højesterets dom afsagt tirsdag den 23. august 2011 sag 224/2010 (1. afdeling) a (advokat christian riewe) mod rederiforeningen af 2010 (tidligere rederiforeningen for mindre skibe) som mandatar for es

§ 22, jf.

§ 21, medmindre sagsøger fremlægger erklæ- ring om, at sagsøgers faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet, jf.

§ 11, stk.

1. sagen udsat til den
2. april 2009 på parternes stillingtagen til rettens tilkendegivelse.” a fremlagde herefter skrivelse af
3. maj 2009 fra sømændenes forbund, hvori det hedder bl.a.: ”sømændenes forbund har modtaget kopi af retsbog fra sø- og handelsretten dateret
4. april
5. sømændenes forbund forstår det anførte derhen, at den af a anlagte retssag mod esvagt a/s vil blive afvist medmindre sømændenes forbund erklærer, at vi ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af det af a rejste krav, og at a vil kunne få sin sag be- handlet af sø- og handelsretten, såfremt en sådan erklæring fremsættes. - 3 - under disse omstændigheder kan sømændenes forbund erklære, at vi ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af det af a rejste krav.” sø- og handelsretten afsagde herefter den
6. oktober 2009 sålydende kendelse: ”sø- og handelsrettens afgørelse retten har ex officio pligt til at påse, om en tvist henhører under faglig voldgift, jf. ar- bejdsretslovens § 22, jf. §
7. det er således principielt uden betydning, at en part først sent fremsætter indsigelse om afvisning sent i forløbet. tvisten i denne sag vedrører primært fortolkning af overenskomstens regler og er derfor omfattet af

§ 21

, hvorfor sagen som udgangspunkt skal behandles ved faglig voldgift, jf.

§ 22

. sagen kan således alene behandles ved de al- mindelige domstole, hvis a godtgør, at hans faglige organisation ikke agter at iværk- sætte fagretlig behandling af kravet, jf.

§ 11, stk.

1. efter at retten har opfordret parterne til at få afklaret, om vedkommende faglige organi- sation agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet, har a indhentet en erklæring af
2. maj 2009 fra sømændenes forbund, hvoraf det fremgår, at sømændenes forbund ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet. sø- og handelsretten er derfor ikke efter de nævnte bestemmelser afskåret fra at behandle sagen, og sagsøgtes afvis- ningspåstand tages derfor ikke til følge.” anbringender rederiforeningen har til støtte for påstanden om ophævelse og afvisning anført, at sagen angår fortolkning og forståelse af den kollektive overenskomst, som a ubestridt er omfattet af. der skal efter overenskomstens § 12, stk. 2, ved uenighed om fortolkningen af overenskomsten afholdes mæglingsmøde mellem overenskomstens parter. opnås der ikke enighed på mæg- lingsmødet, indbringes sagen for voldgiftsret. sagen kan derfor ikke anlægges for de almin- delige domstole, jf. også

§ 21og § 22.

heller ikke erklæringen af

1. maj 2009 fra sømændenes forbund medfører, at domstolene er kompetente til at behandle sagen. sømændenes forbund erklærede ikke at ville forfølge a’s krav fagretligt, men forbundet afgav kun erklæringen for at undgå, at sagen blev afvist af sø- og handelsretten. det er endvidere erkendt af a, at sømændenes forbund betaler for hans sagsførelse for domstolene. den afgivne erklæring opfylder derfor ikke kravene i arbejds- retslovens § 22, stk. 1, jf. § 11, stk.
2. der henvises herved til højesterets dom af
3. marts 2007 (ufr 2007, s. 1569), hvorefter det ikke kan antages, at det i tilfælde, hvor den faglige - 4 - organisation er indstillet på at forfølge et eventuelt krav, har været tilsigtet at give frit valg mellem det fagretlige system og domstolene. kompetencespørgsmålet skal påses ex officio af domstolene, hvilket også er lagt til grund af sø- og handelsretten. det er derfor uden betydning, hvis påstanden om afvisning måtte være fremsat for sent. subsidiært bestrides det, at kompetenceindsigelsen er fremsat for sent eller kan anses for at være bortfaldet, idet a først i replikken for sø- og handelsretten fremførte anbringendet om, at sømandslovens afskedigelsesregler er fraveget ved overenskomsten. a vil ikke lide retstab ved en afvisning af sagen, idet rederiforeningen har erklæret, at han ikke vil være afskåret fra at indbringe spørgsmålet for faglig voldgift, såfremt retten ikke ta- ger stilling i sagen. a har anført, at hans subsidiære hovedanbringende til støtte for kravet mod esvagt a/s (spørgsmålet om overenskomstfortolkning) har en sådan sammenhæng med hans principale hovedanbringende (spørgsmålet om anvendelse af sømandslovens § 16 i forhold til en rederi- ansat), at sagen bør afgøres samlet ved de almindelige domstole. det bør således prøves af domstolene, om afskedigelsen af ham havde fornøden hjemmel, herunder om sømandslovens § 16 finder anvendelse. der er ikke holdepunkter for det anførte af sø- og handelsretten i kendelse af
4. oktober 2009, hvorefter overenskomstspørgsmålet udgør den primære tvist i sagen. hvis hans anbringender ikke kan prøves ved de almindelige domstole, er der en risiko for, at han ikke kan få prøvet sit krav noget sted. dette vil være i strid med menneskerettighedskon- ventionens artikel 6 og princippet i højesterets dom af
5. juni 2002 (ufr 2002, s. 2060). indsigelsen om, at sagen skal behandles ved faglig voldgift, er en formalitetsindsigelse, der kan frafaldes. dette fremgår af højesterets dom af
6. marts 2007 (ufr 2007, s. 1569), hvor de almindelige domstole som et led i afgørelsen om afvisning af sagen fortolkede en vold- giftsklausul i en kollektiv overenskomst i stedet for at udsætte behandlingen af retssagen på, at en faglig voldgift fortolkede bestemmelsen. det må heraf kunne udledes, at domstolene ikke ex officio påser, om en tvist henhører under faglig voldgift, og at reglerne må anses for dispositive. rederiforeningen har ved at undlade at rejse indsigelse mod domstolenes kompe- - 5 - tence i svarskriftet for sø- og handelsretten frafaldet, at sagen skal behandles ved faglig voldgift, jf. princippet i retsplejelovens § 351, stk.
7. indsigelsen må i hvert fald anses for fra- faldet, da den ikke blev gjort gældende i retsmødet den
8. december 2008 om tilrettelæggelse af sagens behandling for sø- og handelsretten. højesterets begrundelse og resultat a nedlagde for sø- og handelsretten påstand om, at esvagt a/s skal betale ham et beløb på 102.737 kr. svarende til 4 måneders hyre ud over de to måneders sygehyre, som han modtog ved afskedigelsen. til støtte for denne påstand gjorde a i første række gældende, at sø- mandslovens § 16 ikke indeholder hjemmel til at bringe en rederiansat sømands tjenestefor- hold til ophør ved afskedigelse, idet denne bestemmelse kun gælder for skibsansatte sømænd. i anden række anførte han, at sømandslovens § 16 er fraveget ved overenskomsten, og at der i overenskomsten er tillagt rederiansatte et opsigelsesvarsel på 3 måneder. derudover har de rederiansatte i tilfælde af opsigelse på grund af sygdom ret til sygehyre i op til 3 måneder. rederiforeningen som mandatar for esvagt a/s anerkendte for sø- og handelsretten, at over- enskomsten medførte, at a havde krav på yderligere en måneds sygehyre. tvisten vedrørte herefter kun a’s påstand om yderligere tre måneders hyre. højesteret finder, at a’s påstand om betaling af yderligere 3 måneders hyre bygger på anbrin- gender om fortolkning af overenskomstens bestemmelser om opsigelsesvarsel. uenighed om fortolkning af overenskomsten mellem danmarks rederiforening og sømæn- denes forbund i danmark afgøres ifølge § 12, stk. 2, i overenskomsten ved mæglingsmøde og eventuel indbringelse for en voldgiftsret. ved

§ 21, nr.

1, og § 22, stk. 1, er det fastsat, at sager om fortolkning og forståelse af kollektive overenskomster indbringes for faglige voldgiftsretter, og at sådanne sager ikke kan anlægges ved de almindelige domstole, medmindre det godtgøres, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fag- retlig behandling af kravet, jf. § 11, stk.

1. som anført i højesterets dom af
2. marts 2007 (ufr 2007, s. 1569), kan det ikke antages, at det i et tilfælde, hvor den faglige organisation er indstillet på at forfølge et eventuelt krav, har været tilsigtet at give frit valg mellem det fagretlige system og domstolene. a kan som med- - 6 - lem af sømændenes forbund således kun anlægge sag vedrørende betalingskravet ved de al- mindelige domstole, såfremt han godtgør, at sømændenes forbund ikke vil forfølge kravet. efter formuleringen af brevet af
3. maj 2009 fra sømændenes forbund lægger højesteret til grund, at erklæringen om, at forbundet ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af a’s krav, kun er afgivet for at undgå, at sø- og handelsretten afviste sagen. det er endvidere ube- stridt, at sømændenes forbund betaler for a’s sagsførelse for domstolene. højesteret finder herefter, at a ikke har godtgjort, at forbundet ikke vil forfølge hans krav. a er derfor ikke i medfør af

§ 22, stk.

1, jf. § 11, stk. 2, berettiget til at få sit krav behandlet ved de almindelige domstole. afvisning af domstolsbehandling af a’s krav kan ikke anses at indebære en krænkelse af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, jf. herved også højesterets dom af

1. marts 2007 (ufr 2007, s.1569). de almindelige domstole påser af egen drift, om retten har saglig kompetence til at behandle en sag, jf. retsplejelovens § 232, stk.
2. da sagen som anført hører under faglig voldgift, kan det ikke føre til krav om behandling af sagen ved de almindelige domstole, at en part først sent har fremsat indsigelse herimod. højesteret tager herefter rederiforeningens påstand til følge, således at sø- og handelsrettens dom ophæves, og sagen afvises fra de almindelige domstole. thi kendes for ret: sø- og handelsrettens dom ophæves, og sagen afvises fra de almindelige domstole. i sagsomkostninger for sø- og handelsretten og højesteret skal a inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 60.000 kr. til rederiforeningen af 2010 som mandatar for esvagt a/s. beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.