sø- & handelsrettens dombog

‐ kj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

1. november 2007 blev af retten i sagen h‐57‐04 forbrugerrådet og fdm som mandatarer for
2. f1
3. f2
4. f3 (advokat andreas christensen e.o.) mod 1) general motors danmark, filial af general motors overseas distribution company 2) andersen & martini a/s (advokat frank bøggild) afsagt følgende kendelse: - 2 - indledning og påstande forbrugerrådet og fdm som mandatarer for f1, f2 og f3 har i sagen nedlagt følgende påstande:
5. general motors danmark, filial af general motors overseas distribution company, og andersen & martini a/s skal anerkende at f1 ikke er forpligtet til at betale andersen & martini a/s’ faktura stor 25.564,91 kr.
6. general motors danmark, filial af general motors overseas distribution company, og andersen & martini a/s skal in solidum til f2 betale 31.807,93 kr. med proces‐rente fra sagens anlæg den
7. februar
9. general motors danmark, filial af general motors overseas distribution company, og andersen & martini a/s skal in solidum til f3 betale 38.039,26 kr. med proces‐rente fra sagens anlæg den
10. februar
11. sagen vedrører spørgsmålet om ansvar for skader som følge af brud på tandremme. om sagens faktum og forløb indtil rettens dom af
12. august 2006 henvises til denne dom. ved dommen blev de sagsøgte frifundet for sagsøgernes følgende to påstande:
13. general motors danmark, filial af general motors overseas distribution corporation, og andersen & martini a/s skal anerkende at oplysningerne om at udskiftning af tandrem‐ men er påkrævet hvert
14. år, eller når bilen har kørt 120.000 km der fremgår af de opel‐ servicehæfter der hører til f1s og f2s biler, udgør en indeståelse for tandremmens holdbarhed, jf. købelovens § 83,
15. general motors danmark, filial af general motors overseas distribution corporation, og andersen & martini a/s skal anerkende at oplysningerne om at udskiftning af tandrem‐ men er påkrævet hvert
16. år, eller når bilen har kørt 60.000 km der fremgår af det opel‐ servicehæfte der hører til f3s bil, udgør en indeståelse for tandremmens holdbarhed, jf. købelovens §
17. under et forberedende retsmøde den
18. november 2006 oplyste sagsøgerne at de ønskede sagens realitet prøvet i forhold til reglerne om produktansvar. de sagsøgte protesterede under henvis‐ ning til at sagen var afsluttet med rettens afgørelse af
19. august
20. - 3 - parterne har i processkrifter af
21. december 2006 (sagsøgerne) og
22. januar 2007 (de sagsøgte) præciseret deres standpunkter. spørgsmålet om sagsøgerne efter rettens dom af
23. august 2006 kunne gøre reglerne om produktansvar gældende, blev herefter behandlet ved en delforhandling den
24. oktober
25. under denne nedlagde de sagsøgte følgende påstande:
26. de sagsøgte frifindes for sagsøgernes påstande i stævningen af
27. februar
29. sagsøgernes anmodning om at kunne gøre anbringender om produktansvar gældende som led i behandlingen af retssagen h‐57‐04 afvises.
30. sagsøgerne skal anerkende at sagsøgerne på grund af principalt forældelse, subsidiært passivitet, har fortabt adgangen til at gøre produktansvar gældende over for kravene i bilag 3, 11 og 17 (fakturaer vedrørende reparationer af de pågældende biler efter brud på tandremmen). heroverfor fastholdt sagsøgerne påstandene nævnt ovenfor (anerkendelsespåstanden ved‐ rørende f1 og betalingspåstandene vedrørende f2 og f3) og påstod sig frifundet for de sagsøgtes påstande 2 og
31. de faktiske forhold som parterne påberåber sig i forbindelse med delforhandlingen fremgår af deres procedurer. de sagsøgtes argumenter til støtte for deres påstande har de sagsøgte navnlig anført: passivitet produktansvar blev første gang omtalt i sagen på retsmødet den
32. november 2006 og første gang behandlet i sagsøgernes processkrift af
33. december
34. produktansvar for tandremme blev imidlertid allerede drøftet mellem de sagsøgte og fdm på vegne af en lang række forbrugere i 1998 – 2000, dog ikke mandanterne i denne sag, jf. artikel i fdmʹs blad motor nr. 4/
35. der hen‐ vises endvidere til brev af
36. december 1999 fra fdmʹs daværende advokat der gjorde produkt‐ ansvarskrav gældende mod general motors og anførte at han i tilfælde af afvisning af kravet ville indlede retslige skridt, hvilket dog ikke skete. der blev den
37. februar 2000 afholdt møde mellem fdm og general motors om produktansvar som blev afvist fra general motors’ side. - 4 - general motors meddelte i fax af
38. maj 2000 til fdm efter visse kulancemæssige ydelser i anledning af defekte tandremme at ”tandrems‐sagen” var afsluttet. de sagsøgte modtog ikke se‐ nere henvendelser fra sagsøgerne vedrørende produktansvar. retssagen blev anlagt den
39. februar 2004 og angik efter stævningen udelukkende spørgsmålet om indeståelse i servicebøgerne. sagerne var principielle prøvesager udvalgt af fdm og forbrugerrådet blandt et antal medlemssager. de sagsøgte noterede sig på daværende tidspunkt at sagen netop ikke angik produktansvar og indrettede sig i tillid til at produkt‐ ansvarsdiskussionen var afsluttet. de sagsøgte har eksempelvis ikke inddraget deres forsikrings‐ selskaber under sagen. der har ikke været nogen rimelig grund til at de professionelle interesseorganisationer fdm og forbrugerrådet først fremkom med argumentet om produktansvar i november
40. sagsøgerne har ikke på noget tidspunkt tidligere gjort et synspunkt om produktansvar gældende eller taget forbehold herom. forældelse efter produktansvarslovens § 14, stk. 1, forældes produktansvar 3 år efter den dag, da skadelidte har fået eller burde have fået kendskab til skaden, defekten og vedkommende producents navn og opholdssted. et sådant kendskab har de sagsøgte haft helt fra skadestidspunkterne, respektive reparations‐ eller faktureringstidspunkterne i 2002 og 2003, dvs. forældelse indtræder for sagsøger 1 senest september 2006, for sagsøger 2 senest oktober 2006 og for sagsøger 3 senest juni
41. et produktansvarskrav blev som anført første gang nævnt på et forberedende retsmøde den
42. november 2006 og blev gjort gældende i processkrift af
43. december
44. det forhold at der verserer en retssag omkring indeståelse i servicebøgerne, indebærer ikke at forældelsesfristen for produktansvar afbrydes fra et tidligere tidspunkt end november/december
45. et eventuelt produktansvar er derfor forældet. procesaftale sagsfremstillingen i stævningen fra
46. februar 2004 indledes således: ʺdenne sag vedrører den retlige betydning af en angivelse i en bils servicebog om, at en tandrem til ventilstyring skal ud‐ skiftes efter bestemte intervaller.ʺ i de sagsøgtes brev af
47. april 2005 til sø‐ og handelsretten anføres at et syn og skøn kan være nødvendigt for at afdække konkrete tekniske årsager til tandremsbrud, men at en sådan bevisførelse ville ʺvære overflødig, såfremt retten giver de - 5 - sagsøgte medhold i, at servicebøgerne ikke indeholder indeståelser for tandremmes holdbarhed. jeg anmoder derfor retten om at udskille spørgsmålet om fortolkning af servicebøger til særskilt domsforhandling i medfør af retsplejelovens § 253, stk.
48. gives de sagsøgte medhold i det principielle spørgsmål, afsluttes sagen dermed.ʺ sagsøgerne erklærede ved brev af
49. maj 2005 at de var enige heri, og tilsluttede sig opdelingen på dette grundlag. hele tanken med opdelingen var at sagen kunne bringes til afslut‐ ning i første instans, såfremt der ikke forelå en indeståelse. herved har parterne indgået proces‐ aftale med hinanden ‐ og med retten ‐ om at sagen ville være slut i første instans, såfremt retten ikke fandt at der forelå en indeståelse. i modsat fald ville den foretagne udskillelse af inde‐ ståelsesproblematikken aldrig kunne føre til sagens afslutning hvorfor opdelingen ville have væ‐ ret procesøkonomisk uhensigtsmæssig. en produktansvarssag vil hvile på et helt andet retligt grundlag og kræve en ændret bevis‐ førelse og eventuelt også adcitation og inddragelse af forsikringsselskaber mv. bortset fra at en produktansvarssag vil angå samme biler som den allerede gennemførte domsforhandling, vil også faktum være væsentlig ændret. der bliver tale om start af en helt ny og anderledes sag ‐ der i øvrigt ikke vil være en sø‐ og handelsretssag. retsplejelovens koncentrations‐ og eventualmaksime, jf. bl.a. retsplejelovens § 351, stk. 2, nr. 3, samt den indgåede procesaftale og den allerede foretagne udskillelse af sagen taler for, at sagsøgerne er afskåret fra nu at konvertere den cirka 3½ år gamle retssag til en produktansvars‐ sag. gives der de sagsøgte medhold, er der herefter ikke relevante, uprøvede anbringender i sa‐ gen hvorfor de sagsøgte skal frifindes. sagsøgernes argumenter procesaftale produktansvarskravet kan indtales under sagen, for der er ikke indgået en procesaftale der afskærer sagsøgerne fra at indtale et krav baseret på et særskilt juridisk grundlag. spørgsmålet om fortolkning af servicebøger var udskilt til særskilt forhandling, og afgørelse herom vil kun medføre en afslutning af sagen for så vidt angår spørgsmålet om de sagsøgte havde afgivet en indeståelse. sagsøgerne har ikke erklæret sig enig i det af de sagsøgte anførte i brevet af
50. april
51. sagsøgerne erklærede sig kun enig i en særskilt behandling af spørgsmålet om service‐ bøgernes betydning. de sagsøgtes fortolkning af erklæringen af
52. april 2005 og sagsøgernes reak‐ - 6 - tion på den fører til uholdbare forhold. det må tages i betragtning at en procesaftale som den hævdede falder uden for procesfuldmagten. det bør kun antages at der foreligger et afkald på en retlig position med de betydelige konsekvenser det kan indebære – i det foreliggende tilfælde at kravet helt går tabt ‐ hvis der er solide holdepunkter for det. passivitet der foreligger ikke passivitet der kan medføre retstab for sagsøgerne. anbringendet om produkt‐ ansvar er fremsat under sagens fortsatte forberedelse og vedrører samme krav som fremgår af stævningen. sagen er i øvrigt blevet fremmet i overensstemmelse med de frister som retten har fastsat. forældelse der foreligger heller ikke forældelse af produktansvarskravene. fristen for forældelse af disse krav blev afbrudt ved anlæg af sag mod de sagsøgte. det er ikke en forudsætning for afbrydelse af forældelsesfristen at det specifikt i stævningen angives at kravet beror på produktansvar. vedrørende stævningen bemærkes at beskrivelsen af faktum tillige danner grundlag for en vurdering i forhold til instruktions‐ og fabrikationsfejl efter produktansvarsloven og derfor op‐ fylder kravene til afbrydelses af forældelsesfristen for produktansvar. sagen er som nævnt blevet fremmet uden udgrundet ophold, jf. 1908‐forældelseslovens §
53. rettens afgørelse procesaftale i forbindelse med overvejelserne om udskillelse af spørgsmålet om fortolkningen af servicebøgerne anførte de sagsøgte i brev af
54. april 2005 bl.a. at en afgørelse der gav de sagsøgte medhold, ville medføre sagens afslutning. sagsøgerne erklærede sig ved brev af
55. maj 2005 enige i en udskillelse af spørgsmålet om fortolkning af servicebøgerne til særskilt delforhandling, men tog ikke udtrykkelig stilling til om sagen, hvis de sagsøgte fik medhold, derved afsluttedes. det kan på dette grundlag ikke antages at der herved er indgået en bindende processuel aftale med det af de sagsøgte hævdede indhold der ville medføre at sagsøgernes krav var tabt. forældelse og passivitet krav i henhold til produktansvarsloven forældes på tre år hvilken frist i det foreliggende tilfælde må regnes fra de pågældende havarier eller fra tidspunkterne for fremkomsten af fakturaerne vedrørende reparationerne. ingen af kravene var forældede efter denne lov da sagen blev anlagt - 7 - den
56. februar
57. sagen er under fortsat forberedelse, og parterne kan, medmindre andet er aftalt, ændre anbringender indtil forberedelsens afslutning. dette må også gælde i et tilfælde som det foreliggende hvor sagen som anført i stævningen vedrører den retlige betydning af en angi‐ velse i en bils servicebog om udskiftning af tandrem med bestemte intervaller, og hvor sagsøge‐ ren senere gør gældende at betalingskravet i anledning af samme begivenhed, brud på tandrem‐ men, skal begrunde krav om betaling af samme beløb som påstået i stævningen. retten er enig i at sagsøgerne burde have gjort det klart senest i forbindelse med besvarel‐ sen af brevet af
58. april 2005 at de tog forbehold om at fortsætte sagen på grundlag af bestemmel‐ serne i produktansvarsloven. det må ved den endelige behandling af sagen overvejes om og i hvilket omfang de bevismæssige problemer den sene fremkomst af anbringendet om produkt‐ ansvar kan medføre for de sagsøgte, skal komme sagsøgerne til skade. det samme gælder even‐ tuelle omkostningsmæssige konsekvenser. de sagsøgtes påstande 1‐3 kan herefter ikke tages til følge. sagens behandling fortsættes. derfor bestemmes: de sagsøgtes påstande 1‐3 kan ikke tages til følge. sagens behandling fortsættes. willy goldby jens feilberg allan suhrke (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den