Obsah (4)

§ 968§ 28§ 29§ 151

højesterets kendelse afsagt tirsdag den 30. august 2016 sag 192/2016 a kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: anklagemyndigheden mod t kæren angår bortvisningen af a fra et retsmøde i en

§ 968a, stk.

4. betingelserne i

§ 28

b for at nægte ham adgang til retsmødet var ikke opfyldt, og der blev ikke afsagt kendelse om dørlukning, jf.

§ 29. det var der- for uberettiget, at han blev bortvist fra retsmødet.

landsretten har henholdt sig til sine udtalelser af

1. og
2. januar 2016 gengivet i klagerettens dom. højesterets begrundelse og resultat efter

§ 151, stk.

1, 1. pkt., er det retsformandens ansvar at sørge for, at for- handlingen foregår med orden og værdighed. af § 151, stk. 2, følger videre, at retsformanden bl.a. ved ”uorden, hvorved forhandlingerne forstyrres”, kan lade vedkommende fjerne fra retslokalet. beslutningen om at fjerne a fra retslokalet blev ikke ført til retsbogen, og hjemlen for afgørelsen er ikke oplyst. højesteret lægger imidlertid til grund, at beslutningen blev truf- fet i medfør af

§ 151, stk.

1 og

1. sagen angår herefter i første række, om en retsformands beslutning om bortvisning af en til- hører fra et offentligt retsmøde er en afgørelse, der kan kæres af den bortviste, jf. retsplejelo- vens § 968 a, stk. 4, jf. § 968, stk.
2. er det tilfældet, er spørgsmålet i anden række, om be- slutningen var i strid med

§ 151

. højesterets behandling af kæremålet beslutningen om bortvisning fra retsmødet var specifikt rettet mod a og var begrundet i as adfærd. højesteret finder, at beslutningen under disse omstændigheder havde karakter af en - 5 - afgørelse over for a, som han var berettiget til at kære uden procesbevillingsnævnets tilla- delse, jf.

§ 968a, stk.

1. beslutningen om bortvisning det fremgår af retsformandens udtalelser af
2. og
3. januar 2016, som er tiltrådt af en af de øvrige medvirkende dommere, og som understøttes af udtalelser fra den mødende anklager og forsvarer, at as tilstedeværelse og adfærd i retslokalet gav anledning til en utryg stemning, som bl.a. påvirkede det vidne, der var ved at afgive forklaring. herefter finder højesteret, at beslutningen om at fjerne a fra retssalen lå inden for det skøn, der tilkom retsformanden, jf.

§ 151, stk.

1 og 2. det bemærkes herved, at a efter det oplyste ikke havde tilhørsforhold til sagen eller dens parter. højesteret tiltræder herefter afgørelsen om bortvisning af a. thi bestemmes: landsrettens beslutning om at fjerne a fra retssalen var berettiget.