højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt tirsdag den

1. februar 2019 sag 153/2018 anklagemyndigheden mod s (advokat martin leth hansen) i tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i nykøbing falster den
2. juni 2018 og af østre landsrets
3. afdeling den
4. juni
5. procesbevillingsnævnet har den
6. august 2018 meddelt tilladelse til at indbringe sagen for højesteret med påstand om hjemvisning. i påkendelsen har deltaget tre dommere: jens peter christensen, lars hjortnæs og lars apostoli. påstande kærende, s, har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved landsret- ten. anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse. sagsfremstilling den
7. december 2017 og den
8. april 2018 blev der i medfør af retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 4, gennemført videoafhøring af s’s voksne steddatter i forbindelse med efterforskning af en sædelighedssag anmeldt af hende. s’s forsvarer var til stede eller repræsenteret under afhø- ringerne. den
9. april 2018 modtog politiet meddelelse om, at s ønskede at skifte forsvarer. ved mail af
10. maj 2018 protesterede den nye forsvarer i medfør af retsplejelovens § 745 e, stk. 4, mod, at videoafhøringerne kunne anvendes som bevis under sagen. - 2 - ved kendelse af
11. juni 2018 bestemte retten i x-by, at videoafhøringerne kunne anvendes som bevis, idet forsvareren ikke inden fristen i retsplejelovens § 745 e, stk. 4, havde modsat sig dette, og da der ikke forelå undskyldende omstændigheder, som gav anledning til at se bort fra fristoverskridelsen. afgørelsen blev kæret til østre landsret, som den
12. juni 2018 afsagde følgende kendelse: ”det fremgår af sagen, at x politi i brev af
13. maj 2018 fremsatte anmodning om, at byretten afholdt et retsmøde, hvor det blandt andet skulle afklares, om to vidneafhøring- er af a kunne bruges som bevis i sagen mod s. endvidere fremgår det af byrettens retsbog af
14. juni 2018, at straffesagen mod s for- ventes at skulle behandles som en nævningesag. efter det oplyste er der endnu ikke rejst tiltale mod s, og hovedforhandlingen ses ikke at være berammet. den påkærede kendelse må derfor anses for afsagt under forberedelsen af hovedfor- handlingen, jf. retsplejelovens § 968, stk.
15. kendelsen er afsagt i medfør af retspleje- lovens § 745 e, stk. 4, og der er ikke i retsplejeloven særlige bestemmelser om kære af sådanne kendelser. da kendelsen falder uden for de tilfælde, hvor kære i medfør af rets- plejelovens § 968, stk. 4, nr. 1-6, kan ske, og idet der ikke foreligger særlige grunde for uanset bestemmelsen at admittere kæremålet, bestemmes: dette kæremål afvises.” anbringender s har gjort gældende navnlig, at den påkærede kendelse ikke kan anses for at være afsagt under forberedelsen af hovedforhandlingen. det er fast antaget i teori og praksis, at hoved- forhandlingens forberedelse fortolkes snævert, så denne kun omfatter den umiddelbare forberedelse til hovedforhandlingen. videoafhøringer i straffesager anvendes i praksis som et af de første efterforskningsskridt. mange straffesager afsluttes ved påtaleopgivelse, efter at der er foretaget videoafhøring, fordi det vurderes, at den videre efterforskning ikke vil føre til, at den sigtede dømmes. video- afhøringer er en erstatning for almindelig politiafhøring og er et efterforskningsskridt, der typisk foretages meget tidligt i efterforskningen på linje med øvrige efterforskningsskridt. - 3 - i nærværende sag var straffesagen under efterforskning. den var således ikke overgået til juridisk vurdering med henblik på eventuel tiltalerejsning, og sagen er således ej heller beram- met. der resterer yderligere efterforskningsskridt, herunder afhøring af s. der foreligger endvidere særlige grunde for at realitetsbehandle kæremålet. videoafhøringer er ofte af central betydning i en eventuel senere straffesag. det er af afgørende retssikkerheds- mæssig betydning, at protester mod videoafhøringers gennemførelse er underlagt prøvelse i to instanser. i den konkrete sag er det således af afgørende betydning at få fastlagt rammerne for, hvornår der kan foretages videoafhøring af vidner over 18 år. afgørelsen vil endvidere have konkret afgørende betydning. anklagemyndigheden har gjort gældende navnlig, at kendelsen om, hvorvidt videoafhøringer- ne kan anvendes som bevis under hovedforhandlingen, er truffet under sagens forberedelse. forholdet blev anmeldt den
16. september 2017, og efterforskningen må anses for at være i sin afsluttende fase. det fremgår af byrettens retsbog, at anklageren oplyste, at sagen skulle køre som en nævningesag. udformning af anklageskrift afventede genafhøring af anmelderen. kendelsen blev således afsagt under forberedelsen af hovedforhandlingen og omhandlede herunder tilrettelæggelse af bevisførelsen. kendelsen er derfor omfattet af retsplejelovens § 968, stk. 4, men angår ikke nogle af de forhold, som efter § 968, stk. 4, nr. 1-6, kan kæres under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse. en kendelse om tilladelse til at benytte videoafhøringer som bevis rejser ikke principielle spørgsmål, ligesom den ikke rejser spørgsmål af fundamental betydning for sagens videre behandling. kendelsen er derfor ikke omfattet af den i praksis skabte undtagelsesbestem- melse, hvorefter sådanne spørgsmål kan tillades kæret, selvom de ikke er nævnt i § 968, stk.
17. beregningen af 4-ugersfristen i retsplejelovens § 745 e, stk. 4, rejser ikke principielle spørgsmål. en generel indsigelse mod, at en videoafhøring anvendes som bevis, kan efter forarbejderne alene rejses i forbindelse med den første afhøring. fristen begyndte således at løbe den
18. december
19. forsvarerskifte har ikke betydning for anvendelsen af en video- afhøring som bevis. under den frist, der begyndte at løbe den
20. april 2018, kan der alene gøres indsigelse om, at der under den pågældende afhøring er sket tilsidesættelse af en for- skrift. et sådant anbringende er ikke fremsat. fristoverskridelsen er ikke undskyldelig. - 4 - betingelserne for at benytte videoafhøring i den foreliggende sag må anses for opfyldt. under hovedforhandlingen vil bevisets værdi kunne anfægtes, og vurderingen af beviser er omfattet af rettens frie skøn. det er i overensstemmelse med to-instansprincippet, at landsretten først i forbindelse med en anke af byrettens dom, vil kunne tage stilling til sagens beviser. på denne baggrund, og da genafhøring er en mulighed, kan kendelsen om, at videoafhøringer- ne kan anvendes som bevis under hovedforhandlingen, ikke anses for at rejse principielle spørgsmål eller for at angå et fundamentalt spørgsmål for sagens videre behandling. højesterets begrundelse og resultat efter retsplejelovens § 968, stk. 4, kan kendelser og beslutninger, der afsiges under hoved- forhandlingen i en straffesag eller under dennes forberedelse, som udgangspunkt ikke kæres. da byretten traf afgørelse om, at videoafhøringerne af s’s steddatter kunne anvendes som bevis, var der ikke rejst tiltale mod s. højesteret finder, at afgørelsen ikke er truffet under forberedelse af en hovedforhandling, hvorved bemærkes, at der efter det fremkomne ikke var grundlag for at antage, at behandling af det pågældende kæremål ville stride mod et hensyn til sagens fremme. kæremålet burde derfor ikke være afvist. højesteret ophæver herefter landsrettens kendelse og tager påstanden om hjemvisning til følge. thi bestemmes: landsrettens kendelse ophæves, og kæremålet hjemvises til fortsat behandling i landsretten.