retten på færøerne

retten på færøerne dom afsagt den

1. september 2015 i sag nr. bs 382/2013: umhvørvisstovan traðagøta 38 165 argir mod tórshavnar kommuna vaglið 100 tórshavn sagens baggrund og parternes påstande sagen er anlagt den
2. marts 2013 sagsøger umhvørvisstovan har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte tórshavnar kommuna dømmes til at betale umhvørvisstovan 546.240 kr. med procesrente fra stævningsdagen. umhvørvisstovan har under hovedforhandling nedsat påstanden fra 614.400 kr. tórshavnar kommuna har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb dog højst 19.500 kr. sagen drejer sig om, hvorvidt umhvørvisstovan, der i henhold til lagtingslov nr. 64 af
3. december 1962 om matrikulering og udstykning m.v. forvalter de matrikulære forhold på færøerne, har fornøden hjemmel til at kræve stævningsbeløbet som gebyr for udstykning af tórshavnar kommunas ejendomme matr. nr. 54-138a, hoyvík, og i bekræftende fald, om umhvørvisstovans beregning af gebyret er lovlig. - 2 - sagsfremstilling dommen er affattet i medfør af § 366a, stk. 2, i retsplejeloven for færøerne. ved kundgørelse nr. 14 af
4. februar 2009 om gebyrer efter matrikelloven har landsstyret fastsat bestemmelser om betaling for matrikulære ydelser herunder blandt andet betaling for udstykning, hvilken betaling er opdelt i et grundbeløb på 4.000 kr., et fast beløb for hvert grundstykke på 3.000 kr. og et beløb for værdien af grundstykket, som er 2 % af markedsværdien. i forbindelse med en stor udstykning af ”myllutjørn” i tórshavn kommune sendte umhvørvisstovan en regning dateret
5. juni 2011 til tórshavnar kommuna for udstykningen. regningen lyder samlet på 817.920 kr., og det fremgår, at 614.400 kr. heraf er gebyr for værdi beregnet som 2 % af en markedsværdi på 30.720.000 kr. med udgangspunkt i en kvadratmeterpris på 1.600 kr. og et samlet areal på 19.200 kvadratmeter. da regningen ikke blev betalt, blev beløbet taget til inkasso, hvorefter tórshavnar kommuna betalte 203.520 kr. tórshavnar kommuna afviste samtidig i brev af
6. oktober 2011 at betale 2 %-gebyret for værdi med mere end 19.200 kr. under henvisning til, at tórshavnar kommuna købte arealet som landbrugsjord fra búnaðarstovan for 50 kr. pr. kvadratmeter (50 kr. x 19.200 m² x 2 %). ifølge en udskrift fra tórshavnar kommunas hjemmeside udgjorde grundstykkerne i udstykningen hver 300 kvadratmeter inklusiv andel af friarealer, og grundstykkerne blev efter byggemodning udbudt til 486.681 kr. for et grundstykke svarende til en kvadratmeterpris på ca. 1.600 kr. tórshavnar kommuna afviste fortsat at betale værdigebyr med det opkrævede beløb, og i den anledning udarbejdede innlendismálaraðið et notat af
7. februar 2012, hvoraf det blandt andet fremgår, at de samlede udgifter til driften af matrikelvæsenet inklusiv løn, it, journal mv. i årene 2009-2011 udgjorde mellem ca. 5,5 og 6 mio. kr. årligt og oversteg gebyrindtægterne fra kundgørelsen med ca. 2,5 mio. kr. årligt. - 3 - i notatet hedder det endvidere blandt andet (dansk oversættelse): ”…. grundstykker i de centrale områder og særlig i tórshavn er meget dyrere end kommunale grundstykker andre steder i landet, selv om der også andre steder til tider bliver lavet ligeså stort forberedelsesarbejde af kommunen, som i tórshavn. dette taler for, at den kommunale prisfastsættelse også er knyttet til værdien på jorden. at jorden rundt omkring i landet her forskellig værdi ses også i priserne for landsjord, som er fastsat i den førnævnte kundgørelse om forvaltning af landsjord fra
8. landsjord i tórshavn er betydeligt dyrere end på småøerne og mellem bygderne... (…) et værdigebyr kan siges at tage højde for den forskel, som der er på værdien på jord rundt omkring i landet. værdigebyret er det samme i hele landet, men værdien på jorden er ikke den samme og derved er beregningsgrundlaget for fastsættelse af værdigebyret forskelligt fra sted til sted. differentieringen af værdien og fastsættelsen af gebyret på grundlag af værdi, gør at de, som ejer jord med lavt fastsat værdi, betaler forholdsmæssigt lidt til matrikelforvaltningen, mens de, som ejer jord med høj værdi, betaler forholdsmæssigt mere til matrikelforvaltningen. i procent betaler de dog det samme, nemlig 2 % af markedsværdien. dette gebyrsystem sikrer, at de matrikulære forhold rundt omkring i hele landet bliver lige godt passet af myndigheden lige som kommunerne, borgere og andre. var dette system ikke gældende, så kan det vel tænkes, at matrikelforvaltningen ude på landet udenfor de centrale områder ikke bliver den bedste. konsekvensen kan med tiden blive, at matriklerne for færøerne ikke bliver intakte, og dette vil forårsage usikkerhed og sætte hindringer for kommunale myndigheder, landsmyndigheder og borgere i forbindelse med fremtidig landsplanlægning og landsdisponeringer. den nuværende ordning tilskynder til, at matriklen - 4 - behandles lige godt uanset hvor i landet den befinder sig og derfor er det nødvendigt med politisk stillingtagen til, om der skal gås bort fra den nuværende ordning. gebyrsystem fastsættes i lov eller kundgørelse det nuværende gebyrsystem, som er fastsat i kundgørelse med hjemmel i lov, er sammensat således at det sikrer, at forvaltningen af matriklen i alle sine enkeltheder er så god og retvisende som muligt i hele landet. at gebyrsystemet er fastsat i kundgørelse, som har hjemmel i lov, betyder, at vilkåret om lovhjemmel er opfyldt, i alt fald for de gebyrer, som er direkte fastsat som kronefast gebyr for en tjeneste fra matrikelforvaltningen, for indtægterne fra gebyrerne overstiger ikke de samlede udgifter til matrikelsystemet. hvis man kommer til den konklusion, at det værdiafhængige gebyr ikke er et gebyr for en tjeneste, men en skat, så er den naturlige konsekvens efter gældende jura, at gebyret må fastsættes i lov, hvis det er ønskeligt at fastholde det på nuværende måde. subsidiært, så kan man overveje hele gebyrsystemet på ny, hvor det værdiafhængige gebyr bliver ændret til et kronefast gebyr for en tjeneste, og det kan gøres i kundgørelse. at lave ændringer i det nuværende system med værdigebyr kræver, at hele gebyrsystemet må kulegraves på ny og ikke kun det værdiafhængige gebyr for udstykning. med den nuværende bevilling på finansloven er det ikke muligt at aftage værdigebyret uden at sætte noget andet i stedet. det bliver også nødvendigt at tage de andre gebyrer op til revision hvis en omorganisering af gebyrerne sammenlagt skal give samme indtægter i fremtiden, som i dag. sammenlagt er gebyrerne sammensat således, at de understøtter en samlet holdbar forvaltning af matriklen rundt omkring i hele landet og dette er et hensyn, som også må sikres i fremtiden. hvis man går over til et fast kronegebyr i stedet for det nuværende værdigebyr i forbindelse med udstykning, så vil det få store økonomiske og forvaltningsmæssige konsekvenser for områderne ude i landet, for lavprisjord udenfor de centrale områder vil komme til at betale en forholdsmæssig større del af matrikelforvaltningen, og de centrale områder forholdsmæssig mindre for sin højpris jord. bliver et fast kronegebyr fastsat, f.eks. 12.000 kr. for hver matrikelsag eller udstykning, så bliver det næppe en billigere løsning for de centrale områder, - 5 - men det bliver en dyr løsning for områderne udenfor de centrale områder. en sådan omorganisering kræver politisk stillingtagen og tilslutning, inden den kan fremmes i værk. med udgangspunkt i tvisten, som tórshavn kommune har rejst mod umhvørvisstovan og innlendismálaraðið vedrørende det værdiafhængige gebyr, så er den for umhvørvisstovan og innlendismálaraðið fornuftigste løsning, at den nuværende kundgørelse om gebyrer efter matrikelloven bliver omorganiseret og ophævet til lagtingslov, for på den måde kan det lade sig gøre at holde fast ved den samme ordning uden at der kan sås tvivl om lovgrundlaget for det værdiafhængige gebyr. (…)” i brev af
9. marts 2012 afviste tórshavnar kommunas advokat på ny at betale værdigebyret. der henvistes i den forbindelse til, at matrikelloven ikke giver hjemmel til at opkræve et gebyr, der er afhængigt af værdi, for at sikre at matriklen vedligeholdes og ajourføres også uden for tórshavn og de større byområder, og at dette ikke er i overensstemmelse med grundlovens §
10. tórshavnar kommuna har under sagen fremlagt oplysninger om andre udstykninger i tórshavn og hoyvík fra 2003 til 2008, hvoraf fremgår, at værdigebyret er beregnet på grundlag af en kvadratmeterpris på ca. 300 kr. tórshavnar kommuna har også henvist til, at der i forbindelse med udstykning af meinhartstrøð i tórshavn i 2010 ikke er medtaget vej- og friareal i det areal, der er beregnet værdiafgift af, medens der i udstykningen i den foreliggende sag er beregnet værdiafgift af det samlede areal inklusiv vej- og friarealer. umhvørvisstovan har i den forbindelse udarbejdet følgende notat af
11. januar 2014 (dansk oversættelse): ” notat om beregning at værdigebyr i henhold til k om matrikelgebyr - 6 - bestemmelsen om at tage værdigebyr i forbindelse med matrikulær udstykning, har været i alle kundgørelser om matrikelgebyr, siden den nugældende matrikellov trådte i kraft i
12. det kan også konstateres, at værdigebyret ligeledes var at finde i gebyrkundgørelsen fra 1951, som havde hjemmel i matrikelloven fra
13. ordlyden at værdigebyrerne har været forskellige. i k nr. 63/1962 bliver ordlyden: ”værdien af grundstykkerne, uden bygninger, efter oplysning fra parterne eller landmålerens skøn” anvendt, mens k nr. 48/1969 siger: ”her regnes med salgsværdien – uden bygninger”. k nr. 58/1990 bruger ordlyden: ”gebyr for værdien” og samme ordlyd er også brugt i k nr. 148/
14. i nugældende kundgørelse k nr. 14/2009 er ordlyden udbygget til: ”gebyr for værdien af grundstykket 2 % af markedsværdien”. det er klart, at grundlaget for værdigebyret og fastsættelsen af det, har været det samme siden 1962, da gældende matrikellov trådte i kraft, selv om ordlyden har ændret sig en smule igennem de godt 50 år, loven har været gældende. umhvørvisstovan har ligeledes den opfattelse, at salgsværdi og markedsværdi er et og samme. i de tilfælde hvor det er muligt at dokumentere markedsprisen (salgsprisen) af grundstykket, som sagen omfatter (f.eks. i forbindelse med større udstykninger, hvor grundstykkerne bliver lyst til salg), bliver denne prisfastsættelse lagt til grund for værdigebyret. er det ikke muligt at tilvejebringe sådan dokumentation, har værdigebyret været fastsat efter et skøn over salgsprisen. da er gebyrerne sædvanligvis blevet fastsat forsigtigt og ofte i den lave ende i forhold til den skønnede salgspris. i forbindelse med den aktuelle retssag, har umhvørvisstovan undersøgt værdifastsættelsen i flere større udstykninger (udstykningssager) i tórshavn kommune. udstykningen at selve ternuryggi fra 1976 havde en værdifastsættelse på 140 kr./m², og fortsættelsen af denne udstykning (øst for sundsvegur og nord for vegin langa) fra 1981 blev værdiansat til 160 kr./m², mens udstykningen af norðasta horn fra 1984 blev værdiansat til 275 kr./m². tre store udstykninger blev lavet i tórshavn kommune i perioden 1989 –
15. lítlagil fra 1989, havde en værdifastsættelse på 200 kr. /m², udstykningen på argjahamar fra 1991 blev værdiansat til 470 kr. /m², mens udstykningen eystan gil fra 1992 blev værdiansat til 500 kr. /m². - 7 - under krisen i 90’erne blev der ikke lavet større udstykninger, men da der kom aktivitet igen ca. år 2000, blev tre udstykninger med rækkehuse lavet øst for løgmansbreyt, fra jørundargøta og ned mod vegin langa. den første (fra 2000) havde en værdifastsættelse på 960 kr./m², den næste (fra 2001) blev værdiansat til 940 kr. /m² og den tredje (fra 2002) blev værdiansat til 1.250 kr. /m². en senere udstykningen blev lavet i samme område i 2006, men da var der tale om ejerlejligheder. disse blev værdiansat til 1.200 kr./m². andre nyere eksempler er den tætte udstykning i varðabyrgi (fra 2009), værdiansat til 1.500 kr. /m², en privat udstykning undir heimasta horn (fra 2010), værdiansat til 1.000 kr. /m², og erhvervsgrundstykkerne ved karlamagnusarbreyt (fra 2010), som blev værdiansat til 1.100 kr. /m². eksemplerne, som advokaten for tórshavn kommune kommer med, er rækkehusene i dýrindalsgøta (fra 2008), værdiansat til 500 kr./m², og en udstykning (fra 2005) øst for karlamagnusarbreyt og nedenfor mylnutjørn, værdiansat til 300 kr./m². i forhold til gældende praksis, og andre ovenfor nævnte eksempler, er disse værdifastsættelser usædvanlig lavt sat. det er ikke muligt at finde ud af årsagen, på grundlag af materialet i sagerne, ligesom personalet, som lavede udstykninger ikke længere er ansat hos umhvørvisstovan. der er således tale om en væsentlig fravigelse fra andre værdiansættelser, som ikke er begrundet i sagerne. ovenforstående gennemgang viser klart, at værdifastsættelsen i forbindelse med gebyrudregninger i udstykningssager i tórshavn kommune, har været jævnt voksende i tråd med den økonomiske udvikling i samfundet. de eneste fravigelser, det har været muligt at finde, er eksemplerne, som kommunens advokat kommer med. den aktuelle tvist om omkostningerne for udstykningen ved myllutjørn er opstået i
16. dette er omkring to år efter at k nr. 14/2009 er trådt i kraft, hvor værdigebyret steg fra 1,5 % til 2 % af markedsværdien, ligesom andre gebyrer blev ajourført. ansøgningen er modtaget efter at nævnte kundgørelse var trådt i kraft, og derfor blev de nye gebyrer brugt. omkostningen for m² for udstykningen ved myllutjørn blev fastsat efter dokumenteret salgspris fra tórshavn kommune, hvor grundstykkerne havde en salgspris på 1.600 kr. /m². under henvisning til ovenforstående gennemgang er denne salgspris således ikke usædvanlig høj, selv om den er noget højere end den tidligere udstykning af erhvervsstykkerne ved - 8 - karlamagnusarbreyt, som var færdig året forinden. umhvørvisstovan skal derfor gøre gældende, at der ikke tale om en ændret praksis i forbindelse med fastsættelsen at værdigebyr. snarere er der tale om, at tórshavn kommune har solgt grundstykkerne for en højere m² pris end sædvanligt, muligvis fordi der er tale om byggeri i storbyområde.” forklaringer under sagen er der afgivet forklaring af direktør petur nielsen, matrikeltekniker antines iversen, bjarni hansen og jákup egholm hansen. retsgrundlaget § 41 i lagtingslov nr. 103 af
17. juli 1994 om færøernes styrelsesordning har følgende ordlyd (dansk oversættelse): ”ingen direkte eller indirekte skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ifølge lagtingslov. stk.
18. ingen direkte eller indirekte skatter kan pålægges for indtægter, indførsel, udførsel, salg, betaling eller lignende, som er foregået i tiden, før forslag til lagtingslov herom var fremlagt i lagtinget. stk.
19. forinden lagtingsfinansloven, eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af lagtinget, må de i stk. 1 nævnte skatter ikke opkræves.” i betænkning fra 1994 om færøernes styrelsesordningsforhold hedder det blandt andet (dansk oversættelse): ”…. ad § 41: stk. 1 er en gentagelse af § 19, stk. 1,
20. pkt. i styrelsesordningsloven, dog er ordlyden direkte eller indirekte skatter. hermed tænkes der på indkomstskat, told, importafgift, merværdiafgift - 9 - eller anden afgift af enhver slags. paragraffen omfatter ikke gebyr for tjenester, som det offentlige yder af forskellige slags eller autorisationer o.l. ….” lagtingslov nr. 64 af
21. december 1962 om matrikulering og udstykning m.v. med senere ændringer indeholder blandt andet følgende bestemmelse (dansk oversættelse): ”…. §
22. landsstyremanden fastsætter de nærmere regler for hvilke kort, attester, erklæringer og andre oplysninger, der skal vedlægges de efter denne lov behandlede sager, og giver nærmere forskrifter for disse dokumenters form og indhold. ligeledes fastsætter landsstyremanden nærmere regler for skelmærkers art og anbringelse og for udførelsesmåden for de af denne lov omfattede arbejder og fastsætter betalingen for disse. matrikelmyndigheden er pligtig til at udlevere udskrifter og kopier af matriklens dokumenter mod en derfor fastsat betaling, og landsstyremanden fastsætter nærmere regler vedrørende dette. .…” i notat af
23. november 2008 om landsstyremøde om forslag til ny kundgørelse om gebyrer efter matrikuleringsloven hedder det (dansk oversættelse): ”anledning til at sagen tages op gebyrerne i nuværende kundgørelse, dvs. kundgørelse nr. 148 af
24. juli 1993 om gebyrer til matrikelkontoret, må anses at være meget lave, også når der sammenlignes med vores - 10 - nabolande. det vurderes, at der er grundlag for at forhøje gebyrerne og dermed forøge indtægterne på dette område, som er meget arbejdskrævende. samtidig med at arbejdsbyrden på dette område bliver reduceret en smule. sagsfremstilling nuværende kundgørelse giver umhvørvisstovan (fhv. matrikulstovan) mulighed for at opkræve gebyrer for forskellige ændringer, som sker inden for matrikuleringsområdet. de forskellige gebyrer, som der er tale om at forhøje, er i hovedtræk gebyrer vedrørende udstykning af jord, sammenlægning, mageskifte og ubetydelige ændringer eller skelsætning. ud over gebyr for ændringer, er der også hjemmel til at kræve gebyr for attesterede kort, skrivelser o.a. det er bestemt, at det er ansøgeren, som skal betale. vurdering af løsning: løsningen for at nå ovenforstående mål om at forhøje gebyrerne, og derved forøge indtægtsgrundlaget, er at afskaffe nuværende kundgørelse, og sætte ny kundgørelse om gebyrer i kraft. i den nye kundgørelse skal så godt som alle gebyrer reguleres på en sådan måde, at der i de fleste tilfælde bliver tale om en fordobling. ud over at forhøje gebyrerne, er det også nødvendigt at rette forskellige formuleringer og begreber i kundgørelsen. f.eks. er matrikulstovan blevet til umhvørvisstovan. da det er således, er det mest tilrådeligt at lave en ny kundgørelse, i stedet for blot at rette i den nuværende, for der bliver tale om ganske mange ændringer. økonomiske og administrative konsekvenser: ved at sætte en ny kundgørelse i kraft, vil indtægten inden for matrikuleringsområdet stige betydeligt. som det er nu, er indtægterne fra de nuværende gebyrer ca. 3 mio. årligt. det vurderes, at en ændring i gebyrerne kan medføre at indtægten stiger op til omkring 4-4,5 mio. en forøgelse af indtægtsgrundlaget åbner op for, at det bliver muligt at opprioritere nogle sager på miljøområdet. - 11 - ved at sætte gebyrerne op, vil ansøgningerne, som kommer ind til umhvørvisstovan vedrørende ændringer af matriklen også falde en smule, og således bliver arbejdsbyrden lidt lettere. det vurderes dog ikke at det vil få en særlig stor påvirkning af antallet af ansøgninger at sætte gebyret op, for der er fortsat tale om forholdsmæssigt små beløb. konklusion: der anmodes om tilslutning til, at den nuværende kundgørelse om gebyrer afskaffes, og at ny sættes i kraft, så ovenforstående mål kan nås.” kundgørelse nr. 14 af
25. februar 2009 om gebyrer efter matrikelloven indeholder blandt andet følgende bestemmelser (dansk oversættelse): ”med hjemmel i § 35 og § 40 i lagtingslov nr. 64 af
26. december 1962 om matrikulering og udstykning mv., som ændret ved lagtingslov nr. 111 af
27. december 2006, bestemmes: …. §
28. for udstykning, herunder udstykning til ejerlejligheder, fastsættes et grundgebyr på 4.000 kr. stk.
29. udover grundgebyret efter stk. 1, fastsættes der disse gebyrer: 1) for hvert udstykket grundstykke 3.000 kr. 2) gebyr for værdi af grundstykket 2 % af markedsværdien. stk.
30. gebyrerne efter stk. 2 fastsættes på denne måde: 1) for de tre første grundstykker er gebyret 100 % af beløbet efter stk.
31. 2) for de efterfølgende grundstykker til og med 10 er gebyret 95 % af beløbet efter stk.
32. 3) for de efterfølgende grundstykker til og med 20 er gebyret 90 % af beløbene efter stk.
33. - 12 - 4) for de efterfølgende grundstykker er gebyret 85 % af beløbene efter stk.
34. stk.
35. ved udstykning uden opmåling bliver gebyrerne efter stk. 2 sat til halvdelen af de nævnte gebyrer. …. §
36. for skelsætningsforretning betales grundgebyr 5.000 kr. stk.
37. arbejde ud over ti arbejdstimer udføres efter regning. gebyret må ikke være højere end administrationsomkostningerne ved tjenesten. §
38. alle andre sager, som ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 4-7, udføres efter regning. gebyret må ikke være højere end administrationsomkostningen ved tjenesten. …. betalingsforhold §
39. matrikelmyndigheden kan kræve, at de i §§1-8 i denne kundgørelser fastsatte gebyrer betales, inden arbejdet begynder. gebyret fastsættes efter de skønnede omkostninger til arbejdet. stk.
40. når sagen er færdig, kan mulig merudgift opkræves, inden matrikelmyndigheden endeligt ekspederer sagen. stk.
41. viser den endelige opgørelse, at der er betalt for meget, skal det for meget betalte beløb udbetales fra matrikelmyndigheden, samtidig med at sagen bliver endeligt ekspederet. ….” procedure - 13 - umhvørvisstovan har til støtte for sin påstand gjort gældende, at § 43 i grundloven og tilsvarende § 41 i styrelsesordningsloven beskytter borgerne mod tilfældig skat. begrænsningen er, at skat alene kan pålægges ved lov. i forbindelse med gebyrer efter matrikelloven er der ikke tale om skat, fordi der er tale om gebyr for en tjeneste - i dette tilfælde er matrikulær udstykning. et sådant tjenestegebyr er ikke omfattet af delegationsforbuddet i §
42. det fremgår direkte af bemærkningerne i betænkningen om færøernes styrelsesordning. § 41 i styrelsesordningsloven og bemærkningerne i betænkningen skal læses med færøske briller. på færøerne har det altid været sædvanligt at anvende rammelovgivning og detailregulere i bekendtgørelser. dette tjenestegebyr er med til at betale for den udgift, som myndigheden har til at forvalte sagsområdet matrikulering, og indtægten fra tjenestegebyrerne er mindre end de faktiske udgifter til driften af området. bestemmelserne i § 43 i grundloven og § 41 i styrelsesordningsloven er ikke til hinder for, at gebyr for tjeneste fastsættes med hjemmel i lov og ikke direkte i lov, og at gebyret i den konkrete sag er større end den udgift, der er umiddelbart forbundet med sagen. princippet med et værdigebyr i forbindelse med matrikelmyndighedernes udstykningsarbejde går helt tilbage til
43. kundgørelsen om matrikelgebyr, der er udstedt i henhold til matrikelloven, bestemmer direkte, at gebyret er knyttet til markedsværdien. i tidligere gældende kundgørelser er værdigrundlaget ejendommens salgsværdi. markedsprisen, værdien eller salgsværdien er alt andet lige den pris, som ejendommen sælges for eller kan sælges for i almindelig fri handel mellem selvstændige parter, betinget af at der ikke er tale om en gave. afgørende er, hvad kommunen kan sælge de udstykkede grundstykker for. når grundstykkerne kan sælges og bliver solgt byggemodnet, skal der således ikke ske fradrag for byggemodningsomkostninger i værdigrundlaget. det fremgår af notatet, som umhvørvisstovan har ladet udarbejde til sagen, at det er det sædvanlige salgsværdibegreb, som anvendes. der ses ikke at være nogen forbindelse mellem de gebyrer, der er opkrævet, og prisen på råjord og landbrugsjord. i den konkrete sag er der anvendt en markedspris på 1.600 kr. pr. kvadratmeter. det er den værdi, som umhvørvisstovanen har fået oplyst, at grundstykkerne blev udbudt for på tórshavnar kommunas hjemmeside, og som svarer til tórshavnar kommunas kostpris. det har været - 14 - normal praksis, at umhvørvisstovan har fastsat markedsprisen i samråd med ejeren. i den konkrete sag har det ikke været muligt at få tórshavnar kommuna i tale. der er ikke grundlag for at efterregulere gebyret, selv om det senere måtte vise sig, at den faktiske pris for grundstykkerne blev lavere end den oprindelige udbudspris. umhvørvisstovan kræver, at der tilkendes inkassoomkostninger at det beløb, som tórshavnar kommuna har betalt til umhvørvisstovan, idet der først blev betalt, efter at sagen var sendt til inkasso. tórshavnar kommuna har til støtte for sin påstand gjort gældende, at hjemlen til at fastsætte gebyr i § 40 i matrikelloven er knyttet til de konkrete tjenester, som matrikelmyndigheden yder, dvs. de konkrete ændringer i matriklen. gebyret må derfor være i samsvar med den tjeneste, som det kræves for. af det notat, der blev udarbejdet af landsstyret forud for ændringen af kundgørelsen, fremgår, at indtægterne fra det forhøjede gebyr også skal anvendes til at betale for miljøsager. der er ikke hjemmel til at kræve gebyr for matrikulære arbejder til at betale for andre sagsområder hos samme myndighed. at de samlede driftsomkostninger for matrikelafdelingen overstiger gebyrindtægterne, er ikke vedkommende. gebyrerne må stå mål med tjenesten, som ydes, vurderet fra sag til sag. umhvørvisstovan kræver derfor for meget og handler uden lovhjemmel, eftersom værdigebyret ikke er knyttet til nogen konkret tjeneste eller ydelse eller udgift, som myndigheden har haft til at yde tjenesten. det fremgår klart af § 16 i gebyrkundgørelsen, at gebyret skal fastsættes efter den skønnede udgift til tjenesten. gebyret bliver forskelligt fra sag til sag, selv om den faktiske udgift sagtens kan være den samme. umhvørvisstovan har ikke hjemmel til at pålægge tórshavn kommune et betydelig større gebyr for samme tjeneste, som koster mindre andre steder, for på den måde at sikre, at andre kommuner eller borgere, hvor jordpriserne er lavere, kan få en god service fra umhvørvisstovan. det er forhold, som går langt ud over det, som matrikelloven giver hjemmel til i §
44. at en myndighed, som opkræver gebyrer for sine tjenester og sin virksomhed i henhold til lov, har et vist råderum til at fastsætte gebyret, er ikke ensbetydende med, at der er hjemmel til omfordeling af udgifterne for hele landet, med mindre der er en konkret hjemmel dertil. i § - 15 - 40 er der tale om en sædvanlig hjemmel til at fastsætte gebyr for en tjeneste, som må ses i forhold til § 43 i grundloven og § 41 i styrelsesordningsloven, hvorefter skat ikke kan pålægges uden hjemmel i lov. § 40 i matrikelloven kan ikke give hjemmel til at fastsætte en generel afgift for al den virksomhed, som umhvørvisstovan forvalter. gebyrbegrebet kan ikke strækkes så langt, uden at gebyret bliver fiskalt. uanset at matrikelmyndighedens samlede udgifter er større end de samlede indtægter, så kan umhvørvisstovan ikke frit vælge, hvordan gebyr pålægges dem, der betaler for matrikulering og andet. hovedreglen er, at forvaltningen er gratis for borgeren, og at gebyr for tjenester fra forvaltningen kræver klar lovhjemmel. i den konkrete sag stammer mere end 75 % af regningen fra værdigebyret, som intet har med tjenesten at gøre, men blot er knyttet til en variabel værdi. sådan et gebyr kan ikke opkræves uden direkte og udtrykkelige hjemmel i lov. værdigebyret eller –afgiften skan sammenlignes med tinglysningsafgiften på ½ % af købsværdien. tinglysningsafgiften er fastsat direkte i lagtingslov.~ i givet fald kan sådan et gebyr alene udgøre en mindre skønnet procentdel af den samlede betaling for ydelsen, og der ikke kan være tale om mere end det beløb på 19.500 kr., som tórshavnar kommuna tidligere har tilbudt at betale, og som er fastsat med udgangspunkt i tórshavnar kommunas oprindelige anskaffelsesudgifter til jorden, der blev udstykket. jorden kunne lige så godt være blevet færdigudstykket, inden byggemodningen, der forøgede værdien på grundstykkerne, og som ikke har noget med matrikelforholdene at gøre. det giver ikke mening at knytte et værdigebyr til den kostpris, som kommunen kræver for de udstykkede grundstykker. kostprisen er ikke en markedsværdi. det har også vist sig, at kostprisen er blevet lavere end den oprindeligt oplyste pris, og at grundstykkerne er blevet solgt for 451.681 kr. og ikke 486.681 kr. svarende til 1.505,60 kr. pr. kvadratmeter og ikke 1.600 kr. pr. kvadratmeter, som umhvørvisstovan har lagt til grund for sit krav. også af den grund, kan umhvørvisstovan ikke få medhold i sit krav. de under sagen fremlagte oplysninger om andre udstykninger giver indtryk af, at det er helt tilfældigt, hvordan værdigrundlaget er blevet fastsat, og at værdien i den foreliggende sag er fastsat væsentligt højere end i andre udstykningssager. det er myndigheden, som opkræver gebyret, der skal dokumentere, på hvilket grundlag og på hvilken måde gebyret opkræves. det synes også at være i strid med tidligere praksis hos umhvørvisstovan, at der i den - 16 - foreliggende sag er beregnet værdigebyr af vej- og friarealer, som er medregnet med 1.600 kr. pr. kvadratmeter. rettens begrundelse og afgørelse efter det under sagen oplyste om matrikelkontorets indtægter og udgifter lægger retten til grund, at bestemmelsen i kundgørelse nr. 14 af
45. februar 2009 om det værdiafhængige gebyr kan indebære, at indtægter fra gebyrer for udstykninger anvendes til dækning ikke blot af de med den enkelte sag konkret forbundne udgifter men også til dækning af udgifterne til matrikelkontorets varetagelse af sine opgaver i øvrigt, sådan som det er tilfældet i den foreliggende sag. der findes uanset bemærkningerne i notatet fra landsstyremødet den
46. november 2008 ikke at være grundlag for at antage, at betalingerne fra udstykninger konkret er blevet anvendt til dækning af udgifter forbundet med miljøsager eller andre sagsområder end matrikelvæsenet. § 40 i matrikelloven indeholder hjemmel for landsstyremanden til i bekendtgørelse at bestemme udførelsesmåden for de af loven omfattede arbejder og ”fastsætte betalingen for disse”. når henses til, at det værdiafhængige gebyr i hvert fald i bredere forstand er betaling for de af matrikelloven omfattede arbejder, finder retten, at bestemmelserne om det værdiafhængige gebyr i de efter matrikelloven gennem årene udstedte gebyrkundgørelserne er fastsat med fornøden lovhjemmel i matrikellovens § 40 og således er i overensstemmelse med det almindelige legalitetsprincip. § 16 i kundgørelse nr. 14 af
47. februar 2009, der vedrører fastsættelse af forlods betaling, kan ikke føre til andet resultat. spørgsmålet er herefter, om det er i strid med delegationsforbuddet i grundlovens § 43 og § 41 i lagtingslov om færøernes styrelsesordning at fastsætte det værdiafhængige gebyr i bekendtgørelse og ikke i lov. kravet om direkte lovhjemmel antages normalt ikke at gælde formålsbestemte afgifter og gebyrer til dækning af forvaltningens omkostninger, mens generelle afgifter, hvis umiddelbare formål er at skaffe indtægter til det offentlige, skal fastsættes direkte i lov. - 17 - også udgifter af mere generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til administrationen af det pågældende sagsområde og har naturlig tilknytning til den ydelse, som gebyret er betaling for, kan dækkes af et gebyr i bekendtgørelse, også selv om gebyrerne langt overstiger de direkte omkostninger til den pågældende ydelse, jf. højesterets dom i ”gebyrsagen” (u 1993.757 h). det er uomtvistet, at det i sagen opkrævede værdiafhængige gebyr væsentligt overstiger de omkostninger, der var direkte forbundet med udstykningsforretningen, om end omfanget ikke er nærmere oplyst. retten finder, at overskud fra opkrævning af det værdiafhængige gebyr efter det oplyste i det hele kan antages at være medgået til dækning af omkostninger med naturlig tilknytning til den ydelse, som gebyret er betaling for, og at der derfor ikke er anledning til at kræve, at gebyret skal være fastsat i lov. i rettens vurdering indgår også, at matrikelvæsnet på færøerne i forhold til tilsvarende sagsområder i danmark er et ganske lille forvaltningsområde, og at lagtinget som lovgiver også i kraft af de færøske forhold kan antages altid at have været bekendt med størrelsen og beregningsgrundlaget for gebyrerne vedrørende matrikelloven, herunder værdiafhængige gebyrer, som siden 1951 har været fastsat i kundgørelsen om gebyrer til matrikelkontoret. på baggrund af landsstyrets redegørelse i det under sagen fremlagte notat af
48. februar 2012 finder retten, at der ikke er grundlag for at antage, at beregningsgrundlaget for det værdiafhængige gebyr i gebyrkundgørelsen ikke bygger på rimelige og saglige hensyn. en konkret rimelighedsvurdering af det opkrævede gebyrs størrelse kan ikke føre til andet resultat, når henses til oplysningerne om udstykningens samlede værdi. retten finder heller ikke, at der er grundlag for at antage, at der har været fejl ved umhvørvisstovans sagsbehandling, som indebærer, at gebyrberegningen skal tilsidesættes som ugyldig. efter en naturlig sproglig forståelse af § 4, stk. 2, i gebyrkundgørelsen skal der betales for værdien efter udstykning. petur nielsen, antines iversen og bjarni hansen har samstemmende forklaret, at beregningen af det værdiafhængige gebyr altid er sket på - 18 - grundlag af den værdi, som den udstykkede ejendom kan sælges for efter udstykning. dette støttes af umhvørvisstovans notat af
49. januar
50. de udsving i værdifastsættelsen, der efter det under sagen oplyste øjensynligt har været i enkelte sager, giver ikke grundlag for at antage, at der i forhold til tórshavnar kommuna har været tale om en usaglig forskelsbehandling, og at tórshavnar kommuna har krav på en lavere beregning, herunder med fradrag i værdigrundlaget for bestemte arealer. i rettens vurdering heraf indgår også, at de tre vidner har forklaret, at udgangspunktet for værdifastsættelsen altid har været ejerens egne oplysninger, og at petur nielsen har forklaret, at kommunen i den foreliggende sag ikke ville medvirke til værdiansættelsen, hvilket ikke er bestridt. der er ikke godtgjort grundlag for at pålægge umhvørvisstovan delvist at tilbagebetale gebyr, fordi det efterfølgende viste sig, at salgsprisen for de udstykkede grundstykke blev lavere end forventet og tidligere annonceret. som følge af det anførte tages umhvørvisstovans påstand til følge. med hensyn til sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt. omkostningsbeløbet dækker umhvørvisstovans udgift til advokatbistand, herunder til inkasso, med 65.000 kr. med tillæg af 16.250 kr. i mvg, i alt 81.250 kr., samt umhvørvisstovans udgift til retsafgift med 5.570 kr. thi kendes for ret. sagsøgte tórshavnar kommuna skal inden 14 dage til sagsøger umhvørvisstovan betale 546.240 kr. med procesrente fra
51. marts
52. inden samme frist skal tórshavnar kommuna betale 86.820 kr. i sagsomkostninger til umhvørvisstovan. - 19 - retten på færøerne den
53. december 2015 kl. 12:00 blev retten sat i retssal i af adm. sorenskriver henrik møller. supplerende redegørelse i henhold til retsplejelovens § 366 a, stk.
54. der er i sagen bs 382/2013: umhvørvisstovan traðagøta 38 165 argir mod tórshavnar kommuna vaglið 100 tórshavn under hovedforhandlingen afgivet følgende forklaringer: peter nielsen har forklaret, at han er direktør for umhvørvisstovan. han er uddannet som landinspektør i norge. i 2008 blev han afdelingsleder for matrikelkontoret. i 2013 blev han direktør. i dag er ronnie thomassen afdelingsleder for matrikelkontoret. ud over matrikelkontoret har umhvørvisstovan en afdeling for tinglysning, en miljøafdeling og en kortafdeling. afdelingerne har adskilte regnskaber og bogfører egne indtægter og udgifter. matrikelkontorets drift finansieres delvist af brugerbetalinger, der opkræves for de forskellige typer af matrikelforretninger. udstykninger hører til de mest krævende matrikelforretninger, og brugerbetalingen er højere end for andre matrikulære forretninger, som borgerne ofte heller ikke har lige så stor interesse for. brugerbetalingerne for udstykninger er på den måde med til at sikre kvaliteten af matriklen. man kan godt sige, at der er tale om en fordeling af byrden. deres forvaltning er i overensstemmelse med gebyrbekendtgørelsen, men han kan ikke udelukke, at der kan ske fejl. værdiafgiften er inspireret af reglerne i danmark. ejendomsværdien skabes ved udstykningen. på færøerne er der ingen offentlig ejendomsvurdering. ofte bliver ejendommene ikke handlet til den reelle pris. de må så fastsætte markedsværdien - 20 - skønsmæssigt. de kigger på gennemsnitsprisen i området. de bruger den reelle markedsværdi. normalt foregår det altid i dialog med ansøgeren. udgangspunktet er, at de bruger ansøgerens prisoplysning, hvis den i øvrigt skønnes rimelig. de har intet ønske om, at presse prisen op. de er ikke profitsøgende. værdigebyret bliver ikke efterreguleret, hvis ansøgeren senere oplyser, at ejendomsværdien har vist sig at være lavere end oprindeligt oplyst. han vil ikke udelukke, at der kan blive tale om en efterregulering, hvis der er tale om en fejl fra matrikelkontorets side. han var inddraget i den konkrete sag som afdelingsleder. matrikelkontoret havde kontakt til kommunen angående prisen. der blev afholdt et møde med kommunen. de fik imidlertid ikke noget udspil fra kommunen med hensyn til en pris. det endte med, at prisen blev fastsat af matrikelkontoret på baggrund af oplysningerne om den offentlige pris, som grundstykkerne blev solgt for, fra kommunens hjemmeside. i forhold til andre udstykninger var der nok tale om en relativt høj pris, men der var også tale om en intens form for udstykning. det er ellers helt sædvanligt, at værdien fastsættes i dialog og samarbejde med ansøgeren. havde det været muligt i den konkrete sag, ville værdien måske have været ansat lavere. arbejdets omfang er nogenlunde det samme fra udstykning til udstykning og for hvert grundstykke i en udstykning. det gør ingen forskel på udstykningsarbejdet, om arealet er byggemodnet eller ikke. det er fast praksis, at udstykningen afventer, at kantsten er kommet op. værdiafgiften beregnes efter markedsværdien. den offentlige jordpris har derfor ingen betydning, hvis der er tale om grundstykker. det er en faglig vurdering, hvad der hører til grundstykket og dermed indgår i fastsættelsen af værdien. offentlig vej medregnes ikke, men friarealer kan medregnes som en del af et grundstykke. det afgørende er, hvad der er med til at gøre ejendommen til et grundstykke. grundstykkernes byggemodning er en del af værdigrundlaget. det kan nok være lidt tilfældigt fra sag til sag, om fællesvejarealer og friarealer medregnes til grundstykket eller ikke. beløbene i gebyrbekendtgørelsen svarer ikke til omkostningerne, der er forbundet med de forskellige matrikelforretninger. der er tale om afgifter. nogle matrikelforretninger giver også underskud. matrikelkontoret er afhængigt af offentlig bevilling. matrikelkontoret har ikke andre opgaver end matrikulære ændringer. kortal hører ikke til matrikelkontoret. udskiftningssager kører som projektsager, der er brugerfinansieret og uafhængige af matrikelkontoret. matrikelkontoret er den største af afdelingerne og har større omsætning end tinglysningen og miljøafdelingen. antines iversen her forklaret, at han er matrikeltekniker og har arbejdet på matrikelkontoret siden
55. han har arbejdet med udstykninger og matrikuleringer. han har særligt arbejdet med udstykninger i tórshavn. det var kommunen, der stillede krav om, at grundstykker skulle være byggemodnet inden udstykning. der var eksempler på, at private udstykkere lod ejendommen ligge efter udstykning. gebyrbekendtgørelserne blev fulgt. de fik normalt altid oplyst af ejeren, hvad grundstykkerne kunne sælges for. de havde også selv føling med, hvordan priserne var. de har altid haft et godt samarbejde med kommunen. der har aldrig været problemer med betaling af gebyr i forbindelse med kommunens udstykninger. priserne for grundstykker i tórshavn har altid været meget svingende. de har altid taget udgangspunkt - 21 - i den pris, som kommunen selv har oplyst. der er aldrig foretaget efterregulering af de opkrævede gebyrer. de har altid brugt den reelle markedsværdi. byggemodningen af grundstykkerne indgår i værdigrundlaget, men eventuelt byggeri på grundstykket er aldrig medregnet. der har altid været stor forskel på markedsværdien af grundstykker i tórshavn og i klaksvík. bjarni hansen her forklaret, at han var afdelingsleder i matrikelkontoret indtil
56. en af hans hovedopgaver var udstykninger. han har igennem alle årene arbejdet med gebyrbekendtgørelserne. gebyret blev beregnet efter grundstykkets markedsværdi, som de fik oplyst at ejeren efter udstykningen. der blev taget udgangspunkt i, hvad grundstykket kunne sælges for. hvis grundstykket ikke skulle sælges, vurderede de, om den pris, som ejeren oplyste, var rimelig. gebyrbekendtgørelsen siger ikke noget om, hvad der skal indgå i værdigrundlaget. det var derfor en konkret vurdering. han tør ikke sige, hvorvidt byggeri på grundstykket er blevet medregnet til værdigrundlaget. udstykningen indebærer en stor forøgelse af ejendommens værdi. han mener, at det er forekommet, at gebyrregninger er blevet nedsat. jákup egholm hansen har forklaret, at han var teknisk direktør i tórshavn kommune indtil
57. han beskæftigede sig blandt andet med udstykninger. kommunale udstykninger gennemføres ved, at kommunen anskaffer sig et areal, som ofte købes fra det offentlige. formålet har ofte været at skaffe grundstykker til parcelhusbyggeri. projekteringen foretages af eksterne rådgivere. kommunen udmelder en forventet pris for grundstykkerne. kommunen kan indgå forhåndsaftaler med borgere om køb af grundstykker. kommunen har ventelister til grundstykker. i den konkrete sag indgik projektering og byggemodning i den samlede pris for grundstykkerne. kommunen har ikke nogen fortjeneste på salget af grundstykkerne. i den konkrete sag viste det sig, at den endelige pris for grundstykkerne blev mindre end den pris, der blev udmeldt i første omgang. han blev orienteret om regningen fra sagsøger af den sagsbehandler, som sad med sagen. de var forbavsede over regningens størrelse og bad straks om specifikation. det var første gang, at de havde modtaget en regning på den størrelse for en udstykning. kommunen har haft flere andre store udstykninger. grundstykkerne er altid blevet byggemodnet i forbindelse med udstykning. erfaring viser, at det giver problemer, hvis kommunen overlader det til køberne af stykkerne selv at byggemodne. retten hævet.