BEK H#LOKDOK04 B B20070144405 AL001751 113723 Bekendtgørelse om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg 2007 2007-12-11 2007-12-21 2022-04-09 Historic 1444 Lovtidende A 2007-12-21 2015-05-27 31998L0034 A20100087929 2010-06-26 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse B20100152505 2010-12-15 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg\n(Ændring af slamvolumen og ophævelse af sunset-klausul) Nej Troels Lund Poulsen Anne-Marie V. Rasmussen Miljøministeriet Miljømin.,\nBy- og Landskabsstyrelsen, j.nr.009-00042 Miljø- og Ligestillingsministeriet By- og Landskabsstyrelsen Bekendtgørelse om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg 1) Bekendtgørelsen er som udkast notificeret i henhold til EU-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF. I medfør af § 7, stk. 1, nr. 3 og nr. 6, § 7, stk. 4-6, § 19, stk. 5, § 29, § 67, § 80, § 82 og § 110, stk. 3 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde § 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for en typegodkendelsesordning for minirenseanlæg med anlægskapacitet på mellem 5 og 30 personækvivalenter (PE), der kvalitetsmæssigt er testet for tilledning af spildevand, der ikke må have en anden vandmængde eller sammensætning, end hvad der sædvanligvis forekommer i husspildevand. Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter kvalitetskrav til minirenseanlæggets rensning, konstruktioner, materialer og funktion samt krav til afprøvning, mærkning, kontrol og vedligeholdelse. § 2. Typegodkendte minirenseanlæg omfattet af denne bekendtgørelse er ikke dimensioneret for tilledning af overfladevand fra befæstede arealer og drænvand. Stk. 2. Såfremt anlægget tilledes overfladevand, drænvand eller øvrigt spildevand med en anden sammensætning end husspildevand, skal anlægget særskilt være dimensioneret herfor. Kapitel 2 Definitioner § 3. Ved minirenseanlæg forstås et præfabrikeret biologisk eller biologisk/kemisk standardrenseanlæg eller modulenheder med en anlægskapacitet på mellem 5 og 30 PE. Stk. 2. Ved husspildevand forstås spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter. Stk. 3. Ved 1 personækvivalent (PE) forstås i denne bekendtgørelse en gennemsnitlig døgnbelastning på 150 l vand/døgn, 60 g BI 5 /døgn, 13 g total kvælstof/døgn og 2,5 g total fosfor/døgn, jf. bilag 1. Stk. 4. Ved en helårsbolig forstås i denne bekendtgørelse en 1-familiesbolig, der alene er beregnet til beboelse for maksimalt 5 fastboende personer. Kapitel 3 Typegodkendelse Typegodkendelsesmyndighed § 4. By- og Landskabsstyrelsen henlægger ved aftale administrationen af typegodkendelsesordningen til en ekstern Typegodkendelsesmyndighed, der administrerer typegodkendelsesordningen på vegne af By- og Landskabsstyrelsen. Stk. 2. Før markedsføring og salg i Danmark af minirenseanlæg omfattet af bekendtgørelsen, skal minirenseanlægget typegodkendes af Typegodkendelsesmyndigheden jf. dog stk. 3. Stk. 3. Når et anlæg er søgt typegodkendt og Typegodkendelsesmyndigheden har godkendt minirenseanlægget til afprøvning, jf. § 6, stk. 1, må producenten markedsføre anlægget under behørig angivelse af, at anlægget ikke kan sælges før minirenseanlægget er typegodkendt Stk. 4. Typegodkendelsesmyndigheden træffer, medmindre andet er fastsat, afgørelse i alle spørgsmål efter denne bekendtgørelse. Ansøgning om typegodkendelse § 5. Ansøgning om typegodkendelse skal sendes til Typegodkendelsesmyndigheden. Stk. 2. Ansøgning om typegodkendelse skal indgives af producenten af minirenseanlægget. Forhandlere, agenter eller leverandører kan på vegne af producenten ansøge om typegodkendelse. Stk. 3. Producenten skal i ansøgningen angive, hvilke anlægskapaciteter i henhold til belastningsopgørelse, jf. bilag 2, samt hvilke renseklasser minirenseanlægget ønskes typegodkendt i, jf. bilag 3. Stk. 4. Ansøgningen skal for hver samhørende anlægskapacitet og renseklasse, der ønskes typegodkendt, være vedlagt relevant dokumentation for renseanlægstypen, herunder tegninger, dimensioneringsdata, konstruktions- og materialebeskrivelse, procesbeskrivelse, el og SRO-anlæg m.v. samt brochuremateriale for anlægstype og komponenter udformet på dansk eller engelsk. Stk. 5. Ansøgningen skal endvidere være vedlagt kvalitetsmanual, monterings- og installationsanvisning samt drift og vedligeholdelsesmanual for minirenseanlægget udformet på dansk. Stk. 6. Producenten skal i ansøgningen angive forslag til en uvildig instans, der skal forestå en praktisk afprøvning af minirenseanlægget, jf. § 7. § 6. Typegodkendelsesmyndigheden gennemgår det i § 5 nævnte materiale og vurderer, hvorvidt minirenseanlægget kan godkendes til afprøvning, jf. § 7. Stk. 2. Typegodkendelsesmyndigheden godkender den af producenten foreslåede uvildige instans eller udpeger en anden uvildig instans i overensstemmelse med § 6, stk. 3. Stk. 3. Den uvildige instans skal have dokumenteret erfaring indenfor spildevandsrenseprocesser samt drift og vedligeholdelse af små og store renseanlæg. Stk. 4. Prøveudtagning og stofanalyser i forbindelse med den praktiske afprøvning af og kontrol af minirenseanlæg skal foretages på akkrediterede laboratorier, som er registreret i Danak eller tilsvarende godkendelsesinstans. Afprøvning § 7. Den mindste størrelse renseanlæg indenfor hver af de renseklasser, anlægget søges typegodkendt i, skal inden typegodkendelse af anlægstypen og renseklassen, funktionsafprøves i et år af den af Typegodkendelsesmyndigheden godkendte uvildige instans. Afprøvningen skal foregå på 4 minirenseanlæg af den mindste størrelse, anlægget søges godkendt i, under kontrollerede forhold i praktisk brug. Under afprøvningen må der ikke være adgang til anlægget for andre end Typegodkendelsesmyndigheden og den uvildige instans, der skal forestå afprøvningen. Stk. 2. Udgifter i forbindelse med afprøvningen afholdes af producenten. Stk. 3. Ved samtidig ansøgning om typegodkendelse i renseklasserne SOP og SO eller OP og O, forlænges afprøvningsperioden nævnt i stk. 1, med 4 måneder. I disse 4 måneder testes anlægget for overholdelse af udlederkrav for den lempeligste renseklasse, anlægget søges godkendt i, efter et supplerende prøveudtagningsprogram beskrevet i bilag 6. Stk. 4. Den praktiske afprøvning af minirenseanlægget nævnt i stk. 1, skal foregå i Danmark, og afprøvningsprocedurerne beskrevet i bilag 6 skal følges. Stk. 5. Den uvildige instans udarbejder en afprøvningsrapport i overensstemmelse med bilag 7. Rapporten sendes til Typegodkendelsesmyndigheden. § 8. Hvis der sker tekniske ændringer under den praktisk afprøvning eller i typegodkendelsesperioden i øvrigt, skal ændringerne forelægges Typegodkendelsesmyndigheden. Stk. 2. Typegodkendelsesmyndigheden vurderer, om ændringerne giver anledning til ny afprøvning eller tillægsundersøgelse af minirenseanlægget. Stk. 3. Udgifter til ny afprøvning eller tillægsundersøgelse som nævnt i stk. 2, afholdes af producenten. § 9. De i bilag 3 beskrevne udlederkrav skal være overholdt for hvert af de afprøvede anlæg. Stk. 2. Ved vurdering af om de afprøvede anlæg overholder udlederkravene, anvendes kontrolmetoden angivet i bilag 3. Godkendelse § 10. Minirenseanlæg kan typegodkendes i 6 anlægsstørrelser med anlægskapacitet mellem 5 og 30 PE, jf. bilag 2. § 11. Minirenseanlæg kan typegodkendes indenfor 4 renseklasser, jf. bilag 3. Stk. 2. Ved godkendelse i klasse SOP opnås samtidig godkendelse i klasse OP. Ved godkendelse i klasse SO opnås samtidig godkendelse i klasse O. § 12. For at opnå typegodkendelse skal et minirenseanlæg være i overensstemmelse med de krav til rensning, konstruktion, materialer, funktion og drift, der er anført i bekendtgørelsens kapitel 4 og i bilag 3 - 5. § 13. Typegodkendelsesmyndigheden vurderer minirenseanlæggets overholdelse af de i kapitel 4 og bilag 3 - 5 angivne funktions- og kvalitetskrav samt resultaterne i afprøvningsrapporten, jf. § 6, stk. 3. Stk. 2. Typegodkendelsesmyndigheden skal ved typegodkendelsen af minirenseanlægget ikke vurdere spørgsmål om anlæggenes indretning, der er reguleret af direktiv 98/37 EØF som implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler. Stk. 3. Når Typegodkendelsesmyndigheden typegodkender en anlægstype, meddeles dette til producenten, og der udfærdiges en typegodkendelsesattest for hver samhørende anlægskapacitet og renseklasse, indenfor hvilken minirenseanlægget typegodkendes. Typegodkendelsesattest § 14. Typegodkendelsesattesten indeholder oplysninger om: 1) Typebetegnelse 2) Producent 3) Leverandør 4) Renseklasse 5) Anlægskapacitet angivet i PE 6) Typegodkendelsens gyldighedsperiode 7) Tildelt typegodkendelsesnummer Stk. 2. Der udstedes en typegodkendelsesattest for hver renseklasse og anlægsstørrelse, renseanlægget godkendes i. Mærkning § 15. Minirenseanlægget skal efter typegodkendelse mærkes med følgende information: 1) Producentens og leverandørens navn, adresse og telefon nummer 2) Renseklasse 3) Anlægskapacitet i PE 4) Produktionsnummer 5) Typegodkendelsesnummer 6) Typegodkendelsesmyndighedens navn, adresse og telefonnummer Stk. 2. Mærkningen skal være synlig på minirenseanlægget, således at det tydeligt kan ses ved servicebesøg. § 16. Det installerede og komplette minirenseanlæg skal være CE-mærket før ibrugtagning. Stk. 2. Det tekniske dossier for CE-mærkningen skal på forlangende udleveres til Typegodkendelsesmyndigheden. Kontrolordning § 17. Producenten af et typegodkendt minirenseanlæg skal gennemføre kontrolundersøgelser, der dokumenterer, at den typegodkendte renseanlægstype lever op til typegodkendelsens funktions- og kvalitetskrav . Stk. 2. Der gennemføres kontrol på 4 etablerede typegodkendte minirenseanlæg efter Typegodkendelsesmyndighedens valg i hele typegodkendelsens gyldighedsperiode. Stk. 3. Ved samtidigt typegodkendte minirenseanlæg i renseklasserne SOP og SO eller OP og O, skal kontrollen udføres for 4 etablerede anlæg i hver af de godkendte renseklasser. Stk. 4. Ind- og udløbskontrol gennemføres 4 gange årligt på hvert af de udvalgte renseanlæg efter proceduren beskrevet i bilag 8. Stk. 5. Kontrolundersøgelsernes resultat indsendes 1 gang årligt til Typegodkendelsesmyndigheden. Stk. 6. Producenten kan indgå aftale med Typegodkendelsesmyndigheden om, at denne på producentens vegne foretager de i stk. 1 angivne kontrolundersøgelser. Stk. 7. Indgås der aftale, jf. stk. 6, skal producenten ikke opfylde de i stk. 1-5 nævnte krav, og Typegodkendelsesmyndigheden skal ikke opfylde de i stk. 2-5 nævnte krav. Typegodkendelsesmyndigheden skal tilrettelægge et kontrolprogram, som skal sikre en uvildig stikprøvekontrol og kontrol af overholdelse af udlederkrav af udvalgte typegodkendte minirenseanlæg. Programmet fastlægges for en periode på et år og skal godkendes af By- og Landskabsstyrelsen. Stikprøvekontrollen skal baseres på prøveudtagning og analyse foretaget af et akkrediteret laboratorium og skal munde ud i en årlig rapport. Rapporten skal sendes til By- og Landskabsstyrelsen til orientering. § 18. De i bilag 3 beskrevne udlederkrav skal være overholdt inden for hvert enkelt år for hvert af de kontrollerede minirenseanlæg. Stk. 2. Kontrol af overholdelse af udlederkravene skal ske ved anvendelse af kontrolmetoden angivet i bilag 8. § 19. Når der i forbindelse med kontrolundersøgelse af etablerede minirenseanlæg efter § 17 konstateres, at et typegodkendt minirenseanlæg ikke overholder udlederkravene beskrevet i bilag 3, kan Typegodkendelsesmyndigheden kræve, at der træffes foranstaltninger til opfyldelse af kravene. Stk. 2. Hvis producenten ikke indenfor en frist på 2 måneder efterkommer krav fastsat af Typegodkendelsesmyndigheden efter stk. 1, kan Typegodkendelsesmyndigheden tilbagekalde typegodkendelsen for anlægstypen. § 20. Det påhviler producenten at give Typegodkendelsesmyndigheden meddelelse om væsentlige ændringer på et etableret typegodkendt minirenseanlæg, herunder ændret anvendelse af fældningskemikalier. Typegodkendelsesmyndigheden vurderer herefter om ændringerne kræver en ny typegodkendelse eller en ændring i den gældende typegodkendelse. § 21. Typegodkendelsesmyndigheden har i forbindelse med kontrolundersøgelser adgang til på offentlig eller privat grund at foretage inspektion og undersøgelse af typegodkendte minirenseanlæg. Serviceordning § 22. Til driften af et typegodkendt minirenseanlæg skal der knyttes en serviceordning, hvorunder der indgår slamtømning og drifteftersyn. Det skal herunder sikres, at et typegodkendt anlæg undergår serviceeftersyn mindst 1 gang årligt. Stk. 2. Anlægsproducenten er ansvarlig for etablering af en serviceordning efter stk. 1. Producenten skal herunder sikre, at et typegodkendt minirenseanlæg ikke installeres, førend der er indgået en skriftlig serviceaftale mellem den, der fremtidigt skal forestå serviceordningen (den serviceansvarlige) og ejeren af anlægget. Stk. 3. Ejeren af anlægget er efter installationen af minirenseanlægget ansvarlig for, at der til en hver tid består en serviceordning for anlægget jf. stk. 1. Hvis minirenseanlægget er etableret efter § 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at der til en hver tid består en serviceordning som omtalt i stk. 1. Stk. 4. Der skal ved hvert servicebesøg som minimum udføres egenkontrol for udledning af COD, suspenderet stof. For anlæg i klasse SO og SOP skal der yderligere analyseres for ammonium-ammoniak kvælstof, og for anlæg i klasse SOP og OP skal der analyseres for orthofosfat. Stk. 5. Tømning af slam fra det typegodkendte minirenseanlæg skal ske efter producentens anvisning - herunder anvisninger om tømningshyppighed m.v. eller i overensstemmelse med en kommunal tømningsordning. Stk. 6. Producenten skal sikre, at den serviceansvarlige får undervisning i drift og vedligeholdelse af det typegodkendte minirenseanlæg . Stk. 7. I forbindelse med driftseftersyn nævnt i stk. 1, udfærdiger den serviceansvarlige en servicerapport, der sendes til Typegodkendelsesmyndigheden og kommunen. § 23. Den serviceansvarlige jf. § 22, stk. 2, skal i forbindelse med det i § 22 foreskrevne drifteftersyn følge de for minirenseanlægget gældende manualer og anvisninger for så vidt angår kvalitet, montering, installation, drift og vedligeholdelse. Den serviceansvarlige skal herunder anvende de i anvisninger og manualer foreskrevne produkter og reservedele Vagtordning i forbindelse med driftsproblemer § 24. Den serviceansvarlige nævnt i § 22 skal have vagtordning (landsdækkende eller lokal), således at ventetid på service og reparation m.v. er maksimalt 24 timer på hverdage eksklusiv lørdag-søndag og helligdage. Forlængelse af typegodkendelsen § 25. Typegodkendelse af et minirenseanlæg har en gyldighedsperiode på 5 år, med mulighed for forlængelse af typegodkendelsen i perioder af 5 år efter ansøgning. Stk. 2. Der skal ansøges om forlængelse af typegodkendelsen et halvt år før gyldighedsperiodens udløb. Stk. 3. Ved ansøgning om forlængelse af typegodkendelse, fremsendes ansøgning om forlængelse af typegodkendelsen med dokumentation i form af en samlet rapport om de foretagne kontrolundersøgelser jf. § 17 med beskrivelse af drifts- og renseresultater fra de minirenseanlæg, der allerede er i drift med bilag fra servicerapporter, jf. 22, stk. 6. § 26. Der kan i forbindelse med ansøgning om forlængelse ansøges om anvendelse af et reduceret kontrolanalyseprogram for den næste godkendelsesperiode, jf. bilag 9. Typegodkendelsesmyndigheden vurderer på baggrund af den indsendte dokumentation, jf. § 25, stk. 3, hvilket kontrolanalyseprogram, der kan anvendes for det typegodkendte minirenseanlæg. Stk. 2. Test-kit-analyseapparat og on-line-måleinstrumenter, der skal anvendes ved det reducerede kontrolanalyseprogram, skal godkendes af Typegodkendelsesmyndigheden. Stk. 3. Hvis der opstår driftsproblemer med minirenseanlæg herunder overskridelse af udlederkrav, kan Typegodkendelsesmyndigheden træffe afgørelse, om at det reducerede kontrolanalyseprogram ikke længere kan anvendes, og at det almindelige kontrolprogram angivet i bilag 8 skal følges. Kapitel 4 Øvrige krav i forbindelse med typegodkendelse m.v. § 27. Konstruktioner, bygninger og installationer der indgår i dimensioneringen af et minirenseanlæg, der søges typegodkendt, skal være i overensstemmelse med gældende normer, standarder og EU-direktiver, der er relevante for det pågældende arbejde, jf. bilag 4. § 28. Såfremt der i forbindelse med minirenseanlægget skal ske forrensning, skal producenten medtage bundfældningstanken i den samlede dimensionering. Ved genbrug af eksisterende tanke skal det sikres, at det samlede anlæg har samme renseeffektivitet som forudsat ved typegodkendelsen. Stk. 2. Minirenseanlægget skal have et slamlager med et volumen på minimum et halvt års slamproduktion beregnet udfra anlæggets kapacitet. § 29. Renseanlægget skal dimensioneres, så det mindst har en levetid på 20 år. Stk. 2. Aktive komponenter skal have en levetid på minimum 20.000 driftstimer. Stk. 3. Aktive komponenter skal kunne serviceres og erstattes med nye reservedele i minimum 10 år fra idriftsætningsdato. § 30. Renseanlægget skal være overdækket for at opnå optimal drift af anlægget. Stk. 2. Dækslet skal være aflåseligt for at sikre mod uautoriseret adgang. Stk. 3. Der skal være gode adgangsforhold til renseanlægget for at sikre en god vedligeholdelse af ledninger og installationer. Stk. 4. Adgang til prøveudtagning i ind- og udløb skal etableres. Stk. 5. Minirenseanlægget skal placeres således, at der er bekvem adgang til tømning ved hjælp af slamsuger. Stk. 6. Anlæg, der er nedgravet skal være forsynet med nedgangsdæksel med en lysning på minimum 550 mm. Stk. 7. Alt procesudstyr skal være aftageligt for udskiftning, renovering eller lignende. § 31. Der skal anvendes støjsvage maskiner i minirenseanlæg. Stk. 2. Ekstern støj fra installerede minirenseanlæg må ikke overskride et lydniveau på 35 dB(A) i en afstand af 2 m fra yderside af minirenseanlæggets konstruktion. Stk. 3. Der må ikke forekomme generende lugt fra minirenseanlæg i normal drift. Kapitel 5 Øvrige bestemmelser § 32. De tekniske specifikationer angivet i §§ 27 og 30, stk. 6 og i bilag 4 og 5 omfatter ikke produkter fra andre EU-lande eller produkter, fra lande der er omfattet af EØS-aftalen, hvis: 1) Produkterne er i overensstemmelse med en relevant standard fra et internationalt eller nationalt standardiseringsorgan eller et tilsvarende organ fra en af parterne i EØS-aftalen og som er fulgt lovmæssigt i denne eller en obligatorisk teknisk forskrift for anvendelse i en af disse stater og 2) standarden eller den tekniske forskrift opfylder de nævnte bestemmelser og bilag i bekendtgørelsen. § 33. Typegodkendelsesmyndigheden accepterer prøver, tests eller afprøvninger af minirenseanlæg, der er udført af anerkendte prøveinstitutter i andre EU-lande eller lande, der er omfattet af EØS-aftalen, så vidt de foretagne prøver, test eller afprøvninger af anlæggene opfylder bekendtgørelsens krav til foretagne prøver, test og afprøvninger. Kapitel 6 Gebyrer § 34. For ansøgningens behandling hos Typegodkendelsesmyndigheden betales et gebyr på 20.000 kr. eksklusive moms for hver renseklasse, anlæg ønskes godkendt i. Stk. 2. For samtidig ansøgning om typegodkendelse i klasserne SOP/OP eller SO/O betales alene et gebyr på 20.000 kr. eksklusive moms. Stk. 3. Ved ansøgning om forlængelse af typegodkendelsen betales et gebyr på 5.000 kr. eksklusive moms. Stk. 4. Typegodkendelsesmyndigheden opkræver gebyret, der skal være indbetalt før ansøgningen realitetsbehandles. Stk. 5. Det i stk. 1 - 3 nævnte gebyr er gældende fra 1. juli 1999 og reguleres den 1. januar hvert år på grundlag af det senest offentliggjorte nettoprisindeks i medfør af lov om beregning af et nettoprisindeks. Kapitel 7 Klageadgang m.v. § 35. Typegodkendelsesmyndighedens afgørelse om typegodkendelse efter § 13, jf. § 4 kan påklages til By- og Landskabsstyrelsen efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11. Typegodkendelsesmyndighedens øvrige afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 2. Klager efter stk. 1, skal indgives til Typegodkendelsesmyndigheden inden 4 uger efter, at klageren har modtaget Typegodkendelsesmyndighedens afgørelse. Hvis Typegodkendelsesmyndigheden efter en revurdering af sagen på baggrund af klagen fortsat ikke kan godkende anlægget, videresender Typegodkendelsesmyndigheden klagen med bemærkninger til By- og Landskabsstyrelsen. Stk. 3. By- og Landskabsstyrelsens afgørelser efter stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. By- og Landskabsstyrelsens afgørelser efter § 17, stk. 7, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed § 36. By- og Landskabsstyrelsen kan bestemme, at Typegodkendelsesmyndigheden for en periode skal indsende oplysninger til By- og Landskabsstyrelsen om konstaterede driftsproblemer på typegodkendte minirenseanlæg i drift. Kapitel 8 Straffebestemmelser § 37. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den person med bøde, der 1) undlader at opnå typegodkendelse før salg af minirenseanlæg omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 4, stk. 2. 2) overtræder § 4, stk. 3. 3) undlader at orientere Typegodkendelsesmyndigheden om tekniske ændringer i et minirenseanlægs konstruktion m.v., jf. § 8 og § 20, 4) undlader at opfylde bekendtgørelsens § 22, eller 5) undlader at opfylde bekendtgørelsens § 38, stk. 2, om sikring af en serviceordning for minirenseanlæg, der er etableret før bekendtgørelsens ikrafttræden. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen af denne bekendtgørelse er 1) forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre involverede parter. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 9 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser § 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. december 2007 og ophæves automatisk den 1. april 2012, medmindre andet bestemmes inden denne dato, jf. Justitsministeriets skrivelse af 28. februar 2002 om en forsøgsordning om anvendelse af automatiske ophørsklausuler i visse bekendtgørelser på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 500 af 21. juni 1999 om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg ophæves. Stk. 3. Minirenseanlæg, som er etableret før 1. juli 1999 uden krav om typegodkendelse, skal senest 1. juli 2000 indgå i en serviceordning som beskrevet i § 22. Bilag 1 Spildevandssammensætning Spildevandssammensætning for 1 PE som døgnmiddelværdi Parameter Enhed Total Toilet- spildevand Gråt spildevand Vandmængde l/døgn/PE 150 BI 5 g/døgn/PE 60 25 35 Total-N g/døgn/PE 13 11 2 Total-P g/døgn/PE 2,5 2 0,5 Ammonium-N + ammoniak-N = 0,7 x total-N Spildevandstemperatur i indløb til renseanlæg: 7-80 o C. BI 5 : Biologisk iltforbrug ved 20 o C i 5 døgn. Total-N: Total kvælstof Total-P: Total fosfor Bilag 2 Standard anlægskapaciteter Standard anlægskapaciteter i PE og tilsluttede boligenheder Anlægskapacitet Antal tilsluttede boligenheder 5 PE 1 10PE 2 15 PE 3 - 4 20PE 5 - 6 25 PE 7 - 8 30 PE 9 - 10 Alt husspildevand fra hver bolig skal være tilsluttet minirenseanlægget. Bilag 3 Renseklasser og udlederkrav De typegodkendte anlæg skal i udledningen fra renseanlægget i de 4 renseklasser være nedbragt til: Renseklasser BI 5 (mod.) (mg/
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.