højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt tirsdag den

1. juni 2012 sag 345/2011 foreningen "watzerath parken” c/o flemming johnsen (advokat lars kjeldsen) mod global wind power a/s, global wind power invest a/s og global wind power deutschland g.m.b.h. (advokat lars carstens for alle) i tidligere instans er afsagt kendelse af vestre landsrets
2. afdeling den
3. september
4. i påkendelsen har deltaget tre dommere: per walsøe, jon stokholm og vibeke rønne. påstande kærende, foreningen "watzerath parken” c/o flemming johnsen (herefter ”watzerath par- ken”), har nedlagt påstand om, at vestre landsret skal fastsætte følgende for så vidt angår del- tagerne i gruppesøgsmålets sikkerhedsstillelse: ”tilmelding til gruppesøgsmålet vil blive betinget af, at gruppemedlemmet stiller en sikkerhed for sagsomkostningerne på 1.000 kr. for hver 1/100 af en vindmølle, som gruppemedlemmet ejer, med mindre gruppemedlemmet har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen, eller gruppesøgsmålet opfylder betingelserne for fri proces, og gruppemedlemmet opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.” sikkerheden skal stilles kontant over for vestre landsret eller i form af en tidsubestemt bankgaranti på anfordringsvilkår. - 2 - de indkærede, global wind power a/s, global wind power invest a/s og global wind po- wer deutschland g.m.b.h. (herefter global wind power), har nedlagt principal påstand om stadfæstelse, subsidiært at sikkerheden for gruppemedlemmerne fastsættes til et lavere beløb end bestemt ved den indkærede kendelse men til et højere beløb end påstået af watzerath par- ken, mere subsidiært, at den indkærede kendelse ophæves for så vidt angår bestemmelsen om fastsættelse af sikkerhedsstillelsen til 3.000 kr. for hver 1/100 af en vindmølle som gruppe- medlemmet ejer, og sagen hjemvises til landsretten med henblik på fastsættelse af sikkerheds- stillelsen efter de principper, som højesteret måtte fastsætte. retsgrundlag sikkerhedsstillelse for gruppedeltagerne er fastsat i medfør af retsplejelovens § 254 e, stk.
5. § 254 e, stk. 2, 5, 6 og 7,
6. pkt., har følgende ordlyd: ”stk.
7. retten kan i forbindelse med udpegningen af grupperepræsentanten eller efter udløbet af fristen for at tilmelde sig henholdsvis framelde sig gruppesøgsmålet, jf. stk. 6 og 8, bestemme, at grupperepræsentanten skal stille sikkerhed for de sagsomkostninger, grupperepræsentanten kan blive pålagt at betale til modparten. sikkerhedens art og stør- relse fastsættes af retten. stilles sikkerheden ikke, og udpeges der ikke en anden gruppe- repræsentant, afvises sagen. stk.
8. gruppesøgsmålet omfatter de gruppemedlemmer, der har tilmeldt sig gruppe- søgsmålet, jf. stk. 6 og 7, medmindre retten bestemmer, at gruppesøgsmålet skal omfatte de gruppemedlemmer, der ikke har frameldt sig gruppesøgsmålet, jf. stk.
9. stk.
10. retten fastsætter en frist for ved skriftlig meddelelse at tilmelde sig gruppesøgs- målet. retten bestemmer, hvortil tilmelding skal ske. retten kan undtagelsesvis tillade, at tilmelding sker efter fristens udløb, hvis særlige grunde tager for det. stk.
11. retten kan bestemme, at tilmelding til gruppesøgsmålet skal være betinget af, at gruppemedlemmet stiller en af retten fastsat sikkerhed for sagsomkostninger, medmin- dre gruppemedlemmet har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostninger ved sagen, eller gruppesøgsmålet opfylder betingelserne for fri proces efter §§ 327-329 og gruppemedlemmet opfylder de økonomiske betingelser efter §
12. […]” i retsplejelovens § 254 j er fastsat bestemmelser om ankebehandling af gruppesøgsmål. i § 254 j stk. 1, 3 og 4, hedder det: ”stk.
13. ankes en dom i et gruppesøgsmål af grupperepræsentanten, finder § 254 e, stk. 5-9, tilsvarende anvendelse. - 3 - stk.
14. ankes en dom i et gruppesøgsmål af gruppens modpart, behandles anken efter reglerne om gruppesøgsmål. stk.
15. reglerne i § 254 c, § 254 e, stk. 2 og 3, og §§ 254 f-254 i finder tilsvarende an- vendelse under anken. reglerne i § 368, stk. 1,
16. pkt., og stk. 2, finder ikke anvendel- se.” reglerne om gruppesøgsmål blev indført i retsplejeloven på grundlag af forslag nr. 41 af
17. oktober 2006 til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (gruppesøgsmål mv.). i de almindelige bemærkninger er under punkt 3.1.
18. anført bl.a. (folketingstidende 2006-07, tillæg a, s. 1382 ff.): ”for personer eller virksomheder, der bliver mødt med krav, opstår betænkelighederne ved gruppesøgsmål i forhold til risikoen for at blive mødt med uberettigede krav. efter retsplejerådets opfattelse kan der således ikke rettes principielle indvendinger mod den effektivisering, der ligger i en kollektiv gennemførelse af krav, der hver især efter gæl- dende materielle retsregler er berettigede. problemstillingen udspringer imidlertid af det grundlæggende forhold, at det er van- skeligt på forhånd at vurdere, om et krav er berettiget eller ej – det er netop det, rets- sagen skal afklare. der er med andre ord en procesrisiko, og den procesrisiko indgår i parternes overvejelser, når de tager stilling til, om de vil indgå et forlig. spørgsmålet er, om gruppesøgsmål i sammenligning med individuelle søgsmål på urimelig måde for- rykker balancen mellem parterne med hensyn til den økonomiske risiko ved retssagen, således at sagsøgte udsættes for et urimeligt pres under forligsforhandlinger. det er efter retsplejerådets opfattelse vanskeligt at sige, om indførelse af regler om gruppesøgsmål vil bevirke en urimelig forrykning af balancen mellem parterne, men ri- sikoen herfor kan ikke uden videre afvises. ganske vist vil situationen være anderledes end i usa, hvor erstatningsniveauet generelt ligger væsentligt højere end i danmark, og hvor sagsøgeren i et gruppesøgsmål som hovedregel ikke skal betale sagsomkostninger til modparten eller salær til egen advokat, hvis sagen tabes. men afhængig af, hvordan regler om gruppesøgsmål nærmere udformes, vil man også i danmark kunne komme i en situation, hvor de personer, der rejser krav i et gruppesøgsmål, hver især løber en meget lille risiko, mens den person, der bliver mødt med et krav, løber en meget stor ri- siko, eventuelt så stor, at vedkommende vil gå konkurs, hvis risikoen realiseres. dette betyder, at krav vil kunne blive rejst på et spinkelt grundlag, fordi det reelt ikke koster gruppemedlemmerne noget at tabe sagen, samtidig med, at konsekvenserne for sagsøgte af at tabe sagen er så alvorlige, at sagsøgte kan føle sig tvunget til at indgå for- lig, selv om risikoen for, at sagsøgte taber sagen, er lille. selv en lille risiko for at gå konkurs som følge af et tabt gruppesøgsmål kan sætte virksomhedens udvikling i stå i den periode, gruppesøgsmålet verserer ved domstolene. retsplejerådet har lagt vægt på, at det i givet fald sikres, at gruppesøgsmål ikke kan misbruges til at »presse« erhvervsvirksomheder til at indgå forlig om uberettigede krav. rådet foreslår således bl.a., at retten særskilt skal godkende, at et søgsmål behandles efter reglerne om gruppesøgsmål, at grupperepræsentanten kan pålægges at stille sik- - 4 - kerhed for de sagsomkostninger, som vedkommende kan blive pålagt at betale til sag- søgte, hvis sagen helt eller delvist tabes [...]” i de almindelige bemærkninger under punkt 3.1.7 hedder det bl.a. (folketingstidende, tillæg a, side 1384): ”med hensyn til risikoen for ”misbrug” af muligheden for at anlægge gruppesøgsmål lægger justitsministeriet vægt på, at der foreslås en række betingelser for anlæg af et gruppesøgsmål, herunder at retten skal godkende, at sagen er egnet som gruppesøgsmål, og kontrolmekanismer i øvrigt bl.a. vedrørende rettens godkendelse af grupperepræ- sentanten og rettens procesledelse. justitsministeriet er enig med retsplejerådet i, at ri- sikoen for, at uberettigede krav bliver gennemtvunget, derved i væsentlig grad imøde- gås. retsplejerådets forslag er udformet ud fra en samlet afvejning af en række relevante hensyn, der må indgå i vurderingen af, om der i dansk ret bør indføres regler om grup- pesøgsmål, og justitsministeriet finder, at der med retsplejerådets forslag er udformet en model, der både indebærer en styrket behandling af ensartede krav og samtidig i me- get vidt omfang imødegår den misbrugsrisiko, de kunne være. justitsministeriet er således enig i retsplejerådets generelle synspunkter og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 og 12 (forslag til retsplejelovens kapitel 23 a og § 400, stk.3), og bemærkningerne hertil.” i de almindelige bemærkninger er under punkt 3.6.1 anført bl.a. (folketingstidende 2006-07, tillæg a, s. 1396): ”retsplejerådet finder, at retsplejelovens almindelige regler om sagsomkostninger som udgangspunkt også bør anvendes i gruppesøgsmål. de hensyn, der ligger bag de grundlæggende regler om sagsomkostninger, jf. herved kapitel 7 i retsplejerådets be- tænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje iii, gør sig efter rådets opfat- telse i lige så høj grad gældende i gruppesøgsmål som i individuelle søgsmål. […] der er […] ikke grundlag for at forbedre sagsøgtes muligheder for at få dækket sine omkostninger ud over, hvad der følger af retsplejelovens almindelige regler, eksempel- vis med hensyn til udgifter til advokatbistand, der ikke nødvendigvis erstattes fuldt ud, men alene med et »passende beløb«.” i de specielle bemærkninger til § 254 e, stk. 7, er anført bl.a. (folketingstidende 2006-07, til- læg a, s. 1414): - 5 - ”stk. 7 giver mulighed for at betinge tilmelding til gruppesøgsmålet af, at gruppemed- lemmet stiller en af retten fastsat sikkerhed for sagsomkostninger. krav om sikkerheds- stillelse for sagsomkostninger vil navnlig være relevant, hvis gruppemedlemmets krav har en vis størrelse. hvis kravet derimod er beskedent, bør der ikke stilles krav om sik- kerhedsstillelse. det er ikke udelukket, at nogle gruppemedlemmer afkræves sikker- hedsstillelse, mens andre ikke afkræves sikkerhedsstillelse.” i de specielle bemærkninger til § 254 j, er anført bl.a. (folketingstidende 2006-07, tillæg a, s. 1427): ”den foreslåede bestemmelse indeholder regler om anke af domme i gruppesøgsmål, hvor anken behandles efter reglerne om gruppesøgsmål. den foreslåede § 254 k inde- holder en subsidiær adgang til individuel anke, hvis et gruppemedlems krav ikke er om- fattet af en anke efter den foreslåede § 254 j. stk. 1 og 2 angår anke, der iværksættes på vegne af et eller flere gruppemedlemmer, mens stk. 3 angår anke, der iværksættes af gruppens modpart mod et eller flere gruppe- medlemmer. stk. 4 indeholder fælles regler for ankesager, der behandles efter reglerne om gruppesøgsmål. stk. 1 angår anke, der iværksættes af grupperepræsentanten. grupperepræsentanten kan anke hele dommen eller dele af dommen. grupperepræsentantens anke kan dermed vedrøre alle gruppemedlemmer, nogle gruppemedlemmer eller ét gruppemedlem. det er i relation til ankebeføjelsen uden betydning, om grupperepræsentanten selv har krav, der er omfattet af anken. når grupperepræsentanten anker, finder § 254 e, stk. 5-9, tilsvarende anvendelse. dette indebærer, at retten fastsætter en frist for tilmelding eller framelding fra anken (afhængig af, om gruppesøgsmålet blev gennemført efter tilmeldingsmodellen eller frameldingsmodellen i første instans) og kan fastsætte, at tilmelding til anken skal være betinget af sikkerhedsstillelse, medmindre gruppemedlemmet har en retshjælpsforsik- ring eller anden forsikring, der dækker omkostninger ved sagen, eller ankesagen opfyl- der de materielle betingelser for fri proces og gruppemedlemmet opfylder de økonomi- ske betingelser for fri proces. endvidere skal de gruppemedlemmer, der er omfattet af anken, underrettes om anken, fristen for tilmelding henholdsvis framelding og et even- tuel krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for tilmelding. [...] stk. 3 bestemmer, at hvis en dom i et gruppesøgsmål ankes af gruppens modpart, behandles anken efter reglerne om gruppesøgsmål. dette gælder, uanset om modpartens anke vedrører alle, nogle eller ét gruppemedlem. appellantens modpart (indstævnte) er grupperepræsentanten fra første instans, der således fortsat repræsenterer de gruppe- medlemmer, hvis krav er omfattet af anken, herunder hvis der kun er tale om ét grup- pemedlem. det er uden betydning, om grupperepræsentanten selv har krav, der er om- fattet af anken inden for rammerne af modpartens anke, kan grupperepræsentanten gentage sine påstande fra første instans, uden at der skal gennemføres en tilmeldings- eller framel- dingsprocedure, og uden at grupperepræsentanten kan afkræves sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger. - 6 - [...] stk. 4,
19. pkt., regulerer, hvad det vil sige, at en anke behandles efter reglerne om grup- pesøgsmål. stk. 4 gælder både for grupperepræsentantens anke efter stk. 1, andres anke på vegne af et eller flere gruppemedlemmer efter stk. 2 og modpartens anke efter stk.
20. under en sådan anke efter reglerne om gruppesøgsmål finder reglerne om kravene til grupperepræsentanten og om udskiftning af grupperepræsentanten tilsvarende anvendel- se, jf. henvisningen til §§ 254 c og 254 e, stk. 2 og
21. henvisningen til § 254 e, stk. 2, om sikkerhedsstillelse skal forstås på den måde, at ret- ten (kun) kan træffe bestemmelse om sikkerhedsstillelse i forbindelse med en udpegning af en grupperepræsentant og/eller efter udløbet af en tilmeldings- eller frameldingsfrist efter § 254 e, stk. 6 eller
22. anker grupperepræsentanten fra første instans efter stk. 1, skal der ikke udpeges nogen grupperepræsentant. derimod skal der gennemføres en til- meldings- eller frameldingsprocedure, og der vil derfor efter udløbet af fristen kunne træffes bestemmelse om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger. ved anke efter stk. 2 skal der både udpeges en grupperepræsentant og gennemføres en tilmeldings- eller fra- meldingsprocedure, og der er derfor to muligheder for at træffe bestemmelse om sikker- hedsstillelse. ved modpartens anke efter stk. 3 kan der derimod ikke træffes bestemmel- se om sikkerhedsstillelse. dog vil der altid kunne træffes bestemmelse om sikkerheds- stillelse, hvis der udpeges en ny grupperepræsentant efter § 254 e, stk.
23. […] med hensyn til sagsomkostninger er det kun gruppemedlemmer, der er omfattet af an- ken, der kan pålægges sagsomkostninger for ankebehandlingen eller pålægges større sagsomkostninger for behandlingen i tidligere instans end fastsat i den tidligere instans. de samlede sagsomkostninger, som et gruppemedlem pålægges, kan ikke overstige det maksimum, som fremgår af § 254 f, stk. 3.” anbringender watzerath parken har navnlig anført, at sagsomkostninger i gruppesøgsmål skal udmåles samlet og ikke for hver enkelt gruppedeltager, hvorved bemærkes, at gruppesøgsmålet mak- simalt kan omfatte 40 gruppedeltagere og en værdi på 94 mio. kr. sagsomkostningerne i den foreliggende sag skal udmåles efter de principper, der anvendes i tilsvarende sager om store værdier, jf. retsplejerådets betænkning 1436 om reform af den civile retspleje iv, 2005, side 376 f. og højesterets praksis, navnlig u 2010.
24. retten skal herefter udøve et skøn over, hvilke sagsomkostninger man med rimelighed kan forvente, at der tilkendes de indkærede når henses til sagens samlede omfang, karakter og det med sagen forbundne arbejde. det fremgår i øvrigt ikke af retsplejelovens § 254 e, stk. 2 og stk. 7, hverken af ordlyden eller forarbejder- ne, hvorledes sikkerhedsstillelsen skal udmåles. det er forudsat, at sikkerhedsstillelsen ikke - 7 - skal udmåles således, at den med sikkerhed kan dække alle sagsomkostninger, idet der ellers ikke ville være behov for bestemmelsen i § 254 f, stk.
25. endvidere skal sikkerhedsstillelsen ikke dække sagsomkostninger i to instanser, som global wind power har anført. landsrettens skøn er udøvet på samme grundlag som det materiale, der foreligger for højeste- ret, og landsretten har således ikke bedre indblik i de problemstillinger sagen drejer sig om. der er derfor ikke grundlag for, at højesteret viser tilbageholdenhed i prøvelsen af landsret- tens skøn. den samlede sikkerhedsstillelse bør herefter ikke udgøre et beløb større end 1,5 mio. kr., svarende til 600 timers arbejde, hvoraf grupperepræsentanten allerede har stillet 200.000 kr. global wind power har navnlig anført, at sikkerheden skal fastsættes således, at der opnås reel og fuld sikkerhed for, at der ikke lides tab ved gennemførelsen af gruppesøgsmålet, så- fremt de vinder sagen. formålet med sikkerhedsstillelse er at sikre den sagsøgte part mod tab for så vidt angår tilkendte sagsomkostninger. der må derfor ske en udmåling, der er så rigelig, at den med sikkerhed imødegår risikoen for sådanne tab. i denne sag er grupperepræsentanten næppe kapitaliseret ud over det nødvendige. global wind power har derfor ikke udsigt til at opnå betaling fra grupperepræsentanten udover 200.000 kr. gruppemedlemmernes sikker- hedsstillelse kan ikke efterfølgende reguleres, og sikkerheden skal derfor udmåles således, at den rummer en passende margin. watzerath parken har anmodet om, at sikkerheden fortrins- vis stilles af gruppedeltagerne, hvilket må indebære, at denne ikke efterfølgende kan påberåbe sig, at sikkerheden for gruppedeltagerne skal sættes lavt, fordi det er muligt efterfølgende at justere grupperepræsentantens sikkerhed i opadgående retning. det er ikke i forarbejderne anført, at sikkerhedsstillelsen skal være begrænset til at dække sagsomkostninger i en instans. ved fastsættelsen af sikkerhedsstillelsen er det nødvendigt at tage højde for, at sagen kan behandles i to instanser. i modsat fald vil global wind power ikke have sikkerhed for sagsomkostningerne, som selskaberne måtte blive tilkendt i forbindel- se med deres anke til højesteret. der må ved beregningen af sikkerheden også tages hensyn til, at der må forventes at blive iværksat syn og skøn i sagen, som i øvrigt må forventes at blive omfangsrigt både med hensyn til sagsforberedelse og hovedforhandling. der må endvidere tages hensyn til, at sagsværdien - 8 - vil blive reduceret, hvis ikke alle tilmelder sig søgsmålet. sagen vil kunne få det udfald, at nogle af investorerne får medhold og andre ikke. hvis det bliver udfaldet, skal sikkerheds- stillelsen for de, der taber sagen, være tilstrækkelig til at dække disses del af sagsomkostnin- gerne. det er ikke muligt at skønne med blot nogenlunde sikkerhed om det forventede tidsforbrug i sagen, og der kan ikke rettes berettigede indvendinger mod det skøn, som landsretten har ud- øvet i forbindelse med fastsættelsen af sikkerhedsstillelsen. højesterets begrundelse og resultat efter retsplejelovens § 254 e, stk. 7, kan retten bestemme, at tilmelding til gruppesøgsmål skal være betinget af, at gruppemedlemmet stiller sikkerhed for sagsomkostninger. i medfør af § 254 j, stk. 1, finder denne bestemmelse tilsvarende anvendelse, hvis en dom i et gruppesøgs- mål ankes af grupperepræsentanten, mens det ikke er tilfældet, hvis dommen ankes af grup- pens modpart, jf. § 254 j. stk.
26. efter formålet med kravet om sikkerhedsstillelsen, ordlyden af § 254 e, sammenholdt med § 254 j, og forarbejderne hertil, finder højesteret, at sikkerhedsstillelsen efter § 254 e, stk. 7, skal fastsættes således, at den alene omfatter sagsomkostninger i forbindelse med sagens be- handling i en instans. efter det oplyste kan gruppesøgsmålets samlede værdi, såfremt alle potentielle gruppedeltage- re tilmelder sig dette, ansættes til 94 mio. kr. sikkerhedsstillelsen må herefter fastsættes skønsmæssigt under en vis hensyntagen til sagens værdi samt under hensyn til sagens omfang og karakter og det med sagen forbundne arbejde. efter en samlet vurdering finder højesteret herefter, at den sikkerhed, som landsretten har bestemt, at gruppemedlemmerne skal stille som betingelse for at tilmelde sig gruppesøgs- målet, skal fastsættes til 1.200 kr. pr. 1/100 af en vindmølle, som gruppemedlemmet ejer. højesteret har herved også lagt vægt på, at landsretten i forbindelse med fastsættelsen af den foreløbige sikkerhed for grupperepræsentanten til 200.000 kr. har bemærket, at sikkerheden kan reguleres, når det endelige deltagerantal i gruppesøgsmålet kendes. - 9 - thi bestemmes: vestre landsrets kendelse stadfæstes med den ændring, at det beløb, som gruppemedlemmer- ne skal stille som sikkerhed for sagsomkostningerne, fastsættes til 1.200 kr. for hver 1/100 vindmølle, som gruppemedlemmet ejer.