(1997), § 1, finder bestemmelserne anvendelse på "aftaler, der indgås med et medlem af dansk stevedore- forening, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt." efter § 3, stk. 2 kan stevedoren "kræve godtgørelse for særskilt afholdte udgifter og udlæg." af § 11 under overskriften "ordregivers pligt" fremgår, at "ordregiver er ansvarlig for, at skibet opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 8-10." under overskriften "pant" hedder det bl.a.: "§ 19 stevedoren har panteret i gods, som er under hans kontrol, og som tilhører hans ordregiver. han har tilsvarende ret over erstatningsbeløb og forsikringssummer. stk. 2 panteretten dækker alle på godset hvilende omkostninger og alle øvrige fordringer ifølge aftaler af den i § 1 nævnte art. ...." i §§ 35 og 36 findes regler om "ordregivers ansvar". af en i sagen fremlagt prisliste af
- maj 1990 vedrørende surringsgrej fremgår bl.a., at prisen på 6" x 6"- tømmer er 50 kr. pr. m. canadian forest har i et særskilt bilag opgjort og specificeret det erstatningskrav, der ligger til grund for den selvstændige påstand. påstande: københavns havn har nedlagt påstand om, at triship og canadian forest solidarisk, subsidiært alternativt tilpligtes at betale 165.571,57 kr. med tillæg af rente 2 % pr. md. af 288.905 kr. fra den
- maj 1997 til den
- juni 1997 og af 165.571,57 kr. fra den
- juni 1997 til betaling sker. - 14 - påstanden svarer til differencen mellem københavns havns faktura af
- april 1997 (288.905 kr.) og det den
- juni 1997 betalte beløb (123.333,43 kr.). triship og canadian forest har nedlagt påstand om frifindelse. canadian forest har endvidere nedlagt selvstændig påstand om, at københavns havn som erstatning skal betale modværdien i dkk på betalingstidspunktet af usd 48.187,31 med tillæg af renter fra den
- maj 1998 til betaling sker. københavns havn har overfor den selvstændigt nedlagte erstatningspåstand, der ikke bestrides i størrelsesmæssig henseende, påstået frifindelse. forklaringer: underdirektør i københavns havn, mogens friis hansen har forklaret, at hans ansvarsområde er selve havnedriften, herunder stevedorearbejdet, der primært foregår i fri havnen. han blev først involveret i sagen, da der kun skete delvis betaling af havnens faktura. havnen fakturerer stevedoreydelser efter et af trafikministeriet godkendt takstregulativ, der har eksisteret i alle de 26 år, vidnet har været ansat. i det foreliggende tilfælde afgav københavns havn et fast tilbud på lastningsarbejdet på 50 kr. pr. ton, omfattende indladning fra kaj til placering i skibsrum. kran var inkluderet i tilbudet, der blev afgivet på grundlag af oplysninger fra carsten nielsen fra triship. selve lastearbejdet blev foretaget af et arbejdshold, et lastegæng, der var bemandet med ufaglært arbejdskraft under ledelse af en skibsformand. lastning foregår efter instruktion fra skibets ledelse. for surring blev der ikke afgivet tilbud, men kun et overslag. som tommelfingerregel koster surring det samme som lastning. københavns havn har aldrig afgivet et fast tilbud på surring - 15 - og vil hellere miste en ordre end at skulle gøre det. det er skibets ledelse, der suverænt bestemmer fremgangsmåden ved surring. surring blev foretaget af et surringsgæng på 4 mand. gænget er yderst erfarent og vant til specialopgaver. københavns havns kontakt til rederierne foregår så godt som altid gennem en mægler eller en agent, dog undtaget danske skibe. det er ikke et krav fra havnens side, at der medvirker en dansk agent. al kontakt og alle ekspeditioner, herunder faktureringer, går gennem agenten. i reglementet for driften for københavns frihavn er det anført, at havnen kan henholde sig til ordregiveren. det er triship, der som mægler for canadian forest var ordregiver. at canadian forest er medindstævnt under sagen skyldes københavns havns gode forhold til triship, med hvem havnen har mange forretninger. carsten nielsen har forklaret, at han siden 1987 har været administrerende direktør hos triship, der er et mindre skibsmæglerfirma, som tillige driver havneagent- og speditionsvirksomhed. han ejer 20 % af selskabet. firmaets mæglerindtægter består af provisioner. triship har haft et mangeårigt, godt samarbejde med københavns havn, der ikke kan være i tvivl om, at triship alene fungerer som agent. triship ejer hverken skibe eller last. triship bestilte således stevedorearbejdet på rederiets vegne, som triship har gjort det så mange gan- ge før. havnens faktura blev som altid stilet til triship. triships egne fakturaer stiles til rederiet, ofte c/o en agent. da triship ikke selv har mulighed for at lægge penge ud, får man hyppigt forskud (buffer) fra rederierne. det var jørgen elmer hos københavns havn, der afgav tilbudet på 50 kr. pr. ton for lastning. vidnet havde forinden sendt en specifikation over godset til havnen. elmer var ikke meget for at sætte pris på surringen, men da vidnet sagde, at han måtte have noget at gå videre til rederiet med, kom elmer med et estimat. da vidnet videregav prisoplysningerne til canadian forest, tillagde han en post på 10.000 kr. til dækning af uforudsete udgifter. erfaringen viser nemlig, at estimater ofte ikke holder. med de 10.000 kr. mente vidnet, at rederiet var dækket ind. mængden af det gods, der skulle lastes, - 16 - var jo ikke særlig stor. han mener, at han i forbindelse med tilbudet informerede rederiet om, at den
- marts 1997, skærtorsdag, er helligdag i danmark. han gentog orienteringen nogle dage senere. den
- marts 1997 blev der afholdt et møde hos københavns havn mellem vidnet, havnens trafikchef, kaj christensen samt surveyor francis de lauwer. kaj christensen havde ikke set godset på det tidspunkt. på mødet sagde francis de lauwer bl.a., at var tale om et stort job, og kaj christensen gav udtryk for, at havnen nok skulle klare opgaven. skibet ankom til københavn den
- marts 1997 om eftermiddagen. samme aften blev der afholdt et møde på skibet, i hvilket vidnet selv, skibets kaptajn og styrmand, køberen af godset, j. mcleod, francis de lauwer samt kaj christensen deltog. der blev drøftet lastning og surring, men tidshorisonten blev vist ikke nævnt. der var ingen uenighed om fremgangsmåden. der var jo også masser af plads til lasten. bortset fra heftige temperamentsudbrud fra mcleod blev mødet afholdt i en god stemning. den
- marts 1997 kl. 7.00 var vidnet på havnen. han registrerede ingen ventetid. lidt senere begyndte skibsformanden, sven johnsen, og kaj christensen at beklage sig voldsomt over kaptajnens krav til surring af godset, som de betegnede som "helt vilde". de mente, at kaptajnen var "tåbelig" og "bindegal". vidnet følte sig presset. han har kendt kaj christensen i 20 år og tog havnens parti. han refererede uoverensstemmelsen til rederiet. han kom og gik på havnen i formiddagens løb. inden kl. 11.00 bestilte han "gøre færdigt", hvilket betyder, at arbejdet skal færdiggøres af det igangværende hold. han troede, at arbejdet kunne være færdigt til kl. 18.
- den
- marts 1997 kl. 00.10 gik havnens folk hjem. det blev oplyst, at man var løbet tør for materialer (wires og chips), og at arbejdet først kunne gøres færdigt om lørdagen. alt godset var lastet. efter forhandlinger, der førte til enighed mellem rederiet og kaptajnen, gjorde skibets besætning selv surringsarbejdet færdigt. den
- marts 1997 kl. 11.00 modtog skibet fra københavns havn materialer til brug herfor. havnen havde måttet skaffe nye forsyninger i ros- kilde. det var vidnets indtryk, at kaj christensen havde dårlig samvittighed over, at havnen - 17 - ikke kunne gøre arbejdet færdigt. han videresendte havnens faktura til canadian forest. han har ikke tidligere oplevet en så stor overskridelse af et estimat. han forstår godt, at rederiet fandt overskridelsen urimelig. vidnet har aldrig forstået, hvorfor arbejdet ikke kunne nå at blive færdigt til tiden. surringsarbejdet blev udført af det meget erfarne gæng, dennis' hold, der også kaldes "dreamteam". det er rigtigt, at der er regnefejl i rederiets beregninger i faxen til vidnet den
- juni 1997 over det beløb på 123.180 kr., som rederiet anerkendte at skylde københavns havn. beløbet skal derfor nok blot ses som udtryk for, hvad rederiet ønsker at betale, og så har man vævet sig ud i nogle forklaringer. hans broe har forklaret, at han er marine- og cargosurveyor med 24 års erfaring som søfarende. han skulle varetage interesser for ejeren og befragteren af skibet. han observerede, at godset blev lastet i den orden, som skibets ledelse bestemte. det var van- skeligt at sikre godset, da det stod meget spredt. efter vidnets opfattelse burde det have været stuvet tættere og herefter surret, så det ikke kunne rovse sidelæns under sejlads, men vidnet fik at vide, at der var antaget surveyor til at overvåge surringen, så han blandede sig ikke. han har kendt det gæng, der udførte surringsarbejdet, gennem mange år. det er dygtige folk, og alle er kvalificerede. han har aldrig hørt om et job, som gænget ikke kunne klare, og han er bekendt med, at det har haft langt større og mere uhåndterbare opgaver. han har arbejdet tæt sammen med gænget flere gange, hvor han har repræsenteret skibets interesser, og selvom han er meget krævende, har han aldrig haft noget at udsætte på gænget. han havde fået at vide, at godsets skønnede vægt, der var oplyst til 621,4 tons, skulle korrigeres endeligt efter registrering på lastekranens vægt. jørgen elmer har forklaret, at han har været ansat i københavns havn gennem 19 år. han sælger stevedorearbejde. efter en telefonisk henvendelse fra carsten nielsen, der blev fulgt op af en telefax med spe- - 18 - cifikation af godset på godt og vel 600 tons, gav vidnet telefonisk en pris på lastearbejdet. det var et fast tilbud, der på basis af vidnets erfaring blev kalkuleret efter et skøn over arbejdets omfang. placeringen af godset i skibet og mindre omflytninger efter kaptajnens anvisninger er inkluderet i prisen. posten "shifting on board" i københavns havns faktura vedrører større omflytninger om bord. priserne på lastning forudsætter, at arbejdet udføres inden for normal arbejdstid. posten "overtime" vedrører ren overtid. for surring opgav vidnet en estimeret, skønsmæssigt beregnet pris - baseret på vidnets erfaring over tids- og materialeforbrug. københavns havn afgiver aldrig fast tilbud på surringsarbejde. som tommelfingerregel er prisen på surring den samme som prisen på lastning plus/minus 20 %. det er således helt atypisk, når surringsprisen i dette tilfælde blev så høj. også prisen på surring forudsætter, at arbejdet udføres indenfor normal arbejdstid. han så godset første gang en uge før lastning og opfattede det som "en blandet landhandel". det var sammensat nogenlunde som i specifikationen, men der var nok lidt flere colli end antaget. under alle omstændigheder var der ikke tale om en vanskelig opgave, og havnen skulle have surringsmateriale nok på lager. surringsgænget bestod af erfarne folk, der normalt modtager ros for deres arbejde. man kan være mere end 4 personer i et gæng, men 4 er normalt rigeligt. erfaringen viser, at 4 mand er, hvad der skal til. de materialer, der fremgår af københavns havns specifikation, dateret den
- juni 1997, blev leveret. det har skibet da også skrevet under på. "stevedore's statement" er normalt grundlaget for fakturaen. københavns havns kontakt er som regel en agent, når rederiet er udenlandsk. vidnet var klar over, at triship og dermed carsten nielsen alene optrådte som agent. fakturaer sendes til agenten. hvis der ikke betales, forsøger havnen at opkræve beløbet direkte hos rederiet. kaj christensen har forklaret, at han er ansat som trafikchef med ansvaret for stevedore- arbejdet. - 19 - den
- marts 1997 havde han et møde med agenten, carsten nielsen, og supercargoen, de lauwer. det var ved den lejlighed, han blev informeret om opgaven. han har ikke været ude på b & w for at besigtige lasten, og han er ikke blevet tilbudt dette. han havde ikke set en specifikation af godset på mødetidspunktet og ved ikke, om jørgen elmer var i besiddelse af en sådan. under mødet fik supercargoen udleveret den gamle prisliste fra
- vidnet deltog i et møde den
- marts 1997 om aftenen på skibet. her talte han bl.a. med styrmanden og supercargoen, og lastningen blev tilrettelagt som tidligere aftalt. arbejdet skulle begynde næste morgen kl. 7.
- ingen talte om, at det skulle være en vanskelig last. godset blev besigtiget, og der var ingen grund til at forudse problemer overhovedet. det blev nævnt, at der ville blive brug for meget surringsgrej, og vidnet oplyste hertil, at han havde rigeligt. der er altid meget surringsgrej på lager. lastegænget og surringsgænget bestod af håndplukkede folk, der var vant til særdeles vanskelige opgaver. af de 4 i surringsgænget var i hvert fald de to faglærte folk, der underviser i surring. gænget omtales rosende som "dreamteam". den
- marts 1997 var vidnet på havnen før kl. 7.
- havnearbejderne var der til tiden, men arbejdet kunne ikke komme i gang, idet lugen ikke var åbnet. da arbejdet kom i gang omkring kl. 8.00, blev en 28 t truck stillet ned i lastrummet. det var herefter meningen, at lasten skulle stuves tæt sammen, men allerede efter første lastning gav overstyrmanden ordre om at standse, idet der straks skulle surres. det var ikke en overraskelse for vidnet, det var et chock. det var da også hans indtryk, at supercargoen og skibets ledelse ikke var enige om denne disposition. agenten bestilte rettidigt "gøre færdigt". dette betyder, at arbejdet - uanset varigheden - fortsætter, indtil det er færdigt. arbejderne må dog ikke arbejde længere end til kl. 2.00 om natten. der var flere pauser i arbejdet i dagens løb, da der skulle surres hver gang, der blev fyldt gods i skibet. det var overstyrmanden, der ønskede det sådan. vidnet, der selv er navigatør og har erfaring som styrmand hos øk og som havneformand, ville have lastet langs skibssiderne ind mod midten, lagt træ imellem og derved sikret de enkelte godsstykker mod hinanden, hvor- efter han ville have surret afslutningsvis. denne fremgangsmåde er hurtig og sikker og kræver - 20 - ikke meget surringsmateriale. om fremgangsmåden er godkendt af forsikringsselskabet lloyds, ved vidnet ikke konkret. lastearbejdet var afsluttet inden midnat, men surringsarbejdet var langt fra færdigt på det tidspunkt. kl. 00.30 kunne det konstateres, at der ikke var surringsmateriale nok til, at surringsarbejdet kunne gøres færdigt inden kl. 2.00, og folkene gik derfor hjem. dette skete i enighed med skibet. der var cirka 200 meter wire tilbage. omkring samme tidspunkt ringede vidnet til en leverandør i roskilde for at få leveret yderligere surringsmateriale til næste morgen. den
- marts 1997 lidt før kl. 7.00 var vidnet på havnen for eventuelt at skaffe mandskab. skibets styrmand var til stede, og det supplerende surringsmateriale var ved at blive læsset af med en gaffeltruck. da det omkring kl. 10.30 efter forudgående diskussioner mellem besætning og skibets ledelse lå klart, at besætningen selv agtede at surre færdigt, blev havnens værktøj stillet til rådighed for skibet. værktøjet kunne have været udleveret fra kl. 7.
- det er et åbent spørgs- mål, om havnen selv ville have kunnet skaffe mandskab til opgaven. der medgik helt usædvanligt meget materiale til surringen. vidnet har aldrig været ude for noget lignende. da havnen udgik for 20 tons vantskruer, fik skibet i stedet leveret 30 tons vantskruer, der er noget dyrere, og som kan genanvendes. skibet brugte dog tilsyneladende med glæde disse skruer, der alle blev anvendt, mens der blev leveret en del 20 tons skruer tilbage. der blev endvidere anvendt 2,2 km wires, 1100 wireclips og 80 strammere. det svarer stort set til hele københavns havns normale lager. skibet fik ikke oplyst nogen ny pris på wire, da der blev efterleveret materiale den
- marts. på grund af surringsarbejdet var der pauser i lastningsarbejdet fra kl. 17.15 til kl. 22.30 den
- marts
- der var også flere mindre pauser mellem kl. 8.00 til kl. 17.15, selvom dette ikke fremgår af "stevedore's statement". for ikke at spilde tid og arbejdskraft hjalp lastegænget i pauserne med at surre. at den udleverede prisliste på surringsgrej var den fra 1990, kan være årsagen til nogle af uenighederne om priserne. - 21 - francis de lauwer har forklaret, at han har en baggrund som sømand i 29 år, heraf 17 år som kaptajn. i 1994 startede han virksomhed som selvstændig surveyor. han var engageret af canadian forest til at overvære og kontrollere lastning og surring. den
- marts 1999 blev der afholdt et møde i københavns havn om stevedorearbejdet. i mø- det deltog foruden vidnet selv carsten nielsen, kaj christensen og køberen af god set, j. mcleod. carsten nielsen og vidnet havde før mødet sammen besigtiget godset. kaj christensen gav under mødet udtryk for, at københavns havn havde stor erfaring med lastning og surring, og at havnen lå inde med rigeligt surringsmateriale. skulle man løbe tør, kunne man hurtigt skaffe mere. kaj christensen sagde endvidere, at arbejdet ville starte kl. 7.00 om morgenen, og at skibet ville kunne sejle samme dag før midnat. vidnet mente selv, at der skulle bruges meget surringsmateriale og meget mandskab, og at kaj christensen undervurderede jobbet. det blev ikke drøftet, efter hvilke principper lasten skulle surres. vidnet kendte ikke skibet på forhånd. vidnet var egentlig af den opfattelse, at der skulle bruges kæder til surringen. vidnet tog efterfølgende til klaipeda og overværede lastningen af stålplader på skibet. pladerne blev lastet så plant, at der kunne spilles basketball på dem. efter lastningen afsejlede skibet mod københavn. den
- marts 1997 deltog vidnet i et møde på skibet med kaj christensen, carsten nielsen og skibets ledelse. kaptajnen gav udtryk for, at han fandt alt i orden, og kaj christensen mente, at tidsplanen holdt. den
- marts 1997 var havnearbejderne klar fra kl. 7.
- først kl. 8.00 var skibet klar, således at lastearbejdet kunne begynde. det er helt normalt, at der kan gå lidt tid med at få skibet gjort klar til lastning. dokken var overfyldt, da lastearbejdet gik i gang. platformene stod ovenpå hinanden, og øverst stod 3 paller. de skulle ikke stå på dækket. dette ville ikke være hensigtsmæssigt i høj sø. der var enighed med havnen om, at disse skulle ekspederes efterfølgende. i øvrigt blev hver godsenhed surret fast til skibet, men ikke straks efter at være blevet placeret i lastrummet. de enkelte stykker blev først fordelt ud til siderne af en gaffeltruck. surring af godsstykkerne til hinanden skete kun som yderligere sikring. fremgangsmåden er i overensstemmelse med forsikringsselskabet lloyds anbefa linger. ved kaj christensens metode - 22 - risikerer man, at en wire springer med den konsekvens, at hele lasten begynder at bevæge sig. folkene i surringsgænget virkede meget uerfarne. de kendte ikke de mest elementære principper for surring. af de 4 personer i gænget var to ældre og forstod ikke, hvad der blev sagt. de to yngre forstod lidt. vidnet klagede til kaj christensen og bad om mere og bedre mandskab. der var ikke tale om skænderier. det var jo nødvendigt at samarbejde. arbejderne ville ikke arbejde for lukkede luger, selv om der var opsat fire lys. uanset det er ganske sædvanligt at arbejde for lukkede luger, blev lugerne dog åbnet for at få arbejdet gjort færdigt. arbejdet havde været standset i 4-5 timer. alt gods var lastet inden midnat den
- marts 1997, men ved midnat kunne det konstateres, at der ikke ville være materiale nok til at færdiggøre surringsarbejdet, hvoraf kun ca. 20-25 % var udført. vidnet bad kaj christensen om mere materiale med henblik på, at skibets egne folk kunne afslutte surringsarbejdet. kaj christensen sagde, at der kunne være mere materiale til stede næste morgen kl. 7.
- kl. 9.00 næste morgen modtog de ekstra materiale, men det var først omkring kl. 11.00, at de fik det nødvendige værktøj. herefter gik de ca. 10 besætningsmedlemmer i gang med at afslutte surringsarbejdet. arbejdet var færdigt fredag morgen. skibet afsejlede fredag ca. kl. 13.00, efter besætningen havde haft et nødvendigt hvil. posten "shifting on board", 1.850 kr., i københavns havns faktura må dreje sig om de 3 førnævnte paller, der stod øverst på platformen. om posten "shifting container", 430 kr., er der at bemærke, at vidnet ikke så nogen container. posten "shifting cont, via quay", 4.300 kr., angår ikke containere, men kasser. indvendingerne mod posten "lashing materials" går ikke på mængden, men på prisen. i telefaxen af
- juni 1997 fra canadian forest til københavns havn er prisen på "lashing materials" korrigeret i overensstemmelse med den prisliste, som vidnet fik udleveret af kaj christensen under mødet den
- marts
- i overensstemmelse med denne prisliste vil den korrekte faktureringspris være 79.750 kr. wireprisen var således 20 kr. pr. meter, men københavns havn har krævet 25 kr. pr. meter for 1450 meter og 20 kr. pr. meter for 800 - 23 - meter. med hensyn til "turnbuckles" fik vidnet at vide, at alle ville blive faktureret til samme pris, det vil sige den pris på 70 kr. pr. skrue, der var opgivet for 20 tons skruer. på samme måde er den korrekte pris for "toolsmoney" 1.200 kr. og ikke 2.200 kr., ligesom "timber" i prislisten stod til 50 kr. pr. meter og ikke til de fakturerede 60 kr. de 35 "railway ties", faktureret til 1.750 kr., tilhørte ikke havnen, men køberen af godset, mcleod, hvorfor havnen ikke kan kræve betaling herfor. priserne i "stevedore's lashing statement" af
- marts 1997 er påført efter vidnets underskrift. i "stevedore's lashing statement" af
- marts 1997 er posten "værktøjspenge/toolsmoney" efter vidnets underskrift ændret fra 1000 kr. til 2000 kr. godsets vægt er i opgørelsen fra canadian forest accepteret med 633 tons, idet kranens vægtangivelse på 666 tons er behæftet med en usikkerhed på et ton pr. løftet godsenhed. såfremt kaj christensens surringsmetode var blevet fulgt, ville arbejdet nok kunne have været klaret på en dag, men metoden var som nævnt ikke ansvarlig. inden arbejdets påbegyndelse kendte han alene til la sten, men han havde ikke kendskab til gængene, disses arbejdsform eller til den kran, der skulle bruges. det var ikke hans opgave at estimere omfanget af den fornødne arbejdskraft. den surringsmetode, som vidnet havde truffet bestemmelse om, blev fulgt af surringsgænget, der i det hele efterkom vidnets anvisninger. finn eriksen har forklaret, at han er uddannet skibsfører og ansat som surveyor hos baltic survey. han blev af firmaet j.h. bachmann gmbh anmodet om at overvære og godkende lastning og surring. den
- marts 1997 kl. 8.00 ankom han til skibet og drøftede her over en kop kaffe opgaven med supercargoen francis de lauwer. denne fortalte, hvordan han havde tænkt sig, at - 24 - arbejdet skulle udføres, og vidnet var enig. det var vigtigt, at der blev lastet og surret korrekt, fordi der var tale om et stort skib med stort lastrum og lavt tyngdepunkt. de items, der skulle lastes, var af karakter ukurante, og skibet skulle på nordatlanten i marts måned. det var supercargoen, der stod for de konkrete anvisninger med hensyn til surring af de enkelte items. for at godset hverken skulle kunne bevæge sig mod styrbord eller bagbord eller for eller agter, var det nødvendigt, at hver godsenhed blev surret fast til skibet. skibsføreren forlangte svejsning af ekstra øjer. det øverst beliggende gods blev ekstra sikret med 4 dob- belwirer rundt om en skibsbjælke. der blev i alt brugt ca. 3 km. wire. kaj christensens forslag, hvorefter der skulle surres en bloc, var ikke anvendeligt. der ville være risiko for, at benene på de lastede flat-racks kunne bøje under sejladsen, således at wiren, der var fastgjort til benene, ville glide af lasteenheden. det var af afgørende betydning ved valget af surringsmetode, at skibet skulle over atlanten. kvaliteten af det surringsarbejde, som havnens folk udførte, var langt fra tilfredsstillende. kun to personer i gænget vidste, hvad de havde med at gøre. en af de fejl, der blev begået, var, at wirerne blev klippet for tæt af, hvilket går ud over fæstningsgrundlaget. en del af wirearbejdet måtte laves om, og det var medvirkende til, at arbejdet gik død. ved 17-18 tiden opstod der et problem, da den ene luge blev lukket. arbejderne nægtede at arbejde videre, selv om der blev monteret 4 lamper, "sole", og der således var lys nok. da lugen så blev åbnet lidt, blev arbejdet genoptaget. da der omkring midnat den
- marts 1997 ikke var mere surringsmateriale, gik folkene hjem. francis de lauwer arbejdede på at skaffe surringsmateriale til næste morgen, hvor folk fra besætningen fortsatte med at udføre surringsarbejdet. disse folk udførte formentlig 75 % af det samlede surringsarbejde. hans overordnede indtryk var, at stevedorearbejdet var uprofessionelt, og at omfanget var undervurderet. det er f.eks. urealistisk at tro, at der kan surres med 3 km wire af så få folk på en enkelt dag. vidnet kender ikke noget til, hvilket arbejde der var bestilt hos københavns havn. det er supercargoen, der står for bestilling. vidnet synes, han havde hørt et eller andet - 25 - om, at der var bestilt natarbejde. det er rigtigt, at det er kaptajnen og supercargoen, der afgør, hvilket stevedorearbejde der skal udføres, og at stevedorearbejderne følger disses anvisninger. han fik på et tidspunkt oplyst, at godsets vægt var 621,4 tons, men kranen viste 666 tons. procedure: københavns havn har til støtte for sin påstand anført, at prisen på surringsarbejdet i modsæting til lastear bejdet alene blev oplyst som et estimat, et overslag, og havnen har for dette arbejdes vedkommende derfor været berettiget til at fakturere for faktisk anvendt tid og materialeforbrug. surringsarbejdet blev udført i nøje overensstemmelse med anvisningerne fra supercargoen og skibets ledelse, som har instruktionsbeføjelsen. den surringsmetode, som havnen ville have benyttet, blev forkastet, men dette kan ikke lægges havnen til last. at surringsarbejdet følgelig blev meget dyrere end estimeret, har ikke været tabsforvoldende for rederiet, der under alle omstændigheder skulle have betalt for arbejdet. det er ikke godtgjort, at stevedorearbejdet var behæftet med fejl, eller at surringsgænget ikke var kvalificeret. det er supercargoen, der har ansvaret for det uheldige forløb, og det er menneskeligt, men ikke holdbart, at han forsøger at give havnen ansvaret. havnen har været berettiget til at fakturere for 666 tons, som var den vægt, som kranen registrerede. havnen kan endvidere kræve betaling for overtid, som udgør ca. 1/3 af den samlede regning. havnens tilbud og overslag var udtrykkeligt afgivet eksklusive overtid, og overtiden var skibets valg. en mindre reduktion med hensyn til havnens krav for anvendte materialer kan accepteres på grund af de påviste unøjagtigheder i forhold til den prisliste, som supercargoen fik udleveret. nok er det grundlæggende havnens ansvar, at der forefindes tilstrækkeligt surringsmateriale, - 26 - men i dette tilfælde opbrugte et enkelt skib på en dag havnens samlede lager, hvilket ikke var påregneligt for havnen. særlig med hensyn til vantskruer (turnbuckles) bemærkes, at de store genanvendelige typer blev brugt, da man udgik for de mindre og billigere, som er engangsskruer. københavns havn kan rette sit krav mod triship, der som fuldmægtig for rederiet var den sagsøgte, der rettede henvendelse til havnen om arbejdet. ganske vist hæfter en fuldmægtig, der har fornøden fuldmagt, ikke for sin principal, men dansk stevedoreforenings almindelige bestemmelser fører i dette tilfælde til en anden vurdering. havnen kan herefter holde sig til sin ordregiver, agenten, der har ansvaret for, at skibet opfylder sine forpligtelser. dette er ikke i uoverensstemmelse med trafikministeriets bekendtgørelse nr. 189 af
- maj 1985 (reglement for driften af københavns havn). carsten nielsen var bekendt med disse regler. havnen skal ikke hele verden rundt for at inddrive sit tilgodehavende. det er betegnende, at triship af sine egne kunder, rederierne, kræver forudbetaling, buffere. canadian forest er alene medindstævnt for at beskytte triship, som havnen ønsker af bevare et godt forhold til. med hensyn til dommen i ufr 1973.976 (sh) bemærkes, at den ikke vedrørte stevedoreområdet. med hensyn til rederiets selvstændige erstatningspåstand gøres det gældende, at københavns havn ikke har handlet ansvarspådragende. havnens arbejde var ikke behæftet med fejl eller mangler. triship har til støtte for sin frifindelsespåstand særskilt anført, at det er ubestridt, at man alene virkede som skibsmægler/agent for rederiet. triship ejer hverken skib eller last. triship har ikke underskrevet dokumenter. "stevedore's statement" og "stevedore's lashing statement" blev underskrevet af skibet - ikke af agenten. københavns havn var klar over, at triship alene fungerede som agent, og det bestrides, at der foreligger en praksis, hvorefter en agent hæfter selvstændigt i et tilfælde som det foreliggende. - 27 - der henvises til dommen i ufr 1973.976 (sh). begrebet "ordregiver" i stevedorereglerne må antages at skulle forstås som rederiet, der er havnens medkontrahent. under alle omstændigheder giver reglerne ikke noget entydigt grundlag for i strid med den normale regel i dansk ret, om hvis indhold der er enighed mellem parterne, at pålægge agenten en selvstændig hæftelse. københavns havn kan eliminere sin tabsrisiko ved at kræve sikkerhedsstillelse eller depot. triship og canadian forest navigation har anført, at der må være en grænse for, hvor meget en fakturapris kan afvige fra et overslag. denne grænse er overskredet i dette tilfælde. jørgen elmer hos københavns havn forklarede, at prisen på surring typisk tilsvarer prisen på lastning med en variation på +/- 20 %. her blev kravet ca. 6 gange større end overslaget for ca. 25 % af arbejdet. københavns havn burde have foretaget undersøgelser inden afgivelsen af overslagsprisen. godset befandt sig på b & w og kunne let være blevet besigtiget af havnen. en invitation skulle ikke være nødvendig. for så vidt angår faktureringen for kran på 666 tons gøres det gældende, at en lavere vægt må lægges til grund. mange forskellige tal har været nævnt, bl.a. 663 tons i "stevedore's statement". vedrørende diverse poster "shifting" har havnen ikke godtgjort grundlag for særskilt betaling. det var havnen selv, der havde placeret og opstillet godset på kajen. særlig vedrørende poster for "overtime" bemærkes, at det må lægges til grund, at den faktisk anvendte surringsmetode, der samstemmende var anbefalet af de to surveyere, supercargo francis de lauwer og finn eriksen, som den eneste korrekte metode er anerkendt af lloyds. kaj christensen vidste ikke, hvad han havde mellem hænderne. hans metode var uegnet til et skib, der med lastet stål i bunden i marts måned skulle krydse atlanten. surringsgænget var ikke dygtigt nok. kun to vidste, hvad de havde med at gøre, mens andre to var helt umulige. arbejdet måtte gøres om mange gange. - 28 - hvis havnen havde vidst, hvad man havde med at gøre, ville man have haft surringsmateriel nok på lager, og arbejdet kunne have været færdiggjort. skibet havde i rette tid bestilt "gøre færdigt". for så vidt angår materialeomkostninger har københavns havn i flere tilfælde faktureret højere beløb end de, der var oplyst af havnen, og som fremgik af den udleverede prisliste, og kravet må reguleres i overensstemmelse hermed. det er havnens egen risiko, at man ikke var i besiddelse af et tilstrækkeligt antal af de billigste vantskruer. jernbanesvellerne tilhørte ikke havnen, men køberen mcleod. det gavner ikke havnens sag, at man efter skibets underskrift har foretaget rettelser i dokumenter. canadian forest har til støtte for sin selvstændige erstatningspåstand anført, at københavns havn som følge af de påberåbte fejl og forsømmelser har pådraget sig et erstatningsansvar. skibet havde bestilt "gøre færdigt", men havnen måtte give op om natten, da man løb tør for surringsmateriale. erstatningskravet er størrelsesmæssigt ubestridt. rettens bemærkninger: der er mellem parterne enighed om, at triship, repræsenteret ved direktør carsten nielsen, ved henvendelsen til københavns havn i marts 1997 og i det efterfølgende forløb optrådte i egenskab af fuldmægtig (agent) for canadian forest, og at københavns havn var klar over dette. der er endvidere enighed om, at en fuldmægtig i et tilfælde som det foreliggende efter dansk rets almindelige regler ikke hæfter for principalens skyld. herefter og da retten ikke finder, at de af københavns havn påberåbte regler på stevedoreområdet kan føre til, at triships retsstilling i det foreliggende tilfælde må antages at være en anden end den normalt forudsatte, samt da triship ejheller på andet påberåbt grundlag findes at hæfte for københavns - 29 - havns krav, vil triship allerede som følge heraf være at frifinde. vedrørende de bestridte beløbsposter i københavns havns faktura af
- april 1997 bemærkes: for så vidt angår "loading cargo" finder retten, at den af havnens kran udviste middel- værdivægt på 666 tons kan lægges til grund. københavns havn er derfor berettiget til at kræve sig 33.300 kr. betalt. med hensyn til "shifting on board", "shifting cont. on board", "shifting via quai" og "shifting cont. via quai" (i alt 8.180 kr.) kan retten tiltræde, at københavns havn ikke har godtgjort tilstrækkeligt grundlag for særskilt at fakturere for disse poster, der er bestridt af de sagsøgte. særlig med hensyn til faktureringerne for overtid ("overtime period i", "overtime period ii", "lashing overtime period i" og "lashing overtime period ii"), i alt 94.080 kr., bemærkes: den surringsmetode, som faktisk blev benyttet, blev anvist af skibets ledelse, der havde beføjelsen hertil. valget af metoden, der ikke var oplyst overfor københavns havn forud for arbejdets begyndelse, indebar, at den af københavns havn foretrukne og forudsatte metode blev forkastet. det er efter bevisførelsen sandsynliggjort, at den forudsatte tidsplan ville være blevet overholdt, såfremt havnens metode var blevet fulgt, og overtiden findes således at kunne henføres til den af skibet anviste surringsmetode. herefter og da det hverken findes antageliggjort, at københavns havns metode ikke ville have været forsvarlig, eller at overtiden skyldtes manglende kvalifikationer hos havnens folk, gives der havnen medhold i kravet, mod hvilket der ikke i øvrigt er rejst indsigelse. som følge af det anførte, og da der ikke er rejst specifik indsigelse mod øvrige poster, findes havnen at have været berettiget at fakturere arbejdsydelser med i alt 175.615 kr. for så vidt angår de bestridte materialeposter, "lashing materials", bemærkes med henvisning til københavns havns specifikation af
- juni 1997: "wire" findes alene at kunne kræves betalt med 20 kr. pr. m., idet denne pris for wire var den eneste, som københavns havn havde oplyst. "wire" kan herefter i alt kræves betalt med 45.000 kr. - 30 - tilsvarende findes "turnbuckles" alene at kunne beregnes med 70 kr. pr. stk. ( i alt 7.070 kr.), mens "toolsmoney" kun kan medtages med 1.200 kr. 6" x 6"-"timber" kan faktureres til den pris, der fremgår af den udleverede prisliste, det vil sige 50 kr. pr. m., eller i alt 10.200 kr. det findes ikke godtgjort, at de "35 pcs. railway ties" ikke skulle have tilhørt københavns havn, og havnen har derfor været berettiget til at fakturere herfor som sket med 1.750 kr. "lashing materials", kan således i alt faktureres til 81.500 kr. sammenfattende og da canadian forest's henvisning til størrelsen af differencen mellem københavns havns overslag og det fakturerede beløb under de omstændigheder, der er anført ovenfor under "overtid", ikke kan føre til et andet resultat, findes københavns havn at have været berettiget til at kræve betaling for stevedorearbejdet med 257.115 kr. da canadian forest har betalt 123.333,43 kr., resterer der betaling af 133.781,57 kr., for hvilket beløb københavns havn gives medhold overfor canadian forest. beløbet forrentes i overensstemmelse med den nedlagte påstand, mod hvilken der ikke er rejst indsigelse. da det ikke er godtgjort, at københavns havns stevedorearbejde var behæftet med ansvarspådragende fejl eller mangler, eller at havnen på andet grundlag har pådraget sig et erstatningsansvar, frifindes havnen for den nedlagte selvstændige erstatningspåstand. thi kendes for ret: sagsøgte, triship a/s, frifindes. sagsøgte, canadian forest navigation company ltd., betaler til sagsøger, københavns havn, 133.781,57 kr. med tillæg af rente 2 % pr. md. af 257.115 kr. fra den
- maj 1997 til den
- juni 1997 og af 133.781,57 kr. fra den
- juni 1997 til betaling sker. københavns havn frifindes for den af canadian forest navigation company ltd. nedlagte selvstændige påstand. i sagsomkostninger betaler københavns havn til triship a/s 16.000 kr., og canadian forest - 31 - navigation company ltd. betaler til københavns havn 33.000 kr. de idømte beløb at betale inden 14 dage. claus forum petersen frede kristiansen bent rasmussen (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den