← Danmark

afsagt den 6. oktober 2015 af østre landsrets 14. afdeling

Obsah (9)§ 285§ 164§ 119§ 276§ 244§ 123§ 158§ 245§ 192

dom afsagt den 6. oktober 2015 af østre landsrets 14. afdeling (landsdommerne rosenløv, lone kerrn-jespersen og jes kjølbo brems (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. s-2131-15: anklagemyndigheden mod t

§ 285, stk.

1, jf. § 276, til dels jf. § 284 og § 293, stk. 1, og færdselsloven.

  1. dom af
  2. december 1988 med fængsel i 8 måneder, fællesstraf med dommen af
  3. februar 1998,

§ 164, stk.

1, § 285, stk. 1, jf. § 276, til dels sammenholdt med § 21 og § 284, jf. § 276 og § 293, stk. 1, og færdselsloven. prøveløsladt den

  1. februar 1989 med en reststraf på 80 dage.
  2. dom af
  3. maj 1990 med fængsel i 8 måneder, fællesstraf med reststraffen på 80 dage,

§ 119, stk.

1, § 164, stk. 1, § 244, § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21 og § 291, stk. 1, og våbenloven og færdselsloven. prøveløsladt den

  1. september 1990 med en reststraf på 81 dage.
  2. dom af
  3. februar 1991 med fængsel i 3 måneder, fællesstraf med reststraffen på 81 dage,

§ 164, stk.

1, færdselsloven mv. prøveløsladt den

  1. oktober 1991 med en reststraf på 35 dage.
  2. dom af
  3. juni 1992 med fængsel i 4 måneder, fællesstraf med reststraffen på 35 dage,

§ 285, stk.

1, jf. § 276, færdselsloven og lov om euforiserende stoffer.

  1. dom af
  2. november 1992 med fængsel i 3 måneder, tillægsstraf,

§ 285, stk.

1, jf. § 279 og § 276 og jf. § 284, jf. § 276, toldloven og våbenloven. 7. dom af 24. maj 1993 med fængsel i 70 dage

§ 164, stk.

3, færdselsloven, lov om euforiserende stoffer og politivedtægten. prøveløsladt den

  1. januar 1994 med en reststraf på 9 dage.
  2. dom af
  3. november 1994 med fængsel i 60 dage, fællesstraf med reststraffen på 9 dage,

§ 276, jf.

§ 285, stk. 1, jf. § 21, færdselsloven og lov om euforiserende stoffer og folkeregisterloven.

  1. dom af
  2. maj 1996 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af § 285, stk. 1, jf. §
  4. dom af
  5. juni 1996 med fængsel i 30 dage, tillægsstraf,

§ 244, jf.

§

  2. dom
  3. november 1997 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af færdselsloven, retsplejeloven og våbenloven.
  4. dom
  5. oktober 1998 med hæfte i 10 dage for overtrædelse af våbenloven. - 7 -
  6. dom af
  7. december 1998 med fængsel i 8 måneder

§ 285, stk.

1, § 284, jf. § 276, jf. § 89, § 285, stk. 1, jf. § 281, nr. 1, og våbenloven. 14. dom af 11. marts 1999 med fængsel i 30 dage

§ 119, stk.

  1. prøveløsladt den
  2. juli 1999 med en reststraf på 27 dage, afsoningen omfattede også dommene af
  3. oktober og
  4. december
  6. ankedom af
  7. marts 2002 med fængsel i 8 måneder, fællesstraf med reststraffen på 27 dage,

§ 244, jf.

§ 247, stk. 2, § 260, stk. 1, nr. 1, og færdselsloven. prøveløsladt den

  1. august 2002 med en reststraf på 82 dage.
  2. ankedom af
  3. maj 2004 fængsel i 5 måneder og en tillægsbøde, fællesstraf med reststraffen på 82 dage,

§ 285, stk.

1, jf. § 279, og færdselsloven.

  2. februar 2005 med fængsel i 8 måneder

§ 285, stk.

1, jf. § 281, nr. 1, til dels jf. §

  1. prøveløsladt den
  2. maj 2005 med en reststraf på 116 dage.
  3. dom af
  4. juni 2006 med fængsel i 1 år

§ 123, § 245, stk.

1, jf. § 247, stk.

  1. prøveløsladt den
  2. december 2006 med en reststraf på 121 dage.
  3. dom af
  4. september 2008 med fængsel i 3 måneder

§ 158, stk.

1, jf. §

  2. dom af
  3. november 2008 med fængsel i 1 år og 2 måneder, fællesstraf med reststraffen på 121 dage,

§ 245, jf.

§ 247, stk. 1, § 252, § 291, stk. 1, og færdselsloven. prøveløsladt den

  1. juni 2009 med en reststraf på 174 dage.
  2. dom af
  3. august 2011 med fængsel i 2 år, fællesstraf med hensyn til reststraffen på 174 dage,

§ 245, stk.

1, jf. til dels § 21, jf. § 247, stk. 1, § 252 og § 291, stk.

  1. prøveløsladt den
  2. august 2012 med en reststraf på 243 dage.
  3. dom
  4. december 2013 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af færdselsloven. det havde sit forblivende med reststraffen på 243 dage.
  5. dom af
  6. maj 2014 med fængsel i 20 dage, tillægsstraf, for overtrædelse af færdselsloven, jf. straffelovens §
  7. det fremgår af personundersøgelsen, at tiltaltes børn har været frivilligt anbragt i en periode på 3 år. - 8 - tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at det er rigtigt, at han ikke er sikker på, at han reelt har kroatisk statsborgerskab, idet hans far har bestukket sig til udstedelse af hans kroatiske pas. da han fik sit nye pas, drøftede han ikke sit statsborgerskab med ambassaden. han har hele sit liv været til rådighed for arbejdsmarkedet, og han har søgt jobs. der er ikke truffet afgørelse om, hvorvidt han kan få førtidspension. han fandt, da han var i korsør op til den
  8. maj 2015, en lejlighed, som familien skulle være flyttet ind i. hans to yngste børn bor hos hans mor. spørgsmålet om anbringelse af de to børn skal behandles den
  9. oktober i ankestyrelsen. han har forstået på sin advokat i sagen om anbringelse, at ankestyrelsen har taget sagen op på grund af omtalen af sagen i tv
  10. hvis det er muligt, vil han i tilfælde af udvisning tage børnene med til kraotien. børnene har ingen kontakt med deres mor. hans mor har ikke kunnet godkendes til at have børnene boende, idet hun er for gammel. han er ikke klar over, hvornår der bliver truffet afgørelse i ankestyrelsen. børnene går i dansk skole. børnenes modersmål er dansk, de kan ikke tale kroatisk, men de taler lidt romani. hans to brødre, der er udvist, afsoner stadig. hans børn var frivilligt anbragt, da der blev truffet afgørelse om forældremyndighed. han tog børnene hjem ca. 2½ år efter, at han ved byrettens dom fik tilkendt forældremyndigheden alene. da han blev anholdt, havde han haft børnene hjemme i ca. 1 år. det var af hensyn til børnene, herunder as skolegang, at han ventede med at tage børnene hjem. den beskikkede forsvarer har anmodet ankestyrelsen om at udtale sig om muligheden for, at en udvisningsdømt, der har eneforældremyndigheden over børn, der er tvangsanbragt, kan tage disse børn med ud af danmark. ankestyrelsen har hertil ved en e-mail af
  11. september 2015 oplyst, at det beror på, om der fortsat findes at være et anbringelsesgrundlag efter servicelovens § 58 på udrejsetidspunktet. ankestyrelsen har endvidere henvist til, at et anbragt barn eller ung i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet får en selvstændig opholdskommune, jf. retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, sammenholdt med servicelovens §
  12. ankestyrelsen har henvist til principafgørelse c-32-00 og ombudsmandens redegørelse af
  13. maj 2015 om udsendelse af børn, der er anbragt i kommunens varetægt. - 9 - tiltalte har under anken været fortsat varetægtsfængslet. landsrettens begrundelse og resultat landsretten tiltræder, at tiltalte har gjort sig skyldig i besiddelse af en pistol med to tilhørende magasiner i lejligheden på x-vej i korsør, og at han har gjort sig skyldig i to tilfælde af trusler efter straffelovens § 266 som beskrevet i anklageskriftet. ved denne vurdering lægger landsretten afgørende vægt på forklaringerne afgivet af a og b. disse forklaringer har fremstået troværdige og sammenhængende. de er for så vidt angår forhold 1 endvidere bestyrket af den forklaring, som c har afgivet, men navnlig er bevisresultatet bestyrket af forklaringen fra politibetjent f om tiltaltes spørgsmål om, hvorvidt pistolen var blevet fundet. endelig er bevisresultatet bestyrket af dna-profilen fundet på det babytøj, som pistolen var viklet ind i. heroverfor kan hverken tiltaltes forklaring for byretten eller hans nye forklaring i landsretten tillægges vægt. det samme gælder den nye forklaring, som tiltaltes datter, d, har afgivet for landsretten. tiltalte har nu forklaret bl.a., at alle i familien vidste, at a skulle til københavn for at hente en pistol, og at hun blev sendt af sted af sin far. d har forklaret, at hun i as taske så en genstand, der var tung og hård, og som var pakket ind i en bodystocking. selv om det efter as forklaring for landsretten må lægges til grund, at hun og d i løbet af fredagen den
  14. maj 2015 var i københavn, hvilket ikke fremgik af forklaringerne for byretten, har tiltaltes og ds nye forklaringer i det hele fremstået konstruerede og helt utroværdige. landsretten tiltræder, at tiltaltes besiddelse af pistolen under de beskrevne omstændigheder i den lejlighed, hvor tiltalte sammen med sine to børn var på besøg i nogle dage, er sket under særlig skærpende omstændigheder, og at forholdet er henført under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr.
  15. landsretten tiltræder derfor i det hele byrettens bevisresultat. straf og konfiskation tiltalte er flere gange tidligere straffet for alvorlig personfarlig kriminalitet og for overtrædelser af våbenlovgivningen. herefter, og da tiltalte udover under særlig skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en pistol med tilhørende skarpe patroner, tillige har gjort sig skyldig i to alvorlige forhold om trusler fremsat over for to unge piger – hvoraf - 10 - den ene var klar over, at tiltalte havde en pistol – om at skyde de truedes familie, forhøjer landsretten straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder. landsretten tiltræder, at den omhandlede pistol er konfiskeret med tilhørende magasiner og patroner. i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand konfiskeres også de 2 patroner, som politiet har anvendt til prøveskydning. udvisningsspørgsmålet der er under sagen spørgsmål om udvisning af den 46-årige tiltalte, der er kroatisk statsborger, og som ved sin indrejse til danmark som 3-årig i 1972 fik lovligt ophold i danmark, og som siden, han var ung, gentagne gange er straffet ved et stort antal domme. tiltalte er nu idømt straf af fængsel i 1 år og 6 måneder

§ 192a og § 266.

betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 2,3 og 8, er derfor opfyldt. tiltalte skal således efter udlændingelovens § 26, stk. 2, udvises, medmindre udvisning vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser. spørgsmålet om udvisning skal herefter afgøres efter eu opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel

  1. efter eu-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, må der ikke træffes afgørelse om udsendelse af en unionsborger, der har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de forudgående 10 år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten. det fremgår af direktivets indledende betragtning 24, at jo stærkere unionsborgere og deres familiemedlemmer er integreret i værtsmedlemsstaten, desto stærkere bør beskyttelsen mod udsendelse være. det fremgår endvidere, at der kun i ekstraordinære tilfælde, når det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, bør ske udsendelse af unionsborgere, der har opholdt sig i mange år på værtsmedlemsstatens område, især hvis de er født og har opholdt sig der hele deres liv. efter artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af retten til et familieliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund. om disse betingelser er opfyldt, beror på en proportionalitetsvurdering under inddragelse af en række - 11 - kriterier, der er fastlagt i menneskerettighedsdomstolens praksis. i vurderingen indgår det samfundsmæssige behov for udvisning særligt under hensyn til karakteren af den kriminalitet, som den pågældende nu og tidligere har begået. der skal endvidere tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold her i landet og i hjemlandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis danmark og statsborgerskabslandet samt eventuelt andre lande, hvortil den pågældende har særlig tilknytning. tiltalte er som nævnt kroatisk statsborger og har haft lovligt ophold i danmark, siden han i 1972 som 3-årig indrejste. det lovlige ophold er dog afbrudt under tiltaltes fængselsophold, men han har ifølge udlændingestyrelsens udtalelse haft lovligt ophold her i landet i ca. 38 år. det fremgår af personundersøgelse af
  2. maj 2015, at tiltalte gik ud af skolen i
  3. klasse og ikke siden har gået i skole eller været i beskæftigelse. tiltalte taler dansk, romani, tysk, hollandsk, italiensk, svensk og norsk. tiltalte er siden sit fyldte
  4. år straffet med fængselsstraf ved 23 domme og er idømt straffe på samlet ca. 10 års fængsel, hvoraf der for en dels vedkommende dog er tale om fællesstraffe med reststraffe fra prøveløsladelser. den begåede kriminalitet er gradvist blevet alvorligere. inden for de sidste omkring 10 år er han således blevet idømt samlede straffe på 5 år og 3 måneder, hvoraf to af dommene omfatter reststraffe på henholdsvis 121 og 174 dage. tiltalte blev prøveløsladt fra afsoningen af den seneste langvarige straf på fængsel i 2 år (fællesstraf) den
  5. august
  6. det er oplyst, at tiltalte har i alt 4 børn, der nu er henholdsvis 19, 18, 15 og 10 år, og som alle er danske statsborgere. ved en dom afsagt den
  7. august 2012 fik tiltalte forældremyndigheden over børnene. det fremgår af personundersøgelsen, at tiltaltes børn i 3 år har været frivilligt anbragt. tiltalte har forklaret, at børnene, da der blev truffet afgørelse om forældremyndighed, var frivilligt anbragt, og at han fik børnene hjemgivet ca. 2 ½ år efter denne dom. det er endvidere oplyst, at ankestyrelsen af egen drift har rejst sag om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke af børnene på 10 og 15 år. der er endnu ikke taget stilling til dette. børnene har under tiltaltes fængsling i denne sag og under tidligere fængslinger boet henholdsvis hos deres farmor og på en institution. - 12 - tre voterende tiltræder af de grunde, byretten har anført, at tiltalte skal udvises af danmark med indrejseforbud for 12 år. tre voterende finder, at tiltaltes nuværende og tidligere tiltagende grovere kriminalitet sammenholdt med, at han ikke personligt kan anses for velintegreret i det danske samfund, med betydelig styrke taler for at udvise ham. heroverfor står tiltaltes meget langvarige ophold i danmark, men navnlig det forhold, at han har forældremyndigheden over sine to umyndige børn, og at han kun kan anses for at have beskeden tilknytning til kroatien, navnlig bestående i, at to af hans brødre er udvist. det indgår også i bedømmelsen, at der efter det oplyste ikke fra anklagemyndighedens side i forbindelse med tidligere straffesager mod tiltalte har været nedlagt påstand om udvisning af ham, hvilket efter højesterets dom gengivet i u 2013.2587 kan indgå i proportionalitetsvurderingen. efter en helhedsvurdering af disse forhold finder disse voterende, at udvisning af tiltalte vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser efter eu-opholdsdirektivet artikel 28, stk. 3, litra a, og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel
  8. det forhold, at tiltaltes børn tidligere frivilligt har været anbragt uden for hjemmet i 3 år, og at der nu er rejst sag om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke af de to børn, kan ikke føre til et andet resultat. disse voterende har herved navnlig lagt vægt på, at børnene var hos tiltalte i tiden forud for tiltaltes anholdelse, og at det endnu ikke er afgjort, om børnene bliver anbragt uden samtykke. efter stemmetallet gælder efter retsplejelovens § 216, stk. 1,
  9. pkt., det for tiltalte gunstigste resultat, således at tiltalte frifindes for påstanden om udvisning. dommens bestemmelse om konfiskation stadfæstes. hos tiltalte konfiskeres yderligere 2 patroner. endvidere stadfæstes dommens bestemmelse om sagsomkostninger. thi kendes for ret: byrettens dom i sagen mod t ændres, således at han straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder. byrettens bestemmelse om konfiskation stadfæstes. hos tiltalte konfiskeres yderligere 2 patroner. - 13 - t frifindes for påstanden om udvisning. byrettens bestemmelse om sagsomkostninger stadfæstes. statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.