← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

  1. august 2008 afsagde retten i sagen v 65‐06 pendelmatic productions a/s (advokat anders valentin) mod ropox a/s (advokatfuldmægtig johan hartmann stæger) følgende dom: indledning og påstande sagens hovedspørgsmål er om ropox a/s (ropox) har krænket et ikke registreret ef‐design eller markedsføringsloven gennem kopiering af en adskillelse mellem førersæde og varerum ‐2‐ i en ombygget peugeot 307 hvilken adskillelse var udformet af pendelmatic productions a/s (pendelmatic), og om der i bekræftende fald skal betales vederlag eller erstatning. pendelmatic har nedlagt følgende påstande:
  2. ropox skal anerkende at de af ropox fremstillede interiørdele til bilmodellen peugeot 307 som vist i bilag 3‐4 udgør en krænkelse af pendelmatics eneret til de af pendelmatic formgivne interiørdele til bilmodellen peugeot 307, som vist i bilag 1‐
  4. ropox forbydes at fremstille, distribuere, markedsføre eller sælge de af ropox fremstillede interiørdele som vist i bilag 3‐
  6. ropox skal til pendelmatic betale 1.125.000 kr. med procesrente fra den
  7. november
  8. ropox har påstået frifindelse sagens omstændigheder de produkter som sagen drejer sig om, er en varerumsadskillelse med tilhørende tagbøjle, en varerumsbund og en stropholder. produkterne er nærmere beskrevet i skønsmandens erklæring der er bilagt fotos af parterne produkter og visse andre, tilsvarende produkter. på grund af billedmaterialets kvalitet er billederne ikke gengivet i dommen. til illustration af sagen vises her en peugeot 307 airvan med den af ropox udførte varerumsadskillelse. pendelmatic driver virksomhed med bl.a. ombygning af biler, herunder ombygning af personbiler således at disse kan registreres med samme afgift som varebiler. ombygningerne sker i henhold til nærmere regler i afgiftslovgivningen og reglerne om motorkøretøjers indretning og udstyr. ‐3‐ pendelmatics direktør, jan møller, henvendte sig på et tidspunkt til peugeot danmark a/s (peugeot) med et forslag til ændringer af en peugeot 307 således at den under navnet peugeot 307 airvan kunne registreres med den lave afgift. pendelmatic sendte den
  9. januar 2004 et tilbud til peugeot, og dette blev accepteret. pendelmatic ombyggede i henhold til faktura af
  10. maj 2004 to prototyper peugeot airvan for 5.700 kr. pr. stk. pendelmatic ombyggede herefter et antal airvan indtil peugeot opsagde samarbejdet på et møde den
  11. november
  12. opsigelsen blev bekræftet i brev af
  13. november
  14. peugeot meddelte i samme brev at man ønskede tilbud vedrørende levering af nærmere angivne delfabrikater. i brev af
  15. december 2004 til peugeots direktør ulrik lundsfryd redegjorde jan møller for baggrunden for parternes samarbejde om airvan‐bilen. der henvises herom til jan møllers forklaring. jan møller oplyste at ordren for 2004 var på 1.500 biler, og at der var et forecast på ca. samme antal i 2005, samt at der manglede at ske levering af 250 biler. den
  16. januar 2005 indgik pendelmatic og peugeot, repræsenteret af henholdsvis jan møller og thomas mikkelstrup, aftale om at pendelmatic til fuld og endelig afgørelse af sagen vedrørende ombygning af airvan’en skulle opbygge op til 1.500 enheder, hvoraf 1.200 var opbygget pr.
  17. december
  18. pendelmatic og peugeots datterselskab der varetog ombygninger, k.w. bruun import a/s (kwbi), indgik den
  19. maj 2005 aftale om at pendelmatic skulle opbygge 200 airvan. kwbi skulle levere bælge og pumper til alle 200 biler og ”opbygningskitsæt” til 150 biler. pendelmatic skulle levere 50 sæt og forestå ombygningen af bilerne. på et nyt møde den
  20. juni 2005 blev pendelmatic og kwbi enig om at pendelmatic skulle ombygge yderligere 300 biler. kwbi skulle levere opbygningskitsættene til 125 af bilerne der således var rent lønarbejde for pendelmatic. delene hertil var fremstillet af ropox. vederlaget til pendelmatic for ombygningsarbejdet var 1.700 kr. per bil. for de øvrige biler, 150‐175 stk., skulle kwbi levere noget, mens pendelmatic skulle levere andet og forestå ombygningsarbejdet. pendelmatic har udover ombygning af de første 1.500 biler efter aftalerne af
  21. maj og
  22. juni 2005 ombygget i alt 500 biler, heraf 275 med opbygningskitsæt leveret af kwbi og produceret af ropox. ‐4‐ ved brev af
  23. februar 2006 til ropox gjorde pendelmatics advokat indsigelse mod at ropox leverede som det betegnedes slaviske efterligninger af de af pendelmatic designede produkter da disse produkter efter advokatens opfattelse var beskyttet som ikke registreret ef‐design. heri var ropox ikke enig. selskabets advokat oplyste i brev af
  24. februar 2006 at ropox havde fået forevist pendelmatics produkter, men havde foretaget design af sine produkter ud fra mål og specifikationer modtaget fra peugeot. pendelmatics erstatningskrav ropox ombyggede 851 biler. pendelmatics pris for montering af ”interiørdele”, dvs. en varerumsadskiller, en tagbøjle, en varerumsbund og en stropholder, var 2.700 kr. ekskl. moms. pendelmatics erstatningskrav fremkommer således på grundlag af en af selskabets revisor foretaget opstilling der bygger på de af pendelmatic leverede tal: dkk dkk salgspris ekskl. moms 2.700,00 udgifter måtte 139 materialer 228,19 veta 775 løn 173 transport 60 1.375,19 fortjeneste 1.324,81 851 biler erstatning 1.127.413,31 erstatningskrav afrundet (påstand 3) 1.225.000 veta er et firma der leverer udstansning, ombukning, maling mv. forklaringer ‐5‐ thomas mikkelstrup har under anticiperet bevisførelse forklaret at han var ansat hos peugeot danmark fra den
  25. maj 1995 til medio november
  26. nu arbejder han hos topdanmark forsikring og har ikke forretningsmæssige forbindelser med sagens parter. hos peugeot danmark var han direktør for datterselskabet k.w. bruun import der var et ombygningsselskab. han havde blandt andet ansvaret for ombygning af biler til post danmark, hæren og politiet, ligesom han havde arbejdsopgaver for moderselskabet, herunder flådesalg. ombygningsselskabet opstod ud fra en tanke om at man bedst muligt skulle binde sine store kunder til sig. da peugeot danmark fik en stor kontrakt med post danmark, var det oplagt at lave et ombygningsselskab. de havde spurgt peugeot i frankrig om de kunne påtage sig opgaven i lighed med hvad renault gør i forbindelse med ombygning af sine biler, men det kunne peugeot i frankrig ikke. for at have bedst mulig hånd i hanke med kvaliteten af ombygningen af bilerne valgte peugeot danmark derfor at lave sit eget ombygningsselskab der blev en produktionsenhed som byggede biler om hele tiden og derved opnåede ekspertise. peugeot danmark ønskede kun at have de ombygningsopgaver hos sig hvor det var hensigtsmæssigt. hvis der var tale om ombygning til private eller mindre erhvervsdrivende, gik de ikke så meget op i det, men samarbejdet med post danmark var meget vigtigt for peugeot danmark. han var ikke med ved opstarten af samarbejdet mellem peugeot danmark og pendelmatic. han blev involveret i sagen på et tidspunkt hvor peugeot ønskede at lægge ombygningsproduktionen om, således at den skulle foregå i malmø, og i den forbindelse måtte samarbejdet med pendelmatic ophøre. på daværende tidspunkt modtog peugeot danmark ca. 22.000 biler om året. bilerne kom ind som gods på jernbanevogne. det var uhensigtsmæssigt fordi vw fik leveret deres biler til samme sted i glostrup hvor bilerne derfor klumpede sammen. peugeot danmark fik mulighed for at få deres biler ind hos peugeot sverige i malmø, som peugeot danmark også ejede. peugeot danmark kunne derved spare en del penge og besvær. hvis man ville fortsætte samarbejdet med pendelmatic, skulle man transportere bilerne fra malmø til pendelmatic og tilbage igen; opsigelsen var derfor uundgåelig. at lade bilerne komme til malmø ville være en betydelig bedre forretning for peugeot danmark. når bilerne skulle komme til malmø, måtte der være en anden leverandør af ombygningsdelene, og peugeot danmark valgte derfor at indgå en aftale med ropox som peugeot danmark samarbejdede med i forvejen. ‐6‐ den
  27. december 2004 holdt han et møde med jan møller fra pendelmatic. der var kun de to til stede. han var blevet blandet ind i sagen på dette tidspunkt fordi han havde fundet ud af at der ikke var et skriftligt aftalegrundlag med pendelmatic. han satte sig derfor for at sætte noget på skrift mellem parterne. han kan ikke huske om samarbejdet mellem pendelmatic og peugeot danmark var opsagt på dette tidspunkt. jan møller havde fortalt ham at peugeot danmark ønskede at opsige samarbejdet, og at pendelmatic havde et varelager liggende. han og jan møller indgik derfor en aftale om at bruge de dele som jan møller havde liggende. det var et forsøg på at lave en aftale som begge parter kunne leve med, således at de kunne skilles på en ordentlig måde. jan møller nævnte ikke på dette møde noget om at han havde de immaterielle rettigheder til de omhandlede dele. hvis han havde gjort det, ville vidnet have kunnet huske det. de gennemgik ikke eksakte prislister på mødet. den
  28. maj 2005 afholdt han og jan møller et nyt møde hvor der ligeledes kun var de to til stede. heller ikke på dette møde nævnte jan møller noget om at han havde designrettigheder eller lignende. han er overbevist om at jan møller på dette tidspunkt vidste hvor enhederne nævnt referatets punkt 2 kom fra. de var enige om at de ville hjælpe hinanden, så de kunne komme til bunds i tingene. han husker ikke at de drøftede forholdet til ropox på dette møde. han kan ikke huske at han og jan møller har haft tre møder, men de må efter sagens bilag have haft et tredje møde den
  29. juni
  30. der har ikke på nogen af møderne været drøftet designrettigheder. peugeot danmark undersøgte på daværende tidspunkt også muligheden for at finde en leverandør i sverige. han vil ikke afvise at der kunne have været fundet en løsning på fortsættelse af samarbejdet med pendelmatic. vidnet er enig i at det for peugeot danmark er lige meget om ombygningerne blev foretaget i næstved (ropox) eller i brøndby (pendelmatic). peugeot danmark havde også forhandlinger med andre selskaber end ropox med henblik på at gøre ombygningerne billigere og processen enklere. ropox skulle alene være leverende underleverandør, mens pendelmatic både var leverende og monterende underleverandør. det var underordnet for peugeot danmark om leverandøren fandtes i næstved eller brøndby. han har aldrig selv talt med nogen hos ropox eller haft kontakt i øvrigt til ropox. det var andre hos peugeot danmark der havde ‐7‐ kontakten med ropox, herunder jens svane, kjeld seidler, flemming pedersen og henrik henrik tarris. der er ikke ombygget én eneste peugeot airvan bil hos andre end pendelmatic, før aftalerne med pendelmatic var udløbet. dog havde peugeot danmark bestilt varer hos ropox til lager med henblik på senere montering. nogle af de biler der blev ombygget hos pendelmatic, blev ombygget med ropox’ ombygningsdele. de 300 enheder der var truffet aftale om i referatet fra mødet den
  31. juni 2008, var ikke opbrugt da han forlod peugeot danmark i november
  32. han har ikke haft noget at gøre med det forløb som er beskrevet i jan møllers brev af
  33. december
  34. henvisningen til brevet i referatet fra mødet den
  35. december 2004 skyldtes at ulrik lundsfryd bad ham skrive det ind i aftalen med pendelmatic. jan møller har forklaret at han er indehaver af og administrerende direktør for pendelmatic. det er ham der designer de dele der bruges til ombygning. han er uddannet maskin‐ og bilbygger og har bygget biler i 50 år, heraf de 39 år som selvstændig. pendelmatic udvikler dele til personbiler som skal ombygges til varebiler. endvidere ombygger man autocampere. pendelmatic producerer årlig 2.500‐3.000 enheder til forskellige bilmærker. der er nu 8 personer i virksomheden; tidligere var de oppe på 15 ansatte. samarbejdet med peugeot om airvan begyndte i 2004, og det var på hans initiativ. han kunne se at der i 2003 kun var registreret én ombygget peugeot. han fik af jens svane hos peugeot at vide at det skyldtes en afgørelse fra landsskatteretten som var gået dem imod. problemet var at den pågældende bil kun var 158 cm høj, men skulle være 160 cm. han løste problemet med en ændret opbygning, herunder med en luftpudeaffjedring som han fandt i usa. det bidrog til løsningen at den nye peugeot 307 var 1 cm højere. resultatet var at han den
  36. april 2004 kunne præsentere peugeot for en ny typegodkendelse og en ny godkendelse af bilen hos skat. henrik tarris hos peugeot sagde at han fik ordre på ombygning, og at ombygningen ikke var blevet gennemført hvis vidnet ikke havde hjulpet dem. det tog tre måneder at få ombygningen designet og godkendt. det er ikke sædvanligt med så lang tid. han samarbejdede med peugeot om arbejdet, men grundlæggende fik han frie hænder til at designe bilen indvendigt. det tog vel halvanden måned at lave ‐8‐ interiørdelen af ændringen af bilen. pendelmatic afholdt alle omkostninger til luftaffjedring, teknologisk institut m.v. henrik tarris hos peugeot var meget tilfreds da bilen var godkendt. han sagde også at han ikke ville se samme løsning med affjedringen på andre bilmærker. det accepterede vidnet; han regnede med at pendelmatic så også havde eksklusivitet i forhold til peugeot. branchen arbejder normalt med mundtlige aftaler, og disse overholdes. der var andre importører der ønskede samme affjedring, men han afslog under henvisning til aftalen med peugeot. fra maj 2004 til november 2005 ombyggede de 1.200 enheder til peugeot. ombygningerne blev leveret rettidigt, og peugeot gav udtryk for at være meget tilfredse. på nogle af kompressorerne var der problemer med en ventil, og de skiftede ventilen ud på samtlige biler på nær 250 som de manglede at ordne i december
  37. han havde tre mand der arbejdede på ombygningen til peugeot. en mand lavede luftpuder på 60 biler om ugen og to mand lavede hver 30 ombygninger pr. uge. det tog en mand en time at ombygge en bil. han havde møde med jens svane den
  38. november 2004 og fik dagen efter bragt brevet af
  39. november af jens svane der gerne ville have hans underskrift og accept af opsigelsen. vidnet skrev under med forbehold. svane forklarede at han havde fået at vide af sin direktør at han skulle opsige samarbejdet. peugeot ville selv forestå ombygningen af bilerne fordi de havde mistet en aftale med postdanmark og derfor havde ledig kapacitet. han blev samtidig bedt om at give et tilbud på enkeltdele. han havde én dag til at lave tilbuddet hvorefter han havde et møde hos peugeot med svane, kjeld seidler og mona franke. de sagde blot at de ville se på tilbuddet sammen med de øvrige tilbud. efter hans brev af
  40. december 2004 hvori han redegjorde for sagsforløbet, blev thomas mikkelstrup sat på sagen. mikkelstrup erkendte som det ses af brev af
  41. januar 2005 som indeholder parternes aftale om ombygning af 307 airvan, at pendelmatic skulle lave op til 1.500 biler. denne aftale er blevet opfyldt. sidste levering skete i marts
  42. han havde møde med thomas mikkelstrup den
  43. maj 2005, og de indgik aftale om at pendelmatic skulle ombygge yderligere 200 enheder. pendelmatic skulle ombygge og levere noget, men peugeot skulle levere andet, herunder 150 opbygningssæt. baggrunden for aftalen var at peugeot havde nogle ting som ikke fungerede. vidnet blev chokeret da han fik ‐9‐ leveret de af peugeot indkøbte sæt, for de var identiske med pendelmatics. han ringede til thomas mikkelstrup og sagde at disse sæt var de sidste som pendelmatic ville indbygge. fremover ville de selv levere sættene. det accepterede thomas mikkelstrup. den
  44. juni 2005 havde han igen møde med thomas mikkelstrup der ville have bygget 300 biler om, og pendelmatic skulle levere 175 enheder. peugeot ville ikke have for mange biler på lager, for de afventede landsskatterettens afgørelse i sagen. forholdet var det at skat havde godkendt ombygning af 2.000 biler, men godkendelsen var begrænset til det antal. efter skats godkendelse den
  45. april 2004 var der en journalist der skrev om airvan’en og antydede at ombygningen ikke var en reel ændring. derfor indbragte skat sagen for landsskatteretten der imidlertid underkendte skats afgørelse. peugeot fik lov til at bygge bilerne om uden begrænsninger. afgørelsen beroede på den luftpude som vidnet havde fundet på at indsætte i bilen. vidnet forventede at komme til at lave flere ombygninger efter landsskatterettens afgørelse. ombygningen af airvan’en må anses som et sammenhængende arbejde. alle ledninger skulle monteres under bundpladen, og det ville være omkostningstungt hvis man skulle foretage ombygningen således at man monterede affjedringen ét sted og adskillelsen et andet sted. med hensyn til omkostningerne ved ombygning kan han henvise til revisorerklæringen. lønudgiften var 133 kr. i timeløn og hertil kom en bonus på 40 kr. pr. bil. det tog en time at lave en bil, så det blev til 173 kr. i timen. han husker ikke hvorfor de på et tidspunkt gik fra en pris på 4.400 kr. til 3.700 kr. per ombygning prisen for det lønarbejde han lavede for peugeot i henhold til aftalen af
  46. juni 2005, var 1.700 kr. for montering af ombygningskit fra peugeot og luftpudeaffjedring. peugeots luftaffjedring var lidt vanskeligere at montere end pendelmatics. på mødet den
  47. maj 2005 diskuterede de rettigheder til ombygningskit. på det tidspunkt havde han ikke set de af peugeot leverede sæt, dem så han en uges tid efter mødet den
  48. maj 2005 og på ny efter den
  49. juni
  50. han har ikke solgt de pågældende sæt til andre importører mens han samarbejdede med peugeot. de leverer nu lignende sæt til andre importører. han havde sideløbende et samarbejde med peugeot vedrørende autocampere. ‐ 10 ‐ poul‐erik pedersen har forklaret at han er teknisk direktør i og medejer af ropox der er underleverandør til blandt andre peugeot, ford og lego. de laver også skriveborde og handicaphjælpemidler m.v. de har haft samarbejde med peugeot siden 2002/
  51. i slutningen af 2004 bad peugeot dem om at give et tilbud på pladearbejde. det var flemming eller mona der ringede til dem. på et møde kom peugeot med nogle stumper fra pendelmatic som han kiggede på. han målte stumperne op og kom frem til en pris og afgav et tilbud. han fik ikke at vide hvor stumperne kom fra. han spurgte om der var nogen rettigheder til produkterne, men fik at vide at det var peugeot der havde rettighederne, så der var ingen problemer. de er vant til at træde varsomt i forhold til rettigheder på produkter. han fik oplyst hvilke fikspunkter i bilen som sættet skulle passe til. han fik at vide at der var tre der skulle afgive tilbud på produkterne. de skulle kunne levere til ca. 1.000 biler om året. i november‐december 2004 lavede ropox en prototype som passede til deres produktionsapparat. i den forbindelse så han pendelmatics kit en gang til. det tog dem en uges tid at lave prototypen. det skulle gå stærkt, og de leverede den første bil i januar
  52. herefter gik der en rum tid. han fik at vide at der var problemer med den tidligere leverandør, og at der var 200‐300 sæt der først skulle opbruges. omkring marts måned 2005 fik han besked på at der skulle leveres dele til peugeot der senere skulle levere til pendelmatic. omkring april 2005 ringede han til jan møller og foreslog at ropox leverede delene direkte til pendelmatic, men jan møller sagde at de ikke havde plads, og at levering skulle fortsætte til peugeot. jan møller nævnte ikke noget om designrettigheder. det spørgsmål kom først frem i pendelmatics advokats brev af
  53. februar
  54. ropox har i alt produceret 851 opbygningssæt. de lavede ellipseformede huller i deres sæt i stedet for de runde huller i pendelmatics, fordi de gerne ville peppe adskillelsen lidt op. mona franke, der var ansat hos peugeot fra januar 2001 til
  55. maj 2005, har forklaret at hun kom med i airvan‐projektet i november
  56. ledelsen havde besluttet at peugeots datterselskab k.w. bruhn a/s hvor hun var driftsleder, skulle overtage ombygningen af airvan. hun havde ikke med opsigelsen af pendelmatic at gøre. hun vidste at der havde ‐ 11 ‐ været problemer med nogle af de dele som pendelmatic anvendte ved ombygningen. pendelmatic og ropox fik lejlighed til at byde på opgaven med levering af dele til airvan. grunden til at man afslog pendelmatics tilbud om levering af dele, var bl.a. at ropox var billigere, og at de i forvejen havde et samarbejde med selskabet. hun har været med til at lave en opgørelse over omkostninger i forbindelse med opbygningen af airvan‐bilerne. af opstillingen fremgår bl.a. at pendelmatic fik 1.700 kr. (4 timer a 425 kr.) per ombygning for montering af pumper, bælge og kitsæt. hun underskrev brevet af
  57. december 2004 med afslaget til pendelmatic. i brevet refereres til et møde den
  58. december
  59. på mødet talte de om hvad der var sket, og om at peugeot ikke ønskede at tage imod pendelmatics tilbud. pendelmatic vidste ikke hvem peugeots nye leverandør var. jan møller meddelte på et møde at han mente at have en aftale med peugeot om at han skulle levere dele og stå for ombygningen, men han nævnte ikke noget om designrettigheder. arbejderne med at indsætte luftaffjedring og adskillelse skal ikke nødvendigvis foretages af samme leverandør eller montør. der var problemer med pendelmatics luftaffjedringssystem. på det tidspunkt hvor ombygningen blev lagt ind i hendes afdeling, var problemet med luftaffjedringen hende bekendt ikke løst. de gav ikke ropox frie hænder til designet af ombygningskittet, for man skulle følge skats krav og holde sig til hvad der var godkendt, men ropox kom selvfølgelig med forslag, og peugeot kom også med forslag. peugeot valgte at få en lidt kraftigere bund. endvidere var der kosmetiske ændringer ved selve adskillelsen, hullerne blev anderledes i varerumsadskillelsen, og der var bedre udnyttelse af pladsen. der blev ikke ændret andet i det visuelle end hullerne. hun husker ikke at ropox blev orienteret om sagen ved landsskatteretten, men det blev de nok. hun var med til det første møde med ropox hvor pendelmatics produkt blev demonstreret i en bil hvor sættet allerede var bygget ind i. flemming pedersen indhentede tekniske oplysninger til ropox. tiden lige efter opsigelsen var hektisk. hun kan huske at der var i hvert fald to møder med pendelmatic hvor jan møller gjorde indsigelse mod opsigelsen. han gjorde peugeot opmærksom på at han havde indkøbt dele, og det var grunden til at peugeot ‐ 12 ‐ placerede en ordre hos pendelmatic. beslutningen blev formentlig truffet af thomas mikkelstrup. jens svane har forklaret at han er uddannet lastvognsmekaniker. han var ansat hos peugeot fra sommeren 2004 til efteråret
  60. han var produktchef på varebiler, herunder 307 airvan. samarbejdet med pendelmatic begyndte da jan møller henvendte sig til peugeot med forslag til at få bilen godkendt til gule plader. bilen havde været forsøgt godkendt én gang, men ombygningen blev underkendt i landsskatteretten, og peugeot havde opgivet at få bilen godkendt på gule plader. udviklingsarbejdet med pendelmatic stod på i 3½ måned. der var en forståelse mellem parterne om at pendelmatic skulle stå for ombygningen i længere tid. det var kun få hos peugeot der var bekendt med udviklingsarbejdet. der blev til en begyndelse lavet en aftale med pendelmatic om 1.500 biler. samarbejdet med pendelmatic blev opsagt fordi peugeot besluttede at man ville trække arbejdet med ombygning ind til sig selv, til en afdeling hvor man ombyggede postbiler, og hvor der var ledig kapacitet. han blev bedt om at meddele pendelmatic at samarbejdet ophørte. jan møller var ikke enig i opsigelsen, men kvitterede for modtagelsen. rettighederne til ombygningskittet tilhører pendelmatic; der har i hvert fald aldrig været diskuteret noget andet, heller ikke i forbindelse med opsigelsen. de havde ikke klager over pendelmatics arbejde, bortset fra ganske få problemer med luftaffjedringer der blev rettet af pendelmatic. efter opsigelsen af samarbejdet overtog den afdeling der foretog ombygning, opgaven. thomas mikkelstrup var chef for afdelingen og overtog den videre korrespondance med pendelmatic om de tilbageværende sæt. tidligere havde opgaven med ombygning ligget i den kommercielle afdeling, men nu gik den over til en teknisk afdeling. projektet var selvdrivende, bilerne solgte sig selv. vidnet fortsatte dog med sagen i landsskatteretten. i denne sag havde han en interesse i at der ikke blev ændret ved design, dimensioner eller andet, så der ikke krævedes en fornyet godkendelse. det var almindeligt kendt blandt dem der havde med sagen at gøre, at der ikke måtte ske ændringer. de nye ombygninger skulle ligne de tidligere. ‐ 13 ‐ flemming pedersen har forklaret at han er uddannet autoelektriker. han var ansat hos peugeot i 12 år fra 1994 til
  61. han kom med i projektet med ombygning af peugeot 307 til airvan i august 2004 for så vidt angår den fysiske ombygning. peugeot opsagde samarbejdet med pendelmatic fordi der var for mange problemer med luftaffjedringen. på det tidspunkt var der nok lavet ca. 750 biler. han var med i arbejdet med at få ropox til at levere ombygningsdele. ropox har formentlig fået et af pendelmatics kitsæt at se da de skulle afgive tilbuddet. ropox spurgte om der var rettigheder til sættet. svaret var benægtende. ropox leverede delene til peugeot som leverede delene videre til pendelmatic. de leverede 10‐20 sæt ad gangen sammen med luftaffjedringssæt, ledninger m.v. han var nede hos pendelmatic mange gange i den forbindelse. jan møller var til stede når han kom med delene. jan møller kom aldrig med indvendinger mod delene. det var jens svane der havde den daglige kontakt til pendelmatic. han er ikke enig med jens svane i at problemerne med luftaffjedringen var løst således som denne har forklaret. poul‐erik pedersen fik pendelmatics dele med til ropox i forbindelse med mødet med ropox. de havde et møde hos peugeot hvor de gennemgik alle delene som blev pakket på en palle der senere blev hentet af ropox med blik på udarbejdelse af tilbud. kjeld seidler har forklaret at han er uddannet mekaniker. han har været ansat hos peugeot i fem år fra
  62. i dag er han servicechef. i 2004 var han teknisk chef. han var med i projektet vedrørende airvan fra starten. peugeot opsagde pendelmatic som leverandør, for luftaffjedringen var ikke i en kvalitet som de kunne byde deres kunder. af den første produktion var alle biler inde til en ændring. han drøftede problemerne med jan møller, og de fandt en løsning, så de kunne få bilerne ud at køre, men kvaliteten var fortsat ikke tilfredsstillende. pumpen støjede meget, og i nogle tilfælde satte den sig fast. i første omgang lavede man nogle ændringer på den eksisterende pumpe, men på et tidspunkt besluttede de at finde en helt anden løsning. de henviste ikke til de tekniske problemer i forbindelse med opsigelsen. de fandt en anden leverandør der kunne levere en egnet pumpe. pendelmatic lavede også en del af ombygningerne senere med den anden leverandørs komponenter. ‐ 14 ‐ han har kun beskæftiget med spørgsmål vedrørende montering af selve varerums‐ adskillelsen. han vil tro at det varer omkring et par timer at montere kitsættet. luftaffjedringen og kitsættet kan monteres hver for sig. syn og skøn skønsmanden, industriel designer jakob brahe‐pedersen, har besvaret følgende spørgsmål: spørgsmål 1: er der efter syns‐ og skønsmandens opfattelse råderum for at skabe en individuel udformning af de fremlagte interiørprodukter, når der ses bort fra de dele af udformningen, der er bestemt af den tekniske funktion eller de elementer af produktets udseende, der nødvendigvis må reproduceres i deres nøjagtige form og dimensioner for, at produkterne kan indbygges i en bilmodel peugeot 307? syns‐ og skønsmanden bedes tage stilling til for hvilke af de enkelte interiørprodukter, der er råderum for at skabe en individuel udformning. svar: ja! der er efter min opfattelse rigeligt råderum til at skabe en individuel udformning af de frembragte interiørprodukter. det samlede interiørprodukt og dettes samlede oplevede værdi afspejles af forskellige og i forhold til hinanden sammensatte delelementer. hver af disse delelementer kan, desuagtet at bestemte fastgørelsespunkter og dimensioner skal overholdes, udføres på flere forskellige måder end de to omhandlede eksempler. der er i så henseende råderum til en individuel udformning af den øverste del af det samlede produkt (den del, som sidder lige bag førersædet) og der er råderum for en individuel udformning af den nederste vertikal stående del af produktet (den del der ligger bag begge forsæders ryg fra den ene side af bilen til den anden). der findes endvidere råderum til udformning af den horisontalt liggende og på bilens indvendige bund placerede emne. de to rørbøjler, som monteres indvendig i taget og som er forsynet med en på svejsede plader i hver side i hvilken der er på svejst bøsninger til fastgørelse, kan efter mit skøn også udformes anderledes. råderum findes også for at udforme stopholderen (den gule anordning) på en individuel måde uden at det efter mit skøn påvirker funktionen. spørgsmål 2 a: ‐ 15 ‐ har de af pendelmatic fremstillede interiørprodukter en sådan udformning, at der ikke før maj 2004 er offentliggjort et design, hvis karakteristiske træk kun på uvæsentlige punkter adskiller sig fra de karakteristiske træk ved de af pendelmatic fremstillede interiørprodukter? syns‐ og skønsmanden bedes ved besvarelsen af spørgsmålet alene inddrage de dele af de af pendelmatic fremstillede interiørprodukter, der ikke er bestemt af produkternes tekniske funktion, eller som ikke nødvendigvis må reproduceres i deres nøjagtige form og dimensioner for, at produkterne kan indbygges i en bilmodel peugeot
  63. såfremt det kun er enkelte af de af pendelmatic fremstillede interiørprodukter, der har en sådan udformning, at der ikke før maj 2004 er offentliggjort et design, hvis karakteristiske træk kun på uvæsentlige punkter adskiller sig fra de karakteristiske træk ved de af pendelmatic fremstillede interiørprodukter, spørges, hvilke disse er? svar: nej! og ja! pendelmatics produkter er ud fra en designmæssig betragtning karakteriseret derved, at de grundlæggende er fremstillet af tynde stålplader, som ved hjælp af en laserskæringsproces er forsynet med et antal og i forhold til hinanden nøje afstemte huller med en diameter på 34,7 mm. hullernes placering og størrelse i stålpladen danner et mønster. dette karakteristiske designelement ved udformning af en stålplade til opfyldelse af den grundlæggende funktion, er ved min registrering af tilsvarende bil interiørdele set i en bilmodel fra 2003 (bilag 12, toyota). at udstanse eller laserskære huller i en stålplade, som det i bilag 12 viste eksempel, samt vist i skønstemaets bilag 2 (delen bag førersædet) er blot en af mange mulige måder, hvorved man kan frembringe et karakteristisk designelement i omhandlede produkter. pendelmatics produkt er imidlertid sådan sammensat, at også den nederste, vertikalt stående og tværgående, og bagved begge forsæder placerede stålplade tillige er forsynet med samme karakteristiske hul perforeringer. dette efterlader en sammenhørighed i mellem de to stålplader og giver det samlede interiørprodukt en konsistens, som på den måde adskiller sig fra andre på markedet sete produkter anvendt til samme formål. spørgsmål 2 b: adskiller det helhedsindtryk, som de af pendelmatic fremstillede interiørprodukter giver en informeret bruger, sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af alle andre designs, som var offentliggjort før maj 2004? hvis ikke helhedsindtrykket af alle interiørprodukterne samlet over ‐ 16 ‐ for en informeret bruger adskiller sig fra andre designs, som var offentliggjort før maj 2004, spørges, om enkelte interiørprodukter hver for sig, og i givet fald hvilke, som dog gør? svar: ja! helhedsindtrykket adskiller sig især derved, at pendelmatics produkt tilvejebringer en designmæssig helhedsløsning på interiørproduktets funktion, som virker sammenhængende og til formålet velovervejet. dette er synliggjort ved, at de to grundelementer, den vertikalt stående stålplade bag førersædet og til taget placerede, samt den vertikalt stående og bagved begge forsæder placerede og lavere liggende stålplade har samme designmæssige udtryk ved deres karakteristiske hulperforeringer. spørgsmål 3: besidder de af pendelmatic fremstillede interiørprodukter efter syns‐ og skønsmandens opfattelse særpræg således, at de adskiller sig fra andre lignende produkter på markedet? hvis ikke alle interiørprodukterne samlet kan anses for at have særpræg og adskiller sig fra andre lignende produkter på markedet, spørges, om nogle af de enkelte interiørprodukter, og i givet fald hvilke, som dog kan? svar: ja! og nej som et samlet hele (overdel og underdel, som beskrevet i svar til spørgsmål 2 b), adskiller pendelmatics interiørprodukter sig fra andre lignende produkter på markedet. den nederste og vertikalt stående stålplade med hulperforeringer, der placeres bagved begge forsæder, besidder efter mit skøn et særpræg. og nej, hvis man alene ser på den ene af de to grundelementer i interiørproduktet, nemlig den vertikalt stående del, som sidder bagved førersædet, og som går til taget. de karakteristiske hulperforeringer, som stålpladen er forsynet med, er set før på markedet, som vist bilag 12 (toyota). spørgsmål 4: hvis spørgsmål 2a og 2b besvares bekræftende for alle eller enkelte interiørprodukter spørges, hvilke karakteristika, der betinger denne vurdering? ‐ 17 ‐ svar: de karakteristika, der betinger denne vurdering er måden, hvorpå man konsekvent har tilført et fælles designelement i de to stålplader så de, når de er sammensat, fremstår som et harmonisk hele. spørgsmål 5: hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende spørges, hvilke karakteristika, der betinger denne vurdering? svar: samme karakteristika, som beskrevet i svar til spørgsmål
  64. spørgsmål 6: hvis spørgsmål 2 a og 2 b samt/eller 3 besvares bekræftende, spørges, om de for pendelmatics interiørprodukter anførte karakteristika genfindes i de af ropox fremstillede og markedsførte interiørprodukter? svar: ja! det er min klare opfattelse. en meget stor del af de nævnte karakteristika genfindes i ropox’ interiørprodukter. spørgsmål 7: hvis spørgsmål 6 besvares bekræftende, spørges, om dette sammenfald af karakteristiske elementer indebærer, at aftagere vil forveksle ropox’ interiørprodukter med pendelmatics interiørprodukter? det bedes ved besvarelsen haves for øje, at aftagere typisk ikke vil se produkterne ved siden af hinanden samtidig. svar: ja! det er min klare opfattelse at dette sammenfald vil kunne få aftagere til at forveksle de to interiørprodukter, fordi de i det væsentlige har samme designmæssige udtryk. spørgsmål 8: ‐ 18 ‐ når der ses bort fra de dele, der er bestemt af den tekniske funktion eller de elementer af produktets udseende, der nødvendigvis må reproduceres i deres nøjagtige form og dimensioner for, at produkterne kan indbygges i en bilmodel peugeot 307, kan ropox efter syns‐ og skønsmandens opfattelse have udformet sine interiørprodukter uden at have haft kendskab til pendelmatics interiørprodukter? svar: nej! det er efter mit skøn lidet sandsynligt, at ropox ikke skulle have haft kendskab til pendelmatics interiørprodukter, set som et samlet hele. spørgsmål 9: på hvilke måder adskiller de af ropox fremstillede interiørprodukter sig fra de af pendelmatic fremstillede interiørprodukter? svar: ropox’ interiørprodukter adskiller sig fra pendelmatics interiørprodukter på flere måder: stålpladernes perforeringer er i ropox’ interiørprodukter udformet som aflange og skråtstillede huller, der er runde i hver ende med en radius på 12,4 mm. længden af hullerne i ropox’ interiørprodukter er 38,8 mm og bredden er 24,8 mm. stålpladernes perforeringer er i pendelmatics interiørprodukter udformet som runde huller med en diameter på 34,78 mm. i den stålplade, som går på tværs af begge forsæders ryglæn og vertikalt stående, er der i ropox’ version placeret 4 rækker af den type aflange huller, som før beskrevet. i alt 96 aflange huller. hullerne er placeret symmetrisk over hinanden. i den stålplade, som går på tværs af begge forsæders ryglæn og vertikalt stående, er der i pendelmatics version placeret 5 rækker af den type runde huller, som før beskrevet. i alt 142 runde huller. hullerne er placeret over hinanden, men forskudt med en radius. i begge tilfælde er hullerne placeret i den øverste halvdel af nævnte stålplade. i ropox’ version dækker de aflange huller et areal på ca. 18 x 115,5 cm, mens de runde huller i pendelmatics version dækker et areal på ca. 20 x 121,5 cm. den interiørdel, som placeres bagved førersædet og vertikalt stående, og som når til loftet, er i ropox’ version fremstillet med de før omtalte aflange huller, og som er lagt i lige ‐ 19 ‐ rækker lodret og vandret uden at være forskudt fra hinanden. i alt 46 af disse huller dækker lidt over halvdelen af denne stålplades areal. hullerne i den tilsvarende del af pendelmatics interiørprodukter er runde, som beskrevet ovenfor, og er sat i rækker, hvor hver anden række er forskudt med en halv hul diameter. hullerne i denne af pendelmatic fremstillede stålplade er forsynet med 150 af før nævnte huller, og som dækker det størst mulige areal af stålpladen. farvesætningen på ropox’ interiørprodukter skønnes at være en anelse lysere i sin nuance end pendelmatics. den af ropox fremstillede gule stopholder er udformet af et stykke fladjern med en tykkelse på 4,1 mm og forsynet med et stort hul i den ene ende og et lille hul i den anden ende. fladjernets ydre kontur bevæger sig på denne stopholder i et cirkelslag rundt om de to huller. den af pendelmatic fremstillede gule stopholder er udformet af et stykke fladjern med en tykkelse på 4,1 mm og forsynet med et stort hul i den ene ende og et lille hul i den anden ende. fladjernets ydre kontur bevæger sig på denne stopholder rundt om de to huller ved at være skåret skråt af i en 45° vinkel i forhold til længderetningen på hver side af hullerne. jakob brahe‐pedersen har forklaret at han ikke har fundet et lignende design forud for offentliggørelsestidspunktet med sammenkobling af de to plader bag førersædet. han har undersøgt andre producenters afskærmninger bl.a. via internettet. tidsforbruget til udvikling af designet kan meget vel være som forklaret af jan møller. det er som anført ikke sandsynligt at ropox kunne lave sit design uden kendskab til pendelmatics. det der navnlig er fælles for produkterne, er perforeringen af begge stykker som adskillelsen består af. begge har runde (aflange eller cirkulære) huller som giver designet et organisk præg. perforeringen er ikke bestemt af adskillelsens tekniske funktion. hvis man af praktiske grunde, fx for at få ventilation, ønskede en perforering, kunne den være lavet på mange andre måder. under alle omstændigheder var det ikke nødvendigt med perforering af såvel over‐ som underdel. han har ikke opmålt størrelsen af de enkelte dele så nøjagtigt at han kan sige om pendelmatics og ropoxʹ stykker passer sammen og kan monteres sammen eller kombineres. argumenter ‐ 20 ‐ pendelmatic har gjort gældende at pendelmatic har udviklet og formgivet fire interiørdele til peugeot 307, bestående af en varerumsbund, en varerumsadskillelse, en tagbøjle og en stropholder. efter syns‐ og skønserklæringen, som der i det hele henvises til, må retten lægge til grund at pendelmatics interiørdele som er udviklet af jan møller der har lagt et par hundrede timers arbejde i udformningen, nyder designretlig beskyttelse, jf. designforordningens artikler 4, 5 og
  65. designet er nyt og har individuel karakter og opfylder dermed kravene i forordningen. interiørdelene har endvidere særpræg der berettiger til beskyttelse efter markedsføringslovens §
  66. pendelmatic har ikke overdraget sin eneret til interiørdelene til ropox eller til peugeot. ropox har forsætligt eller groft uagtsomt krænket pendelmatics eneret til fremstilling, markedsføring, salg m.v. af pendelmatics interiørdele. der skal derfor også nedlægges forbud mod ropox’ fremstilling, markedsføring, salg m.v. af interiørdele der krænker pendelmatics eneret. ropox har handlet ansvarspådragende ved at kopiere pendelmatics interiørdele. at der foreligger en kopi, fremgår klart af skønsmandens erklæring. det eneste der adskiller de to interiørdele fra hinanden, er udformningen af hullerne. det er en slavisk kopiering eller en særdeles nærgående efterligning. der er også en rimelig forklaring på efterligningen, for det var for peugeot afgørende at bilen med ropox’ dele ikke adskilte sig fra bilen som den var med pendelmatics dele; hvis der var forskel, kunne man få problemer i forhold til skat. der foreligger ikke passivitet fra pendelmatics side. jan møller blev bekendt med ropox’ produktion i maj 2005 og protesterede straks over for peugeot og gjorde gældende at han havde rettighederne til produktet. sidste levering fra pendelmatic til peugeot skete i november
  67. peugeot bestilte på ny tilbehørsdele i februar
  68. fornyet indsigelse skete ved pendelmatics advokats brev af
  69. februar
  70. der foreligger langt fra en passivitet der kan få retsvirkninger. erstatningspåstanden angår kun interiørdelen, ikke luftpuderne. der kan i det hele henvises til den fremlagte opgørelse og til jan møllers forklaring da der foreligger en (grov) krænkelse af pendelmatics rettigheder, skal der tillægges pendelmatic et passende vederlag. ‐ 21 ‐ ropox: der skal under alle omstændigheder ske frifindelse for påstand 2, da en eventuel beskyttelse for et ikke‐registreret design på tre år nu er udløbet. i øvrigt bestrides det at varerumsadskillelsen er beskyttet som ikke registreret design, ligesom det bestrides at den er beskyttet efter markedsføringsloven. nyhedskravet i designforordningen er ikke opfyldt; varerumsadskillelsen var beregnet til indbygning i en færdigproduceret bil med et bestemt udseende og bestemte mål, og udformningen af adskillelsen er stort set dikteret af at delene skal kunne bygges ind i bilen. tekniske løsninger beskyttes ikke af designretten. produkterne i denne sag er dikteret af kravene fra skat, af typegodkendelsen og af at man skulle holde sig inden for bilens fikspunkter. udstansning af huller i en stålplade der er en del af en varerumsadskillelse er set før maj 2004, nemlig på en toyota‐model. efter skønsmandens opfattelse er det karakteristiske ved pendelmatics produkt at der er huller i begge lodrette plader, mens tagbøjlen, stropholderen og varerumsbunden efter erklæringen ikke synes at være en del af det karakteristiske design. individualitetskravet i designforordningen er heller ikke opfyldt. de af pendelmatic producerede dele ikke er udtryk for nogen selvstændig skabende indsats. delene adskiller sig ikke væsentligt fra andre lignende dele til ombygning af personbiler til varebiler, et design handler om det ydre, og en designret forudsætter at man kan se designet under almindelig brug. når produkterne er monteret i en 307 airvan, er varerumsadskillelsen kun delvist synlig, og varerumsbunden er stort set ikke synlig da der ved normal brug ligger en måtte over. der er endvidere en designmæssigt relevant forskel på produkternes karakteristiske dele, hullerne. de er cirkulære på pendelmatics produkt og aflange, ellipsoide, på ropox’. hullerne er endvidere placeret i forskellige mønstre, og der er et stykke uden huller på ropox’ varerumsadskillelse. markedsføringsloven giver ikke en eneretsbeskyttelse som sådan. en beskyttelse efter markedsføringsloven forudsætter en aktuel konkurrencesituation. men ingen af parterne har markedsført deres produkter. der foreligger heller ikke snyltning eller markedsfortrængning. fortrængningen skete fordi peugeot ville have en anden leverandør, dvs. at ropox har ikke trængt sig på. ‐ 22 ‐ det gøres videre gældende at der i hvert fald var en stiltiende aftale mellem pendelmatic og peugeot om overdragelse af rettigheder til peugeot, i det omfang rettigheder findes. hvis det antages at der foreligger rettigheder der tilkommer pendelmatic, og hvis disse måtte være krænket af ropox, gøres det gældende at pendelmatic ved passivitet har mistet retten til at hævde disse rettigheder over for ropox. endvidere gøres gældende at ropox har været i god tro. ropox har handlet i henhold til opdrag fra peugeot og måtte gå ud fra at pendelmatic som har installeret ropox’ dele, accepterede anvendelsen af disse. pendelmatic har ikke reageret over for ropox; fra ropox’ side spurgte man peugeot om der var rettigheder og fik at vide at det var der ikke. en sanktionsfastsættelse skal ske efter dansk lovgivning, jf. designforordningen artikel 89, stk. 1, litra d. der er ikke grundlag for hverken vederlag eller erstatning. ropox har ikke handlet culpøst. ropox har ikke fortrængt pendelmatic fra markedet; pendelmatic havde en aftale med peugeot om levering af 1.500 adskillelser. de er leveret, og dermed havde pendelmatic ikke yderligere krav i forhold til peugeot og altså heller ikke om at levere yderligere varerumsadskillelser til peugeot der valgte ropox som leverandør på dette område. der foreligger heller ikke markedsforstyrrelse, for der var ikke noget marked for pendelmatics produkter at forstyrre. pendelmatics erstatningskrav bestrides også størrelsesmæssigt; det er helt utilstrækkeligt dokumenteret. hertil kommer at pendelmatic ved straks at gøre indsigelser kunne have bragt ropox’ påståede krænkelse til standsning og dermed have begrænset sit påståede tab. pendelmatic er heller ikke berettiget til vederlag. et vederlag kan ikke fastsættes til en andel af et udokumenteret omsætningstab. rettens begrundelse og resultat retten kan tiltræde skønsmandens opfattelse hvorefter det der særligt karakteriserer pendelmatics produkt, er at den nederste del af varerumsadskillelsen er forsynet med samme karakteristiske perforeringer som den øverste del, og at dette giver en samhørighed mellem de to stålplader. retten kan endvidere tiltræde at produktet derved designmæssigt på offentliggørelsestidspunktet i maj 2004 adskilte sig fra andre produkter på markedet. ‐ 23 ‐ varerumsadskillelsens dimensioner er i vidt omfang bestemt af bilens dimensioner og lovgivningsmæssige krav til sådanne bildele, men det fremgår klart af det præsenterede materiale at en adskillelse kan udformes på mange, indbyrdes meget forskellige måder. varerumsadskillelsen havde således en individuel karakter på tidspunktet for offentliggørelsen af designet. den var også designmæssigt ny på dette tidspunkt. ganske vist er der fundet en adskillelse på en toyotamodel der var karakteriseret ved at være en metalplade med cirkulære perforeringer, men den var ikke udformet med gennemgående perforeringer på den nederste del af adskillelsen hvilket er en ikke uvæsentlig del af det der designmæssigt er det særegne ved pendelmatics produkt. pendelmatics adskillelse var derfor beskyttet som et ikke registreret ef‐design fra maj 2004 indtil maj
  71. denne beskyttelse kan ikke udstrækkes til at omfatte gulvpladen eller stropholderen der ikke fremtræder med træk der gør dem individuelle. ropox’ adskillelse er forskellig fra pendelmatics ved at hullerne er aflange og placeret i et andet mønster ligesom der i den øvre del af adskillelsen er et stykke der ikke er perforeret. efter en samlet vurdering af de to adskillelser må det imidlertid fastslås at ropox’ adskillelse er udformet i overensstemmelse med de karakteristiske elementer i pendelmatics design. det må videre under henvisning til bl.a. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 8 fastslås at dette må bero på en kopiering, jf. designforordningens artikel 19, stk.
  72. pendelmatics påstand 1 tages derfor til følge, dog med den ændring at anerkendelsen sættes i datid da beskyttelsen ophørte i maj
  73. pendelmatics kontraktrettigheder i forhold til peugeot var ophørte på det tidspunkt hvor ropox begyndte at levere til peugeot der havde valgt dette selskab som leverandør i stedet for pendelmatic. der foreligger derfor ikke en retsstridig markedsfortrængning fra ropox’ side. heller ikke de øvrige markedsføringsretlige synspunkter der er anført i denne henseende fra pendelmatics side, kan føre til at der er grundlag for en erstatning for markedsfortrængning. pendelmatic har derfor kun ret til rimeligt vederlag for ropox’ benyttelse af pendelmatics design, og dette vederlag skal beregnes i forhold til prisen for de designbeskyttede dele af sættet, dvs. for adskillelsen med den dertil knyttede tagbøjle. i mangel af nærmere oplysninger skønner retten at værdien heraf per styk ikke overstiger ‐ 24 ‐ 1.500 kr. en rimelig licens vil, også under hensyn til at det drejer sig om en begrænset leverance, kunne sættes til 5 %. vederlagskravet for salg af 851 sæt fastsættes derfor til 63.825 kr. der forrentes som påstået. da beskyttelsen af det ikke registrerede design som nævnt ophørte i maj 2007, kan pendelmatics påstand 2 ikke tages til følge. efter sagens udfald skal hver part bære egne omkostninger. da pendelmatic har fået medhold i det designretlige spørgsmål, og da det afholdte syn og skøn har været et hensigtsmæssigt middel til sagens oplysning, skal ropox erstatte pendelmatic selskabets udgifter til syn og skøn der i alt er opgjort til 55.471,50 kr. thi kendes for ret:
  74. ropox a/s skal anerkende at de af ropox a/s fremstillede interiørdele til bilmodellen peugeot 307 som vist i bilag 3‐4 udgjorde en krænkelse af pendelmatic productions a/s’ eneret til de af selskabet formgivne interiørdele til bilmodellen peugeot 307 som vist i bilag 1‐
  76. ropox a/s frifindes for pendelmatic productions a/s’ påstand
  78. ropox a/s skal til pendelmatic productions a/s betale 63.825 kr. med procesrente fra den
  79. november
  81. ropox a/s skal til pendelmatic productions a/s betale udgifter til syn og skøn med 55.471,50 kr. beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
  82. i øvrigt skal hver part bære egne sagsomkostninger. ‐ 25 ‐ christian hvidt jens feilberg søren rathmann (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.