afsagt den 3. november 2016 af østre landsrets 5. afdeling

dom afsagt den

1. november 2016 af østre landsrets
2. afdeling (landsdommerne ulla langholz, bo østergaard og peter mørk thomsen).
3. afd. nr. b-2372-15: tórshavnar kommuna (advokat eyðbjørn larsen) mod umhvørvisstovan (advokat annfinn v. hansen) færøernes rets dom af
4. september 2015 (bs 382/2013) er anket af tórshavnar kommuna med påstand om frifindelse. indstævnte, umhvørvisstovan, har påstået stadfæstelse, men dog således at betalingskravet nedsættes til 535.530 kr. supplerende sagsfremstilling umhvørvisstovan har for landsretten oplyst, at det endelige påstandsbeløb for færøernes ret var beregnet med udgangspunkt i 65 grundstykker. da parterne er enige om, at afgiftsberegningen bør tage udgangspunkt i udstykning af 64 grundstykker, har umhvørvisstovan i overensstemmelse hermed – under hovedforhandlingen for landsretten – reduceret sin påstand til 535.530 kr. forklaringer der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af jákup egholm hansen og petur nielsen samt forklaring af marius müller. - 2 - jákup egholm hansen har supplerende forklaret blandt andet, at han blev ansat som teknisk direktør i tórshavn kommune i
5. det er ikke korrekt, at kommunen altid byggemodner grundstykker, før der foretages udstykning og salg. det hænder også, at grundstykker sælges, før byggemodning sker. kommunen køber ikke kun grundstykker til parcelhusbyggeri, men også til erhvervsbyggeri. det er som regel kommunen, der i første række betaler for udgifterne til byggemodning, men det hænder, at kommunen tager kontakt til de personer, der står på kommunens venteliste til at købe en byggegrund, for at opnå medfinansiering af udgifterne. kommunen lavede tidligt i forløbet vedrørende myllutjørn et estimat over prisen for grundstykkerne, men det var først, da udstykningen var færdig, at kommunen kendte den endelige pris for grundstykkerne. det viste sig, at denne endelige pris var lavere end kommunens estimat. udgifterne til jordkøb og byggemodningen betales i sidste ende af grundkøberen. kommunen tjener ingen penge på at købe og byggemodne grunde, men sælger disse videre til kostprisen for jorden, byggemodning m.v. han ved ikke, om kommunen kunne have solgt grundene med en fortjeneste. kommunen har normalt ikke problemer med at finde købere til grundstykker. der er en lang venteliste af interesserede personer. han blev overrasket over at modtage regningen fra umhvørvisstovan vedrørende matrikuleringen. regningens størrelse svarede til ca. 1.200 ingeniørtimer til en pris på 700 kr. i timen. regningen stod slet ikke i forhold til det arbejde, umhvørvisstovan havde udført, og de bad derfor om at få regningen udspecificeret. udstykningsopgaven i myllutjørn var omfattende, og kommunen måtte afholde en del udgifter i forbindelse med byggemodningen, herunder til planering, opførelse af støttemure samt etablering af veje og fællesarealer. det er generelt et krav fra kommunens side, at den, der udstykker, etablerer veje, men det er ikke et krav, at grundene planeres. når de valgte at planere grundene i denne sag, skyldtes det, at der er tale om små grundstykker. petur nielsen har supplerende forklaret blandt andet, at markedsprisen, der bliver anvendt ved gebyrberegningen, ofte bliver fastsat i en dialog med udbyderen. de har en stab af medarbejdere med stor erfaring og viden om markedspriser i tórshavn. ved beregningen af gebyret for udstykning af grundene i myllutjørn tog de udgangspunkt i den pris, som tórshavn kommune selv havde oplyst på deres hjemmeside. der var ikke på højere niveau - 3 - nogen dialog med kommunen herom. en markedspris på 1.600 kr. pr. m2 var høj, men ikke påfaldende set i forhold til andre navnlig private, men også kommunale udstykninger. han kan ikke svare på, om prisen var blevet sat lavere, hvis der havde været en bedre dialog med tórshavn kommune. det er sket, at de har foretaget prisjusteringer efterfølgende, men det har navnlig været i tilfælde, hvor det var en privat udbyder. forskellige kommuner stiller forskellige krav til færdiggørelse af grundstykker, før der kan ske udstykning. generelt er de krav, som tórshavn kommune stiller, større end andre kommuners. umhvørvisstovan varetager en lang række forskellige opgaver, herunder matrikeladministration, tinglysning, geodata, miljøtilsyn, miljøforskning og energitilsyn. umhvørvisstovan driver også planteforskning og skovvæsen, ligesom de varetager opgaverne med våbenregistrering og navnebeviser. matrikeladministrationen udgør imidlertid langt den største del. deres bevilling på finansloven er opgjort på én konto som en bruttobevilling på 25 mio. kr., og hvoraf 6 mio. kr. udgør indtægter, der dækker hele umhvørvisstovans virksomhed. umhvørvisstovan modtager ikke indtægter fra tinglysningen. umhvørvisstovan har haft problemer med at opnå de indtægter, som forudsættes ved fastsættelsen af deres bevilling, og de har da været nødt til at foretage besparelser, som er blevet fordelt ud på alle deres opgaveområder. ingen af deres afdelinger, heller ikke matrikelafdelingen, er selvfinansierende. også matrikelafdelingen har et stort underskud. værdiafgiften ved udstykningen er uafhængig af det arbejde, de udfører, men afhænger alene af værdien af grundstykket. det udstykningsarbejde, umhvørvisstovan har udført i myllutjørn, ville koste stort set det samme, hvis arbejdet skulle have været udført på en af de små øer. udstykningsarbejdet i en af de mere afsides beliggende bygder kunne være forbundet med øgede udgifter til rejse. selve arbejdet med matrikuleringen vil stort set være det samme. hvis man valgte at foretage udstykningen på et tidspunkt, hvor grunden endnu ikke var byggemodnet, ville markedsprisen fastsættes ud fra et skøn baseret på salgsprisen efter en byggemodning. marius müller har forklaret blandt andet, at han er leder af tórshavn kommunes byggeafdeling. han har været med til at lave lokalplanen og udstykningsplanen for - 4 - myllutjørn. byggeafdelingen stod for dialogen med umhvørvisstovan vedrørende matrikuleringen af myllutjørn. han har ikke deltaget i drøftelser med umhvørvisstovan om hvilken pris, udstykningerne skulle sælges til efter byggemodningen. grundstykkerne i myllutjørn blev planeret og byggemodnet, ligesom der blev etableret veje og fællesarealer, inden de blev udstykket. procedure parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for færøernes ret og har procederet i overensstemmelse hermed. landsrettens begrundelse og resultat sagen for landsretten vedrører spørgsmål om, hvorvidt umhvørvisstovan har fornøden hjemmel til at opkræve tórshavn kommune gebyr for udstykning af ejendomme, hvilket gebyr delvist er baseret på værdien af det udstykkede grundstykke, og i bekræftende fald om der er grundlag for at anfægte værdien af grundstykkerne, som er lagt til grund for beregningen af gebyret. gebyrer, der opkræves af umhvørvisstovan for behandling af sager om udstykning af ejendomme, forudsætter lovhjemmel. som anført i færøernes rets dom er de udstykningsgebyrer, som umhvørvisstovan har opkrævet af tórshavn kommune, fastsat i medfør af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 14 af
6. februar 2009, der har hjemmel i matrikellovens § 40, hvorefter landsstyremanden fastsætter de nærmere regler for udførelsesmåden for de arbejder, der er omfattet af loven, og for betalingen for disse arbejder. landsretten tiltræder af de grunde, der er anført i færøernes rets dom, at der ikke er grundlag for at antage, at betalingerne for udstykningerne er blevet anvendt til dækning af udgifter forbundet med andre sagsområder end matrikelvæsenet, og landsretten bemærker, at det er uomtvistet, at de samlede udgifter til matrikelforvaltningen er større end de samlede indtægter fra gebyrer opkrævet i medfør af bekendtgørelsen. de udstykningsgebyrer, der er opkrævet i medfør af bekendtgørelsen, har således ikke medført et samlet provenu, der er større end umhvørvisstovans udgifter forbundet med administration af matrikelvæsenet, og gebyrerne - 5 - har en naturlig tilknytning til den ydelse, som de er betaling for. henset hertil finder landsretten, at gebyrerne allerede efter deres karakter ikke er omfattet af grundlovens § 43 eller § 41 i lagtingslov nr. 103 af
7. juli 1994 om færøernes styrelsesordning. den omstændighed, at udstykningsgebyret ikke er fastsat individuelt på grundlag af de udgifter, herunder den anvendte tid, der har været forbundet med den konkrete sagsbehandling, kan – også henset til gebyrindtægternes størrelse – ikke føre til et andet resultat. af de grunde, der er anført i færøernes rets dom, tiltræder landsretten endvidere, at ud- stykningsgebyret, der er fastsat standardiseret og i overensstemmelse med almindelige principper inden for byggesagsområdet, bygger på rimelige og saglige hensyn, og at det i øvrigt – som anført i færøernes rets dom – er antageligt, at lagtinget har været bekendt med i hvert fald princippet i gebyrberegningen, der siden 1951 har været baseret til dels på grundværdien. på denne baggrund tiltrædes det, at umhvørvisstovan har haft fornøden hjemmel i den omtalte bekendtgørelse og matrikelloven til at opkræve et værdiafhængigt gebyr for udstykningen. tilbage står herefter alene at vurdere, om der er grundlag for at anfægte den værdi af grundstykkerne, som umhvørvisstovan har lagt til grund for gebyrberegningen. landsretten tiltræder som ovenfor anført, at udstykningsgebyret bygger på rimelige og saglige hensyn, ligesom det tiltrædes, at der ikke efter en konkret rimelighedsvurdering af det opkrævede gebyrs størrelse er anledning til at tilsidesætte grundlaget for beregningen, og det er heller ikke godtgjort, at tórshavn kommune har været udsat for en usaglig forskelsbehandling. landsretten har herved tillige henset til, at der ved gebyrfastsættelsen er taget udgangspunkt i den salgspris, som man på tidspunktet for udstykningerne kunne udlede af oplysningerne fra tórshavns kommunes hjemmeside, og som i øvrigt ikke i væsentlig grad afviger fra den pris, som kommunen senere – og uden fortjeneste – solgte grundene til. med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført i færøernes rets dom, stadfæstes dommen, med den ændring, at betalingskravet nedsættes i overensstemmelse med umhvørvisstovans endelige påstand for landsretten til 535.530 kr. - 6 - efter sagens udfald skal tórshavnar kommuna betale sagsomkostninger for landsretten til umhvørvisstovan med i alt 60.000 kr., der skal dække umhvørvisstovans rimelige udgifter til advokatbistand inkl. mvg. der er ved fastsættelsen heraf ud over sagens værdi taget hensyn til sagens karakter, betydning og forløb. t h i k e n d e s f o r r e t: færøernes rets dom stadfæstes med den ændring, at tórshavnar kommuna skal betale 535.530 kr. til umhvørvisstovan med procesrente fra den
8. marts
9. i sagsomkostninger for landsretten skal tórshavnar kommuna betale 60.000 kr. til umhvørvisstovan. det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.