højesterets kendelse afsagt torsdag den 11. april 2019 sag bs‐37558/2018‐hjr (1. afdeling) a kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afvisning af en anmodning om fri proces i en sag

kapitel 31, jf. konkurslovens § 160, stk. 2, jf. §

1. landsretten traf ved kendelse af
2. maj 2018 afgørelse om at afvise kæremålet. som begrundelse herfor er anført følgende: ”sager om konkurskarantæne behandles efter reglerne i konkurslovens kapitel 20 og efter

regler om borgerlige sager med de æn‐ dringer, som følger af forholdets natur, jf. konkurslovens § 243, jf. § 160, stk.

1. af forarbejderne til reglerne om konkurskarantæne, lovforslag nr. 131, af
2. januar 2013, fremgår blandt andet følgende: ”4.
3. kompetence og sagsbehandling 4.3.
4. konkursrådets overvejelser … 4.3.1.
5. konkursrådet finder, at sagen i øvrigt bør behandles efter de al‐ mindelige regler om behandlingen af civile retssager. dog bør skifteretten ‐ uanset om den pågældende udebliver eller tager bekræftende til gen‐ mæle ‐ have pligt til selvstændigt at vurdere, om pålæg af konkurskaran‐ tæne er tilstrækkeligt begrundet i det, der er anført i kurators processkrift, og hvor lang konkurskarantænen i givet fald bør være. i tilfælde af udebli‐ velse, eller hvis den pågældende tager bekræftende til genmæle, vil det imidlertid ikke være nødvendigt at føre bevis for faktiske omstændighe‐ der, som kurator har redegjort for i sit processkrift, og som den pågæl‐ dende ikke har bestridt. hvis den pågældende i et processkrift har bestridt faktiske omstændigheder, men udebliver under retsmødet, skal kurator derimod føre bevis, i det omfang de faktiske omstændigheder er bestridt. 3 konkursrådet anfører endvidere, at det forhold, at sagen i øvrigt skal be‐ handles efter de almindelige regler om behandlingen af civile retssager, bl.a. indebærer, at den, der begæres pålagt konkurskarantæne, har stilling som part i sagen om pålæg af konkurskarantæne. der bør derfor f.eks. ikke kunne anvendes tvangsmidler over for den pågældende for at frem‐ tvinge en forklaring, men en eventuel manglende eller ufuldstændig for‐ klaring bør i givet fald alene kunne have fakultativ processuel skadevirk‐ ning. … 4.3.
6. justitsministeriets overvejelser … justitsministeriet kan endvidere som udgangspunkt tilslutte sig konkurs‐ rådets overvejelser om, hvilke regler der skal gælde for behandlingen af sager om konkurskarantæne. bl.a. på baggrund af de indkomne høringssvar over betænkningen har justitsministeriet imidlertid på enkelte punkter fundet grundlag for at ud‐ forme lovforslaget på en måde, der afviger fra betænkningens forslag. … justitsministeriet har bl.a. i lyset heraf fundet anledning til i lovforslaget at præcisere, at en konkurskarantænesag ‐ når sagen er rejst og behandles ved domstolene ‐ ikke er en del af bobehandlingen, uagtet at sagsførelsen varetages af kurator og bygger på kurators indledende undersøgelser af de samlede forhold i boet. de nye regler om konkurskarantæne foreslås således med lovforslaget indsat i konkursloven som et nyt selvstændigt af‐ snit frem for som en del af det eksisterende afsnit ii om konkurs, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget til konkurslovens afsnit iii), og bemærk‐ ningerne hertil. … justitsministeriet har endvidere noteret sig, at betænkningens forslag til regler om sagsbehandling bygger på en forudsætning om, at sager om konkurskarantæne behandles efter de særlige regler herom, som forslaget indeholder, og i øvrigt ‐ som følge af konkurslovens § 243, som konkurs‐ rådet ikke foreslår ændret ‐ efter

regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur. der er i forbindelse med høringen over betænkningen peget på, at det kan give anledning til en vis usikkerhed om, hvorvidt konkurskarantæne kan betegnes som en tvist i et konkursbo. dette skyldes navnlig, at sagen som ovenfor anført ikke vil være en del af bobehandlingen og vil være denne 4 uvedkommende. det bemærkes i tilknytning hertil, at § 243 efter sin place‐ ring i konkursloven finder anvendelse i forhold til såvel tvister i konkurs‐ boer som tvister i sager om rekonstruktion og gældssanering. med forslaget om at indsætte et nyt særskilt afsnit om konkurskarantæne vil konkurslovens § 243 fremover også finde anvendelse i forhold til så‐ danne sager. med henblik på at undgå usikkerhed herom finder justitsmi‐ nisteriet imidlertid, at det er rigtigst at medtage en udtrykkelig bestem‐ melse i lovteksten om, at konkurslovens § 243 finder tilsvarende anven‐ delse i sager om konkurskarantæne med den virkning, at disse sager (i øv‐ rigt) behandles efter

regler om borgerlige sager med de ændringer som følger af forholdets natur… til kapitel 20 (behandlingen af sager om konkurskarantæne) til § 160 bestemmelsen angår skifterettens beslutning om at indlede sag om kon‐ kurskarantæne. … det foreslås i stk. 2, at sager om konkurskarantæne behandles efter de sær‐ lige regler herom i det foreslåede kapitel 20, og i øvrigt ‐ som følge af den foreslåede henvisning til konkurslovens § 243 ‐ efter

regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur. der henvises i øvrigt til afsnit 4.3 i lovforslagets almindelige bemærknin‐ ger. …” udgangspunktet er herefter, at skifterettens kendelser og beslutninger i forbindelse med konkurskarantænesagen kan kæres, jf.

§ 389

. efter

§ 389

a kan kendelser og andre beslutninger, der afsi‐ ges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedel‐ se, imidlertid kun kæres med procesbevillingsnævnets tilladelse. denne kærebegrænsningsregel blev indført ved lov nr. 737 af

1. juni 2014, og hverken denne lov eller forarbejderne hertil indeholder særskilte bemærk‐ ninger vedrørende spørgsmålet om kære af afgørelser afsagt af skifteretten under forberedelsen af en konkurskarantænesag. 5 højesterets kendelse af
2. marts 2017, trykt i ugeskrift for retsvæsen 2017, side 1760, indebærer efter landsrettens opfattelse, at når særlovgiv‐ ning gør de almindelige processuelle regler i retsplejeloven anvendelige, og når der i forarbejderne til den pågældende særlovgivning er henvist til, at de almindelige processuelle regler finder anvendelse, omfatter dette også

§ 389

a, og at det er uden betydning, om sagen som udgangspunkt behandles mundtlig eller skriftligt, eller om afgørelsen træffes ved kendelse. på denne baggrund må

§ 389a ligeledes finde anvendelse i konkurskarantænesager.

den påkærede afgørelse er truffet under forberedelsen af konkurskarantæ‐ nesagerne. afgørelsen kan derfor kun kæres med procesbevillingsnævnets tilladelse. da en sådan tilladelse ikke foreligger, afvises kæremålene.” anbringender a har anført navnlig, at

§ 389a ikke finder anvendelse i sager om konkurskarantæne.

det skyldes, at en afgørelse om konkurskarantæne træffes ved kendelse, uden at der forud herfor gennemføres en hovedfor‐ handling. uanset at en sag om konkurskarantæne skal forhandles mundtligt, hvis den, der begæres pålagt konkurskarantæne, anmoder om det, og uanset at det fremgår af konkurslovens § 255, at

regler om anke og kære finder anvendelse, er

§ 389a således ikke anvendelig på sager om konkurskarantæne.

højesterets kendelse af

1. marts 2017 (ufr 2017.1760) ændrer ikke herved. kendelsen angik spørgsmålet om kære i medfør af vold‐ giftsloven, nærmere bestemt af en afgørelse om sagsomkostninger truffet af en voldgiftsret, og højesteret har ikke med kendelsen taget stilling til, om § 389 a finder anvendelse i en konkurskarantænesag. for sådanne sager foreligger der klar retspraksis om, at kære ikke forudsætter tilladelse efter § 389 a, jf. vestre landsrets kendelse af
2. november 2016 (ufr 2017.733). der er ikke grundlag for at ændre denne praksis, også henset til konkurskarantænesagers pønale ka‐ rakter. kæremålet er således omfattet af hovedreglen i

§ 389, stk.

1, hvorefter kendelser afsagt af en byret frit kan kæres til landsretten. retsgrundlag reglerne om fri proces i civile sager er fastsat i

kapitel 31. ret‐ tens adgang til at meddele fri proces er reguleret i

§ 327

. bestem‐ melsen var på tidspunktet for skifterettens afgørelse sålydende: ”§

1. fri proces kan, jf. § 325, gives til en sag i
2. instans 1) i de i § 139, stk. 1, § 147 e og kapitel 42 omhandlede sager, dog ikke til sagsøgeren i sager om ændring af en aftale eller dom efter forældrean‐ svarslovens § 14 eller § 17, stk. 2, 6 2) til forbrugeren i sager om tilbagebetaling af pengeydelser, som er om‐ fattet af et påbud efter markedsføringsloven nedlagt af retten eller med‐ delt af forbrugerombudsmanden, og 3) når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i advokatnævnet, jf. § 146, et huslejenævn eller et beboerklagenævn eller et centralt statsligt klagenævn med undtagelse af forbrugerklagenævnet og sagen er indbragt af ansøgeren til opfyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet. stk.
3. fri proces kan, jf. § 325, gives til en appelsag, når ansøgeren helt el‐ ler delvis har fået medhold i den foregående instans, og sagen er appelle‐ ret af modparten. stk.
4. fri proces kan, jf. § 325, gives under skifterettens behandling af boer omfattet af § 1 i lov om ægtefælleskifte m.v. stk.
5. fri proces efter stk. 1‐3 kan ikke gives, hvis det er åbenbart, at ansø‐ geren ikke vil få medhold i sagen. stk.
6. fri proces efter stk. 1‐3 meddeles af den ret, som sagen er indbragt for eller kan indbringes for. afslås fri proces, træffes afgørelsen ved ken‐ delse. uanset § 389 a, stk. 1, § 392, stk. 3, og § 392 a, stk. 2, kan afslag på fri proces til en sag, der behandles af byretten eller af sø‐ og handelsretten el‐ ler af landsretten som
7. instans, kæres uden særlig tilladelse.” den dagældende bestemmelse fik sin formulering ved lov nr. 670 af
8. juni 2017, som trådte i kraft den
9. juli
10. i de almindelige bemærkninger til forslaget til denne lov er anført bl.a. (folketingstidende 2016‐17, tillæg a, lovforslag nr. l 149 af
11. marts 2017): ”2.
12. kære af afslag på fri proces 2.8.
13. gældende ret det følger af

§ 327, stk.

1, at fri proces kan meddeles til en sag i 1. instans i de i bestemmelsen opregnede sager, såfremt de økonomi‐ ske betingelser i

§ 325er opfyldt.

omfattet af bestemmel‐ sen er nogle konkrete sagstyper, der har særlig stor betydning for ansøge‐ ren, eller hvor der i kraft af en tidligere afgørelse klart er rimelig grund til at føre proces. fri proces efter

§ 327, stk.

1, meddeles af den ret, som sa‐ gen er indbragt for eller kan indbringes for. afslås fri proces, træffes afgø‐ relsen ved kendelse. for så vidt angår adgangen til kære af afslag på fri proces, følger det af

§ 327, stk.

5, at afslag på fri proces til en sag, der behandles 7 af sø‐ og handelsretten eller af landsretten som 1. instans, på trods af kæ‐ rebegrænsningerne i § 392, stk. 3, og § 392 a, stk. 2, kan kæres uden tilla‐ delse fra procesbevillingsnævnet. for så vidt angår kære af kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, føl‐ ger det af

§ 389a, stk.

1, at sådanne kendelser ikke kan kæ‐ res, medmindre procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse hertil. pro‐ cesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb el‐ ler af afgørende betydning for parten, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans. ansøgning om kære‐ tilladelse skal indgives til procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at af‐ gørelsen er truffet, jf.

§ 389a, stk.

2.

§ 389a blev indsat i retsplejeloven ved lov nr.

737 af

1. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (revision af reglerne om behandling af civile sager mv.). forud for bestemmelsens indførelse kunne kendelser og beslutninger afsagt af en byret under en sag, herunder kendelser om afslag på fri proces, frit appelleres ved kære, så længe dom ikke var afsagt. højesteret har i afgørelsen refereret i ugeskrift for retsvæsen 2016.1966h tiltrådt, at landsretten havde afvist kære af en kendelse om afslag på fri proces truffet af byretten under en sag om forældremyndighed mv., da der ikke forelå en tilladelse til kære af dette spørgsmål fra procesbevil‐ lingsnævnet, idet den pågældende afgørelse var truffet under forberedel‐ sen af en civil sag. højesteret tilkendegav i den forbindelse, at det forhold, at et afslag på fri proces til en sag, der behandles af sø‐ og handelsretten eller af landsretten som
2. instans, kan kæres uden tilladelse fra procesbe‐ villingsnævnet, jf.

§ 327, stk.

5,

1. pkt., ikke kunne føre til et andet resultat. 2.8.
2. justitsministeriets overvejelser som det fremgår af pkt. 2.8.1 ovenfor, kunne kendelser om afslag på fri proces afsagt af en byret kæres uden særlig tilladelse, indtil det tidspunkt, hvor kærebegrænsningsreglen i

§ 389a blev indsat i rets‐ plejeloven.

det følger af

§ 327, stk.

5, at kendelser om afslag på fri pro‐ ces til en sag, der behandles af sø‐ og handelsretten eller af landsretten som 1. instans, på trods af kærebegrænsningerne i § 392, stk. 3, og § 392 a, stk. 2, kan kæres uden tilladelse fra procesbevillingsnævnet. 8 der er ikke i forarbejderne til

§ 389

a taget stilling til, om det har været hensigten med bestemmelsen at afskære den fri adgang til kære af kendelser om afslag på fri proces afsagt af en byret. der bør efter justitsministeriets opfattelse være samme adgang til at kære afslag på fri proces, uanset om der er tale om en afgørelse, som er truffet af en byret eller af sø‐ og handelsretten eller af landsretten som 1. instans. 2.8.3. den foreslåede ordning det foreslås derfor, at

§ 327, stk.

5, 3. pkt., ændres således, at kendelser om afslag på fri proces afsagt af en byret uanset kærebe‐ grænsningen i

§ 389

a skal kunne kæres uden særlig tilla‐ delse i lighed med, hvad der gælder for sager, der behandles af sø‐ og handelsretten og af landsretten som 1. instans. …” højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om skifterettens afgørelse om at afvise as anmodning om fri proces til konkurskarantænesagen er omfattet af kærebegrænsningsreglen i

§ 389

a, således at afgørelsen kun kan indbringes for landsretten med procesbevillingsnævnets tilladelse. som anført af landsretten behandles sager om konkurskarantæne efter reglerne i konkurslovens kapitel 20 og i øvrigt efter

regler om civile sager med de ændringer, som følger af forholdets natur, jf. konkurslovens § 160, stk. 2, jf. § 243. højesteret tiltræder derfor, at

§ 389a finder anven‐ delse i sager om konkurskarantæne.

det bemærkes herved, at det er uden be‐ tydning for anvendelsen af

§ 389

a i sager om konkurskaran‐ tæne, at sådanne sager som udgangspunkt behandles skriftligt, jf. konkurslo‐ vens § 162, stk. 4, og at afgørelsen af, om der skal pålægges konkurskarantæne, efter § 164, stk. 1, træffes ved kendelse, jf. herved også højesterets kendelse af 15. marts 2017 (ufr 2017.1760). den påkærede afgørelse er truffet under forberedelsen af konkurskarantænesa‐ gen. afgørelsen kan derfor kun kæres med procesbevillingsnævnets tilladelse, medmindre

§ 327

om fri proces giver hjemmel til at kære uden tilladelse.

§ 327giver retten adgang til at meddele fri proces i bestemte sagstyper.

sager om konkurskarantæne er ikke blandt de opregnede sagstyper. højesteret finder på denne baggrund, at skifterettens afgørelse om at afvise as anmodning om fri proces til konkurskarantænesagen ikke er omfattet af den fri kæreadgang i

§ 327, stk.

5, 3. pkt. 9 da der ikke foreligger tilladelse fra procesbevillingsnævnet efter

§ 389a, tiltræder højesteret, at landsretten har afvist kæremålet.

højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.