højesterets dom

højesterets dom afsagt torsdag den

1. februar 2013 sag 52/2011 (
2. afdeling) eyvind rimstad og michael rossing (advokat allan ohms for begge, beskikket) mod rudersdal kommune (advokat svend paludan-müller) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i lyngby den
3. juli 2010 og af østre landsrets
4. afdeling den
5. oktober
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: børge dahl, lene pagter kristensen, niels grubbe, jon stokholm og jan schans christensen. påstande appellanterne, eyvind rimstad og michael rossing, har påstået frifindelse. indstævnte, rudersdal kommune, har påstået stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling i vedtægterne for skodsborg grundejerforening hedder det bl.a.: ”§ 1 formål foreningens formål er at varetage grundejernes interesser som ejere af fast ejendom i skodsborg-området især med henblik på: - at arbejde for de bedst mulige vilkår for grundejere i alle offentlige forhold - at optræde på grundejernes vegne over for det offentlige - at arbejde for bevarelse af skodsborgs skønhedsværdier - 2 - - kommunikation og information - miljø - lokalhistorie - spørgsmål af fælles kommunal, sanitær og økonomisk karakter … § 2 medlemmer stk.
7. enhver ejer eller medejer af fast ejendom, der er beliggende i skodsborg-områ- det, kan optages som medlem. … stk.
8. indmeldelse i grundejerforeningen er bindende for ét år. … § 4 bestyrelsen stk.
9. bestyrelsen består af min. 5 og max. 7 medlemmer, som vælges af generalfor- samlingen for 2 år ad gangen. hvert år er min. 2 og max. 4 medlemmer på valg. der vælges 1 suppleant af generalforsamlingen hvert år … stk.
10. bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede. stk.
11. beslutninger tages ved simpelt stemmeflertal. i tilfælde af stemmelighed er for- mandens (ved dennes fravær næstformandens) stemme udslagsgivende. … stk.
12. grundejerforeningen alene hæfter med sin formue, og det enkelte bestyrelses- medlem kan således ikke drages økonomisk til ansvar.” i referat af ekstraordinær generalforsamling den
13. februar 2005 i skodsborg grundejer- forening hedder det bl.a.: ”angående kystprojektet – skodsborg strandvej antal fremmødte 58 personer – 34 husstande … ad.
14. advokat håkun djurhuus gennemgik de omfattende juridiske aspekter af sagen. han orienterede forsamlingen om, at sagen er ”løftet” op på politisk plan i trafikministeriet, hvorfra vi stadig afventer et endeligt svar. advokat djurhuus fremlagde en overvældende mængde argumenter for vvm undersø- gelse. fremlagde desuden ”springforbi-projektet” som eksempel på, at en vvm-under- søgelse er fundet nødvendig, selvom dette projekt er væsentlig mindre omfattende end skodsborg strandpark. desuden blev en nylig eu-dom nævnt, som evt. kan danne præ- cedens i denne sag. - 3 - de økonomiske konsekvenser blev fremlagt. worse-case ser vi på en omkostning på ca. kr. 300.000, -. afslutningsvis vurderede advokat djurhuus, at grundejerforeningen har en 70/30 sand- synlighed for at vinde. … langt de fleste erklærede sig parate til efter evne at supplere med ekstra indbetalinger til foreningen. bestyrelsens forslag om at fortsætte sagen, om nødvendigt ved at anlægge sag ved dom- stolene, blev sat til afstemning. … forslaget blev vedtaget med overvældende flertal.” af foreningens regnskab for 2004-2005 fremgår bl.a., at foreningen som ”bidrag til advo- kat/retssag” havde modtaget 26.600 kr. det tilsvarende tal for 2005-2006 var på 30.660 kr. i referat af ordinær generalforsamling for skodsborg grundejerforening den
15. november 2005 hedder det bl.a.: ”
16. godkendelse af regnskab – herunder fastsættelse af kontingent regnskabet var udsendt og blev fremlagt af formanden. på spørgsmål om udgifterne til advokatbistand var svaret, at de er på ca. 250.000 kr., men at honoraret maksimalt kan beløbe sig til 300.000 kr., samt at vi ikke ønsker at op- tage lån. efter en drøftelse af næste års kontingent var der et overvejende flertal for, at kontin- gentet bliver 500 kr., – ud fra den betragtning, at hvis det bliver højere, ville der være ri- siko for medlemstab – og at der samtidig med opkrævningen tilføjes en opfordring til, at man giver et ekstra beløb som bidrag til retssagen. det blev samtidig besluttet, at en liste over medlemmerne, hvoraf der er 180-200, ud- sendes. regnskabet var herefter godkendt.” den
17. september 2006 påtog de daværende bestyrelsesmedlemmer sig på nærmere angivne vilkår personligt at indestå for hver sin del af advokatomkostningerne ved førelsen af sag vedrørende kystsikringsprojektet. af regnskabet for skodsborg grundejerforening for 2006-2007 fremgår, at foreningens egen- kapital pr.
18. juni 2007 var negativ med 149.017,11 kr. kontingenter og bidrag androg hen- holdsvis 50.363,16 kr. og 4.250 kr. i regnskabet indgik en gæld til håkun djurhuus’ advokat- - 4 - firma lind & cadovius på 200.000 kr. grundejerforeningen har i en note til regnskabet an- ført, at der med hensyn til den nævnte gæld er indgået aftale om, at grundejerforeningen ”af- drager rentefrit efter formåen”. skodsborg grundejerforening betalte den
19. oktober 2007 50.000 kr. som afdrag på gælden til lind & cadovius, og den resterende gæld er efterfølgende blevet eftergivet helt. efter be- talingen af afdraget den
20. oktober 2007 var foreningens kassebeholdning på 40.275,39 kr. retten i lyngby frifandt ved dom af
21. november 2007 transport- og energiministeriet og rudersdal kommune og pålagde grundejerforeningen at betale 150.000 kr. i sagsomkostnin- ger til hver af de to sagsøgte. om begrundelsen for sagsomkostningsafgørelsen hedder det i dommen: ”ved afgørelsen af sagens omkostninger tages hensyn til de anslåede udgifter på ca. 4 millioner kroner til etablering af kystbeskyttelsen, sagens betydelige omfang samt tids- forbruget under domsforhandlingen og den forudgående formalitetsprocedure.” i brev af
22. november 2007 fra advokat håkun djurhuus til skodsborg grundejerforening hedder det bl.a.: ”det er med både undren og stor beklagelse, at jeg hermed fremsender den dags dato telefonisk oplyste domskonklusion fra retten i lyngby. jeg modtager selve dommen – og altså også begrundelsen – pr. post på mandag. dommen vil straks blive videresendt til dig. omkostningsafgørelsen forekommer mig uforståelig hård, og omkostningsafgørelsen vil, efter min overbevisning, under alle omstændigheder skulle påkæres til landsretten. kærefristen er 14 dage fra dags dato at regne.” i en mail, som eyvind rimstad sendte til de fem øvrige bestyrelsesmedlemmer den
23. no- vember 2007, hedder det bl.a.: ”appelspørgsmålet skal michael og jeg drøfte med djurhuus på mandag (
24. ds.). jeg hører gerne, om bestyrelsen kan tilslutte sig denne fremgangsmåde. det er vigtigt, at bestyrelsen eller i hvert fald dens flertal, principielt er indforstået med appelmulighe- den, hvis denne skønnes rigtig. mail venligt jeres mening tilbage til mig.” - 5 - i brev af
25. november 2007 fra advokat håkun djurhuus til skodsborg grundejerforening hedder det bl.a.: ”hermed følger den af mig i sagen udarbejdede ankestævning samt mit følgebrev til østre landsret. ankestævning m.v. vil blive indleveret til østre landsret i morgen kl. 12.00, medmin- dre jeg forinden hører andet fra jer. et ”worst case-scenario” vil være, at østre landsret stadfæster dommen i forhold til begge appelindstævnte, og at østre landsret stadfæster omkostningsafgørelsen og til- lægger yderligere omkostninger for ankesagen. som drøftet i forbindelse med vores møde, er det imidlertid min opfattelse, at vi har en rigtig god sag, navnlig i forhold til transport- og energiministeriet. en procesrisiko vil der dog naturligvis altid være. som tilkendegivet i forbindelse med vores møde, er retten i lyngbys omkostningsafgø- relse eksorbitant, og der kan fremføres en række udmærkede argumenter for, at omkost- ningerne bør reduceres væsentligt i forbindelse med østre landsrets afgørelse af sagen. jeg fremsender nu afregninger vedrørende sagens behandling ved
26. instans i overens- stemmelse med vores aftale herom. i forbindelse med mine følgebreve vil jeg bekræfte, at jeg er indstillet på at gennemføre ankesagen for et reduceret honorar…” i brev af
27. november 2007 fra bestyrelsesmedlemmerne eva schmidt-fibiger, grethe bay og klaus lundsgaard til eyvind rimstad hedder det bl.a.: ”vedr. udmeldelse af grundejerforeningen kære eyvind det er med beklagelse - og et vist vemod – at undertegnede bestyrelsesmedlemmer må melde fra. vi udmelder os hermed af grundejerforeningen med øjeblikkeligt varsel. samtidig ud- træder vi naturligvis af bestyrelsen. udmeldelsen sker i protest mod, at formandskabet - uden forud ved bestyrelsesmøde at have konsulteret os/den øvrige bestyrelse herom – appellerer sagen om kystsikring og dermed formentlig påfører foreningen yderligere udgifter. informationsniveauet har været uforsvarligt lavt. vi har alle måttet læse i lokalpressen om sagens udfald ved lyngby ret, før vi blev orienteret om udfaldet. - 6 - foreningen er truet af konkurs/betalingsstandsning. på den baggrund finder vi det ikke forsvarligt at risikere yderligere gældssætning. foreningens medlemstal må formodes at dale, og foreningen vil, hvis den overlever, være handlingslammet mange år frem. på baggrund af ovenstående ser vi ingen grund til at fortsætte medlemskabet.” i en mail af
28. november 2007 fra eyvind rimstad til de øvrige bestyrelsesmedlemmer hed- der det bl.a.: ”også michael og jeg måtte læse i lokalpressen om dommen, hvad der selvfølgelig un- drede os. den faldt som bekendt om fredagen (
29. nov. d.å.) og på det tidspunkt blev vi ikke informeret. djurhuus var bortrejst hele den følgende uge (12.-
30. nov. d.å.) og først om onsdagen blev jeg fra advokatkontoret skriftligt informeret om domsresultatet. i an- dre skulle have modtaget dommen senest fredag, den
31. ds. ugen fra 12.-
32. nov. brugte michael og jeg til at få en aftale i stand med advokatkontoret om et møde med djurhuus hurtigst muligt. dette møde blev berammet til mandag, den
33. ds. appelfri- sten udløb den
34. ds. den
35. nov. 2007 fremsendte jeg til hele bestyrelsen en orienterende mail, i hvilken jeg redegjorde for forholdene, og hvori jeg pointerede, at jeg ønskede jeres stillingtagen til appelspørgsmålet. men ingen af jer meldte tilbage. tiden var knap, og jeg måtte der- for gå ud fra, i tilsluttede jer appelmuligheden.” i referat af bestyrelsesmøde i grundejerforeningen den
36. december 2007 hedder det bl.a.: ”… til stede var jørgen knudsen, jacob raben, michael rossing og eyvind rimstad. formanden eyvind rimstad oplyste, at tre bestyrelsesmedlemmer, klaus lundsgaard, grethe bay og eva smidth-fibiger pr.
37. nov. 2007 havde valgt at forlade bestyrelsen. på det grundlag opfordredes suppleanten, jørgen knudsen til at indtræde som nyt besty- relsesmedlem. jørgen knudsen modtog opfordringen. formanden oplyste endvidere, at den afsagte dom i sagen om strandparken og kystsik- ringen af grundejerforeningen var blevet appelleret efter indgående samtale med grundejerforeningens advokat håkun djurhuus. det var således advokat djurhuus’ op- fattelse, at foreningen havde en god sag i landsretten, ikke mindst fordi der slet ikke i byretsdommen var taget hensyn til grundejerforeningens juridiske argumenter, ligesom omkostningerne var atypisk høje. der var i øvrigt i den nye bestyrelse enighed om solidarisk at fortsætte sagen i landsretten.” - 7 - ved dom af
38. november 2008 stadfæstede østre landsret lyngby rets dom og pålagde grundejerforeningen at betale sagsomkostninger for landsretten til transportministeriet og rudersdal kommune med henholdsvis 120.000 kr. og 80.000 kr. i landsrettens dom hedder det bl.a.: ”landsrettens begrundelse og resultat grundejerforeningens påstand over for ministeriet efter dagældende bekendtgørelse nr. 128 af
39. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (vvm) med tilhørende bilag i-iii (nu bekendtgørelse nr. 809 af
40. august 2005) § 3, nr. 2, er der pligt til at udarbejde redegørelse for et projekts indvirkning på miljøet (vvm-redegørelse), når der søges om tilladelse til de i bilag ii nævnte anlæg og foranstaltninger, såfremt det ansøgte kan få væsentlig indvirkning på miljøet. bilag ii, pkt. 10, litra k, nævner ”kystanlæg til modvirkning af erosion og mari- time vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks… bølgebry- dere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.” bilag ii, pkt. 13, nævner ”ændringer eller udvidelser af projekter i … bilag ii, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet.” efter bekendtgørelsens § 4 afgør trafikministe- riet, om der i forbindelse med ansøgninger efter § 3, nr. 2, skal gennemføres en vvm- redegørelse. trafikministeriets beslutning herom skal træffes under hensyn til de i bilag iii angivne kriterier og indhentede udtalelser om projektet fra berørte myndigheder. det fremgår af kystdirektoratets svar af
41. september 2004 og
42. oktober 2004 til trafikministeriet, at direktoratet har lagt til grund, at det pågældende projekt er omfattet af pkt. 13 i bilag ii, og at direktoratet har anset det for utvivlsomt, at projektet ikke ”kan være til skade for miljøet”, hvorfor det falder helt uden for vvm-bekendtgørelsen, så- ledes at der ikke er anledning til at foretage den i bekendtgørelsens § 4 omhandlede miljømæssige vurdering (screening) af, om en egentlig vvm-undersøgelse skal foreta- ges. denne vurdering er tiltrådt af trafikministeriet. landsretten finder ikke grundlag for at kritisere, at projektet af ministeriet er henført under pkt. 13 i bilag ii, idet hovedformålet med projektet må antages at have været en udbedring af det eksisterende kystsikringsanlæg. den omstændighed, at kystsikringen i sig selv har omfattet en udvidelse/retablering af strandarealet på en del af kyststræknin- gen, og at denne udvidelse i forbindelse med nogle jordarbejder på land med fældning af træer og buske har gjort det muligt at forbedre publikums adgang til vandet, kan ikke i den foreliggende situation føre til et andet resultat. efter bevisførelsen for landsretten er der endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte mi- nisteriets skøn, hvorefter anlægget ikke kan være til skade for miljøet. landsretten hen- viser herved til de grunde, byretten har anført, der, hvad angår den egentlige kystsikring, er blevet yderligere bestyrket gennem den for landsretten foretagne bevisførelse. lands- retten bemærker særligt, at også efter det sagkyndige vidnes udsagn giver bølgebrydere - 8 - bedre end høfder mulighed for, at der ved højvande sker oprensning af tang, og at bøl- gebrydere derfor er mere skånsomme for miljøet end høfder. den afledede virkning i form af øget publikumstilstrømning og gener fra parkerede biler på særlige dage, som efter bevisførelsen for landsretten må antages at gøre sig gældende, er en påvirkning af miljøet, som ikke ifølge ministeriets afgørelse er taget i betragtning. landsretten finder, at denne virkning også burde have været vurderet, men at den manglende vurdering, i betragtning af at det drejer sig om en i forvejen meget befærdet vej, strandvejen, og en i forvejen offentlig park, struckmannparken, ikke påvirker hverken bedømmelsen af mi- nisteriets skøn eller gyldigheden af dets afgørelse. landsretten finder, at forsigtighedsprincippet tilsiger, at der foretages screening efter § 4 i vvm-bekendtgørelsen i tilfælde af tvivl om, hvorvidt et anlæg omfattet af bilag ii, pkt. 13, kan være til skade for miljøet. landsretten finder ikke fuldt tilstrækkelig grund til at kritisere, at der ikke har været foretaget screening i den foreliggende sag, som følge af at anlægsarbejdet har været henført under pkt. 13 i bilag ii til dagældende vvm-bekendtgørelse og er fundet ikke at kunne være til skade for miljøet. med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom for så vidt angår påstan- den over for ministeriet. grundejerforeningens påstand over for kommunen af de grunde, der er anført af byretten, og idet landsretten har fået forelagt det formelle grundlag for kommunens beslutning, tiltrædes det, at grundejerforeningens påstand over for kommunen ikke er taget til følge. landsretten bemærker yderligere, at grundejerfor- eningen, uanset at den oprindelig ikke var tillagt partsstatus, har haft fuld adgang til gøre sine synspunkter gældende både over for kommunen og over for ministeriet. med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom over for rudersdal kommune. under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal grundejerforeningen i sagsom- kostninger for landsretten betale 120.000 kr. til transport- og energiministeriet og 80.000 kr. til rudersdal kommune. beløbene er til dækning af advokat- og vidneudgif- ter.” byrettens omkostningsafgørelse er uomtalt i landsrettens dom. af referat af ordinær generalforsamling i skodsborg grundejerforening den
43. november 2008 fremgår bl.a., at eyvind rimstad som led i sin formandsberetning orienterede om resul- tatet af landsretsdommen, og at ”bestyrelsens beslutning om appel understøttedes af forsam- lingen”, der ligeledes tilsluttede sig bestyrelsens arbejde med sagen. det fremgår endvidere af referatet, at eyvind rimstad blev genvalgt til bestyrelsen. den
44. marts 2009 fremsatte foreningen forslag om fuld og endelig betaling af de idømte sagsomkostninger med i alt 75.000 kr. dette forslag blev accepteret af trafikministeriet, men afvist af rudersdal kommune. - 9 - forklaringer for højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af håkun djurhuus, michael rossing og eyvind rimstad. håkun djurhuus har supplerende bl.a. forklaret, at han i september 2006 indgik aftale med grundejerforeningen, hvorefter der blev afregnet i alt 341.000 kr. for sagens førelse indtil det tidspunkt. han forklarede i september 2006 grundejerforeningen, at man på daværende tids- punkt i retspraksis ofte tilkendte et mindre beløb i sagsomkostninger til offentlige myndighe- der, end man ville have gjort, hvis der var tale om en privat part. han har formentligt sagt, at man i værste fald kunne forvente at skulle betale noget, der lignede 25.000 – 35.000 kr. til hver af de sagsøgte i sagen. denne praksis blev imidlertid ændret. første gang, han blev op- mærksom på denne ændring, var ved den omhandlede byretsdom af
45. november
46. han kunne efterfølgende konstatere, at der var tale om en generel praksisændring, som skete lige med ét ved næsten alle domstole. i dag tilkender man således som udgangspunkt samme om- kostninger til offentlige myndigheder som til private parter. han var meget overrasket over byrettens afgørelse om sagsomkostninger, hvilket også kom til udtryk i hans vejledning af grundejerforeningen efter dommen. han anbefalede således, at foreningen i hvert fald skulle overveje at påkære byrettens omkostningsafgørelse. han har i den indankede dom kunnet læse, at rimstad skulle have forklaret, at han nærmest tryglede dem om at appellere byrets- dommen af
47. november
48. han har imidlertid aldrig tryglet en klient om noget, og det gælder også i denne sag. men han sagde til grundejerforeningen, at de havde en god sag. han sagde også, at den rigtige løsning på sagen ville være at give grundejerforeningen medhold. han anførte imidlertid samtidig, at der er risici forbundet med at føre retssager, især når man har tabt i
49. instans. han rådgav i den forbindelse om de økonomiske risici forbundet med at anke sagen. i et brev af
50. november 2007 til grundejerforeningen anførte han bl.a., at i vær- ste fald ville anke af sagen føre til en stadfæstelse, herunder af omkostningsafgørelsen fra by- retten, og der ville blive tillagt yderligere omkostninger til modparterne vedrørende anke- sagen. men han anførte samtidigt, at grundejerforeningen efter hans opfattelse havde en god sag. michael rossing har supplerende bl.a. forklaret, at det var generalforsamlingen, der pålagde ham at føre hovedsagen. og det, der lå i det pålæg, var, at sagen skulle føres hele vejen igen- nem til strasbourg, om det så var nødvendigt. der var således fra starten mandat fra general- - 10 - forsamlingen til at føre sagen hele vejen igennem samtlige retsinstanser. det har helt fra star- ten været meget vigtigt for grundejerforeningen, at de havde en kompetent advokat inden for miljøretten, at det juridiske grundlag for at føre sagen var i orden, og at økonomien i sags- førelsen var i orden over for foreningen og foreningens medlemmer. han har på intet tids- punkt handlet imod råd fra advokat djurhuus. advokat djurhuus var ikke at træffe i ugen ef- ter afsigelsen af byrettens dom, men det lykkedes at få et møde i stand med ham til mandag den
51. november
52. djurhuus var meget oprørt over det, som var sket i sagen, hvilket vil sige både det forhold, at de havde tabt hovedsagen, og det forhold, at de var blevet idømt så store omkostninger. djurhuus forklarede omkostningsafgørelsen sådan, at det var dommerens måde at afskære dem fra at anke sagen på. djurhuus orienterede om, at det overhovedet ikke var i overensstemmelse med praksis at tilkende omkostninger i den størrelsesorden, når en privat part sagsøger staten. det var helt uhørt. før mødet den
53. november 2007 hos advokat djurhuus var han meget utryg ved at havde påført foreningen så store omkostninger ved sags- førelsen. derfor var han meget negativ over for muligheden for at anke. på den anden side syntes han, at det var helt urimeligt, at de havde tabt sagen. beslutningen om anke blev truffet derved, at djurhuus accepterede at føre sagen for landsretten for 10.000 kr. med tillæg af moms. advokat djurhuus udtalte på mødet, at han ville føre sagen for landsretten for et sym- bolsk beløb. vedrørende de omkostninger, der var blevet tilkendt modparten, sagde djurhuus blandt andet, at han stadigvæk havde et tilgodehavende på 150-160.000 kr. hos grundejerfor- eningen, som han ville afskrive, hvis de også tabte for landsretten. djurhuus’ orientering gik i øvrigt ud på, at afgørelsen om sagsomkostninger ikke var i overensstemmelse med praksis, og at det, man risikerede, var at skulle betale omkostninger til trafikministeriet og kommunen på 35.000 til 40.000 kr. til hver. på mødet den
54. november 2007 drøftede de ikke, om de skulle forelægge spørgsmålet om anke for generalforsamlingen. de var enige om, at det var et spørgsmål, som bestyrelsen skulle tage beslutning om. de overvejede heller ikke at indkalde til en generalforsamling efter indgivelsen af ankestævningen. han var på mødet den
55. no- vember 2007 – og i forbindelse med spørgsmålet om anke i det hele taget – ikke klar over, at ankefristen var 4 uger. han havde hele tiden forstået det sådan, at man havde 14 dage til at anke dommen, og det var også det, advokat djurhuus havde skrevet. han forstod situationen sådan, at de på mødet den
56. november 2007 kun havde en uge tilbage til at beslutte, om de ville anke sagen eller ej. efter landsretsdommen var de chokerede over resultatet, både i ho- vedsagen og for så vidt angik sagsomkostningerne. de aftalte et møde med djurhuus, hvor de foreholdt ham problemet. djurhuus lovede at hjælpe med at få en aftale i stand vedrørende betaling af sagsomkostninger til modparterne. det var i den forbindelse, at advokat djurhuus - 11 - fandt ud af, at praksis på området vedrørende sagsomkostninger til offentlige myndigheder var ændret. advokat djurhuus ringede uden varsel ringede til ham en dag og fortalte, at han i forbindelse med forhandlinger med kammeradvokaten om en forligsmæssig løsning ved- rørende de tilkendte sagsomkostninger af kammeradvokaten var blevet oplyst om, at praksis var ændret. eyvind rimstad har supplerende bl.a. forklaret, at generalforsamlingen på den ekstraordinære generalforsamling den
57. februar 2005 gav bestyrelsen bemyndigelse til at føre sagen for alle instanser. bestyrelsen meddelte generalforsamlingen, at det godt kunne komme til at dreje sig om to instanser ved domstolene, og at de gerne ville have generalforsamlingens tilslutning dertil. de fik tilslutningen. det er derfor, man anvendte flertalsform i referatet fra general- forsamlingen, hvor der tales om at anlægge sag ved ”domstolene”. før han gik ind til mødet den
58. november 2007, var han meget meget overvejende i forhold til spørgsmålet om at anke sagen. han vidste jo, hvordan det stod til. han vidste, at foreningen var blevet idømt sagsomkostninger på 300.000 kr., hvilket var kommet som en stor overraskelse og et chok. derfor sagde han til bestyrelsen, at en anke kun skulle iværksættes, hvis advokat djurhuus var meget indtrængende og på en konstruktiv måde kunne forklare, at en anke ville være på rette plads. djurhuus må have vidst dette, for han kendte foreningens økonomi. på mødet den
59. november 2007 var det advokat djurhuus, der førte ordet, forelagde problemstillingen og kom med udspillet. han husker ikke advokat djurhuus’ nøjagtige ordvalg med hensyn til omkost- ningsspørgsmålet, men meningen var i hvert fald den, at omkostningsafgørelsen efter advo- katens opfattelse var helt hen i vejret: advokaten fandt omkostningerne urimeligt høje og helt ude af trit med sædvanlig kutyme. advokaten nævnte igen på mødet, at sagsomkostningerne burde fastsættes til 30.000-40.000 kr. pr. modpart. advokaten forklarede på den baggrund, at ved en anke ville man få berigtiget byrettens afgørelse på dette punkt, sådan at den kom i overensstemmelse med sædvanlig praksis, og at man, hvis man tabte hovedsagen i anken, oven i købet risikerede omkostninger i samme størrelsesorden, altså 30.000- 40.000 kr. pr. modpart, for landsretten. advokaten nævnte ikke risikoen for stadfæstelse af den høje om- kostningsafgørelse, og der var ingen, der spurgte til en sådan risiko. advokaten fastholdt, at sagsomkostningsafgørelsen var forkert. der var enighed om, at også den materielle side af sagen skulle ankes. de drøftede ikke på mødet den
60. november 2007 muligheden for at forelægge spørgsmålet om anke for generalforsamlingen. personligt overvejede han mulig- heden, men han kom til den konklusion, at det ikke skulle ske: generalforsamlingen havde givet en bemyndigelse til sagens førelse for alle instanser ved domstolene, og rent tidsmæssigt - 12 - kunne det ikke hænge sammen at forelægge spørgsmålet for en generalforsamling. de fik af vide af advokat djurhuus, at ankefristen var 14 dage. da advokaten havde været væk den før- ste uge, havde man kun en uge tilbage. anken til landsretten skal ses på baggrund af, at de sad over for en af landets førende miljøretsadvokater, som tilskyndede dem at anke, og som tilbød dem at føre sagen for 10.000 kr. med tillæg af moms for landsretten. det var hans opfattelse, at det kunne have været ansvarspådragende for bestyrelsen ikke at tage imod advokat djur- huus’ tilbud om anke, idet foreningen så efterfølgende kunne have kritiseret bestyrelsen for ikke at have imødegået byrettens forkerte afgørelse, herunder om sagsomkostninger. efter indgivelsen af ankestævningen drøftede de ganske kort spørgsmålet om at indkalde til en eks- traordinær generalforsamling med henblik på at drøfte anken. de fandt det ikke nødvendigt, idet de havde fuldt tilstrækkelig bemyndigelse til at føre sagen. højesterets begrundelse og resultat
61. bestyrelsesansvar i grundejerforeninger sagen angår, om medlemmer af bestyrelsen for en grundejerforening har pådraget sig et per- sonligt erstatningsansvar over for en kommune for sagsomkostninger, som foreningen under en ankesag om gyldigheden af kommunens beslutning om et kystsikringsprojekt ud for grundejerforeningens lokalområde er dømt til at betale til kommunen. om bestyrelsesansvar i en grundejerforening bemærker højesteret, at et medlem af bestyrel- sen kan blive erstatningsansvarlig for en retsstridig, tabsforvoldende disposition, der kan til- regnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. anvendelsen af denne ansvarsnorm for- udsætter, at der sker en fastlæggelse af de pligter, der påhviler bestyrelsesmedlemmer. besty- relsen har pligt til at handle i foreningens interesse, og der må i øvrigt tages hensyn til, at en grundejerforening i almindelighed ikke driver erhvervsvirksomhed, men alene har til formål at fremme medlemmernes fælles interesser som grundejere i et lokalområde. hertil kommer, at foreningens aktiviteter normalt er begrænsede i karakter og omfang, og at foreningens be- styrelse sædvanligvis vælges blandt foreningens medlemmer og ikke udgør en professionel organisation og heller ikke råder over et professionelt sekretariat. hvis bestyrelsen disponerer ud fra et rimeligt beslutningsgrundlag, vil fejlskøn som udgangspunkt ikke være ansvars- pådragende for bestyrelsens medlemmer.
62. baggrunden for tvistens opståen - 13 - den
63. oktober 2006 anlagde skodsborg grundejerforening sag mod rudersdal kommune (tidligere søllerød kommune) og transport- og energiministeriet (tidligere trafikministeriet) med påstand bl.a. om, at kommunen skulle anerkende, at kommunens beslutning om at fore- tage arbejder til kystbeskyttelse af en nærmere angiven strækning i skodsborg var ugyldig, og at ministeriet skulle anerkende, at ministeriets stadfæstelse af kystdirektoratets tilladelse til det omhandlede projekt var ugyldig. retten i lyngby frifandt ved dom af
64. november 2007 ministeriet og kommunen og pålagde grundejerforeningen at betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til hver af de to sagsøgte. den
65. november 2007 ankede grundejerforeningen dommen til østre landsret, som ved dom af
66. november 2008 stadfæstede byrettens dom og pålagde grundejerforeningen at be- tale sagsomkostninger for landsretten til ministeriet og kommunen med henholdsvis 120.000 kr. og 80.000 kr. da foreningen ikke betalte de idømte omkostninger, anlagde rudersdal kommune denne sag mod bestyrelsesformand eyvind rimstad og bestyrelsesmedlem michael rossing om erstat- ning af de sagsomkostninger på i alt 230.000 kr., som kommunen fik tilkendt ved byretten og ved landsretten. eyvind rimstad og michael rossing er i både byret og landsret blevet fri- fundet for så vidt angår det sagsomkostningsbeløb på 150.000 kr., rudersdal kommune blev tilkendt ved byretten, mens de ved begge instanser er dømt til at erstatte det sagsomkost- ningsbeløb på 80.000 kr., som foreningen skulle betale for landsretten. for højesteret angår sagen alene spørgsmålet, om eyvind rimstad og michael rossing er personligt ansvarlige for betaling af sagsomkostningsbeløbet på 80.000 kr., som foreningen blev pålagt at betale for landsretten.
67. grundejerforeningen og dens bestyrelse skodsborg grundejerforening er en forening, hvis medlemmer – ved sagens begyndelse ca. 220 – er grundejere i et lokalområde. som lokal interesseorganisation har den til formål at varetage medlemmernes interesser som grundejere, herunder arbejde for de bedst mulige vil- kår for grundejerne i alle offentlige forhold og optræde på deres vegne over for det offentlige i bl.a. miljøanliggender (vedtægternes § 1, stk. 1). foreningen driver ikke erhvervsvirksomhed. bestyrelsen er valgt af og blandt medlemmerne. - 14 -
68. anlæggelse af sagen om kystsikringsprojektet sagen mod transportministeriet og rudersdal kommune blev anlagt efter, at grundejer- foreningen i flere år havde arbejdet med kystsikringsprojektet. foreningen har i hele forløbet været bistået af advokat og har fulgt dennes råd. forud for sagsanlægget var det på en generalforsamling den
69. februar 2005 med ”over- vældende flertal” blevet besluttet ”at fortsætte sagen, om nødvendigt ved at anlægge sag ved domstolene”, og efter de uimodsagte partsforklaringer omfattede beslutningen også en even- tuel anke af en dom i første instans. på generalforsamlingen den
70. november 2008, efter at landsretten havde afsagt dom i ankesagen, var der da heller ingen kritik af, at sagen var blevet anket uden fornyet forelæggelse for generalforsamlingen, og ”bestyrelsens beslutning om ap- pel understøttedes af forsamlingen”. højesteret lægger derfor til grund, at både sagsanlæg og anke skete i henhold til generalforsamlingsbeslutning. bestyrelsen sikrede sig før sagens anlæg en maksimering af foreningens egne direkte omkost- ninger til advokat mv. og handlede i tillid til advokatens oplysning om, at sagsomkostninger til modparterne ved en tabt sag ville være ikke over 60-80.000 kr. bestyrelsen havde derfor grund til at forvente, at foreningen kunne honorere de udgifter, der var forbundet med sagen. advokaten havde rådgivet bestyrelsen om, at foreningen havde en god sag, og skulle forenin- gen alligevel tabe sagen, antog bestyrelsen i lyset af den nævnte maksimering og de anslåede omkostninger til modparterne i værste fald, at det var forsvarligt at anlægge sagen.
71. særligt om iværksættelsen af anken ved byrettens dom af
72. november 2007 blev foreningen dømt til at betale sagsomkostninger på i alt 300.000 kr. foreningen havde ikke midler til at dække dette beløb, og måtte antages at bryde økonomisk sammen, hvis denne afgørelse blev endelig. højesteret lægger til grund, at foreningens advokat på mødet med bestyrelsens repræsentanter mandag den
73. november 2007 anbefalede at anke sagen, idet han tilkendegav, at dommens afgørelse af det materielle spørgsmål var forkert, og at der var overvejende sandsynlighed for at vinde under anken. advokaten gav udtryk for, at omkostningsafgørelsen var klart i strid med retspraksis og derfor ville blive ændret, også i tilfælde af, at foreningen tabte anken, så- ledes at sagsomkostninger i hver instans til modparterne i alt ville være 60-80.000 kr. advo- - 15 - katen anbefalede, at anke skulle ske inden eksekutionsfristen på 14 dage, hvilket var velbe- grundet efter advokatens vurdering af omkostningsafgørelsen. højesteret finder, at bestyrelsesformanden eyvind rimstad og michael rossing var berettiget til som sket på mødet den
74. november 2007 på foreningens vegne at træffe beslutning om anke og efterfølgende søge beslutningen godkendt af bestyrelsen, således som det skete på bestyrelsesmødet den
75. december 2007, da der på grund af de ekstraordinære omstændig- heder ikke var tid til, at en stillingtagen til anke kunne afvente et bestyrelsesmøde, hvor der kunne træffes beslutning på grundlag af advokatens rådgivning om ankespørgsmålet. højesteret finder, at det ikke er godtgjort, at det ville være urealistisk af eyvind rimstad og michael rossing på tidspunktet for ankebeslutningen fortsat at forvente, at foreningen ville kunne honorere sagens omkostninger under anken både til egen advokat, der havde begrænset sit honorar til et beskedent beløb, og til modparterne, såfremt sagsomkostningerne blev redu- ceret til beløb i den størrelsesorden, som advokaten havde tilkendegivet. eyvind rimstad og michael rossing måtte derimod forvente, at foreningen ikke ville være i stand til at dække modparternes sagsomkostninger i værste fald, hvis byrettens dom blev stadfæstet og forenin- gen pålagt yderligere at betale sagsomkostninger for landsretten, som det senere skete. høje- steret finder imidlertid, at de uanset dette forhold ikke handlede ansvarspådragende ved på foreningens vegne at træffe beslutning om at få prøvet byrettens dom ved anke som anbefalet af advokaten.
76. særligt om forløbet efter iværksættelsen af anken spørgsmålet er herefter, om bestyrelsen, efter at anken var iværksat, handlede ansvarspådra- gende ved at undlade gennem kontingentopkrævning eller på anden måde at sikre, at forenin- gen kunne svare enhver sit, også i værste fald, hvis byrettens dom blev stadfæstet og forenin- gen pålagt yderligere at betale sagsomkostninger for landsretten, som det senere skete. der er ikke i en sag som den foreliggende hjemmel i retsplejeloven til, selv om appellanten er øko- nomisk usolid, at stille krav om sikkerhed for sagsomkostninger, heller ikke under en anke, og højesteret finder, at det ikke var ansvarspådragende for bestyrelsen at undlade at sikre, at for- eningen kunne betale sagsomkostninger til modparterne i værste fald.
77. konklusion og sagsomkostninger højesteret frifinder herefter eyvind rimstad og michael rossing. - 16 - efter sagens udfald og værdi skal rudersdal kommune til eyvind rimstad og michael ros- sing i alt betale sagsomkostninger for byret og landsret med 91.110 kr. til dækning af advo- katudgifter med 90.000 kr., 45.000 kr. for hver instans, og retsafgift med 1.110 kr. kommunen skal endvidere til statskassen betale sagsomkostninger for højesteret med 53.340 kr. til dækning af advokatudgifter med 50.000 kr. under hensyn til arbejdets omfang samt retsafgift med 3.340 kr. sagsomkostningsbeløbet skal indbetales til højesteret, der efter dæk- ning af udgifterne til fri proces afregner med retshjælpsforsikringen. thi kendes for ret: eyvind rimstad og michael rossing frifindes. i sagsomkostninger for byret og landsret skal rudersdal kommune betale 91.110 kr. i alt til eyvind rimstad og michael rossing. i sagsomkostninger for højesteret skal rudersdal kommune betale 53.340 kr., som indbetales til højesteret. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.