Obsah (4)

§ 30§ 33§ 36§§ 29

retten i holstebro dom afsagt den 14. juli 2016 i sag nr. bs 8e-773/2015: a mod lemvig varmeværk a.m.b.a att.: niels nørskov stidsen industrivej 10 7620 lemvig sagens baggrund og parternes påstande de

§ 30

(svigbestemmelsen) tillige og subsidiært finder anvendelse på forhol- det, hvorved bemærkes, at sagsøgte allerede ved alene at tilbyde de to løsninger, enten kontant betaling eller underskrift af et gældsbrev, mod bedre vidende har vildledt sagsø- ger med hensyn til spørgsmålet om 1) hvorvidt der forelå et personligt gældsforhold, 2) at der kunne opkræves renter, 3) at sagsøger skulle betale omkostningerne ved udstedelse af et gældsbrev og i øv- rigt omkostningerne ved tinglysning af en servitut, at sagsøgte i øvrigt er uberettiget, jfr.

§ 33

(uhæderlighedsbestemmelsen), til at påberåbe sig de retshandelserklæringer, der foreligger fra sagsøgers side, idet det un- der hensyn til omstændighederne må anses at stride imod almindelig hæderlighed, hvis sagsøgte gør retshandelserklæringerne gældende – hvilket sagsøgte desværre har gjort. i fjerde række påberåbes læren om urigtige/bristende forudsætninger, hvorved bemærkes, at sagsøger af sagsøgte er bibragt den vildfarelse, at sagsøger hæftede personligt, hvilket er såvel en væsentlig som kendelig og relevant forudsætning, hvis urigtighed/bristen sag- søgte som den professionelle må bære risikoen for. dernæst påberåbes

§ 36

(urimelighedsbestemmelsen), idet det gøres gældende, at det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde, hvis sagsøgte gør de indgå- ede retshandler gældende, og at aftalerne, herunder indbetalingerne, skal tilsidesættes helt, hvilket støttes såvel på for- holdene ved aftalens indgåelse, aftalernes indhold og i øvrigt de senere indtrufne om- stændigheder, hvoraf fremgår, at sagsøgte blandt andet har handlet ulovligt. sagsøgte har til støtte for nægtelse af tilbagebetaling til såvel sagsøgere, der har foretaget en engangsbetaling, som sagsøgere, der har foretaget betaling af ydelser, gjort gældende, at sag- søgte har ret til modregning af et ikke nærmere kvalificeret og specificeret krav. heroverfor gøres det gældende, at sagsøgte ikke har et aktuelt modkrav. der er således hver- ken stiftet et modkrav, og der foreligger slet ikke et forfaldent modkrav, og den fornødne af- viklingsmodenhed foreligger således ej heller. for så vidt angår sagsøgtes indsigelser vedrørende den verserende sag for energitilsynet, skal blot bemærkes, at nærværende sager vedrører aftaleretlige ugyldighedsproblematikker, ener- gitilsynet beskæftiger sig alene med energiretlige problemer, ikke de aftaleretlige, men i øv- rigt er energitilsynets afgørelse indbragt af andre end sagsøgerne i nærværende sag, og en af- gørelse fra energitilsynet har i øvrigt alene virkning for fremtiden. rentepåstanden: under hensyn til den af sagsøgte udviste adfærd, herunder navnlig sagsøgtes vildledning af sagsøger, gøres det gældende, at sagsøgte har udvist såvel kontraktuel som deliktuel/ansvarspådragende adfærd, og at forfaldstiden for sagsøgers krav mod sagsøgte er indtrådt samtidig med, at sagsøger har foretaget indbetaling til sagsøgte, subsidiært gøres det gældende, at sagsøger har krav på betaling af rente svarende til procesrenten senest 30 dage efter den dato, hvor kravet om tilbagebetaling er fremsat over for sagsøgte, og mere subsidiært i hvert fald fra indlevering af stævning til retten. omkostninger: sagsøgte har uretmæssigt modsat sig tilbagebetaling af sagsøgers krav. kravene er retmæs- sigt, først udenretligt herefter indenretligt, søgt inddrevet, og det bemærkes, at energitilsynets afgørelse er helt uden betydning for den aftaleretlige bedømmelse af nærværende sag. dernæst bemærkes, at den for energitilsynet verserende sag føres af helt andre klagere end sagsøger, og at energitilsynets afgørelse alene har betydning for fremtiden. dernæst bør det tillægges betydning for rettens omkostningsafgørelse, at sagsøgte har vidtløf- tiggjort sagsforholdene ved at inddrage indsigelser, som klart er irrelevante, og at fremlægge bilag som er helt uden betydning for sagsforholdet og i øvrigt vedrører andre end sagsøger. yderligere bemærkes, at der har været iværksat udenretlig inkasso, som der også skal tages hensyn til ved rettens omkostningsafgørelse. ..." sagsøgte har i påstandsdokumentet gjort følgende anbringender gældende: "... - at fusionen mellem nr. nissum fjernvarme a.m.b.a. og lemvig fjernvarme a.m.b.a. er gennemført på lovlig vis og ikke værende i strid med varmeforsyningslovens §

1. - at vilkårene i fusionsaftalen derfor må anses for rimelige og gyldige, herunder reglerne om betaling af et ekstraordinært tilslutningsbidrag, reglerne om forbrugernes mulighed for at vælge mellem kontant eller afdragsvis betaling og bestemmelsen om forrentning ved afdragsvis betaling. - at forbrugerne ved valget af betalingsform har indgået en bindende aftale (med sagsøg- te), der kun kan ændres, hvis begge parter accepterer det. specielt vedrørende de to sagsøgere [sagsøgerne i sagsnummer bs 3-772/2015] og a skal op- lyses, at gældsbrevene samtidig hermed tilsendes de to sagsøgere som et udtryk for, at de ikke har en personligt gældsforpligtelse overfor sagsøger. vedrørende disse to sagsøgere gøres følgende gældende: - at gældsbrevene ikke har kunnet annulleres før energitilsynets endelige afgørelse fo- relå, hvilket skete den
2. april 2016, jfr. bilag i. - at de ydelser, der er opkrævet via gældsbrevet, er pligtige og lovlige ydelser, der skal betales, uanset om der er et gældsbrev eller ikke. derfor skal de ikke tilbagebetales til sagsøgerne, da ydelserne er de samme, uanset om der er udstedt gældsbrev eller ikke. fremover opkræves ydelserne nu blot som en ekstra post på varmeregningerne. - at forpligtelsen til at betale ydelserne er ikke ændres ved annulleringen af gældsbrevet. det er kun den personlige gældsforpligtelse, der forsvinder. ydelsen bliver blot en del af den samlede betaling for varmeleveringen. - at den nævnte ekstra post skal indeholde renter, da manglende rentebetaling i afdrags- perioden er det samme, som at alle de andre forbrugere får et tab, hvilket vil være i strid med varmeforsyningsloven, da disse naturligvis ikke skal belastes af, at enkelte andre forbrugere ønsker at betale det ekstraordinære tilslutningsbidrag afdragsvis over en peri- ode. ..." parterne har i al væsentlighed procederet i overensstemmelse med det anførte fra påstandsdokumen- terne. rettens begrundelse og afgørelse det lægges til grund, at fusionsaftalen af
3. august 2015 mellem lemvig varmeværk a.m.b.a., nr. nissum kraftvarmeværk a.m.b.a og klinkby kraftvarmeværk forinden dennes vedtagelse havde været forelagt energitilsynet, og at energitilsynet den
4. juni 2015 udtalte, at det efter energitilsy- nets praksis ikke betragtes som urimeligt, at forbrugere i områder med et højere omkostningsniveau opkræves et ekstraordinært investeringsbidrag med det formål at udligne omkostningsforskellene i de fusionerede områder. energitilsynet udtalte også, at det er i overensstemmelse med energitilsy- nets praksis, at forbrugerne får mulighed for at betale investeringsbidraget/gældsudligningsidraget som et éngangsbeløb eller at betale beløbet som et tillæg til den faste afgift over en længere periode. det lægges således til grund, hvilket da heller ikke er bestridt, at lemvig varmeværk a.m.b.a. var berettiget til at opkræve gældsudligningsbeløbet hos forbrugerne. det lægges endvidere til grund, at det var på denne baggrund, at nr. nissum kraftvarme a.m.b.a. den
5. marts 2015 meddelte forbrugerne i nr. nissum kraftvarmeværk a.m.b.a, at de kunne betale det såkaldte gældsudligningsbeløb enten som et éngangsbeløb eller ved indgåelsen af en afdragsord- ning over 3 år, 5 år eller 10 år med en forrentning på 7 % p.a. det lægges til grund som ubestridt, at sagsøgeren, a, valgte at afdrage gældsudligningsbidraget over en 5-årig periode. det lægges også til grund, at energitilsynet ved tilkendegivelse af
6. oktober 2015 efter en klage fra nogle forbrugere tilkendegav, at lemvig varmværk a.m.b.a. efter energitilsynets opfattelse ikke opfyldte kravene for anvendelse af prisdifferentiering og prisharmonisering efter tilsynets praksis, idet forbrugerne i nr. nissum og klinkby ikke havde haft mulighed for at vælge betaling af pristil- lægget som en del af den faste afgift, men alene har haft mulighed for betaling af et kontant beløb. sekretariatet vurderede derfor, at prisdifferentieringen i de fusionerede områder var urimelig efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, og anmodede på denne baggrund lemvig varmeværk a.m.b.a. fremsende forslag til en ændring af opkrævningen af det ekstraordinære pristillæg. energitilsynet har ved e-mail af
7. april 2016 efter modtagelse af lemvig varmeværk a.m.b.a.’s forslag til ændret praksis meddelt, at den foreslåede ændring, hvorved der ikke længere anvendes et gældsbrev, der fremstår som et personligt låneforhold mellem forbruger og varmeværket, og hvor der heller ikke opkræves renter, umiddelbart vil betragtes som overensstemmende med energitilsynets praksis om prisdifferentiering og prisharmonisering, herunder opkrævningen af kraftvarmetillæg i forbindelse med fusioner. retten lægger på baggrund heraf til grund, at det energitilsynet fandt stridende mod energitilsynets praksis, var det gældsbrev, der efter forbrugerne havde valgt betalingsform blev ud- stedt til de forbrugere, der havde valgt afdragsordningen, og som derved skabte et personligt gælds- forhold mellem forbrugeren og lemvig varmeværk a.m.b.a., ligesom energitilsynet anså for pro- blematisk at ydelserne på gældsudligningsbeløbet ikke blev opkrævet over varmeregningen. lemvig varmeværk a.m.b.a. har da også under sagen annulleret og tilbageleveret de udstedte gældsbreve. retten finder ikke, at det forhold, at sagsøgte under denne sag har annulleret de ud- stedte gældsbreve i sig selv fører til, at forpligtelsen til at betale ydelserne i henhold til den indgåede betalingsaftale bortfalder. som denne sag er anlagt, skal retten tage stilling til, om den oprindeligt indgåede aftale mellem sag- søger og lemvig varmeforsyning om valget af betalingsform i forbindelse med betalingen af gældsudligningsbeløbet er ugyldig efter aftaleretlige regler, og om sagsøger som følge heraf, har ret til tilbagebetaling af de betalte ydelser. sagsøger har til støtte for hovedanbringendet om ugyldighed gjort

§§ 29, 30, 33 og 36 gældende samt læren om urigtige/bristede forudsætninger.

sagsøgte har heroverfor gjort gældende, at forbrugerne – herunder sagsøger – ved valget af beta- lingsform har indgået bindende aftale med lemvig varmværk a.m.b.a., der kun kan ændres, hvis begge parter accepterer det. grundlaget for indgåelse af aftalen om sagsøgers betalingsform var de af lemvig varmeværk a.m.b.a. skitserede betalingsmuligheder i brevet af 23. marts 2015, hvorved forbrugerne blev givet mulighed for enten at betale gældsudligningsbeløbet som et éngangsbeløb eller at afdrage gældsud- ligningsbeløbet over en 3-årig, 5-årig eller 1-årig periode. retten finder ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at lemvig varmeværk a.m.b.a. frem- kaldte sagsøgers valg af betalingsform ved kompulsiv tvang, jf.

§ 29

. retten finder hel- ler ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at lemvig varmeværk a.m.b.a har fremkaldt sagsø- gers valg af betalingsform ved svig, jf.

§ 30. uanset at energitilsynet efterfølgende ved tilkendegivelse af 16.

oktober 2015 meddelte, at lemvig varmværk a.m.b.a. efter tilsynets opfat- telse ikke havde overholdt tilsynets praksis for anvendelse af prisdifferentiering og prisharmonise- ring, idet forbrugerne ikke havde mulighed for at vælge betaling af pristillægget som en del af den faste afgift, og at lemvig varmeværk a.m.b.a. som følge af forhandlingerne med energitilsynet har annulleret de udstedte gældsbreve, finder retten ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at lem- vig varmeværk a.m.b.a. ved fremsendelsen af de tilbudte betalingsmuligheder eller i forbindelse med aftaleindgåelsen i øvrigt mod bedre vidende afgav urigtige oplysninger eller fortiede oplysnin- ger som lemvig varmeværk var vidende om, var motiverende for sagsøger. retten finder heller ikke, at forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold eller de i øvrigt se- nere indtrufne omstændigheder i øvrigt giver grundlag at tilsidesætte den indgåede aftale om beta- lingsformen som ugyldig efter

§§ 33eller 36, eller læren om urigtige/bristede forudsæt- ninger.

retten har herved lagt vægt på, at lemvig varmeværk a.m.b.a. var berettiget til at opkræve gældsudligningsbeløbet enten som et engangsbeløb eller en løbende betaling over en årrække, at sagsøgerne fik tilbud om betaling som et éngangsbeløb eller som en løbende periode over maksi- malt 10 år, at sagsøgerne valgte afdragsordningen, og at de udstedte gældsbreve, der etablerede det personlige skyldforhold, først efterfølgende blev fremsendt til sagsøgerne, ligesom der efter annul- leringen af gældsbrevene ikke længere består et personligt skyldforhold mellem sagsøgerne og lemvig varmeværk a.m.b.a. sammenfattende finder retten herefter ikke, at den mellem sagsøger og lemvig varmeværk a.m.b.a. indgåede aftale om sagsøgers valg af betalingsform og sagsøgers efterfølgende betaling af de op- krævede ydelser kan tilsidesættes som aftaleretligt ugyldig. idet aftalen om betalingformen er gyl- dig, har sagsøger ikke krav på tilbagebetaling af det allerede indbetalte beløb. det kan heller ikke føre til andet resultat, at lemvig varmeværk a.m.b.a. efter energitilsynets tilkendegivelse af

1. ok- tober 2015, har meddelt tilsynet, at varmeværkets praksis for opkrævningen af de løbende ydelser fremover ændres, således at de vil blive opkrævet som en post på varmeregningen. sagsøgtes påstand om frifindelse tages herefter til følge. retten har besluttet, at ingen af parterne skal betale omkostninger til hinanden. retten har herved lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens omfang og forløb, herunder at der af sagsøger oprinde- ligt både var nedlagt påstand om, at sagsøgte skulle udlevere det originale gældsbrev til sagsøger samt påstand om tilbagebetaling af de allerede betalte ydelser. sagsøger begrænsede dog sin endelig påstand til alene at vedrøre kravet om tilbagebetaling, idet sagsøgte inden hovedforhandlingen an- nullerede og tilbageleverede de underskrevne gældsbreve. der er herved lagt vægt på, at sagsøgte først tog bekræftende til genmæle overfor sagsøgers påstand om annullering af gældsbrevene ved den supplerende replik af
2. april 2016, ligesom gældebrevene først blev udleveret den
3. maj
4. thi kendes for ret: sagsøgte, lemvig varmeværk a.m.b.a., frifindes. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.