ca. 186.000 kr., og at der ikke er aktiver til fordeling blandt anmelderne, som derved har lidt et ikke ubetydeligt tab. retten finder derfor, at x har tilsidesat sine pligter efter regn- skabsloven og derudover ved at drive selskabet videre på et tidspunkt, hvor der alle- rede var underskud i selskabet, har påført selskabets kreditorer ikke ubetydelige tab.” (mine fremhævninger) det er herefter kurators opfattelse, at sagsøgte senest på tidspunktet for godkendelsen af selskabets årsrapport for 2015 (bilag 8, ekstrakten side 69ff) den
  8. maj 2016, burde have indset, at den fortsatte drift af selskabet med al sandsynlighed ville føre til yderligere tab for selskabets kreditorer. sagsøgte burde således senest på dette tidspunkt have tilpasset eller indstillet driften i selskabet. i årsrapporterne for 2012 og 2013 erklærer selskabets revisor, at: ”supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet uden at modificere vores konklusion gør vi opmærksom på, at selskabet har tabt he- le egenkapitalen. selskabets ledelse forventer at kunne reetablere egenkapitalen ved egen indtjening, og har fra tilknyttede virksomheder opnået tilsagn om løbende fi- nansiel støtte, jf. note 1.” i 2014 udviste årets resultat kr. 400.511,00, efter negative resultater i regnskabsåret 2012 og
  9. selskabets egenkapital var positiv med kr. 279.989,00 efter at egenkapital har været negativ i regnskabsåret 2012 og
  10. selskabets gældsbyrde er på dette tidspunkt betydelig, idet den udvi- ser kr. 2.698.
  11. i det seneste regnskabsår, for 2015, realiserede selskabet et væsentligt negativt resultat på kr. 1.075.226,
  12. uagtet at selskabet året forinden havde haft et positivt resultat, medførte det store negative resultat (set i forhold til selskabets samlede balance) en egenkapital, der var negativ med kr. 798.237,
  13. selskabets anlægsaktiver var i samme periode forøget til kr. 1.328.037,00, og sel- skabets gældsbyrde steg til kr. 3.343.831,
  14. neden for ses en grafisk afbildning af udviklingen i nøgletallene, årets resultat, anlægsaktiver, til- godehavender, egenkapital og gældsforpligtelser: - 28 - sagsøgeren udover nøgletallene i selskabets seneste årsrapport for 2015 var selskabets restance til skat på tidspunktet for godkendelsen af årsrapporten for 2015 den
  15. maj 2016 på ca. kr. 400.000,-, jf. udskrift af selskabets skattekonto (bilag 11, ekstrakten side 105). i samme periode skete der en betydelig restanceopbygning navnlig i forhold til levering af fødevarer, leje af lokaler og afløn- ning af medarbejdere. til trods for at selskabet ved udgangen af 2015 havde en negativ egenkapital, yderst begrænsede likvidbeholdninger kombineret med en betydelig gældsbyrde, herunder i form af skatterestancer valgte sagsøgte at fortsætte driften i selskabet i
  16. det forhold, at selskabet i starten af 2017 modtog et købstilbud undskylder ikke, at selskabets drift blev fortsat længe efter håbløshedstidspunktet. det bemærkes i den forbindelse, at det fremlagte tilbud (bilag b, ekstrakten side 78) har betydelige forbehold, herunder f.eks. at købers advokat ik- ke behøver en begrundelse for manglende godkendelse af købsaftalen. købstilbuddet er derfor så usikkert, at det ikke kan tillægges betydning i vurderingen af, om driften blev fortsat efter håbløs- hedstidspunktet. dette bekræftes ligeledes i, at køber jo blot kunne leje (uden at betale en købe- sum) direkte fra udlejer. det er således i det hele udokumenteret, at der var nogen realitet i det som bilag b fremlagte tilbud. derudover bemærkes det, at de anmeldte krav i boet (uden at skat har opdateret deres krav) overstiger den tilbudte købesum på kr. 3.250.000,-. dertil kommer, at restancen til skat i 2016 og 2017 blev udbygget yderligere, således at den pr.
  17. april 2017 kunne opgøres til kr. 1.001.069,
  18. på den baggrund gøres det gældende, at sagsøgte ved ikke at tilpasse eller indstille drif- ten i selskabet senest den
  19. maj 2016 har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. - 29 - ledelsesmæssige forpligtelser i fortsættelse af punkt 2.2 gør kurator for det fjerde gældende, at sagsøgte ikke i til- strækkelig grad har iagttaget sine ledelsesmæssige forpligtelser efter selskabslovens §§ 117 og 118 som direktør i sagsøgeren med den fornødne omhu. selskabet har i medfør af selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 2 valgt en ledelsesstruktur, hvor selska- bet ledes af direktionen. det følger af selskabslovens § 117, stk. 2, at: ”i kapitalselskaber omfattet af § 111, stk. 1, nr. 2, skal direktionen varetage såvel den overordnede og strategiske ledelse som den daglige ledelse. direktionen skal desuden sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed” om den forsvarlige organisation af kapitalselskabets virksomhed fremgår følgende af selskabslo- vens § 118, stk. 2: direktionen skal herudover sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. direktionen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.” (mine fremhævninger) de ovennævnte pligter efter selskabslovens § 118, stk. 2 har påhvilet sagsøgte som di- rektør i selskabet, hvilke han, allerede som følge af den løbende gældsopbyggelse ikke ses at have iagttaget med den fornødne omhu. der skal herom henvises til sø- og handelsrettens kendelse i sagen b-3-14, afsagt den
  20. maj 2015, hvor retten idømte en direktør konkurskarantæne i tre år blandt andet under henvisning til, at: ”[…] x har handlet ansvarspådragende og groft uforsvarligt ved at fortsætte gælds- stiftelsen på et tidspunkt, hvor selskabet for længst var ude af stand til at betale sine kreditorer, jf. selskabslovens §
  21. der findes dermed at være disponeret til skade for skat og de øvrige kreditorer i et ikke ubetydeligt omfang.” det gøres på den baggrund gældende, at det må anses som groft uforsvarlig forretningsførelse, at ledelsen ikke har sikret et forsvarligt kapitalberedskab i selskabet, men i stedet har fortsat gælds- opbygningen. videre skærper det manglende kapitalberedskab kravene til den løbende vurdering af tabet for kreditorerne og pligten til at stoppe driften, når håbløshedstidspunktet er indtruffet. - 30 - rimelighedsbetingelsen konkursboet gør gældende, at det under hensyn til sagsøgtes handlemåde og omstæn- dighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne, jf. konkurslo- vens § 157, stk.
  22. det må ved vurderingen af, hvorvidt det er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskaran- tæne, betragtes som en skærpende omstændighed, at der i strid med skatte- og afgiftslovgivningen ikke er betalt det løbende skatte- og afgiftstilsvar med den følge, at skat har lidt et betydeligt tab på mindst kr. 655.387,18, jf. konkursbegæringen (bilag 3, ekstrakten side 79). dertil kommer yderligere renter, moms, a-skat og am-bidrag for efterfølgende perioder. sagsøgte har, som direktør i selskabet, haft et indgående kendskab til selskabet, herun- der dennes likviditetsmæssige situation. det må således have været påregneligt for sagsøgte at skat ville lide et tab som følge af den fortsatte drift, hvilket er sket over en længere pe- riode, hvor der ikke var tilstrækkelige midler til at betale blandt andet det løbende skatte- og af- giftstilsvar. herudover har selskabet fortsat driften udover håbløshedstidspunktet, hvilket har medført betyde- lige tab for selskabets kreditorer på foreløbigt kr. 3.281.750,90 jf. (bilag 10, ekstrakten side 126). dette må som tidligere anført have været påregneligt for sagsøgte senest på tidspunktet for godkendelse af selskabets årsrapport for 2015, den
  23. maj
  24. karantæneperioden endeligt gør konkursboet gældende, at sagsøgte skal pålægges konkurskarantæne i 3 år, jf.

§ 158, stk.

1, idet dette er udgangspunktet, jf. herved kendelse i sag 155/2015 afsagt af højesteret den 13. januar 2016, og idet ingen særlige grunde taler for at pålægge sagsøgte konkurskarantæne i en kortere periode end tre år. det bemærkes, at kurator allerede i sin redegørelse i medfør af

§ 125, stk.

2, af

  1. august 2017 (bilag 9, ekstrakten side 88ff), fremkom med en begrundet indstilling til skifteretten om, at der efter kurators opfattelse burde indledes konkurskarantænesag mod sagsøgte . der ses således ikke at være grundlag for at nedsætte karantæneperioden under henvisning til bo- ets sagsbehandlingstid. samtlige ovennævnte forhold taler således for at pålægge sagsøgte konkurskarantæne, jf. lovforslag nr. 131 af den
  2. januar 2013 og de særlige bemærkninger til § 157, idet de anførte forhold er af en sådan karakter, at sagsøgte på grund af groft uforsvarlig forretningsfø- relse må anses for uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. sagsøgte har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstands- dokument af
  3. juni 2018, hvoraf bl.a. følgende fremgår: - 31 - sagsøgte sagsøgte sagsøgtes sagsøgte sagsøgte sagsøgte sagsøgte sagsøgte - 32 - sagsøgte sagsøgte virks. 3 virks. aps 2 virks. aps 2 sagsøgte sagsøgtes sagsøgte sagsøgte sagsøgte sø- og handelsrettens begrundelse og resultat: sagsøgeren blev den
  4. april 2017 taget under konkursbehandling med fristdag den
  5. februar
  6. fristen i

§ 157, stk.

1, løber således fra den

  1. februar
  2. sagsøgte var fra den
  3. oktober 2009 og frem til den
  4. april 2017 regi- streret som selskabets direktør. - 33 - retten finder, at konkursen har ført til betydelige tab for kreditorerne, idet der er anmeldt krav i boet på over 3.2 mio. kr., herunder har skat et krav på over 1 mio. kr. der fremgår bl.a. følgende af forarbejderne til lovforslag 131 af
  5. januar 2013 om konkurs- karantæne: … 4.1.2.2 ”… rådet anfører endvidere, at groft uforsvarlig forretningsførelsen som udgangspunkt ikke vil foreligge i tilfælde, der snarere må anses for at være forretningsmæssig udygtighed… sær- ligt i relation til iværksættere anfører rådet, at der også bør tages hensyn til, at disse ofte er optimistiske i forhold til den virksomhed, de driver, og derfor ikke altid har det samme reak- tionsmønster som andre, der driver virksomhed. rådet fremhæver, at dette dog ikke betyder, at forhold, der alene skyldes udygtighed, aldrig kan udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse. den udygtighed, der efter rådets opfattelse ikke i sig selv bør kunne føre til konkurskarantæne, er udygtighed med hensyn til f.eks. til- rettelæggelse af virksomhedens produktion og markedsføring, fastsættelse af priser og vilkår osv. groft uforsvarlig adfærd f.eks. i forhold til virksomhedens kapitalgrundlag, betydelige køb på kredit eller forudbetalinger fra kunder kombineret med manglende bogføring i en længere periode og/eller helt utilstrækkelig økonomistyring må derimod efter rådets opfat- telse normalt anses som groft uforsvarlig forretningsførelse, uanset om der er tale om mang- lende vilje eller manglende evne hos den pågældende virksomheds ledelse til at drive virk- somheden økonomisk forsvarligt…” … 4.1.2.
  6. … ”rådet peger dernæst på, at groft uforsvarlig forretningsførelse også kan bestå i at fortsætte virksomhedens drift, selv om den pågældende måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab. rådet anfører, at dette i praksis vil kunne have selvstændig betyd- - 34 - ning f.eks. i tilfælde, hvor virksomhedens bankforbindelse opsiger eller i væsentlig grad ind- skrænker virksomhedens hidtidige kreditfaciliteter. i en sådan situation vil det kunne være groft uforsvarligt at pådrage virksomheden yderligere væsentlige gældsforpligtelser under en fortsættelse af driften, uden at der forinden er sikret virksomheden ny bankfinansiering eller andet kapitalberedskab. i forhold til spørgsmålet om konkurskarantæne bør det i et så- dant tilfælde ikke tillægges væsentlig betydning, om der kan påvises et tab sammenlignet med, at virksomhedens drift var blevet indstillet på det tidspunkt, hvor banken opsagde kreditten. det bør i givet fald være tilstrækkeligt til at anse videreførelsen af virksomhedens drift for groft uforsvarlig forretningsførelse, at virksomheden under den fortsatte drift har pådraget sig yderligere væsentlige gældsforpligtelser…” … til § 157 ”… som eksempler på forhold, der efter en konkret vurdering kan tale for, at der har været tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, kan nævnes tilsidesættelse i væsentligt omfang af forpligtelser med hensyn til bogføring, regnskabsaflæggelse, momsangivelse og momsaf- regning og indeholdelse af a-skat. vurderingen af, om en tilsidesættelse af de nævnte pligter er væsentlig nok til at tale for, at der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, vil bero på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder. det vil i den forbindelse tale for, at der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, hvis virksomhedens bogføring eller bogføringsmateriale er bortkommet…” retten lægger til grund, at sagsøgte inden konkursen havde 18 års erfaring med drift af restaurantvirksomhed i københavn, og at han inden åbningen af restaurant 1 havde stået bag opstart og drift af flere i et vist omfang succesrige restauranter i københavn med adskillige ansatte. retten lægger efter bevisførelsen til grund, at selskabet i strid med moms- og skattelovgiv- ningen har undladt i fornødent omfang at foretage afregning af a-skat, am-bidrag og moms, hvorefter skat har lidt et betydeligt tab, herunder ca. 500.000 kr. i den for konkurskarantæne relevante periode. retten finder herudover, at sagsøgte ikke har sikret, at selska- - 35 - bets kapitalberedskab til enhver tid var forsvarligt, og at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets forpligtelser efterhånden, som de forfaldt, jf. selskabslovens § 118, stk.
  7. sagsøgte har således udøvet uforsvarlig forretningsførelse og tilsidesat de pligter, der påhviler ledelsen i medfør af ovennævnte lovgivning. retten lægger til grund, at regnskabet for regnskabsåret 2014 udviste et driftsoverskud på ca. 400.000 kr. og en positiv egenkapital på ca. 276.000 kr. med gældsforpligtelser på ca. 2.7 mio. kr. ved udgangen af 2014 havde selskabet en gæld til skat på ca. 660.000 kr. i regnskabsåret 2015 blev der realiseret et negativt driftsresultat på over 1 mio. kr. selskabet havde på det tidspunkt en negativ egenkapital på ca. 800.000 kr. og en gældsbyrde på 3.343.831 kr. regnskabet blev godkendt den
  8. maj
  9. retten finder, at den fortsatte opbyggelse af gæld, herunder særligt den yderligere gæld til skat på ca. 500.000 kr. i den for konkurskarantæne relevante periode, umiddelbart tilsiger, at sagsøgte har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse. retten finder ligeledes, at årsregnskabet for 2015 umiddelbart understøtter, at selskabet skulle have være lukket ned i 2016, idet sagsøgte burde have indset, at en yderligere drift ville medføre betydeli- ge tab for kreditorerne. retten lægger dog til grund, at sagsøgte i begyndelsen af 2016 indså, at selskabet var i svære økonomiske problemer, og der måtte drastiske ændringer til i driften. han fra- skrev sig på det tidspunkt løn fra selskabet, ligesom der blev påbegyndt et forsøg på optime- ring af driften. i september 2016 erkendte han, at der måtte ske et salg af restauranten, for at kreditorerne ville kunne få deres penge, hvilket de blev orienteret om. muligheden for et salg afhang af, at restauranten var i fortsat drift, hvilket han sørgede for gennem bl.a. kon- tante indkøb af varer, som han personligt lagde ud for. retten finder, at det under sagen fremlagte købstilbud på 3.250.000 kr., som var underskre- vet af køber, underbygger, at et salg af restauranten med tilhørende goodwill med et betyde- - 36 - ligt beløb til kreditorerne til følge var en realistisk mulighed. sagsøgte kan under disse omstændigheder også efter regnskabet for 2015 anses for at have haft en berettiget for- ventning om, at selskabets betydelige restancer, herunder restancen til skat kunne blive be- talt ved et salg af restauranten i drift. retten finder, at selskabets økonomiske problemer særligt skyldtes en kombination af forret- ningsmæssige udygtige beslutninger baseret på en for overdreven optimisme - især i løbet af 2015 - og utilstrækkelig økonomistyring. retten lægger til grund, at selskabet løbende har foretaget retvisende indberetninger af a-skat, am-bidrag og moms. selskabet har endvidere løbende foretaget bogføring i overensstemmelse med reglerne, og bogføringsmaterialet er af- leveret til kurator. retten finder på baggrund af ovenstående, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at sagsøgte på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. herefter, og under hensyn til den udviste handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder retten, at det ikke er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

1 og 2, hvorfor han frifin- des. omkostningerne til kurator og den for sagsøgte beskikkede advokat, advokat da- vid rachat-nielsen, fastsættes som nedenfor bestemt under hensyn til sagens karakter og omfang og det hermed forbundne arbejde. statskassen betaler sagens omkostninger. derfor bestemmes: sagsøgte frifindes. der tillægges kurator, advokat boris frederiksen, et vederlag på 25.000 kr. med tillæg af moms i alt 31.250 kr. - 37 - der tillægges den for sagsøgte beskikkede advokat, advokat david rachat-nielsen, et salær på 25.000 kr. med tillæg af moms i alt 31.250 kr. statskassen betaler sagens omkostninger. sagen sluttet. retten hævet. dommer (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.