højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt fredag den

1. marts 2019 sag 94/2018 anklagemyndigheden mod t (advokat ole schmidt) i tidligere instanser er afsagt kendelser af retten i glostrup den
2. februar 2018 og af østre landsret den
3. marts
4. i påkendelsen har deltaget tre dommere: jon stokholm, jens peter christensen og lars hjort- næs. påstande anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at oplysningerne om placeringen af politiets aflytningsudstyr anses for ikke at være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk.
5. indkærede, t, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens kendelse. anbringender parterne har gentaget deres anbringender. højesterets begrundelse og resultat efter bestemmelsen i retsplejelovens § 729 a, stk. 3, har forsvareren adgang til aktindsigt i materiale, som er tilvejebragt af politiet til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. bestemmelsen må ses i sammenhæng med det generelle objektivitetsprincip, som gælder for anklagemyndigheden, hvorefter anklagemyndigheden som udgangspunkt er forpligtet til at - 2 - fremlægge alle oplysninger, der måtte have betydning for skyldspørgsmålet i sagen, uanset om der er tale om materiale, som er tilvejebragt til brug for den konkrete sag eller ej. retten kan efter anmodning fra politiet bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt skal fraviges, jf. retsplejelovens § 729 c. højesteret finder, at oplysningerne om, hvor i den pågældende lejlighed, politiets aflytnings- udstyr var placeret, ikke kan anses som materiale, der er indhentet af politiet til brug for straf- fesagen mod t, hvorved bemærkes, at oplysningerne ikke indgik i rapportmateriale eller an- det, der blev fremlagt under sagen, og at oplysningerne ikke kunne antages at have betydning for afgørelsen af skyldspørgsmålet. højesteret finder på den anførte baggrund, at de omhandlede oplysninger ikke var omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk.
6. med denne begrundelse stadfæster højesteret landsrettens kendelse. efter sagens videregående betydning skal statskassen betale kæremålets omkostninger. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes. statskassen skal betale kæremålets omkostninger.