dom afsagt den 12. juli 2013 i sag nr. bs 10j-4197/2011: a mod skandinavisk data center a/s borupvang 1a 2750 ballerup sagens baggrund og parternes påstande sagen, der er anlagt den 26. oktober 2011, vedrører, om sagsøgeren berettiget af sagsøgte er blev bortvist fra arbejdspladsen, og hvis ikke de økonomiske krav som følge heraf fra sagsø- geren. sagsøgeren har nedlagt følgende påstand: sagsøgte (skandinavisk data center a/
- s)tilpligtes til sagsøgeren (
- a)at betale 675.332 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. sagsøgte har nedlagt følgende påstande: 1. for så vidt angår sagsøgers påstand, opgjort i stævningen som posterne 1, 2 og 3: frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb. 2. for så vidt angår sagsøgers påstand, opgjort i stævningen som post 4: afvisning, subsidiært frifindelse. oplysningerne i sagen denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. dog gengives de afgivne forklaringer. sagsøgerens påstand er opdelt i 4 poster: 1. løn i opsigelsesperioden 275.556 kr. 2. feriepenge i opsigelsesperioden 32.368 kr. 3. godtgørelse - funktionærloven § 2b 275.556 kr. 4. godtgørelse - arbejdstidsloven § 8 91.852 kr. forklaringer der er afgivet forklaring af a, c og b. a har forklaret, at han kommer fra tyrket og har været i danmark i 11 år. han har en uddan- nelse i it. han startede på sit arbejde hos stc i 2008. efter prøveperioden på 3 måneder blev han fast- ansat. han syntes, at der var for mange fejl i firmaet, og efter at have været fastansat i 3 må- neders tænkte han, at det nok ikke var det bedste jobsted. han fortsatte dog nogen tid endnu for at se, om han kunne klare det alligevel. han blev ansat i backoffice-afdelingen. i hans afdeling var alle nye. der var eksterne konsulenter og kun 2 fastansatte. der var for mange - 2 - eksterne konsulenter i afdelingen efter hans opfattelse. han gav dog ikke op. det gik fint de 2 første år. han knoklede løs og var ansvarlig for produktionen. stc er et it-center for spare- kasserne i norge, sverige og færøerne. netbankerne var åbne hele døgnet, og derfor kunne han risikere, at der opstod problemer på unormale arbejdstidspunkter, men så måtte han møde op og få det ordnet. han fik en mobiltelefon udleveret. der var ikke nogen, som sagde, hvad han måtte bruge den til. det var en nokia-smartphone. han havde på sit tidligere arbejde en arbejdsmobiltelefon, som han måtte bruge til alt. da han fik en mobiltelefon hos stc og ikke fik noget at vide om lovligt og ikke lovligt brug af telefonen hos stc, troede han, at det var det samme som i pbs. han fik telefonen i starten af 2009, da han blev fastansat. han ved, at det næsten var alle kol- legaerne, som havde mobiltelefoner. multimediebeskatningen kom på et tidspunkt, og der blev ikke fra ledelsens side meldt noget nærmere ud om, hvad det betød for dem i relation til brugen af udstyret. han forstod beskatningen sådan, at når han betalte 3.000 kr. i multimedie- skat, så måtte han bruge telefonen privat for et sådant beløb. han syntes, at det var underligt, hvis han skulle betale multimedieskat, og han ikke måtte bruge telefonen privat. der var ikke guides derom i personalehåndbogen. mobilregningen blev aldrig gennemgået pr. månedsbasis eller andet. han tror, at firmaet ville af med ham, og at de skulle finde en årsag til at få ham afskediget. han tror dette, fordi han havde nogle problemer med sin nye afdelingschef. alle lederne i øvrigt var glade for ham, fordi han knoklede løs og gjorde sit arbejde godt. efter et par måneder med den nye afde- lingschef, samlede afdelingschefen dem alle og sagde, at der var afskediget 9 fastsansatte. kort efter blev der ansat ca. 12 eksterne konsulenter. han skulle oplære en af de nye eksterne konsulenter. han meddelte afdelingschefen, at det ikke kunne lade sig gøre for ham at klare dette også udover hans eget arbejde. episoden fandt sted ca. 3-4 uger før hans bortvisning. han blev på et tidspunkt indkaldt til en samtale, fordi han havde brugt mobiltelefonen til pri- vate billetkøb. han sagde, at det troede han, at han måtte. ledelsen sagde, at han kunne sige op selv, idet han ellers ville blive bortvist. han ville ikke sige op selv, og så blev han bortvist med det samme. i dag arbejder han som systemudvikler hos tdc. han har aldrig overvejet at slukke telefonen, fordi det havde han fået at vide af ledelsen at han ikke måtte. han deltog ofte i en vagtordning. de var kun 2 i hans afdeling til at dele vagtord- ningen. c har forklaret, at hun har været … i sdc siden …. det er ikke en stor …-afdeling. medar- bejderne er primært it-medarbejdere. hun har ikke været med til selve ansættelsen af sagsøge- ren, men har skrevet ansættelseskontrakten. der er ingen, som er forpligtet til at have telefonen åben hele tiden. man har kun pligt til at have telefonen åben, når man har vagt. telefonen var ikke en fri telefon. sagsøgeren fik telefonen til, når han skulle have vagt. det var skattemyndighedernes holdning, at en medarbejder blev beskattet med medieafgift for 3.000 kr. når telefonen kommer udenfor virksomheden er den til brug for arbejdet og kun arbejdet. - 3 - de har ikke skrevet noget om i personalevejledningen, at man ikke måtte benytte telefonen privat. der er forskel på, om telefonen er brugt i en nødsituation eller generelt. generelt har virksomheden ikke så mange regler m.v., og meget af det, som er i deres personalehåndbog er kun vejledning og rådgivning. de informerede efter bortvisningen i deres personaleblad personalet om sagens eksistens, for at sikre at medarbejderne vidste, at man ikke måtte benytte telefonen privat. de satte en grænse for, hvad mobiltelefonen måtte bruges til, men den måtte ikke bruges pri- vat. man får at vide, når man får telefonen, at det er til arbejdsmæssigt brug. drøftelsen på su var en helt almindelig drøftelse, og skyldtes, at det var en teknisk mulighed at bruge telefonen til private formål. der har været 2 bortvisningssager for år tilbage for snyd med arbejdstidsopgørelserne. hun har været ansat i 35 år i virksomheden, og der har ikke været andre bortvisningssager. afdelingschefen i sagsøgerens afdeling undrede sig over det høje telefonbeløb, og derfor tog afdelingschefen en stikprøveundersøgelse vedrørende sagsageren. vidnet fik specifikationen. hun gik til direktøren i sdc. direktøren mente, at det kunne være en bortvisningsgrund. de blev enige om at ringe til fagforeningen. hun kontaktede sin kontaktperson i det fagretlige system. den pågældende sagde, at virksomheden kunne tilbyde sagsøgeren selv at sige op, så han kunne få en månedsløn mere. det var af hensyn til sagsøgeren, at de "gav ham mulighe- den” for selv at sige op. det ville sagsøgeren imidlertid ikke. det var en direktionsbeslutning, at der skulle ske bortvisning. der var møde i su om, hvorvidt man skulle lave detaljerede regler for, hvad man måtte og ikke måtte, da de anså privat brug af mobiltelefonen for at være det samme som at tage af kassen. b har forklaret, at han har været ansat i sdc siden 1997. han arbejder med opgavekoordine- ring. hieraktisk er han på niveau med den stilling, som sagsøgeren havde. han var … i den periode, som nærværende sag omhandler. hans afdeling står for at rette fejl i edbsystemerne. alle – bortset fra lederne – har samme arbejdsvilkår. de har 37 timers arbejdsuge. der er også vagtordning og merarbejde. da det er drift af edbsystemer, kan man være udsat for atypiske arbejdstider. ad-hocvagter kan fore- komme i hvert fald 11 gange pr. år, men det kan nemt være flere. han har selv ad-hoc-vagter 4-5 gange om året. badge-vagter er vagter i forbindelse med det daglige arbejde. det lyder forkert på ham, at sagsøgeren skulle have haft 24-timers ståen-til rådighed. han har dog ikke konkret positiv viden om sagsøgerens arbejdstider. han kan ikke genkende, at man måtte bruge arbejdstelefonen privat med beløb op til 3.000 kr. han har selv fået at vide af sin chef, at man ikke måtte bruge telefonen privat. han ved dog ikke positivt, om sagsøgeren har fået det at vide fra sin chef. han deltog i et su-møde den 14. november 2011. de drøftede bortvisningen. dette skyldtes, at sdc er en værdibaseret virksomhed, og det var en sag, som var lidt speciel, da det var udtryk for en tilsidesættelse af virksomhedens princip om, at man havde frihed under ansvar. man var enige om, at der var sket misbrug af telefonen, og at det kunne sammenlignes med at tage af kassen. - 4 - han var ikke involveret i selve bortvisningssagen, da sådanne varetages af … man har typisk 30 minutters frokost pr. dag. i den periode tager arbejdsgiveren normalt ikke kontakt med den ansatte, men da det er betalt frokost, har arbejdstageren i princxippet pligt til at stå til rådighed også i frokostpausen. sdc gør meget ud af værdier, og derfor gør man meget ud af at drøfte, hvad det er for vær- dier, man ønsker, at virksomheden skal repræsentere og have. den daglige badge-afvikling kører normalt efter kl. 19.30, når pengeinstitutterne lukker. det kan godt forekomme, at han bliver ringet op på mobiltelefonen under en badgeafvikling, selvom han ikke havde badge-vagt. hvis man ikke har vagt, må man henvise til sin arbejds- koordinator for at få oplyst, hvem der havde vagten. arbejdstelefonerne måtte bruges under vagter. man måtte ikke bruge den privat. de drøftede indsættelse af en limit – men det var stadigvæk vedrørende arbejdsrelaterede opringning. parternes synspunkter sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår følgende anbringender: " hovedanbringender: til støtte for den del af påstanden, der vedrører bortvisning og dermed kravet om løn og feriepenge i opsigelsesperioden gøres gældende, at sagsøgte har bevisbyrden for, at en bortvisning er begrundet i medarbejderens grove misligheoldelse af ansættelsesforholdet, at sagsøgeren har forstået reglerne om brugen af mobiltelefon således, at han var beret- tiget til at bruge telefonen med op til et beløb af 3.000 kr. om året, fordi han blev be- skattet af dette beløb, at sagsøgte ikke har udleveret nogen vejledning/instruks eller lignende vedrørende bru- gen af den udleverede mobiltelefon, og at begrænsninger i brugen af mobilftelefonen ikke fremgår af hverken sagsøgerens ansættelseskontrakt eller af personalehåndbogen, men at sagsøgte - tværtimod - har bekræftet, at man overlod det til medarbejderne selv at konkludere, hvordan de ville benytte mobiltelefonen, herunder til at modtage og fore- tage arbejdsmæssige opkald, selv om medarbejderne fik udleveret moderne mobiltele- foner, som havde en række funktioner, herunder visse betalingsfunktioner, at sagsøgte, hvis man var af den opfattelse, at mobiltelefonen ikke måtte benyttes til an- det end arbejdsmæssige samtaler, burde og kune have tegnet et sådant abonnement og dermed lukket for alle andre tjenester, - 5 - at det må komme sagsøgte til skade, at man - som en meget stor virksomhed med detal- jerede overenskomster og en personalehåndbog, der ikke regulerer brugen af mobiltele- fon - ikke har meddelt sagsøgeren begrænsninger i brugen af den udleverede mobiltele- fon, at sagsøgte ikke har ønsket at fremlægge telefonregninger for de personer, der har samme telefonordning som sagsøgeren havde, hvorfor det må lægges til grund, at sag- søgerens kollegaer formentlig også har anvendt de udleverede mobiltelefoner til for- hold, som er arbejdet uvedkommende, at det også må lægges til grund, at dette ikke har fået ansættelsesretlige konsekvenser i form af hverken skriftlig advarsel eller opsigelse - endsige bortvisning, men at denne sanktion kun er iværksat over for sagsøgeren, at det af det som bilag g fremlagte samarbejdsudvalgsreferat fremgår, at sagsøgte nu har sat en "limit på mobiltelefonerne" og der overvejes en spærring således, at mobilte- lefoner "ikke kan benyttes til brug ved indsamling til nødhjælpmm.", hvilket således in- dikerer, at mobiltelefonerne også anvendes til ikke arbejdsrelaterede forhold. at bilag g kan tillægges den værdi, at sagsøgtes ledelse - på et samarbejdsudvalg efter bortvisningen af sagsøgeren og med støtte fra fællestillidsrepræsentanten og den lokale tillidsrepræsentant, hvis bistand sagsøgeren ikke havde ønsket - har fået de pågældende til at legitimere både bortvisningen og det manglende regelsæt om brugen af mobiltele- foner, idet det allerede er erkendt af sagsøgte, at sagsøgeren ikke har fået nogen form for hverken mundtlig eller skriftlig instruktion om brugen af mobiltelefoner, at sagsøgte derfor må bære risikoen for, at sagsøgeren troede sig berettiget til at benytte mobiltelefonen også til køb af sms-billet, at sagsøgte ikke kunne skride til hverken bortvisning eller opsigelse, før der var givet en advarsel herom, at brug af mobiltelefonen ikke er den reelle årsag til bortvisningen, som derimod er be- grundet i sagsøgtes ønske om at komme billigst muligt af med sagsøgeren pga. hans kritik af og konflitet med lederen, at sagsøgerens anvendelse af mobiltelefonen ikke indebærer en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, idet han - som så mange andre - har benyttet mobiltelefonen til alle de funktioner, der var indeholdt deri, jf. herved også at sagsøgtes … c har oplyst, at en medarbejders brug af mobiltelefonen fra udlandet blot udløste et tilbagebetalingskrav, at sagsøgte … c flere gange har oplyst, at man havde mistet tilliden til sagsøgeren, hvo- ket alene kan føre til en afskedigelse, og under forudsætning af, at retten måtte anse en advarsel som ufornøden. sammenfattende gøres det derfor gældende, - 6 - at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at bortvisningen var berettiget som følge af sagsøgerens grove misligholdelse af ansættelsesforholdet, og at sagsøgeren derfor skal have løn i opsigelsesperioden. til støtte for den del af påstanden, som vedrører godtgørelse for usaglig opsigelse, gøres det gældende, at ej heller en opsigelse - uden forudgående advarsel - er berettiget henset til sagsøge- rens ansættelsesforhold, jf. herved særligt at han ifølge medarbejdersamtalen (bilag 5), blev anset for en meget værdifuld medarbejder, indtil han sent i efteråret 2010 fik en ny chef, som han havde en række mindre kontroverser med, da han påpegede det kritisable i at afskedige fastansatte medarbejdere med lang anciennhitet for i stedet at antage kon- sulenter, at sagsøgeren aldrig har fået nogen form for advarsler for sit arbejde - eller for brugen af mobiltelefon, hvorom der ikke er udleveret nogen retningslinjer. at en afskedigelse ikke kan være sagligt begrundet i forhold, som en medarbejder ikke har kendt til - endsige er blevet advaret imod, og at sagsøgeren derfor har ret til den maksimale godtgørelse efter funktionærlovens § 2b. endeligt og vedrørende den del af påstanden, der vedrører godtgørelse for overtrædelse af arbejdstidsloven gøres det gældende, at det er åbenbart og ubestrideligt, jf. (bilga 4), at sagsøgeren har udført arbejde ud over 48 timer pr. uge i en periode på mere end 4 måneder, hvilken indebærer en overtrædelse af loven, og at sagsøgte som følge af denne lovstridiige udnyttelse af sagsøgerens arbejdskraft må betale en godtgørelse, som ifølge praksis bør udgøre et beløb svarende til én måneds løn. i forhold til sagsøgtes bemærkninger om, at arbejdstidsdirektivet er implementeret i overenskomsten, og at spørgsmålet om overtrædelse heraf derfor skal afvises fra dom- stolene, skal det bemærkes, at det af retsplejelovens § 351 fremgår, at formalitetsindsigelse, herunder således også om afvisning/henvisning til voldgift, skal være fremsat i svarskriftet, at allerede fordi sagsøgte ikke er fremkommet med afvisningspåstanden i svarskriftet, kan sagen ikke afvises, at sagsøgeren bestrider yderligere, at bilag h skulle udgøre dokumentation for, at ar- bejdstidsdirektivet er implementeret i overenskomsten, at sagsøgte da heller ikke har fremlagt en aftale indgået mellem finansforbundet og fi- nanssektorens arbejdsgiverforening, - 7 - at bilag h blot er arbejdstidsregler således, som sådanne findes i alle overenskomster, og at domstolene skal tage stilling til sagsøgerens krav, allerede fordi prosa ikke er part i overenskomsten mellem finansforbundet og finanssektorens arbejdsgiverforening, hvorfor prosa ikke har mulighed for hverken at få fortolket indholdet af bilag h eller at få prøvet medlemmets rettigheder i "det fagretlige system", idet en sådan adgang alene tilkommer overenskomstparterne. ad opgørelse af påstanden: den nedlagte påstand er sammensat af løn i opsigelsesperioden (3 måneder), feriepenge, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionærlovens § 2b svarende til løn m.v. i 3 måneder - men uden feriegodtgørelse, og godtgørelse svarende til én måneds løn for overtrædelse af arbejdstidsloven. dette med udgangspunkt i sagsøgerens lønsedler for de sidste 9 måneder før bortvisnin- gen jf. vedlagte (bilag 1), hvorefter sagsøgerens samlede indtjening for de første 6 må- neder af 2011 kan opgøres til 517.903 kr., hvortil kommer pension. den nedlagte påstand består således af følgende poster: 1) løn i opsigelsesperioden 2) feriepenge i opsigelsesperioden 3) godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, og 4) godtgørelse efter arbejdstidslovens § 8 de enkelte poster, som indgår i påstanden, kan herefter opgøres som følgende: 1) løn mv. i en opsigelsesperiode på 3 måneder svarende til 86.317 kr. beregnet som gennemsnitlig løn mv. over de sidste 6 måneder, dvs. med udgangspunkt i 517.903 kr. jf. (bilga 1, sidste side), svarende til 86.317 kr. pr. måned samt en arbejdsgiverpension med 5.535 kr. pr. måned, dvs. i alt 91.852 kr. pr. måned inkl. pension. beregnet over en 3 måneders opsigelsesperiode svarer dette til 275.556 kr. 2) hertil kommer feriegodtgørelse med 12½ % beregnet af 86.317 kr., dvs. månedsløn- nen ekskl. pension og således 258.951 kr. i 3 måneder svarende til 32.368 kr. 3) godtgørelse efter funktionærlovens § 2b beregnet som løn mv. samt arbejdsgiverpen- sion med ekskl. feriegodtgørelse svarende til 91.852 kr. og beregnet for 3 måneder til 275.556 kr. 4) godtgørelse efter arbejdstidslovens § 8 beregnet som én månedsløn inkl. pension med ekskl. feriegodtgørelse, dvs. 91.852 kr. den samlede påstand kan således opgøres som en sammentælling af de ovennævnte po- ster, dvs. i alt 675.332 kr. sagsøgte har bestridt opgørelsen af sagsøgerens løn. hertil skal bemærkes, at sagsøge- ren i en opsigelsesperiode naturligvis skal stilles på samme måde som hvis sagsøgte havde iagttaget funktionærlovens opsigelsesvarsel og givet sagsøgeren det varsel, han har krav på. såvel løn i en opsigelsesperiode som løn under ferie og løn under sygdom - 8 - tillige med fratrædelsesgodtgørelse skal opgøres som en gennemsnitsløn, hvori der ind- går såvel pension som faste tillæg mv. " sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår føl- gende anbringender: " det gøres til støtte for sagsøgtes principale påstand om frifindelse i forhold til sagsø- gers poster 1-3 gældende, at sagsøger har gjort sig skyldig i grov bortvisningsberettigende misligholdelse ved at benytte sig af arbejdsmobiltelefonen til betaling af private udgifter, og at bortvisningen af sagsøger derfor er berettiget. til støtte for sagsøgtes subsidiære påstand om betaling af et af retten fastsat mindre be- løb gøres det gældende, at en afskedigelse ville have været rimelig, hvilket betyder, at der skal frifindes for kra- vet om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, at kravene skal beregnes i overensstemmelse med det af sagsøger ovenfor om påstands- beløbet generelt anførte, samt at en eventuel godtgørelse skal fastsættes til et mindre beløb end påstået, dels i konse- kvens af sagsøgtes bemærkninger vedrørende påstandsbeløbet generelt, dels i konse- kvens af principperne i funktionærlovens § 2b, stk. 2, 2. punktum om fastsættelse af godtgørelsens størrelse. det gøres til støtte for afvisningspåstanden vedr. sagsøgers påstand 4 gældende, at de almindelige domstole ikke har kompetence til at behandle sager om fortolkning af eller brud på kollektive overenskomster, jf. arl § 21, nr. 1, jf. § 22, stk. 2, samt arl § 11, jf. § 9, idet spørgsmålet herom hører under enten faglig voldgiftsret eller arbejdsretten. retsplejelovens § 351 er i den forbindelse uden betydning, idet domstolene ex officeio skal afvise sådanne sager. sagsøger har i sit påstandsdokument anført, at sagsøgte ikke har fremlagt dokumenta- tion for, at arbejdstidsdirektivet er implementeret i den mellem fa og finansforbundet indgåede overenskomst. som dokumentation for, at dette er tilfældet, fremlægges som bilag j uddrag af parternes overenskomst, side 206 med oversigt over "implementerede eu-direktiver". " rettens begrundelse og afgørelse ad. bortvisningsberettigelse retten lægger til grund som ubestridt, at sagsøgeren benyttede den udleverede arbejdsmobil- telefon til køb af mobilbilletter til privat brug. det fremgår af sagens bilag d, at købene i alt udgjorde 1.282,40 kr. - 9 - sagsøgte udleverede under sagsøgerens ansættelsesforhold mobiltelefonen til sagsøgeren, og på baggrund af det i sagen foreliggende lægger retten til grund, at der ikke med telefonen fulgte skriftlige retningslinier for brugen af telefonen, og at det ligefrem var i overensstem- melse med det sagsøgte selskabs "ånd", at der ikke var skriftlige retningslinier for den slags. der er ikke af sagsøgte ført det fornødne bevis for, at det konkret for sagsøgeren blev nævnt ved udleveringen af telefonen, at den ikke måtte benyttes til privat brug. på ovenstående baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for en antagelse om, at sagsø- geren groft har misligholdt sit ansættelsesforhold, hvorfor bortvisningen af sagsøgeren var uberettiget. ad. berettigelse til afskedigelse det fremgår af sagsøgerens forklaring, at man var tilfreds med hans arbejdsindsats. dette er ikke bestridt af sagsøgte. retten finder på baggrund af det i sagen foreliggende, at der ikke med telefonen fulgte skriftlige retningslinier for brugen af telefonen, og at det ligefrem var i overensstemmelse med det sagsøgte selskabs "ånd", at der ikke var skriftlige retningslinier for den slags. der er ikke af sagsøgte ført det fornødne bevis for, at det konkret for sagsøgeren blev nævnt ved udleveringen af telefonen, at den ikke måtte benyttes til privat brug. herefter, og da det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der ikke blev givet sagsøgeren en advar- sel, ville en opsigelse af sagsøgeren ikke have været rimelig. ad. den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgerens krav sagsøgerens post 1: løn i opsigelsesperioden det fremgår af sagens bilag 2, at sagsøgeren blev ansat hos sagsøgte ved ansættelseskontrakt af 26. august 2008. sagsøgeren har derfor som følge af den uberettigede bortvisning krav på løn i 3 måneder. af sagens bilag 1 fremgår, at der i første halvår af 2011 var lønindtægt (am-grundlag) på 517.903,74 kr., og at arbejdsgiverens pensionsbidrag udgjorde 33.036,42 kr. am-grundlaget med tillæg af arbejdsgiverens pensionsbidrag udgjorde derfor i den nævnte periode pr. måned 91.823 kr. sagsøgerens krav på løn i opsigelsesperioden på 3 måneder udgør derfor 275.470 kr. sagsøgerens post 2: feriepenge i opsigelsesperioden sagsøgeren har ret til feriepenge i den 3 måneders periode. retten finder, at beløbet udgør 32.368 kr. retten har herved lagt vægt på, at feriepengene beregnes med 12½ procent af 86.317 kr., hvilket er månedslønnen excl. arbejdsgiverens pensionsbidrag. sagsøgerens post 3: godtgørelse efter funktionærlovens § 2b det følger af funktionærlovens § 2b, at hvis opsigelse af en funktionær, som har været uaf- brudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren ud- rede en godtgørelse. godtgørelsens størrelse fastsættes under hensyn til funktionærens an- - 10 - sættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, men kan ikke overstige halvdelen af funktio- nærens løn for en periode svarende til halvdelen af opsigelsesvarslet. sagsøgerens godtgørelse efter funktionærlovens § 2b udgør derfor 1½ måneds løn. da må- nedslønnen incl. arbejdsgiverpensionsbidrag gennemsnitligt - jf. ovenfor - er beregnet til 91.823 kr., har sagsøgeren krav på en godtgørelse efter funktionærlovens § 2b på 137.734 kr. sagsøgerens påstand vedrørende posterne 1-3 tages således til følge med i alt 445.572 kr. sagsøgerens post 4: arbejdstidslovens § 8 borgerlige retssager behandles i 1. instans ved byret, medmindre andet er bestemt i denne eller anden lov, jf. retsplejelovens § 224. retten påser af egen drift, at den har saglig kompe- tence til at behandle sagen, henholdsvis alle de rejste krav, jf. retsplejelovens § 232. da sagsøgerens post 4 er et spørgsmål om fortolkning eller brud på en kollektiv overens- komst, har retten ikke saglig kompetence til at behandle sagen vedrørede dette punkt, jf. lov om arbejdsretten og faglige voldgifter § 11. retten afviser derfor sagen vedrørende den del af sagsøgerens påstand som udgøres af post 4. samlet tages sagsøgerens påstand (posterne 1-3) således til følge, men med et samlet beløb på 445.572 kr. sagsomkostninger sagsøgte betaler sagsomkostninger til sagsøgeren som nedenfor bestemt med 81.520 kr. af sagsomkostningerne udgør de 16.520 kr. den retsafgift, som sagsøgeren har indbetalt, og de 65.000 kr. udgør sagsøgerens rimelige udgifter til advokatbistand. retten har ved fastsættel- sen af de rimelige udgifter til advokatbistand lagt vægt på blandt andet sagens omfang, ka- rakter og udfald. thi kendes for ret: sagsøgte, skandinavisk data center a/s, betaler inden 14 dage til sagsøger, a, 583.308 kr. med procesrenter fra sagens anlæg den 26. oktober 2011. sagen afvises for så vidt angår sagsøgerens post 4 om godtgørelse efter arbejdstidsloven. sagsøgte, skandinavisk data center a/s, betaler inden 14 dage til sagsøger, a, sagsomkost- ninger med 81.520 kr. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.