← Danmark

højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

  1. september 2013 sag 186/2011 (
  2. afdeling) the greenfield group ltd. (advokat anders valentin) mod peter bodum a/s og pi-design ag (advokat klaus ewald madsen for begge) i tidligere instans er afsagt dom af sø- og handelsretten den
  3. maj
  4. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, jytte scharling, thomas rørdam, jens peter christensen og kurt rasmussen. påstande parterne har gentaget deres påstande. sagens bilag 2 er markedsføringsmateriale udarbejdet af la cafetière i 2007 og viser classic kaffekanden i forskellige størrelser, optima kaffekanden i forskellige størrelser, classic cups, stainless steel cocoa/cinnamon shakers og milk frother. anbringender parterne har gentaget deres anbringender. peter bodum a/s og pi-design ag har yderligere anført, at greenfields påstand går ud på, at selskaberne skal anerkende, at greenfield har en ret ”i medfør af aftalen”. greenfield er imidlertid ikke meddelt en licens/ret til at sælge la cafetière kanden ”i medfør af aftalen”. - 2 - aktionærerne i societe des anciens etablissements martin s.a. havde efter fransk ret ingen kompetence til at råde over immaterielle rettigheder tilhørende martin. uanset hvorledes af- talen fortolkes, består der således under ingen omstændigheder en gyldig licens/ret ”i medfør af aftalen”. i det omfang greenfield i 1972 måtte være meddelt en licens/ret til at sælge la cafetière kanden, består en sådan ret heller ikke ”i medfør af aftalen”. supplerende sagsfremstilling christian baillet repræsenterede bl.a. aktionærerne i martin, herunder hovedaktionæren louis-james de viel castel, som tillige var bestyrelsesformand og medejer af household ar- ticles ltd., ved de indledende forhandlinger i forbindelse med det påtænkte salg af martin til bodum holding a/s. i brev af
  5. juni 1991 fra christian baillet til philippe wauquiez, der repræsenterede bodum, hedder det bl.a.: ”is also clear that such a transaction can only be considered as long as: no restriction is imposed on the activity of household articles limited, as it has al- ready been agreed by mr. bodum. all legal claims involving bodum, etablissements martin or mr. de viel castel being stopped in a quick and appropriate way in all countries.” i det første udkast af
  6. juli 1991 til stock purchase agreement hedder det i artikel 4, stk. 1 og 4: ”in consideration of the compensation paid to stockholder for the stock of [martin,] stockholder guarantees that he shall not – for an indefinite period of time – be engaged directly or indirectly in any commercial business related to manufacturing or distribut- ing [martin’s] products… notwithstanding article 4 [bodum holdings] agrees that stockholder through house- hold…can manufacture and distribute any products within the united kingdom. it is expressly understood that household [] is not entitled, directly or indirectly to distribute products outside the united kingdom.” i det følgende udkast fra
  7. juli 1991 blev forbudsperioden fastsat til 5 år, og formuleringen af artikel 4, stk. 4, blev ændret til: ”notwithstanding article 4 [bodum holdings] agrees that stockholder through house- hold…can manufacture and distribute any products within the united kingdom. it is expressly understood that household [] is not entitled, directly or indirectly to distribute - 3 - products outside the united kingdom. it is expressly understood that household [] is not entitled, directly or indirectly, globally to manufacture and/or distribute coffee-pots under the trade marks and/or brand names of “melior” and “chambord”. [bodum holdings] agrees that household [] with the limitation mentioned in the previous sen- tence outside of the united kingdom on markets where household [] prior to signing of this agreement has proved to [bodum holdings] that he is already manufactur- ing/distributing products can manufacture and distribute products which, directly or in- directly, do not compete with the business of the company as run to-day.” det næste udkast er dateret samme dag. begrænsningen hvorefter household kunne sælge i united kingdom og andre markeder, hvor de kunne bevise, at de var til stede, blev erstattet af en ny begrænsning, hvorefter household ”can manufacture any products similar to martins products outside of france”. dette udkast forbød endvidere household ˮfrom any such activ- ity in france”. i dette udkast blev det yderligere anført, at household i 5 år skulle afstå fra at anvende importører mv. tilknyttet martin. i brev af
  8. juli 1991 fra advokat axel kierkegaard, der repræsenterede bodum, til christian baillet blev det bl.a. anført: ”as far as household [] is concerned, paragraph 4 has been redrafted. i point out that the activities of the latter firm has been discussed in details with mr. bodum, and that the wording of paragraph 4 reflects mr. bodum’s knowledge: he knows that the firm is selling on the english market, and he is aware that a few articles have been sold in australia. he knows nothing of activities outside of these two mar- kets.” i den endelige udgave af aftalen, der blev underskrevet den
  9. august 1991, fik artikel 4 føl- gende formulering: ”in consideration of the compensation paid to stockholder for the stocks of [martin], stockholder guarantees, limited to the agreed compensation, see article 2, that he shall not – for a period of four

(4)years – be engaged directly or indirectly in any commercial business related to manufacturing and/or distributing of [martin’s] products and/or any other business in which [martin] has been engaged, other than after mutual agreement as an employee of, or advisor to buyer, a subsidiary, or an affiliated company. should stockholder (i.e. any of the stockholder hitherto) violate this obligation not to compete with the business of [martin] as run to-day, buyer shall be entitled to an agreed penalty in the amount of ff 100.000 to be paid by the violating person each and every time a violation by the initiative of stockholder takes place. in addition buyer shall be entitled to demand compensation for any loss suffered on account of such violation. - 4 - buyer shall further without standing security be entitled to ask the competent jurisdic- tion or any court of competent jurisdiction to issue an injunction against a continued vi- olation of the above non-competition provisions. notwithstanding article 4 buyer agrees that stockholder through household articles limited, a limited company incorporated and registered in the united kingdom, can manufacture and distribute any products similar to [martin’s] products outside of france. it is expressly understood that household articles limited is not entitled, di- rectly og indirectly, to any such activity in france, and that household articles limited furthermore is not entitled, directly or indirectly, globally to manufacture and/or distri- bute coffee-pots under the trade marks and/or brand names of “melior” and “cham- bord”, held by [martin]. stockholder agrees that household articles limited is not en- titled to use for at period four
(4)years the importers, distributors, and agents which [martin] uses and/or has used the last year. any violation of these obligations will con- stitute breach of stockholder’s obligation according to article 4.” ved kendelse afsagt af fogedretten i randers den
  1. februar 2008 nægtede retten at imøde- komme en begæring fra pi-design ag og peter bodum a/s om, at der udstedes forbud mod, at greenfields agent i danmark, jj-company aps, markedsfører og sælger de kaffekander mv., som også den foreliggende sag omhandler. afgørelsen blev stadfæstet af vestre landsret den
  2. maj
  3. under behandlingen af kæremålet afgav de viel castel følgende forklaring: ”han har haft med martin at gøre siden tresserne. bondanini var ejer af melior- varemærket i frankrig, og han blev betalt først 3 % og senere 2 % for rettighederne. vidnet har ikke betalt for chambord-designet. siden 1964 har han arbejdet i eller haft tilknytning til household. han har ejet martin og household eller en del heraf gennem en årrække. household, der nu kaldes la cafetière, har hele tiden været ejet gennem et belgisk holdingsselskab. household har fremstillet la cafetière-kanden, der svarer til chambord-kanden, fra en gang i halvfjerserne efter først at have importeret kanden fra martin, muligt fra
  4. households produktion blev iværksat med martins udtrykke- lige godkendelse. chambord-kanden blev under navnet la cafetière en kæmpe succes for household. designet var før og efter 1991 det samme. efter 1991 er la cafetière solgt over hele verden. i firserne var der en aftale mellem bodum og martin om cham- bord-kanden. han blev chokeret over bodums bistro-kande, der var en stor konkurrent, og det gav stødet til et fortsat samarbejde, hvor de nu distribuerede hinandens kander, herunder for bodums vedkommende chambord-kanden hovedsagelig i skandinavien. senere begyndte bodum selv at fremstille chambord-kanden oprindeligt uden tilladelse, men samarbejdet fortsatte, navnlig fordi 30 % af martins salg i frankrig var bodums kander. der var kopisager vedrørende både bodum- og chambord-kanderne. initiativet til 1991-aftalen kom fra bodum. på hans side deltog christian baillet, der var finansie- ringssagkyndig. han og bernard gav bodum oplysninger om virksomheden, mens ad- vokat kierkegaard forhandlede for bodum. baggrunden for bemærkningen om ”no restriction” var, at vidnet hele tiden havde krævet, at household skulle fortsætte som hidtil. han mødte kun jørgen bodum én gang under forhandlingerne, nemlig den
  5. juli
  6. han sagde på mødet, at household skulle fortsætte med at producere og sælge - 5 - alle steder som hidtil. frankrig, hvor rettighederne til chambord-kanden var deponeret, var den eneste undtagelse. households brev af
  7. juli 1991 bekræfter bodums ønske om, at household skulle informeres. der var ikke megen diskussion om households aktiviteter. bodums viden om households markedsføring, som beskrevet i advokat kierkegaards brev af
  8. juli 1991, gav ikke anledning til drøftelser om, at household skulle begrænse sin aktivitet til de nævnte lande. bodum producerede meget billigere end martin og household, og de var reelt ikke konkurrenter. household fortsatte efter 1991 med at sælge la cafetiére-kanden i andre lande. der blev ikke gjort nogen indsi- gelser fra bodums side fra 1991 til
  9. prisen for martin på 13.200.000 ff var base- ret på aktiver, herunder fast ejendom og lager m.v., og 30 % af prisen modsvarede im- materielle rettigheder. det første tilbud var på 20 mio. ff. en del af prisen skyldtes, at bodum fik eneret i frankrig. accepten af households produktion og distribution af la cafetière-kanden blev i sin tid godkendt på et bestyrelsesmøde i martin. han var i 1991 hovedaktionær og bestyrelsesformand i martin og hovedaktionær i det belgiske hol- dingsselskab bag household. 1991-aftalen blev ikke gennemgået af en advokat for ham før hans underskrift. aftalen af 1991 gav ham ret til at fortsætte med at sælge la cafe- rière-kanden som hidtil. der blev ikke betalt særskilt herfor, og retten var tidsubegræn- set og – bortset fra frankrig – global. der var en lang diskussion om formuleringen mellem advokat kierkegaard og baillet. martin var ikke et succesrigt selskab, men det var household.” bodum har i usa anlagt sag mod la cafetière om krænkelse af bodums rettigheder. the united states district court for the northern district of illinois, eastern division, traf den
  10. marts 2009 afgørelse om, at der bl.a. som følge af aftalen af
  11. august 1991 ikke var grundlag for at give bodum medhold. denne afgørelse blev stadfæstet ved en dom afsagt den
  12. sep- tember 2010 af the united states court of appeals for the seventh circuit. parterne er enige om, at aftalen er undergivet fransk ret. der er fremlagt erklæringer herom af
  13. december 2008 og
  14. december 2009 fra professor christophe caron og erklæring af
  15. april 2010 fra professor pierre-yves gautier. følgende artikler i den franske code civil (gen- givet nedenfor i autoriseret oversættelse) er omtalt i de nævnte erklæringer: ”art. 1156 i aftaler skal man snarere søge aftaleparternes fælles hensigt end støtte sig på den bog- stavelige formulering. art. 1157 når en klausul kan have to betydninger, skal man snarere forstå den i den betydning i hvilken den kan have virkning, end i den betydning, hvor den ikke kan have nogen. art. 1158 vilkår, der kan have to forskellige betydninger, må forstås i den betydning, som bedst svarer til aftalens genstand. - 6 - art. 1159 eventuelle tvetydige vilkår skal fortolkes i overensstemmelse med sædvanen i det land, hvor aftalen er indgået. art. 1160 man skal supplere en aftale med de bestemmelser, som er sædvanlige dér, selv om de ikke er udtrykkeligt angivet deri. art. 1161 alle vilkår i en aftale skal fortolkes i sammenhæng, således at hvert enkelt tillægges den betydning, som fremgår af helheden. art. 1162 i tvivlstilfælde skal en aftale fortolkes imod den part, der har betinget sig en forpligtelse og til fordel for den, der har påtaget sig den. art. 1163 uanset i hvor generelle vendinger en aftale er affattet, angår den kun de forhold, hvorom parterne synes at have haft til hensigt at indgå aftale. art. 1164 når der i en aftale er angivet et typetilfælde for at forklare forpligtelsen, skal dette ikke anses for at begrænse omfanget af forpligtelsen i henhold til loven i forhold til typetil- fælde som ikke er nævnt. art. 1602 sælger er forpligtet til utvetydigt at oplyse, hvad han forpligter sig til. enhver uklar aftale eller tvetydig aftale fortolkes til ulempe for sælger.” parterne er enige om, at aftaler i henhold til fransk ret skal fortolkes i overensstemmelse med parternes fælles hensigt på tidspunktet for aftalens indgåelse, snarere end en strikte ordlyds- fortolkning. retten kan ved denne fortolkning tage alle relevante omstændigheder i betragt- ning, herunder det forudgående handlingsforløb såvel som parternes efterfølgende opfyldelse af aftalen. parterne er endvidere enige om, at et selskabs aktionærer efter fransk ret ikke selv- stændigt kan råde over selskabets aktiver. højesterets begrundelse og resultat den aftale (stock purchase agreement), det danske selskab bodum holding a/s indgik den
  16. august 1991 med aktionærerne i det franske selskab societe des anciens etablissements martin s.a. om køb af samtlige aktier i det franske selskab, er undergivet fransk ret. der er mellem parterne enighed om, at dette indebærer, at aftalen skal fortolkes i overensstemmelse med parternes fælles hensigt på tidspunktet for aftalens indgåelse snarere end en strikte ord- - 7 - lydsfortolkning, og at retten ved fortolkningen kan tage alle relevante omstændigheder i be- tragtning, herunder det forudgående handlingsforløb såvel som parternes efterfølgende opfyl- delse af aftalen. højesteret finder, at artikel 4, stk. 4, i aftalen må forstås således, at household articles ltd. (nu the greenfield group ltd.) er berettiget til uden for frankrig at fremstille og distribuere de i sagen omtvistede stempelkaffekander mv. med den begrænsning, at man ikke kan fremstille eller distribuere stempelkaffekander under varemærkerne og/eller mærkenavnene ”melior” og ”chambord”. den nævnte ret er efter artikel 4, stk. 4, uden tidsbegrænsning, og højesteret finder ikke grundlag for i artikel 4, stk. 4, 1.-
  17. pkt., at indfortolke den tidsbegrænsning på 4 år, der gælder for konkurrencebegrænsningsbestemmelsen i artikel 4, stk.
  18. den nævnte forståelse af artikel 4, stk. 4, støttes af det forhandlingsforløb, der førte frem til den endelige affattelse af bestemmelsen. det fremgår således af de tre udkast til aftalens arti- kel 4 sammenholdt med den endelige udgave af aftalen, at bestemmelsen oprindelig indeholdt vidtgående indskrænkninger i greenfields handlefrihed, og at forhandlingerne førte til, at disse indskrænkninger blev mindre vidtgående. herefter og efter det, der i øvrigt er oplyst om forhandlingsforløbet og forhandlingsparternes standpunkter i forbindelse hermed, må det læg- ges til grund, at parternes fælles hensigt ved aftaleindgåelsen var, at greenfield kunne fort- sætte med produktion og distribution med den begrænsning, at der ikke kunne ske salg i frankrig, og at varemærkerne chambord og melior ikke kunne anvendes. den nævnte forstå- else af artikel 4, stk. 4, støttes tillige af parternes efterfølgende adfærd. højesteret finder efter det anførte, at greenfield i medfør af aftalen er berettiget til uden for frankrig at sælge de omstridte stempelkaffekander mv. det kan ikke føre til et andet resultat, at aktionærerne i martin ikke selv kunne råde over martins aktiver, idet såvel martin som bodum ved aftalen har accepteret, at greenfield pro- ducerer og distribuerer stempelkaffekander mv. - 8 - højesteret finder ikke grundlag for at tage bodums mere subsidiære påstand til følge, da ret- ten til at sælge stridsprodukterne efter aftalen tilkommer greenfield og således ikke er be- grænset til at være aktionærernes personlige ret. højesteret tager herefter greenfields påstand til følge. i sagsomkostninger for sø- og handelsretten og højesteret skal bodum til greenfield betale 259.392 kr. beløbet dækker udgifter til advokat med 150.000 kr., hvorved der er taget hensyn til sagens oplyste værdi på 150.000 kr. og til arbejdets omfang, 6.860 kr. til dækning af rets- afgift og 102.532 kr. til indhentelse af responsum om fransk ret. thi kendes for ret: peter bodum a/s og pi-design ag skal anerkende, at the greenfield group ltd. og dennes agenter i medfør af stock purchase agreement af
  19. august 1991 er berettiget til at sælge de i bilag 2 afbildede produkter uden for frankrig. i sagsomkostninger for sø- og handelsretten og højesteret skal peter bodum a/s og pi- design ag solidarisk inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 259.392 kr. til the greenfield group ltd. beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.