dom afsagt den 28. november 2011 af østre landsrets 14. afdeling (landsdommerne b. o. jespersen, olaf tingleff og katja høegh). 14. afd. nr. b-2536-09: 1) a 2) a holding a/s 3) a ejendomme a/s 4) a a/s (alle ved advokat carsten brink) mod sydbank a/s (advokat anne buhl bjelke) indholdsfortegnelse påstande............................................................................................................................. - 3 - sagsfremstilling ................................................................................................................ - 5 - investeringer og kassekreditter i sydbank (tidligere banktrelleborg).............................. - 5 - investeringsprofil og kategorisering af a og selskaberne efter mifid-reglerne.................25 parternes drøftelser m.v. om investeringerne.......................................................................32 kursudvikling 2003 - 2009 ..................................................................................................39 a og selskabernes investeringer i øvrigt ..............................................................................39 salget af aktierne..................................................................................................................40 tabsopgørelse ......................................................................................................................45 forklaringer..........................................................................................................................51 retsgrundlaget......................................................................................................................79 procedure..............................................................................................................................84 a, a holding a/s, a ejendomme a/s og a a/s ................................................................84 sydbank................................................................................................................................90 rettens begrundelse og resultat..........................................................................................100 a og selskabernes betalingspåstande .................................................................................100 sydbanks selvstændige påstande .......................................................................................102 sagsomkostninger ..............................................................................................................103 domskonklusion………………………………………………………………………-101- påstande denne sag, der er anlagt ved retten i næstved den 1. maj 2009, er ved kendelse af 22. september 2009 henvist til behandling ved østre landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. a har nedlagt påstand om, at sydbank a/s tilpligtes at betale 2.900.000 kr. med tillæg af den til enhver tid gældende procesrente fra den 14. marts 2009. a holding a/s har nedlagt påstand om, at sydbank a/s tilpligtes at betale 54.300.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 14. marts 2009. a ejendomme a/s har nedlagt påstand om, at sydbank a/s tilpligtes at betale 3.300.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 14. marts 2009. a a/s har nedlagt påstand om, at sydbank a/s tilpligtes at betale 4.500.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 14. marts 2009. sydbank a/s har påstået frifindelse. derudover har sydbank a/s nedlagt selvstændige påstande om, - at a tilpligtes at betale 6.830.982 kr., - at a holding a/s og a tilpligtes in solidum at betale 6.655.005 kr. og - at a ejendomme a/s og a tilpligtes in solidum at betale 2.772.935 kr. beløbene tillægges sydbank a/s’ til enhver tid værende højeste udlånsrente, pt. 15 % pro anno, fra den 20. december 2008, subsidiært morarente fra den 28. februar 2009. a, a holding a/s, a ejendomme a/s har påstået frifindelse over for sydbank a/s’ selvstændige betalingspåstande. sagen drejer sig om, hvorvidt sydbank a/s (”sydbank” i det følgende) er erstatningsansvarlig for det tab, a og de tre selskaber, a holding a/s, a ejendomme a/s og a a/s (”selskaberne” i det følgende), som tilhører ham, har lidt ved et salg af as og selskabernes aktieposter den 23. oktober 2008, hvor aktierne som følge af finanskrisen var faldet meget betydeligt i værdi. a og selskaberne har gjort gældende, at tabet er forårsaget af sydbanks (tidligere banktrelleborg a/s’) manglende overholdelse af de såkaldte ”mifid-regler”, der trådte i kraft den 1. november 2007, og som pålagde værdipapirhandlere - herunder pengeinstitutter - som udøver investeringsrådgivning eller porteføljepleje, at foretage ”egnethedstest” med henblik på at kunne anbefale kunden den værdipapirhandel eller de finansielle instrumenter, som egner sig for kunden. ifølge a og selskaberne ville udførelse af en sådan test have vist, at a og selskaberne ikke, som det skete, burde have investeret 100 % i aktier og herunder i meget betydeligt omfang for midler lånt af banken. sagsøgernes påstandsbeløb svarer til den nettoformue, a og selskaberne gør gældende, at de ville have haft, hvis sydbank på baggrund af en sådan test havde rådgivet behørigt om en formueplacering i primært obligationer. sagsfremstilling investeringer og kassekreditter i sydbank (tidligere banktrelleborg) a solgte i 2004 sin bilforretning, som han havde drevet i selskabet a a/s. a holding a/s, som a ejer, er holdingselskab for a a/s og for a ejendomme a/s, der ejede og ejer en udlejningsejendom i x-by. a og selskabernes bankforbindelse havde i en del år forud for 2004 været x-by sparekasse (senere sparekassen spartrelleborg – ”spartrelleborg” i det følgende) og var også kunde i pengeinstituttet i årene efter salget af virksomheden. spartrelleborg blev fra sommeren 2006 blev til banktrelleborg a/s (herefter ”banktrelleborg”). banktrelleborg blev med virkning fra 1. januar 2007 fusioneret ind i sydbank. ved salget af virksomheden i 2004 var a 59 år gammel. på det tidspunkt havde han personligt og via selskaberne betydelige finansielle aktiver, hvoraf ca. 15,5 mio. var placeret i obligationer, ca. 6,8 mio. kr. i aktier, ca. 2,8 mio. kr. i investeringsforeninger og ca. 2,8 mio. kr. i kontanter. der blev ifølge et transaction summary fra sydbank den 1. januar 2005 udtrukket to poster 6,00 % nykreditobligationer tilhørende a holding a/s med en handelsværdi på 889.507 kr. og 1.625.854 kr. den 1. april 2005 blev der udtrukket yderligere to poster 6,00 % nykreditobligationer tilhørende a holding a/s med en handelsværdi på 99.157 kr. og 88.112 kr. den 27. april 2005 solgte a holding a/s ifølge notaer fra spartrelleborg to poster 6,00 % nykreditobligationer for et beløb på 5.067.528,94 kr. og 3.800.373,19 kr. provenuet blev ifølge notaer af samme dato anvendt til at købe 10.000 stk. tdc a/s aktier for 2.490.000 kr. 20.000 stk. nordea bank ab aktier for 1.110.000 kr. og 28.400 stk. danske bank aktier for 4.757.000 kr. aktierne blev lagt i a holding a/s’ depot i spartrelleborg. ved aftale af 6. april 2006 oprettede a et depot i spartrelleborg. af aftalen fremgår blandt andet: ”rådgivning hvis de har fået adgang til at handle via sparekassen spartrelleborgs netbank, skal vi gøre opmærksom på, at sparekassen spartrelleborg ikke følger deres handler. der er således ingen begrænsninger i deres muligheder for at handle inden for den vifte af værdipapirer, der er til rådighed i sparekassen spartrelleborgs netbank. vi yder derfor ikke rådgivning i forbindelse med de handler, der foretages via netbank. hvis de ønsker rådgivning anbefaler vi, at de henvender dem i filialen hos deres rådgiver, der nærmere kan rådgive dem, om et konkret værdipapir er egnet som investeringsobjekt. investeringsprofil sparekassen spartrelleborg vil i forbindelse med denne aftales etablering udarbejde deres investeringsprofil, der ud fra deres forudsætninger matcher deres investeringshorisont og risikovillighed. når de fremover modtager investeringsrådgivning, vil vi tage udgangspunkt i den fastlagte investeringsprofil. sker der ændringer i de oplysninger, der ligger til grund for investeringsprofilen, opfordres de til at rette henvendelse til sparekassen spartrelleborg og få ajourført deres oplysninger og opdateret deres investeringsprofil. de er selv ansvarlig for at holde investeringsprofilen ajour. … jeg bekræfter samtidig ved min underskrift at være bekendt med ”forretningsbetingelser for handel med værdipapirer” og ”sparekassen spartrelleborgs almindelige forretningsbetingelser”, som jeg tillige har modtaget.” parterne er enige om, at a og selskabernes midler i årene fra 2004 – 2008 var placeret som det fremgår af et fælles hjælpebilag 1, som gengives skemaet på de følgende sider: “a holding a/s depot 0570-6578538 beholdning: ultimo 2002 % 2003 % 2004 % 2005 % 2006 % 2007 % 2008 % aktier 2.339.300 25,0 1.723.880 11,5 6.833.788 38,4 56.903.909 159,2 99.110.404 166,5 103.312.298 403,1 18.177.541 -284,9 investeringsforeninger (udenlandske aktier) 2.987.467 31,9 3.333.113 22,2 2.818.416 15,8 0 0,0 2.169.900 3,6 0 0,0 395.317 -6,2 realkreditobligationer 3.191.037 34,1 9.841.608 65,7 13.135.625 73,8 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 udtrukne obligationer 841.718 9,0 86.274 0,6 2.552.885 14,4 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 lån 0 0,0 0 0,0 -7.550.820 -42,4 -21.157.633 -59,2 -41.766.782 -70,2 -77.680.279 -303,1 -25.415.037 398,2 total 9.359.522 100,0 14.984.875 100,0 17.789.894 100,0 35.746.276 100,0 59.513.522 99,9 25.632.019 100,0 -6.842.179 107,1 resultat: 913.127 3.957.748 5.486.252 -19.406.000 -44.594.925 a holding a/s depot 0570-5539706 beholdning: 2007 % 2008 % aktier 14.347.895 100,0 0 100,0 total 14.347.895 100,0 0 0,0 resultat: -183.270 -4.560.498 a holding a/s depot 0570-777420 beholdning: 2005 % 2006 % 2007 % 2008 % aktier 6.251.000 100,0 6.434.167 -574,7 lån 15.262 100,0 0 0,0 -7.553.705 674,7 -2.720.448 100,0 total 15.262 6.251.000 -1.119.538 2.720.448 resultat: 15.262 6.285 -1.559.084 -1.588.532 resultat, tre selskaber i alt: 913.127 3.973.010 5.492.537 -21.148.354 -50.743.955 a, frie midler: banktrelleborg, depot 0570-4815351 2006 % 2007 % 2008 % aktier og investeringsforeninger (udenlandske aktier) resultat: -351.294 100,0 -990.383 -4.976.069 banktrelleborg, depot 0570-1045156 2005 % 2006 % 2007 % 2008 investeringsforeninger (udenlandske aktier) resultat: 943 26.664 -222 -306.460 depot 0570-6401387 2004 % 2005 % 2006 % 2007 % 2008 investeringsforeninger (danske og udenlandske aktier) resultat: 27.218 57.899 53.209 12.783 121.102 resultat, frie midler i alt: 27.218 58.842 -271.421 -977.822 -5.403.631 resultat i alt (frie midler + selskaber:) 940.345 4.031.852 5.221.116 -22.126.176 -56.147.586 a, pension: depot 0570-6578481 (ratepension) beholdning: 2002 % 2003 % 2004 % 2005 % 2006 % 2007 % 2008 % aktier 116.571 3,6 152.534 3,9 1.262.498 25,9 5.087.701 62,0 5.226.322 60,2 6.723.528 96,4 2.273.833 59,5 investeringsforeninger (danske og udenlandske aktier) 3.157.341 96,4 3.791.096 96,1 3.567.995 73,1 2.913.090 35,5 3.452.235 39,8 indlån 50.417 1,0 200.251 2,4 3.885 0,0 251.570 3,6 1.547.865 40,5 total 3.273.912 100,0 3.943.630 100,0 4.880.910 100,0 8.201.042 99,9 8.682.442 100,0 6.975.098 100,0 3.821.698 100,0 resultat: 77.781 4.097.749 1.627.577 -2.109.585 -3.038.371 depot 0570-6578481 (kapitalpension) beholdning: 2002 % 2003 % 2004 % 2005 % 2006 % 2007 % 2008 % aktier 155.948 8,1 169.416 7,3 225.547 7,4 3.491.455 83,0 3.953.877 80,7 4.199.655 98,6 2.273.634 94,6 investeringsforeninger (danske og udenlandske aktier) 1.770.110 91,9 2.142.821 92,7 2.810.344 92,5 707.220 16,8 941.928 19,2 11.137 0,3 7.361 0,3 indlån 789 0,0 9.475 0,2 6.620 0,1 50.200 1,2 122.198 5,1 total 1.926.058 100,0 2.312.237 100,0 3.036.680 99,9 4.208.150 100,0 4.902.425 100,0 4.260.992 100,1 2.403.193 100,0 resultat: 533.764 1.069.925 372.217 -711.992 -2.736.217 ” a og selskaberne, herunder navnlig holdingselskabet, havde ifølge årlige ”transaction summaries” fra sydbank i perioden 1. januar 2005 – 31. december 2008 en omfattende og stigende handelsaktivitet, hvor der ofte var flere daglige aktiehandler. sydbank har i en oversigt opgjort handelsomfanget i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2008 som følger: ”handelsomfang - antal notaer a a a/s a ejendomme a/s total i ejendomme holding a/s 2004 60 0 0 60 2005 340 0 2 342 2006 806 0 4 810 2007 2039 5 17 2061 2008 2965 23 6 2994 6210 28 29 6267 handelsomfang i kr. 2004 kr 32.797.154,00 kr - kr - kr 32.797.154,00 2005 kr 504.598.547,00 kr - kr 1.051.426,00 kr 505.649.973,00 2006 kr 898.405.018,00 kr - kr 6.274.458,00 kr 904.679.476,00 2007 kr 2.394.859.839,00 kr 14.531.165,00 kr 37.670.345,00 kr 2.447.061.349,00 2008 kr 2.089.262.598,00 kr 14.799.941,00 kr 4.715.075,00 kr 2.108.777.614,00 kr 5.919.923.156,00 kr 29.331.106,00 kr 49.711.304,00 kr 5.998.965.566,00 ” a og selskaberne har anført, at opgørelsesmetoden i bankens notaer om de enkelte handler medfører, at det forhold, at ordrer i en række tilfælde afregnes som delafregninger får det til at se ud, som om der er handlet flere gange, end der reelt er. de har i stedet opgjort handelsomfanget som følger: - 11 - ” år a holding a/s a a/s a ejendomme a/s total selskaber oplys korrekt oplyst korrekt oplyst korrekt oplyst korrekt t 2004 60 53 0 2005 se note 340 530 2 2006 se note 806 670 4 2007 2039 1517 17 2008 2965 2146 23 6 i alt 6210 4916 23 29 fejl i 1294 alt fejl i 21% % …” i noterne til skemaet oplyses: om 2005: ”sagsøgte oplyser der er 340 notaer - ved gennemgang af sagsøger bilag c er der 686 notaer - medens det korrekte tal er 530 notaer bilag c indeholder tal og notaer der ikke fremgår af de notaer der er modtaget og afstemt i sagsøgerens bogholderi, ligesom der er notaer i sagsøgerens bogholderi der ikke er opført på bilag c. - hertil uforklarlige store posteringer eks. carlsberg køb på 9.000.000 som skulle være på 1.079.692 (side 13)” om 2006: ”sagsøgte oplyser der er 806 notaer - ved gennemgang af sagsøgers bilag c er der 819 notaer - medens det korrekte tal er 670 notaer” det var altovervejende danske aktier i omxc20, der blev investeret i. - 12 - a ejendomme a/s fik ved en kassekreditkontrakt forhøjet en kassekredit med kontonummer 0570-574-00-02882 i x-by sparekasse fra en årlig kreditramme på 7,2 mio. kr. til 8 mio. kr. det fremlagte eksemplar er ikke underskrevet og dateret, men er udskrevet den 30. marts 2001. a var selvskyldnerkautionist for denne kredit. af kontrakten fremgår blandt andet: ”… opsigelse debitor har altid ret til at opsige kassekreditten til fuld indfrielse uden varsel mod betaling af det skyldige beløb, herunder påløbne renter og omkostninger. … kaution for skadesløs opfyldelse af samtlige debitors forpligtelser iflg. nærværende dokument indestår underskrevne som selvskyldnerkautionist(er): a… … de beregnede kreditomkostninger og evt. øvrige omkostninger er angivet på grundlag af de satser, der gælder på udskrivningstidspunktet. hvis der sker ændringer heri, vil det påvirke beregningerne. … x-by sparekasse’s almindelige betingelser for lån og kreditter … 2. rente og provision rente og provision, der er variabel, beregnes efter de af x-by sparekasse til enhver tid fastsatte satser bagud og tilskrives enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt, såfremt andet ikke er aftalt. at forrentning og provision er variabel betyder, at x-by sparekasse til enhver tid uden varsel kan ændre rente- og provisionssatsen. debitor får oplysning om ændring af rente- og provisionssatser ved brev eller ved annoncering i dagspressen, samt når x-by sparekasse udsender den første kontoudskrift efter annonceringen. hvis rente- og/eller provisionssatsen ændres væsentligt til ugunst for debitor, og ændringen ikke har forbindelse med udviklingen i x-by sparekasse’s almindelige - 13 - renteniveau, vil debitor i forbrugerforhold med brev eller ved annoncering i dagspressen få et varsel på mindst 1 måned. … 4. ændring af aftalevilkårene, herunder renten ved fastsættelse af vilkår for det mellem debitor og x-by sparekasse indgåede engagement, har x-by sparekasse lagt vægt på det samlede forretningsomfang med debitor. foretages der derfor ændringer i forretningsomfanget, som ikke er aftalt med x- by sparekasse, forbeholder x-by sparekasse sig ret til samtidig at ændre aftalevilkårene, herunder renten. … 13. misligholdelse og andre forfaldsgrunde i følgende særlige situationer er x-by sparekasse berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:
- a)hvis ydelser, renter, provision eller afdrag ikke betales ved forfaldstidspunktet, og debitor ikke har betalt 8 dage efter, at x-by sparekasse har sendt rykkerbrev til debitor på den af x-by sparekasse senest kendte adresse. ved kreditter gælder dette tillige, hvis debitor overtrækker kredittens maksimum uden x-by sparekasse’s tilladelse.
- b)… er kreditten sikret ved kaution og kautionisten/erne kommer ud for en eller flere af begivenhederne omtalt under punkt b-e, eller kautionisten/erne har givet urigtige oplysninger af betydning for lånetilsagnet, kan x-by sparekasse opsige kreditten uden varsel. i forhold til private debitorer kan x-by sparekasse opsige kreditten med 3 måneder varsel, såfremt der ikke inden 1 måned stilles anden sikkerhed, som x-by sparekasse kan godkende. … særligt om pant 1. forringelse af pantet hvis pantets værdi forringes væsentligt, kan x-by sparekasse stille krav om, at debitor enten ekstraordinært nedbringer gælden/maksimum eller, at debitor stiller yderligere sikkerhed, der modsvarer den skete forringelse. i modsat fald kan x-by sparekasse betragte aftalen som misligholdt. … 7. tvangsfuldbyrdelse eventuel realisation af panterettigheder sker efter forudgående varsel til pantsætter ved tvangsauktion eller på anden måde, som x-by sparekasse skønner - 14 - mere hensigtsmæssig, herunder realisation ved x-by sparekasse’s egen foranstaltning. inden x-by sparekasse sælger effekterne, sendes et anbefalet brev, hvor pantsætter med en uges varsel opfordres til at opfylde x-by sparekasse’s krav. det gælder dog ikke, hvis omgående salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse et tab. … x-by sparekasse’s almindelige forretningsbetingelser - erhvervskunder. … 4. rentevilkår renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. at renten er variabel betyder, at pengeinstituttet kan ændre rentesatsen. pengeinstituttet oplyser rentesatser, herunder rentespænd, for de enkelte typer af ind- og udlån ved skiltning i pengeinstituttets ekspeditionslokale eller på forespørgsel fra kunden. hvis varslet af renteændringen for indlån på opsigelse er kortere, end det varsel, der gælder for kunden, kan kunden i en periode på 14 dage efter, at renteændringen er trådt i kraft, hæve indskuddet uden fradrag i de påløbne renter. … 10. opsigelse pengeinstituttet og kunden kan til enhver tid bringe kundeforholdet til ophør uden varsel, medmindre andet særskilt er aftalt. kunden er forpligtet til at frigøre pengeinstituttet for alle forpligtelser indgået på kundens vegne og om nødvendigt at stille sikkerhed herfor. …” a selv fik ved kassekreditkontrakt en ”erhvervskredit-cibor” med kontonummer 0570-574- 00-11806 med en kreditramme på 800.000 kr. det fremlagte eksemplar er ikke underskrevet og dateret, men er udskrevet den 30. marts 2001. af kontrakten fremgår blandt andet: ”… afvikling kreditrammen indestår uden nedskrivning indtil videre. - 15 - renter og omkostninger rente og omkostninger for kassekreditten fastsættes til enhver tid af x-by sparekasse. debetrenten er variabel og udgør for tiden 5,56750 % p.a. den nominelle årlige debetrente udgør 5,68482 %. debetrenten beregnes bagud og tilskrives kontoen hvert kvartalsultimo, første gang den 31-03-2001. kreditrenten er variabel og udgør for tiden 2,06750 % p.a. kreditrenten beregnes bagud og tilskrives kontoen hvert kvartalsultimo, første gang den 31-03-2011. …” de oven for citerede almindelige betingelser for lån og kreditter gjaldt også for denne kontrakt. i en yderligere kassekredit til a med kontonummer 0570-000-08-73233 blev kreditrammen forhøjet fra 8 mio. kr. til 10 mio. kr. det fremlagte eksemplar er ikke underskrevet og dateret, men er udskrevet den 7. april 2006, kassekreditkontrakten var oprindeligt oprettet med en kreditramme på 1 mio. kr., som blev udvidet ved efterfølgende kontrakter. kontrakten om den seneste forhøjelse indeholder blandt andet et vilkår om, at gælden ved misligholdelse eller anden forfaldsgrund, jf. spartrelleborgs almindelige betingelser for lån og kreditter, som er gældende for kontrakten, er forfalden til fuld indfrielse. af spartrelleborgs almindelige forretningsbetingelser for erhvervskunder, der er en del af kontrakten, fremgår blandt andet: ”… 3. renter rentevilkår renten for de enkelte indlåns- og udlånskoti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. at renten er variabel betyder, at sparekassen spartrelleborg uden varsel kan ændre rentesatsen. - 16 - rentesatsen afhænger af kontotype, ligesom rentesatsen for hele kontoen kan afhænge af kontoens til enhver tid værende saldo. … opsigelse sparekassen spartrelleborg og de kan til enhver tid bringe kundeforholdet til ophør uden varsel. når kundeforholdet ophører, kan sparekassen spartrelleborg opsige garanti- og kautionsforpligtelser, herunder forpligtelser i fremmed valuta, samt frigøre sig for andre forpligtelser, der måtte være indgået for dem. de er forpligtet til at frigøre sparekassen spartrelleborg for alle forpligtelser indgået på deres vegne samt om nødvendigt at stille sikkerhed herfor. …” til sikkerhed for denne kassekredit håndpantsatte a det til enhver tid beroende i depot nr. 0057000004815351 samt det til enhver tid indestående beløb på afkastkonto 05700000873233. i håndpantsætningserklæringen, som ikke er underskrevet og dateret i det fremlagte eksemplar, der er udskrevet den 7. april 2006, indgår blandt andet følgende bestemmelse: ”… 2. forringelse af pantet hvis pantets værdi forringes væsentligt, kan sparekassen spartrelleborg stille krav om, at debitor enten ekstraordinært nedbringer gælden/maksimum eller, at debitor stiller yderligere sikkerhed, der modsvarer den skete forringelse. i modsat fald kan sparekassen spartrelleborg betragte aftalen som misligholdt. … 12. tvangsfuldbyrdelse eventuel realisation af panterettigheder sker efter forudgående varsel til pantsætter ved tvangsauktion eller på anden måde, som sparekassen spartrelleborg skønner mere hensigtsmæssig, herunder realisation ved sparekassen spartrelleborgs egen foranstaltning. inden sparekassen spartrelleborg sælger effekterne, sendes et anbefalet brev, hvor pantsætter med en uges varsel opfordres til at opfylde sparekassen spartrelleborgs krav. det gælder dog ikke, hvis omgående salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse et tab. - 17 - …” a a/s fik i en kassekreditkontrakt vedrørende kontonummer 0570-57400-02858 en eksisterende kredit ændret, så kreditrammen herefter var på 11 mio. kr. det fremlagte eksemplar er ikke underskrevet og dateret, men er udskrevet den 7. april 2006. spartrelleborgs almindelige forretningsbetingelser for erhvervskunder er gældende for denne kontrakt. til sikkerhed for enhver forpligtelse a a/s, a holding a/s og a ejendomme a/s havde eller senere måtte få overfor banken håndpantsatte a a/s ved en erklæring af 14. december 2007 det til enhver tid beroende i sikkerhedsdepot nr. 005539706 samt det til enhver tid indestående beløb på sikringskonto 001763563. i håndpantsætningserklæringen indgår blandt andet en bestemmelse om forringelse af pantet og en tvangsfuldbyrdelsesbestemmelse svarende til den, der var i ovennævnte håndpantsætningserklæring udskrevet den 7. april 2006. a holding a/s fik ved en kassekreditkontrakt af 30. juli 2007 vedrørende kontonummer 0570-574-00-02874 udvidet kreditrammen med 25 mio. kr. til 75 mio. kr. . kontrakten indeholder en bestemmelse om, at gælden forfaldt til fuld indfrielse ved misligholdelse eller anden forfaldsgrund, jf. banktrelleborgs almindelige betingelser for lån og kreditter. til sikkerhed for enhver forpligtelse a a/s, a holding a/s, a ejendomme a/s og a havde eller senere måtte få overfor banken håndpantsatte a a/s ved en erklæring af 8. juni 2008 det til enhver tid beroende i sikkerhedsdepot nr. 005705706578538 samt det til enhver tid indestående beløb på konto 05700001862952. håndpantsætningserklæringen indeholder blandt andet vilkår om forringelse af pantet og en tvangsfuldbyrdelsesbestemmelse svarende til den, der er i de to tidligere nævnte håndpantsætningserklæringer. banktrelleborgs almindelige forretningsbetingelser m.v. blev i forbindelse med sammenkøringen af sydbanks og banktrelleborgs it-systemer den 4. oktober 2008 ændret til sydbanks almindelige forretningsbetalingsbetingelser for privatkunder. af disse fremgår blandt andet: - 18 - ”… 7. overtræksrente, rykkergebyrer mv. hvis en konto, hvortil der ikke er aftalt kredit, overtrækkes eller udnyttes i strid med aftalen, opkræves banken en overtræksrente, der beregnes som den højeste udlånssats for udlån til private kunder med et tillæg. hvis udlån eller kreditter overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, opkræver banken en overtræksrente som et tillæg til den aftalte rente. banken opkræver gebyr for ekstraordinære ekspeditioner, der opstår som følge af overtræk og restance, f.eks. for at udsende rykkerbreve samt for at få dækket udgifter til inkasso og juridisk bistand. oplysning om overtræksrente fås i banken. rykkergebyret fremgår af bankens prisliste og af rykkerbrevet. … udlån private standard pålydende rente nominel årlig lånetyper udlånsrente … laveste-højeste laveste-højeste a kassekredit * 100% udnyttelse 50% udnyttelse 8,75 - 15,50% 9,04 - 16,42% 25% udnyttelse … …” de bevilgede kreditfaciliteter blev af a og selskaberne udnyttet til at foretage yderligere aktieinvesteringer, udover dem, som blev finansieret af as og selskabernes egne midler. forhøjelserne er efter det oplyste sket for at tilvejebringe yderligere kapital til sådanne aktieinvesteringer. ved brev af 16. maj 2008 udsendte sydbank som led i sammenkøringen af it-systemerne i sydbank og banktrelleborg sydbanks ”priser og vilkår for dit værdipapirdepot”. - 19 - af de medfølgende ”sydbanks vilkår for handel med værdipapirer« fremgår blandt andet: ”… 2.1. detailkunder detailkunder opnår den største beskyttelse ifølge bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. alle kunder er principielt detailkunder, medmindre kunden opfylder regelkravene til at blive professionel kunde eller godkendt modpart. følgende er eksempler på investorbeskyttelse af detailkunden: handelstyper - danske værdipapirer • værdipapirhandleren (sydbank må ikke rådgive en detailkunde, medmindre rådgiveren har tilstrækkelig viden om • kundens kendskab til eller erfaring med handel med finansielle instrumenter • kundens uddannelsesniveau • kundens mål med investeringerne, kundens risikovillighed og tidshorisont • kundens evne til at bære de finansielle risici, som den pågældende investering måtte indebære, hvilket sker ved indhentning af oplysninge rom indtægts- og formueforhold. • handel uden rådgivning kan alene ske, såfremt værdipapirhandleren har viden om kundens kendskab til, eller erfaring med handel med det pågældende finansielle instrument • detailkunden må handle simple værdipapirer efter reglerne om execution only, såfremt dette er aftalt med kunden. i henhold til disse vilkår er det muligt for kunden at anvende execution only. ved execution only ekspederer banken ordren uden at yde rådgivning eller kontrollere, om kunden har afgivet oplysningerne nævnt ovenfor vedr. kravene til rådgivning • værdipapirhandleren skal straks efter at være blevet opmærksom herpå informere om evt. problemer med at udføre en ordre • værdipapirhandleren kan udsende informationsmateriale til detailkunden. reglerne indeholder uddybende krav til indhold i materialet • markedsføringsmateriale er underlagt specifikke krav, herunder beskrivelse af risici. 2.2 professionelle kunder professionelle kunder opnår en vis beskyttelse ifølge reglerne. kunder, der altid anses som professionelle kunder, er institutionelle kunder og store virksomheder, der opfylder to af nedennævnte betingelser: … 2.4 omkategorisering en detailkunde kan anmode om at blive kategoriseret som professionel kunde, generelt eller i relation til handel i en specifik aktivtype. idet der derved opnås en mindre beskyttelse, foreskriver reglerne, at omkategoriseringen alene kan ske, såfremt kunden opfylder 2 af nedennævnte betingelser: - 20 - • kunden har foretaget omfattende transaktioner på det relevante marked og gennemsnitligt 10 gange pr. kvartal i de foregående fire kvartaler • størrelsen af kundens portefølje (kundens værdipapirdepoter) inklusive kontoindestående skal være større end 500.000 euro • kunden arbejder eller har arbejdet i den finansielle sektor i mindst et år i en stilling, der kræver viden om de påtænkte transaktioner eller tjenesteydelser. … 3. handel med eller uden personlig rådgivning du har ved depotoprettelsen sandsynligvis fået adgang til handel med en række finansielle instrumenter, såsom investeringsbeviser, aktier og obligationer. dine konkrete handelsadgange fremgår af depotaftalen. disse værdipapirer kan du handle med eller uden rådgivning: 3.1 handel med personlig rådgivning vi tilbyder rådgivning om depotsammensætning, handel med finansielle instrumenter samt om valg af ordretype og handelsmåde, ud fra dine personlige ønsker og behov. en forudsætning for at vi kan yde en kompetent rådgivning samt efterleve reglerne er, at vi har tilstrækkelig information om dit kendskab til og erfaring med at handle det pågældende finansielle instrument, dine investeringsmål og dine økonomiske forhold. såfremt vi ikke har tilstrækkelig informationer, må vi iflg. reglerne ikke rådgive. sker der ændringer i dine investeringsmål eller økonomiske forhold, bedes du informere os, så vi kan rådgive dig på et konkret grundlag. 3.2 handel uden rådgivning du har mulighed for at afgive ordrer uden at modtage rådgivning. i disse tilfælde vurderer vi ikke, om handelen matcher dine investeringsmål og økonomiske forhold. iflg. reglerne er vi forpligtet til at vurdere, om detailkunder har tilstrækkelig kendskab og erfaring til at handle de pågældende værdipapirer. denne vurdering foretages ved depotoprettelsen, og hvis det senere bliver relevant at ændre på dine handelsadgange. execution only: drejer det sig alene om simple værdipapirer, såsom de fleste investeringsbeviser, aktier og obligationer, har du også mulighed for at afgive en ordre efter reglerne om execution only. betydningen heraf er, at vi ikke er forpligtet til at vurdere, om handelen matcher dine investeringsmål og økonomiske forhold, - eller forpligtet til at vurdere, om du har tilstrækkelig kendskab eller erfaring til at handle det pågældende værdipapir. generelt gælder, at - medmindre andet udtrykkeligt er aftalt - beslutter du selv, hvordan dit depot skal sammensættes, vælger selv handelstype og bærer selv risikoen på de investeringer, du foretager. rådgivning om handel og depotsammensætning tilbyder vi fra vores filialer og investeringscentre. se i øvrigt afsnittet om handel via vores e-banking løsninger. … - 21 - - 22 - 5. ordretyper 5.1 ordretyper i ”sydbanks politik for ordreudførelse” beskrives hvordan vi sikre dig det bedst mulige resultat af din ordre i et finansielt instrument (best execution). vi vil altid tage udgangspunkt i disse retningslinjer, medmindre andet aftales. vi kan dog ikke garantere, at alle afgivne ordrer kan gennemføres. politikken kan du få udleveret hos din rådgiver eller læse den på www.sydbank.dk/vilkår. sydbank tilbyder følgende ordretyper: • markedskursordrer • limiterede ordrer. 5.2 markedskursordrer en markedskursordre er en ordre, hvor du beder banken om at udføre en ordre bedst muligt til de aktuelle markedskurser. i vurderingen af, hvad ”bedst muligt” er anvendes principperne beskrevet i ”sydbanks politik for ordreudførelse” samt de særlige instrukser/ønsker, du måtte have til gennemførelse af den specifikke ordre. en markedskursordre kan vi gennemføre på en af følgende måder: • som en strakshandel • som en otc-handel, dvs som en handel uden for børsen, herunder med sydbank som modpart. • som en handel på et reguleret marked (dvs. børshandel på et reguleret marked mhf, en alternativ børs eller med en ”systematisk intern handler”). … 6. handelsmåder 6.1 strakshandel sydbank tilbyder strakshandel i udvalgte værdipapirer - typisk likvide værdipapirer. ved en strakshandel tilbyder sydbank dig en aktuel handelskurs, som du kan acceptere her og nu. når du har accepteret handelskursen, er handlen indgået, og du vil efterfølgende modtage en fondsnota. i en strakshandel har du altid sydbank som modpart, dvs. som respektive køber eller sælger af værdipapirerne. strakshandel indebærer den fordel for dig, at du kender din handelskurs, før du handler. i forbindelse med omlægninger i dit depot kan det være en fordel for dig at anvende strakshandel, så du på forhånd kender salgssummen. strakshandlen gennemføres som én afregning - i modsætning til en børshandel, hvor der er risiko for flere delafregninger. … - 23 - 7. handel på et reguleret marked 7.1 børshandel sydbank tilbyder børshandel med værdipapirer, der er noteret på omx (den nordisk børs) i hhv. københavn, stockholm og helsinki, oslobørsen samt på damp (dansk autoriseret markedsplads). ved børshandler gælder de respektive børsers regler for handel. ved børshandel med aktier lægges din ordre direkte på fondsbørsen, som matcher de ordrer, hvor bud- og udbudskurser er lig hinanden. børsordrer kan kun afgives med oplysning om en limiteret handelskurs, som du ønsker at købe eller sælge til. såfremt der ikke findes en tilsvarende modordre i handelssystemet, vil handlen ikke blive gennemført umiddelbart, men kan - afhængig af likviditeten i det pågældende værdipapir - eventuelt gennemføres på et senere tidspunkt. medmindre andet er aftalt ved ordreafgivelsen, bortfalder din ordre, hvis den ikke kan gennemføres den pågældende børsdag. handles en del af ordren, vil den ikke gennemførte del af ordren bortfalde, medmindre andet er aftalt. ved børshandel med aktier er modparten den eller dem, der matcher din ordre i børsens handelssystem. når en købsordre har mindst samme kurs som en salgsordre, handles der. hvis der i samme aktie er flere ordrer til samme limiteringskurs, handles ordrerne i den tidsmæssige rækkefølge, de er lagt på fondsbørsen. modgående ordrer fra samme børsmægler matches dog uanset tidsmæssig rækkefølge. på denne måde kan sydbank, via den automatiske matchning, blive modpart i din børsordre, og dette vil i givet fald fremgå af din fondsnota. selv om der sker matchning til samme limiteringskurs, som du har angivet, er det ikke givet, at din ordre matches. dette kan være tilfældet, hvis en anden ordre med samme limiteringskurs enten er lagt på fondsbørsen før din ordre eller handles med samme børsmægler som modpart. … 19. bilag: oversigt over handelmåder alle ordrer gennemføres som enten markedskurshandler eller limiterede handler. ved gennemførelsen af begge disse ordretyper kan du bl.a. anvende følgende handelsmåder: strakshandel børshandel beskrivelse • sydbank tilbyder en aktuel • en børshandel gennemføres handelskurs, som du kan direkte i fondsbørsens acceptere her og nu. handelssystem. • strakshandel foregår altid med • børsordrer kan gennemføre i sydbank som handelsmodpart. fondsbørsens åbningstid. • sydbank stiller typisk • ved afgivelse af en børsordre strakshandelskurser i likvide skal du angive os værdipapirer. maksimumkurs, du ønsker at - 24 - købe til, eller en minimumkurs, du ønsker at sælge til. fordele • sikkerhed for at handlen mulighed for bedre gennemføres. afregningskurs ved at byde ind i • du kender handelskursen, før det såkaldte spread (forskellen du handler mellem bud- og udbudskursen på • handlen kan gennemføres, fondsbørsen), f.eks. hvis uanset om der findes en bud- • der er stor forskel mellem bud- /udbudskurs på fondsbørsen. og udbudskursen • der på illikvide værdipapirer ikke er registreret en bud- eller udbudskurs. ulemper • ved mindre likvide risiko for værdipapirer kan der være • at kun en del af ordren større forskel mellem bud- og gennemføres (delafregning) udbudskurser • at ordren afvikles via flere handler med det resultat, at der betales minimumskurtage flere gange (afhængig af ordrens størrelse). hurtighed i • hvis sydbank tilbyder • ordrer lægges hurtigst muligt strakshandel i værdipapiret, vil på fondsbørsen. ekspeditionen handlen kunne effektueres her hvornår der handles, afhænger og nu. af, om værdipapiret omsættes på fondsbørsen. hvis der ikke • sydbank stiller som • en børsordre afgives med hovedregel strakshandelskurser limiteringskurs, samt en dato er løbende i omsættelige værdipapirer, for, hvor længe ordren skal handel på hvor der typisk er løbende gælde, dvs. ligge i handel på fondsbørsen. skulle børshandelssystemet. herefter fondsbørsen? der ikke findes en bud- eller bortfalder ordren. udbudkurs på fondsbørsen, kan sydbank tilbyde at stille en strakshandelskurs baseret på en vurderet markedskurs. …” ifølge den vedlagte prisliste var sydbanks kurtagesats i 2008 0,5 % ved transaktioner med danske, svenske, norske og finske aktier med en kursværdi over 100.000 kr. a betalte en lavere kurtagesats på ca. 0,16 %. i alt har sydbank m.v. modtaget en kurtage på ca. 10 mio. kr. i årene fra 2005- 2008 fra a og selskaberne. - 25 - ved e-mail af 3. september 2008 bekræftede regionsdirektør h over for a: ”at det er alle koncernens kreditter, - incl. dig selv – der fremover forrentes med cibor3 med tillæg af 0,45 % point.” i as og selskabernes replik, side 7, er en opfordring fra sydbank om at redegøre for koncernintern handel mellem a holding a/s og a a/s besvaret som følger: ”der blev ”kun” handlet koncerninternt ved udgangen i december 2007, idet der havde været en realiseret gevinst i a holding a/s medens at der rent faktisk ikke var gevinst, hvis alt blev solgt, og investeringsrådgiver f anbefalede derfor salg svarende til en portefølje, der udløste et tab, der svarede til indtægten, således at der ikke blev tale om skattebetaling i 2007. årsagen til, at denne portefølje blev afhændet til a a/s var anbefaling også fra investeringsrådgiver f, som mente, at markedet ville vende meget hurtigt, og ved denne transaktion var der ingen omkostninger.” investeringsprofil og kategorisering af a og selskaberne efter mifid-reglerne i en investeringsprofil vedrørende a holding a/s, depotnr. 0570.570.65.78538, som er dateret den 17. juni 2005, angives: ”… yderligere kundens investeringsprofil svar kommentarer berettiger kundens finansielle situation til at kunne foretage investeringer ja har kunden investeringserfaring med aktier ja har kunden investeringserfaring med obligationer ja har kunden investeringserfaring med investerings-foreninger ja har kunden investeringserfaring med strukturerede obligationer ja kundens formål med investering - 26 - opsparing til pension sikkerhedsdepot nedsparing af formue andet on tidshorisont for investering mellemlang risikovillighed høj sparekassens samlede vurdering af om kunden er egnet til investering egnet /overvågningsaftale …” profilen er ikke underskrevet og er efter det oplyste udarbejdet uden en forudgående konkret drøftelse med a om hans opfattelse af selskabets og hans egen risikoprofil. den 1. november 2007 trådte bekendtgørelse nr. 809 af 29. juni 2007 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel i kraft. bekendtgørelsen gennemførte nye fælles eu-regler i europa- parlamentets og rådet direktiv 2004/39/ef af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter m.v. og de i tilknytning hertil fastsatte gennemførselsbestemmelser i kommissionens direktiv 2006/37/ef af 10. august 2006 (de såkaldte ”mifid-regler”). ved brev af 19. oktober 2007 orienterede banktrelleborg a om de nye regler. af brevet fremgår: ”bedre investorbeskyttelse ved værdipapirhandel fra den 1. november gælder der nye fælles eu-regler for handel med værdipapirer. målet med de nye regler er bl.a. at - skabe øget gennemsigtighed for investorerne - skabe et bedre beslutningsgrundlag - harmonisere handelsbetingelserne på tværs af landegrænserne i eu - præcisere investorernes rettigheder - præcisere værdipapirhandlernes forpligtelser og ansvar. for at sikre at alle investorer får den bedst mulige information og investorbeskyttelse, skal vi inddele vores kunder i 3 kategorier: detailkunder, professionelle kunder eller godkendte modparter. detailkunder får maksimal beskyttelse, mens de to andre kategorier får mindre beskyttelse. de fleste investorer i danmark vil blive kategoriseret som detailkunder. - 27 - du er kategoriseret som: • andet detail kunde • råvarer detail kunde • derivater i aktier detail kunde • derivater i renter og valuta detail kunde • strukturerede produkter detail kunde • aktier, obligationer og investeringsforeningsbeviser detail kunde du har mulighed for, indenfor visse rammer og efter aftale med os, at blive flyttet til en anden kundekategori og få den beskyttelse, der følger af den nye kategori. på vores hjemmeside www.banktrelleborg.dk kan du læse om de forskellige kategorier og mulighederne for at skifte kategori. her kan du desuden læse om vores ordreudførselspolitik og politik for håndtering af interessekonflikter samt depotbetingelser og information om handel med værdipapirer. disse retningslinier bekræfter du første gang du handler værdipapirer efter 1.11.2007. hvis du som detailkunde anmoder om at blive behandlet som en professionel kunde, skal du være opmærksom på, at du derved giver afkald på en stor del af den beskyttelse, som lovgivningen ellers sikre dig. skift af kategori fra detail- til professionel kunde betyder bl.a., at du giver afkald på at få vores vurdering af, om en investering er hensigtsmæssig for dig. hvis du har spørgsmål til disse informationer eller ønsker at skifte kategori, er du velkommen til at kontakt os. …” af de medfølgende bilag om kategorisering fremgår blandt andet: ”en professionel kunde er en kunde, jf. afsnit a eller b, der besidder den fornødne erfaring, viden og ekspertise til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed. … afsnit b kunder, der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder kunder, der ikke er nævnt i afsnit a, herunder offentlige organer og detailkunder, kan give afkald på en del af den beskyttelse, der ydes i henhold til reglerne om beskyttelse af detailkunder. … 1. identifikationskriterier - 28 - ethvert afkald på den beskyttelse, der ydes af standardreglerne om beskyttelse af detailkunder, anses kun for gyldigt, såfremt værdipapirhandleren efter en fyldestgørende vurdering af kundens ekspertise, erfaring og viden og på baggrund af de påtænkte transaktioners eller tjenesteydelsers art har opnået en rimelig sikkerhed for, at kunden er i stand til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og forstå de involverede risici. i tilfælde af mindre foretagender bør den person, der gøres til genstand for ovenstående vurdering, være den person, der har fået tilladelse til at gennemføre transaktioner for foretagendets regning. ved ovennævnte vurdering skal mindst to af følgende kriterier være opfyldt: 1) kunden har foretaget omfattende transaktioner på det relevante marked gennemsnitligt ti gange pr. kvartal i de foregående fire kvartaler, 2) størrelsen af kundens portefølje, der defineres som omfattende kontantbeholdning og finansielle instrumenter, overstiger 500000 eur, 3) kunden arbejder eller har arbejdet i den finansielle sektor i mindst ét år i en stilling, der kræver viden om de påtænkte transaktioner eller tjenesteydelser. 2. procedure de ovenfor definerede kunder kan kun give afkald på beskyttelsen for detailkunder efter følgende procedure: 1) de skal på et varigt medium, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt. meddele værdipapirhandleren, at de ønsker at blive behandlet som professionelle kunder, enten generelt eller i forbindelse med en bestemt form for værdipapirhandel eller transaktion eller en bestemt transaktions- eller produkttype. … værdipapirhandlere skal ved klassificeringen af kunder følge hensigtsmæssige skriftlige interne politikker og procedurer. professionelle kunder er ansvarlige for, at værdipapirhandleren holdes løbende orienteret om enhver ændring, der vil kunne påvirke deres klassificering. hvis værdipapirhandleren imidlertid bliver klar over, at kunden ikke længere opfylder de oprindelige betingelser, som berettigede denne til en behandling som professionel kunde, skal værdipapirhandleren træffe passende forholdregler.” et ligelydende brev om kategorisering som detailkunde blev samme dag sendt til a holding a/s. - 29 - af bestyrelsesformandens beretning på sydbanks generalforsamling den 28. februar 2008 fremgår om sydbanks overholdelse af mifid-reglerne: ”… mifid blandt de allerstørste vil jeg gerne nævne de nye mifid-regler, der trådte i kraft 1. november. regler, som af nogle er blevet betegnet som den største revolution i den finansielle sektor i årtier. forkortelsen mifid står for market in financial instruments directive. det dækker over et fælles eu-regelsæt for investeringsområdet, drevet af et politisk ønske om at øge investorbeskyttelsen samt sikre større gennemsigtighed i handelen med finansielle instrumenter. de nye regler indebærer bl.a., at vi skal segmentere samtlige vore kunder i forskellige kategorier samt tilpasse bankens information afhængig af, hvordan kunden er kategoriseret. kravene til skriftlighed øges betydeligt. vi skal meddele kunderne om ordreudførelsespolitikker og interessekonfliktpolitikker, samtidig med at vi skal sikre og kunne dokumentere, at kunden vidst, hvad han handlede med. vi har også skullet opbygge en ny compliance-organisation, ledet af en compliance officer - en af vores jurister. hans opgave er at sikre, at banken lever op til de mange mifid-krav. mindre end 200.000 af vore kunder har modtaget en 26 siders detaljeret skriftlig information om de nye regler. om ret mange har fået materialet læst, er så en anden sag. internt har vi haft mere end 20 arbejdsgrupper i gang, og vi har brugt ganske mange mandår på at få regelsættet op at stå. …” finanstilsynet gennemførte i februar og marts 2009 en undersøgelse af 4 pengeinstitutters, heriblandt sydbanks, overholdelse af reglerne om investorbeskyttelse, best execution og præmiering. det af sydbank til brug for finanstilsynets undersøgelse indsendte materiale indbefatter blandt andet en kunderettet informationsbrochure om værdipapirinvestering. i denne anføres blandt andet: ”… risikovillighed - 30 - investering i aktier giver som hovedregel et højere afkast end investering i obligationer, mens investering i obligationer normalt giver et højere afkast end placering på en bankkonto. det er dog også sådan, at risikoen ved investering i aktier er højere end risikoen ved investering i obligationer, og risikoen ved at investere i obligationer er højere end risikoen ved at placere pengene på en bankkonto. som investor vil du typisk sige ja til et højt afkast. spørgsmålet er dog, om du også kan acceptere ”bagsiden af medaljen”, nemlig den større risiko for at opnå et dårligt - måske ligefremt negativt - afkast. det er meget vigtigt, at du overvejer den risiko, du ønsker at påtage dig med dine værdipapirinvesteringer. det er herefter sydbanks opgave i rådgivningen over for dig at finde den værdipapirsammensætning, som, vi forventer, vil give dig det bedste afkast - ud fra den risiko, som du ønsker at løbe. spredning af dine investeringer på både aktier og obligationer bidrager til at nedbringe din risiko. det samme gør en spredning på flere forskellige aktier i forskellige lande og brancher. investerer du eksempelvis i én eller kun ganske få aktier, vil din værdipapirbeholdning være meget følsom over for negativ kursudvikling i en enkelt aktie. din rådgiver kan give dig et indtryk af risikoen på din nuværende værdipapirbeholdning, men også på de værdipapirer, du måske påtænker at investere i eller omlægge til. risikoen anskueliggøres bl.a. ved at se på den historiske afkastudvikling på beholdningen. når vi i sydbank taler om risiko, bruger vi følgende betegnelser: • lav risiko • mellem risiko • høj risiko. …” af finanstilsynets afsluttende konklusioner af 18. marts 2009 vedrørende undersøgelsen i sydbank fremgår: ”… banken oplyste, at den udarbejder en investeringsprofil ved hjælp af spørgsmål om risikovillighed, kendskab, erfaring og formål, når et kundeforhold etableres. banken lægger som udgangspunkt kundens oplysninger om kendskab og erfaring til grund for rådgivningen. banken indhenter desuden oplysninger om kundens økonomiske forhold. investeringsprofilen danner grundlaget for bankens rådgivning af kunden og de anbefalinger, som kunden får. kunder, som ønsker at handle execution only i netbanken, får ligeledes udarbejdet en risikoprofil, og deres kendskab til de produkter, der kan handles i netbanken, vurderes. … - 31 - bankens anbefaling til finanstilsynets fiktive kundeprofil med en investeringshorisont på 5 år og maksimal risikovillighed var at købe investeringsforeningsbeviser med en aktie/obligationsandel, der modsvarer kundens risikoprofil. bankens vurderede den fiktive kundes risikoprofil til at ligge et sted mellem ”vækst” og ”aggressiv”, som er de mest risikovillige profiler. … investeringskreditter findes som et produkt i banken. banken oplyser, at den kun tilbyder investeringskreditter efter at have vurderet om kunden kan bære et evt. tab og er tilstrækkelig risikovillig. investeringsrådgiveren kan ikke bevilge investeringskreditter, det gøres af kundes kunderådgiver. dermed sikres adskillelse mellem kreditvurderingen og selve rådgivningen. bankens investeringsrådgiver gennemgik herefter 5 konkrete rådgivningssager, hvor kunderne har modtaget rådgivning om investering. sagerne gav ikke anledning til bemærkninger. finanstilsynet finder på baggrund af det indsendte materiale og det fiktive rådgivningsforløb, at sydbank a/s har forretningsgange, procedure og rådgivningsværktøjer, som til sammen bør tilsikre, at kunder kategoriseres og får udarbejdet en investeringsprofil, som danner grundlag for den efterfølgende investeringsrådgivning. …” i finanstilsynets afsluttende rapport af 15. juni 2009 angives blandt andet: ”… rådgivning finanstilsynet havde medbragt en fiktiv kundeprofil, som bankerne blev bedt om at benytte. finanstilsynet benytter den fiktive kundeprofil til at teste overholdelsen af lovgivningen ved investeringsrådgivning. de fem konkrete rådgivningssager gennemgås dernæst med henblik på at se, om de afspejler den rådgivning, den fiktive kundeprofil har modtaget. bankerne oplyste, at de udarbejder en investeringsprofil ved hjælp af spørgsmål om risikovillighed, kendskab, erfaring og formål, når et kundeforhold etableres. kundens oplysninger om kendskab og erfaring lægges som udgangspunkt til grund for rådgivningen. bankerne indhenter desuden oplysninger om kundes økonomiske forhold. investeringsprofilen danner grundlaget for bankernes rådgivning af kunden og de anbefalinger, som kunden får. - 32 - de fire banker benytter alle edb - værktøjer med standardiserede afkrydsningsmuligheder i investeringsprofilen. rådgiveren har dog mulighed for at indskrive særlige kommentarer i profilen. når kunden har svaret på bankens spørgsmål om risikovillighed, kendskab, erfaring og formål med investeringen, lægger edb - værktøjerne svarene sammen og danner en investeringsprofil på kunden. ud fra denne investeringsprofil danner bankernes edb - værktøjer dernæst et investeringsforslag til kunden. rådgiveren forelægger dette investeringsforslag for kunden, der sammen med rådgiveren foretager sin investeringsbeslutning. disse investeringsforslag er ens for bankernes forskellige risikogrupper, forstået således, at ligger en kunde med en høj risikoprofil i en bank, vil denne kunde få et investeringsforslag med den samme produktsammensætning som en anden kunde med en høj risikoprofil i samme bank. banker benytter typisk kategorierne lav, mellem og højrisiko, men flere har en skala fx fra 1-10. … samlet konklusion det er på baggrund af undersøgelsen finanstilsynets vurdering, at spar nord bank a/s, vestjyst bank a/s, nordea bank danmark a/s og sydbank a/s alle har procedurer, forretningsgange og rådgivningsværktøjer, som sætter bankerne i stand til at efterleve kravene til kategorisering og rådgivning i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen, herunder også reglerne om best execution og præmiering. …” ifølge sydbanks generelle anbefalinger på bankens hjemmeside om investeringer i pension anbefaler sydbank kunder med en lang tidshorisont og ønske om høj risiko en sammensætning med 15 % lange danske obligationer, 10 % internationale obligationer og 75 % globale aktier. ved lavere tidshorisont og mindre risikolyst anbefales forholdsvis flere obligationer og ved korte tidshorisonter også en kombination med kontante indskud. ved en kort tidshorisont og ønske om lav risiko anbefales således 50 % kontant indskud og 50 % korte danske obligationer. indledningsvis på siderne er der et ”test dig selv” billede, hvor kunden opfordres til at svare på om pensionen skal udbetales om mere eller mindre end 5 år. om situationen ”mindre end 5 år” anføres: ”vil du have udbetalt din pensionsopsparing i løbet af de kommende år, er det vigtigt, at du gør op med dig selv, hvor store udsving i afkastet, du er villig til at acceptere. du øger sikkerheden for et stabilt afkast ved primært at investere i obligationer.” parternes drøftelser m.v. om investeringerne - 33 - af spartrelleborgs notaer af 2. juni 2006 kl. 12.09 og 13.45, henholdsvis om salg og køb af dk vestas wind systems aktier for a holding a/s fremgår for så vidt angår salgsnotaen, at handlen er gennemført ”uden personlig rådgivning fra pengeinstituttet”, medens dette ikke fremgår af købsnotaen. i alt 8 notaer af 14. oktober 2008 i tidsrummet fra kl. 10.32 til kl. 16.08 fra sydbank til a holding a/s vedrører selskabets salg af poster af novo nordisk b aktier med en kursværdi mellem 73.229 kr. og 707.500 kr. på 3 af notaerne er det anført, at ordren er gennemfør som ”execution only, d.v.s. uden rådgivning”. i en e-mail af 11. maj 2007 til a oplyste investeringsrådgiver g fra banktrelleborg om »valutswap try/dkk«: ”hej a som lovet fremsendes hermed en kort præsentation omkring udnyttelse af renteforskelle. en rente/valutaswap som denne er en ren spekulativ forretning. det kræver således ikke binding af likviditet i perioden. beholdes swappen til udløb er eneste risiko valutakursen. denne kan ikke sikres. prisen vil opveje en evt. gevinst. ophæves swappen i utide, vil der både være en renterisiko og en valutarisiko. valutarisikoen vil jeg betegne som minimal. se i øvrigt grafen i præsentation. jeg står naturligvis til rådighed, såfremt der er noget du ønsker uddybet. …” investeringsrådgiver f fra banktrelleborg sendte den 14. marts 2008 per e-mail et link til et »nyt investeringsselskab, ”formueevolution”« til a og angav: ”hej a jeg sender dig et link til et nyt investeringsselskab, formueevolution, som starter i april. - 34 - det er ikke din normale type investering, men jeg synes alligevel du skal se materialet. måske et tema for pensionsordninger. …” efter det oplyste var formueevolution et gearet investeringsprodukt, hvor der spekuleredes i schweitzerfrank. den 14. april 2008 sendte investeringsrådgiver g en pdf-fil om ”certifikater” til a. certifikater er et investeringsprodukt. den 18. september 2008 sendte investeringsrådgiver f en e-mail til a, hvormed fulgte en pdf- fil med titlen ”handelsanbefaling – køb ds norden af den 18. sep 2008”, og anførte: ”hej a bare et input i situationen.” der er foretaget optagelse af de telefonsamtaler, a har haft via bankens ”investeringsbord”, dvs. med bankens investeringsafdeling. sydbank har oplyst, at det alene er de samtaler, der er foregået via ip telefoni fra juni 2008, som kan spores. øvrige samtaler foreligger, men at finde frem til en bestemt samtale før juni 2008 er ifølge banken nærmest umuligt, da det kræver gennemlytning af alle optagelserne. sydbank har fremlagt en liste over ca. 550 opkald til banken fra as fastnettelefon, en liste med 158 opkald til banken fra hans mobiltelefon, en liste over 43 opkald til banken fra hans fastnettelefon, en liste over 93 fra hans mobiltelefon til banken samt en oversigt over lydfiler med telefonsamtaler i perioden 4 – 5. august 2008 og en cd-rom med optagelserne. af lister m.v. fremgår hvilket lokal nummer, der er ringet op til (og dermed hvilken rådgiver, a har talt med). ifølge listerne har der på visse dage har været op til 5-8 telefonsamtaler mellem a og investeringsafdelingen. det ses endvidere, at det overvejende er a, der har ringet til banken. nogle af disse optagelser af samtaler fra juli - oktober 2008 er afspillet under hovedforhandlingen. parterne har endvidere hver især udarbejdet udskrifter af visse telefonsamtaler (for a og selskabernes vedkommende 11 samtaler i perioden 7. juli 2008 – 19. september 2008 og for sydbanks vedkommende 12 samtaler fra den 4. august 2008, 8 samtaler fra den 5. august 2008 og 1 samtale fra den 27. august 2008). i en del tilfælde er der - 35 - tale om korte samtaler, hvorunder medarbejderen instrueres om køb eller salg af bestemte aktier. i nogle af samtalerne orienterer medarbejderen a om kurserne på forskellige aktier, f.eks. danske bank eller novo nordisk, samt om markedsudviklingen i usa eller europa. i visse tilfælde nævnes forventninger til enkeltaktier eller begrundelsen for en given kursudvikling drøftes. i en langvarig samtale den 8. juli 2008 siges der: [”a” er a og ”f” er f. samtalen er gengivet på grundlag af den af a udarbejdede udskrift]: ”a: jamen jeg er jo gået i gang med at sælge en anelse mere igen f: du er gået i gang med a: at sælge en anelse mere f: okay a: ud – hvad er udsigterne som du hører - dårlige stadigvæk f: jamen altså de er blevet lidt bedre i løbet af dagen – men du kan se stadigvæk a: ja mon ikke f: supert marked, men så kan du sige fls kommer med en ny million ordre i algeriet, og så falder den a: det giver ikke rigtigt noget f: nej det giver ikke rigtigt noget, så hedder de 4,78 i bunden og 4,85 i toppen - lige nu 4,81. i et andet marked ville den have løbet a: ja det er klart for det er næsten 1 milliard oveni alle de andre gode ting f: ja det er det – så altså jeg synes ikke det er tiden at sælge. det må jeg sige, det synes jeg simpelthen ikke. a: næ f: i dag er vi a: det er også mere nøden der tvinger f: ja, 2,76, vi har været nede i a: under 3 f: ja a: det er også ligesom om danmark er mest ramt i forhold til alle de andre f: ja, det ser hårdt ud her – det gør det altså. vi er godt 2,27 – de andre er 1,5 % nede cirka mellem 1,5 og 1,8. london lidt mindre. i skandinavien er vi hårdest ramt lige nu. a: ja f: helt ærligt – jeg synes det er alt for billige priser i forhold til den kvalitet aktierne har, så synes jeg a: ja det er hårdt f: det er for hårdt det der a: jamen det er helt sikkert for hårdt a: men hvornår kommer det op igen – det er jo det der er problemet f: ja det er et kæmpeproblem og hvad hedder det a: det kan risikere at falde meget mere f: ja. altså hvis vi kigger på kurvene så hedder vi jo 3,95 lige nu. i januar, der hvor vi fik den første store tur ned lige efter nytår, der var vi i 3,84, så det tester det det niveau a: og det var værst f: det var værst i januar a: 3,84 - 36 - f: ja det tror jeg var det omkring. jeg kan godt lige se den mere nøjagtig her. a: 3,60 f: var det virkeligt så langt nede. jeg prøver lige at se. jeg har en kurve her på omx c20 – æh – ja det er rigtigt, nej hvorfor kan jeg ikke lige få – 3,6319 a: ja f: var niveauet der, men det var jo lavt over handelsdag, i closepriser var det omkring 3,81 a: nå, det var bare over dagen f: ja a: ved lukkepriser der var det 3,81 f: cirka ikke a: cirka ja f: og alligevel ligger vi 3,95 a: der er ingen lov for at det ikke kan falde yderligere f: nej det er der ikke og går man en tak længere tilbage og ser hvordan det så ud da vi havde den foregående bund, så hedder den 350 – det var i midten af 2006, så på teknikken kan den se meget skidt ud a: ja a: det svarer til cirka 10 % f: ja, det gør det f: det svarer til cirka 10 % a: det kan jo sagtens ske igen f: jamen det kan godt ske. det vi har set nu det er at olieprisen er begyndt at falde, altså den europæiske a: også i dag f: ja også i dag. den europæiske notering er under 140 dollar tønden a: ja f: altså 139,41 ligger på i bud lige nu, altså 1,7 5 ned i forhold til i går. det kan godt være et rigtigt fint tegn for aktierne a: jeg skal lige have det engang til - hvad sagde du den var på f: 139 a: okay den er lige under 140 f: lige under 140 og det som de kommenterer det med ”olien dykker for anden dag i træk” er overskriften og olien fortsætter sin retraite a: ja f: nu skal du se her. prisen for olie er tilsyneladende på retur – i hvert fald for en stund. texas noteringen har været nede i 138,7. a: ja f: bluebird de mener at det er en yderligere opbremsning i den globale økonomi, der kan få investorerne til at sælge ud af deres oliefutures. a: de kan så igen bank det f: ja, forstået på den måde at hvis væksten den skal aftage markant, så er der heller ikke behov for så meget olie fordi der er mindre omsætning og så bliver efterspørgslen ikke så stor a: nej det er klart f: og det presser så priserne a: det presser priserne f: ja og det kan være et af de faktorer, der kan ændre stemningen i markedet til at være lidt bedre at olieprisen ikke fortsætter opad a: den første der på min skærm bliver blå, det er bang og olufsen med 50 øre - 37 - f: ja – griner f: var det ikke nordea der i dag - nej det var danske der fortsat havde køb på b&o a: på b&o ja f: ja de begynder at hæve sig godt, men det er på grund af et godt resultat, men nu begynder de altså - hold da op – nu bliver der omsat noget dsv a: 20.000 f: ja a: for 102 tror jeg det var f: ja den er kommet kraftigt igennem der på det niveau 101 ½ - 2. jeg synes det er for billigt at sælge, men det er klart at du kan følge dig tvunget til det, men for søren da – det synes jeg det er. jeg i langt højere grad foretrække at sidde lidt på hænderne, fordi det er altså for god kvalitet at sælge de aktier, altså norden og fls. det må man sige a: man har jo et lille håb om en positiv åbning f: ja a: hvad siger futures fra usa f: nasdaq hedder 0,04 i minus, a: det er ikke noget f: dow jones 1,2 ser det ud til a: i går var det jo et stort minus og så var de i kraftig plus f: ja det var det. lad os lige prøve at se a: futuremarkedet i s og p, nasdaq vil åbne i omegnen af 0,1 % højere f: jeg skal lige prøve at se – jeg har dem her. der er så mange forskellige, s og p endte 500, den giver minus 0,1 i åbningen, men dow jones industriel siger minus 0,07, nasdaq siger minus 0,03, så det er på niveauer a: ja a: og i øvrigt så er det ikke til at regne med fordi som i går, der blev det helt anderledes f: ja, ja – når de så først kommer i gang, så bestemmer de så farten, så det her er bare indikativt. a: det er klart f: de føler hvad stemningen er – altså de er –hvad er klokken – den er tre – så jeg synes også det er okay at vente ½ time og så se det komme i gang inden du tager en beslutning. helt overvejende så synes jeg det er for billige priser at sælge ud på a: jamen det synes jeg helt sikkert også – jeg er ikke glad for det f: nej a: det udelukkende noget jeg føler mig tvunget til at gøre f: ja ja a: for ligesom ikke at bringe mig i en dum situation f: hvorhenne er din dumme situation – kan jeg spørge om det a: jamen den er ikke så lang, altså 350 ville der ikke ske noget med, men det ville ikke være rart f: nej – jamen altså – jeg er selvfølgelig helt enig. det har vi snakket om så tit – det er uhyggeligt hvis ikke man selv kan bestemme a: ja f: det perspektiv det er grimt a: ja a: har i mange af dem - 38 - f: ja vi har helt klart – for et øjeblik siden kom k og sagde at de havde en i dag, som bliver tvunget til at sælge ud, hvis de ikke kommer med nye penge, men det er jo ikke sådan en aftale vi har med dig a: nej det ved jeg godt f: altså de her investeringskreditter, de er jo lukket inde i kredsløb, hvor man siger, at hvis du kommer med 2 mio. så kan du låne 8 og så nå de 2 mio. er væk i tab på gælden eller investeringerne – inden det sker så beder vi om flere penge – der er fastlagte rammer for det, men det er du jo ikke i a: nej heldigvis f: heldigvis ikke a: jeg ved sgu ikke – jeg kan ikke huske om jeg har nogen specielle aftaler f: det har du ikke - så skal du have det med … uden at jeg har hørt det., for jeg sidder ikke og kigger på det. vi overvåger det jo ikke. a: nej – men der er jo nogen der overvåger der f: ja, der er selvfølgelig nogen der kigger og ser hvordan ser det ud, men det er ikke underlagt et koncept a: nej f: det er for billigt a – det synes jeg kraftedeme det er a: jamen det synes jeg også – slet ingen tvivl om det. jeg har siddet og kigget på det sammen med c og vi har sagt for og imod tingene og har brugt et par timer på det i dag og sagt hvad skal vi – det der bekymrer mig det er selvfølgelig at det nærmer sig lige pludseligt for meget, jeg har sat mange penge til i den sidste tid på salg, fordi denne her situation er jo ikke den første vel f: nej a: i januar havde vi den først grimme – faktisk tilbage i december, hvor man kunne konstatere tab og byttede ting rundt og solgte til datterselskabet, som så senere måtte notere sig et kæmpetab på det – i hvert fald i forhold til størrelsen af tingene, så var det stort f: det er også mere det med at hvornår er nok – det kan sagtens forstå, at den diskussion er nødt til at være pågående, men til gengæld kan du også sige, at så længe det ikke er nået den grænse, så kan man jo godt overveje om man ikke skal sidde lidt på hænderne og det har du jo gjort, i forhold til hvordan det havde været for 3 uger siden og lægge det hele ud – jamen så er den forkert beslutning ikke at have gjort det a: det skulle jeg have gjort for 3 uger siden, men er glad for at jeg har taget nogle nap en gang imellem. det har vist sig at være det rigtige f: ja og den anden dag på norden i 4,91 93 – det var også en god beslutning a: det er rigtigt f: jeg synes det er for billigt, men jeg kan jo ikke. stemningen er ikke sådan at man kan have en forventning om at i morgen kan man have højere priser – det er det ikke a: nej nej slet ikke – det kan man ikke regne med. det kan lige så let være meget værre f: det kan det. a: og de kommende dage det samme. det er svært at sige hvornår. jeg synes ikke der er nogen tegn, der viser vejen. f: det skulle lige være olien, der er begyndt at falde. a: når man læser ting, så er de jo fuld af selvmodsigende ting f: altså olien dratter ned nu i 38 42 a: det er et sundhedstegn - 39 - f: det er altså rigtigt fint a: det er en af de ting der er vigtige at tro på f: det tror jeg også og hvad hedder det a: hvis den viser de tegn som du siger og hvis bare det kommer i gang så alle dem der har spekuleret i olien de siger stop, så ville det jo hjælpe lige med samme – tror jeg på – for så vil den jo fortsætte med at mærke - sprede en stemning i hvert fald f: helt klart altså. det ville være rigtigt rart, hvis vi så et pænt fald i den fordi det ville gavne markedet. det ville være en af de faktorer, der hjælpe til at stoppe den meget meget nervøse stemning a: ja ja f: så ja – de har rettet sig lidt kursen altså – 135 danske, den har været under 130 i dag – det er helt vanvittigt. a: du må næsten ikke nævne den for det er fantastisk f: fantastisk det er det a: i forhold til hvad forventningerne var f: ja plus og hvad ligger der i indtjening og værdier i det selskab a: det helt enormt a: sådan er det – vi snakkes ved f: ja hej” kursudvikling 2003 - 2009 i en graf over den gennemsnitlige kursudvikling på omx c20 aktierne i perioden 2003 – 2009 ses, at der var et dyk i begyndelsen af 2003 til kurs 170, hvorefter kurserne med mindre udsving steg op til over 500 i sidste halvdel af 2007 med en kurs på 500,56 den 1. november 2007 for herefter at falde kraftigt ved årsskiftet 2007 – 2008 til lidt over 380. kurserne steg i løbet af foråret og sommeren 2008 for igen at dykke til ca. 385 i juli 2008. herefter steg kursen imidlertid igen og nåede et højdepunkt på ca. 425, før betydeligt kursfald satte ind, navnlig i oktober 2008, hvor kursen den 24. oktober 2008 var på 255,19. den 6. marts 2009 var kursen 213,11. herefter steg kursen med mindre udsving i den resterende del af 2009. a og selskabernes investeringer i øvrigt af et svarbrev fra olicom a/s til a af 6. oktober 1999 fremgår, at a foranlediget af en negativ kursudvikling på olicom aktien den 21. og 30. september 1999 havde henvendt sig til selskabet med en forespørgsel om selskabets overholdelse af de børsretlige regler. - 40 - ved depot-/kontoaftale af 30. januar 2005 oprettede a holding a/s et depot med tilhørende konti i nordnet securities bank ab (”nordnet” i det følgende). aftalen gav selskabet mulighed for at handle værdipapirer online via nordnets netbank. i perioden fra 2007 foretog selskabet en række aktiesalg- og køb for i alt ca. 27 mio. kr. selskabet har betalt en kurtage til nordnet på 0,04 %. advokat carsten brink rettede ved brev af 23. maj 2007 på vegne a a/s henvendelse til fondsbørsen og anmodede fondsbørsen om, at se på kursudviklingen på keops aktien. advokaten henledte i den forbindelse fondsbørsens opmærksomhed på en tidsmæssig forskydning mellem offentliggørelsen af en utilfredsstillende halvårsrapport og en storaktionærmeddelelse om storaktionæren ole vagners salg af aktier, og oplyste, at den manglende samtidige offentliggørelse havde medført et tab for hans klient på 300.000 kr. salget af aktierne den 22. oktober 2008 blev a indkaldt til møde i banken. på mødet blev han præsenteret for følgende dagorden: ”dagsorden til møde den 22. oktober 2008 deltagere: a d k j 1. økonomisk status på a koncernen hvor stort har det økonomiske tab været som følge af finanskrisen og faldet i aktiekurser? hvordan har dette kurstab påvirket koncernens formueforhold hvad skønnes koncernens ek at være i dag 2. hvor meget er koncernen eksponeret i.h.t. investeringskreditter. størrelsen på evt. investeringsengagement udenfor sydbank værdipapirbeholdning og indestående i andre p.i. 3. status på nuværende investeringskreditter - nuværende saldo ctr. kursværdier og indestående. krav til sikkerhedsmæssig afdækning af investeringskreditterne. anden sikkerhedsstillelse udover værdipapirer. - 41 - 4. fremtidige vilkår for investeringskreditter i sydbank overdækningskrav - stoploss og investeringsstrategi …” j fra sydbank har på det fremlagte eksemplar af dagsordenen noteret ” + 10 mio medio 2007 nov/dec - 20 mio kr. 2007 51 mio kr. ek besøg efteråret 2007 af sydbank efter fusion - salg 16-18 mio kr. tab øget investeringerne mhp. at nedbringe tabet. juli nedbr. tab til 11 mio - skulle have solgt” under mødet fremdrog a et 12-måneders rullende budget, der ser ud som følger: ”… 4,9083% 15,0000% 2,0000% 6,4300% likv debetrente forv aktie forv aktier forv rente forv omk forv udbet forv forv forv mer- forv forskydni skat ng stigning udbytte kk pension skatter resultat skat 04-05 retur (betalt e.s. 2008 /udbetalt bsh as 2967554 827300 -1536903 -480.000 0 1777950 -42.323 1e+06 42.323 2.956.265 bsh as trading-avance bereg-. 2.500.000 bsh as nn- 0 0 14.725 0 0 14725 -272.019 272.019 14.725 beregnet bs as 0 0 0 -50000 0 -50000 2e+05 100000 bse as leje 350000 0 -174.943 - 0 55057 55.057 120.000 bs bs-p bereg. 1200000 160.000 -33.207 -25000 -560.000 -91.632 650161 -174.149 0 187.679 663691 bs adm 253875 33.850 -490.238 -25.000 0 -227513 100.000 -127513 4771429 1021150 -2220567 -700000 -560000 -91632 2220379 -388.491 1e+06 502.021 6162224 …” - 42 - af sydbanks interne notat (afskrift) om en telefonsamtale den 23. oktober 2008 mellem k fra sydbank og a fremgår følgende: ”… telefonen ringer a: a. sydbank: k, sydbank. hej a. a: dav. sydbank: dav. jeg har lige talt med d. a: ja. sydbank: og han bad mig om lige at ringe til dig. a: ja. sydbank: og jeg kan forstå, at i har aftalt, at øh at vi sælger. a: ja. sydbank: fra de to depoter. det vil jeg bare bede dig om at bekræfte. og det har du sådan det gjort nu. a: ja. sydbank: a, det jeg vil foreslå, det er, at g han ringer til dig lige her om to minutter, og så aftaler i, hvordan i vil håndtere det over dagen. for det er jo ikke sådant, at vi bare nødvendigvis skal smide det hele. eller hvordan har du det? skal vi bare … a: nej. altså, jamen jeg ved jo slet ikke noget om, hvordan det ser ud i dag. sydbank: nej øh. man kan sige, at usa var jo rigtig, rigtig skidt i går. a: ja. sydbank: asien har været dårlig, men lukkede heldigvis ikke så skidt, som det så ud på et tidspunkt. a: uhm sydbank: øh, europa er i minus, men københavn ligger altså rimelig pænt. a: ja. sydbank: vi er oppe med. a: øh du lige et øjeblik. sydbank: ja. a: øh, jeg prøver lige at stille om til en anden en, hvis jeg lige kan hitte ud af det. sydbank: ved du hvad, jeg kan slet ikke høre, hvad du siger. a: lige et øjeblik. sydbank: ja, selvfølgelig. telefonen bliver stillet om. a: a. sydbank: ja, hej a, det er k. a: nå, så havde jeg ikke forstand på at stille om. sydbank: nå, ha ha. a: åh, her har jeg den, nu kan jeg se det. jeg stiller dig lige om igen. sydbank: ja. a: øjeblik. - 43 - sydbank: ja. telefonen bliver stillet om a: hallo. sydbank: ja. a: så er jeg der. sydbank: det er godt a. er du, så du kan se markedet nu? a: ja. sydbank: nå okay. altså jeg vil sige, at det begynder at se en lille smule svagt ud igen. a: ja. sydbank: øh, vestas for eksempel åbnede op med en 5-6 % og er nu i nul. a: ja. sydbank: øh, danske bank er under 100 ik’. a: jamen jeg synes, det må være jer, der skal gøre det bedst muligt. sydbank: det gør vi a. a: ja, der er sgu ikke andet at gøre. sydbank: nej, ved du hvad, det er en aftale. vi går i gang med det samme. a: ja ikke. sydbank: jo selvfølgelig. a: okay, jamen vi holder os til det. sydbank: det gør vi. tak skal du have du. a: godt hej. sydbank: hej. a: hej.” ved brev af 31. oktober 2008 til a om kassekredit nr. 0570 873233 meddelte sydbank: ”vi kan meddele dem, at vi har nedskrevet kredittens maksimum med 3.900.000,00 kr., således at maksimum nu andrager 6.100.000,00 kr. kredittens øvrige vilkår og bestemmelser forbliver uændrede.” ved tilsvarende breve af samme dato blev holdingselskabets kredit 5740002874 nedskrevet med 68,5 mio. kr. til et maksimum på 6,5 mio. kr., og ejendomsselskabets kredit 5740002882 blev nedskrevet med 5 mio. kr. til et maksimum på 3 mio. kr. ved brev af 2. december 2008 til sydbank redegjorde advokat carsten brink efter opfordring fra sydbank for as og selskabernes aktiver. der blev angivet at være følgende aktiver: tilbagebetaling af skat med ca. 1,1 mio. kr. for 2007, en erstatning på 1,5 mio. kr., hvis en erstatningssag mod ..., som skulle behandles i højesteret, faldt ud til as og selskabernes fordel (sagen blev senere tabt til ...), forventet provenu ved salg af udlejningsejendommen ...vænget 5 i x-by på 4,1 mio. kr. sydbank anmodede ved brev af 5. december 2008 om - 44 - yderligere oplysninger om blandt andet privatbudget for a, herunder oplysning om udbetaling af pensioner samt mæglerudtalelse om værdien af hans private ejendom. formålet var ifølge banken at kunne udarbejde et oplæg til afviklingsvilkårene for hans og selskabernes samlede engagement. sydbank bekræftede at søge en økonomisk løsning, der sikrede, at a indtil videre kunne beholde sin private ejendom. advokat carsten brink anførte i et brev af 17. december 2008, at sydbank i forhold til a og selskaberne havde ”tilsidesat samtlige gældende rådgivningsforpligtelser i henhold til reglerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.” advokaten anførte endvidere, at banken desuden havde tilsidesat sine egne og med as aftalte forretningsbetingelser ved ”uden varsel at realisere hele aktieporteføljen og opsige engagementet med krav om afvikling,” og at banken herved havde handlet ansvarspådragende og havde påført a og selskaberne et betydeligt tab. advokaten tog forbehold for at fremsætte erstatningskrav. med hensyn til bankens anmodninger om ejendomsvurdering henviste advokaten banken til selv at få en sådan foretaget, og oplyste at der i øvrigt ikke på nuværende tidspunkt kunne svares på bankens øvrige spørgsmål. den 23. december 2008 meddelte sydbank, at banken havde nedskrevet maksimum på as personlige kassekredit til 650.000 kr. og nedskrevet maksimum a a/s’ kassekredit til 0 kr. ejendomsselskabets kassekredit blev nedskrevet til 2.775.000 kr. det fremgår af advokat carsten brinks protest herimod af 6. januar 2009, at der samme dag af banken tillige overfor a personligt var anmodet om inddækning af overtræk på to konti. brevene med disse anmodninger er ikke fremlagt. advokaten protesterede også imod dette krav og henviste til, at disse overtræk alene var opstået som følge af bankens ”uvarslede og uhjemlede” tidligere nedskrivninger i oktober 2008. ved brev af 29. januar 2009 til a opsagde sydbank konto 0570 873233 til fuld indfrielse af skylden. ved tilsvarende breve opsagde sydbank ligeledes holdingselskabets konto 0570 - 45 - 5740002874, a a/s’ konto 0570 5740002882 og ejendomsselskabets konto 0570 5740002858. banken henviste i alle brevene på nær det til holdingselskabet til bankens almindelige forretningsbetingelser og det forhold, at der ikke var stillet yderligere sikkerhed til dækning for pantets forringede værdi. i brevene til a holding a/s, a a/s og a ejendomme a/s henviste banken tillige til håndpantsætningserklæringerne. i brevet til holdingselskabet henviste banken til ”tidligere rykkerskrivelser og jeres manglende reaktion på disse”. den gæld, der opgøres i brevene, svarer til påstandene og indbefatter tilskrevne renter indtil den 20. december 2008. parterne er enige om, at de samlede træk på kassekreditterne inkl. renter til den 18. november 2008 udgjorde 15.742.000 kr. samt at dette beløb ikke senere er betalt. a og selskaberne har i replikken opfordret sydbank til nærmere at redegøre for de selvstændige påstande, og har i den forbindelse angivet, at de efter den 18. november 2008 foretagne rentetilskrivninger synes at være i strid med de for engagementet gældende aftaler (e-mailen, hvor der bekræftes at være aftalt en rente på cibor + 0,45 %). sydbank har under hovedforhandlingen oplyst, at hovedstolen fra den 23. oktober 2008 er blevet tilskrevet morarente ud fra en forudsætning om, at det med virkning fra denne dato er aftalt, at engagementet skal ophøre. tabsopgørelse finanshuset i fredensborg a/s (herefter ”finanshuset”) har efter anmodning fra a udarbejdet en ”formueplan for h & a” af februar 2009, som ud fra de forudsætninger a har angivet, at han ville have oplyst at have, hvis han under en egnethedstest i slutningen af 2007 var blevet afæsket relevante oplysninger om hans formål med at investere, tidshorisont for investeringer m.v. af planen fremgår blandt andet: ”… situationen i dag person & familieoplysninger: h og a er gift, med bopæl på ...vej 9, x-by. parret har 2 udeboende fællesbørn, c 40 år & b 43 år. - 46 - indtægter • lønindtægt for h h har ingen lønindtægt. • lønindtægt for a a har ingen lønindtægt. • indtægt & formue i virksomhed & selskaber fastsættelse af indtægter og opgørelse af formue er fastsat på basis af opgørelse af saldo på aktiebeholdning og kassekredit pr. 1/11-2007, og på baggrund af regnskaber 2007 for virksomhed/selskaber. a holding a/s formueselskab a holding a/s er 100% ejet af a personligt. a holding a/s ejer 100% selskaberne, a a/s & a ejendomme a/s. a forventer/ønsker at planlægge med et resultat før finansielle poster på kr. - 670.000 p.a. i opgørelse af formue & gæld i formueplanen primo 2008 er indregnet kassekredit pr. 1/11-2007 på kr. 64.465.000 og værdi af aktier på kr. 116.106.000. øvrige poster under aktiver og passiver er fastsat til kr. 0. egenkapital i a holding a/s udgør i formueplanen i alt kr. 56.1 mio. incl. kapitalandele i tilknyttede virksomheder. til sammenligning er egenkapital kr. 50.5 mio. jf. regnskab 2007. a a/s formueselskab a forventer/ønsker at planlægge med et resultat før finansielle poster på kr. - 190.000 p.a. det er forudsat, at der ikke er finansielle indtægter og omkostninger. i opgørelse af formue & gæld i formueplanen primo 2008, er poster under aktiver og passiver fastsat til kr. 0. det er oplyst, at der er en verserende retssag om rettigheder til forhandling af ... biler. der er gjort krav gældende overfor a a/s for et beløb på kr. 2.0 mio. dette krav er ikke medregnet i formueplanen. egenkapitalen i a a/s udgør i formueplanen kr. 0. (13.4 mio. jf. regnskab 2007) a ejendomme a/s - 47 - udlejningsvirksomhed. udlejning af ejendommen ...vænget 5. a forventer/ønsker at planlægge med et resultat før finansielle poster på kr. 30.000 p.a. i opgørelse af formue & gæld i formueplanen primo 2008 er indregnet kassekredit pr. 1/11-2007 på kr. 7.556.000 og værdi af aktier på kr. 7.069.700. anlægsaktiver, i væsentlighed ejendom, er i formueplanen indregnet til skønnet værdi på kr. 5.0 mio. efter fradrag for udskudt skat. øvrige poster under aktiver og passiver er fastsat til kr. 0. tilgodehavender t.kr. 185 er således ikke medregnet i formueplanen. egenkapital i a ejendomme a/s udgør kr. 4.5 mio. (4.4 mio. jf. regnskab 2007) a administration personligt ejet virksomhed. virksomheden beskæftiger sig med administration af selskaber ejet af a. a forventer/ønsker at planlægge med et underskud af virksomhed før finansielle poster på kr. 180.000 p.a. i opgørelse af formue & gæld i formueplanen primo 2008 er indregnet kassekredit pr. 1/11-2007 på kr. 9.540.600. det er oplyst, at renter medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomst. kassekredit er medtaget under frie midler, se nedenfor. øvrige poster under aktiver og passiver er ikke medregnet. således er anlægsaktiver t.kr. 672 & tilgodehavender t.kr. 2 ikke medregnet. … ønsker h og a ønsker at formueplanen omfatter perioden fra år 2008 til år 2030. fra det 63. år til det 85. år for h og fra det 63. år til det 85. år for a. planlægningsperioden er valgt ud fra ønsket om, at denne skal omfatte h og a’s forventede restlevetid. h og a ønsker, at formueplanen udarbejdes med den forudsætning, at begge er i live i hele pensionsperioden. h og a ønsker, at formueplanen udarbejdes med udgangspunkt i indtægts- og formueforhold pr. 1/11-2007. h og a er gået på pension og ønsker således ikke at planlægge med lønindtægter i planlægningsperioden. a ønsker at fortsætte med ejendomsadministration ved drift af personligt ejet virksomhed, a ejendomsadministration, samt at fortsætte med drift af udlejningsvirksomhed, a ejendomsselskab a/s, igennem hele perioden. - 48 - h og a’s nuværende helårsbolig har ikke den funktionalitet og indretning, der gør boligen ældrevenlig, og ønsket til bolig er dermed ikke fremtidssikret. h og a ønsker at planlægge med køb af byggegrund og igangsætning af byggeri af helårsbolig ultimo 2008, med færdigmelding og indflytning ultimo år 2009. samlet entreprisesum incl. køb af byggegrund i alt kr. 9.0 mio., med indbetaling ultimo 2008. h og a ønsker at planlægge med bopæl på nuværende adresse ...vej 9, x-by i perioden frem til og med år 2009. ejendommen ...vej 9 ønskes solgt med overtagelse ultimo 2009. der er oplyst et forventet provenu ved salg af ejendom på kr. 4.0 mio., med udbetaling ultimo 2009. der er i forbindelse med boligskift ønsket planlagt med uændrede udgifter/skatter vedr. bolig med undtagelse af ejendomsværdiskat, der ønskes tilpaset forholdsmæssigt til ændring i kontantprisen, fra kr. 4.0 mio. i 2008 til 9 mio. i 2009, med bortfald af ejertidsnedslag, men uden indregning af evt. stigning i ejendomsværdiskat som følge af progression i ejendomsværdiskatten. h og a ønsker ikke at afholde ekstraordinære udgifter til vedligehold/forbedring af ...vej 9 i resterende ejertid. h og a ønsker ikke at belåne helårsbolig. h og a har i dag 3 biler. h og a ønsker løbende at udskifte biler fra 2009 frem til og med 2027. nettoudgift ved udskiftning af bil, beregnet som nypris med fradrag af brugtvognspris, er anslået til kr. 200.000 p.a. h og a ønsker igennem hele planlægningsperioden at hjælpe børn, c og b, med en årlig gave på hver kr. 56.800 (gaveafgiftsfrie beløb). h og a ønsker for 2008 et rådighedsbeløb på kr. 425.000. beløbet er udspecificeret nedenfor: udspecificeret ønsket rådighedsbeløb år 2008 mad/husholdning kr. 115.000 tøj/sko m.m. kr. 25.000 gaver kr. 15.000 fornøjelser kr. 45.000 medicin kr. 20.000 rejser kr. 165.000 diverse kr. 40.000 ønsket rådighedsbeløb i alt kr. 425.000 anm: alle beløb er oplyst i 2008-priser. det ønskede rådighedsbeløb i 2008 er fastsat på basis af faktisk forbrug i 2007, med tillæg af inflation. beløb er afrundet. - 49 - fra år 2009 og frem til år 2025 er der ønsket en løbende forhøjelse af rejseaktiviteten. således er der ønsket en stigning i rejseudgifter på kr. 15.000 i 2009. efterfølgende er der ønsket en stigning på kr. 5.000 p.a. frem til og med 2025. h og a har faste udgifter i 2008 på i alt kr. 350.000. de faste udgifter er fastsat på basis af faktiske faste udgifter for 2007, med tillæg af inflation. h og a ønsker at planlægge med tilnærmelsesvis uændrede faste udgifter igennem perioden. h og a ønsker, at økonomien tilpasses, så der skabes en balance i økonomien i kombination med, at økonomien planlægges, så der sker en maksimering af formueudviklingen over perioden. ved balance i økonomien forstås, at økonomien planlægges ud fra h & as ønsker, der nedenfor er listet i prioriteret rækkefølge. 1. ønsket rådighedsbeløb 2. ønske til bolig & bil 3. gaver til børn 4. øvrige h og a ønsker en økonomisk tryghed, således at der planlægges med udgangspunkt i en realisering af de angivne ønsker. såfremt det ikke er muligt at realisere de angivne ønsker, må der ske en fornyet overvejelse og prioritering for gennem en rebalancering at sikre en optimering af økonomien. h & a ønsker alene at placere formue med risiko i det omfang, dette ikke indebærer nogen risiko/kun en begrænset risiko for, at familien ikke kan realisere de angivne ønsker. h & a ønsker således at placere den andel af formuen, der er nødvendig for at sikre en realisering af de angivne ønsker, ved lav risiko. h & a ønsker omvendt at placere den andel af formuen, familien kan tåle at tabe, med høj risiko. h & a har intet ønske om at have et større forbrug end det angivne. er det derfor muligt for h & a at realisere de angivne ønsker, har h & a ingen motivation for at påtages sig en større risiko. h og a ønsker at få et overblik over økonomien, inden beslutninger træffes. at kende de økonomiske konsekvenser inden beslutninger måtte blive truffet. muligheder & konklusion … formueplan - status quo udgave nr. 1 - 50 - formueplan - status quo udgave nr. 1 - viser, hvordan økonomien udvikler sig, forudsat at økonomien tilrettelægges uden væsentlige ændringer, med baggrund i det ønskede rådighedsbeløb og på baggrund af nedenstående valg vedr. ind- og udbetalinger. … status quo udgave nr. 1 - balance i økonomien & formue … en uændret placering af formuen i aktier kombineret med en fortsat gearing indebærer således en risiko for, at familien ikke kan realisere de angivne ønsker, hvorved formueplaceringen ikke er forenelig med h & as ønsker. formueplan - endelig plan udgave nr. 1 formueplan - endelig plan udgave nr. 1 - viser, hvordan økonomien udvikler sig forudsat at økonomien tilrettelægges under hensyntagen til en tilpasning af risiko, og på baggrund af nedenstående valg vedr. ind- og udbetalinger. 1. omplacering af formue. der er valgt at omlægge formuen hvorved kreditter indfries og restformuen omplaceres. en placering herefter på kr. 9.0 mio. i aktier og kr. 42. mio. i obligationer. i selskab er kreditten nedbragt til kr. 0. privat er aktiebeholdningen solgt og kredit privat nedbragt. dog er beholdningen af egninvest fastholdt idet det er oplyst, at saldo på placeringen i egninvest under fri midler lå under kr. 273.100 pr. 31.12.2005, hvilket er grænsen for skattefritagelse for ægtepar. derved er denne del af aktiebeholdningen underlagt overgangsregler, hvorved fremtidige kursgevinster er fritaget for beskatning, efter en ejertid på 3 år. en placering på 42 mio. i obligationer er beregnet på basis af betalingsstrømmen nødvendig for løbende at kunne finansiere nedsparingen i privatøkonomien jf. udbetalingsprofil på udbytte, se ark a selskaber akk. der er skønsmæssigt forudsat en fordeling med 1/3 korte obligationer og 2/3 lange obligationer. med en rente på henholdsvis 4,5% og 6%, giver dette en vægtet rente på 5,5%. …” om forudsætningerne fremgår det herudover, at h havde en kapitalpension med en depotværdi på 1.690.300 kr., som var placeret i aktier, en selvpension placeret i aktier med en depotværdi på 227.000 kr. samt indekskontrakter med indbetaling frem til og med 2011, som - 51 - ville blive udbetalt i ca. 10 år fra det fyldte 67. år. a havde en ratepension placeret i aktier med en saldo på 8.030.000 kr. under udbetaling over 10 år frem til 70½ år af årligt 1.165.000 kr., en anden link-ratepension under udbetaling frem til det 70. år med årligt 22.800 kr., en kapitalpension placeret i aktier med en depotværdi på 5.177.300 kr., en selvpension placeret i aktier med en værdi på 258.400 kr., indekskontrakter med indbetaling indtil 2011 og udbetaling fra det fyldte 67. år i ca. 10 år. værdiansættelserne af de nævnte pensioner m.v. er alle pr. 1. november 2007. herudover forudsættes h og a alene at få en folkepensionsindkomst. på grundlag af den fordeling, som anbefales af finanshuset, er der herefter foretaget en fremskrivning baseret på den faktiske udvikling i gennemsnitskurserne for de valgte typer af værdipapirer af, hvordan kursværdien af værdipapirporteføljen, som den så ud den 1. november 2007 (hvor der var tale om en 100 % aktieportefølje) ville have udviklet sig frem til og med den 23. oktober 2008, hvis der umiddelbart herefter var foretaget den foreslåede omplacering per 1. november 2007. tabet sammenfattes således: ” markedsbestemt -3,063% tab reguleret med tab fordelt på tab, specificeret sagsøgere a holding a/s - 56.563.092 1.732.528 -54.830.564 a a/s -4.743.768 145.302 -4.598.466 a ejendomme a/s -3.409.314 104.427 -3.304.887 a -3.034.842 92.957 -2.941.885 -67.751.016 2.075.214 -65.675.802 “ fra det samlede opgjorte tab vedrørende både a og selskaberne på 65.675.802 kr. skal fradrages de 15.742.000 kr., som a og selskaberne anerkender, at sydbank har til gode som følge af trækket på kassekreditterne. forklaringer - 52 - der er afgivet forklaring af a, investeringschef k, regionsdirektør d, tidligere investeringschef, e, investeringsrådgiver f, tidligere investeringsrådgiver g, tidligere regionsdirektør h og erhvervschef j. a har forklaret blandt andet, at han ikke har nogen formel uddannelse. fra 1963/64 til 1984 havde han et isoleringsfirma. herefter drev han en anden virksomhed. han overtog forhandlingen af toyota i x-by fra 1990 og drev bilforretning indtil 2004, hvor han solgte forretningen. i 2003 – 2004 var han også ... forhandler. han har været ansat som fritidsvurderingsmand i en periode fra 1980 til 1984 i brf. han har skabt sin formue selv. da han i 2004 solgte forretningen, var han 59 år. han havde på det tidspunkt en formue på 46-47 mio. kr., hvoraf 25-30 % var placeret i aktier og investeringsbeviser. han fik godt 20 mio. kr. til fri rådighed, da han solgte forretningen. han ringede derfor til banktrelleborg og talte med f, idet han godt ville investere. han havde været kunde i banken siden 1993. f gav ham det råd at investere i aktier i omxc20-indekset, idet det gav det bedste afkast. han har ikke tidligere handlet værdipapirer af betydning. årsagen til hans henvendelse til olicom i 1999 var, at han samme år havde købt nogle aktier i selskabet. kursen udviklede sig så negativt, at han mistede hele investeringen. han læste i pressen om nogle problematiske forhold vedrørende en direktør i firmaet, som skulle være årsag hertil. det var derfor, han henvendte sig til olicom. han havde aldrig, før han talte med f, købt værdipapirer for lånte midler. han talte ikke med f om risikoprofil. han fortalte f om sin baggrund, og nævnte, at han skulle leve af sin formue. han blev ikke tilbudt investeringspleje. f ringede i 2004 med korte mellemrum og anbefalede køb af forskellige aktier i omxc20-indekset. han sagde ja til forslagene. det intensiveredes i 2005, hvor f også begyndte at ringe med forslag om at sælge for at tage gevinst, inden den enkelte aktie faldt. det sagde han også ja til. fs forventninger om kommende fald og kursstigninger holdt i reglen stik. han har ikke før retssagen set investeringsprofilen af 17. juni 2005 vedrørende a holding a/s. han har ikke svaret på spørgsmål om risikovillighed eller på anden måde bidraget til udarbejdelsen af den. det er han 100 % sikker på. han syntes ikke, at han de første år blev bedre til det med aktier. det var først omkring 2007, at han selv begyndte at få greb om det. han begyndte ind i mellem selv at ringe og spørge, om det ikke var en god idé at købe eller sælge nogle af aktierne. det var meget nemt at følge med i, om kursen på aktierne var steget. når han selv blev mere aktiv, var det blandet andet, fordi det til tider var svært at få fat i f. det var stadigvæk f, han talte mest med. de gennemgik porteføljen mindst en gang om måneden med henblik på at træffe - 53 - beslutning om eventuelt køb eller salg af de enkelte aktier. nogle gange skulle f tale med sit bagland for at nå frem til en endelig vurdering af de enkelte aktier. a holding a/s’ porteføljesammensætning skiftede over tid fra en mere begrænset aktiebesiddelse i 2003 til ren aktiebesiddelse i 2007. han overvejede ikke, at det kunne være uhensigtsmæssigt at have en sådan ren aktieinvestering i hans alder. han stolede på fs råd om, at det var guldrandede papirer. det gik jo også opad hele tiden. f anbefalede ham i 2005 at sælge obligationerne og købe aktier i stedet. han blev grebet af stemningen. f var meget dygtig og veltalende og virkede, som om han havde forstand på, hvad han talte om. han havde ikke selv kendskab til aktier eller aktiemarkedet og hvordan kursudviklingen skete. når han, som det kan høres, på de afspillede telefonsamtaler, instruerer om, hvad der skal ske, var det stadigvæk på anbefaling fra f. der har altid været en aftale med f om, hvad der skulle gøres fremadrettet. til sidst følte han også, at han selv kunne overskue nogle af disse ting. når der på en række af notaerne står ”execution only”, er det ikke udtryk for realiteterne. han spurgte på et tidspunkt f om, hvad det betød. f sagde, at det ikke havde nogen betydning, idet det var helt tilfældigt, hvilke knapper, bankens medarbejdere trykkede på, når de førte handelen ind. salget den 14. oktober 2008 af en række novo nordisk aktier var, uanset det var fordelt på flere forskellige notaer, et og samme salg. tilfældigheden i brug af ”execution only” viser sig tydeligt her, idet der ikke er nogen systematik i, at denne betegnelse anvendes i tre af dem, men ikke på de øvrige. alle handlerne i både banktrelleborg og sydbank er gennemført på samme grundlag, dvs. efter forudgående telefonisk drøftelse (rådgivning). han har gennemsnitligt betalt en kurtage på 0,1667. han blev tilsluttet nordnet, fordi banken i 2005 anbefalede ham enten at tilslutte sig e-trade eller nordnet. idéen var, at han derigennem på skærmen kunne følge med i kurser m.v., når han talte med banken. han købte de samme aktier over nordnet, som f i øvrigt anbefalede. han købte kun aktier, han havde fået anbefalet af f. han betalte 0,04 % i kurtage på nordnet. han talte med h om at få nedsat den kurtage, han betalte i banken, som var 4 gange højere. han mente, at han betalte for meget. banken fastholdt kurtagesatsen under henvisning til den rådgivning, han modtog. han måtte indimellem sige nej til investeringsforslag, fordi han ikke havde kapital nok. så foreslog f, at han bare skulle forhøje kassekreditterne. f ville godt formidle anmodninger om forhøjelse til h i erhvervsafdelingen. han har altid fået forhøjelserne via f og på dennes anbefaling. der blev så ringet, når papirerne var klar til underskrift. han fik på et tidspunkt tegningsrettigheder til carlsberg aktier. hvis de skulle udnyttes, havde han behov for at skaffe 15 mio. kr. hurtigt. han var tilfældigvis i ... og mødte ved en køledisk i føtex h. han forklarede om problemet med at - 54 - skaffe penge til at udnytte tegningsrettigheder. h sagde, at det ikke var noget problem, og skaffede straks efter en forhøjelse af kreditten. f foreslog også, at hvert af hans børn og hans hustru c skulle have en investeringspulje på 10 mio. kr. hver. tanken var, at han sammen med f skulle placere midlerne. det blev ikke til noget. når man endte med en investeringskredit med en ramme på 75 mio. kr., skyldes det, at han, hver gang han har fået det tilbudt, har sagt ja tak til forhøjelserne. der var aldrig nogen i banken, som nævnte muligheden for at indgå aftale om ”stop loss”. det var primært f, han havde kontakt med. i 2008 havde han dog også en del kontrakt med g. derudover talte han med ... og .... desuden havde han kontakt med den …, da han var direktør i spartrelleborg/banktrelleborg, og med h, som blev direktør i en periode efter …. efter sydbanks overtagelse i begyndelsen af 2008 blev f meget optaget af andre aktiviteter. f fulgte dog stadigvæk periodisk op på hans investeringer. det var derfor i 2008 mest g, han talte med. banken nævnte aldrig noget om, at der var problemer med hans engagement. det, han siger i telefonsamtalen med g den 5. august 2008 kl. 14.42 om, at: ”nu kan man jo ikke lade være med at sidde andet og tænke på, skulle man lige sælge 10 mere til 142 også. for ligesom at gøre venstresiden svag. men mon ikke det bare bliver mig selv, der får lov til at betale for det,” kan han ikke huske, hvad betyder, herunder hvad han mener med at ”gøre venstresiden svag”. det i samtalen den 5. august 2008 kl. 16.38 med f, hvor han taler om, at der er en ”stærkere venstreside end højreside”, har at gøre med antallet af købere henholdsvis sælgere af den aktuelle aktie, som han ser handlet på skærmen. det angivne betyder, at der er flere købere end sælgere. der er også nogle skjulte mekanismer og meget teknik i det. man kunne for eksempel se, at der var lagt 1.000 stk. aktier ud til salg, men man kunne ikke se, om det var en del af større portefølje. han kan ikke i dag forklare, hvad det betyder, når han i telefonsamtalen den 5. august 2008 kl. 16.53 med f siger: ”nå nu stiger den så. hold kæft er det os, der løfter den?” han kan heller ikke forklare meningen med resten af samtalen. - 55 - han fulgte med i markedet via de samtaler, han havde med banken. når han var hjemme, sad han og så på kursudviklingen på skærmen under samtalerne. han fik et aktieugebrev én gang om ugen. han kunne ikke forstå regnskaberne for de børsnoterede selskaber. han hørte efter, når de store børsnoterede selskabers regnskaber blev omtalt i tv. f sagde tit, at man skulle sælge, før regnskabet kom. han holdt ikke selv øje med, hvornår regnskaberne kom, men var da interesseret i, hvordan det gik. det er dog rigtigt, at han i telefonsamtalen den 5. august 2008 kl. 13.22 korrigerer fs fejlagtige angivelse af, hvornår carlsberg regnskabet ville komme (på torsdag og ikke som angivet af f i morgen). det havde stået i pressen, hvornår regnskabet ville komme. det er også rigtigt, at han i telefonsamtalen den 4. august 2008 kl. 10.19 som en reaktion på fs oplysning om, at danske banks næste regnskab ville komme på torsdag, sagde, at han godt vidste, at danske banks regnskab ville komme om torsdagen. at han i telefonsamtalen den 4. august 2008 kl. 15.14 med g spørger: ”hvordan ser usa ud til at åbne g ?” skyldes, at han fra f vidste, at det amerikanske marked havde indflydelse på det danske. når han i telefonsamtalen den 17. oktober 2008 kl. 11.45 med ... spørger: ”hvad siger usa - hvordan ser futuren ud ?” kan han ikke fortælle, hvad det betyder. han ved ikke, hvad en future er. hans forespørgsel i telefonsamtalen med f den 19. september 2008 kl. 9.05 om, hvor meget ”omx” er oppe i, refererer til omxc20-indekset, som er indekset for de største aktier i danmark. det fulgte han med i ved at spørge til det, som her. når han senere i samme samtale siger: ”hele norden følger med ikke” er det udtryk for, at de var inde på tallene for de nordiske aktieindeks. - 56 - det han siger i samtalen den 8. juli 2008 kl. 14.59 med f: ”hvis den viser de tegn som du siger og hvis bare det kommer i gang så alle dem der har spekuleret i olien de siger stop, så ville det jo hjælpe lige med samme – tror jeg på – for så vil den jo fortsætte med at mærke - sprede en stemning i hvert fald.” er en fortsættelse af, at f generelt brugte alle disse faktorer, som noget, der havde betydning. det han også siger i samme samtale om, at der ikke er nogen ”lov for, at det ikke kan falde yderligere” og det han siger om ”350” vedrører omxc20-indekset og udviklingen i dette. når han siger, at noget ikke ville ske ved 350, er det udtryk for, at han var klar over, at markedet var negativt, og at der ved en kursudvikling, hvor markedet faldt under 350, kunne ske ”et eller andet” han ved ikke nu, hvad det var, han sigtede til. han vidste, at han skyldte 10-12 mio. kr. til sydbank, men værdien af aktiebeholdningen og ejendommen oversteg det, han skyldte. den, som han angiver, kunne komme til at ”bestemme”, var banken. det, han nævner, som han og hans datter c havde gennemgået, var situationen med de lave kurser og træk på kreditterne. hun foreslog at sælge aktierne, men han ville gerne holde på dem. han sagde til hende, at han ville tale med f, og det var det, han gjorde. det i telefonsamtalen den 5. august 2008 kl. 14.42, hvor g bekræfter, at det går ”skidt” for g drejer sig om, at g selv havde nogle investeringer i blandt andet valuta, og det gik ikke så godt. han sendte løbende sit eget og selskabernes regnskaber til banken. han benyttede den samme revisor i alle årene fra 1996 til 2004. regnskaberne i 2006 og 2007 var positive. forandringen i porteføljesammensætningen fra 2003 til 2008 til en ren aktiebesiddelse og et låneengagement med en ramme på over 75 mio. kr. skyldtes den rådgivning, han fik af f. da mifid-reglerne trådte i kraft den 1. november 2007 var der ikke nogen fra banken, der kontaktede ham. der var heller ikke nogen, som før han modtog kategoriseringsbrevene af 19. oktober 2007, henvendte sig til ham. da sydbank overtog banktrelleborg i begyndelsen af 2008, skete der heller ikke noget. alt fortsatte som hidtil med samme medarbejdere m.v. han - 57 - var en stor kunde i banktrelleborg, men der var alligevel ikke nogen fra sydbank, der kontaktede ham. der er aldrig nogen, der har spurgt, om han ville omklassificeres til at være ”professionel”. han var meget nervøs for udviklingen i aktiemarkedet i foråret 2008, men blev beroliget af f, som mente, at det ville vende. han blev også nervøs, da banktrelleborg gik ned. han havde en grundig samtale med f, som fortsat mente, det ville vende. g var derimod meget betænkelig ved situationen. investeringsrådgiverne handlede selv i bankens system. g investerede vist i valuta, og havde kontakt til en sagkyndig, som mente, at det gik den forkerte vej. det fik ham til at tage en samtale med f, som havde en anden opfattelse. f var afdelingens specialist, og derfor havde han stor tiltro til ham. hvis han var kommet ud af aktieinvesteringerne i foråret 2008 eller den 8. juli 2008, havde han haft et positivt udkomme op ca. 12 mio. kr. hans datter c er ansat hos ham, og var det også dengang. hun blev ansat i 2001 og bistod i bilforretningen med moms- og skatteregnskaber samt administrationen af hans erhvervsudlejningsejendom. det med aktier var ikke noget, han behøvede bogføringsbistand til. det kunne revisor selv håndtere. forevist grafen over omxc20-indekset bekræftede han, at det er gået op og ned også før 2008, men det var ganske små udsving. erhvervschefen j kontaktede ham et par dage før den 22. oktober 2008. hun spurgte, om han ville komme til et møde med den nye regionsdirektør d. de skulle se på hans engagement, som iversen ikke kendte til. den 22. oktober 2008 ringede hun igen og sagde, at mødet skulle være den dag. det blev aftalt til kl. 16. d, j og k, som var kommet i foråret som ny investeringschef deltog fra banken. han fik inden mødet at vide, at banken på mødet ville tale om sydbanks holdning til aktiehandler. derfor ville f og g også være til stede. det var de imidlertid ikke, da han kom. han blev præsenteret for den dagsorden, som indgår i sagen. bankens repræsentanter lagde ud med at sige, at der var et træk på 31 mio. kr. på kassekreditten og et tab på halvdelen af den pålydende værdi af aktiebeholdningen på 35 mio. kr. han blev spurgt, hvilke andre aktiver, han havde. han var ikke på nogen måde bagud med renter eller andet. kassekreditterne var heller ikke udnyttet op til maksimum. dagsværdien af - 58 - depotet var ifølge registreringen samme sag noget større end det beløb på ca. 17 mio. kr., d sagde, at aktierne reelt var værd. han fik at vide, at der var noget galt med systemerne, så de viste forkert. da han blev spurgt om andre aktiver, nævnte han friværdien i udlejningsejendommen på ca. 6-8 mio. kr., det efter hans opfattelse sandsynlige udfald af højesteretssagen mod ... som ville give en erstatning på 8-10 mio. kr. og de skatter, holdingselskabet kunne regne med at få retur på ca. 2 mio. kr. desuden var der friværdien i hans parcelhus. i alt var der frie aktiver til en værdi på ca. 20 mio. kr. tilsammen. budgettet, som han fremlagde under mødet, viser, hvordan han så på tingene. hovedforudsætningen var en forventet aktiestigning på 15 % i løbet af et år. den forventning var enten hans egen eller noget, han havde fra f. stigningen blev rent faktisk på 19,4%. han regnede ikke på mødet med, at det kunne gå den anden vej, men det mente d. sydbanks administrerende direktør havde ikke desto mindre ganske kort tid før mødet udtalt, at det var dumt at sælge aktier. de angivne forventede omkostninger i budgettet er lønninger. omkostningerne i holdingselskabet er blandt andet løn til hans datter c. kurtage til sydbank indgår ikke i omkostningerne. d ”købte ikke” budgettet. banken tilbød en ordning, hvor han, hvis aktierne straks blev realiseret med henblik på at ”lukke ned”, kunne blive siddende i sin private bolig. han skulle ringe til investeringschefen kl. 9 næste dag, og oplyse om han kunne acceptere et salg af aktieporteføljen. hvis ikke han accepterede denne løsning, ville han komme til at skylde banken et beløb på 15-16 mio. kr. han kunne høre på iversen, at ”dommen var faldet”. dagen efter ringede han og oplyste, at han accepterede. havde han ventet 8 dage til den 4. november 2008, ville han have været stillet 4,2-4,3 mio. kr. bedre. hvis der var lavet en risikoprofil i november 2007, ville han have fået blik for, at han måtte ud af det. så ville han have talt med sin kone, og det ville have ført til, at han havde lagt investeringerne om. det forhold, at han i fire år havde haft rene aktieinvesteringer også for lånte midler, betyder ikke, at han ikke, hvis han havde fået oplysning om risikoprofil m.v., ikke ville have indset, at han måtte ud af det. han har kun været med i en opgangstid, hvor det gik godt, og han ville have reageret på en advarsel om, at det kunne ændre sig. tidligere har han altid været en forsigtig mand. med det kendskab, han har i dag, ville hans tidshorisont, hvis han var blevet spurgt i november 2007, have være kort eller mellemlang (2-3 år). han var jo ikke på arbejdsmarkedet og skulle leve af sin formue. finanshusets formueplan af februar 2009 er lavet efterfølgende. han ville i november 2007 have fortalt en bankrådgiver i sydbank de samme ting om sine forventninger og risikovillighed, som han fortalte til - 59 - finanshuset efter årsskiftet 2008/2009. formueplanen er hans bedste bud på, hvordan hans formue ville være blevet placeret, hvis han var blevet rådgivet rigtigt i november 2007. i tabsopgørelsen er de korte og lange obligationer, som er lagt ind, dem, som finanshuset anbefalede i formueplanen. der er angivet, hvad kursudviklingen ville være på obligationerne. aktiernes kursudvikling i tabsopgørelsen afspejler gennemsnittet i omxc20-indekset i perioden. som følge af den fejlagtige rådgivning gik han fra at have ca. 50 mio. kr. i formue til at skylde sydbank ca. 15 mio. kr. når ejendomsselskabet også er medtaget med et tab i opgørelsen af kravene, skyldes det, at f ringede i december 2007, og oplyste, at der havde været en aktieavance på 4½-5 mio. kr. på ejendomsselskabets aktiebeholdning f syntes, det var dumt at betale skat af avancen. f foreslog derfor at sælge de pågældende aktier til holdingselskabet. det var således alene skattemæssigt begrundet, at aktiebeholdningen blev flyttet. det seneste, der er sket, er, at banken den 17. september 2011 har sendt en konkursbegæring mod ham personligt og selskaberne til næstved ret. der er rigtigt, at der i 2011 er optaget pant i hans private ejendom på 1 mio. kr. og pant i udlejningsejendommen også på 1 mio. kr. sydbanks advokatfirma har skrevet til hans advokat og anmodet om nærmere oplysninger om disse pantsætninger. forespørgslen var uforskammet, og hans advokat har ikke besvaret den. han er ikke bekendt med, at konkursbegæringen blev sendt ind, for at sydbank kunne etablere en fristdag i relation til pantsætningerne, fordi banken ikke kunne få de ønskede oplysninger. k har forklaret blandt andet, at han har en traditionel bankuddannelse, hvor han oprindeligt startede som elev i handelsbanken. han har herefter været i danske bank, hvor han fik en videreuddannelse delvist som leder og med fokus på investering. da han rejste fra danske bank i 2007, var han chef for 12 medarbejdere, som arbejdede med investeringspleje for både private og erhvervskunder. han blev head of operations i banktrelleborg. det er en stabsfunktion, som tager sig af det praktiske vedrørende valutaterminer, swaps m.v. han kendte til mifid-reglerne fra danske bank, hvor man var langt fremme med forberedelsen allerede i foråret 2007. han havde intet særligt ansvar for implementeringen i danske bank. det var en meget stor opgave at gennemføre regelsættet i banktrelleborg. banktrelleborg valgte at benytte sig af den vejledning, interesseorganisationen, lokale pengeinstitutter, ydede. man så desuden på, hvad sparnord, som var ”den store” sparekasse, gjorde. da - 60 - sydbank overtog banktrelleborg i januar 2008 blev han regional investeringschef i sydbank i det, som var det tidligere banktrelleborg (nu region sjælland i sydbank). han overtog det formelle ansvar fra februar 2008. det indebar, at han blev en del af den regionale ledelse på 4 mand. sydbanks overtagelse betød, at banktrelleborg skulle over på sydbanks systemer. frem til den 6. oktober 2008 kørte man imidlertid videre på det eksisterende sdc-system (de lokale pengeinstitutters fælles datacentral) og med de hidtidige procedurer. han var fortsat i høj grad beskæftiget i operations i perioden frem til samkøringen. han var klar over, at as måde at handle og agere på i relation til investeringer m.v., passede dårligt ind i de nye systemer. a var vant til og havde adgang til at handle direkte i markedet” ved ”strakshandler”, sådan at hans handler ”kørte ind bankens bøger”. banken tog dermed den fulde risiko for gennemførelsen af handlen. det passede imidlertid ikke med, at banktrelleborg nu var blevet en filial under sydbanks hovedsæde, og dermed skulle rette ind efter normale sydbank procedurer. ved ”børshandel”, som var den handelsform, sydbank tilbød kunder som a at anvende, kræves, at banken finder en modpart, som vil tage risikoen, før handlen faktisk gennemføres. det indebærer, at banken ikke på samme måde som ved strakshandler har en risiko. det kan, som angivet i sydbanks vilkår for handel med værdipapirer, betyde, at kun en del af handlen gennemføres. det var blandt andet f, som gjorde opmærksom på det uhensigtsmæssige set fra bankens side i den måde, hvorpå a hidtil havde handlet. når man handler direkte på børsen, kan man på skærmen følge sin egen ordre og se, hvordan den påvirker handlen. det var den måde, a handlede på. både han og investeringsrådgiverne kunne således på skærmen følge hans handler og hvordan de forløb. ca. 2/3 af as handler skete via strakshandler. de forsøgte fra regionens side at få en særlig løsning for ham med hovedsædet. det var et direkte krav fra a, at han fortsat skulle kunne strakshandle, hvis han skulle forblive som kunde. man fandt i sydbanks systemer en gammel ikke længere udnyttet løsning. den var ganske vist tung i det, men det kunne fungere. for at imødekomme as krav om at kunne handle hurtigt, blev der stillet en særlig skærm op i investeringsafdelingen, som var kodet ind med as oplysninger. formålet var, at g, eller hvem nu a ellers talte med, med det samme kunne være online, når a ringede. a var banktrelleborgs absolut største kunde, og der var en slags ærefrygt i forhold til ham. da sydbank overtog banktrelleborg, havde sydbank meget lidt kendskab til banktrelleborg. en del af ledelsen af sydbank var på besøg i marts 2008, hvor man gennemgik sydbanks håndtering af mifid-reglerne. sydbank syntes, at der var godt styr på mifid-regelsættet i - 61 - banktrelleborg. blandt andet havde banktrelleborg, i modsætning til hvad sydbank selv havde på det tidspunkt, en procedure, hvor kunden skulle skrive under på den investeringsprofil, man nåede frem til. den tidligere banktrelleborg fik først adgang til sydbanks procedurer vedrørende mifid ved overgangen til sydbanks systemer i begyndelsen af oktober 2008. med hensyn til mailen af 14. april 2008 fra g til a om investering i certifikater, er han sikker på, at g også har talt med a om dette produkt. a valgte at investere i disse certifikater. det er et struktureret produkt. investeringen udviklede sig ikke, som a havde forventet. blandt andet kom det bag på ham, at certifikaterne var meget mindre omsættelige end aktier. han hørte fra sine folk, at a var meget utilfreds med rådgivningen om produktet, som han ikke syntes var gennemsigtigt nok i prissætningen. det endte med, at han sagde til investeringsrådgiverne, at de bare måtte tage certifikaterne tilbage. efterfølgende fortalte en medarbejder, at a nu havde solgt det første certifikat med gevinst. han sagde, at de i investeringsafdelingen måtte sige til a, at ”det var alt eller intet” - enten måtte han levere alle certifikaterne tilbage eller også beholde dem. a endte med at beholde dem. på et senere tidspunkt købte a igen nogle store portioner af certifikaterne. det endte med store tab. a var igen utilfreds med banken. han, h og f havde et møde med a i sommeren 2008, hvor a fremlagde, hvorfor han syntes, at han havde fået dårlig rådgivning. han var navnlig utilfreds med, at han ikke var blevet rådgivet, om at den ”stop loss” mekanisme, der var indbygget i produktet, ikke var til hinder for, at tabet kunne blive større, end det, som var vist i nogle beregningsforudsætninger, der indgik i materialet om produktet. på mødet argumenterede han selv for, at der ikke var et ansvar for banken, i og med a kendte produktet fra de tidligere investeringer i det. dermed måtte han også kende risikoen ved det. h valgte ud fra en kommerciel betragtning, i samråd med ledelsen i sydbank, at dække as tab på 300.000 kr. årsagen var, at han på det tidspunkt var den største kunde i afdelingen. når f i telefonsamtalen den 8. juli 2008 kl. 14.59 med a omtaler investeringskreditter, der er: ”lukket inde i kredsløb, hvor man siger, at hvis du kommer med 2 mio., så kan du låne 8 og så når de 2 mio. er væk i tab på gælden eller investeringerne – inden det sker så beder vi om flere penge – der er fastlagte rammer for det, men det er du jo ikke i.” - 62 - referer han til almindelige investeringskreditter, hvor man gearer en investering og samtidig stiller en sikkerhed for kreditten. i sådanne kreditter er der indbygget nogle stop loss mekanismer, som er de rammer, f er inde på. det afhænger af risikoen på det, der investeres i, hvor stor sikkerhed, der kræves. i 2008 var procedurerne og kravene til sikkerhed en hel del løsere end i dag. i dag er der fuldstændig faste rammer og streng styring. det bevilges fortsat sådanne kreditter. i en investeringskredit, som er i et såkaldt ”lukket kredsløb”, kan kunden ikke bruge de lånte midler til andet end den aftalte investering. de købte papirer skal lægges i depot. der er også bestemmelser om, hvornår banken kan og skal tage fat i kunden, fordi nogle rammer er overskredet, og der dermed skal stilles yderligere sikkerhed eller på anden måde tages højde for et tab. stop loss klausuler har primært til formål at beskytte banken og styre kreditarrangementet. selvfølgelig har kunden også en interesse i at få den advarsel, der ligger i ordningen. han fik fra f og g det indtryk, at alt var på plads i relation til gennemførelsen af mifid- reglerne. det svære i investeringsrådgivning er at blive enig med kunden om risikoprofilen. det handler både om risikoevne (omfang af midler til rådighed) og risikovilje (som kan variere meget fra kunde til kunde også uafhængigt af risikoevne). man opererer i sydbank med en skala fra den meget forsigtige investor til den meget aggressive investor. erfaringen viser dog, at der er kunder, som falder helt uden for de generelle anbefalinger. der er således en række kunder i sydbank, som regulært er uden for kategori, idet de agerer som egentlige spekulanter og herunder har hele deres investering i aktier. 3-5 år er en mellemlang investeringshorisont. investeringsprofilen af 17. juni 2005 viser en kunde med høj risikovillighed og en mellemlang tidshorisont. det passer i hans verden på a. generelt er det tilrådeligt at sprede risikoen på forskellige værdipapirer. det fremgår også af sydbanks brochure om ”værdipapirinvestering”, hvori det også anbefales, at kunderne søger investeringsrådgivning. brochuren er rettet mod almindelige kunder. a var ikke en normal kunde, som efterspurgte og havde behov for investeringsrådgivning. det a betalte for med kurtagen var også i høj grad adgangen til direkte handel og det beredskab, banken havde, hvor han når som helst kunne ringe for at handle. han kender ikke forhistorien om, hvordan a kom i gang med aktiehandel. det er ikke nødvendigvis risikabelt at lægge hele sin investering i aktier som a gjorde det, og heller ikke at geare den, som det skete. a var således en meget formuende mand, som også havde andre formueaktiver, blandt andet en udlejningsejendom. de har aldrig i afdelingen talt om, at de skulle rådgive a til at investere i andet end aktier. - 63 - nogle af de største formuer i danmark er skabt ved hjælp af aktieinvesteringer. den af finanshuset anbefalede porteføljesammensætning kan - navnlig set i bagklogskabens klare lys - godt være fornuftig. når der handles ”execution only” skal banken ikke rådgive, men den skal sikre sig, at kunden er klar over, hvad d