forskellige andre love\n(Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn
skibes hjemsted) A20060053930 2006-06-08 Lov om ændring af lov om tinglysning
forskellige andre love\n(Digital tinglysning) A20080031330 2008-04-30 Lov om ophævelse af retsplejelov
kriminallov for Grønland
om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af ny retsplejelov
kriminallov for Grønland\n(Ændringer som følge af ny retsplejelov
kriminallov for Grønland m.v.) A20080133630 2008-12-19 Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven
forskellige andre love\n(Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) A20090011430 2009-02-16 Lov om ændring af retsplejeloven\n(Udveksling af oplysninger som led i politiets samarbejde med de sociale myndigheder
psykiatrien) A20090018730 2009-03-18 Lov om ændring af retsplejeloven\n(Advokatselskabers navn, sammensætningen af advokatselskabers bestyrelse
direktion m.v.) A20090031930 2009-04-28 Lov om ændring af straffeloven
retsplejeloven\n(Gennemførelse af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse
seksuelt misbrug m.v.) A20090051730 2009-06-12 Lov om ændring af lov om forbrugerklager
retsplejeloven\n(Tvangsfuldbyrdelse af klagenævnsafgørelser m.v.) A20090049530 2009-06-12 Lov om ændring af retsplejeloven\n(Dommeres fremtræden i retsmøder) A20090049730 2009-06-12 Lov om ændring af retsplejeloven\n(Udvidelse af adgangen til i retskendelser om telefonaflytning m.v. at anføre den person, som aflytningen angår) A20090050130 2009-06-12 Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
forvaltningsloven\n(Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.) A20090049430 2009-06-12 Lov om ændring af adoptionsloven
forskellige andre love\n(Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) A20090049330 2009-06-12 Lov om ændring af retsplejeloven
udlændingeloven\n(Videokommunikation ved fristforlængelser
justering af dommernormering) A20090050530 2009-06-12 Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje
forskellige andre love\n(Behandling af værgemålssager, ajourføring af regler om advokaters virksomhed, digital-, tele-
videokommunikation, afskaffelse af hæftestraffen m.v.) A20090050430 2009-06-12 Lov om ændring af retsplejeloven, lov om ændring af lov om tinglysning
forskellige andre love samt lov om ændring af søloven
forskellige andre love\n(Visse ændringer i forbindelse med overgangen til digital tinglysning) Nej Brian Mikkelsen Nikolaj Aarø-Hansen Justitsministeriet Justitsmin., j.nr. 2008-740-0267 Justitsministeriet Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af
500 af
1,
lov om skifte af fællesbo m.v. (Digital kommunikation i retsplejen, kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler om vidneforvarede m.v.). Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 149, stk. 7, § 174, stk. 2
3, § 186, stk. 2, 3. pkt.,
stk. 3-6, § 192, § 748, stk. 8-10, § 831, stk. 8,
træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse,
den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 353, stk. 6, § 365, stk. 4
5, § 378, stk. 3, § 386 a, § 398, stk. 2, 3. pkt.,
finder anvendelse på telekommunikation med billede efter justitsministerens nærmere bestemmelse, jf. § 106, stk. 3, i lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven
forskellige andre love (Politi-
domstolsreform). Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 116 a træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 479 af 17. juni 2008 om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven, lov om registrering af køretøjer
lov om konkurrence-
forbrugerforhold på telemarkedet (Gennemførelse af Prümafgørelsen om udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk
køretøjer m.v.). De ændringer, der følger af § 3, nr. 1
2, i lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven
forskellige andre love (Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn
skibes hjemsted), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af økonomi-
erhvervsministeren, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 526 af
forskellige andre love (Digital tinglysning), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af justitsministeren, jf. § 13, stk. 1, i lov nr. 539 af 8. juni 2006. De ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 313 af 30. april 2008 om ophævelse af retsplejelov
kriminallov for Grønland
om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af ny retsplejelov
kriminallov for Grønland (Ændringer som følge af ny retsplejelov
kriminallov for Grønland m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne først træder i kraft den
byretterne samt Sø-
Handelsretten
Tinglysningsretten. Stk.
påkender 1) begæringer om genoptagelse af en straffesag, jf. kapitel 86, 2) kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer, jf. § 737, 3) klager, der henvises efter § 48, 4) sager om suspension, disciplinærforfølgning
afsked på grund af sygdom i de i §§ 49, 49 a, 50
55 nævnte tilfælde, 5) sager efter § 54 a om afsked
ændring af tjenestested
6) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. § 6, stk. 3, i lov om Domstolsstyrelsen. Stk.
en byretsdommer, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne
Den Danske Dommerforening, samt en advokat, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra Advokatrådet,
en universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Stk. 4. For hvert af rettens medlemmer beskikker kongen efter tilsvarende regler som for vedkommende medlem en første-
andensuppleant. Suppleanterne tiltræder om nødvendigt retten, således at førstesuppleanten går forud for andensuppleanten. Stk. 5. Klagerettens sekretariatsopgaver udføres af Højesteret efter aftale mellem Højesterets præsident
Klagerettens formand. § 2. Højesteret er øverste domstol for hele riget. Den har sit sæde i København
består af en præsident
15 andre højesteretsdommere. Stk. 2. Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige
administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig
hensigtsmæssig drift af embedet
skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf. Stk.
om sagernes administrative behandling. Er i en sag det nødvendige antal højesteretsdommere ikke til rådighed, kan præsidenten tilkalde en eller flere landsdommere til at deltage i sagens behandling. Stk.
som sammensættes af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer: 1) Beslutninger
kendelser, der ikke træffes under hovedforhandlingen i domssager, 2) i borgerlige sager domme, hvorved anke afvises, domme i sager, hvor indstævnte møder uden at rejse indsigelse,
domme, hvorved der alene tages stilling til spørgsmål om sagsomkostninger,
3) domme i kæresager. Stk. 4. I det omfang retten finder det formålstjenligt, kan et enkelt af medlemmerne handle på udvalgets vegne. I vedtagelsen af domme
kendelser bortset fra kendelser om afvisning af kæremål skal dog alle udvalgets medlemmer deltage. §
Vestre Landsret. Under Østre Landsret hører Øerne,
under Vestre Landsret hører Jylland. Stk. 2. Østre Landsret, der har sit sæde i København, består af en præsident
60 andre landsdommere. Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident
38 andre landsdommere. Stk. 3. Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige
administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig
hensigtsmæssig drift af embedet
skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf. Stk.
påkendelse i
afgørelser overensstemmende med de nævnte regler. Endvidere kan kære rejses for landsretten over byrettens afgørelser vedrørende de i § 11, stk. 2, nr. 2
4, omhandlede forhold
over Tinglysningsrettens afgørelser. § 7. I afgørelsen af sager ved landsretterne deltager, medmindre andet er bestemt, mindst 3 dommere. Uden for hovedforhandlingen kan dog en enkelt dommer handle på rettens vegne. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne
om sagernes administrative behandling. Stk. 2. Når rettens præsident ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen af den af rettens dommere, som præsidenten har beskikket dertil. Sådan beskikkelse sker for 1 år ad gangen
kan fornys. I fornødent fald træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens sted. Stk. 3. I nævningesager
domsmandssager deltager 3 dommere. I nævningesager deltager 9 nævninger. I domsmandssager tiltrædes landsretten af 3 domsmænd. Stk. 4. Hvis hovedforhandlingen i en nævninge- eller domsmandssag antages at ville blive af længere varighed, kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at suppleanter for dommerne
nævningerne eller domsmændene skal overvære hovedforhandlingen. Suppleanterne deltager ikke i rettens rådslagninger
afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse overvære disse. I øvrigt finder reglerne om nævninger
domsmænd tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. En suppleant tiltræder retten, hvis en af dommerne, nævningerne eller domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens behandling
pådømmelse. §
domsmandssager foregår endvidere på andre af Domstolsstyrelsen dertil fastsatte tingsteder i landsretskredsen. Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilke dele af landsretskredsen der skal henlægges til hvert af disse tingsteder. Stk. 3. Retten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder
så uden for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Stk. 4. Retten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis
så uden for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde. Stk.
mindst 39 andre dommere. Stk. 3. Retten i Glostrup består af en præsident
mindst 14 andre dommere. Stk. 4. Retterne i Århus
Odense består af en præsident
mindst 11 andre dommere. Stk. 5. Retten i Aalborg
retten på Frederiksberg består af en præsident
mindst 10 andre dommere. Stk. 6. Retten i Roskilde består af en præsident
mindst 9 andre dommere. Stk. 7. Retterne i Kolding
Sønderborg består af en præsident
mindst 8 andre dommere. Stk. 8. Retterne i Randers, Næstved, Hillerød
Lyngby består af en præsident
mindst 7 andre dommere. Stk. 9. Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster
Helsingør består af en præsident
mindst 6 andre dommere. Stk. 10. Retterne i Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg
Holbæk består af en præsident
mindst 5 andre dommere. Stk. 11. Retten på Bornholm består af en præsident
mindst 1 anden dommer. Stk. 12. Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderligere 25 dommere ved byretterne. Der kan højst udnævnes yderligere 5 dommere ved Københavns Byret, yderligere 4 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3-5, yderligere 3 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-8, yderligere 2 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 9
10,
yderligere 1 dommer ved retten på Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres. § 10. Byrettens præsident er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige
administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig
hensigtsmæssig drift af embedet
skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf. Stk.
påkendelse af retssager i 1. instans
foretagelse af retshandlinger i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov. Stk. 2. Til byretternes virkekreds hører uden for den egentlige retspleje, hvortil
så regnes skifteforvaltning
foged-
auktionsforretninger, 1) opkrævning af retsafgifter
regnskabsaflæggelse herfor, 2) udmeldelse af syns-
skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan ske administrativt, 3) retshjælpsforretninger
4) notarialforretninger. Stk.
om sagernes administrative behandling. Stk.
6 nævninge. Stk.
nævningerne eller domsmændene skal overvære hovedforhandlingen. For så vidt angår retten på Bornholm, træffes bestemmelsen af Østre Landsrets præsident efter indstilling fra rettens formand. Suppleanterne deltager ikke i rettens rådslagninger
afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse overvære disse. I øvrigt finder reglerne om nævninger
domsmænd tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. En suppleant tiltræder retten, hvis en af dommerne, nævningerne eller domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens behandling
pådømmelse. Stk. 8. I domsmandssager om økonomisk kriminalitet, der forventes at have en længere varighed, kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at retten sammensættes af 2 dommere
3 domsmænd. For så vidt angår retten på Bornholm, træffes bestemmelsen af Østre Landsrets præsident efter indstilling fra rettens formand. Stk. 7 finder ikke anvendelse. §
så uden for retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Stk. 3. Retten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis
så uden for retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde. Stk.
Handelsretten, der har sit sæde i København, består af en præsident, 2 vicepræsidenter
2 andre dommere samt et antal sagkyndige medlemmer. Stk. 2. Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige
administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig
hensigtsmæssig drift af embedet
skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf. Stk.
Handelsrettens domsmyndighed omfatter behandling
påkendelse i 1. instans af retssager i det omfang, som følger af §§ 225
Handelsrettens virkekreds hører endvidere 1) forbudssager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens §§ 43 c
43 d, 2) forbudssager om EF-design, jf. designlovens § 43, 3) sager om begrænsningsfonde, jf. sølovens kapitel 12,
4) behandling af anmeldelser om betalingsstandsning
begæringer om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering i de områder, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg
retterne i Glostrup
Lyngby, jf. konkurslovens §
Handelsretten deltager, medmindre andet er bestemt, 1 dommer. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne
om sagernes administrative behandling. Reglerne i § 12, stk. 2, 3. pkt.,
stk. 3
4, finder tilsvarende anvendelse i sager ved Sø-
Handelsretten. Stk.
skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Stk.
43 d, eller EF-design, jf. designlovens § 43, behandles uden tilkaldelse af sagkyndige medlemmer. § 17. Sø-
Handelsretten har hovedtingsted på det sted, hvor den har sit sæde. Stk. 2. Domstolsstyrelsen kan efter forhandling med Sø-
Handelsrettens præsident træffe bestemmelse om et eller flere yderligere tingsteder for Sø-
Handelsretten. Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilke dele af landet der skal henlægges til hvert af disse tingsteder. Stk.
Handelsretten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder
så uden for det til tingstedet henlagte område, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Stk. 5. Sø-
Handelsretten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis
så uden for det til tingstedet henlagte område, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde. Stk. 6. Inden Sø-
Handelsretten i medfør af stk. 5 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for det til tingstedet henlagte område, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. §
administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig
hensigtsmæssig drift af embedet
skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf. Stk.
Handelsretten
Tinglysningsretten kan behandle sager, der hører under vedkommende ret, i det omfang rettens præsident bestemmer det. Stk. 2. Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse ved byretterne, Sø-
Handelsretten
Tinglysningsretten. Stk. 3. Ved byretterne
Sø-
Handelsretten kan rettens præsident meddele andre personer bemyndigelse til at træffe afgørelser efter § 350, stk. 2,
2,
at udføre foged-, skifte-
notarialforretninger samt faderskabssager, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder. Personer, der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger, kan dog efter præsidentens nærmere bestemmelse træffe afgørelser efter § 490, § 494, stk. 2
3,
skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder ikke for de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a, 43 b
44 omhandlede sager. § 20 a. Under behandling i byretten eller landsretten af tvister i konkursboer kan sagkyndige tilkaldes efter reglerne i §
tredjeinstansbevilling efter regler i denne lov
anden lovgivning. Stk.
en universitetslærer i retsvidenskab eller en anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Beskikkelsen af de fire førstnævnte medlemmer sker efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne, Den Danske Dommerforening
Advokatrådet. Kongen beskikker efter indstilling fra justitsministeren medlemmerne for en periode på to år. Et medlem har ret til genbeskikkelse for yderligere to år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted. Stk. 2. Ved afgørelse af klager over afslag på fri proces består nævnet af en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer
en advokat. Beskikkelsen af de 3 medlemmer sker efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis landsretterne, Den Danske Dommerforening
Advokatrådet. Stk. 1, 3.-
2 finder tilsvarende anvendelse. §
videregivelse af oplysninger til brug ved sagernes behandling. Der kan endvidere bl.a. fastsættes bestemmelser om skriftlig votering
om, at formanden kan træffe visse nærmere bestemte afgørelser på nævnets vegne, eller at sager om meddelelse af anden-
tredjeinstansbevilling kan afgøres af tre af nævnets medlemmer, nemlig en dommer, en advokat
en universitetslærer. §
administrative forhold. §
bekendtgørelse af retslister, herunder om adgangen til mod betaling at modtage eksemplarer af retslisterne. § 28 a. Retsmøder er offentlige, medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov. Stk.
orden i retslokalet kræver det, 2) når statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver det, eller 3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, herunder når der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder. Stk. 2. I borgerlige sager kan der endvidere efter anmodning fra parterne træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er af særlig betydning for parterne at undgå offentlighed om sagen
ingen afgørende offentlig interesse strider herimod. Stk. 3. I straffesager kan der endvidere træffes bestemmelse om dørlukning, 1) når en sigtet (tiltalt) er under 18 år, 2) når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion
det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten, 3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller 4) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning. Stk. 4. Under hovedforhandlingen kan dørlukning i medfør af stk. 3, nr. 4, kun ske i 1. instans
kun, når det må forventes, at der senere rejses tiltale for samme forhold mod andre end de under sagen tiltalte,
ganske særlige hensyn gør det påkrævet, at dørene lukkes. Hovedforhandlingen gengives så udførligt i retsbogen, at offentligheden ved domsafsigelsen kan orienteres om hovedforhandlingens forløb, i det omfang formålet med dørlukningen tillader det. Stk. 5. Der kan ikke træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt at anvende reglerne om referat- eller navneforbud, jf. §§ 30
31, eller om udelukkelse af enkeltpersoner, jf. § 28 b. § 29 a. I sager om overtrædelse af straffelovens § 210, §§ 216
217, § 218, stk. 2, § 222, stk. 2, 2. led, eller § 223, stk. 1, lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når den pågældende anmoder om det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af straffelovens § 224 eller § 225, jf. §§ 216
217, § 218, stk. 2, § 222, stk. 2,
tilstedeværende personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Retten kan, især hvis afgørende hensyn til fremmede magter eller til sagens oplysning kræver det, ved kendelse bestemme, at
så forhandling om, hvorvidt dørene skal lukkes, skal foregå for lukkede døre. Stk. 2. Kendelse om dørlukning efter stk. 1 kan afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette
kan straks eller senere indskrænkes til en del af retsmødet. Kendelsen afsiges altid i et offentligt retsmøde. § 29 d. Offentlig gengivelse af, hvad der forhandles i retsmøder, der holdes for lukkede døre, er forbudt, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro
orden i retslokalet. § 29 e. Rettens formand kan, når særlige grunde taler for det, give andre end dem, der har med sagen at gøre, tilladelse til at overvære et retsmøde, der afholdes for lukkede døre. Forurettede i straffesager har ret til at overvære et retsmøde, der afholdes for lukkede døre, medmindre dørlukningens formål taler imod det. De pågældende må ikke give meddelelse om forhandlingen til nogen, der ikke har haft adgang til mødet, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro
orden i retslokalet. §
tilstedeværende personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Kendelse kan afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette
kan straks eller senere indskrænkes til en del af retsmødet. Stk.
adresse. Stk. 3. Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed
samfundsmæssige betydning. Det taler endvidere imod nedlæggelse af navneforbud, såfremt sigtede (tiltalte) har indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt betroet. Stk. 4. Navneforbuddet kan udstrækkes til at gælde
så under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld. § 31 a. Retten træffer afgørelse om navneforbud efter anmodning. Afgørelsen træffes ved kendelse, efter at parterne
tilstedeværende personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Afgørelsen kan træffes i et retsmøde, der afholdes alene med henblik på at tage stilling til en anmodning om navneforbud. Stk.
878, eller er dokumenter undladt oplæst, jf. § 871, stk. 6, kan retten forbyde offentlig gengivelse heraf, i det omfang der under en tilsvarende mundtlig forelæggelse eller procedure kan ske dørlukning eller nedlægges referatforbud, jf. §§ 29
30. §§ 29 b, 29 c, 30 a
30 b finder tilsvarende anvendelse. § 32. Det er forbudt under retsmøder at optage eller transmittere billeder
lyd, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette. Det er endvidere forbudt under retsmøder at transmittere tekst, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette. Offentliggørelse af billeder
lyd, der er optaget i strid hermed, er forbudt. Retten kan i øvrigt på ethvert tidspunkt under sagen forbyde offentlig gengivelse af billeder
lyd, der er optaget under et retsmøde. Rettens afgørelse efter 1.
lyd. Stk.
vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en straffesag, er forbudt, medmindre den pågældende har samtykket i optagelsen. Stk. 1,
1, 1.-3. pkt.,
stk. 4
5, eller af rettens forbud efter § 30, § 31 b, 1. pkt., § 32, stk. 1, 4. pkt.,
stk. 3,
Stk. 2. Overtrædelse af et forbud efter § 31 straffes med bøde, hvis den pågældende var bekendt med forbuddet. Det samme gælder, hvis den pågældende vidste eller burde vide, at sagen verserede ved retten, eller at politiet efterforskede sagen,
den pågældende ikke havde forhørt sig hos politiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der var nedlagt navneforbud. § 32 c. Når retten i medfør af denne lov har tilladt, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, anses den pågældende som deltager i retsmødet på samme måde som ved fremmøde i retten. Dette gælder dog ikke i de i § 760, stk. 2,
2, nævnte tilfælde. § 32 d. Skal nogen afgive forklaring i et retsmøde, må en part eller rettergangsfuldmægtig, der ikke er advokat, kun deltage i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede, såfremt fremgangsmåden i § 192 følges eller den pågældende er ledsaget af en advokat. Kapitel 3 Retsbøger
sagens dokumenter § 33. Justitsministeren fastsætter regler om, hvilke retsbøger der skal føres ved de forskellige retter,
om retsbøgernes
stemmegivningsbogens autorisation, indretning
førelse. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af billed-
lydoptagelse, jf. § 186, stk. 3,
om opbevaring
sletning af sådanne optagelser. § 33 a. Domstolsstyrelsen kan efter forhandling med præsidenten bestemme, at der ved en byret gennemføres forsøg med lydoptagelse af forklaringer under hovedforhandlingen i straffesager, jf. stk. 2-6, eller af rettens gengivelse af sådanne forklaringer, jf. stk.
behøver ikke at gengives i dommens fremstilling af sagen, jf. dog stk. 4
optages endvidere i retsbogen. Stk.
stedet for retsmødet; 2) navnene på de personer, der fungerer som dommere, nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, protokolfører
retsvidner; 3) sagens nummer med parternes navne; 4) navnene på de personer, der er til stede som parter eller på disses vegne eller til deres bistand, eller bemærkning om de forholdsregler, som måtte være trufne med hensyn til deres tilkaldelse eller udelukkelse; 5) om retsmødet er offentligt eller ikke. § 35. Retsbogen skal indeholde en kort fremstilling af forhandlingerne. Stk. 2. Fuldstændigt optages parternes påstande, begæringer
indsigelser, for så vidt de ikke indeholdes i skrifter, som overleveres retten, i hvilket fald henvisning er tilstrækkelig, samt indsigelser, som fremsættes af vidner, syns- eller skønsmænd. Stk. 3. Af udviklinger
foredrag til begrundelse af påstande, begæringer eller indsigelser optages intet i retsbogen, hvor ikke det modsatte udtrykkelig er bestemt; dog kan formanden beslutte, at enkelte udtalelser skal optages. Stk. 4. Særlig bemærkning gøres i retsbogen om, hvorledes der er gået til værks med hensyn til former, som efter loven skal iagttages, om, hvad der fremlægges i retten,
hvilke dokumenter der er blevet oplæst. Stk. 5. Domme
kendelser
i fornødent omfang rettens øvrige beslutninger optages i retsbogen. Stk.
efter omstændighederne vedtagelse af det retsbogen tilførte kun sted, når rettens formand af særlige grunde anser det for nødvendigt, enten af egen drift eller i borgerlige sager ifølge begæring af part, vidne eller syns- eller skønsmænd. § 37. (Ophævet) § 38. Dokumenter, som fremlægges i retten, forsynes med fremlæggelsespåtegning. § 39. I borgerlige sager forbliver stævningerne
parternes øvrige processkrifter i rettens arkiv. Af dokumenter, der har været benyttet som bevis, skal, når de forlanges udleveret inden ankefristens udløb,
modpartens samtykke til udleveringen ikke foreligger, kopi, der bekræftes af retten, afgives til retten; dog undtages herfra dokumenter, der er udskrift af embedsbøger. Om
i hvilket omfang kopi skal tages af handelsbøger, regnskabsbøger eller andre dokumenter af betydeligt omfang, beror på retten, dog ved Højesteret på præsidenten. Stk. 2. For straffesager fastsætter justitsministeren regler om opbevaring af sagens dokumenter
om udlevering af dokumenter, der har været benyttet som bevis, jf. dog § 807 d, stk.
kendelser m.v. efter reglerne i §§ 41 a-41 c
41 e. Stk. 2. Den, der uden at være part har en særlig interesse i en sag, har endvidere ret til aktindsigt efter reglerne i §§ 41 d
41 e. Stk.
kendelser samt af beslutninger om sagsomkostninger i borgerlige sager. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke 1) de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a
43 b samt § 536 omhandlede sager, 2) straffesager, der er endeligt afsluttet for mere end 1 år siden, medmindre aktindsigt søges til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører
redaktionelle medarbejdere ved et massemedium til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, 3) kendelser i straffesager, der ikke er endeligt afsluttet, medmindre aktindsigt søges af personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, 4) forklaringer, der er afgivet i lukkede retsmøder, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro
orden i retslokalet, eller 5) forklaringer, der er omfattet af et referatforbud. Stk. 3. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang 1) det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 2) det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, opklaring
forfølgning af lovovertrædelser eller 3) dommen eller kendelsen indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder
offentlighedens indsigt i retssager findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af § 41 e, stk. 4. § 41 c. Er der i en sag anvendt skriftlig forelæggelse eller procedure, jf. §§ 366, 387, 850
878, har enhver ret til at få udleveret kopi heraf, når der er afsagt dom i sagen, medmindre dokumenterne er omfattet af et forbud mod offentlig gengivelse, jf. § 31 b. Stk. 2. Undlades oplæsning af dokumenter, der indgår i hovedforhandlingen, jf. § 871, stk. 6, kan disse gennemses i retten den pågældende dag
en uge frem. Stk. 3. Er der i en sag anvendt endelige påstandsdokumenter eller sammenfattende processkrifter, jf. § 357, stk. 1
2, har enhver ret til at få udleveret kopi heraf fra 2 arbejdsdage før hovedforhandlingens begyndelse. Stk. 4. § 41 b, stk. 2
3, finder tilsvarende anvendelse. § 41 d. Den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål. Det samme gælder forurettede i straffesager eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende. I straffesager gælder retten til aktindsigt først, når sagen er endeligt afsluttet. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige dokumenter, der alene er indgået i en retsmægling, jf. § 277, stk. 1. Stk. 3. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses 1) dokumenter, der udarbejdes af retten, politiet eller anklagemyndigheden til eget brug ved behandlingen af en sag, 2) voteringsprotokoller
andre referater af rettens rådslagninger
afstemninger
3) brevveksling mellem forskellige enheder inden for politiet
anklagemyndigheden. Stk. 4. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang 1) en part efter reglerne i denne lovs anden, tredje
fjerde bog har været afskåret fra at gøre sig bekendt med oplysninger i sagen, 2) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder
ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af § 41 e, stk. 4, eller 4) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til en straffesags dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring
forfølgning af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, tiltalte, vidner eller andre. Stk.
redaktionelle medarbejdere ved et massemedium til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde. Stk. 2. Anmodning om aktindsigt efter §§ 41 a-41 c
anmodning om aktindsigt i borgerlige sager efter § 41 d indgives til retten. Rettens afgørelse, der efter anmodning træffes ved kendelse, kan påkæres efter reglerne i kapitel
4,
stk. 3, samt § 41 e, stk. 2, 2. pkt.,
stk. 4
5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Efter anmodning udleverer anklagemyndigheden kopi af anklageskrift eller retsmødebegæring til de i stk. 1 nævnte personer. § 41 b, stk. 3, nr. 1,
5, finder tilsvarende anvendelse. Dokumentet skal inden kopieringen anonymiseres, således at forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår. Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilken periode retten til aktindsigt gælder. Stk. 3. Efter anmodning udlåner retten under hovedforhandlingen eller et retsmøde efter § 831 hjælpebilag
rids over gerningsstedet, som er udarbejdet af anklagemyndigheden
forsvaret, til de i stk. 1 nævnte personer, medmindre dokumentets karakter eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, tiltalte, vidner eller andre taler herimod. § 41 b, stk. 3, nr. 1,
5, finder tilsvarende anvendelse. Stk.
kendelser til de i stk. 1 nævnte personer. Er retsmødet holdt helt eller delvis for lukkede døre, kan udlevering kun ske, hvis dørlukning alene er sket af hensyn til ro
orden i retslokalet. § 41 b, stk. 2, nr. 1
5,
stk. 3, samt § 41 e, stk. 1,
stk. 4
5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Dokumenter
kopier, der gives adgang til i medfør af stk. 1-5, må ikke være tilgængelige for andre end massemediets journalister
redaktionsmedarbejdere
må kun bruges til støtte for journalistisk
redaktionelt arbejde. Kopier af kendelser i straffesager, der udleveres til de i stk. 1 nævnte personer i medfør af § 41 b, må, indtil sagen er endeligt afsluttet, ikke være tilgængelige for andre end massemediets journalister
redaktionsmedarbejdere
må kun bruges til støtte for journalistisk
redaktionelt arbejde. Justitsministeren fastsætter regler om massemediers opbevaring af kopier. De i stk. 3
4 nævnte dokumenter skal tilbageleveres senest ved retsmødets afslutning. Stk. 7. Overtrædelse af stk. 6, 1., 2.
den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som retten videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Straffelovens §§ 152
152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse på overtrædelse af et sådant pålæg om tavshedspligt. Kapitel 4 Dommere, fuldmægtige m.m. §
Handelsretten eller Tinglysningsretten kræver i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten. Stk.
personlige kvalifikationer.
så bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund. § 43 a. Der oprettes et dommerudnævnelsesråd, som afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af stillinger som 1) højesteretsdommer, 2) landsretspræsident
landsdommer, 3) præsident, vicepræsident
dommer i Sø-
Handelsretten, 4) byretspræsident
byretsdommer, 5) præsident i Tinglysningsretten, 6) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 44 b
7) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 44 c. Stk. 2. Rådets indstillinger skal være begrundede. Rådet kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling. Såfremt der ikke i rådet er enighed om, hvem af ansøgerne der skal indstilles, afgøres spørgsmålet ved afstemning. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Det skal tilkendegives i rådets indstilling, såfremt der har været uenighed om indstillingen,
de enkelte medlemmers standpunkter skal fremgå. § 43 b. Dommerudnævnelsesrådet består af 6 medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat
to repræsentanter for offentligheden. Stk. 2. Dommerne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Højesteret, landsretterne
Den Danske Dommerforening. Stk.
Dansk Folkeoplysnings Samråd. Stk. 5. Medlemmer af Folketinget, regionsråd
kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af Dommerudnævnelsesrådet. Stk.
stk. 6,
en offentlighedsrepræsentant. § 43 d. Dommerudnævnelsesrådet offentliggør hvert år en redegørelse for sin virksomhed. Stk.
44 c
af landsretspræsidenterne efter reglerne i §§ 44 d
54 a finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt beskikkede dommere. Dette gælder dog ikke for faste dommere, som midlertidigt er beskikket i en anden stilling. Stk.
hvis samtykke gives af præsidenten for vedkommende ret eller for retspræsidenters vedkommende af præsidenten for den nærmeste overordnede ret. Stk.
efter indstilling fra landsrettens præsident kan justitsministeren forlænge beskikkelsen ud over 1 år. § 44 c. Justitsministeren kan meddele advokater midlertidig beskikkelse som landsdommer eller byretsdommer ud over det antal dommere, der i §§ 5
9 er fastsat for landsretterne
byretterne. Stk.
fuldmægtige ved Københavns Byret efter drøftelse med rettens præsident. Beskikkelse kan uden ansøgning kun meddeles for et tidsrum af højst 3 måneder for den enkelte dommer eller fuldmægtig. Beskikkelse af en dommer eller fuldmægtig for et tidsrum ud over 1 måned kan kun ske efter drøftelse med Domstolsstyrelsen. Beskikkelse til tjeneste ved en bestemt byret kan i intet tilfælde meddeles ud over et tidsrum af 2 år. Stk. 3. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af landsretspræsidenten. § 46. Hvis det på grund af en dommers inhabilitet er nødvendigt, beskikkes en sættedommer, for byretternes vedkommende af landsrettens præsident
i øvrigt af Højesterets præsident. § 47. En dommer må kun have beskæftigelse ved siden af sin dommerstilling under de betingelser, der er angivet i §§ 47 a
47 b
i tjenestemandslovens §
§ 47 a. En dommer må kun have fast indtægtsgivende bibeskæftigelse, hvis det ved lov er bestemt, at det pågældende hverv skal varetages af en dommer, eller hvis dommerens varetagelse af hvervet tillades af Bibeskæftigelsesnævnet. Stk. 2. Hverv som medlem af et offentligt eller privat råd eller nævn må kun varetages af højesteretsdommere, landsdommere
præsidenten
vicepræsidenterne for Sø-
Handelsretten, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet, at hvervet skal varetages af en sådan dommer. Nævnets godkendelse kan begrænses til at gælde for en bestemt dommer eller for et bestemt tidsrum. Stk.
de hverv, som nævnet i medfør af stk. 2 har bestemt kan varetages af højesteretsdommere, landsdommere eller præsidenten eller en vicepræsident i Sø-
Handelsretten. § 47 b. En dommers indtægter ved bibeskæftigelse må i gennemsnit ikke overstige 50 pct. af dommerens løn i hovedstillingen
må maksimalt udgøre 50 pct. af en højesteretsdommers løn i hovedstillingen, jf. dog stk.
hverv i særlige domstole. Indtægtsbegrænsningen i stk. 1 omfatter endvidere i 3 år fra tiltrædelsen af hvervet ikke indtægter ved varetagelse af hverv, hvor det ved lov er bestemt, at hvervet skal varetages af en dommer. Stk.
2) bestemme, at dommeren fremover skal omfattes af den konkrete indberetnings-
tilladelsesordning i § 47 d. Stk.
for andre sager, der er verserende,
hvori der er udført vederlagsgivende arbejde. Stk. 2. Indberetningerne skal indeholde oplysninger om hvervets art
hvervgiveren. I indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men derimod navnene på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, samt hvorledes dommeren er udpeget. Dommeren skal endvidere afgive indberetning om indtægten ved de enkelte hverv. Stk. 3. Indberetningerne indgives til rettens præsident. Præsidenterne for byretterne indgiver indberetning til vedkommende landsretspræsident. Præsidenterne for landsretterne samt præsidenten for Sø-
Handelsretten indgiver indberetning til Højesterets præsident. Stk. 4. Oplysninger om antal
karakter af de enkelte dommeres bierhverv, jf. stk. 1
stk. 2, 1.
stk. 2, 1.
så omfatte fremtidige indtægter. Stk.
to repræsentanter for offentligheden. Stk. 2. Den valgte retspræsident
dommer, jf. stk. 1, beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis retspræsidenterne for byretterne
Sø-
Handelsretten
Den Danske Dommerforening. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Dansk Folkeoplysnings Samråd
Rektorkollegiet. Stk.
kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af Bibeskæftigelsesnævnet. Stk.
stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelsen af suppleanterne. § 47 f. Bibeskæftigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. Der kan i forretningsordenen fastsættes bestemmelser om, at formanden i visse nærmere bestemte sager kan træffe afgørelse på nævnets vegne, eller at afgørelser kan træffes af 3 af nævnets medlemmer, nemlig en retspræsident, en dommer
en offentlighedsrepræsentant. Stk.
Handelsretten
Tinglysningsretten, behandles sager efter stk. 1 dog af præsidenten for den nærmeste overordnede ret. Stk.
tillid, som dommerhvervet forudsætter, beder ministeren rigsadvokaten indbringe sag herom for klageretten. Stk. 3. Afvises klagen ikke straks, anmoder retten vedkommende dommer om en erklæring om det påklagede forhold. Bestrider dommeren rigtigheden af den givne fremstilling af det faktisk passerede, fastslås sagens sammenhæng efter reglerne i kapitel 67
68 med de fornødne lempelser, for så vidt klageretten finder det nødvendigt. Stk. 4. Herefter har parterne lejlighed til skriftligt at fremkomme med de bemærkninger, som det oplyste giver anledning til. Når den indklagede dommer fremsætter begæring herom eller sagens beskaffenhed gør det påkrævet, træffer klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling
træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De nærmere bestemmelser om hovedforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling i borgerlige sager i
stk. 2,
2 forelægges for klageretten af Domstolsstyrelsen. Den, sagen angår, skal herefter have lejlighed til skriftligt at fremkomme med sine bemærkninger. Fremsætter den pågældende begæring herom, eller gør sagens beskaffenhed det påkrævet, træffer klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling
træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De nærmere bestemmelser om hovedforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling af borgerlige sager i
50 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fuldmægtige, midlertidigt beskikkede dommere
sagkyndige retsmedlemmer, dog er det Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at bede rigsadvokaten indbringe sagen for Den Særlige Klageret. § 56. (Ophævet) § 57. I hver retskreds samt ved landsretterne
Sø-
Handelsretten beskikkes det fornødne antal stævningsmænd af vedkommende præsident. Fortegnelse over de beskikkede stævningsmænd opslås på tingstederne samt henholdsvis i landsretternes, Sø-
Handelsrettens
Københavns Byrets lokaler. Stk.
sognefogeder kan uden særlig beskikkelse foretage forkyndelser i straffesager. Stk.
samvittighedsfuldhed vil opfylde de pligter, der påhviler ham efter nærværende lov
den ham meddelte instruks. Formen for denne erklæring fastsættes af Domstolsstyrelsen. Dommeren i retskredsen har at vejlede stævningsmændene med hensyn til deres pligter. §
, hvis det er en straffesag, som politiembedsmand, offentlig anklager, forsvarer eller rettergangsfuldmægtig for den forurettede; 5) har handlet i sagen i den underordnede instans som dommer eller, hvis det er en straffesag, som nævning eller domsmand eller 6) har deltaget som dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig under den tidligere hovedforhandling i en straffesag, der er hjemvist til ny hovedforhandling efter § 929 eller genoptaget efter §§ 976 eller 977. Stk. 2. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende, vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at varetægtsfængsle den tiltalte efter § 762, stk. 2, eller om brevåbning
brevstandsning i medfør af § 781, stk.
brevstandsning i medfør af § 781, stk. 4, skal træffes af en dommer, i landsretten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen. Det gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 831 eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der begrunder indgreb som nævnt i
sigtedes adgang til aktindsigt i medfør af § 729 c eller har truffet anden afgørelse, hvor der har været fremlagt oplysninger, der efter § 729 c er undtaget fra forsvarerens
sigtedes adgang til aktindsigt. Stk. 6. Under hovedforhandlingen i en straffesag skal de afgørelser, som er nævnt i stk. 4
5, træffes af en dommer, i landsretten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen. Stk.
så anvendelse på nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, fuldmægtige ved domstolene
retsvidner. Afgørelsen af habilitetsspørgsmålet træffes af retten. Stk.
domsmænds udtagelse Kapitel 6 Almindelige bestemmelser §
domsmandsliste ved lodtrækning blandt de personer, der er opført på grundlisterne. På samme måde dannes en nævninge-
domsmandsliste for hver byret, der ligger i landsretsnævningekredsen. Stk. 2. Ved landsretsnævningekreds forstås den del af en landsretskreds, som i henhold til § 8, stk. 1
2, er henlagt til samme landsretstingsted. Stk. 3. Nævninger
domsmænd kan efter udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for dette tidsrum. Beføjelsen til i medfør af
domsmands pligter. § 70. Udelukkede fra at være nævninger
domsmænd er: ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrighedens, politiets
fængselsvæsenets tjenestemænd
øvrige personale samt sognefogeder
folkekirkens
de anerkendte trossamfunds gejstlige. § 71. Følgende personer kan begære sig fritaget for nævninge-
domsmandshvervet: 1) Folketingets medlemmer
dets tjenestemænd, 2) tjenstgørende militærpersoner, 3) told-
postvæsenets tjenestemænd, faste brandfolk samt de ved jernbaner, telegrafer
telefoner ansatte personer, 4) læger
jordemødre, 5) lodser, 6) sagkyndige, der er beskikket efter § 92 i denne lov eller efter § 172 i lov om social service,
lægdommere ved boligretterne, 7) de, som er fyldt 60 år, 8) de, som på grund af deres helbredstilstand eller erhvervs- eller familieforhold ikke uden fare for deres velfærd kan opfylde nævninge- eller domsmandspligten, 9) de, som har taget bopæl i en anden kreds end den, for hvilken deres udtagelse gælder. Kapitel 7 Grundlister § 72. Udtagelsen til grundlisten foretages inden for hver kommune af et grundlisteudvalg på 5 medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen for de kommunale råds valgperiode. I København kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der skal nedsættes flere grundlisteudvalg. De nærmere regler om antallet af personer, der skal udtages,
om selve udtagelsen fastsættes af justitsministeren. § 73. I tilfælde af forsømmelse med grundlistens udarbejdelse kan landsrettens præsident under anvendelse af tvangsbøder pålægge grundlisteudvalget at træffe de foreskrevne foranstaltninger. Kapitel 8 Nævninge-
domsmandslister § 74. Efter modtagelsen af grundlisterne affatter landsrettens præsident nævninge-
domsmandslisterne. Stk. 2. Byrettens nævninge-
domsmandsliste dannes ved lodtrækning blandt de personer, der er optaget på grundlisterne inden for retskredsen. Stk. 3. Landsrettens nævninge-
domsmandsliste dannes for hver landsretsnævningekreds ved lodtrækning blandt de personer, der herefter er tilbage på grundlisterne inden for landsretsnævningekredsen. § 75. De på nævninge-
domsmandslisterne optagne personer underrettes om udtagelsen ved en skriftlig meddelelse, der skal indeholde opfordring til de pågældende om at rette henvendelse til landsrettens præsident, såfremt de anser sig udtaget med urette eller ønsker at fremsætte begæring om fritagelse efter § 71. § 76. Landsrettens præsident afgør, om de til nævninge-
domsmandslisterne udtagne opfylder betingelserne efter §§ 69
70 for at kunne være nævning eller domsmand,
om fremsatte begæringer om fritagelse efter § 71 skal imødekommes. De trufne afgørelser kan ikke påklages. § 77. Bliver landsrettens præsident efter nævninge-
domsmandslisternes udarbejdelse opmærksom på grunde, som udelukker nogen af de på listerne opførte personer fra nævninge-
domsmandshvervet, eller tager han en begæring om fritagelse efter § 71 til følge, foretager han fornøden berigtigelse af listerne. § 78. Landsrettens præsident fastsætter antallet af nævninger
domsmænd, der skal udtages efter §
ved byretterne præsidenten det fornødne antal nævninger
suppleanter af de øverst på nævninge-
domsmandslisten opførte personer, der ikke tidligere i det tidsrum, for hvilket listen gælder, har gjort tjeneste som nævninger eller domsmænd eller som suppleanter. Stk.
domsmandslisten for den landsretsnævningekreds, hvor sagen skal behandles. Træffer byretten i medfør af § 13, stk. 3, bestemmelse om, at en sag skal behandles uden for retskredsen, kan byretten bestemme, at nævninger skal udtages af nævninge-
domsmandslisten for den retskreds, hvor sagen skal behandles. Inden der træffes afgørelse i medfør af 1.
forsvareren mindst to uger før hovedforhandlingen. Denne frist kan dog undtagelsesvis forkortes, dersom der er særlig grund til at fremskynde hovedforhandlingen. § 81. Når en nævningesag skal behandles ved byretten, har anklagemyndigheden
tiltalte ret til uden angivelse af grund hver at udskyde 1 nævning, i sager angående politiske overtrædelser dog 2 nævninger. Stk. 2. Når en nævningesag skal behandles ved landsretten, har anklagemyndigheden
tiltalte ret til uden angivelse af grund hver at udskyde 2 nævninger, i sager angående politiske overtrædelser dog 3 nævninger. Stk. 3. Anklagemyndigheden
tiltalte kan helt eller delvis give afkald på deres udskydningsret efter stk. 1
senest 4 dage efter modtagelsen af den i § 80 nævnte meddelelse om, hvem der er udtaget som nævninger, eller, hvis fristen efter § 80,
om følgerne af undladelse heraf eller udeblivelse uden lovligt forfald. Stk.
83 omhandlede afgørelser er ikke genstand for anke eller kære. §
tilkalde det manglende antal nævninger blandt de på nævninge-
domsmandslisten opførte personer. Det samme gælder, dersom en nævning, der har givet møde, ikke kan deltage i sagens behandling. Stk. 2. Såfremt den i § 81 nævnte udskydningsret ikke er udnyttet fuldt ud, skal der forinden tilkaldelsen gives anklagemyndigheden
tiltalte adgang til at foretage udskydning. § 86 a. Nævninger deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet, jf. § 891
2,
i fastsættelsen af sanktionen, jf. § 894
3, men deltager ikke i andre retshandlinger eller afgørelser under sagen. § 87. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag
rejsegodtgørelse til nævninger. Kapitel 9 a Udtagelse af domsmænd for de enkelte sager §
påkendelsen af alle de sager, hvis behandling påbegyndes den nævnte dag, selv om sagen ikke kan afsluttes samme dag. § 89. De udtagne domsmænd
suppleanter indkaldes med 3 dages varsel i overensstemmelse med reglerne i § 82, stk. 1. § 90. Bestemmelserne i §§ 83-86
87 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til domsmænd. § 91. Forinden en domsmand træder i virksomhed, forelægger retsformanden ham en erklæring til underskrift, hvori han på ære
samvittighed lover, at han som domsmand opmærksomt vil følge forhandlingerne i retten
dømme således, som han finder ret
sandt at være efter loven
sagens bevisligheder. Stk. 2. Domsmænd virker med samme beføjelse som dommere under hovedforhandlingen
de i forbindelse med denne stående afgørelser, men deltager ikke i andre under sagen forefaldende retshandlinger eller afgørelser. Dog træffes de i § 998 omhandlede afgørelser under medvirken af domsmænd. Stk.
Handelsretten beskikker på tilsvarende måde et antal sagkyndige til at deltage i behandlingen af de i § 16 nævnte sager. Stk.
deres fordeling efter faggrupper fastsættes af præsidenten. Stk. 4. De, der beskikkes, skal være i besiddelse af indgående
tidssvarende praktisk kendskab til vedkommende sagsområde, have dansk indfødsret, ikke være fyldt 70 år, være uberygtede
ikke være umyndige, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
deres bo må ikke være under konkursbehandling. De skal endvidere have fast bopæl eller forretningssted inden for det område, for hvilket de skal beskikkes. Ophører nogen af de nævnte betingelser med at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen. De, der inden for det tidsrum, for hvilket beskikkelsen gælder, fylder 70 år, afgår ved udgangen af det år, i hvilket de fylder 70 år. Stk.
samvittighed lover at udføre hvervet med upartiskhed
omhu. Stk. 7. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag
rejsegodtgørelse til sagkyndige retsmedlemmer. § 94. Retsformanden udtager de sagkyndige for den enkelte sag, således at den særlige sagkundskab, som i det foreliggende tilfælde anses for nødvendig, er repræsenteret. I sager, der opstår af ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere
deres ansatte, skal halvdelen af de sagkyndige være beskikket efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer
halvdelen efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer. I sager vedrørende lov om markedsføring eller lov om visse betalingsmidler, der behandles ved Sø-
Handelsretten, skal halvdelen af de sagkyndige være beskikket efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende,
halvdelen efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer forbrugere. Stk.
7, finder tilsvarende anvendelse. Før retsformanden træffer afgørelse efter
derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men
så at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. §
fører tilsyn med disse. Stk.
ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal Folketingets formand skriftligt underrettes om pålægget. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 729 c, stk. 1, gør det påkrævet, kan underretning udsættes. Pålægget betragtes i relation til aktindsigt i medfør af §§ 729 a-d som materiale, politiet har tilvejebragt til brug for sagen. Stk. 4. Justitsministeren behandler klager over afgørelser truffet af rigsadvokaten som 1. instans, jf. dog bestemmelsen i § 1018 e, stk. 4. § 99. Rigsadvokaten varetager udførelsen af straffesager ved Højesteret
virker ved Den Særlige Klageret. Stk. 2. Rigsadvokaten er de øvrige offentlige anklagere overordnet
fører tilsyn med disse. Rigsadvokaten kan fastsætte bestemmelser
meddele pålæg efter regler svarende til § 98, stk. 2
stk. 3,
så andre til at virke som anklager ved Højesteret eller ved Den Særlige Klageret. §
behandler klager over afgørelser truffet af politidirektørerne vedrørende strafforfølgning. Statsadvokaternes afgørelser i klagesager kan ikke påklages til rigsadvokaten
justitsministeren. Statsadvokaterne kan fastsætte bestemmelser
meddele pålæg efter regler svarende til § 98, stk. 2
stk. 3,
2,
2, finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser om aktindsigt. Det samme gælder bestemmelsen i stk. 1. § 103. Justitsministeren fastsætter antallet af statsadvokater
fordelingen af forretningerne mellem disse. Stk. 2. Rigsadvokaten beskikker de fornødne juridiske medhjælpere for statsadvokaterne ved udførelsen af straffesager for landsretten
af straffesager, der behandles ved byretten under medvirken af nævninger eller under medvirken af domsmænd som følge af tiltaltes beslutning efter § 687. Stk. 3. Rigsadvokaten kan bemyndige
så andre til at virke som anklager ved landsretten i en enkelt sag. Stk.
de offentlige anklagere, der er ansat hos disse, samt andre ansatte, der bemyndiges hertil, varetager udførelsen af straffesager ved byretterne jf. dog § 101, stk. 1,
så andre til at virke som anklager ved byretten i en enkelt sag. Stk.
de personer, der er antaget til bistand for disse eller for en politidirektør ved den retlige behandling af straffesager, skal have bestået juridisk kandidateksamen. Rigsadvokaten
statsadvokaterne skal i reglen opfylde betingelserne for at blive beskikket som advokat med hensyn til forudgående praktisk virksomhed, jf. § 119. Stk. 2. Medhjælpere for en statsadvokat
de, der bemyndiges til at virke som anklager ved Højesteret, landsretten eller byretten efter reglerne i § 100, stk. 2, § 103, stk. 3, eller § 104, stk. 2, skal opfylde betingelserne i stk. 1. Stk. 3. Rigsadvokaten kan beskikke Forbrugerombudsmanden
ansatte i Forbrugerstyrelsen til at varetage udførelsen af straffesager for byretten
landsretten i sager vedrørende lov om markedsføring. Stk.
2, modtager vederlag af det offentlige for den enkelte sag, medmindre udførelsen af sagen må anses som led i udførelsen af den pågældendes tjeneste. Femte afsnit. Politimyndigheden Kapitel 11 § 108. Justitsministeren er politiets øverste foresatte
udøver sin beføjelse gennem rigspolitichefen
politidirektørerne. Rigspolitichefen drøfter politiets virksomhed med politidirektørerne (»koncernledelsen«). §
personalesager kan ikke påklages til justitsministeren. Det gælder dog ikke afgørelser i disciplinærsager
i andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked, samt i sager om aktindsigt i ansættelses-
personalesager. Stk.
borgmestrene i de kommuner, som politikredsen omfatter, jf. dog stk. 3
3 medlemmer valgt af
blandt kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer. Stk. 4. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64
64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er medlem i stedet for borgmesteren. Stk. 5. Politidirektøren udpeger en stedfortræder for sig selv. Der vælges en stedfortræder for borgmesteren (magistratsmedlemmet eller udvalgsformanden) af
blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. For hvert af Bornholms Kommunes medlemmer af kredsrådet vælges en stedfortræder af
blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Stk.
organisation i politikredsen samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen
samarbejdet mellem politiet
lokalsamfundet, herunder en lokal samarbejdsplan, jf. §
hver kommune, jf. §
kommunerne i politikredsen drøftes i rådet. Stk. 4. Kredsrådet kan afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende politikredsens almindelige organisation
tilrettelæggelse af politiets virksomhed. Kredsrådet kan henstille til politidirektøren, at politiet for et begrænset tidsrum særlig skal lægge vægt på løsningen af bestemte opgaver med hensyn til opretholdelsen af sikkerhed, fred
orden i politikredsen. Stk.
om omfanget af politidirektørens oplysningspligt over for rådet. § 113. Politidirektøren udarbejder hvert år en plan for samarbejdet mellem politiet
kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren efter forudgående drøftelse i kredsrådet. § 114. Politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet
hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler
sociale myndigheder. §
andre myndigheder, som indgår i det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social-
undervisningsområdet, i det kriminalitetsforebyggende samarbejde, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1
2 udveksles oplysninger mellem myndighederne
institutionerne. Stk. 4. De myndigheder
institutioner, der indgår i et kriminalitetsforebyggende samarbejde, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-
efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12
13. § 116 a. Den kompetente retshåndhævende myndighed i en medlemsstat i Den Europæiske Union kan til brug for efterforskningen af en konkret straffesag ved elektronisk søgning sammenligne et fingeraftryk, der indgår i efterforskningen, med fingeraftryk i politiets centrale finger-
håndaftryksregister. 1) Bestemmelsen i § 116 a træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 479 af
ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, 2) ikke har anmeldt betalingsstandsning
ikke er under konkurs, 3) har bestået dansk juridisk bachelor-
kandidateksamen, jf. dog § 135 a, 4) i mindst 3 år har været i praktisk juridisk virksomhed, jf. stk. 3
4,
5) har gennemført en teoretisk grunduddannelse
bestået en eksamen i forhold af særlig betydning for advokaterhvervet samt bestået en praktisk prøve i retssagsbehandling. Stk.
praktiske prøve i retssagsbehandling, herunder om indhold, tilrettelæggelse
betaling herfor. Justitsministeren kan i særlige tilfælde fritage for kravet om gennemførelse af den teoretiske grunduddannelse, kravet om eksamen
kravet om den praktiske prøve i retssagsbehandling. Advokatsamfundet forestår den teoretiske grunduddannelse, eksamen
den praktiske prøve i retssagsbehandling. Retten vurderer, om en retssag er egnet til at udgøre den praktiske prøve i retssagsbehandling. § 120. Personer, der ikke har fået beskikkelse som advokat,
personer, der er udelukket fra at udøve advokatvirksomhed, eller hvis ret hertil er ophørt i medfør af denne lov, må ikke betegne sig som advokat eller benytte en anden betegnelse, der er egnet til forveksling hermed. En advokat, der har deponeret sin beskikkelse i Justitsministeriet, må ikke betegne sig som advokat i forbindelse med forretningsforhold. Stk.
tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed. Straffelovens § 78, stk. 3, gælder tilsvarende. Stk.
3 at meddele en person advokatbeskikkelse, kan den pågældende forlange spørgsmålet indbragt for retten. Sagen anlægges af justitsministeren i den borgerlige retsplejes former. Godkender retten justitsministerens afgørelse, kan spørgsmålet først på ny indbringes for retten efter 2 års forløb. §
den pågældendes udøvelse af advokatvirksomhed. Stk.
hvis eneste formål
aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab, kan dog eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Et advokatselskab er pligtig
eneberettiget til i navnet at benytte ordene »advokataktieselskab«, »advokatanpartsselskab« eller »advokatkommanditaktieselskab« eller deraf dannede forkortelser. Uanset 1.
2. pkt. må foreninger, interesseorganisationer
lignende som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde. Stk.
må alene tilsammen have under en tiendedel af stemmerne i selskabet. Det er ikke tilladt i selskabets vedtægter eller ved aktionæroverenskomst at fastsætte bestemmelser, der begrænser aktieselskabslovens bestemmelser om indløsning af aktier. Stk. 5. De personer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2,
som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal bestå en prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom. Advokatsamfundet forestår afholdelsen af prøven. Stk. 6. Klager over de personer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2,
som ejer aktier eller
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.