højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

1. december 2013 sag 353/2011 (
2. afdeling) danske filminstruktører som mandatar for jesper jargil film aps og jesper jargil (advokat erik nyborg) mod dansk supermarked a/s (advokat claus barrett christiansen) i tidligere instans er afsagt dom af sø- og handelsretten den
3. oktober
4. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, niels grubbe, thomas rørdam, hanne schmidt og jens kruse mikkelsen. påstande appellanten, danske filminstruktører som mandatar for jesper jargil film aps og jesper jargil, har nedlagt påstand om, at indstævnte, dansk supermarked a/s, til jesper jargil film aps og jesper jargil skal betale 700.000 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den
5. maj
6. dansk supermarked a/s har påstået stadfæstelse. appellanten har for højesteret frafaldet påstand 1 og 2, der i stedet gøres gældende som an- bringender, samt påstand
7. danske filminstruktører er for højesteret indtrådt som mandatar i stedet for producentfor- eningen. - 2 - supplerende sagsfremstilling telefaxen af
8. december 1997 fra netto ved mette willenbrock til jesper jargil, som er refereret i sø- og handelsrettens dom, har følgende ordlyd: ”jeg har talt med [mads o.] krage omkring proceduren, når de medvirkende i vor tv- spots ikke længere ønsker at deltage eller ønsker ekstra betaling m.m. den oprindelige aftale går på, at du skal sikre dig de medvirkendes accept på, at tv- spottene tilhører netto og at de medvirkende derfor ikke kan komme med indsigelser mod visningsfrekvensen m.v. såfremt en medvirkende ikke længere ønsker at deltage i tv-spottet og det efterføl- gende må tages af, er du forpligtiget til at fremkomme med et nyt tv-spot. du bedes derfor finde en løsning på ovenstående problem med sygeplejerske-spottet og returnere med svar senest onsdag den
9. december.” af jesper jargils svar til mette willenbrock af
10. december 1997 fremgår bl.a.: ”gennem de nu 10 år, vi har produceret nettos testimonial spots, har proceduren vedr. de udvalgte medvirkendes accept altid været, at denne tilladelse blev indtalt på video i forbindelse med interview. efter godkendelse af film modtager netto navn, adresse og telefonnummer på de medvirkende. disse modtager nu fra netto et brev, der bekræfter vores aftale og beder den medvirkende ringe til netto, så det kan aftales, hvornår det vil passe, at nettos chauffør kan aflevere x antal vinflasker på den rigtige adresse. på dette tidspunkt er det hændt, at enkelte har fortrudt og alligevel ikke ønsket at medvirke i nettos film. i disse tilfælde har jeg lavet andre film til erstatning for de ellers godkend- te. således har jeg sikret, at netto fik det bestilte antal tv spots, og på den måde er det rigtigt, at jeg – som du skriver – har sikret mig, at filmene tilhører netto. men hvad der efter afsluttet produktion og masterlevering sker vedrørende de medvirkende har aldrig været en del af vores aftale. det har klart været nettos ansvarsområde. og det har ikke været formuleret, at de medvirkende aldrig kunne sige fra, hvis de af en eller anden grund ikke længere ønskede at se sig selv på tv skærmen.” det er oplyst for højesteret, at brandhouse a/s har produceret 11 reklamefilm (image-spots) for netto i 2010 og
11. statsautoriseret revisor michael beuchert, der er revisor for jesper jargil film, har i en erklæ- ring af
12. februar 2012 bl.a. oplyst: - 3 - ”de udførte arbejdshandlinger vi har efterberegnet dækningsgraderne og påset at disse er beregnet på baggrund af de af jesper jargil film aps fremsendte interne regnskaber for de pågældende år. fundne forhold efterberegningen viser at, selskabets dækningsgrader vedrørende ”netto” produktioner for 2007 udgjorde 65,7 % og for 2008 69,8 % og er beregnet på baggrund af de af je- sper jargil film aps fremsendte interne regnskaber for de pågældende år.” appellanten har oplyst, at jesper jargil films vederlag pr. image-spot med fradrag af fremstil- lingsomkostninger ved en dækningsgrad på 67,7 % og en opgørelse på baggrund af den faktu- rerede pris pr. reklamefilm i 1999 kan beregnes til 73.342 kr. vederlag for 11 image-spots kan på dette grundlag opgøres til 806.758 kr. kravet om godtgørelse er opgjort til 100.000 kr. den samlede påstand er på denne baggrund opgjort og nedrundet til 700.000 kr. højesterets begrundelse og resultat højesteret finder, at de netto-reklamefilm, som er produceret af jesper jargil film aps og jesper jargil (herefter samlet betegnet jesper jargil) for dansk supermarked a/s, må anses for kunstneriske værker, der nyder beskyttelse efter ophavsretslovens §
13. det er ubestridt, at dansk supermarked uden begrænsninger har erhvervet retten til fremvis- ning af reklamefilmene. der er ikke indgået nogen udtrykkelig aftale om overdragelse af jesper jargils ophavsret til reklamefilmene til dansk supermarked. en sådan overdragelse kan endvidere ikke udledes af tilkendegivelsen i jesper jargils brev af
14. december 1997 om, at ”filmene tilhører netto”, og det er heller ikke på anden måde godtgjort, at jesper jargil har overdraget sin ophavsret til reklamefilmene til dansk supermarked. højesteret finder bl.a. på baggrund af den samlede vurdering i skønserklæringen, at de nye reklamefilm, som er produceret af brandhouse a/s, anvender samme argumentationsstruktur og samme filmiske, visuelle og lydmæssige virkemidler som jesper jargils reklamefilm. der er ganske vist visse forskelle mellem jesper jargils og brandhouses reklamefilm, herunder anvendelsen af sloganet: ”det er hårdt at tjene penge – få mest muligt ud af dem”. som anført af skønsmanden er der imidlertid efter en samlet vurdering tale om meget få og i den overord- - 4 - nede sammenhæng ubetydelige variationer. dansk supermarkeds anvendelse af brandhouses reklamefilm udgør derfor en krænkelse af jesper jargils ophavsret, jf. ophavsretslovens §
15. der er herefter ikke anledning til at tage stilling til jesper jargils anbringende om, at formatet eller konceptet til reklamefilmene i sig selv er ophavsretligt beskyttet. højesteret finder, at der foreligger en tilsigtet efterligning af jesper jargils reklamefilm, og at jesper jargil derfor har krav på et rimeligt vederlag og erstatning for eventuel yderligere skade, jf. ophavsretslovens § 83, stk.
16. i mangel af oplysninger om det sædvanlige vederlag i sager af denne karakter inden for reklamebranchen fastsætter højesteret skønsmæssigt beløbet til 400.000 kr. der er ikke godtgjort en sådan skadevirkning, at der er grundlag for at tilkende en godtgørelse for ikke-økonomisk skade efter ophavsretslovens § 83, stk.
17. højesteret tager herefter jesper jargils påstand til følge med 400.000 kr. efter resultatet skal dansk supermarked betale sagsomkostninger for begge instanser i for- hold til det vundne beløb. sagsomkostninger for sø- og handelsretten fastsættes til dækning af advokatudgift med 65.000 kr., af syn og skøn med 18.240 kr. og af retsafgift med 9.900 kr., i alt 93.140 kr., som skal betales til producentforeningen, der var mandatar for jesper jargil for sø- og handelsretten. sagsomkostninger for højesteret fastsættes til dækning af advokat- udgift med 60.000 kr. og af retsafgift med 14.860 kr., i alt 74.860 kr., som skal betales til danske filminstruktører, der har været mandatar for jesper jargil for højesteret. thi kendes for ret: dansk supermarked a/s skal til jesper jargil film aps og jesper jargil betale i alt 400.000 kr. med procesrente fra den
18. maj
19. i sagsomkostninger for sø- og handelsretten skal dansk supermarked a/s betale 93.140 kr. til producentforeningen som mandatar for jesper jargil film aps og jesper jargil. - 5 - i sagsomkostninger for højesteret skal dansk supermarked a/s betale 74.860 kr. til danske filminstruktører som mandatar for jesper jargil film aps og jesper jargil. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.