sø- & handelsrettens dombog

mae udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den

februar
b-144-15 s aps u. konkurs (advokat henrik sjørslev) mod x1 (advokat morten bjerregaard nielsen) og b-146-15 s aps u. konkurs mod x2 -2- indledning denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet efter s aps. påstande kurator har på vegne af boet nedlagt påstand om, at x2 og x1 pålægges konkurskarantæne i tre år. x2 har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at den tidsmæssige udstrækning af kon- kurskarantænen fastsættes til en af retten fastsat kortere periode end 3 år. x1 har nedlagt påstand om frifindelse. oplysninger i sagen erhvervsstyrelsen traf den
august 2014 beslutning om tvangsopløsning af s aps, og sel- skabet blev ved dekret af
november 2014 taget under konkurs på begæring af likvidator, advokat henrik sjørslev, der samtidig blev udmeldt som kurator. selskabet blev stiftet den
december 2011 af x2, selskab1 og selskab
selskabets navn var frem til den
juni 2014 s1 aps. selskabets formål var salg af elektronisk udstyr og tilbehør og anden hermed beslægtet virksomhed. x2 var fra stiftelsen og frem til den
februar 2014 registreret som selskabets direktør. i pe- rioden fra den
februar 2014 til den
april 2014 var x1 registreret som direktør. den
juni 2014 blev p1 registreret som direktør med tilbagevirkende kraft fra den
april
p1 var registreret som direktør frem til tvangsopløsningen. selskabets adresse var fra den
februar 2014 ..., 5220 odense. selskabets adresse blev den
juni 2014 ændret til ..., 1160 kø- benhavn k. der er mellem parterne enighed om, at x2 og x2 er samme person. -3- det fremgår af en udateret overdragelsesaftale, at x1 pr.
juni 2014 solgte selskabet s1 aps med cvr: 34083592 ”uden aktiver” til p1 med adresse i tanzania. ifølge registreringsbevis fra dk hostmaster blev domænenavnet s1 den
februar 2011 re- serveret til selskab3 ved x
domænenavnet ”s1” blev ifølge dk hostmaster den
maj 2014 overdraget fra s1 aps til x
domænenavnet blev efterfølgende overdraget til selskab4, der har x1 som registreret direktør. selskabet selskab4 blev registreret den
juni 2014 med adresse på ..., 5000 odense c. der er fremlagt bankkonto udtog, hvoraf fremgår, at der på selskabets konto blev foretaget overførsler af penge via selskabets netbank flere gange i perioden
april 2014 til
juli 2014, og at overførslerne blev foretaget af hhv. x2 og x
det var alene x2 og x1, der havde fuldmagt til at gennemføre betalinger fra selskabets bankkonto. selskabet har ikke afregnet moms for
halvår 2013 og
halvår
fristen for indberet- ning af moms for
halvår 2013 var den
marts
retten har den
marts 2015 taget kurators indstilling om at indlede konkurskarantænesag mod x2 og x1 til følge. der er i konkursboet anmeldt krav for i alt 298.619,44 kr. kurator har oplyst, at boets salg af aktiver, herunder et mindre varelager, har indbragt 13.000 kr. eksklusiv moms. boet er lukket uden fordringsprøvelse. forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af x1, x2, p2 og p
x2 har forklaret, at hans fornavn er x2, men han er blevet kaldt x
han fik på et tidspunkt sit navn ændret til x2, men fik det ændret tilbage senere. -4- han fik en ide til at åbne en webshop til at sælge mobiltelefonudstyr og stiftede i 2011 et per- sonligt ejet selskab selsskab
navnet på virksomheden - s1 - fandt han selv på. han fik det registreret som domænenavn hos dk hostmaster. han havde ikke tidligere drevet anden form for erhvervsmæssig virksomhed. i december 2011 kom p4 og p3 ind over, og de stiftede sammen s1 aps, således at 50 % var ejet af x2, 25 % af p4 og 25 % af p
x2 var direktør og daglig leder. domænenavnet og selskabsnavnet s1 lånte han til selskabet. der blev ikke betalt herfor eller lavet skriftlig aftale. i relation til ejerskab bidrog de andre partnere med deres erfaring, mens han selv bidrog med domænenavnet. ved at lade domænenavnet blive brugt i selskabet kunne det blive mere værd. det har altid været hans domænenavn. de talte ikke om, hvor- dan han skulle have det igen, idet meningen var, at virksomheden skulle fortsætte. virksomheden kom først rigtig i gang, da p4 og p3 indtrådte. der var ingen, der fik løn. dog fik han selv i en periode på 5 - 6 måneder udbetalt 10.000 kr. før skat fra selskabet pr. måned. han fik ingen form for udbytte eller lignende. de ansatte, der var i perioder, fik løn. de an- dre medejere fik ingen løn. men det kørte rundt. i 2012/2013 haltede økonomien, fordi de var ved at udvide. der kom en stor momsregning, men de fik en afdragsordning med skat. p5 kom ind i virksomheden, da de åbnede en forretning i viborg, ultimo
derefter var de 4 medejere af selskabet. x2 havde derefter 40 % af virksomheden og de øvrige 20 % hver. forretningerne blev ultimo 2013 solgt fra for 50.000 kr. pr. forretning. der var 3 forretninger. pengene gik ind i selskabet og blev anvendt til betaling af gæld til skat og moms. efter de solgte forretningerne, havde han ikke så meget at lave, idet han havde stået for for- retningerne. herefter trådte x1 ind som direktør. han havde kendt x1 i meget lang tid. x1 havde god succes med en anden forretning og havde erfaring med online forretning, hvilket var baggrunden for, at han tog x1 ind. x1 overtog den daglige ledelse af virksomheden og indtrådte som direktør. ejerskabet kørte videre, men x1 overtog p3’s ejerandel. selskabet -5- havde ingen værdi som sådan i
der var ikke aftalt noget særligt angående ejeranpar- terne. x2 fortsatte med at eje anparterne, efter han trådte ud, men han mistede interessen for virksomheden og brugte ikke tid på det. efter hans udtræden hjalp han dog fortsat til i virk- somhedens daglige drift, idet han kendte alle rutinerne. selskabets økonomi blev i starten varetaget af x
da indtjeningen steg, overtog p
de talte ikke meget om de økonomiske forhold, men de holdt bestyrelsesmøder hver
måned, hvor alle ejerne mødtes og behandlede forskellige punkter. det viste sig, at p3 altid var bagud med betalinger. de anvendte economics til bogføringen. han kunne altid logge sig på og se omsætningen. man kunne også se udgifterne, såfremt p3 havde lagt dem ind. både x2 og p3 havde adgang til economics. det kom først rigtig op at køre omkring 2012/
systemet var stadig i brug, da x2 udtrådte i februar
de havde en dropbox, hvor bogføringen lå. han huskede ikke så meget om bogføringen, efter x1 overtog, men han forklarede nok x1, hvor- dan economics fungerede. han huskede ikke, om economics fungerede på det tidspunkt, idet det hele foregik via dropbox, som revisor havde adgang til. p3 stod for det økonomiske, indtil p3 solgte til x
p3 stod også for momsangivelser. han har aldrig talt med kurator, og kurator har aldrig bedt ham om at aflevere bogførings- materiale. varelageret bestod af produkter, som blev solgt via webshop. primært covers. de havde lejet sig ind på et lager i viborg, som p3 og p5 havde lejet sammen. selskabet betalte et beløb for at leje sit ind i en del af lageret. varelageret fandtes stadig i februar
kurator har ikke bedt om at få lageret udleveret. lagerlisten (bilag 9) ligner en liste, som er trukket ud fra backingsystemet til webshoppen. man kan ikke se datoen, men nogen af produkterne ser meget gamle ud, så det må være en gammel liste. han mener ikke, at lagerlisten stemmer med det varelager, som lå på selska- bets varelager, da han forlod virksomheden. lageret i februar 2014 var ikke så meget værd. en del covers kunne slet ikke sælges, og i hvert fald ikke til den pris. pr. februar 2014 havde varelaget en salgsværdi på ca. 50.000 kr. inkl. moms. -6- da han forlod virksomheden, ville han have domænenavnet s1 ført tilbage til sig selv, hvil- ket han sørgede for. han betalte ikke noget for det. navnet benyttes i dag af x1’s virksom- hed iht. aftale. x1 stiftede selskabet selskab4, der skulle sælge covers via webshop og skulle anvende domænenavnet s
det var planen, at x2 skulle indtræde som ejer senere hen. han hjalp til i virksomheden efter sin udtræden og havde fortsat adgang til banken. han sørgede for at betale de regninger, der lå. han huskede ikke betalingen foretaget den
april 2014, men mente, at der var tale om husleje. firma1 er udlejer. betalingen den
maj 2014 vedrørte bl.a. køb af nogen covers fra spanien. betalingen den
juni 2014 til firma2 vedrørte formentlig husleje. ingen af de betalinger, der er foretaget fra selskabets konto i den periode, er sket til hans egen bankkonto. han mente ikke, at bankkontoen skulle overgå til den nye ejer i forbindelse med salget til p
han vidste ikke, hvorfor bankkontoen fortsat stod i selskabets navn. han har aldrig solgt sine ejeranparter i selskabet, men virksomheden er solgt til p
han har ikke lavet en salgsaftale med p
der findes kun den ene salgsaftale, som x1 har indgået. han har ikke lavet en egentlig skriftlig aftale med p1, men efter hans opfattelse, gik det hele ind under den salgsaftale, som x1 underskrev. p5 trådte ud af virksomheden og afleverede sine anparter tilbage ved, at p5 overtog forretningen i viborg. p3 solgte sine anparter til x
det var ikke formaliseret på papir. x2 har aldrig mødt p
han vidste ikke, hvordan kontak- ten til p1 kom i stand, men det var vist p3 eller p4, der nævnte, at de kunne sælge virksom- heden, og at de kendte en, der hed p
han vidste ikke, hvorfor p1 ville købe virksomheden. x2 fik i forvejen ingen penge ind for virksomheden, så det interesserede ham ikke. selskabet havde varelager i viborg, men der lå også nogen enkelte covers på kontoret på ... i odense. der var tale om covers, som skulle tastes ind i systemet. han kom fortsat på adres- sen på ... i odense efter marts 2014 – og også efter salget til p1 - idet der var andre aktiviteter derude. p4 havde en virksomhed med et varelager på ..., hvor x2 hjalp til. selskab4 skulle også drive virksomhed der. selskab4 skulle samarbejde med p
på det tidspunkt tænkte han ikke over, hvem der stod på lejekontrakten. han talte senere hen med udlejer om mulighe- den for at overtage lejemålet, men det lykkedes ikke. selskab4´s lager lå på .... -7- han kan muligvis have sendt lagerlisten (bilag 10) til p3 i sommeren
måske 2/3 af pro- dukterne var ikke reelt på lager, men stod på hjemmesiden for at det skulle fremgå som om, at der var mere på hjemmesiden. det er webshop tal. selve webshoppen var ejet af x2 på det tidspunkt, idet x2 ejede domænenavnet. på dette tidspunkt var det x2’s domænenavn. de produkter, der lå på webshoppen, tilhørte også ham. der var tale om produkter, han selv havde købt hjem for sine egne penge og opbevaret særskilt på lageret eller hjemme i kælde- ren. dette havde ikke noget med selskab4 at gøre. s1 aps har ikke betalt for nogen af de produkter, som han har liggende i dag. hjemmesiden s1 fungerer ikke i dag, men hjemmesiden er aktiv, idet han gerne vil sælge hjemmesiden. domænenavnet s1 har en værdi, men den er svær at fastsætte. han har for- søgt at sælge domænenavnet og har fået et tilbud på 50.000 kr., men det har han sagt nej til. x1 har forklaret, at han den
februar 2014 indtrådte som direktør i s1 aps. baggrunden var, at han blev kontaktet af x2 et par måneder før. x2 var frustreret over, at p3 ikke rigtig gad mere, og spurgte, om x1 ville købe p3’s ejerandele. x1 fik en masse tal fra p3, idet p3 var den eneste, der havde noget med økonomien at gøre. p3 sagde, at der blev lavet rigtig mange ordrer. x1 havde en lille virksomhed, hvor han solgte noget via webshop, og dette skulle fortsætte ved siden af. x1 skulle stå for google optimering, men ikke hjælpe med den daglige drift. han havde nogen møder med p
x1’s holdingselskab købte derefter p3s ejerandel og betalte p3 herfor. der blev indgået en skriftlig aftale med overdragelse af ejeranparter mel- lem ham og p
meget hurtigt undrede han sig over, at han ikke kunne se nogen bilag. han fik adgang til firmaets bankkonto og kunne se alle posteringer i selskabet. der var noget galt, for tallene fungerede ikke. han talte med x2 om det. x2 vidste tydeligvis ikke, hvad der fo- regik. tallene var ikke som oplyst af p
p4 blev også frustreret, og de kontaktede p3 og den- nes revisor. p4, x2, p3, x1 og p5 afholdt et møde i viborg. p3 og p4 havde et firma ved siden af, som pakkede pakker for s1 og tog betaling herfor fra s
beløbene stod imidlertid ikke i forhold til det, der var solgt. der kunne være f.eks. omsætning for 20.000 kr. og fakturering fra p3 og p4’s firma for 50.000 kr., så det hang ikke sammen. han kunne se af bankkontoud- toget, at der var betalt til selskab1 eller p4’s selskab. der var ingen bilag. de fik ikke noget ud af mødet med revisoren. x1 fik indtryk af, at revisoren og p3 var gode venner. de fandt -8- senere ud af, at der ikke var lavet årsrapport eller afregnet moms, og at der var ubetalte reg- ninger. han valgte herefter at sige stop. han har ikke på noget tidspunkt fået udbetalt løn el- ler haft økonomisk vinding. han sagde til p4 og x2, at virksomheden burde sælges. p4 fore- slog, at man kunne betale en person for at overtage firmaet. x1 var ligeglad, så længe han ik- ke var direktør længere. det var i slutningen af hans ejerperiode. han sagde til x2, at p3 og p4 havde snydt ham gennem alle årene. det er korrekt, at bankoverførslen den
april 2014 er foretaget af ham. der er tale om co- vers indkøbt til s1 fra spanien. alle covers har kurator fundet på kontoret. de var ikke regi- streret i systemet, hvilket er grunden til, at de ikke fandtes på lagerlisterne. overførslen den
maj 2014 er en betaling, som blev registreret tidligere, men til betaling den
maj
der er tale om en betaling for abonnement til betalingssystemet. han og x2 tog ingen penge ud til sig selv. betalingen den
juli 2014 var til firma1/firma2, der er udlejer af .... de tænkte ikke over at ændre på fuldmagt til bankkontoen i forbindelse med, at han udtrådte som di- rektør. han regnede med, at han herefter ikke havde noget med selskabet at gøre længere. baggrunden for aftalen om salget til p1 var, at p3 og p4 havde haft et firma før, hvor én hav- de overtaget selskabet. p3 og p4 kom med overdragelsesaftalen, og bad x1 skrive under. p3 og p4 havde allerede fundet en køber i københavn. han mente, at p1 allerede havde skrevet under på aftalen. selskabet havde ingen værdi, men havde derimod en gæld. han solgte med aftalen sine ejerandele i selskabet. han har aldrig mødt p
p1 overtog alt for 1 kr. x1 gik ind på dette for at komme ud af det. han har stiftet selskab
meningen var, at drive forretning sammen med x
de skulle virke som fjernlager og sende varer for webshops. de var allerede begyndt lidt for p
x1 blev di- rektør. virksomheden har intet med s1 aps at gøre. de anvendte ingen aktiver fra det tidli- gere selskab. stifter af selskab4 er x1’s holdingselskab. x2 skulle senere hen være med i sel- skab
selskabet skulle muligvis sælge covers, idet x2 stadig havde domænenavnet. det kom dog aldrig op at køre. domænenavnet s1 stod i x2’s navn, hvorfor de valgte at flytte det over i selskab4, så de havde det samlet. han havde intet med overdragelse af domænenavnet til x2 at gøre. -9- han har ikke sendt nogen lagerlister til p3 eller drøftet noget omkring varebeholdning med p
han har ikke forsøgt at skjule varelageret for kurator. han har ikke ført nogen aktiver ud af selskabet. de eneste aktiver der var, var de aktiver, der var på kontoret. han har aldrig overført penge til sig selv fra selskabet eller overført penge til andre, der ikke vedrørte sel- skabet. i perioden fra
april til
juni 2014 blev der ikke betalt andet end husleje og de va- rer, som kurator senere overtog. han vidste ikke, om betalingerne var lagt ind tidligere end betalingsdatoen, men det gjorde de som regel ved fastebetalinger. han sørgede for at bevare lejemålet, idet han drøftede muligheden for afståelse med p
lageret blev som sådan ikke brugt, idet der ikke var handel via hjemmesiden, eftersom der ikke var en betalingsmulig- hed. der var nogen småposteringer på bankkontoen i maj/juni 2014 for køb på hjemmesiden. det stoppede ultimo juni 2014, hvor hjemmesiden stoppede. da han kom ind i selskabet, var der en dropbox med bilag, men det hele var rodet sammen og uorganiseret. han fik adgang til dropbox, men fik på intet tidspunkt adgang til econo- mics. i forbindelse med, at han kom ind i selskabet, blev varelageret flyttet fra viborg til odense. der var dog næsten ikke noget lager at flytte. det var et fragtfirma, der hentede varelageret. 1/3 af kasserne var tomme. det var meningen, at ... i odense skulle anvendes som lager. han talte med iben, der var ansat hos kurator, i forbindelse kurators overtagelse af varelage- ret. varelageret pr. februar 2014 var det samme som kurator overtog, bortset fra det der var solgt i den mellemliggende periode. han fortalte selv iben, hvor varelageret befandt sig. p3 oplyste ved salget af anparterne til x1, at domænenavnet tilhørte x
ved salget til p1 til- hørte domænenavnet fortsat x
- 10 - p2 har forklaret, at han i 2013/2014 arbejde i firma1 i odense som jurist og administrations- chef. de udlejer ca. 3000 boliger og 600 erhvervslejemål. de har tidligere også haft navnet firma
lejemålet på ... var lejet ud til s1 aps. der var tale om to lejemål overfor hinanden. et kontor og et lager. på lejekontrakten stod s1 aps. han har drøftet en afståelse af lejemålet med x1 og x2 ultimo juli
de ville gerne afstå begge lejemål til et nyt selskab selskab4, idet de havde solgt selskabet s1 aps. der var ikke betalt fuld husleje for lejemålet, idet lejen for kon- tordelen var betalt, hvorimod der manglede betaling af ca. 6.000 kr. af lejen for kælderlejemå- let. udlejer var umiddelbart positivt indstillet over for at overdrage lejemålet. de ønskede at overtage lejemålet med tilbagevirkende kraft pr.
juni
vidnet slog s1 aps op og kun- ne se, at selskabet havde skiftet navn til s aps og havde ny direktør og ejer, og det var den- ne, der skulle skrive under på afståelsen. han spurgte, hvorfor selskabet havde skiftet ejer, men det fik han ikke svar på. da de skulle til at lave tillæg til lejekontrakten, opdagede han, at selskabet var under tvangsopløsning, og at de måtte vente på kurator. de talte sammen løbende. x1 og x2 anvendte fortsat lejemålet. der blev sendt et påkrav for husleje i starten af juli og ophævelse af lejemålet ultimo juli. resten af huslejen blev betalt kontant den
juli
han vidste ikke, hvem af de to, der betalte huslejen. der kom restance igen
oktober 2014, men da var kurator udmeldt, hvorfor han tog kontakt til kurator. lejemålet er i dag ik- ke udlejet til hverken x1 eller x
p3 har forklaret, at han oprindeligt ejede 25 % af ejeranparterne i selskabet, x2 50 % og en
person 25 %. x2 indskød domænenavnet og et mindre varelager ved stiftelsen, mens p3 og p4 kom med kapital og arbejdskraft. domænenavnet havde en værdi. der var ingen aftale om, at x2 kunne få domænenavnet tilbage, hvis han ville. bogføring og momsangivelser blev håndteret af en bogholder i viborg. de anvendte på et tidspunkt economics. han huskede ikke, hvem der lagde posteringer ind i systemet, men det var formentlig x2 eller bogholderen. de havde et hovedlager i viborg, hvor varelaget fandtes. - 11 - omkring ultimo 2013 ville han ud af selskabet. de to butikker i viborg og odense gik dårligt. der var fortsat et varelager i viborg, men det blev flyttet til odense. x1 og x2 hentede selv varelageret i viborg og bragte det til odense. p3 solgte sine anparter til x1 i februar
det var x2, der skabte kontakten til x
de blev enige om en pris og lavede en skriftlig salgsafta- le. han havde herefter ikke noget med driften i selskabet at gøre, men havde fortsat et tilgo- dehavende i selskabet. der var en masse problemer med economics, som ikke kørte. der var fuld åbenhed omkring det hele, og x1 fik login til regnskabsprogrammet, så han gik ud fra, at x1 kendte til forholdene. varelagerlisten fra februar 2014 blev printet ud til brug for værdiansættelse af ejeranparterne til x
varerne fandtes på varelaget. vidnet stod selv for optællingen. x2 deltog ved forhand- lingerne med x
i sommeren 2015 modtog han en varelagerliste fra x2, hvor x2 tilbød ham at købe varelage- ret. x2 tilbød også p3 at købe domænenavnet. p3 var interesseret, men fandt ud af, at der var tale om et konkursbo, og det kunne han ikke lige overskue. det var de samme varer, som var på listen fra februar
han havde et tilgodehavende i selskabet vedrørende et lån på 30.000 kr. fra novem- ber/december
p4 skød også 30.000 kr. kontant ind i selskabet. da p3 solgte sine ejeran- parter, var aftalen, at han skulle have sine penge senere. da han rettede henvendelse til x1 for at få sit tilgodehavende, oplyste x1, at der var kommet en ny direktør, der havde adresse i tanzania. han rettede derefter henvendelse til sin advokat, der fandt ud af et selskabet var under tvangsopløsning. han rettede derpå henvendelse til kurator, der sagde, at der hverken var aktiver eller domænenavn i selskabet, hvilket vidnet undrede sig over. henvendelsen fra x2 med varelagerlisten og domænenavnet kom efterfølgende. prisen var rimelig, men hans advokat sagde, at han skulle tale med kurator først. han var mest interesseret i at købe do- mænenavnet. i sommeren 2015 havde han kun dialog med x2 og ikke med x
han har deltaget i et møde med selskabets revisor, x1 og x
det var efter overdragelsen af anparterne til x
baggrunden var, at der rod i økonomien. det fik de ryddet op i. han hu- - 12 - skede ikke, hvem der tog initiativet til mødet. det virkede som om, x1 var ret træt af selska- bet. synspunkter kurator har i sit processkrift af
januar 2016 til støtte for påstanden i forhold til x2 anført: ”… at [x2] på grund af sin groft uforsvarlige forretningsførelse er uegnet til at deltage i le- delsen af en erhvervsvirksomhed, og at [x2] derfor skal pålægges konkurskarantæne i hen- hold til konkurslovens § 157, stk.
det gøres supplerende gældende, at det under hensyn til [x2] handlinger og/eller mangel på samme, og grundet omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge denne konkurskaran- tæne, jf. konkurslovens § 157, stk.
det fremgår af forarbejderne til konkurslovens § 157, stk. 1, at den groft uforsvarlige adfærd som udgangspunkt skal have fundet sted senere end et år før fristdagen, hvilket gøres gæl- dende at være tilfældet. der kan dog endvidere henses til perioden forud herfor jf. højeste- rets kendelse afsagt den
januar 2016 i sag 155/
det gøres gældende, at p1 alene er indsat som direktør pro forma, og at [x2], sammen med x1, reelt har udgjort ledelsen i selskabet siden stiftelsen og frem til tvangsopløsningen. der henvises i denne forbindelse til sagsfremstillingen, herunder navnlig det beskrevne ved- rørende adgangen til bankkontoen og anvendelsen af selskabets lejemål. ad manglende bogholderimateriale og selvangivelse idet kurator ikke har fået adgang til selskabets bogholderimateriale eller øvrige bilag, må det antages, at der, forud for afsigelsen af konkursdekretet, ikke i fornødent omfang er foretaget - 13 - den påkrævede bogføring i henhold til bogføringslovens § 1 og § 6-9, hvilket kan være straf- bart i henhold til straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 og nr.
det gøres samtidig gældende, at [x2] har handlet i strid med bogføringslovens § 10, stk. 1, da det må lægges til grund, at bogholderimaterialet ikke er blevet opbevaret forsvarligt. det gøres supplerende gældende, at [x2] har handlet i strid med selskabslovens § 118, stk. 1, som kan være strafbart i henhold til straffelovens § 296, da det må lægges til grund, at det konkursramte selskabs bogføring ikke er sket under iagttagelse af lovgivningens (bogfø- ringslovens) regler herom. det konkursramte selskab har samtidig i strid med årsregnskabslovens § 8, stk. 1, ikke aflagt årsrapport, hvilket kan være strafbart i henhold til straffelovens § 302, stk. 1, nr.
som bilag 8 er fremlagt brev fra skat af
juli 2015, hvoraf fremgår, at selskabet ikke har selvangivet for indkomståret 2013, i hvilken periode sagsøgte var registreret direktør for sel- skabet. ad selskabets aktiver til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere gældende, at der i perioden, hvor sagsøgte har fungeret som ledelse, til skade for selskabets kreditorer er sket en overdragelse af selskabets aktiver, uden at der er sket en reel betaling af købesummen, og at denne over- dragelse er sket på et tidspunkt, hvor [x2] måtte indse, at virksomheden var eller ved salget blev insolvent. hertil kommer, at [x2]– 3 dage før overdragelsen af selskabet ”uden aktiver” – fik omregi- streret selskabets domænenavn, www.s1.dk, til sig selv, uden at selskabet i denne forbindel- se er blevet honoreret derfor, samt at sagsøgte har foretaget betalinger via selskabets netbank for samlet kr. 43.195,64 i april, maj og juni
det forhold at en direktør i et selskab med begrænset hæftelse anser sig for berettiget til – personligt – at tilegne sig indeståendet på en bankkonto, berettiger i sig selv til pålæggelse af konkurskarantæne. - 14 - endvidere henvises til udbetalingerne fra selskabets konti. ad kreditorer det bestrides, at gældens størrelse skulle være til hinder for pålæg af konkurskarantæne. fire kreditorer har anmeldt i alt kr. 298.619,
herudover har skat mundtligt oplyst, at skat forventer at forhøje sit krav fra kr. 132.765,99 til ca. kr. 225.
det er herefter åbenbart, at kreditormassen i konkursboet er af en størrelse, der (sammen med de øvrige forhold) beret- tiger til pålæg af konkurskarantæne. afsluttende anbringender det gøres afslutningsvis gældende, at ovennævnte forhold, herunder ledelsens undladelse af at rette op på de mangelfulde forhold, og ledelsens fortsatte tilsidesættelse de ledelsespligter, der følger af lovgivningen, både sammenlagt og hver for sig er groft uforsvarlig forretnings- førelse, og at sagsøgte skal pålægges konkurskarantæne.” kurator har i sit processkrift af
januar 2016 til støtte for påstanden i forhold til x1 anført: ” … at x1 på grund af sin groft uforsvarlige forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledel- sen af en erhvervsvirksomhed, og at x1 derfor skal pålægges konkurskarantæne i henhold til konkurslovens § 157, stk.
det gøres supplerende gældende, at det under hensyn til x1’s handlinger og/eller mangel på samme, og grundet omstændighederne i øvrigt, er rimeligt at pålægge ham konkurskaran- tæne, jf. konkurslovens § 157, stk.
det fremgår af forarbejderne til konkurslovens § 157, stk. 1, at den groft uforsvarlige adfærd skal have fundet sted senere end et år før fristdagen, hvilket er tilfældet i nærværende sag. der kan dog endvidere henses til perioden forud herfor jf. højesterets kendelse afsagt den
januar 2016 i sag 155/
- 15 - det gøres gældende, at p1 alene var indsat som direktør pro forma, og at x1 sammen med [x2] reelt har udgjort ledelsen i selskabet siden stiftelsen og frem til tvangsopløsningen. der henvises i denne forbindelse til sagsfremstillingen, herunder navnlig det beskrevne ved- rørende adgangen til bankkontoen og anvendelsen af selskabets lejemål. ad manglende bogholderimateriale idet kurator ikke har fået adgang til selskabets bogholderimateriale eller øvrige bilag, må ret- ten lægge til grund, at der, forud for afsigelsen af konkursdekretet, ikke i fornødent omfang er foretaget den påkrævede bogføring i henhold til bogføringslovens § 1 og § 6-9, hvilket kan være strafbart i henhold til straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 og nr.
det gøres samtidig gældende, at x1 har handlet i strid med bogføringslovens § 10, stk. 1, da det må lægges til grund, at bogholderimaterialet ikke er blevet opbevaret forsvarligt. det gøres supplerende gældende, at x1 har handlet i strid med selskabslovens § 118, stk. 1, som kan være strafbart i henhold til straffelovens § 296, da det må lægges til grund, at det konkursramte selskabs bogføring ikke er sket under iagttagelse af lovgivningens (bogfø- ringslovens) regler herom. det konkursramte selskab har samtidig i strid med årsregnskabslovens § 8, stk. 1, ikke aflagt årsrapport, hvilket kan være strafbart i henhold til straffelovens § 302, stk. 1, nr.
ad selskabets aktiver til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere gældende, at der er sket en overdra- gelse af det senere konkursramte selskabers aktiver, uden at der er sket en reel betaling af købesummen. - 16 - der henvises i denne forbindelse til det under sagsfremstillingen beskrevne, herunder det forhold, at x1s i sit iværksætterselskab selskab4 fortsat anvender selskabets navn, hjemme- side og adresse. disse værdier er således uretmæssigt unddraget selskabets kreditorer. ad moms endeligt gøres det gældende, at det skal indgå som en skærpende omstændighed, at der ikke løbende er angivet eller afregnet moms overfor skat. sagsøgte har således i strid med momsloven ikke sikret momsangivelser og momsafregning, hvilket er groft uforsvarlig for- retningsførelse. afsluttende bemærkninger det gøres afslutningsvis gældende, at ovennævnte forhold, herunder ledelsens undladelse af at rette op på de mangelfulde forhold, og ledelsens fortsatte tilsidesættelse de ledelsespligter, der følger af lovgivningen, både sammenlagt og hver for sig kan karakteriseres som værende groft uforsvarlig forretningsførelse, og at sagsøgte skal pålægges konkurskarantæne.” x1 har i processkrift af
juni 2015 til støtte for påstanden anført: ”… at bevisbyrden for, at sagsøgte skulle være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervs- virksomhed, og at sagsøgte som følge heraf skulle kunne blive pålagt en konkurska- rantæne i henhold til konkurslovens § 157, stk. 1, påhviler sagsøger. at der ikke i forbindelse med bevisbyrden kan påvises konkrete handlinger og/eller man- gel på samme, som beviser, at det skulle være rimeligt at pålægge sagsøgte konkurska- rantæne i medfør af førnævnte bestemmelse i konkursloven. at det bestrides, at bevisbyrden herfor skulle være løftet, og at sagsøgte i øvrigt skulle ha- ve disponeret på groft uforsvarlig vis senere end 1 år før fristdagen. - 17 - at det videre bestrides, at p1 skulle være indsat proforma, og at sagsøgte sammen med [x2] reelt skulle have udgjort ledelsen i selskabet siden stiftelsen og frem til tvangsop- løsningen i efteråret
at det bestrides, at der skulle være unddraget kreditorer aktiver i tidsrummet februar til april 2014, hvor sagsøgte var registreret som direktør, og at bevisbyrden herfor skulle være løftet af sagsøger.” x2 har i sit processkrift af
januar 2016 til støtte for påstanden anført: ”… at sagsøgte ikke i den tid, hvor sagsøgte var direktør for s aps har udvist uagtsomhed, subsidiært at sagsøgte ikke har udvist en sådan grad af uagtsomhed med selskabets forret- ningsførelse, at han bør pålægges konkurskarantæne. det bemærkes herunder særligt, at sagsøgte, da han var direktør for selskabet, dog omsorg for at aflægge årsregnskab for selskabet, at selskabets bogholderi i samme periode var for- svarligt, at selskabets bogholderimateriale var intakt da sagsøgte fratrådte som direktør, og at selskabets likviditetsmæssige beredskab set i lyset af selskabets daværende aktiviteter, var tilstrækkeligt i den periode, hvor sagsøgte var direktør for selskabet. det bemærkes endelig, at sagsøgte er iværksætter i betænkning nr. 1525´s forstand.” sø- og handelsretten skal udtale: kurator har oplyst, at man ikke har modtaget bogholderimateriale vedrørende selskabet, og at man heller ikke ved besigtigelse af selskabets lejemål har kunnet konstatere bogholderima- teriale. selskabet har ikke afregnet moms for
halvår 2013 og
halvår
ifølge en udateret salgsaftale overdrog x1 pr.
juni 2014 sine ejerandele i selskabet til en p1 – som han aldrig havde mødt – og som var bosiddende i tanzania. samtidig blev p1 indsat som ny direktør for selskabet. uanset at x1 derved udtrådte af selskabet, udøvede x1 og x2 - 18 - fortsat den reelle ledelse i selskabet, idet de fortsat var enerådende over selskabets bankkon- to, foretog betalinger og rådede over selskabets lejemål og hjemmeside. retten finder, at overdragelsen af selskabet – herunder ledelsen af selskabet – til en person bosat i tanzania, som x1 aldrig havde mødt, udgør uforsvarlig forretningsførelse. henset til, at det ikke er dokumenteret, at overdragelsen i sig selv har medvirket væsentligt til forøgelse af selskabets tab eller lignende, og henset til at x1 alene fungerede som direktør for selskabet i ganske kort tid, og at selskabet allerede var nødlidende, da han trådte ind i det, og idet størstedelen af gælden er stiftet i en periode, hvor x1 ikke var direktør for selskabet, finder retten efter en samlet vurdering ikke, at den af x1 udførte forretningsførelse kan anses for groft uforsvarlig, hvorfor x1 frifindes for påstanden om konkurskarantæne. det kan lægges til grund, at x2 den
maj 2014 på et tidspunkt, hvor selskabet var nødli- dende, og hvor han var udtrådt af selskabets ledelse, overdrog et af selskabets væsentligste aktiver - domænenavnet - til sig selv uden beregning. retten finder det ikke godtgjort, at ret- ten til domænenavnet tilhørte x2 personligt, idet domænenavnet - iht. mail af
januar 2015 fra dk hostmaster - indtil overdragelsen var registreret som tilhørende selskabet, og idet der ikke forefindes skriftlige aftaler mellem x2 og selskabet om retten til navnet. dette støttes af forklaringen afgivet af p3 om, at x2 i forbindelse med stiftelsen af selskabet skød domæne- navnet ind og bl.a. af den grund fik en større ejerandel. x2 forsøgte således ved sin handle- måde at forstikke værdifulde aktiver fra kreditorerne. herefter, og under hensyn til hans handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder retten, at det er rimeligt at pålægge x2 konkurskarantæne, jf. konkurslovens § 157, stk. 1 og
den pålagte karantæne løber i tre år, jf. konkurslovens § 158, stk. 1, og regnes fra det tids- punkt, hvor kendelsen er endelig. derfor bestemmes: x1 frifindes for påstanden om konkurskarantæne. - 19 - x2 pålægges konkurskarantæne i tre år. x2 betaler inden 14 dage fra dato til statskassen sagens omkostninger med 53.125 kr. camilla ljørring (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den
februar 2016

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.