← Danmark

højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt fredag den

  1. august 2018 sag 46/2018 anklagemyndigheden mod t (advokat jakob dalsgaard-hansen, beskikket) i tidligere instanser er truffet afgørelse af retten i aalborg den
  2. november 2016 og af vestre landsrets
  3. afdeling den
  4. november
  5. i påkendelsen har deltaget tre dommere: hanne schmidt, lars hjortnæs og kurt rasmussen. påstande t har nedlagt påstand om, at vestre landsrets kendelse om afvisning af hans anke ophæves, og at sagen hjemvises til landsretten til realitetsbehandling. anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse. t har under sagens behandling i højesteret anmodet om, at hans teleselskab i medfør af rets- plejelovens § 804, stk. 1, subsidiært retsplejelovens § 299, stk. 1, pålægges at udlevere histo- riske masteoplysninger vedrørende hans telefonnumre 111, 222 og
  6. anklagemyndigheden har udtalt sig imod, at anmodningen imødekommes. sagsfremstilling ved retten i aalborgs dom af
  7. november 2016 blev t idømt 60 dages fængsel for over- trædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk.
  8. - 2 - t ankede dommen til vestre landsret, der berammede hovedforhandling i sagen til den
  9. november
  10. t mødte ikke i landsretten den
  11. november
  12. vestre landsret lagde på baggrund af forkyndelsespåtegning udfyldt af sektionsleder a den
  13. september 2017 til grund, at indkaldelsen til hovedforhandlingen var forkyndt telefonisk for t den
  14. september 2017 på hans telefonnummer 111, og landsretten afviste derfor hans anke ved kendelse af samme dag. kendelsen er indbragt for højesteret af t ved kæreskrift af
  15. marts
  16. landsretten har i anledning af kæremålet henholdt sig til afgørelsen og anført bl.a.: ”sektionsleder [a], der foretog forkyndelsen den
  17. september 2017 kl. 11.20 for tiltal- te t, oplyser, at hun husker samtalen med tiltalte, og at hun kan henholde sig til det, der fremgår af forkyndelsespåtegningen. ved opkald til telefonnummer [111] var det tiltal- te, der tog telefonen, og han bekræftede sin identitet som angivet i påtegningen. han bekræftede også, at han havde modtaget indkaldelsen af
  18. august 2017, der var sendt til hans e-boks sammen med et brev af samme dato om ændring af berammelsen. sekti- onsleder a oplyser endvidere, at tiltaltes ægtefælle b efterfølgende kom til telefonen, og ægtefællen fik kl. 11.23 forkyndt en vidneindkaldelse for hende til at møde som vidne den
  19. november 2017 kl. 10.
  20. b bekræftede at have modtaget indkaldelsen af
  21. august 2017, der var sendt til hendes e-boks.” anbringender t har anført navnlig, at han ikke har modtaget opkaldet den
  22. september 2017 kl. 11.20, hvorfor lovlig forkyndelse ikke er sket. den
  23. september 2017 var han med sin ægtefælle hos sin far på bornholm. han havde ikke medbragt sin telefon med nummer
  24. telefonfor- kyndelse er ikke uden retssikkerhedsmæssige udfordringer, jf. forarbejderne til retsplejelovens § 155, stk. 1, nr.
  25. en notits af en medarbejder er således ikke tilstrækkelig dokumentation for at anse forkyndelse for at være sket. de historiske masteoplysninger vil være af afgørende betydning for sagen, idet telefonernes geografiske placering kan fastlægges, og det kan be- eller afkræftes, om der er sket forkyndel- se på det pågældende nummer, og man kan fastlægge, at han var på bornholm. landsrettens afvisning af bevisanken er herefter ikke sket med rette efter retsplejelovens § 920, stk. 2, hvorfor sagen bør hjemvises til realitetsbehandling. - 3 - anklagemyndigheden har anført navnlig, at der er sket lovlig forkyndelse. en telefonisk for- kyndelse af en meddelelse er gyldig, såfremt personen vedkender sig at være den person, der skal ske forkyndelse for, og personen må antages at have forstået telefonsamtalen, jf. retsple- jelovens § 155, stk. 1, nr. 6, jf. § 156 a. forkyndelsespåtegningen dokumenterer, at indkaldel- sen er forkyndt for t personligt, idet han har vedkendt sig at være den person, der skal ske forkyndelse for, og at han har forstået indholdet af samtalen, at han er vejledt om adgangen til at få meddelelsen eller bilagene læst op, men ikke ønskede dette, og at han er vejledt om, at meddelelsen med bilag er sendt til ham. det fremgår endvidere af vestre landsrets udtalelse af
  26. marts 2018, at t bekræftede, at han havde modtaget indkaldelsen af
  27. august 2017, der var sendt til hans e-boks sammen med et brev af samme dato om ændring af berammelsen. der er ikke grundlag for at indhente historiske teleoplysninger, idet der ikke er en formodning for, at indhentelse af teleoplysninger vil være af betydning for sagen. der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens kendelse, hvorefter tiltaltes bevis- anke afvises, jf. retsplejelovens § 920, stk.
  28. højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om landsretten med rette har afvist ts anke. afvisningen er sket i medfør af retsplejelovens § 920, stk.
  29. efter denne bestemmelse kan retten i et tilfælde, hvor en dom er anket af tiltalte, og hvor anken omfatter bevisbedømmelsen, ved kendelse afvise tiltaltes anke, hvis tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald, og retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles, uden at tiltalte er til stede. landsretten lagde ved afgørelsen til grund, at t var lovligt indkaldt til hovedforhandlingen i landsretten den
  30. november 2017, og at t var udeblevet uden at have oplyst en gyldig grund. t har bestridt, at han var lovligt indkaldt til hovedforhandlingen, og har i den forbindelse an- modet om, at der indhentes historiske masteoplysninger fra hans teleselskab om tre telefoner tilhørende ham. - 4 - det fremgår af sagens oplysninger, at forkyndelse skete efter retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 6, jf. § 156 a. ifølge § 155, stk. 1, nr. 6, sker forkyndelse ved, at den meddelelse, der skal for- kyndes med eventuelle bilag, telefonisk gives den pågældende, der forinden eller efterfølgen- de får tilsendt og overdraget dokumentet og efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på for- kyndelsen. ifølge § 156 a anses en meddelelse for at være forkyndt, hvis personen vedkender sig at være den person, der skal ske forkyndelse for, og personen må antages at have forstået telefonsamtalen. landsretten har oplyst, at forkyndelse skete ved en sektionsleder i landsretten, som husker samtalen med t på hans telefonnummer
  31. sektionslederen har endvidere oplyst, at t under telefonsamtalen bekræftede sin identitet og bekræftede, at han havde modtaget indkaldelsen til hovedforhandlingen, der var sendt til hans e-boks. højesteret finder herefter, at det må lægges til grund, at der er sket lovlig forkyndelse for t af indkaldelsen til hovedforhandlingen efter retsplejelovens regler om telefonforkyndelse. ts oplysninger om, at han på tidspunktet for forkyndelsen befandt sig på bornholm, hvor han ikke havde medbragt telefonen med det anførte telefonnummer, er ikke nærmere underbygget og kan ikke føre til en anden vurdering, ligesom oplysningerne ikke giver grundlag for at imødekomme ts anmodning om, at der indhentes historiske masteoplysninger om hans tele- foner. højesteret tiltræder endvidere, at ts bevisanke ikke med nytte kunne fremmes uden hans til- stedeværelse. da t endvidere kun havde nedlagt påstand om frifindelse og ikke om formildel- se, stadfæster højesteret landsrettens kendelse om afvisning af ts anke i medfør af retspleje- lovens § 920, stk.
  32. thi bestemmes: ts anmodning om, at der indhentes historiske masteoplysninger, imødekommes ikke. landsrettens kendelse stadfæstes. t skal betale sagens omkostninger for højesteret.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.