dom afsagt den 12. oktober 2012 i sag nr. bs 42b-5359/2011: a mod alm. brand forsikring a/s midtermolen 7 2100 københavn ø sagens baggrund og parternes påstande denne sag, der er anlagt den 29. septem

§ 15. beregning af eet 772.614 : 60 x 37 = årsløn ved 37 timer 476.445 kr.

dette giver en opreguleret årsløn for 2011 på 522.084,53 kr. 522.084,53 x 75 % x 10 3.915.634,06 kr. nedsættelse pga. alder 15% = 587.345,11 kr. samlet erstatning for eet = 3.328.288,95 kr. renter af erstatning renter af erstatning fra

1. juli 2011 udgør 78 dage = 59.853 kr. renter er beregnet frem til
2. september
3. jeg vedlægger en opgørelse. tidligere udbetalt erstatning vi har tidligere udbetalt erstatning for erhvervsevnetab med 3.353.123,03 kr. resterstatning da vi har udbetalt et større beløb 3.353.123,03 kr., end din klient var berettiget til 3.328.288,95 kr. er der ikke noget restkrav til gode for din klient. da vi i går betalte restgodtgørelsen for varigt mén, er der herefter ikke flere udestående erstatningsposter i denne sag. ..." af as skattemappe for 2008 fremgår blandt andet, at lønindkomsten udgjorde 724.573 kr. det fremgår endvidere under punktet "arbejdsgiverordninger samt supplerende engangsydelser", at "ordning med løbende udbetaling" samlet udgjorde 69.005 kr., og at "kapitalspensionsord- ning" udgjorde 31.325 kr. forklaringer a har forklaret blandt andet, at han har arbejdet som købmand, med regnskab og som maskin- arbejder. i 1988 overtog han sine forældres købmandsforretning, og frem til 1989 var han selvstændig købmand og arbejdede 7 dage om ugen a 14 timer. i perioden fra 1989 til 1998 arbejdede han for ... i helsinge som blandt andet arbejdsmand, formand, mellemleder og af- delingsleder. han havde meget overarbejde. ved siden af arbejdet i ... hjalp han sin hustru i hendes rengøringsvirksomhed med kundebesøg og virksomhedsrengøring. han arbejdede her ca. 9 timer i weekenderne og 2 timer i hverdagene for hustruen, men fik ikke løn herfor, da han var medhjælpende ægtefælle. i 1990 holdt han en pause fra ... og havde forskellige andre jobs, men året efter vendte han tilbage til ..., ligesom han fortsat var medhjælpende ægtefælle i hustruens rengøringsvirksomhed. i 2004 arbejdede han hverdage fra kl. 7-15 hos ... og fra kl. 15-24 hos .... i 2005 arbejdede han fra
4. januar til
5. november hos virksomheden ... og fra
6. januar til
7. september hos virksomheden .... den
8. juni 2005 blev han fastansat hos x, - 6 - hvor han arbejdede 24 timer i weekenderne, og den
9. september blev han fastansat hos y med en ugentlig arbejdstid på 37 timer i hverdagene. i 2006 havde han ud over arbejdet hos x og y arbejde i marts til juli hos ..., og i 2007 havde han ud over arbejdet hos x og y arbejde i maj til september hos .... i 2008 havde han alene sine to jobs i henholdsvis x, hvor han var tillidsmand, og i y. han har altid trivedes med flere jobs, og han havde planlagt at fortsætte i to jobs så længe som muligt. hans restskat i 2004 og 2005 havde ikke betydning for hans be- slutning om at bestride to jobs. parternes synspunkter a har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet: "... hovedanbringender: ved sagens afgørelse må følgende faktum lægges til grund: den ulykke, som sagsøger var udsat for den
10. oktober 2008 var alvorlig og medførte om- fattende personskade. som udtryk herfor er varigt mén i anledning af tilskadekomsten fastsat til 65 %. der er tale om en endog meget høj méngrad, der udtrykker meget svær invaliditet. der er derfor en nøje sammenhæng mellem skadens karakter og omfang og sagsøgers efter- følgende særdeles reducerede arbejdsevne. forud for skaden arbejdede sagsøger fuld tid uden skånehensyn. han havde 2 jobs svarende til 2 gange fuld tid. ved virksomheden y arbejdede sagsøger 37 timer om ugen på hverdage og ved virksomheden x a/s arbejdede han i weekenderne 24 timer, men da der var tale om weekendarbejde, sva- rede aflønningen til 37 timer pr. uge. arbejdet på mere end fuld tid havde stået på gennem adskillige år. som bilag 4 er fremlagt udskrift af skattemappen for 2005-2008, og det fremgår heraf, at lønindkomsten i disse år har været: 2005: lønindkomst kr. 641.541 indskud på arbejdsgiveradministreret pensionsordning kr. 6.672 i alt kr. 648.213 2006: lønindkomst kr. 694.167 indskud på arbejdsgiveradministreret pensionsordning kr. 2.893 i alt kr. 697.060 - 7 - 2007: lønindkomst kr. 820.655 indskud på arbejdsgiveradministreret pensionsordning kr. 6.932 i alt kr. 827.587 2008: lønindkomst kr. 724.573 indskud på arbejdsgiveradministreret pensionsordning kr. 31.325 i alt kr. 755.898 2008 var skadesåret, der derfor er påvirket af skaden, idet sagsøger i sine stillinger ikke fik løn under sygdom. vedrørende opgørelsen af ovenstående indtægtsforhold henvises i øvrigt til stævningens side
11. indkomstforholdene er i øvrigt bekræftet i arbejdsskadestyrelsens udtalelse af
12. juni 2011, bilag 5, side 2, dog således at de heri anførte indkomster mangler at blive tillagt atp og ar- bejdsgiveradministreret pensionsordning. med replikken er fremlagt yderligere årsopgørelser for 2003, 2004 og 2005, bilag
13. indkomsten i disse år har eksklusiv indbetaling til arbejdsgiveradministreret pensionsordning været: 2003: kr. 262.614 2004: kr. 536.001 2005: kr. 584.745 i replikken er der endvidere indeholdt en redegørelse for erhvervsforløbet siden
14. sagsøger har fra 1984 til 2004, foruden fuldtidsarbejde, haft selvstændig rengøringsvirksom- hed, hvor han arbejdede 15-20 timer i weekenderne, mens hans hustru arbejdede i hverda- gene. han fik ikke løn, da han ”medhjælpende ægtefælle”. fra 2004 begyndte sagsøger at arbejde hos såvel ..., som ..., og han har siden og uafbrudt frem til ulykken arbejdet for 2 arbejdsgivere. sagsøger har således samlet set siden 1989 - en periode på omkring 19 år - haft dobbelt jobs. først et ansættelsesforhold kombineret med selvstændig virksomhed og herefter siden 2004 et ansættelsesforhold med 2 arbejdsgivere. efter ulykken er sagsøger tilkendt fleksjob og kan arbejde ca. 15 timer pr. uge. arbejdsskadestyrelsens vurdering: - 8 - arbejdsskadestyrelsens vurderinger beror på skønsmæssige forhold, og styrelsen er bistået af lægekonsulenter. arbejdsskadestyrelsens vurderinger kan derfor efter fast retspraksis kun tilsidesættes, hvis der foreligger et sikkert grundlag. arbejdsskadestyrelsen har vurderet erhvervsevnetabet til 75 %. arbejdsskadestyrelsen har i udtalelsen lagt til grund, at sagsøger efter ulykken kan arbejde ca. 15 timer pr. uge. arbejdstidsnedgangen målt i forhold til 37 timer svarer til 60 %. arbejdsskadestyrelsen har imidlertid, som anført, fastsat erhvervsevnetabet til 75 %, selv om sagsøger ikke er tilkendt helbredsbetinget førtidspension. det har således været arbejdsskadestyrelsens opfattelse, at sagsøger udnyttede sin arbejds- evne og havde en indtjening svarende til mere end fuld tid forud for ulykken og ville have fortsat hermed, om end det, som anført i arbejdsskadestyrelsens udtalelse, var uvist, om det kunne fortsætte i samme omfang, det vil sige mindst 60 timer pr. uge. det ligger således under sagen fast, at erhvervsevnetabet er 75 %, og sagsøgte har ikke be- stridt dette. årslønsfastsættelse: oprindeligt, det vil sige før arbejdsskadestyrelsen fremkom med sin udtalelse, vurderede sag- søgte, at erhvervsevnetabsprocenten var 50 % og årslønnen kr. 720.000, jfr. e-mailbrev af
15. februar 2011, bilag
16. netop dette viser, at vurderet ud fra et fleksjob på 20 timer i forhold til fuld tid, er nedgangen omkring 50 %, således at der tilsyneladende i hvert fald på et vist tidspunkt har været enighed om, at arbejdsskadestyrelsens fastsættelse af erhvervsevnetabet til 75 % sker med udgangs- punkt i, at sagsøger kunne arbejde og fortsat ville arbejde mere end fuld tid, hvis skaden ikke var sket. som følge af, at arbejdsskadestyrelsen ved bilag 5 fastsatte erhvervsevnetabsprocenten til 75 %, og at sagsøgte formentlig godt ved, at denne vurdering ikke kan tilsidesættes, skifter sag- søgte ”hest i vadestedet” og anerkender nu erhvervsevnetabsprocenten, som fastsat af ar- bejdsskadestyrelsen, 75 %, men gør i stedet for gældende, at årslønnen skal fastsættes til et mindre niveau, end det sagsøgte selv opgjorde det foreløbige erstatningskrav til ved brev af
17. februar 2011, kr. 720.
18. sagsøgte skal imidlertid ikke opnå en bedre retsstilling ved denne ændring af strategien. årslønnen skal efter erstatningsansvarslovens § 7 som altovervejende udgangspunkt, jfr. § 7, stk. 1, fastsættes svarende til den indtægt, som skadelidte havde i 12 måneder forud for ulyk- ken. dette svarer også til det, der fremgår af den af arbejdsskadestyrelsen udarbejdede vejledning om årslønsfastsættelse. - 9 - der skal alene ske fastsættelse ved et skøn efter § 7, stk. 2, hvis der undtagelsesvist foreligger særlige (forbigående) indtægtsforhold. sagsøger gør i første række gældende, at sagsøgte, hvem bevisbyrden påhviler, ikke har godt- gjort, at der foreligger sådanne særlige indkomstforhold, at § 7, stk. 2, kan finde anvendelse. årslønnen skal efter hovedreglen fastsættes i henhold til § 7, stk.
19. allerede på denne baggrund skal årslønnen fastsættes svarende til indtægten i perioden okto- ber 2007 til oktober
20. der har i mindre omfang i årene forud for ulykken været en fluktuerende indkomst fra kr. 700.000 til kr. 820.
21. indkomsten i 2008, kr. 755.898, var præget af tilskadekomsten. gennemsnitlig indkomst i årene 2006-2008 - uden korrektion for tilskadekomsten - var kr. 760.181,60 og gennemsnitlig indkomst i årene 2007-2008 var kr. 791.742,
22. sagsøger har i opgørelsen af erstatning for tab af erhvervsevne, jfr. bilag 6, anvendt en årsløn kr. 772.614 - det vil sige en indkomst, der ligger mellem den gennemsnitlige indkomst i årene 2006-2008 og årene 2007-
23. denne årsløn skal reguleres efter erstatningsansvarslovens § 15, svarende til et niveau

§ 7, stk.

1. imidlertid kan indtægten de seneste 12 måneder være unaturligt lav eller høj, hvorfor årslønnen skal fastsættes efter et skøn, jf.

§ 7, stk.

1. arbejdsskadestyrelsens vurdering af erhvervsevnetabsprocenten: arbejdsskadestyrelsen har den
2. juni 2011- fremlagt som sagens bilag 5 - vurderet, at sagsø- gers erhvervsevne er nedsat med 75 %. arbejdsskadestyrelsen har herved lagt vægt på, at sagsøger efter ulykken alene er i stand til at udføre arbejde omkring 3 timer dagligt med lette arbejdsfunktioner og mulighed for pauser. ved revurdering den
3. september 2011 – fremlagt som sagens bilag 8 – har arbejdsskadesty- relsen yderligere oplyst, at man ved vurderingen har lagt vægt på, at arbejdsprøvning har vist, at sagsøger kunne arbejde 15 timer om ugen med skånehensyn, hvilket ville sige, at den reelle arbejdstid var lavere. arbejdsskadestyrelsen oplyser samtidig, at vurderingen af erhvervsevnetabet ville have været den samme, hvis sagsøger havde arbejdet 37 timer om ugen (før ulykken). endelig oplyser arbejdsskadestyrelsen, at man finder det usikkert, hvorvidt sagsøger i et va- rigt perspektiv ville være fortsat med 2 arbejdspladser og ugentlig arbejdstid på 60 timer. arbejdsskadestyrelsen lægger således vægt på, at sagsøgers faktiske ugentlige arbejdstid på 15 timer ikke er udtryk for sagsøgers reelle restarbejdsevne. sagsøger har således ikke en ef- fektivitet svarende til 15 ugentlige arbejdstimer, idet der i de 15 timer er skånebehov i form af lette arbejdsfunktioner og flere pauser. derfor er erhvervsevnen nedsat med 75 %, hvilket ifølge arbejdsskadestyrelsen også ville have været tilfældet, selvom sagsøger havde arbejdet 37 timer om ugen før skaden. det er derfor ukorrekt, når sagsøger antager, at arbejdsskadestyrelsens vurdering af erhvervs- evnetabsprocenten på 75 afhænger af, at sagsøger havde en betydelig årsindkomst på skades- tidspunktet. - 13 - årslønsfastsættelsen: årslønnen skal i henhold til

§ 7være udtryk for værdien af skadelidtes arbejdsevne på skadestidspunktet.

heri ligger, at årslønnen er udtryk for den årlige indtægt ved erhvervsarbejde, skadelidte i hvert fald kunne have forventet i et varigt perspektiv, hvis skaden ikke var sket. ifølge oplysningerne i sagen havde sagsøger på skadestidspunktet 2 jobs med en ugentlig ar- bejdstid på ca. 60 timer. det fremgår af sagens bilag 2 og 3, at sagsøger siden

1. juni 2005 havde arbejdet 24 timer i weekender hos x a/s og siden
2. september 2005 havde arbejdet 37 timer om ugen hos y a/s. sagsøger havde i årene før skaden følgende indtægter: 2003: 262.614 kr. (bilag 10) 2004: 536.001 kr. (bilag 10) 2005: 584.745 kr. (bilag 10) 641.541 kr. (bilag 4) 2006: 694.167 kr. (bilag 4) 2007: 820.655 kr. (bilag 4) 2008: 724.573 kr. (bilag 4) i tilknytning til ovennævnte oplysninger skal det bemærkes, at oplysningerne omkring ind- komst i 2005 er modstridende mellem den i bilag 4 fremlagte r 75 og den i bilag 10 fremlagte årsopgørelse. årslønnen for 2005 indeholder endvidere udbetalt feriegodtgørelse fra de an- sættelser, som sagsøger fratrådte i løbet af 2005, hvorfor årsindkomsten er påvirket heraf. derudover bemærkes, at sagsøger ifølge bilag 4 ud over ansættelse hos x og y i 2006 havde ansættelse hos ... fra
3. marts 2006 til
4. juli 2006, hvor han oppebar en indtægt på 73.434 kr. og i 2007 havde ansættelse hos ... a/s fra
5. maj 2007 til
6. september 2007, hvor han oppebar en indtægt på 85.645 kr. samtidig bemærkes, at sagsøger ifølge sagens bilag 10 havde betydelig skattegæld i hvert fald i såvel 2004 som
7. det kan på baggrund af de fremlagte oplysninger om sagsøgers indtægtsforhold konstateres, at sagsøger i 2003 øjensynlig alene oppebar løn svarende til en normal arbejdstid på 37 timer om ugen. i 2004 er sagsøger øjensynlig påbegyndt arbejde to steder, hvilket også var tilfældet i de følgende år. herudover har sagsøger ud over de to jobs hos x og y haft et ekstra job af få måneders varighed i såvel 2006 og
8. - 14 - sagsøger gør gældende, at sagsøger har haft dobbelt jobs siden
9. dette kan dog ikke be- kræftes af de fremlagte indtægtsoplysninger, og beror således alene på sagsøgers egne oplys- ninger herom. sagsøgte har opfordret sagsøger til at fremlægge årsopgørelser fra skattevæse- net fra 1995 med henblik på fremlæggelse af dokumentation for sagsøgers beskæftigelsesfre- kvens og indtægtsniveau for en længerevarende periode forud for ulykken. dette har sagsøger dog ikke ønsket at fremlægge, og der er derfor ikke grundlag for at lægge til grund, at sagsø- gers dobbeltjobberi har varet længere end fra maksimalt
10. der er efter sagsøgte opfattelse tale om en usædvanlig beskæftigelsesfrekvens og et usædvan- ligt lønniveau på skadestidspunktet. det bestrides ikke, at sagsøger på skadestidspunktet havde en meget høj årsløn og at sagsøger på dette tidspunkt og de seneste år havde haft flere jobs samtidig. der må imidlertid lægges afgørende vægt på, at det er højst usædvanligt, at personer igennem et helt arbejdsliv eller endog igennem flere år udfører ét normalt 37 timers arbejde, og herud- over bijobbber 24 timer hver weekend. det forhold, at sagsøger derudover i såvel 2006 som 2007 igennem flere måneder har haft indtægt fra et tredje arbejde, understreger blot den usædvanlige beskæftigelses- og indtægtssituation. det fastholdes derfor, at der her er tale om så usædvanlige indtægtsforhold, at der skal ske en tilpasning af årslønnen, jf.

§ 7, stk.

2, idet det må skønnes urealistisk, at sagsøger i et varigt perspektiv ville have været i stand til at opretholde en årlig indtægt på 772.614 kr. som af sagsøger påstået. en årsløn på 772.614 er derfor ikke et realistisk udtryk for værdien af sagsøgers erhvervsevne på skadestidspunktet. denne opfattelse støttes også af arbejdsskadestyrelsen, der finder det usikkert, om sagsøger i et varigt perspektiv ville have været i stand til at opretholde to jobs og en ugentlig arbejdstid på 60 timer. det er derfor med rette, at sagsøgte ved skrivelse af 21. september 2011 - fremlagt som bilag 9 - skønsmæssigt har fastsat årslønnen til 476.445 kr., jf.

§ 7, stk.

1. sagsøgtes erstatningsopgørelse af
2. februar 2011 (bilag 7) sagsøgte fastholder, at der ikke ved opgørelsen den
3. februar 2011 – fremlagt som bilag 7 – er indgået en for sagsøgte bindende aftale omkring størrelsen af årslønnen. først og fremmest bemærkes, at sagsøger aldrig har accepteret den anvendte årsløn, jf. bl.a. sagens bilag e og f. dernæst bemærkes, at det for sagsøgers advokat har været klart kendeligt, at sagsøgtes an- vendelse af en årsløn på 720.000 kr. var nært knyttet sammen med, at erhvervsevnetabspro- centen ikke var højere end 50 %. der henvises til sagsøgtes redegørelse herom fremlagt som bilag b, og sagsøgers bemærkninger hertil fremlagt som bilag e. endelig er det vanskeligt at konstatere noget beskyttelseshensyn overfor sagsøger. sagsøgte har derfor været og er fortsat berettiget til at ændre opfattelse omkring størrelsen af sagsøgers årsløn, jf. sagens bilag
4. - 15 - tabt arbejdsfortjeneste. det følger af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1,
5. pkt., at retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører på det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over det fremtidige erhvervsevnetab. højesteret har ved dommen refereret i u.2008.1386 h slået fast, at retten til tabt arbejdsfor- tjeneste senest ophører på tidspunktet for arbejdsskadestyrelsens udtalelse omkring erhvervs- evnetabet med mindre skadevolder eller dennes forsikringsselskab forinden på et forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og har udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne i forhold hertil. sagsøgte har den
6. februar 2011 skønnet over og foretaget udbetaling af erstatning for er- hvervsevnetab, jf. sagens bilag
7. på dette tidspunkt havde sagsøger gennemgået arbejdsprøvning, og var den
8. december 2010 bevilget fleksjob, jf. bilag a. der har følgelig foreligget en sådan afklaring af den fremtidige erhvervsevne, at der har været et forsvarligt grundlag for at skønne over erhvervsevnetabet. samtidig har sagsøgte foretaget et skøn over erhvervsevnetabet svarende til 50 %, idet man har været opmærksom på den på skadestidspunktet usædvanlige beskæftigelsessituation, hvil- ket man har redegjort for overfor arbejdsskadestyrelsen ved skrivelse af
9. februar 2011, som sagsøger samtidig modtog kopi af. der henvises til sagens bilag b. samtidig udbetalte man - jf. sagens bilag 7 - godt 3.350.000 kr. i erstatning for tab af er- hvervsevne. det forhold, at arbejdsskadestyrelsen efterfølgende vurderede erhvervsevnetabet til 75 % medfører ikke, at sagsøgtes skøn ikke har været rimeligt, når henses til den usikkerhed om, hvilken betydning for henholdsvis procent og årsløn sagsøgers usædvanlige indtægtsforhold skulle have. der har således ikke fra sagsøgtes side været tale om et illoyalt skøn med henblik på at bringe retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophør. det beskyttelseshensyn som de af højesteret opstillede betingelser for at bringe retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophør skal tilgodese, er således varetaget i nærværende sag. det fastholdes derfor, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører på tidspunktet for sagsøgtes skøn over og udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne den
10. juni 2011, jf.

§ 2, stk.

1,

1. pkt. ..." rettens begrundelse og afgørelse det er ubestridt, at a siden efteråret 2005 og frem til ulykken de
2. oktober 2008 var fastan- sat hos x a/s med en arbejdstid på 24 timer om ugen i weekenderne og hos y a/s med en arbejdstid på 37 timer om ugen i hverdage. herudover havde a i 2006 arbejde hos ..., hvor - 16 - han ifølge oplysninger i skattemappen havde en a-indkomst på 73.434 kr., og i 2007 hos ... a/s, hvor han iføle oplysninger i skattemappen havde en a-indkomst på 85.645 kr. i overensstemmelse med oplysningerne i skattemappen for 2005 lægger retten til grund, at a i 2005 var ansat i ... danmark a/s i perioden
3. januar til
4. november, hvor han havde en a- indkomst på 299.861 kr., og i ... a/s i perioden
5. januar til
6. september, hvor han havde en a-indkomst på 152.746 kr. efter bevisførelsen, herunder as forklaring, lægger retten til grund, at a i 2004 arbejdede hverdage fra 7-15 hos ... og fra 15-24 hos ..., og at a således også i 2004 bestred to fuldtids- stillinger. retten finder det på denne baggrund godtgjort, at a i i hvert fald fire år forud for ulykken ar- bejdede svarende til to fultidsstillinger. erstatning for erhvervsevnetab fastsættes efter erstatningsansvarslovens § 6 til et kapitalbeløb, der udgør skadelidtes årsløn ganget med erhvervsevnetabsprocenten og herefter ganget med
7. i overensstemmelse med arbejdsskadestyrelsens vurdering af
8. juni 2011 og som fastholdt af styrelsen den
9. september 2011 lægger retten til grund, at as erhvervsevnetab er fastsat til 75 procent. henset til det ovenfor anførte om, at det findes godtgjort, at a i i hvert fald fire år forud for ulykken arbejdede svarende til to fultidsstillinger, sammenholdt med oplysningerne om as indkomstforhold i årene 2004-2008, finder retten, at as årsløn skal fastsættes i overensstem- melse med udgangspunktet efter erstatningsansvarslovens § 7, stk. 1, idet retten ikke finder, at sådanne særlige indtægts- eller ansættelsesforhold eller andre særlige forhold har gjort sig gældende, at årslønnen skal fastsættes efter et skøn efter § 7, stk.
10. efter oplysningerne i as skattemappe for 2008 udgjorde hans lønindkomst 724.573 kr., mens "arbejdsgiverordninger samt supplerende engangsydelser" udgjorde 100.330 kr., i alt 824.903 kr. retten finder det således godtgjort, at as samlede erhvervs-indtægt i det år, der gik forud for skadens indtræden den
11. oktober 2008, oversteg de 772.614 kr., som a ubestridt har an- vendt ved opgørelsen af tab for erhvervsevne. herefter, og da det af alm. brand i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages as påstand 1 til følge. det følger af højesterets dom af
12. marts 2008 (gengivet i ufr 2008.1386), at forpligtelsen til at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedvarer, indtil arbejdsskadestyrelsens udtalelse foreligger, medmindre skadevolder eller forsikringsselskabet forinden på forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning for er- hvervsevnetabet i forhold hertil. a har under hele sagens forløb gjort gældende, at erhvervsevnetabet skulle fastsættes til 75 procent. - 17 - alm. brand fastsatte den
13. februar 2011 as erhvervsevnetab til 50 procent. retten finder under disse omstændigheder, at alm. brands forpligtelse til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke ophørte den
14. februar 2011, men først da arbejdsskadestyrel- sen afgav sin udtalelse den
15. juni
16. herefter, og da det af alm. brand i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages as påstand 2 til følge. efter sagens karakter, forløb og udfald skal alm. brand i sagsomkostninger til a betale 200.000 kr., hvoraf 49.340 kr. er til dækning af retsafgiften. thi kendes for ret: sagsøgte, alm. brand forsikring a/s, skal til sagsøger, a, betale 2.043.314,47 kr. med pro- cesrente fra den
17. februar
18. alm. brand forsikring a/s skal anerkende, at a er berettiget til fortsat beregning af tabt ar- bejdsfortjeneste indtil den
19. juni
20. alm. brand forsikring a/s skal i sagsomkostninger til a betale 200.000 kr. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse, og sagsomkostnings- beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.