2, idet appelind- stævntes faglige organisation prosa ikke har iværksat fagretlig behandling af kravet, ligesom prosa ikke har repræsenteret appelindstævnte i nærværende sag …, at appelindstævnte derfor har godtgjort, at appelindstævntes faglige organisation prosa ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet, at prosa … ikke repræsenterer appelindstævntes i den retlige sag, har appelind- stævnte godtgjort, at appelindstævntes faglige organisation prosa ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet, at … erklæring fra finansforbundet, om at de ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet, hvorfor kravet kan anlægges af appelindstævnte ved de al- mindelige domstole, jf.
2. allerede af denne grund skal appelindstævntes påstand opgjort som post 4 fremmes ved de almindelige domstole. - 5 - at appelindstævnte dermed har krav på behandling af godtgørelse for overtrædelse af § 4 i lov om gennemførelse af dele af arbejdsdirektivet hos domstolene, at appelindstævnte har udført arbejde ud over 48 timer pr. uge i en periode på mere end 4 måneder, hvilket indebærer en overtrædelse af loven, at appelindstævnte har krav på godtgørelse jf. lov om gennemførelse af dele af ar- bejdsdirektivet § 8, stk. 1, at denne godtgørelse kan fastsættes til en månedsløn med kr. 91.823, som appel- lanten skal betale til appelindstævnte. …” landsrettens begrundelse og resultat krav vedrørende løn, feriepenge og godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b det er ubestridt, at a via sin arbejdsmobiltelefon og for sdc´s regning købte private togbil- letter for 1.282,40 kr. over en periode på fem måneder. sagen angår, hvorvidt a var berettiget til at antage, at sdc var indforstået hermed, blot de årlige udgifter ikke oversteg 3.000 kr. det kan lægges til grund, at der i sdc´s personalehåndbogen ikke var givet vejledning om, hvilke private formål en arbejdsmobiltelefon kunne anvendes til, ligesom der ikke forelå no- gen anden intern instruks herom. landsretten finder, at det til trods herfor i det mindste burde have stået a klart, at hans ar- bejdsmobiltelefonen var et arbejdsredskab, som ikke uden arbejdsgiverens udtrykkelige ac- cept kunne benyttes til betaling af rent private udgifter. dette understøttes af as egen forkla- ring om, at han kun benyttede arbejdsmobiltelefonen i nødsituationer, at han ikke orienterede nogen herom, og at han ikke foretog nogen registrering af, hvor store beløb, han herved i stil- hed lod arbejdsgiveren betale. de af a påberåbte skatteregler har heller ikke kunnet give a en beskyttet forventning om, at hans dispositioner var berettiget over for sdc. det bemærkes herved, at det ikke kan lægges til grund, at a fra sdc har modtaget informationer, der kunne tyde på, at det forholder sig således. der findes herefter at foreligge en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at bortvis- ningen har været berettiget, hvorfor landsretten tager sdc´s principale påstand til følge. byrettens dom vedrørende post 1-3 ændres derfor, således at sdc frifindes. krav vedrørende godtgørelse efter arbejdstidslovens § 8 - 6 - da a ved indlevering af stævning fremsatte krav om godtgørelse efter arbejdstidslovens § 8, havde han et dobbeltmedlemskab af finansforbundet og prosa. arbejdstidsdirektivet er im- plementeret i en standardoverenskomst, der er indgået mellem finanssektorens arbejdsgiver- foreningen og finansforbundet. sager om fortolkning af eller brud på en kollektiv overenskomst fra en organiseret lønmodta- ger, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal afgøres efter de fagretlige regler. de civile domstole kan alene afgøre sager om krænkelse af rettigheder i henhold til en kollektiv overenskomst, såfremt den organiserede lønmodtager godtgør, at vedkommendes faglige or- ganisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet, jf.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.