sø- og handelsrettens dombog

- ana udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den

1. oktober 2000 kl. 10.00 blev af retten i sagen p-0028-99 kirsten nejrup (advokat torsten pedersen) mod v.b.e. finans aps under konkurs (advokat frantz palludan) afsagt sålydende d o m: under denne sag, der er anlagt den
2. juli 1999, har sagsøgeren, kirsten nejrup, nedlagt påstand om, at boet, v.b.e. finans aps under konkurs, "tilpligtes at anerkende, at selskabet ikke har været og ikke er berettiget til at opkræve betaling i henhold til gældsbrev nr. 78191 hos sagsøger." - 2 - boet har påstået frifindelse. sagens omstændigheder: v.b.e. finans aps blev ved dekret af
3. december 1995 taget under konkursbehandling. forud for konkursen drev selskabet virksomhed med finansiering af timeshareanparter, som blev solgt af rågeleje klit a/s. dette selskab blev taget under konkursbehandling den
4. august
5. begge selskaber var 100 % ejet af v.b.e. holding a/s, der blev taget under konkursbehandling
6. august
7. kurator i alle tre konkursboer er advokat frantz palludan. ved slutseddel af
8. februar 1993 indgik sagsøgeren med feriecentret rågeleje klit a/s en aftale om køb af en timeshareanpart vedrørende en lejlighed beliggende i feriecentret rågeleje klit. af slutsedlen, der bærer overskriften "v.b.e. time share", fremgår det, at anparten blev tegnet for uge 46 og kostede 45.000 kr., hvortil kom omkostningerne ved handlens berigtigelse på 3.810 kr. ifølge slutsedlen betalte sagsøgeren samtidig med aftalens indgåelse 1.370 kr., mens restbeløbet skulle finansieres ved optagelse af sælgerfinansiering med en løbetid på 15 år. samme dag underskrev sagsøgeren gældsbrev nr. 78191 stort 52.524 kr. til v.b.e. finans aps, der den
9. februar 1993 afregnede låneprovenuet på 48.810 kr. til rågeleje klit a/s. det hedder bl.a. i gældsbrevet: "brugsretten til sommerejerlejligheden bortfalder, såfremt ydelserne på nærværende gældsbrev udebliver." den
10. januar 1994 blev endeligt skøde mellem sagsøgeren og feriecentret rågeleje klit a/s tinglyst. v.b.e time share stod som anmelder af skødet. i skødet anføres bl.a.: "... endeligt skøde undertegnede feriecentret rågeleje klit a/s. møngevej 1, 3210 vejby sælger, overdrager og endeligt skøder herved til medundertegnede: kirsten nejrup ... - 3 - 1/52 af ejerlejlighed nr. 20 af matr.nr. 3 a rågeleje by, blistrup ... beliggende rågeleje strandvej 91, 3210 vejby, på følgende nærmere vilkår: ... køber har alene brugsret til den købte anpart i uge 46 i overensstemmelse med feriecentrets timeshare kalender. ... overtagelsesdagen er fastsat til den 20-02-93 fra hvilken dato ejerlejlighedsanparten henligger for købers regning og risiko i enhver henseende. ..." græsted-gilleleje kommune har i forbindelse med ejendomsværdipåtegningen på skødet anført: "i henhold til lov nr. 207 af
11. maj 1983, må ejendommen kun benyttes som sommerhus." skødet er lyst i tingbogens adkomstrubrik. i en skrivelse af
12. februar 1995 fra sagsøgeren til v.b.e. finans aps, hvor sagsøgeren anmodede om nedsættelse af den månedlige ydelse, hedder det bl.a.: "... jeg er også blevet fortalt at i følge planstyrelsens love må i ikke sælge ugerne i vinterperioderne i rågeleje. ..." herefter skrev sagsøgeren igen til v.b.e. finans aps den
13. august 1997 og anmodede om nedsættelse af ydelsen, idet hun samtidig bl.a. anførte: "... jeg ønsker som nævnt i brevet til frantz palludan at få ophævet mit køb, da jeg jo har købt under falske forudsætninger. ..." i en skrivelse af
14. september 1997 fra sagsøgeren til kurator frantz palludan anføres bl.a.: - 4 - "... jeg vil ud af min gæld, da jeg jo som tidligere nævnt har købt under falske forudsætninger, idet jeg ikke kan bruge lejligheden ifølge planlovens ⌡
15. ..." i en skrivelse af
16. januar 1998 fra sagsøgerens advokat, torsten pedersen, til rågeleje klit a/s under konkurs hedder det bl.a.: "... af udskrift for forhandlingsprotokollen for ejerforeningen feriecenter rågeleje klit af
17. april 1997 fremgår det, at græsted-gilleleje kommune har afvist at give en generel dispensation til anvendelse af centret i vinterugerne. i skrivelse af
18. august 1997 fra lind og cadovius oplyses det, at det påtænkes at drive "hoteldrift" fra feriecentret. min klient ønskede at erhverve en timeshare lejlighed som lovligt kunne benyttes og ikke et hotelværelse. under disse ændrede forudsætninger er min klient ikke interesseret i at fastholde købet, hvorfor dette ophæves, idet sælger ikke har opfyldt handelsvilkårene, nemlig overdragelse af en timeshare lejlighed, som forudsattes at kunne benyttes lovligt i den købte uge. ..." ved skrivelse af
19. februar 1998 protesterede boet imod ophævelsen af handlen, og anførte som begrundelse, at ophævelsen var ubegrundet og fremkommet for sent. den
20. februar 1999 meddelte udvalget for teknik og miljø for græsted-gilleleje kommune dispensation fra lokalplanen, således at feriecentret blev tillagt hotelstatus med den virkning, at bebyggelsen også kunne bebos i vinterhalvåret. boet har fremlagt et kontoudtog for perioden
21. januar 1996 til
22. november 1999, der viser, at sagsøgeren har betalt ydelser på lånet fra
23. januar 1996 til
24. januar
25. efter retssagens anlæg har sælger, rågeleje klit a/s under konkurs, taget timeshareanparten tilbage, idet konkursboet har anerkendt, at salgsgenstanden led af en hæveberettigende - 5 - væsentlig, oprindelig mangel, idet lejligheden ved handlens indgåelse ikke lovligt kunne be- nyttes til beboelse i vinterhalvåret. forklaringer: kirsten nejrup har forklaret, at hun har arbejdet som pædagog siden
26. hun har ikke beskæftiget sig med tal, siden hun forlod folkeskolen. hun kom i kontakt med v.b.e.- koncernen på en messe i forum i oktober 1992, hvor ansatte fra selskaberne stod og hev fat i folk. hun blev tilbudt at købe en lejlighed og fik samtidig en invitation til et gratis weekend ophold i rågeleje, hvor hun kunne se lejlighederne. hun tog derop i februar 1993 sammen med en veninde og blev indkvarteret i en lejlighed, der var større, end den hun købte. de blev budt på øl, vin og vand, mens marianne og søren, der optrådte som medarbejdere for foretagendet, og som også havde været til stede i forum, fortalte om de fantastiske lejligheder. hun fik at vide, at det sagtens kunne lade sig gøre at bytte lejligheden til noget mere attraktivt. samtidig blev hun tilbudt en flybillet til florida, men fik den byttet til en rejse for tre til spanien. prisen for lejligheden var 45.000 kr. salgsomkostningerne blev gennemgået med hende, og hun blev spurgt om, hvordan hun ville betale, og om hun ville låne pengene. marianne sagde: "du kan låne pengene gennem os". hun kunne godt se, at det blev dyrere, hvis hun lånte pengene gennem dem, men hun tænkte, at det var det nemmeste, fordi hun altid kunne indfri lånet gennem dem. slutsedler og gældsbreve lå på bordet i stakke. hun blev ikke præsenteret for andre finansieringsmuligheder. det var hendes indtryk, at slutsedlen og gældsbrevet blev indgået med det samme foretagende. det varede meget længe, før hun fik tinglyst skødet, og hun hæftede sig ikke nærmere ved dets indhold. hendes veninde, der også købte en lejlighed, fortalte hende i begyndelsen af 1995, at en advokat havde oplyst, at lejligheden ikke måtte benyttes om vinteren. hun vidste godt, at man ikke måtte bo i sommerhuse om vinteren, men hun forbandt ikke time share lejligheden med sommerhuse. hun har ringet mange gange til rågeleje klit, hvor hun talte med medarbejderne, bl.a. med marianne og henrik, samt med jørgen christensen. hun har og- så ringet til v.b.e. finans og er uden videre blevet stillet om til rågeleje klit. hun talte med marianne og henrik om, at det var for dårligt, at hun ikke kunne få byttet lejligheden til et andet tidspunkt, og at det ikke levede op til, hvad der var lovet. hun talte også med dem om at udsætte eller nedsætte ydelsen. hun ønskede at få ydelsen nedsat for bedre at få tid til at undersøge, hvordan hun kunne komme ud af forholdet igen. hun betalte ikke i november/december 1995 på tidspunktet omkring afholdelse af generalforsamlingen i - 6 - forbindelse med konkursen. i brevene af
27. februar 1995 og
28. september 1997 refererer hun til venindens oplysninger. at der gik to år mellem hendes henvendelser skyldtes, at hun i den mellemliggende periode på grund af sygdom ikke havde kunnet tage sig af sagen. hun har aldrig benyttet lejligheden i uge 46, og det er aldrig lykkedes hende at bytte den til noget mere attraktivt på et andet tidspunkt. én enkelt gang har hun fået byttet lejligheden til et ophold et andet sted i danmark i uge
29. jørgen christensen har forklaret, at han og hans familie var ejer af v.b.e. holding a/s, der ejede datterselskaberne rågeleje klit a/s og v.b.e. finans aps. rågeleje klit, som er selve feriecentret, ligger rågeleje strandvej
30. alle selskaberne blev administreret samlet fra møngevej 1 i vejby, der også var selskabernes hjemsted. regnskab og bogføring foregik fra møngevej. bogføringen for de respektive selskaber var adskilt, men der var mellemregninger selskaberne imellem. selskaberne havde eget personale, men de enkelte ansatte udførte arbejde for flere af selskaberne uafhængigt af hvilket selskab, der havde ansat dem. man gjorde ikke noget aktivt for at vise omverdenen, at der var flere selskaber, idet man ønskede at optræde som en helhed udadtil. f.eks anvendte selskaberne det samme telefonnummer. marianne olsen var ansat både i feriecentret rågeleje klit og i administrationen for rågeleje klit a/s, men hun har aldrig været ansat i v.b.e. finans aps. han vil tro, at marianne olsen har udarbejdet lånedokumentet og formidlet lånet. "v.b.e. time share", som er nævnt i slutsedlen, er ikke noget firma, men en slags overskrift. procedure: sagsøgeren har gjort gældende, at købet af timeshareanparten er omfattet af lov om kreditkøb direkte eller analogt, da der er tale om en brugsret. formelt har sagsøgeren købt 1/52 del af en fast ejendom, men reelt har sagsøgeren alene erhvervet en brugsret, hvilket fremgår af såvel gældsbrevet som skødet. det fremgår endvidere af gældsbrevet, at denne brugsret bortfalder, såfremt ydelserne udebliver. sagsøgeren har således ikke ved aftalen fået en ejers rådighed over det købte. forholdet svarer derimod til, at sagsøgeren havde købt et ophold på et hotelværelse, og må snarere betegnes som et køb af en tjenesteydelse. købsaftalen er derfor omfattet af kreditaftaleloven. i medfør af kreditaftalelovens ⌡ 33, stk. 1 og 2, eller som følge af, at der foreligger identifikation mellem rågeleje klit a/s og v.b.e. finans aps, kan sagsøgeren rejse de samme indsigelser overfor financieren, v.b.e. finans aps, som der ville kunne være rejst over for sæl- - 7 - geren af timeshareanparten, rågeleje klit a/s. det fremgår af sagsøgerens forklaring, at hun gennem sine henvendelser i sagen har oplevet det som værende ét og samme selskab. dette stemmer overens med jørgen christen- sens forklaring om forholdet selskaberne imellem samt udadtil. finansieringen af lånet var tæt knyttet til varen, og der var sammenfald mellem slutseddel og gælds- brev, der blev udfyldt samtidig. der har reelt ikke været nogen differentiering mellem sælger og financier, og set ud fra en forbrugers synspunkt foreligger der identifikation mellem disse. det bestrides, at sagsøgeren har udvist passivitet. da sagsøgeren blev klar over problemet vedrørende planloven i februar 1995, gjorde hun straks indsigelse overfor v.b.e. finans aps. det skyldes alene sygdom, at sagsøgeren først rettede henvendelse igen ved skrivelse af
31. august 1997, hvor hun anfører, at hun ønsker at hæve købet. at dette sker over for v.b.e. finans aps har ingen betydning, da det må lægges til grund, at der er identitet mellem dette selskab og rågeleje klit a/s. der bør ikke anlægges en streng juridisk vurdering af sagsøge- rens håndtering af sagen. sagsøgeren er forbruger og har handlet efter sin bedste overbevisning. boet har endvidere søgt at afhjælpe manglen ved at søge lovliggørelse af forholdet, og det må være rimeligt, at sagsøgeren i første omgang afventer og ser, hvad dette medfører. konkursboet har anført, at rågeleje klit a/s under konkurs har taget timeshareanparten tilbage i erkendelse af, at den led af en hævebegrundende væsentlig oprindelig mangel. det gøres imidlertid gældende, at sagsøgeren ved aftalen har erhvervet en fast ejendom, hvorfor sagsøgerens mangelsindsigelse overfor rågeleje klit a/s under konkurs ikke kan gøres gældende overfor v.b.e. finans aps under konkurs i medfør af kreditaftalelovens bestemmelser, idet denne lov ikke finder anvendelse ved køb af fast ejendom. såvel skødet som tingbogen, hvor sagsøgerens ret er lyst i adkomstrubrikken, viser, at sagsøgeren har erhvervet ejendomsret over en fast ejendom. til den ideelle anpart er der knyttet en brugsret, men indskrænkningen af brugsretten til én uge medfører ikke, at der er tale om en tjenesteydelse. sagsøgeren kan alene rette sin indsigelse mod sælger af timeshareanparten. det bestrides, at sagsøgeren kan rejse mangelsindsigelse over for v.b.e. finans aps under konkurs under påberåbelse af, at der foreligger identifikation mellem dette bo og rågeleje klit a/s under konkurs. retspraksis vedrørende selskabsretlig identifikation er ikke entydig, bortset fra de tilfælde, hvor der er sket en sådan sammenblanding af de pågældende selskabers midler, at en adskillelse ikke er mulig. jørgen christensen har forklaret, at de forskellige - 8 - selskaber har haft adskilt bogholderi og regnskab. at der har været mellemregninger selskaberne imellem har ingen betydning, da dette er sædvanligt i en koncernstruktur. selvom der på dokumenterne er anvendt det samme logo, v.b.e., fremgår det af disse, at der er tale om forskellige selskaber. der er derfor ikke grundlag for identifikation mellem de to boer. selvom sagsøgeren måtte kunne rejse indsigelse overfor boet, gøres det gældende, at sagsøgeren har fortabt retten dertil som følge af passivitet. sagsøgeren blev bekendt med manglen i begyndelsen af 1995, men først i begyndelsen af 1998 hævede sagsøgeren handlen. dette sammenholdt med, at sagsøgeren betalte ydelserne på lånet i den mellemliggende periode, må tages som udtryk for, at sagsøgeren ikke fandt forholdet væsentligt, og boet har indrettet sig i tillid hertil. skifterettens bemærkninger: det fremgår af skødet, der er lyst i adkomstrubrikken i tingbogen, at sagsøgeren har erhvervet 1/52 af ejerlejlighed nr.
32. der er endvidere ingen af sagens øvrige oplysninger, der taler imod, at den formelle adkomst ikke skulle være et dækkende udtryk for de reelle forhold. det kan derfor lægges til grund, at sagsøgeren ved købet af timeshareanparten erhvervede ejen- domsretten til en fast ejendom og ikke kun en brugsret. kreditaftaleloven finder derfor ikke anvendelse i forholdet mellem parterne. selvom det ikke udtrykkeligt er gjort gældende af sagsøgeren, finder retten, at det ligger indenfor sagsøgerens anbringende om selskabsretlig identifikation, at retten tager stilling til, om sagsøgeren på andet grundlag end kreditaftaleloven kan rejse indsigelse over for v.b.e. finans aps. ekstinktion af indsigelser forudsætter god tro hos den, der gør ekstinktion gældende. hverken ledelsen eller de ansatte i v.b.e.-koncernen kan have været i tvivl om, at planlovgivningen var til hinder for beboelse i lejlighederne i vinterhalvåret. som det fremgår af jørgen christensens forklaring sammenholdt med sagsøgerens forklaring, arbejdede koncernens ansatte for hele koncernen, uanset i hvilket selskab de var ansat. i den foreliggende sag kan det herefter i overensstemmelse med sagsøgerens forklaring lægges til grund, at marianne olsen stod for såvel salget af anparten som den samtidige formidling af - 9 - finansieringen. under disse omstændigheder er den grundlæggende betingelse for at afskære sagsøgeren fra at gøre sine indsigelser gældende over for finansieringsselskabets konkursbo - nemlig at der forelå god tro hos finansierings selskabet - ikke til stede. spørgsmålet er herefter, hvorvidt sagsøgeren på grund af passivitet har fortabt sine indsigelser. sagsøgeren rettede i 1995 henvendelse til v.b.e. finans aps, straks efter at hun var blevet opmærksom på problemerne i forhold til planlovens regler. derpå gik der ca. 2 ½ år, uden at sagsøgeren reagerede skriftligt. skifteretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at den manglende reaktion i vid udstrækning kan tilskrives sygdom hos sagsøgeren, ikke at hun accepterede fortsat at være bundet af aftalerne. der kan i tilfælde som det foreliggende, hvor det først efterhånden går op for en forbruger, at en ydelse er uden reel værdi, eller ligefrem repræsenterer en negativ økonomisk værdi, ikke stilles alt for store krav i henseende til tidspunktet for reklamation eller indholdet af denne, jf. princippet i købelovens §
33. herved bemærkes, at det foreliggende tilfælde ikke som andre anparts- og kommanditistprojekter, der har været behandlet i retspraksis, drejer sig om aktiv forretningsdrift med mulighed for gevinst. handlens indhold bærer tværtimod fra først af præg af mangel på ethvert fornuftigt perspektiv set fra køberens synspunkt, og dens gennemførelse på baggrund af løfte om udlandsrejser som uvedkommende tilgift er betegnende. der er derfor ikke grundlag for at afskære sagsøgerens indsigelser på grund af passivitet. efter det anførte tages sagsøgerens påstand til følge. thi kendes for ret: sagsøgte, v.b.e. finans aps under konkurs, tilpligtes at anerkende, at selskabet ikke har været og ikke er berettiget til at opkræve betaling i henhold til gældsbrev nr. 78191 hos sagsøgeren, kirsten nejrup. - 10 - v.b.e. finans aps under konkurs betaler 6.800 kr. i sagsomkostninger til kirsten nejrup. jørgen als andersen (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den