← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

- mae udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den 22. februar 2016. t-16-12 nuevolution a/s (advokat jakob krag nielsen) mod 1) chemgene holding aps (advokat jacob ørndrup

ugyldighedsregler - er alene beskyttelsespræceptive. aftaler i strid med sådanne regler anses altså kun for ugyldige, hvis den beskyttede part gør dette gældende. den beskyttede part har af samme grund mulighed for at ratihabere (godkende) en sådan aftale, selvom denne i udgangspunktet er ugyldigt stiftet. som for andre beskyttelsespræceptive regler gælder, at reglerne ikke på forhånd kan fraviges ved aftale. en aftales parter kan således på tidspunktet for afta- lens indgåelse ikke gyldigt vedtage, at deres aftale ikke skal kunne tilsidesættes i medfør af ugyldighedsreglerne, jf. aftalelovsbetænkningen, side 10 [ms s. 67], lynge andersen

(2012), side 114 [ms s. 530], og gomard
(2015), side 157 [ms s. 698]. en aftale, som forliger en tvist mellem to parter, er naturligvis underlagt samme ugyldig- hedsregler som andre aftaler. uanset om man skriver ”til fuld og endelig afgørelse” eller lignende i en forligsaftale, udelukker dette ikke, at aftalen kan være ugyldig. det samme gælder for indenretlige forlig – retsforlig - hvis gyldighed ligeledes bedøm- mes efter de almindelige ugyldighedsregler. også retsforligs bindende virkning følger altså den materielle rets regler om ugyldighed og ikke procesrettens regler om retskraft, jf. gomard
(2013), side 633-635 [ms s. 635-637]. et retsforlig kan derfor lige som andre af- taler være ugyldigt eller falde bort på grund af ophævelse som følge af misligholdelse. spørgsmålet om et retsforligs gyldighed kan forelægges domstolene på sædvanlig vis, jf. hertil retsplejelovens § 270, stk. 2, og gomard
(2013), side 889-890 [ms s. 650-651]. selvom forligsaftaler i almindelighed tilsigter at være en endelig afgørelse af en tvist, er det således muligt at genoptage tvisten, såfremt forliget er ugyldigt eller falder bort på grund af ophævelse som følge af misligholdelse. til sammenligning kan nævnes, at selv en endelig afgørelse truffet af højesteret, samt afgørelser, hvor anke er udelukket, kan genoptages, hvis betingelserne i retsplejelovens § 399 er opfyldt. se som eksempel u.2014.3228h [ms s. 249-251], hvor højesteret genoptog en sag, hvori højesteret tidligere havde afsagt en endelig afgørelse. baggrunden for højesterets beslutning om genoptagel- se var, at en part havde afgivet forkerte oplysninger i forbindelse med den oprindelige sag. ligesom det ikke er muligt på tidspunktet for en (forligs)aftales indgåelse gyldigt at ved- tage, at (forligs)aftalen ikke skal kunne tilsidesættes i medfør af ugyldighedsreglerne, er det heller ikke muligt at give afkald på retten til ekstraordinær genoptagelse og anke, jf. retsplejelovens § 399, stk. 5. - 23 - aftalen af 14. august 2007 (bilag a) afskærer således ikke nuevolution fra at gøre sine ugyldigheds- og misligholdelsesindsigelser gældende, og retten bør foretage en materiel prøvelse af spørgsmålet om ugyldighed og adgangen til ophævelse som følge af mislig- holdelse, jf. gomard
(2013), side 889-890 [ms s. 650-651]. det følger af

forarbejder, at ugyldighedsbestemmelserne i

kapi- tel 3 i almindelighed rammer den givne aftale som helhed, jf. aftalelovsbetænkningen, side 32 [ms s. 89]. aftaler i strid med lov eller ærbarhed (dl 5-1-2) dl 5-1-2 har følgende ordlyd: ”alle contracter, som frivilligen giøris af dennem, der ere myndige, og komne til deris lavalder, være sig kiøb, sal, gave, mageskifte, pant, laan, leje, forpligter, forløfter og andet, ved hvad navn det nævnis kand, som ikke er imod loven, eller ærbarhed, skulle holdis i alle deris ord og puncter, saa som de indgangne ere.” det følger af dl 5-1-2, at kontrakter, som er ”imod loven, eller ærbarhed”, ikke er bin- dende for løftegiver. reglen er præceptiv, og løfter i strid med dl 5-1-2 kan ikke ratiha- beres, jf. ussing

(1950), side 240-241 [ms s. 375-375], lynge andersen
(2012), side 114 [ms s. 530], og gomard
(2015), side 125-126 [ms s. 681-682]. strid med loven foreligger naturligvis, hvis loven udtrykkeligt forbyder løftet eller afta- len, eller hvis aftaleindgåelsen er strafsanktioneret. forbuddet mod konkurrencebegræn- sende aftaler i konkurrencelovens § 6 er illustrerende for begge tilfældegrupper, se hertil §§ 6, stk. 5, og 23. løfter, der fremmer lovstridig adfærd, er ligeledes ugyldige som stridende mod loven. forbuddet mod afgivelse af urigtige erklæringer til det offentlige er illustrerende, jf. straf- felovens §§ 158 og 163 [ms s. 35-36+ og us regler om ”duty of disclosure, candor, and good faith”, jf. bilag 32 *ms s. 53-57]. hvad der er i strid med ærbarhed må afgøres efter en objektiv målestok, ud fra befolk- ningens almindelige moralopfattelse. der kan ikke lægges vægt på en enkelt kontrahents opfattelse. derimod kan der tages hensyn til den almindelige opfattelse hos en ensartet kreds af personer, jf. hertil ussing
(1950), side 190 [ms s. 352], lynge andersen
(2012), side 243 [ms s. 611] og gomard
(2015), side 186 [ms s. 727]. løfter i strid med loven vil ofte også være i strid med ærbarhed. det følger af den omtvistede aftale (bilag a), at nuevolution ikke må oplyse tredjemand om eller medvirke til, at andre oplyser tredjemand om, at det er henrik pedersen og ikke peter birk rasmussen, der er rette opfinder til opfindelsen. aftalen tilsigter således efter sit indhold, at nuevolution selv afgiver urigtige oplysninger til eller medvirker til at an- dre afgiver urigtige oplysninger til blandt andet offentlige myndigheder om de rette op- finderforhold. dette er åbenlyst i strid med både lov og ærbarhed, jf. de umiddelbart ovenfor anførte bestemmelser. - 24 - det er videre i strid med ærbarhed, at henrik pedersen som beskrevet først uberettiget tilegnede sig det formelle ejerskab til patenterne, og dernæst i forbindelse med indgåel- sen af aftalen at krævede, at nuevolution forpligtede sig til ikke efterfølgende at tage skridt til klarlæggelse af det rette opfinderskab og dermed den skete besvigelse. i al fald disse bestemmelser er således også ugyldige. det bemærkes i denne forbindelse, at hen- rik pedersens opfandt opfindelsen på et tidspunkt, hvor han hos nuevolution var ansat i en betroet stilling som chief scientific officer med ansvar for virksomhedens ip-strategi, herunder med ansvar for loyalt at lede udviklingen og sikringen af virksomhedens im- materielle aktiver. der gælder i denne forbindelse en streng norm til at handle ærbart – og i øvrigt også loyalt, hæderligt og i overensstemmelse med redelig handlemåde - og henrik pedersen var naturligvis underlagt en pligt til af egen drift samt sandfærdigt og loyalt at oplyse nuevolution om sin opfindelse. konkurrencebegrænsende aftaler (konkurrencelovens § 6 og teuf artikel 101) konkurrencelovens § 6, stk. 1, indeholder følgende forbud mod konkurrencebegrænsen- de aftaler: ”§ 6, stk.
  1. det er forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirek- te har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.” traktaten om den europæiske unions funktionsmåde (teuf) artikel 101 (tidligere arti- kel 81), indeholder følgende tilsvarende bestemmelse om forbud mod konkurrencebe- grænsende aftaler, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater: ”artikel 101
  2. alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje kon- kurrencen inden for det indre marked, er uforenelige med det indre marked og er for- budt *…+.” udtrykket ”til formål eller til følge” indebærer, at der er tale om alternative kriterier. for- buddet rammer således både aftaler mv., der tilsigter begrænsninger, selv om de ikke får denne virkning, og aftaler mv., der har sådanne virkninger, uanset intentionerne. en aftale mellem to konkurrenter, hvorefter den ene part uden legitim grund påtager sig at undlade at anvende en given teknologi vil udgøre en konkurrencebegrænsning i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, og/eller teuf artikel 101 og vil derfor i udgangspunk- tet være ugyldig efter konkurrencelovens § 6, stk. 5, og den tilsvarende bestemmelse i teuf artikel 101, stk.
  3. blandt eksempler på en sådan legitim grund, der kan legitimere en konkurrencebegræn- sende aftale, er tilstedeværelsen af et gyldigt patent. udgangspunktet vil her være, at pa- tenthaver kan forbyde tredjemand at udnytte den patenterede teknologi. som det mindre i det mere kan patenthaver eksempelvis give tredjemand (altså en licenstager) tilladelse (altså en licens) til at udnytte teknologien inden for et begrænset teknologisk felt. en så- dan aftale om begrænset licens indebærer aftalemæssigt en konkurrencebegrænsende forpligtelse til kun at udnytte den patenterede teknologi inden for et begrænset teknolo- gisk felt. forudsætningen for, at en sådan aftale er gyldig, beror i sagens natur på, at li- - 25 - censgiveren har retmæssig adkomst til en gyldig patentret. licenstageren kan ikke gyl- digt afskæres fra at udfordre, hvorvidt forudsætningen er opfyldt. opfindelsen omfattet af patenterne er gjort af henrik pedersen, og rettighederne til op- findelsen ejes efter henrik pedersens ansættelseskontrakt af nuevolution. nuevolution har derfor i udgangspunktet fuld frihed til at udnytte opfindelsen. den omtvistede aftale (bilag a) indebærer imidlertid, at nuevolution ikke må udnytte opfindelsen på det ikke-farmaceutiske område, og at nuevolutions udnyttelse på det farmaceutiske område kræver (i) en up-front betaling på 900.000 kr., og (ii) en på nærme- re vilkår fastlagt royaltybetaling på 5 % af nettoavance på markedsførte produkter (afta- lens punkt 3). aftalen har derfor til både formål og følge, at nuevolutions konkurrencekraft begrænses. grundlaget for denne indskrænkning er en patentret, som chemgene/henrik pedersen er uden retmæssig adkomst til, og hvis gyldighed kan anfægtes som følge af forkerte oplys- ninger om opfinderskab (patentlovens § 52, jf. § 1). der er således ingen legitim begrun- delse for den konkurrencebegrænsning, der følger af aftalen, og aftalen er derfor ugyldig, jf. konkurrencelovens § 6, stk. 5, og teuf, artikel 101, stk.
  4. svig (

§ 30

)

§ 30indeholder følgende bestemmelse om ugyldighed som følge af svig: ”§ 30.

en viljeserklæring er ikke bindende for afgiveren, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, har fremkaldt den ved svig eller har indset eller burdet indse, at den var frem- kaldt ved svig fra tredjemands side. stk. 2. har den, til hvem erklæringen er afgivet, svigagtigt givet urigtige oplysninger om omstændigheder, som kan antages at være af betydning for erklæringen, eller gjort sig skyldig i svigagtig fortielse af sådanne omstændigheder, anses erklæringen for at være fremkaldt ved den således udviste svig, medmindre det gøres antageligt, at denne ikke har indvirket på erklæringen.” ved ”svig” forstås en retsstridig fremsættelse mod bedre vidende af urigtige oplysninger eller bevidst fortielse af sandheden som middel til at fremkalde en viljeserklæring, jf. us- sing

(1950), side 140 [ms s. 325], lynge andersen
(2012), side 156 [ms s. 544], og gomard
(2015), side 140 [ms s. 689]. det følger af § 30, stk. 1, at når viljeserklæringen må anses for fremkaldt ved svigen, er den ugyldig. med andre ord så skal svigen have været i hvert fald medbestemmende ved den pågældendes beslutning, jf. aftalelovsbetænkningen, side 35 [ms s. 92]. den løftegiver, der har været udsat for et svigagtigt forhold, har bevisbyrden for, at sådant forhold er udvist. når dette er bevist, er det imidlertid op til den, der har anvendt svigen, at bevise, at viljeserklæringen ikke er fremkaldt ved den udviste svig, jf. § 30, stk. 2 og aftalelovsbe- tænkningen, side 35 [ms s. 92]. hensynet bag

§ 30

er at modvirke, at urigtige oplysninger anvendes som løf- testang i aftaleforhandlinger. en løftemodtagers forsøg på anvendelse af urigtige oplys- ninger som løftestang fører efter § 30 til, at løftegiver som udgangspunkt kan anfægte af- talens gyldighed. i modsætning til straffelovens § 279 om (fuldbyrdet) bedrageri er det - 26 - uden betydning for spørgsmålet om svig, hvorvidt de urigtige oplysninger rent faktisk bringer løftemodtager i en vildfarelse, jf. definitionen af ”svig” ovenfor. udgangspunktet om aftalens ugyldighed modificeres efter § 30 kun i situationer, hvor løftemodtager kan bevise, at hans løgn konkret var uden betydning for løftegivers erklæring. henrik pedersens opfandt opfindelsen på et tidspunkt, hvor han hos nuevolution var ansat i en betroet stilling som chief scientific officer, og hvor han naturligvis var underlagt en pligt til af egen drift samt sandfærdigt og loyalt at oplyse nuevolution om sin opfin- delse. forud for og under forhandlingen af aftalen (bilag a) oplyste henrik pedersen, at han ikke var opfinder til opfindelsen. oplysningen blev fremsat og fastholdt, selvom henrik pedersen vidste, at oplysningen var forkert, idet han var opfinder, og selvom henrik pedersen vidste, at nuevolution efter henrik pedersens ansættelseskontrakt var ejer af rettighederne til opfindelsen. henrik pedersen vidste derfor også, at såfremt han fortalte sandheden, ville nuevolution umiddelbart kunne hævde sin ejendomsret til op- findelsen og dermed patenterne, og chemgene/henrik pedersen ville i så fald følgelig ik- ke have noget at licensere til nuevolution. nuevolutions accept af aftalen er derfor frem- kaldt ved henrik pedersens svig, hvilket henrik pedersen vidste på aftaletidspunktet. aftalen kan således anses for ugyldig efter

§ 30

. generalklausulerne (

§§ 33

og 36 samt forudsætningslæren)

§ 33

§ 33

indeholder følgende generalklausul om aftaler stridende mod alminde- lig hæderlighed: ”§ 33. selv om en viljeserklæring ellers måtte anses for gyldig, kan den, til hvem erklæ- ringen er afgivet, dog ikke påberåbe sig den, når det på grund af omstændigheder, som forelå, da erklæringen kom til hans kundskab, og hvorom han må antages at have været vidende, ville stride imod almindelig hæderlighed, om han gjorde den gældende.” ved bedømmelsen af, om

§ 33

finder anvendelse, er det afgørende den al- mindelige samfundsmorals opfattelse af, hvad der er ”hæderligt”, jf. aftalelovsbetænknin- gen, side 35 [ms s. 94], ussing

(1950), side 171-172 [ms s. 333-334], og lynge andersen
(2012), side 181-182 [ms s. 555-556].

§ 33supplerer svigsreglen i § 30.

baggrunden for indførelsen af § 33 var så- ledes blandt andet et ønske om at undgå modsætningsslutninger fra reglerne om svig, tvang og udnyttelse, jf. aftalelovsbetænkningen, side 35 [ms s. 94]. ligesom det er tilfældet for dl 5-1-2 er standarden for almindelig hæderlighed objektiv og må fastsættes ud fra de normer, som hersker inden for det givne område, jf. hertil af- talelovsbetænkningen, side 74 [ms s. 94], ussing

(1950), side 171 [ms s. 333], og lynge an- dersen
(2012), side 181-182 [ms s. 555-556]. aftaler, som det er urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre gældende (

§ 36

)

§ 36

indeholder følgende ugyldighedsbestemmelse relateret til urimelige af- taler: - 27 - ”§

  1. en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. det samme gælder andre retshandler. stk.
  2. ved afgørelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, afta- lens indhold og senere indtrufne omstændigheder.” til forskel fra

§§ 30

og 33 finder § 36 også anvendelse i relation til omstæn- digheder, som er opstået efter aftalens indgåelse, jf. § 36, stk. 2. bestemmelsen i § 36 fastsætter to forskellige betingelser som retsstiftende kendsgerning for hel eller delvis tilsidesættelse eller (anden) ændring af aftalen: (

  1. i)urimeligt eller (
  2. ii)i strid med redelig handlemåde at gøre aftalen gældende. ordlyden af § 36 peger for det første på, at byrden for løftegiveren er urimelig bedømt al- lerede på tidspunktet for indgåelsen af aftalen eller er blevet det senere. ordlyden peger for det andet på, at løftemodtagerens adfærd med at fremkalde og fastholde løftet er i strid med redelig handlemåde. ligesom det er tilfældet for dl 5-1-2 og § 33 anvender § 36 objektive retlige standarder, jf. lynge andersen

(2012), side 198 [ms s. 572]. forudsætningslæren som et delvist overlappende supplement til

ugyldighedsregler finder ligele- des forudsætningslæren anvendelse. ifølge denne lære bliver en løftegiver ikke bundet ved sit løfte, såfremt hans urigtige eller bristende forudsætning var ”bestemmende, ken- delig og relevant”, jf. ussing

(1950), side 457ff [ms 428ff], lynge andersen
(2012), side 192- 193 [ms s. 566-567], og gomard
(2015), side 194ff [ms s. 735ff]. heri ligger, at løftemodta- ger vidste eller burde vide, at den urigtige/bristende forudsætning var medbestemmende for løftegivers afgivelse af viljeserklæringen, og at det er løftemodtager, som er nærmest til at bære risikoen herfor. forudsætningslæren finder ligesom

§ 36

også anvendelse i relation til om- stændigheder, der ligger efter aftalens indgåelse. forudsætningslæren kan ligeledes an- vendes såvel til at tilsidesætte en aftalemæssig forpligtelse som til at justere aftalen, jf. us- sing

(1950), side 481ff [ms s. 452ff] og lynge andersen
(2012), side 196 [ms s. 570]. retlig kvalificering af de grunde, der er anført ovenfor i punkt 0-0, må anses som værende i strid med al- mindelig hæderlighed samt både urimeligt og i strid med redelig handlemåde, at henrik pedersen som beskrevet i punkt 0 løj om sit opfinderskab til opfindelsen for derefter at indgå og som beskrevet i punkt 0 forsøgt at håndhæve aftalen fremlagt som bilag a. afta- len kan derfor anses som ugyldig efter

§ 33såvel som § 36.

af de samme grunde kan aftalen anses som ugyldig efter forudsætningslæren, idet henrik pedersens løgn om opfinderskab var bestemmende for nuevolutions accept af aftalen. dette var ken- deligt for chemgene/henrik pedersen. relevanskriteriet er videre opfyldt, idet det selv- følgelig må falde tilbage på chemgene/henrik pedersen, at de bevidst afgav urigtige op- lysninger om opfinderskabet. chemgene/henrik pedersens misligholdelse - 28 - nuevolutions har ovenfor i punkt 0 beskrevet de forhold, som førte til indgåelse af afta- len mellem på den ene side nuevolution og på den anden side henrik pedersen og chemgene. som anført i stævningen, side 6, samt ovenfor i punkt 0, kan det retrospektivt konstate- res, at chemgene/henrik pedersen i december 2011 havde misligholdt sin forpligtelse til at orientere nuevolution om udviklingen i den amerikanske patentsag, jf. herved aftalens punkt 3.4. chemgene/henrik pedersens misligholdelse indebar, at nuevolution i decem- ber 2011 ikke var bekendt med status for ansøgningsprocessen i usa. som anført ovenfor i punkt 0 indleverede nuevolution med hjemmel i aftalen – og i øv- rigt også med henrik pedersens telefoniske samtykke – en afledt us ansøgning. dette førte chemgene/henrik pedersen til i 2012 uhjemlet at meddele nuevolution, at aftalen var ophævet. samtidig truede chemgene/henrik pedersen nuevolution med anlæg af fogedforbudssag. chemgene/henrik pedersen søgte i denne forbindelse uretmæssigt at opnå yderligere betalinger fra nuevolution som betingelse for at trække sin ophævelse tilbage og undlade anlæg af fogedforbudssag. disse forhold indebærer i sig selv og i øv- rigt også hver for sig, at chemgene/henrik pedersen må anses for væsentligt at have mis- ligholdt sine forpligtelser efter aftalen, hvorfor nuevolution kan ophæve aftalen, se hertil ussing

(1967), side 94 [ms s. 483], iversen
(2000), side 145 [ms s. 507] og gomard
(2011), side 118 [ms s. 514]. nuevolution er derfor berettiget til at anfægte opfinderskab og ejen- domsret til patenterne. særlige bemærkninger til chemgene/henrik pedersens hovedanbringender i proces- skrift g ad ugyldighed chemgene/henrik pedersens hovedanbringender chemgene/henrik pedersen bestrider i processkrift g, punkt 2.1, at aftalen kan anses for ugyldig som følge af svig. det anføres konkret: ”selv hvis det antages, at der før forligsaftalens indgåelse blev udvist svig af henrik pe- dersen (hvilket som nævnt pure bestrides), bevirker dette ikke, at forligsaftalen i dag er ugyldig. de sagsøgte henviser herved til tre forhold: for det første er

§ 30

ikke anvendelig i den foreliggende situation, hvor nuevolution ikke var i nogen vildfarelse i forhold til spørgsmålet om opfinderskab. for det andet har den påståede svig ikke fremkaldt nuevolutions viljeserklæring, jf. her- ved

§ 30, stk.

1. for det tredje afskærer forligsaftalen nuevolution fra at påberåbe sig svig, idet nuevolu- tion ikke var i nogen vildfarelse i forhold til spørgsmålet om opfinderskab og desuagtet valgte at indgå forligsaftalen på de vilkår, som faktisk fremgår af aftalen.” chemgene/henrik pedersens standpunkt er altså, at selvom det lægges til grund, at der ”før forligsaftalens indgåelse blev udvist svig af henrik pedersen”, så indebærer dette ikke, at nuevolution kan anfægte aftalens gyldighed. - 29 - udgangspunktet for chemgene/henrik pedersens argumentation er således, at selvom henrik pedersen retsstridigt og mod bedre vidende fremsatte urigtige oplysninger om, at det var peter birk rasmussen og ikke henrik pedersen selv, der var opfinder, og selvom dette skete som middel til hos nuevolution at fremkalde den viljeserklæring, som aftalen er udtryk for, så er aftalen ikke ugyldig. i relation til chemgene/henrik pedersens første argument om, at

§ 30

”ikke [er] anvendelig i den foreliggende situation, hvor nuevolution ikke var i nogen vildfarelse i forhold til spørgsmålet om opfinderskab”, bemærkes følgende: udgangspunktet for chemgene/henrik pedersens argumentation er som anført, at hen- rik pedersen har udvist svig. aftalen er herefter ugyldig efter

§ 30

, medmin- dre chemgene/henrik pedersen kan bevise, at nuevolutions viljeserklæring ikke er fremkaldt ved den udviste svig. nuevolution forstår derfor chemgene/henrik pedersens standpunkt derhen, at det gøres gældende, at nuevolutions viljeserklæring ikke er fremkaldt ved den af henrik pedersen udviste svig. chemgene/henrik pedersens første og andet argument udgør således det samme anbringende, nemlig at der ikke er årsagssammenhæng mellem henrik pedersens svig og nuevolutions viljeserklæring. chemgene/henrik pedersen har bevisbyrden for dette forhold, og for at løfte bevisbyrden skal chemgene/henrik pedersen gøre det anta- geligt, at henrik pedersens svig ikke har indvirket på nuevolutions erklæring. bedømmelsen af dette standpunkt skal ske på grundlag af de faktiske omstændigheder anført ovenfor i punkt 0, herunder navnlig: ”alex haahr gouliaev var skeptisk overfor henrik pedersens og peter birk rasmussens samstemmende forklaring, men alex haahr gouliaev havde ingen klare beviser for, at henrik pedersen var opfinder, og han kunne på det foreliggende grundlag ikke udeluk- ke, at peter birk rasmussen var opfinder. det var vurderingen, at henrik pedersen og pe- ter birk rasmussens samstemmende forklaringer indebar, at nuevolution under en rets- sag dengang ikke kunne bevise, at henrik pedersen var rette opfinder. for at eliminere enhver potentiel usikkerhed om nuevolutions freedom to operate indgik nuevolution og chemgene/henrik pedersen i 2007 den som bilag a fremlagte aftale, hvorefter nuevolution fik licens til patenterne mod indledningsvist at betale en licensaf- gift på 900.000 kr. henrik pedersen gentog under forhandlingen af aftalen, at han ikke var opfinder. denne oplysning er skrevet direkte ind i aftalen, hvor henrik pedersen oplyser, at ”han ikke er opfinder eller medopfinder til de opfindelser, som der er ansøgt om patentbeskyttelse på i henhold” til patenterne. oplysningen er altså fremsat og fastholdt, selvom henrik pe- dersen vidste, at oplysningen var forkert, idet han var opfinder, og selvom henrik peder- sen vidste, at nuevolution efter henrik pedersens ansættelseskontrakt var ejer af rettig- hederne til opfindelsen. henrik pedersen vidste derfor også, at såfremt han fortalte sandheden, ville nuevolution umiddelbart kunne hævde sin ejendomsret til opfindelsen og dermed patenterne, og chemgene/henrik pedersen ville i så fald følgelig ikke have noget at licensere til nuevolution. hvis henrik pedersen ærligt havde oplyst nuevolu- tion om, at han selv var opfinder, ville nuevolution naturligvis ikke have indgået afta- len.” - 30 - det må selv efter en ligefrem vurdering af de anførte omstændigheder lægges til grund, at nuevolutions viljeserklæring blev fremkaldt af henrik pedersens svig. heri ligger selvfølgelig også, at chemgene/henrik pedersen ikke har bevist, at henrik pedersens svig ikke har indvirket på nuevolutions erklæring. chemgene/henrik pedersen eventuel- le forsøg på at bevise, at henrik pedersens svig ikke har indvirket på nuevolutions er- klæring, falder i øvrigt uden for rammen for nærværende delhovedforhandling. i relation til chemgene/henrik pedersens bemærkning i processkrift g, punkt 2.1, side 4, 3. afsnit, om, at det for nuevolution ”var ønsket om at sikre sig freedom to operate, der var be- stemmende for beslutningen om at indgå aftalen”, bemærkes som også anført ovenfor, at be- hovet for at sikre sig en licens og derved eliminere enhver potentiel usikkerhed om nue- volutions ”freedom to operate” under patenterne notorisk opstod som en umiddelbar og direkte følge af henrik pedersens svig. hvis henrik pedersen i overensstemmelse med sandheden og sin loyalitetspligt havde fortalt, at han var rette opfinder, ville nuevolution uden videre kunne håndhæve sin ejendomsret til opfindelsen omfattet af patenterne og dermed vindicere patenterne, jf. bl.a. patentlovens § 53. der ville i en sådan situation al- drig være opstået et behov til at indgå nogen licensaftale med nuevolutions ansatte chief scientific officer henrik pedersen. i relation til chemgene/henrik pedersens tredje argument om, at ”forligsaftalen [afskærer] nuevolution fra at påberåbe sig svig, idet nuevolution ikke var i nogen vildfarelse i forhold til spørgsmålet om opfinderskab og desuagtet valgte at indgå forligsaftalen på de vilkår, som faktisk fremgår af aftalen”, bemærkes følgende:

§ 30

er beskyttelsespræceptiv og kan ikke på forhånd fraviges til skade for nuevolution, som relativt til chemgene/henrik pedersen er den beskyttede part. eventu- elle bestemmelser i aftalen, hvorefter nuevolution afskæres fra at anfægte aftalens gyl- dighed som følge af henrik pedersens svig, er derfor uden videre ugyldige (dl 5-1-2). det er altså irrelevant og i øvrigt cirkulært at overveje, hvorvidt bestemmelser i aftalen om, at nuevolution ikke kan anfægte aftalen på grundlag af henrik pedersens svig, er ugyldige som følge af henrik pedersens svig. de mange formuleringer i aftalen, som tilsigter at afskære adressering af de rette opfin- derforhold, og som i øvrigt af let forståelige grunde blev indføjet efter krav fra chemge- ne/henrik pedersen, indebærer ingen modificering af det anførte. uanset disse formule- ringer og formuleringer om, at aftalen er indgået til fuld og endelig afgørelse af parternes tvister, så gælder de almindelige ugyldighedsgrunde, og nuevolution har, som anført ovenfor i punkt 0, adgang til en materiel prøvelse heraf. chemgene/henrik pedersens tredje argument smelter således sammen med det to første argumenter og går altså – hvis det overhovedet skal give nogen mening - på, at chem- gen/henrik pedersen gør gældende, at der ikke er årsagssammenhæng mellem henrik pedersens svig og nuevolutions viljeserklæring. dette spørgsmål er behandlet ovenfor. chemgene/henrik pedersens synspunkt om ”manglende vildfarelse” i processkrift g chemgene/henrik pedersen standpunkt om, at nuevolution indgik aftalen uden at være i nogen vildfarelse, er som allerede anført irrelevant ved bedømmelsen af ugyldighed ef- ter

§ 30

. standpunktet angår videre et faktuelt forhold om en aktørs viden og er undtaget fra bevisførelse, jf. retsbogen af

  1. oktober 2015, punkt
  2. nuevolutions sags- fremstilling herom lægges under delhovedforhandlingen uprøvet til grund. - 31 - uanset den manglende juridiske relevans er chemgene/henrik pedersens synspunkt bemærkelsesværdigt. chemgene/henrik pedersen mener øjensynligt, at aftalerettens reg- ler beskytter chemgene/henrik pedersen, som har brugt urigtige oplysninger som løfte- stang for at opnå en viljeserklæring fra nuevolution, der på tidspunktet for erklæringens afgivelse nok var særdeles skeptisk over for oplysningernes rigtighed, men som samtidig på det foreliggende grundlag ikke kunne udelukke, at peter birk rasmussen var opfin- der, og som vurderede, at henrik pedersen og peter birk rasmussens samstemmende forklaringer indebar, at nuevolution under en retssag dengang ikke kunne bevise, at henrik pedersen var rette opfinder. det er øjensynligt videre chemgene/henrik pedersen standpunkt, at aftaleretten beskytter chemgene/henrik pedersen mod, at aftalens ugyl- dighed konstateres på det tidspunkt, hvor nuevolution via peter birk rasmussens nye forklaring får kundskab om henrik pedersens udåd og dermed adgang til beviser, som godtgør denne. chemgene/henrik pedersens synspunkt om ”manglende forbehold” i processkrift g chemgene/henrik pedersen anfører i processkrift g, punkt 2.1, side 5,
  3. sidste afsnit: ”det er også væsentligt, at nuevolution, uanset at man mente, at henrik pedersen var opfinder eller medopfinder og ikke troede på henrik pedersens angivelse af det modsat- te, indgik forligsaftalen uden nogen form for forbehold.” hertil bemærkes, at nuevolutions faktuelle forståelse og vurdering af situation er sam- menfattet ovenfor i punkt
  4. henrik pedersens svig førte af de anførte grund til, at nue- volution accepterede forligsaftalen for at eliminere enhver usikkerhed om sin freedom to operate. det fremgår af både aftalen og dens forarbejder, at nuevolution indgik aftalen med det klarest tænkelige forbehold, nemlig ved i præamblen at give udtryk for nuevo- lution betydelige skepsis over for henrik pedersens angivelse af ikke at være rette opfin- der, og samtidig insistere på, at henrik pedersen i præambel entydigt bekræftede sit standpunkt om ikke at være opfinder. chemgene/henrik pedersens ”indrettelsessynspunkt” i processkrift g chemgene/henrik pedersen anfører i processkrift g, punkt 2.1, side 5, sidste afsnit ff.: ”under sådanne omstændigheder, hvor nuevolution faktisk ikke var i nogen vildfarelse i forhold til spørgsmålet om opfinderskab og desuagtet valgte at indgå forligsaftalen på de foreliggende vilkår og uden forbehold af nogen art, er det uforeneligt med princippet om aftalers bindende virkning, hvis nuevolution efter en årrække alligevel skal kunne for- tryde aftalen og påberåbe sig svig om, hvorvidt henrik pedersen var opfinder eller med- opfinder. aftalen kan ikke tilsidesættes som ugyldig efter

§ 30

i lyset af nue- volutions egne forhold og egen adfærd både før og efter forligsaftalens indgåelse. i denne forbindelse bemærkes også, at parterne nu i mere end otte år har indrettet sig på, at spørgsmålet om opfinderskab og ejendomsret blev endeligt afgjort ved forligsaftalen.” nuevolution bemærker indledningsvist, at spørgsmål om fortabelse af rettigheder eller indsigelser som følge af forældelse eller passivitet ikke er omfattet af nærværende delho- vedforhandling. - 32 - chemgene/henrik pedersens synspunkt må herefter forstås som et subsidiært anbrin- gende om, at nuevolution efterfølgende har godkendt aftalen ved ratihabition. dette kræver i sagens natur afgivelse af et gyldigt ratihabitionsløfte. dette er ikke sket, hvilket let indses af den simple grund, at henrik pedersen stadig fastholder sit urigtige stand- punkt om ikke selv at være opfinder. aftalen kan i øvrigt tillige anses for ugyldig efter præceptive regler, der udelukker ratihabition. chemgene/henrik pedersen har ingen beskyttelsesværdig interesse i ud fra hverken ”princippet om aftalers bindende virkning” eller ”indrettelseshensyn” at kunne støtte sig på en ret, som er opnået som følge af sin egen, grove svig. ad misligholdelse chemgene/henrik pedersens hovedanbringender chemgene/henrik pedersen anfører i processkrift g, punkt 3, følgende to anbringender relativt til det udskilte spørgsmål b: ” 1) de sagsøgte har ikke misligholdt forligsaftalen, hvilket retten kan konstatere allerede ud fra de foreliggende bilag. *…+ 2) selv hvis det antages, at de sagsøgte har misligholdt forligsaftalen (hvilket som nævnt bestrides), vil en sådan misligholdeles under ingen omstændigheder kunne bevirke, at af- talen kan ophæves. *…+” i relation til chemgene/henrik pedersens første anbringende bemærkes følgende: nuevolutions sagsfremstilling om, hvordan chemgene/henrik pedersen har misligholdt deres forpligtelser efter aftalen, er undtaget fra bevisførelse, jf. retsbogen af 19. oktober 2015, punkt 2. på grundlag af denne sagsfremstilling må det lægges til grund, at chem- gene/henrik pedersen har misligholdt – endog væsentligt – sine forpligtelser efter afta- len. der henvises til det ovenfor anførte. i relation til chemgene/henrik pedersens andet anbringende bemærkes følgende: chemgene/henrik pedersen gør øjensynligt gældende, at forligsaftaler i almindelighed og aftalen i særdeleshed ikke kan ophæves uanset chemgene/henrik pedersens væsent- lige misligholdelse af sine forpligtelser. nuevolution gør hertil gældende, at de almindelige obligationsretlige grundsætninger finder anvendelse som ”baggrundsret” for aftalen, se hertil hertil ussing

(1950), side 433 [ms s. 409], og gomard
(2015), side 240-243 [ms s. 755-758]. chemgene/henrik pedersens væsentlige misligholdelse af aftalen giver blandt andet nuevolution mulighed for at hæ- ve aftalen. dette gælder ikke mindst i en situation, hvor aftalen er indgået under de oven- for beskrevne omstændigheder, og hvor chemgene/henrik pedersen desuagtet forsæt- ligt/groft uagtsomt først vælger at undlade loyalt at informere nuevolution om status for patenteringsprocessen, og dernæst efter at nuevolution har udnyttet sin ret til at interve- nere ved indlevering af en us continuation – endog med chemgene/henrik pedersens samtykke – uhjemlet giver påbud om ophævelse af aftalen og samtidig truer nuevolution med fogedforbud. - 33 - chemgene/henrik pedersens synspunkt om, at der ikke kan statueres identifikation mellem chem- gene/henrik pedersens (processkrift g, side 7 punkt 3.3) chemgene og henrik pedersen er begge parter i aftalen. henrik pedersen er direktør i chemgene, som han også ejer. et selskab kan i sagens natur kun handle igennem fysiske personer, og for chemgenes vedkommende har selskabet handlet igennem henrik pe- dersen. som det fremgår af nuevolutions sagsfremstilling må det lægges til grund, at re- levante handlinger er foretaget af både chemgene og henrik pedersen. chemgene/henrik pedersens synspunkt om, at en ophævelse af aftalen kun har virkning ex nunc (processkrift g, side 7 punkt 3.4) uanset om ophævelse af aftalen må anses for at have virkning ex nunc eller ex tunc, så vil en ophævelse i sagens natur blandt andet indebære, at nuevolution ikke er bundet af no- gen aftalemæssig forpligtelse til at undlade at anfægte opfinderskab og ejendomsret til patenterne.” for de sagsøgte, henrik pedersen og chemgene holding aps, er der i det væsentlige pro- cederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 24. november 2015, hvoraf bl.a. fremgår: ”til støtte for de anførte påstande gøres det overordnet gældende, at aftalen af 14. august 2007, bilag a (”forligsaftalen”), er gyldig. der er intet grundlag for at anse aftalen som ugyldig som følge af

§§ 30

, 33 og/eller 36 eller som følge af dl 5-1-2, konkur- rencelovens § 6, urigtige forudsætninger eller andet. dette gælder også selv hvis det an- tages, at henrik pedersens angivelse af, at han hverken var opfinder eller medopfinder, var urigtig eller endog svigagtig (hvilket fortsat pure bestrides, jf. senest de sagsøgtes processkrift g). det gøres endvidere gældende, at nuevolution ikke kan ophæve forligsaftalen som følge af påstået efterfølgende væsentlig misligholdelse af aftalen fra de sagsøgtes side. nuevolution bestrider så vidt ses ikke, at forligsaftalen – såfremt den er gyldig og ikke kan ophæves af nuevolution – er bindende for nuevolution og efter sit indhold afskærer nuevolution fra at anfægte opfinderskab og ejendomsret til [patenterne]. de sagsøgte gør nærmere disse 9 anbringender gældende under den særskilte forhand- ling: 1) nuevolution indgik forligsaftalen uanset at nuevolution på tidspunktet for aftalens ind- gåelse var af den helt faste overbevisning, at henrik pedersen var opfinder/ medopfinder. nuevolution troede således ikke på henrik pedersens angivelse af, at han hverken var opfinder eller medopfinder, og nuevolution var således ikke i nogen vildfarelse om hen- rik pedersens rolle, hvis det antages, at henrik pedersens angivelse var urigtig eller end- og svigagtig. tværtimod er nuevolutions opfattelse af henrik pedersens rolle i forhold til spørgsmålet om opfinderskab nøjagtigt den samme i dag som før indgåelsen af forligsaftalen. nuevo- lutions opfattelse er i dag, at henrik pedersen er opfinder eller medopfinder, jf. allerede - 34 - nuevolutions påstand 1 som anført i nuevolutions processkrift

  1. dette er nøjagtigt den samme opfattelse, som blev markeret eksplicit i forligsaftalens pkt.
  2. forligsaftalens pkt. 1 var resultatet af indgående drøftelser mellem parterne, jf. hjælpebi- lag co og hjælpebilag cp, der fremlægges sammen med dette påstandsdokument. hjælpebilag co viser hvorledes ordlyden af de bestemmelser, der er relevante for den særskilte forhandling, blev formuleret i løbet af parternes drøftelser. for så vidt angår af- talens pkt. 1 viser bilaget bl.a., at nuevolution allerede i sit første udkast til aftale klart og tydeligt markerede sin overbevisning om at henrik pedersen var opfinder/medopfinder, og at nuevolution endog gjorde dette endnu tydeligere i flere efterfølgende udkast. hjælpebilag cp indeholder uddrag fra parternes korrespondance, herunder uddrag ved- rørende baggrunden for og hensigten med aftalens pkt.
  3. hjælpebilag co viser også, at nuevolutions opfattelse endog blev markeret eksplicit i forligsaftalens pkt. 1 på nuevolutions egen foranledning. hjælpebilag cp viser også på meget klar måde, at nuevolution var af den helt faste over- bevisning, at henrik pedersen var opfinder/medopfinder, og at man ikke troede på hen- rik pedersens angivelse af at han hverken var opfinder eller medopfinder. nuevolutions overbevisning fremgår også eksplicit af nuevolutions egne processkrifter m.v. i sagen for sø- og handelsretten, jf. bl.a. bilag n, processkrift 2 og processkrift
  4. ved desuagtet at indgå forligsaftalen på de vilkår, som fremgår af aftalen, accepterede nuevolution med åbne øjne muligheden for, at henrik pedersens angivelse af, at han hverken var opfinder eller medopfinder, var urigtig eller endog svigagtig. dette gælder så meget desto mere, når de forhold, som opregnes under pkt. 2)-8) nedenfor, tages i be- tragtning. under sådanne omstændigheder kan nuevolution ikke i dag gøre gældende, at aftalen er ugyldig som følge af aftaleloven §§ 30, 33 og/eller 36 eller som følge af dl 5-1-2, konkur- rencelovens § 6, urigtige forudsætninger eller andet. de sagsøgte bestrider ikke, at også en forligsaftale efter omstændighederne vil kunne tilsidesættes som ugyldig – men det gælder rimeligvis ikke, når den aftalepart, som ønsker aftalen kendt ugyldig, har og har haft nøjagtigt samme opfattelse af det relevante forhold gennem hele forløbet, herunder både før og efter aftalens indgåelse. endvidere kan nuevolution ikke under sådanne omstændigheder gøre gældende, at det er retsstridigt, at de sagsøgte i dag søger at håndhæve forligsaftalen, herunder aftalens bestemmelser om opfinderskab og ejendomsret. nuevolution må under alle omstændigheder anses for at have ratihaberet forligsaftalen, idet man ikke indenfor rimelig tid efter forligsaftalens indgåelse har gjort ugyldighed gældende. de sagsøgte anser i det hele taget nuevolutions svigsanbringende og nuevolutions nye anbringender om dl 5-1-2, konkurrencelovens § 6 m.m. som udtryk for juridiske kon- struktioner, der er udtænkt fordi nuevolution i dag har fortrudt, at man i 2007 indgik forligsaftalen. det er i den forbindelse betegnende, at de sidstnævnte nye anbringender først er gjort gældende knap 3 år efter sagens anlæg og mere end 8 år efter aftalens ind- gåelse (!). - 35 - de sagsøgte henviser i øvrigt til synspunkterne i de sagsøgtes processkrifter, herunder særligt processkrift f og g. 2) parternes fælles hensigt med forligsaftalen var at skrinlægge parternes uoverensstem- melser om særligt opfinderskab og ejendomsret fuldt og endeligt uanset at nuevolution på tidspunktet for aftalens indgåelse var af den helt faste overbevisning, at henrik peder- sen var opfinder/medopfinder. dette forhold bør tillægges væsentlig betydning, både ved læsningen af aftalens bestemmelser og ved vurderingen af nuevolutions anbringender. 3) forligsaftalen var resultatet af langvarige og meget omfattende drøftelser mellem parter- ne. det gælder i høj grad også de specifikke bestemmelser i forligsaftalen, som har rele- vans i forbindelse med den særskilte forhandling, jf. pkt. 1) ovenfor og pkt. 4) og 5) ne- denfor. også dette forhold bør tillægges væsentlig betydning ved læsningen af aftalens bestemmelser og ved vurderingen af nuevolutions anbringender. som det fremgår af bl.a. svarskriftets side 5ff. og ekstrakten, indebar parternes indgående drøftelser bl.a. udveksling af et meget stort antal breve og e-mails i perioden juni 2006- august 2007 samt udarbejdelse af 20 aftaleudkast i perioden juni-august
  5. begge par- ter var under drøftelserne bistået af advokat. 4) forligsaftalen fastslår på helt ekstraordinært klar måde, at aftalen skrinlægger parternes uoverensstemmelser om især opfinderskab og ejendomsret fuldt og endeligt uanset at nuevolution på tidspunktet for aftalens indgåelse var af den helt faste overbevisning, at henrik pedersen var opfinder/medopfinder. der henvises herved til aftalens pkt. 1, 4.1, 4.3, 4.5 og 4.
  6. alle disse bestemmelser var re- sultatet af indgående drøftelser mellem parterne, jf. igen hjælpebilag co. begge parter gjorde det endvidere helt klart i deres korrespondance, at aftalen netop skulle skrinlægge deres uoverensstemmelser om særligt opfinderskab og ejendomsret fuldt og endeligt, jf. hjælpebilag cq, der fremlægges sammen med dette påstandsdo- kument. 5) forligsaftalen fastslår endvidere på helt ekstraordinært klar måde, at nuevolution med aftalen frasagde sig muligheden for nogensinde at rejse sag om opfinderskab til [paten- terne] uanset at nuevolution på tidspunktet for aftalens indgåelse var af den helt faste overbevisning, at henrik pedersen var opfinder/medopfinder. der henvises herved særligt til aftalens pkt. 4.
  7. også denne bestemmelse var som nævnt resultatet af indgående drøftelser mellem parterne, jf. igen hjælpebilag co. 6) da nuevolution – ubestridt – ikke troede på henrik pedersen, var det ikke henrik peder- sens påståede svig, der fik nuevolution til at indgå forligsaftalen. nuevolution valgte, uanset at man ikke troede på henrik pedersen, at afslutte parternes uoverensstemmelse forligsmæssigt fremfor at anlægge retssag og herunder forsøge at bevise sit standpunkt. dette valg var og er bindende for nuevolution. nuevolution har anført, at man ikke i 2007 mente at kunne bevise sit synspunkt om, at henrik pedersen var opfinder eller medopfinder, jf. bl.a. processkrift
  8. igen gælder imidlertid, at denne vurdering var nuevolutions egen risiko. nuevolution gjorde end ik- ke et forsøg på at bevise sit synpunkt via en retssag, indenretlig afhøring eller tilsvaren- de, og nuevolution kan ikke nu (mere end 8 år efter forligsaftalens indgåelse!) alligevel anfægte forligsaftalens gyldighed blot fordi man har besluttet, at man nu ønsker at for- søge at føre bevis for sit synspunkt. - 36 - dette gælder i særdeleshed, når nuevolutions synspunkt i dag som nævnt er nøjagtigt det samme som før indgåelsen af forligsaftalen, nemlig at henrik pedersen er opfinder eller medopfinder, og når det bevis, som nuevolution i dag ønsker at føre, er det selv- samme bevis som man truede med at føre i 2007, jf. bl.a. bilag e, side 3,
  9. afsnit (også ci- teret i hjælpebilag cp). i øvrigt stemmer nuevolutions angivelse af, at man i 2007 ikke mente at kunne bevise sit synspunkt om, at henrik pedersen var opfinder eller medopfinder, ikke med hvad nue- volution selv anførte i både 2006 og 2007 forud for forligsaftalens indgåelse, jf. herved bl.a. bilag e og bilag t. det er også væsentligt, at henrik pedersen modsat nuevolution var parat til at indlevere stævning, som henrik pedersens advokat endda havde lavet udkast til, hvilket nuevolu- tion var bekendt med. der henvises herved til hjælpebilag cr, der fremlægges sammen med dette påstandsdokument. nuevolution ønskede derimod ikke en retssag om parter- nes tvist og foretrak i stedet at indgå forligsaftalen med den konsekvens, at spørgsmålet om opfinderskab ikke blev prøvet og ikke i dag kan prøves under en retssag. 7) nuevolution indgik forligsaftalen uden nogen form for forbehold uanset at nuevolution på tidspunktet for aftalens indgåelse var af den helt faste overbevisning, at henrik peder- sen var opfinder/medopfinder. nuevolution indgik også aftalen uden at markere, at det var en forudsætning for nuevo- lution, at henrik pedersen – i overensstemmelse med hans angivelse herom – ikke var opfinder eller medopfinder. tværtimod afskar nuevolution sig selv fra at gøre en sådan påstået forudsætning gældende ved på egen foranledning at markere eksplicit i forligsaf- talens pkt. 1), at nuevolution var af den helt faste overbevisning, at henrik pedersen var opfinder/medopfinder. der henvises herved til bemærkningerne under pkt. 1) ovenfor. 8) efter nuevolutions egne oplysninger var det ikke henrik pedersens påståede svig, der fik nuevolution til at indgå forligsaftalen. afgørende var derimod nuevolutions ønske om at sikre sig freedom to operate. der henvises herved til bilag n og processkrift 1, proces- skrift 2, processkrift 3 og processkrift 10 samt bilag q. 9) der foreligger ikke en efterfølgende misligholdelse af forligsaftalen fra de sagsøgtes side, endsige en væsentlig misligholdelse, hvilket retten kan konstatere allerede ud fra de fore- liggende bilag og forligsaftalens pkt. 4.
  10. selv hvis det antages, at de sagsøgte har misligholdt forligsaftalen, vil en sådan mislig- holdelse under ingen omstændigheder kunne bevirke, at aftalen kan ophæves. forligsaf- talen blev indgået til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende mellem parter- ne, og aftalen må anses for uopsigelig og uophævelig (hvilket i øvrigt som klart ud- gangspunkt vil gælde i forbindelse med enhver forligsaftale). forligsaftalens parter aftalte oven i købet udtømmende, hvilke misligholdelsesbeføjelser, der skal gælde i tilfælde af brud på forligsaftalen. forligsaftalen regulerer således ekspli- cit bl.a. situationen i tilfælde af misligholdelse fra henrik pedersens eller chemgene hol- dings side, jf. aftalens pkt. 6.2 samt pkt. 2.2, 2.3 og 3.
  11. heraf følger, at misligholdelse ikke bevirker, at aftalen ikke er bindende for nuevolution. konsekvensen er alene, at nuevo- - 37 - lutions licens i givet fald opretholdes vederlagsfrit, og at de sagsøgte i givet fald skal be- tale nuevolution et nærmere angivet beløb. bestemmelsen i pkt. 6.2 var ligeledes resultatet af indgående drøftelser mellem parterne, jf. igen bl.a. hjælpebilag co. også i tilfælde af misligholdelse har aftalen således med bindende virkning gjort op med alle spørgsmål om opfinderskab og ejendomsret, hvilket indebærer, at påstået mislighol- delse fra de sagsøgtes side ikke kan påberåbes til støtte for at nuevolution alligevel kan anfægte disse spørgsmål. det må i hvert fald gælde i forhold til de specifikke forhold, som ifølge nuevolution udgør en hævebegrundende misligholdelse i nærværende sag. der er endvidere intet grundlag for at statuere identifikation mellem henrik pedersen og chemgene holding i relation til forligsaftalen. en eventuel misligholdelse fra en af disse parters side bevirker således ikke, at aftalen kan ophæves overfor begge. en ophævelse af forligsaftalen som følge af påstået misligholdelse fra de sagsøgtes side vil alene have virkning ex nunc, og vil ikke have konsekvenser for de uoverensstemmel- ser, som forligsaftalen fuldt og endeligt afgjorde, herunder i særdeleshed opfinderskab og ejendomsret. de sagsøgte henviser i øvrigt til synspunkterne i de sagsøgtes processkrifter, herunder særligt processkrift f og g.” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat den
  12. juni 2006 blev henrik pedersen bortvist som forskningschef fra nuevolution, og i forlængelse af denne bortvisning indgik nuevolution, henrik pedersen og henrik pedersens selskab, chemgene holding, den
  13. august 2007 en forligsaftale om bortvisningen og om deres uenighed om opfinderskab og ejendomsret til en række patentansøgninger, som havde henrik pedersens bekendte, peter birk rasmussen, anført som opfinder, og som peter birk rasmussen havde overdraget til chemgene holding. af aftalen fremgår bl.a. følgende om parternes uenighed: ”nuevolution fastholder med udgangspunkt i de to advokatvurderinger, at bortvisnin- gen af hp den 14.6.2006 var berettiget, samt at selskabets forpligtelser i henhold til hp’s direktørkontrakt blev overholdt i forbindelse med afvikling af ansættelsesforholdet. ligeledes fastholder nuevolution, at hp er rette opfinder eller medopfinder til de opfin- delser, som der er ansøgt om patentbeskyttelse på i henhold til patentansøgningerne (…) og at hp derudover i henhold til sin ansættelseskontrakt er forpligtet til at overdrage samtlige rettighederne til disse opfindelser, herunder de nævnte patentansøgninger, til nuevolution uden særskilt vederlag. - 38 - hp fastholder med udgangspunkt i sin advokatvurdering, at bortvisningen den 14.6.2006 ikke var berettiget og at den mellem selskabet og ham indgåede direktørkontrakt ikke er overholdt i forbindelse med afvikling af ansættelsesforholdet. ligeledes fastholder hp, at han ikke er opfinder eller medopfinder til de opfindelser, som der er ansøgt om patentbeskyttelse på i henhold til patentansøgningerne (…), og at han derfor ikke er forpligtet til at overdrage rettighederne vederlagsfrit til disse opfindelser, herunder de nævnte patentansøgninger, til nuevolution. … både hp og nuevolution har tilkendegivet, at de er villige til at prøve disse sager ved domstolene. parterne har dog valgt at indgå følgende aftale (”aftalen”), som gensidigt anses for til- fredsstillende. denne aftale afslutter alle uoverensstemmelser mellem parterne direkte el- ler via advokaterne siden 14.6.
  14. aftalen omfatter endvidere en licensaftale vedrørende patentansøgningerne (…) samt alle på baggrund heraf udstedte, afledte og/eller forbundne patentansøgninger og patentregi- streringer af enhver form.” forligsaftalen blev til efter udveksling af adskillige udkast mellem parterne, der begge var repræsenteret af advokater, og det fremgår tydeligt flere steder af aftalen, at formålet var at indgå et forlig til fuld og endelig afgørelse af bl.a. parterne tvist om opfinderskab og ejen- domsret til patenterne. således fremgår det f.eks. af punkt 4.1., at: ”ved indgåelse af aftalen bilægges alle de under punkt 1 beskrevne og alle dermed na- turligt forbundne påstande, oplysninger, forhold og uoverensstemmelser mellem på den ene side nuevolution, nuevolutions bestyrelse og ledelse samt på den anden side hp og chg. parterne har således med nærværende aftale indgået en overenskomst om ikke retsligt at forfølge hinanden med udgangspunkt i disse overensstemmelser..” nuevolution har under denne sag anfægtet opfinderskab og ejendomsret til patenterne over for henrik pedersen og chemgene holding under henvisning til, at nuevolution nu – i mod- sætning til ved aftaleindgåelsen – kan bevise navnlig, at henrik pedersen var rette opfinder, og at han således bevidst fremsatte urigtige oplysninger, da han i forbindelse med aftaleind- gåelsen fastholdt, at han ikke var opfinder eller medopfinder. retten finder, at nuevolution ved aftalen af
  15. august 2007 over for henrik pedersen og chemgene holding fraskrev sig retten til at anfægte dette angiveligt svigagtige forhold fra henrik pedersens side, som netop var genstand for parternes forlig. hverken

§ 30

, § 33 eller § 36 er til hinder for, at - 39 - en erhvervsvirksomhed som sket i forbindelse med dette forlig kan fraskrive sig retten til parterne imellem at gøre gældende, at den anden part har handlet svigagtigt, når netop dette angiveligt svigagtige forhold er genstand for parternes tvist og forliget. dette gælder også, selvom virksomheden, som angiveligt er tilfældet i denne sag, senere måtte komme i besid- delse af beviser for, at det forholder sig som anført. det samme gælder for bedømmelsen i forhold til forudsætningslæren og danske lov 5-1-

  1. hverken konkurrencelovens § 6, stk. 1, eller teuf artikel 101 om konkurrencebegrænsende aftaler findes at forpligte nuevolution til at forfølge tvisten om opfinderskab og ejendomsret retligt over for henrik pedersen og chemgene holding i stedet for at forlige den. bestem- melserne er således ikke til hinder for, at sagen er forligt som sket. det bemærkes herved, at ingen af advokaterne i forhandlingsforløbet efter det oplyste skulle have anført, at forligsaf- talen under alle omstændigheder af enhver part på ethvert tidspunkt kunne anfægtes under henvisning til, at en sådan sag om opfinderskab og ejendomsret ikke kan bilægges, uden at sagens rette sammenhæng så vidt muligt er oplyst under en retssag. for så vidt angår henrik pedersen og chemgene holdings eventuelle efterfølgende væsent- lige misligholdelse af forligsaftalens bestemmelser om licens og patentbeskyttelse – konkret i relation til patentbeskyttelse i usa – er retsvirkningerne af en sådan eventuel misligholdelse særligt og udtømmende reguleret af aftalen, herunder med bestemmelser om tilbagebetaling af beløb til nuevolution og vederlagsfri licens. aftalen giver ikke hjemmel til, at en sådan ef- terfølgende misligholdelse skulle give ret til at anfægte aftalens bestemmelser om opfinder- skab og ejendomsret. på den anførte baggrund finder sø- og handelsretten, at de udskilte spørgsmål samlet skal besvares således, at nuevolution efter indgåelse af aftalen af
  2. august 2007 ikke kan anfæg- te opfinderskab og ejendomsret til patenterne som sket under denne sag over for henrik pe- dersen og chemgene holding. dermed afsluttes nuevolutions anfægtelse af opfinderskab og ejendomsret til patenterne under denne sag over for henrik pedersen og chemgene hol- ding. - 40 - under hensyn til, at rammerne for delforhandlingen udgøres af de udskilte spørgsmål, for- muleres kendelsens konklusion i overensstemmelse hermed, idet det bemærkes, at henrik pedersens og chemgene holding dermed har fået medhold i deres påstand 1-4, idet omfang det fremgår ovenfor. thi bestemmes: nuevolution a/s kan ikke over for henrik pedersen og chemgene holding aps anfægte op- finderskab og ejendomsret til patenterne som sket under denne sag. marianne johansen mads bundgaard larsen john meidahl petersen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.