Obsah (9)

§ 76§ 92§ 1013§ 4§ 15§ 50§ 62§ 966§ 29

BEK H#LOKDOK04 B B20070151005 AN006526 114051 Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige 2007 2007-12-13 2007-12-21 2026-06-23 Historic 1510 Lovtidende A 2007-12-21 2008-05-30 A200701337

afgifter m.v. A20050108629 2005-11-14 Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.\n(kildeskat) A20050042930 2005-06-06 Lov om opkrævning

inddrivelse af visse fordringer A20060090729 2006-08-28 Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven A20060101829 2006-10-10 Bekendtgørelse af lov om en arbejdsmarkedsfond A19910093930 1991-12-27 Lov om gebyrer

morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner

kommuner A20070126129 2007-10-23 Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Nej Kristian Jensen K.-H. Ludolph Skatteministeriet Skattemin., j.nr. 2007-712-0013 Skatte-

Vækstministeriet Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige I medfør af § 70 A, § 73, stk. 3, 4, 9

11,

§ 76i kildeskatteloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1086 af

1. november 2005, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 540 af
2. juni 2007, § 15, stk. 3 - 5, i lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af
3. oktober 2006 , som senest ændret ved § 1 i lov nr. 538 af
4. juni 2007 § 91, stk. 4,

§ 92, stk.

1, i lov om fuldbyrdelse af straf, jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af

1. oktober 2007, § 997, stk. 2,
2. pkt., § 997, stk. 3,
3. pkt.,

§ 1013, stk.

3, i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1337 af

1. december 2007, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 539 af
2. juni 2006, § 2, stk. 3

4, i lov om gebyrer

morarenter vedrørende ydelser, der opkræves af regioner

kommuner

inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov nr. 939 af

1. december 1991, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 516 af
2. juni 2007 § 2, stk. 1

6, § 3, stk. 4,

§ 4, stk.

2, i lov om opkrævning

inddrivelse af visse fordringer, jf. lov nr. 429 af

1. juni 2005, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 346 af
2. april 2007, § 14

§ 15a, stk.

2

3, i opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af

1. april 2003, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1235 af
2. oktober 2007, samt § 35, stk. 2, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af
3. august 2006, som senest ændret ved § 37 i lov nr. 523 af
4. juni 2007

efter forhandling med justitsministeren fastsættes: Kapitel 1 Opgaver hos fordringshaveren §

1. Efter overdragelsen af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren, eller den der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, såfremt denne bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldnerens sociale eller økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Stk.
2. Hvis ændringerne i skyldnerens forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold, kan fordringshaveren samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen. Stk.
3. Hvis ændringerne i skyldnerens forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, kan fordringshaveren samtidig med underretningen enten anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at give henstand eller tillade afdragsvis betaling, eller i det omfang fordringen ikke er omfattet af refusionsret fra statskassen, anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om, at sagen tilbagesendes til fordringshaveren med henblik på, at denne kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Fordringshaveren skal skriftligt underrette skyldneren, hvis fordringen efter anmodning tilbagesendes til fordringshaveren. Kapitel 2 Overdragelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden §
4. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told-

skatteforvaltningen. §

1. Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, sender restanceinddrivelsesmyndigheden skyldnerens indsigelser til fordringshaveren, eller den der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, til afgørelse af indsigelserne. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter skriftligt skyldneren om oversendelsen. Indsigelser fra skyldner om fordringens eksistens eller størrelse har ikke opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser herom i lovgivningen. §
2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere retningslinier for elektronisk dataudveksling med fordringshaverne. Det kan herunder fastsættes, at fordringer kan overdrages manuelt eller elektronisk til restanceinddrivelsesmyndigheden. Stk.
3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere retningslinier for, hvem der varetager forrentningen af gælden. Kapitel 3 Afdragsordninger §
4. Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden overfor personer, kan fastsættes som en procentdel af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inkl. positivkapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP

skat. Det beløb, som skal afdrages årligt, fastsættes med udgangspunkt i følgende tabel: Ikke forsørgerpligt overfor børn Forsørgerpligt overfor børn Procent Nettoindkomstinterval per år Procent 5% 85.000 105.999 0% 6% 106.000 111.999 4% 7% 112.000 117.999 4% 8% 118.000 123.999 4% 9% 124.000 129.999 4% 10% 130.000 135.999 5% 11% 136.000 141.999 6% 12% 142.000 147.999 7% 13% 148.000 153.999 8% 14% 154.000 159.999 9% 15% 160.000 165.999 10% 16% 166.000 171.999 11% 17% 172.000 177.999 12% 18% 178.000 183.999 13% 19% 184.000 189.999 14% 20% 190.000 195.999 15% 21% 196.000 201.999 16% 22% 202.000 207.999 17% 23% 208.000 213.999 18% 24% 214.000 219.999 19% 25% 220.000 225.999 20% 26% 226.000 231.999 21% 27% 232.000 237.999 22% 28% 238.000 243.999 23% 29% 244.000 249.999 24% 30% 250.000 255.999 25% 30% 256.000 261.999 26% 30% 262.000 267.999 28% 30% 268.000 273.999 29% 30% 274.000 + ∞ 30% Stk. 2. Det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til det efter stk. 1 fastsatte årlige afdragsbeløb delt med 12

afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede. Stk. 3. Når afdragsordningen er fastsat efter stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig

sin familie. Hvis der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst på grund af manglende slutligning, eller hvis gældens alder eller størrelse tilsiger det, kan afdragsordningen i stedet fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse. Herudover kan afdragsordninger fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler derfor. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere tiltræde forslag til afdragsordninger fra skyldneren, når forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor en rimelig tidshorisont. Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ændre afdragsbeløbet, når skyldnerens økonomiske forhold ændres. Stk. 5. En afdragsordning efter stk. 1 eller 3, som overholdes af skyldneren, er ikke til hinder for at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage

realisere udlæg, modregning

indtrædelse mv., når der tages forbehold herfor. Stk. 6. Er forældrene ikke samlevende, anses den af forældrene som børnefamilieydelsen udbetales til som forsørger. Kapitel 4 Berostillelse af inddrivelsen

henstand for personer § 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bevilge henstand, når skyldneren efter reglerne i § 5, stk. 1

3, eller kapitel 6 ikke aktuelt har betalingsevne. Stk.

1. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere bevilge henstand, når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. §
2. Henstand efter § 6 er ikke til hinder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage

realisere udlæg, modregning

indtrædelse mv., når der tages forbehold herfor. Kapitel 5 Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn mv. § 8. Afgørelse om indeholdelse i løn mv. for misligholdt gæld, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder renter, omkostninger, gebyrer

udlagte retsafgifter, træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Stk.

1. Afgørelse om indeholdelse træffes efter reglerne i kildeskattelovens §
2. Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocent) af løn, provision eller andet arbejdsvederlag samt ventepenge, pensioner

lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP

skat. Stk. 3. Ved afgørelsen om lønindeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget

familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når indeholdelsesprocenten fastsættes efter reglerne i § 5, stk.

1. Stk.
2. Ved afgørelsen om lønindeholdelse fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden indeholdelsesprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, jf. dog kapitel
3. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive hvilken indeholdelsesprocent indeholdelsen vil blive gennemført med

hvilken nettoindkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af indeholdelsesprocenten. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre indeholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen. Sammen med varslet om lønindeholdelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden sende et budgetskema til skyldneren

oplyse, at skyldneren kan udfylde

indsende skemaet,

at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres

med hvilken indeholdelsesprocent. Skyldneren skal have en frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet. Stk. 5. Indsender skyldneren ikke budgetskemaet, kan lønindeholdelsen iværksættes i overensstemmelse med varslet. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig

angive gældens art

størrelse. Stk. 6. Lønindeholdelse kan dog iværksættes uden forudgående varsel

underretning, hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregisteret

ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes. Stk. 7. Hvis skyldneren indsender budgetskemaet vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til eget

familiens underhold. Vurderingen sker efter reglerne i kapitel

1. Viser vurderingen, at der ikke er betalingsevne, kan der bevilges henstand, jf. §
2. §§ 6

7 finder tillige anvendelse på vurderinger efter dette stykke. Stk. 8. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en restance til inddrivelse,

skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætte lønindeholdelse uden forudgående varsel. Stk.

1. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om en ændret indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig. Ved en forhøjelse af indeholdelsesprocenten skal restanceinddrivelsesmyndigheden iagttage reglerne om varsel i stk.
2. Stk.
3. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom. §
4. Afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. §
5. Den indeholdelsespligtige indbetaler indeholdte beløb til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Indbetalingen skal indeholde følgende oplysninger: 1) den indeholdelsespligtiges CVR- eller SE-nr., 2) skyldnerens personnummer

3) den dato, hvor beløbet, hvori indeholdelse har fundet sted, var til disposition for skyldneren. Stk. 2. Vedrører det indbetalte beløb flere skyldnere, skal oplysningerne i stk. 1, nr. 2

3, anføres for hver skyldner med angivelse af, hvorledes beløbet skal fordeles mellem skyldnerne. Stk.

1. Omfatter det indbetalte beløb flere lønperioder, skal det fremgå, hvor meget af beløbet der vedrører de enkelte dispositionsdatoer for den pågældende skyldner. Stk.
2. Indbetalinger efter stk. 1 skal ske efterhånden, som indeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den
3. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen. Sidste rettidige indbetalingsdag er den
4. i de måneder, hvori beløbene forfalder til betaling den
5. Fristen forlænges til den nærmest følgende hverdag, hvis sidste rettidige indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller en helligdag. §
6. Den indeholdelsespligtige skal inden 5 dage underrette Det Fælles Lønindeholdelsesregister, hvis skyldneren ikke er eller ophører at være beskæftiget hos den pågældende, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører. Stk.
7. Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give restanceinddrivelsesmyndigheden alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold

økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Kapitel 6 Fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevnevurdering § 12. Den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100

divideret med den månedlige nettolønindtægt mv., jf. § 8, stk. 2, 2. pkt.,

nedrundes til nærmeste hele procent. Lønindeholdelsesprocenten kan højst udgøre 100 pct. Stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens

dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 13, med fradrag af følgende udgifter: 1) rimelige udgifter til bolig, jf. § 14, 2) nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 15, 3) udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 15-16, 4) bidragsforpligtelser, jf. § 17, 5) udgifter til særlige behov, jf. § 18, 6) udgifter til ganske særlige behov, jf. § 19, 7) et rådighedsbeløb, jf. § 20, 8) ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 21,

9) ydelser på anden gæld, jf. §

1. Stk.
2. Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter §
3. Stk.
4. Er skyldnerens gæld i al væsentlighed stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, eller træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle, eller afdrager ægtefællen offentlig gæld udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 2 nr. 9

halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-

1. Stk.
2. Stk. 4,
3. led, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-
4. Stk. 4,
5. led, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9,

halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-

1. Stk.
2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 5,
3. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9,

halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-

1. §
2. Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren

dennes ægtefælle. Stk. 2. Som indkomst medregnes alle indtægter, bortset fra 1) indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, 2) børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension

andre indtægter, der vedrører husstandens børn,

3) boligstøtte

andre boligydelser. Stk. 3. Som indtægt medregnes endvidere: 1) udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, samt 2) udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger

lignende. Stk. 4. Nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2-3 med fradrag af 1) Skat, arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag samt ATP-bidrag. 2) Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, a) når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet,

b) når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger. 3) Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede

forudsete udgifter til løbende drift

vedligeholdelse af motorkøretøj. 4) Kontingent til arbejdsløshedskasse

fagforening. 5) Bidrag til efterlønsordning. 6) Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige eller at give tilsagn om at ville bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund. § 14. Nettoboligudgiften udgør udgifter til lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand

varme, renovation

lignende samt bygnings-

brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle

husstandens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af boligstøtte

andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Der kan efter § 12, stk. 2, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift. § 15. Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan kun fradrages efter § 12, stk. 2, hvis udgifterne efter stk. 3 nr. 1, 3

4 overstiger indtægterne efter stk. 2 (nettoudgiften). Udgiften efter stk. 3, nr. 2, kan altid fradrages. Stk. 2. Som indtægt medregnes børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension

andre indtægter, der vedrører barnet

ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats. Stk. 3. Som udgifter medregnes: 1) udgifter vedrørende pasning af barnet, 2) rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse. 3) udgifter til barnets særlige behov, jf. § 18,

barnets ganske særlige behov, jf. § 19,

4) et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rådighedsbeløbet udgør 1.250 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 1.600 kr. om måneden for børn fra

med det fyldte 2. år

indtil det fyldte 7. år

2.300 kr. om måneden for børn fra

med det fyldte 7. år

indtil det fyldte

1. år. Stk.
2. Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn. §
3. Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren. Stk.
4. Er der fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregistreret, i stedet for udgifter til samvær efter § 12, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 15, stk. 3, nr.
5. §
6. Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens

dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag

underholdsbidrag. Stk.

1. Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 12, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse. Stk.
2. Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 12, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse

opløsning. § 18. Som udgifter til særlige behov kan medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle. Det beløb, der kan fradrages efter § 12, stk. 2, udgør den afholdte udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud mv., der er ydet direkte til dækning af udgiften, samt ydelser, godtgørelser mv., der er af personlig karakter

må antages at skulle kompensere for en ikke-økonomisk skade, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv.,

udgiften til medicin mv. §

1. Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan undtagelsesvist fradrages efter § 12, stk. 2, jf. dog § 15, stk.
2. §
3. Rådighedsbeløbet udgør 4.600 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle forhøjes rådighedsbeløbet med 3.200 kr. §
4. Ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter § 12, stk. 2, i det omfang afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst, jf. § 13, med fradrag af halvdelen af udgifterne efter § 12, stk. 2, nr. 1-
5. Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig

transportmiddel, kan ikke fradrages efter denne bestemmelse. § 22. Ydelser på studiegæld, tilbagebetalingspligtige sociale ydelser

ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af § 2, stk. 3, i lov om opkrævning

inddrivelse af visse fodringer,

afdragsordninger omfattet af § 5 eller som inddrives ved lønindeholdelse, kan fradrages efter § 12, stk.

1. Ydelser på privat gæld der vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509, kan endvidere fradrages efter § 13, stk.
2. §
3. Reglerne i dette kapitel om ægtefæller finder tilsvarende anvendelse på samlevende. Kapitel 7 Eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven §
4. Afdragsperioden i eftergivelsessager efter opkrævningslovens §§ 15, 15 a

15 b udgør 5 år

påbegyndes den første i måneden, efter at eftergivelsesafgørelsen er blevet endelig. Når særlige forhold taler derfor, kan perioden være kortere eller længere. Stk.

1. Har skyldneren, i perioden fra eftergivelsessagen bliver indledt, til eftergivelsesafgørelsen bliver truffet, opsparet et beløb til fordel for kreditorerne, forkortes afdragsperiodens længde med det antal måneder, som beløbet dækker det månedlige afdrag efter stk.
2. §
3. Det månedlige afdrag fastsættes efter reglerne i kapitel 6, jf. dog stk.
4. Stk.
5. I eftergivelsessager affattes § 13, stk. 3 således:Som indtægt medregnes endvidere hvert år: 1) en forholdsmæssig del af skyldnerens pensionsordninger udbetalt som en sum efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, hvis pensionsordningen er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 1/120 af den samlede sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden, samt 2) en forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger

lignende, der er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt i en sum. Den forholdsmæssige del opgøres som forholdet mellem det udbetalte sum

antallet af de år, som summen må antages at kompensere. Kapitel 8 Gebyrer § 26. For ekspedition af opgaver i forbindelse med inddrivelse af fordringer omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, i lov om gebyrer

morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner

kommuner

inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,

§ 15, stk.

4, i lov om en arbejdsmarkedsfond,

§ 50

, § 61

§ 62

A i kildeskatteloven, opkræver restanceinddrivelsesmyndigheden følgende gebyrer hos skyldner: 1) Udsendelse af erindringsskrivelse 250 kr. 2) Afgørelse om lønindeholdelse 250 kr. 3) Tilsigelse til udlægsforretning 250 kr. Kapitel 9 Særlige regler om inddrivelse af visse bøder, konfiskationsbeløb

sagsomkostninger mv. Kapitlets anvendelsesområde mv. § 27. Dette kapitel finder anvendelse ved restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af idømte

vedtagne bøder, konfiskationsbeløb

sagsomkostninger, som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve, samt idømte

vedtagne bøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv., som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter bestemmelser i 1) kriminallov for Grønland, 2) lov om samarbejde med Finland, Island, Norge

Sverige angående fuldbyrdelse af straf

3) lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. Inddrivelse § 28. Beløb omfattet af dette kapitel,

som ikke betales, inddrives, medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe skyldnerens levevilkår, jf. straffuldbyrdelseslovens § 91, stk.

1. §
2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan tillade henstand med eller afdragsvis betaling af beløb omfattet af dette kapitel, jf. straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 3, efter reglerne i kapitel 3

4, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Når nettoindkomsten er mindre end 85.000 kroner, jf. § 5, stk. 1, fastsættes afdragsordninger vedrørende bøder enten under hensyntagen til gældens størrelse eller på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel
3. §
4. Betaler skyldneren af på bøde- eller konfiskationsbeløb eller sagsomkostninger, skal indbetalte afdrag først afskrives på bøder i den rækkefølge, de er idømt eller vedtaget, dernæst på konfiskationsbeløb

til sidst på sagsomkostninger. Stk.

1. Skyldneren kan dog altid kræve, at et indbetalt beløb anvendes til fuld indfrielse af en bestemt gældspost. Stk.
2. Udeblivelse med indbetaling af blot et enkelt afdrag medfører, at hele det resterende beløb straks er forfalden til betaling. Eftergivelse af bøder

konfiskationsbeløb § 31. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om eftergivelse af bøde-

konfiskationsbeløb, bortset fra tvangsbøder. Ansøgning indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden. Stk.

1. Udstår skyldneren fængselsstraf eller forvaring i fængsel eller arresthus indgives ansøgning om eftergivelse til fængslet eller arresthuset. Hvis skyldneren er udstationeret til eller anbragt i en af kriminalforsorgens pensioner eller en institution mv. uden for kriminalforsorgen, indgives ansøgningen dog til den institution, hvorfra den dømte er udstationeret, eller til skyldneres moderinstitution. Stk.
2. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, afgiver indstilling til restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt eftergivelse bør ske. Opsættende virkning ved indgivelse af ansøgning om anketilladelse eller genoptagelse af straffesagen §
3. Indgiver skyldner ansøgning om anketilladelse, jf. retsplejelovens § 949, stk. 2, § 951, stk. 2, § 962, stk. 3,

§ 966, stk.

2, orienterer politiet restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Politiet afgiver samtidig indstilling til restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt inddrivelsen bør udsættes eller standses. Stk.

1. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om, at inddrivelsen ikke udsættes eller standses, skal restanceinddrivelsesmyndigheden vejlede den dømte om adgangen til at indbringe spørgsmålet for landsrettens præsident, jf. retsplejelovens § 962, stk. 4, eller Højesteret, jf. retsplejelovens § 966, stk.
2. Tillades anke, skal fuldbyrdelsen udsættes (standses). §
3. Indgiver skyldner ansøgning om genoptagelse af straffesagen, orienterer politiet restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Stk.
4. Restanceinddrivelsesmyndigheden udsætter eller standser fuldbyrdelsen, hvis Den Særlige Klageret bestemmer det, jf. retsplejelovens § 986,
5. pkt. Kapitel 10 Oversendelse af sager til politiet med henblik på udståelse af bødeforvandlingsstraf §
6. Restanceinddrivelsesmyndigheden oversender sagen til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for bøden, hvis 1) det ikke er muligt at inddrive en bøde helt eller delvist,

2) skyldneren efter en konkret vurdering efter reglerne i kapitel 6 har betalingsevne. Stk.

1. Oversendelse efter stk. 1 skal dog ikke ske, hvis 1) der ikke er hjemmel til fastsættelse af forvandlingsstraf for bøden, eller 2) forvandlingsstraffen er forældet. §
2. § 34 omfatter ikke tvangsbøder. Hvis påløbne tvangsbøder ikke straks betales eller inddrives, oversender restanceinddrivelsesmyndigheden sagen til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne. Kapitel 11 Behandlingen af klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser §
3. Klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer mv. skal indgives skriftligt til restanceinddrivelsesmyndigheden. Klagen skal være modtaget i restanceinddrivelsesmyndigheden inden 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen kan dog uanset en overskridelse af klagefristen behandles, hvis særlige omstændigheder taler derfor. §
4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan på baggrund af en indgivet klage træffe en ny afgørelse i sagen, hvorefter klager gives helt eller delvist medhold. Afgørelsen skal meddeles klager senest 14 dage efter, at sagen er fuldt oplyst for myndigheden. Stk.
5. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter en fornyet vurdering ikke finder grundlag for at ændre afgørelsen, eller hvis restanceinddrivelsesmyndigheden kun finder grundlag for at give klager delvist medhold,

klager i den anledning fastholder klagen, videresender restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen. Stk. 3. Det skal fremgå af udtalelsen, hvis der er punkter i den påklagede afgørelse, der anses for urigtige

begrundelsen herfor. Med udtalelsen skal følge i original eller kopi: 1) Klagen. 2) Den afgørelse, der klages over. 3) Dokumenter, som klageren har ønsket at anvende som bevis. Stk.

1. Meddelelse om, at klagen fastholdes, jf. stk. 2, skal være modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden senest 1 måned efter, at klager har modtaget meddelelse om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan give delvist medhold i klagen. §
2. Dette kapitel finder ikke anvendelse i de sager, som er omfattet af reglerne i kapitel 9, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb

sagsomkostninger, samt vedrørende indsigelser mod pålæg om lønindeholdelse eller iværksættelse af modregning efter færdselslovens § 122 b, stk. 5, radio-

fjernsynslovens § 71, stk. 3, lov om jernbane § 23, stk. 6, lov om trafikselskaber § 29, stk. 5,

lov om buskørsel § 5, stk.

1. Kapitel 12 Andre bestemmelser §
2. Den, der overtræder §§ 10

11 straffes med bøde. Stk.

1. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel
2. §
3. Meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser

afgørelser mv. afgivet eller truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. § 41. Beløbene fastsat i § 5, stk. 1, § 13, stk. 4, nr. 3, § 15, stk. 3, nr. 3, § 20

§ 29, stk.

2, reguleres hvert år pr.

1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. Den årlige regulering sker første gang med virkning fra
2. januar
3. De regulerede beløb offentliggøres af restanceinddrivelsesmyndigheden. §
4. På restanceinddrivelsesmyndighedens initiativ oprettes pr.
5. november 2005 et centralt Inddrivelseskontaktudvalg med Inddrivelsesdirektøren som formand. I udvalget sidder repræsentanter fra restanceinddrivelsesmyndigheden, Kommunernes Landsforening

fra fordringshavere. Stk. 2. På restanceinddrivelsesmyndighedens initiativ oprettes endvidere 30 decentrale Inddrivelseskontaktudvalg med skattedirektøren som formand,

med deltagelse af kommunerne

skattecentret i det pågældende skattecenters område. Kapitel 13 Ikrafttrædelse §

1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
2. januar
3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 995 af
4. oktober 2005.