← Danmark

højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt fredag den

  1. december 2012 sag 299/2012 ejerforeningen rytterparken m.fl. (advokat nicolai thorninger) mod tinglysningsretten (selv) i tidligere instanser er truffet afgørelse af tinglysningsretten den
  2. februar 2012 og kendelse af vestre landsrets
  3. afdeling den
  4. maj
  5. i påkendelsen har deltaget tre dommere: poul søgaard, vibeke rønne og michael rekling. påstande kærende, ejerforeningen rytterparken m.fl., har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved vestre landsret. indkærede, tinglysningsretten, har påstået stadfæstelse. anbringender ejerforeningen rytterparken m.fl. har navnlig anført, at kæremålet er iværksat rettidigt, idet begrebet ”vedkommende” i tinglysningslovens § 36 skal forstås som ”kærende”. ejerforenin- gen rytterparken m.fl. har subsidiært anført, at kæremålet bør admitteres, da det må anses for undskyldeligt, at de kærende ikke har iværksat kære inden for kærefristen. de kærende har henvist til, at de ikke har haft nogen mulighed for at gøre sig bekendt med tinglysningsafgø- relsen inden for kærefristen. - 2 - tinglysningsretten har anført, at kærefristen på 2 uger i tinglysningslovens § 36 skal regnes fra datoen for meddelelsen om tinglysning til anmelder. kærefristen er derfor overskredet, og det er uden betydning, hvornår de kærende har fået kendskab til tinglysningen. højesterets begrundelse og resultat efter tinglysningslovens § 36 regnes kærefristen på 2 uger fra ”den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende”. højesteret tiltræder, at ”vedkommende” må forstås som anmelderen af det dokument, som er begæret tinglyst. da kæreskriftet først er modtaget af tinglysnings- retten den
  6. april 2012, er kæremålet iværksat for sent. højesteret tiltræder endvidere, at der ikke er grundlag for undtagelsesvis at tillade kære efter kærefristens udløb. højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for landsret eller højesteret.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.