BEK H#LOKDOK04 B B20070129205 AU003058 113467 Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring 2007 2007-10-24 2007-11-30 2023-04-29 Valid 1292 Lovtidende A 2007-11-30 A20160117829 2016-09-23 Bekendtgørelse af

§ 25E, stk.

3,

1. pkt., rekvirerer Erhvervs- og Byggestyrelsen et eftersyn på forsikringsselskabets regning. §
2. Forsikringsselskabet orienterer sikrede om afholdelse af eftersyn i rimelig tid før gennemførelsen. Stk.
3. Sikrede skal sørge for, at forsikringsselskabet har adgang til bebyggelsen samt har mulighed for at udtage prøver og gennemføre målinger i nødvendigt omfang. §
4. I udlejningsejendomme indkalder sikrede mindst en repræsentant for beboerne til at deltage i eftersyn. Stk.
5. I ejendomme med beboerrepræsentation eller talsmand for lejerne, jf. lejeloven, indkaldes beboerrepræsentationen eller talsmanden for lejerne. §
6. Eftersyn består af en systematisk, byggeteknisk gennemgang af bebyggelsen med det formål at beskrive og vurdere dennes tilstand, herunder registrere svigt og byggeskader samt belyse årsagerne hertil. Der skal herunder ske en registrering af manglende eller utilstrækkelig brandsikring og isolering mod kulde, varme og lyd, der ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet. Stk.
7. Ved svigt forstås, at materialer, konstruktioner eller bygningsdele i bebyggelsen savner egenskaber, som i henhold til offentlige forskrifter eller almindelig god byggeskik burde være der, eller at en ydelse helt mangler. Stk.
8. Ved eftersynet skal synlige bygningsdele gennemgås ved en visuel besigtigelse, og ikke-synlige bygningsdele skal gennemgås ved hjælp af tegninger og kontroldokumentation. Stk.
9. Giver den visuelle besigtigelse eller andre forhold anledning til begrundet mistanke om en byggeskade, skal eftersynet i nødvendigt omfang suppleres af destruktive indgreb. Destruktive indgreb kan alene foretages efter aftale med sikrede. Forsikringsselskabet afholder udgifter til nødvendige reparationer som følge af destruktive indgreb. Stk.
10. Giver den visuelle besigtigelse eller andre forhold begrundet mistanke om en byggeskade som følge af fugt, skal eftersynet i nødvendigt omfang suppleres med fugtmålinger. Stk.
11. Eftersynet kan foretages stikprøvevis i et omfang, der sikrer, at eftersynet er repræsentativt for bebyggelsen eller for flere ens bebyggelser. §
12. Den bygningssagkyndige skal have erfaring i bygningseftersyn og byggeprojektering. Stk.
13. Den bygningssagkyndige må ikke have medvirket ved opførelsen eller driften af den bebyggelse, der skal efterses. Dette gælder for en virksomhed, for ansatte i virksomheden og for personer, der selvstændigt eller som tidligere ansatte i en anden virksomhed har medvirket ved opførelsen eller driften. Det gælder endvidere, når den bygningssagkyndige er nærtstående til en, der har medvirket ved opførelsen eller driften af den bebyggelse, der skal efterses. Stk.
14. 5-års eftersynet må ikke foretages af den bygningssagkyndige, der har foretaget 1-års eftersynet af bebyggelsen. §
15. Den bygningssagkyndige udarbejder på baggrund af hvert eftersyn en eftersynsindberetning. Stk.
16. Eftersynsindberetningen skal indeholde en registrering af svigt og skader samt beskrive mulige årsager hertil, give en beskrivelse og vurdering af bebyggelsens tilstand, herunder særligt vedligeholdelsestilstanden, samt omhandle uafklarede forhold, som medfører behov for yderligere undersøgelser. Uvæsentlige forhold skal ikke omtales i eftersynsindberetningen. Stk.
17. Eftersynsindberetningen skal opstilles systematisk efter bygningsdele og indeholde oplysning om art, omfang og placering i bebyggelsen. Stk.
18. Eftersynsindberetninger skal udarbejdes elektronisk i de skabeloner, der findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside, og fremsendes elektronisk til Erhvervs- og Byggestyrelsen. §
19. Forsikringsselskabet udarbejder på baggrund af eftersynsindberetningen en skadesoversigt, som skal indeholde en oversigt over de konstaterede dækningsberettigede byggeskader. Stk.
20. Skadeoversigten skal indeholde oplysninger om: 1) den totalentreprenør, hovedentreprenør eller fagentreprenør, der har udført eller medvirket til udførelsen af arbejder, hvor der er konstateret en dækningsberettiget byggeskade, 2) den rådgiver, der har været tilsynsførende ved udførelsen af arbejder som nævnt i nr. 2, 3) den rådgiver, der har lavet en projekteringsfejl, såfremt byggeskaden efter den bygningssagkyndiges eller forsikringsselskabets vurdering helt eller delvist har sin årsag i projekteringsfejlen, og 4) den materialeproducent, der har leveret materialer til brug for udførelsen af arbejder som nævnt i nr. 2, såfremt byggeskaden efter den bygningssagkyndiges eller forsikringsselskabets vurdering har sin årsag i det pågældende materiale og ikke skyldes, at materialet ikke er anvendt efter materialeproducentens anvisninger. Stk.
21. Skadesoversigten skal udarbejdes elektronisk i de skabeloner, der findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. §
22. Forsikringsselskabet sender eftersynsindberetningen, jf. § 25, og skadesoversigten, jf. § 26, til: 1) bygherren, 2) den sikrede, 3) Erhvervs- og Byggestyrelsen, 4) de, der har udført eller medvirket til udførelsen af arbejder, hvor der er konstateret en dækningsberettiget byggeskade, jf. § 26, stk. 2, nr. 1-
23. Stk.
24. Eftersynsindberetningen og skadesoversigten efter 1-års eftersynet skal være kommet frem til modtagerne senest 10 måneder efter, at forsikringen er trådt i kraft. Eftersynsindberetningen og skadesoversigten efter 5-års eftersynet skal være kommet frem til modtagerne senest 4 år og 10 måneder efter, at forsikringen er trådt i kraft. Eftersynsindberetningen og skadesoversigten skal sendes elektronisk til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Stk.
25. Hvis en byggeskade anmeldes til forsikringsselskabet uden for de eftersyn, der foretages efter § 19, skal de i stk. 1 nævnte ligeledes have besked herom, når forsikringsselskabet har anerkendt byggeskaden som dækningsberettiget. §
26. Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejder på grundlag af en elektronisk behandling af eftersynsindberetningen, skadesoversigten og generel byggeteknisk viden en bearbejdet eftersynsrapport. Den bearbejdede eftersynsrapport skal indeholde følgende oplysninger: 1) en beskrivelse af de skader og svigt, der er nævnt i eftersynsindberetningen, 2) årsager til skader i det omfang, disse kan belyses uden at foretage yderligere undersøgelser, og 3) forslag til forebyggelse af skader, herunder anbefalinger om fremtidig vedligeholdelse i det omfang, det kan ske uden at foretage yderligere undersøgelser. Stk.
27. Erhvervs- og Byggestyrelsen sender den bearbejdede eftersynsrapport til sikrede og forsikringsselskabet. Den bearbejdede eftersynsrapport fra 1-års eftersynet skal være kommet frem til modtagerne senest 11 måneder efter, at forsikringen er trådt i kraft, jf. dog stk.
28. Den bearbejdede eftersynsrapport fra 5-års eftersynet skal være kommet frem til modtagerne senest 4 år og 11 måneder efter, at forsikringen er trådt i kraft, jf. dog stk.
29. Stk.
30. Hvis eftersynsindberetningen og skadesoversigten ikke er kommet frem til Erhvervs- og Byggestyrelsen inden udløbet af de frister, der er fastsat i § 27, stk. 2, og Erhvervs- og Byggestyrelsen derfor i medfør af § 20 har rekvireret et eftersyn, sender Erhvervs- og Byggestyrelsen den bearbejdede eftersynsrapport hurtigst muligt efter modtagelsen af eftersynsindberetningen og skadesoversigten. §
31. Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer elektronisk, at eftersynene er gennemført, herunder at de omfattede dele af bebyggelsen er efterset. Stk.
32. Forsikringsselskabet indbetaler en gang om året et gebyr til Erhvervs- og Byggestyrelsen til dækning af Erhvervs- og Byggestyrelsens udgifter til kontrol efter stk. 1 og udarbejdelse af bearbejdede eftersynsrapporter efter §
33. Stk.
34. Gebyret udgør 425 kr. pr. bolig- eller erhvervsenhed, der er omfattet af en bearbejdet eftersynsrapport. Kapitel 5 Dokumentation m.v. §
35. Bygherren skal ved ansøgning om byggetilladelse dokumentere, at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på en byggeskadeforsikring, jf.

§ 25C, stk.

1, ved at sende en kopi af forsikringsselskabets tilbud for bebyggelsen samt eventuelle vilkår for tilbuddet til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Bygherren skal ved færdigmelding af byggeriet dokumentere, at der er tegnet en byggeskadeforsikring, og at præmien er betalt, jf.

§ 25C, stk.

2, ved at sende en kopi af henholdsvis forsikringspolice for bebyggelsen og kvittering for indbetaling af forsikringspræmien til kommunalbestyrelsen. Stk.

1. Hvis forsikringspolicen ikke er udstedt, når byggeriet skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen, kan bygherren fremsende en meddelelse fra forsikringsselskabet om, at der er tegnet en byggeskadeforsikring for bebyggelsen. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kopi, jf. stk. 1 og 2, samt meddelelse, jf. stk. 3, skal sendes elektronisk. §
3. På baggrund af de oplysninger, som bygherren har indsendt i medfør af § 30, stk. 2 eller 3, registrerer kommunalbestyrelsen i Bygnings- og Boligregistret navnet på det forsikringsselskab, der har tegnet byggeskadeforsikring, og datoen for forsikringens ikrafttræden. Kapitel 6 Offentliggørelse §
4. Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggør på internettet oplysninger om de virksomheder, der har udført eller medvirket til udførelsen af arbejder, hvor der er konstateret en dækningsberettiget byggeskade, jf. §
5. Stk.
6. Offentliggørelsen omfatter firmanavn, adresse og cvr.nr. på: 1) den totalentreprenør, hovedentreprenør eller fagentreprenør, der har udført eller medvirket til udførelsen af arbejder, hvor der er konstateret en dækningsberettiget byggeskade eller, 2) den rådgiver, der har været tilsynsførende ved udførelsen af arbejder som nævnt i nr. 1, 3) den rådgiver, der har lavet en projekteringsfejl, såfremt byggeskaden efter den bygningssagkyndiges eller forsikringsselskabets vurdering helt eller delvist har sin årsag i projekteringsfejlen, og 4) den materialeproducent, der har leveret materialer til udførelsen af arbejder som nævnt i nr. 1, såfremt byggeskaden efter den bygningssagkyndiges eller forsikringsselskabets vurdering har sin årsag i det pågældende materiale og ikke skyldes, at materialet ikke er anvendt efter materialeproducentens anvisninger. Stk.
7. Endvidere skal offentliggørelse efter stk. 1 indeholde en kort beskrivelse af den byggeskade, der er opstået på bebyggelsen, og i hvilket postnummer bebyggelsen er beliggende. §
8. Offentliggørelsen efter § 32 sker 5 måneder efter Erhvervs- og Byggestyrelsens modtagelse af skadesoversigten i medfør af § 27, jf. dog stk. 2 og §§ 34 -
9. Stk.
10. Hvis en dækningsberettiget byggeskade anmeldes til forsikringsselskabet uden for de eftersyn, der foretages efter § 19, stk. 2, sker offentliggørelsen 5 måneder efter underretningen i medfør af § 27, stk. 3, jf. dog §
11. Stk.
12. Oplysninger efter § 32 må 2 år efter offentliggørelsen ikke mere være offentligt tilgængelige. Erhvervs- og Byggestyrelsen kan herefter anvende oplysninger efter § 32 til statistiske formål. §
13. Er der anlagt sag ved en domstol eller udtaget klageskrift ved voldgiftsretten om ansvaret for en byggeskade, eller om der er tale om en byggeskade, udsættes eller suspenderes offentliggørelse efter § 32, indtil sagen er endeligt afsluttet. Udsættelsen eller suspensionen omfatter kun sagens parter. Den, der har anlagt sagen ved en domstol eller udtaget klageskrift ved Voldgiftsretten, sender elektronisk en kopi af stævning eller klageskrift til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Stk.
14. Offentliggørelse efter § 32 sker 1 år efter, at Erhvervs- og Byggestyrelsen har modtaget kopi af stævning eller klageskrift, jf. stk.
15. Hvis der inden udløbet af 1 års fristen elektronisk er indsendt dokumentation til Erhvervs- og Byggestyrelsen for, at sagen ikke er endelig afsluttet, udsættes offentliggørelsen 1 år ad gangen fra modtagelsen af den indsendte dokumentation. Stk.
16. Der sker ikke offentliggørelse, hvis der inden 1 års fristens udløb elektronisk er indsendt dokumentation til Erhvervs- og Byggestyrelsen for, at der, jf. stk. 1, er truffet endelig afgørelse om, eller indgået retsforlig om, at den virksomhed, der har udført eller medvirket til udførelsen af byggeskaden, ikke er ansvarlig for byggeskaden. Hvis der allerede er sket offentliggørelse af oplysninger efter § 32, stk. 2, vil disse blive slettet fra internettet. §
17. Hvis forsikringsselskabet modtager nye oplysninger om en bebyggelses forhold, således at der er anledning til at ændre vurderingen af, hvem der har udført eller medvirket til udførelsen af arbejder, hvor der er konstateret en dækningsberettiget byggeskade, så kan forsikringsselskabet ændre i eftersynsindberetningen, jf. § 25, eller i skadesoversigten, jf. §
18. Stk.
19. § 27, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse. §
20. Hvis forsikringsselskabet efter offentliggørelsen har fundet anledning til at ændre i eftersynsindberetningen, jf. § 25, eller i skadesoversigten, jf. § 26, vil oplysningerne, jf. § 32, blive ændret eller slettet i overensstemmelse hermed. §
21. Hvis en byggeskade opdages og udbedres inden 1-års eftersynet, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, sker der ikke offentliggørelse. Kapitel 7 Ikrafttræden §
22. Bekendtgørelsen træder i kraft den
23. april
24. Bilag 1 Eksempler på byggeskader Ved bedømmelsen af, hvorvidt en byggeskade er dækningsberettiget, skal der foretages en konkret vurdering efter §
25. Ifølge bestemmelsen skal byggeskaden have årsag i forhold ved opførelsen af bebyggelsen og være væsentlig eller på afgørende måde nedsætte brugbarheden af bebyggelsen. Der kan være tale om projekterings-, udførelses- eller materialefejl. Nedenfor følger en række eksempler på skader, der ud fra en konkret vurdering kan eller ikke kan være dækningsberettigede. Listen er ikke udtømmende.
26. Eksempler på dækningsberettigede byggeskader – Skader på bærende og stabiliserende konstruktioner med risiko for kollaps eller deformation af bygningsdelen eksempelvis som følge af, at de gældende normer for vind- og snebelastning m.v. ikke er opfyldt. – Manglende konstruktive forbindelser med risiko for kollaps eller deformation af bygningsdelen. – Skadelige revner i teglstensoverliggere. – Sætningsrevner i vægge og fundamenter som følge af utilstrækkelig fundering. – Skævheder i gulve, der skyldes sætningsskade. – Sætninger i altanfundamenter som følge af fejl ved fundering. – Opstigende grundfugt, indtrængende overfladevand eller fugtbelastede terrændæk. – Fugt som følge af utætte gennemføringer af afløb mv. i terrændæk. – Fugtskader i sokkel, terrændæk eller gulve, for eksempel som følge af fejl ved omfangsdræn. – Utætte inddækninger og skotrender. – Utæt undertag. – Uventileret damptæt undertag. – Utæt eller fejlplaceret dampspærre med deraf følgende fugtproblemer. – Utætte forsynings- og afløbsinstallationer. – Korrosion i rør og vandinstallationer. – Bagfald på kloak, der medfører væsentlig nedsat funktion eller levetid. – Nedfaldne fliser i vådzone, som følge af fejl i valg af klæber eller udførelse. – Utilstrækkelig vedhæftning af gulv- og vægfliser i vådzone. – Væsentlige utætheder i klimaskærm. – Synlig skimmelsvamp i beboelses- eller opholdsrum, herunder køkken og bryggers, på et areal større end 400 cm2, uanset om skimmelsvampen forekommer samlet eller pletvis. – Synlig skimmelsvamp, uden for beboelses eller opholdsrum, der udgør en generel og ikke ubetydelig risiko for sundhedsskade som følge af luftstrømme til beboelses- eller opholdsrum og/ eller skimmelsvampens placering i forhold til beboelses- eller opholdsrum. – Skjult skimmelsvamp, der udgør en generel og ikke ubetydelig risiko for sundhedsskade som følge af luftstrømme til beboelses- eller opholdsrum og/ eller skimmelsvampens placering i forhold til beboelses- eller opholdsrum. – Fugtskader som følge af brug af opfugtede materialer. – Væsentlig nedsat levetid for konstruktioner og materialer i forhold til normal forventet levetid. – Trænedbrydende svamp i for eksempel vinduer, døre, kviste, karnapper eller tagkonstruktioner. – Accelereret nedbrydning af bundstykker i døre og vinduer. – Nedbrudte fuger i murværk som følge af fejl i mørtelkvalitet. – Rustangreb på armeringsjern i f.eks. altaner som følge af fejl i dæklag over armeringsjern.
27. Eksempler på byggeskader, der ikke er dækningsberettigede – Revner uden konstruktiv betydning i sokler, sokkelpuds, murværk og indervægge. – Afskalning af tyndpuds. – Skævheder i gulve og vægge, der ikke skyldes bærende konstruktioners manglende stabilitet eller utilstrækkelig fundering. – Skævheder i gulve og vægge, der ikke har indflydelse på bærende konstruktioners stabilitet. – Skader på udendørsarealer herunder havemure, terrasser, legeredskaber, svømmebassiner og installationer til samme. – Trænedbrydning i for eksempel vinduer, døre, kviste, karnapper eller tagkonstruktioner som følge af manglende normal vedligeholdelse. – Skader pga. slid og ælde. – Nedbrydning i nedgravede træstolper. – Skader på bygningsdele med opbrugt levetid, hvis denne ikke er væsentligt nedsat som følge af fejlplacering mv. – Manglende tæthed i bebyggelsen, medmindre der er nærliggende risiko for væsentlig skade. – Tagrender, der er underdimensionerede, men ikke indebærer nærliggende risiko for, at der opstår skade på andre bygningsdele. – Tagrender, der har forkert fald, men under normale forhold afvander til nedløbet. – Inddækninger og skotrender med fejl, men uden nærliggende risiko for vandindtrængning. – Tegltag med for tynde afstandslister, hvis dette ikke indebærer nærliggende risiko for ødelæggelse af undertaget, tegltaget eller lægterne. – Blafrende undertag, hvis dette ikke indebærer nærliggende risiko for, at det ødelægges. – Bagfald i bruseniche, som ikke medfører skadelig opfugtning af andre bygningsdele. – Nedfaldne fliser uden for vådzone. – Nedbrudte elastiske fuger med kort levetid. – Utilstrækkelig vedhæftning af gulv- og vægfliser uden for vådzone. – Kosmetiske skader, herunder afskalling af maling. – Misfarvninger, som ikke skyldes skimmelsvamp. – Skimmelsvamp, der skyldes uhensigtsmæssig brugeradfærd, for eksempel manglende udluftning i forbindelse med tørring af tøj indendørs. – Punkterede termoruder, som ikke skyldes fejl ved monteringen. – Træk fra døre og vinduer. – Knirkende gulve som følge af forkert fastgørelse. – Skader på og funktionssvigt i hårde hvidevarer.