← Danmark

lta/2008/1184

BEK Æ#LOKDOK05 B B20080118405 AH003142 122625 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markfrø 2008 2008-12-09 2008-12-11 2022-04-08 Historic 1184 Lovtidende A 2008-12-19 2010-06-22 32007L0072 Ja Ole P. Kristensen Dorthe Nielsen Plantedirektoratet Fødevaremin.,\nPlantedirektoratet, j. nr. 08-0112-000004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markfrø 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 2007/72/EF om ændring af Rådets direktiv 66/401/EØF for så vidt angår medtagelse af arten Galega orientalis Lam (EUT 2007, L 329, s. 37). § 1 I bekendtgørelse nr. 723 af 22. juni 2007 om markfrø foretages følgende ændringer: 1. I fodnoten til bekendtgørelsens titel, ændres »som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/55 EF af 21. april 2004 (EFT L 114, s.18)« til: »som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/72/EF af 13. december 2007 (EUT 2007, L 329, s. 37)« 2. Indledningentil bekendtgørelsen affattes således: I medfør af § 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 279 af 25. april 2001 om ændring af lov om fødevarer, § 4 i lov nr. 404 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige hjemmelsbestemmelser om delegation til andre statslige myndigheder m.v. på Fødevareministeriets og Familie- og Forbrugerministeriets områder og § 2 i lov nr. 110 af 26. februar 2008 om ændring af lov om ændring af lov om fødevarer med flere love og §§ 1 – 2 og § 13, stk. 3, i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 29. juni 2006, samt efter bemyndigelse fastsættes: 3. § 2, stk. 1, affattes således: § 2. En virksomhed, der producerer og udvejer frø her i landet til såning eller fører frø til såning ind i landet med henblik på salg skal være registreret i Plantedirektoratet. 4. § 17, stk. 1 og 2, affattes således: § 17. Et parti præ-basisfrø eller basisfrø må sælges indtil udløbet af den sæson (1. juli – 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er prøvetaget første gang med henblik på at undersøge, om normen for spireevne i bilag 5 er overholdt. Stk. 2. Et parti certificeret frø må sælges i et år efter den dato, hvor partiet er prøvetaget første gang med henblik på at undersøge, om normen for spireevne i bilag 5 er overholdt. 5. § 23, stk. 3, affattes således: Stk. 3 . Småpakninger må sælges indtil den 30. september efter udløbet af den sæson (1. juli - 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er forseglet. Gyldighedsperioden kan forlænges jf. § 17, stk. 3. 6. I § 24, stk. 3, udgår: »eller raps«, og »§ 9« erstattes med: »§§ 8-10« 7. I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Stk. 4 . Bejdses et parti certificeret raps, skal der gennemføres en ny undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5, del I, afsnit A, tabel 2, hhv. del III, afsnit A, nr. 3. Undtaget herfra er partier, hvor spireevnen før bejdsning er mindst 5 pct. højere end normen for spireevne. For disse partier skal der udtages en prøve til brug ved en eventuel undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5. §§ 8-10 og § 14, stk. 2, gælder tilsvarende. Stk. 4 bliver herefter til stk. 5. 8. I § 24, stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4.« 9. I § 25, stk. 3, indsættes efter 1. punktum: »Småpakninger, der ikke er til erhvervsmæssigt brug, skal dog ikke forsynes med plantepas.« 10. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 11. Bilag 3 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse. 12. Bilag 5 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft 31. december 2008. Bilag 1 Arter omfattet af bekendtgørelsen Frø af alle arter må sælges som præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø 1. generation. For arter, hvor frø må sælges som certificeret frø 2. generation, er anført: ”(C2)”. For arter, hvor frø må sælges som handelsfrø, er anført: ”(H)”. Videnskabelige navne er anført i kursiv. I. Foderplanter 1. Græsser Agrostis canina L. Hundehvene Agrostis gigantea Roth Stortoppet hvene Agrostis stolonifera L. Krybhvene Agrostis capillaris L. Alm. hvene Alopecurus pratensis L. Engrævehale Arrhenatherum elatius (L.) P. Beauv. ex J. Presl & C. Presl. Alm. draphavre Bromus catharticus Vahl Amerikansk hejre Bromus sitchensis Trin. Alaskahejre Cynodon dactylon (L.) Pers. Bermudagræs (H) Dactylis glomerata L. Alm. hundegræs Festuca arundinacea Schreb. Strandsvingel Festuca ovina L. Fåresvingel Festuca lemanii T. Bastard Stivbladet svingel Festuca pratensis Huds. Engsvingel Festuca rubra L. Rød svingel X Festulolium Rajsvingel (Hybrider, der stammer fra en krydsning af en Festuca art og en Lolium art) Lolium multiflorum Lam. Italiensk rajgræs Lolium perenne L. Alm. rajgræs Lolium x boucheanum Kunth Hybridrajgræs Phleum bertolonii DC. Knoldrottehale Phleum pratense L. Timoté Poa annua L. Enårig rapgræs (H) Poa nemoralis L. Lundrapgræs Poa palustris L. Stortoppet rapgræs Poa pratensis L. Engrapgræs Poa trivialis L. Alm. rapgræs Trisetum flavescens (L.) P. Beauv. Alm. guldhavre 2. Bælgplanter Galega orientalis Lam Blå stregbælg Hedysarum coronarium L. Rød hanekløver (H) Lotus corniculatus L. Alm. kællingetand Lupinus albus L. Hvid lupin (C2) Lupinus angustifolius L. Smalbladet lupin (C2) Lupinus luteus L. Gul lupin (C2) Medicago lupulina L. Humlesneglebælg Medicago sativa L. Lucerne Medicago sativa L . nothosubsp. varia ( Martyn) Arcang. Sandlucerne Onobrychis viciifolia Scop. Foderesparsette (H) Pisum sativum L. convar. speciosum (Dierb.) Alef. Markært (C2) Trifolium alexandrinum L. Aleksandrinerkløver Trifolium hybridum L. Alsikekløver Trifolium incarnatum L. Blodkløver Trifolium pratense L. Rødkløver Trifolium repens L. Hvidkløver Trifolium resupinatum L. Omvendt kløver Trigonella foenum-graecum L. Alm. bukkehorn (H) Vicia faba L. Hestebønne (C2) Vicia pannonica Crantz Ungarsk vikke (H) Vicia sativa L. Fodervikke Vicia villosa Roth Sandvikke 3. Andre arter Brassica napus L. var. napobrassica (L.) Rchb. Kålroe Brassica oleracea L. var. medullosa Thell. Fodermarvkål Phacelia tanacetifolia Benth. Alm. honningurt Raphanus sativus L. var. oleiformis Pers. Foderræddike, olieræddike II. Bederoe Beta vulgaris L. var. rapacea W.D.J. Koch Foderbede Beta vulgaris L. var. altissima Döll . Sukkerroe III. Olie- og spindplanter Brassica juncea (L.) Czern. Sareptasennep Brassica napus L. Raps Brassica nigra (L.) W.D.J. Koch Sort sennep (H) Brassica rapa L. subsp. oleifera (DC.) Metzg. Rybs Carum carvi L. Kommen Cannabis sativa L. Hamp, af godkendte sorter med et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,2 pct. 1 (C2) Linum usitatissimum L. Spindhør og oliehør, former af alm. hør (C2) Papaver somniferum L. Opiumvalmue Sinapis alba L. Gul sennep 1) Jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer Bilag 2 Avlsnormer I. Forfrugt 1. Arter af græsmarksplanter Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår. Arealer til avl af Præ-basis/basisfrø Certificeret frø

  1. a)Imellem frøavl af forskellige arter af hhv.
  2. i)for græsser 5 år 3 år
  3. ii)for græsmarksbælgplanter 5 år 3 år
  4. b)Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art
  5. i)for græsser 5 år 3 år
  6. ii)for græsmarksbælgplanter 7 år 3 år Tidsintervallerne anført under litra a kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, hvis den tidligere dyrkede art ikke frembyder nogen risiko for uønsket bestøvning, og frø af arten let kan frarenses, eller der kan ske en sikker adskillelse ved frøanalysen i laboratoriet. Tilladelse gives, med mindre der er tale om avl af rajgræs i forhold til tidligere avl af anden art af rajgræs. For grønbrak med græsmarksplanter, hvor marken ikke er blevet slået senest 15. maj, vil åremålskravene i litra a blive anvendt. 2. Andre arter af foderplanter end græsmarksplanter og bestemmelser for frø af olie- og spindplanter Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.
  7. a)Mellem avl af forskellige sorter af markært, hestebønne, hvid lupin, smalbladet lupin, gul lupin og opiumvalmue 2 år
  8. b)I mellem frøavl af kålroe eller turnips og
  9. i)tidligere avl af raps og rybs 16 år
  10. ii)tidligere avl af andre, beslægtede arter 8 år
  11. c)Imellem frøavl af forskellige arter af korsblomstrede foder- og olieplanter samt mellem havekål, radise og ræddike 8 år
  12. d)Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art kålroe, turnips, fodermarvkål, radise og ræddike 8 år
  13. e)Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art af raps, rybs og sennep 6 år
  14. f)Imellem frøavl af sorter af raps eller rybs med et forskelligt indhold af erucasyre og /eller glucosinolater 8 år
  15. g)Imellem frøavl af forskellige sorter af blå stregbælg, alm. hør, kommen, alm. honningurt og hamp 3 år 3. Bederoe Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.
  16. a)I forhold til tidligere frøavl af bederoe 8 år
  17. b)I forhold til tidligere avl af bederoe til foder eller fabriksbrug 4 år II. Mindsteafstande 1. Græsmarksplanter
  18. a)For fremmedbefrugtede arter skal der være følgende mindsteafstande mellem frømarker og andre pollenkilder: Arealer til avl af Præ-basis/basisfrø Certificeret frø 1) Mark på over 2 ha 200 m 50 m Mark på under 2 ha 200 m 100 m Ved andre pollenkilder forstås:
  19. i)Andre frømarker med anden sort – for rajgræsarterne og rød svingel dog kun for sorter med samme ploidi.
  20. ii)Andre frømarker med beslægtede arter, som kan indkrydses, f.eks. arter af rajgræs med samme ploidi. iii) Marker og udyrkede områder med ukendte sorter af arten, der kommer til blomstring. 1) Ved OECD-certificering skal partiets mærkeseddel påføres bemærkning om, at frøet ikke må benyttes til videre opformering, med mindre afstandene har været mindst 100 m, henholdsvis 200 m
  21. b)De anførte mindsteafstande kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, hvis der findes en tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbestøvning.
  22. c)For sorter af rajgræsarterne og rød svingel med forskellig ploidi samt for selvbestøvende og apogame arter skal der være en afstand på mindst 1 m mellem forskellige arter og sorter. 2. Bælgplanter, olie- og spindplanter
  23. a)For at undgå, at foder- og olieplanter af Brassica-slægten krydses med andre Brassica-arter, skal afstanden til frømarker med andre Brassica-arter være mindst 200 m ved avl af præ-basisfrø og basisfrø og 100 m ved avl af certificeret frø. Ved avl af hybridraps eller hybridrybs er kravet dog henholdsvis 500 m og 300 m.
  24. b)For at undgå krydsbestøvning mellem forskellige sorter af samme art skal der overholdes mindst følgende afstande: Art Arealer til avl af Præ-basis/basisfrø Certificeret frø Raps (andre end hybrider) 200 m 100 m Rybs (andre end hybrider) 500 m 200 m Hybridsorter af raps og rybs 500 m 300 m Sort sennep 500 m 200 m Mellem sorter af andre Brassica- arter 800 m 500 m Gul sennep 500 m 200 m Olieræddike 500 m 200 m Opiumvalmue 400 m 200 m Kommen 400 m 200 m Hestebønne 400 m 200 m Alm. honningurt 400 m 200 m Blå stregbælg 200 m 100 m Hvid lupin 200 m 100 m Smalbladet lupin 200 m 100 m Gul lupin 200 m 100 m Hamp, enbo 5.000 m 1.000 m Hamp, andre end enbo 400 m 200 m
  25. c)De anførte afstande kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, hvis der findes tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbefrugtning.
  26. d)For selvbefrugtede arter, f.eks. markært og alm. hør, skal der mellem forskellige sorter være en afstand på mindst 1 m.
  27. e)For hvid lupin, smalbladet lupin og gul lupin er afstanden 50 m for arealer til avl af certificeret frø, hvis der er tale om avl af 2. Generation, og marken er større end 2,0 ha. 3. Bederoe For at undgå krydsning af forskellige sorter af samme art eller krydsning med andre varianter skal der overholdes mindst følgende afstande: Arealer til avl af Mindste afstand Basisfrø Certificeret frø 1) til frømarker af sukkerroe af anden sort 1.000 m 800 m 2) til frømarker af andre bederoeformer 1.000 m 1.000 m 3) til frømarker af rødbede eller blomstrende afgrøder heraf 1.200 m 1.200 m De anførte afstande gælder også i forhold til stokløbere i 1. års marker, der blomstrer på samme tidspunkt som frøavlsarealet, samt til blomstrende planter af strandbede. III. Forekomst af anden art, eller planter af den pågældende art, der umiskendeligt ikke er sortsægte. 1. Græsmarksplanter Arealer til avl af Basisfrø Certificeret frø Største tilladte forekomst af planter af den pågældende art, der umiskendeligt ikke er sortsægte i:
  28. a)andre arter end engrapgræs Højst 1 plante pr. 30 m 2 Højst 1 plante pr. 10 m 2
  29. b)engrapgræs, - monoklone sorter Højst 1 plante pr. 20 m 2 Højst 6 planter pr. 10 m 2 - flerklonede sorter Højst 1 plante pr. 20 m 2 Højst 4 planter pr. 10 m 2 Størst tilladte forekomst af anden art af rajgræs og rajsvingel i rajgræs og rajsvingel Højst 1 plante pr. 50 m 2 Højst 1 plante pr. 10 m 2 2. Andre arter end græsmarksplanter, dog ikke hybridraps Højeste antal pr. 10 m 2 Avl af præ-basis/basisfrø Avl af certificeret frø C1 C2 Største tilladte forekomst af planter, af den pågældende art, der umiskende- ligt ikke er sortsægte i: - markært, hestebønne, kålroe og fodermarvkål 1 3 5 - olie- og spindhør 5 20 25 - vår- og vinterraps (olie), (andre end hybrid), sareptasennep, alm. honningurt, sort sennep, kommen, hamp, blå stregbælg og arter af lupin 1 pr. 30 m 2 1 1 1) - foderraps, rybs og gul sennep 1 3 - opiumvalmue 2 5 1) Kun for hamp og lupin 3. Hybridraps
  30. a)Største tilladte forekomst af planter af den pågældende art, der umiskendeligt ikke er sortsægte ved:
  31. i)Avl af basisfrø Indavlet linie 0,1% (1 plante pr. 30 m²) Hybrid: Hanlig komponent 0,1% (1 plante pr. 30 m²) Hunlig komponent (pollensteril) 0,2% (2 planter pr. 30 m²)
  32. ii)Avl af certificeret frø Hanlig komponent 0,3% (2 planter pr. 10 m²) Hunlig komponent (pollensteril) 1,0% (3 planter pr. 10 m²)
  33. b)Pollensteriliteten skal mindst være 99% ved avl af basisfrø og mindst 98% ved avl af certificeret frø. Bedømmelsen af dette skal ske ved at undersøge blomster for fravær af fertile støvdragere.
  34. c)Ved avl af hybridraps skal den hunlige linie og indavlede linjer besigtiges tre gange, idet den første udføres inden blomstringsstadiet, den anden i begyndelsen af blomstringstadiet og tredje i slutningen af blomstringsstadiet. Bestøver linien skal kun besigtiges en gang. Virksomheden skal indsende en rapport til Plantedirektoratet efter hver besigtigelse. IV. Forekomst af flyvehavre Ved den afsluttende besigtigelse må der ikke forekomme flyvehavre på arealet. Bilag 3 Kvalitetsnormer I. Foderplanter A. Certificeret frø 1) Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent. Sortsrenheden for følgende arter skal mindst være (pct.):
  35. a)Engrapgræs, énklonede sorter: 98
  36. b)Markært og hestebønne: certificeret frø 1. generation: 99 certificeret frø 2. generation: 98
  37. c)Kålroe og fodermarvkål : 99 Mindstekravene til sortsrenhed kontrolleres hovedsagelig ved markbesigtigelse. 2) Sygdomme og skadegørere, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning. For frø af lucerne gælder, at
  38. a)
  39. i)der ikke på dyrkningsstedet må være iagttaget symptomer på Ditylenchus dipsaci (Kühn) Filipjev (stængelnematod) siden den sidste, afsluttede vækstperiode, og sygdommen må ikke være påvist ved laboratorieundersøgelser, eller
  40. ii)desinfektion skal have fundet sted, inden frøet sælges
  41. b)
  42. i)frøet skal have oprindelse i områder, der vides at være fri for C lavibacter michiganensis ssp. insidiosus Davis et al.
  43. c)
  44. i)Clavibacter michiganensis ssp. insidiosus Davis et al. ikke må vides at være forekommet på bedriften eller i dens umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den forudgående tiårsperiode, og at 1) afgrøden skal tilhøre en sort, der anerkendes som meget resistent mod skadegøreren, eller 2) afgrøden ved høst endnu ikke var inde i sin fjerde, afsluttende vækstperiode siden udsåning, og at der højst havde været én frøhøst af afgrøden, eller 3) indholdet af affald som bestemt efter gældende analyseregler ikke må overstige 0,1 vægtprocent,
  45. ii)der ikke må være iagttaget symptomer på skadegøreren på dyrkningsstedet eller hos nogen afgrøde af lucerne, der støder op til det, i løbet af henholdsvis den sidste, afsluttede vækstperiode eller de to sidste vækstperioder, og iii) afgrøden skal være dyrket på jord, hvor der ikke har været nogen afgrøde af lucerne i de sidste tre år inden dens udsåning. 3) For frø af Helianthus annuus L. (solsikke) gælder, at
  46. a)Frøet skal have oprindelse i områder, der vides at være fri for skadegøreren Plasmopara halstedii (Farlow) Berl. et de Toni, eller
  47. b)Frøet skal have gennemgået en egnet behandling mod skadegøreren, medmindre frøet er dyrket på sorter, der er resistente mod alle racer af skadegøreren i dyrkningsområdet. 4) Frøet skal overholde normerne i tabel 1 og 2 for spireevne, renhed, indhold af frø og andre plantearter og indhold af hårde frø samt mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø og andre plantearter. Tabel 1. Certificeret frø af græsser Arter Mindste spire- evne (antals-procent) Mindste renhed Største indhold af frø af andre plantearter (vægtprocent) Antal skræppe, ud over rødknæ og strand-skræppe Mindste vægtmængde til antalsbestem-melse af frø af andre plante- arter, gram I alt En enkelt art Alm. kvik 1 2 3 4 5 6 7 8 Stortoppet hvene 80 90 2,0 1,0 0,3 2 5 Andre hvene-arter 75 90 2,0 1,0 0,3 2 5 Engrævehale 70 75 2,5 1,0 0,3 5 30 Alm draphavre 75 90 3,0 1,0 0,5 5 80 Amerikansk hejre 75 97 1,5 1,0 0,5 10 200 Alaskahejre 75 97 1,5 1,0 0,5 10 200 Bermudagræs 70 90 2,0 1,0 0,5 2 5 Alm. hundegræs 80 90 1,5 1,0 0,3 5 30 Strandsvingel 80 95 1,5 1,0 0,5 5 50 Fåresvingel 75 85 2,0 1,0 0,5 5 30 Stivbladet svingel 75 85 2,0 1,0 0,5 5 30 Engsvingel 80 95 1,5 1,0 0,5 5 50 Rød svingel 75 90 1,5 1,0 0,5 5 30 Rajsvingel 75 96 1,5 1,0 0,5 5 60 Italiensk rajgræs 75 96 1.5 1,0 0.5 5 60 Alm. rajgræs 80 96 1.5 1,0 0.5 5 60 Hybridrajgræs 75 96 1.5 1,0 0.5 5 60 Knoldrottehale 80 96 1.5 1,0 0.3 5 10 Timoté 80 96 1.5 1,0 0.3 5 10 Enårig rapgræs 75 85 2.0 1,0 0.3 5 10 Rapgræs, øvrige arter 75 85 2.0 1,0 0.3 2 5 Alm. guldhavre 70 75 3.0 1,0 0.3 2 5 Bemærkninger til tabel 1 1) Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen. 2) For en rapgræs anses en procentdel på 0.8 vægtprocent af frø af andre rapgræsarter ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen af største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 4 og 5. 3) Den i kolonne 5 for alm. draphavre, engrævehale, alm. guldhavre anførte procent for en enkelt art indbefatter ikke frø af rapgræs. 4) Vægtprocenten af frø af agerrævehale må ikke overstige 0.3. 5) Der må ikke findes flyvehavre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. For engrævehale, amerikansk hejre, alaskahejre anses et samlet indhold på højst 2 frø af flyvehavre ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme vægt er helt fri for frø af flyvehavre. 6) Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri. Undersøgelse for silke i andre arter end timoté skal kun foretages, hvis der er tvivl om, at betingelserne er overholdt. 7) Andre arter end knoldrottehale og timoté skal kun undersøges for skræppe, hvis der er tvivl om, at normen i tabel 1 kolonne 7 er opfyldt. Tabel 2. Certificeret frø af bælgplanter og andre arter. Arter Mindste spire- evne (antals-procent) Største indhold af hårde frø (antalsprocent), der må medregnes i spireevne Mindste renhed (vægtprocent) Største indhold af frø af andre plantearter (vægtprocent) Antal skræppe, ud over rødknæ og strand-skræppe Mindste vægtmængde til antalsbestem melse af frø af andre plante- arter, gram I alt En enkelt art 1 2 3 4 5 6 7 8 1) Bælgplanter: Blå stregbælg 60 40 97 2,0 1,5 10 200 Rød hanekløver 75 30 95 2,5 1,0 5 120 1) Alm. kællingetand 75 40 95 1,8 1,0 10 30 Smalbladet lupin 75 20 98 0,5 0,3 5 1.000 Lupin, andre arter 80 20 98 0,5 0,3 5 1.000 Humlesneglebælg 80 20 97 1,5 1,0 10 50 Lucerne 80 40 97 1,5 1,0 10 50 Sandlucerne 80 40 97 1,5 1,0 10 50 Foderesparsette 75 20 95 2,5 1,0 5 400 2) Markært 80 - 98 0,5 0,3 5 1.000 Aleksandrinerkløver 80 20 97 1,5 1,0 10 60 Alsikekløver 80 20 97 1,5 1,0 10 20 Blodkløver 75 20 97 1,5 1,0 10 80 Rødkløver 80 20 97 1,5 1,0 10 50 Hvidkløver 80 40 97 1,5 1,0 10 20 Omvendt kløver 80 20 97 1,5 1,0 10 20 Alm. bukkehorn 80 - 95 1,0 0,5 5 450 Hestebønne 80 5 98 0,5 0,3 5 1.000 Vikke-arter 85 20 98 1,0 0,5 5 1.000 2) Andre arter: Kålroe 80 - 98 1,0 0,5 5 100 Fodermarvkål 75 - 98 1,0 0,5 10 100 Alm. honningurt 80 - 96 1,0 0,5 - 40 Olieræddike 80 - 97 1,0 0,5 5 300 1) Frugt 600 gram 2) Frugt 300 gram Bemærkninger til tabel 2 8) Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen 9) Hårde frø medregnes i spireevnen indtil det i kolonne 3 for arten angivne maksimale indhold. 10) For alm. kællingetand anses en forekomst på 1 vægtprocent af rødkløver ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6. 11) Op til 0,5 vægtprocent af andre arter af lupin i lupin, af ært i markært, af storfrøede vikkearter i storfrøede arter og småfrøede vikkearter i småfrøede arter anses ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6. 12) Vægtprocenten af frø af stenkløver i bælgplanter må ikke overstige 0,3. 13) Vægtprocenten af frø af kiddike og agersennep må ikke overstige 0,3 i Brassica- og ræddike-arter. 14) Der må ikke findes flyvehavre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Undersøgelse for flyvehavre i partier af lupin og vikke, dog ikke hestebønne, behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at betingelserne er overholdt. 15) Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve af blå stregbælg, hanekløver og Brassica-arter ikke for en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri for silke. For alm. kællingetand, lucerne og kløver anses forekomsten af 1 frø af silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde ikke som en urenhed, hvis en ny prøve på 2 x mængden i kolonne 8 findes fri. Undersøgelse for silke i partier af lupin, markært, alm. bukkehorn, hestebønne, Brassica-arter og ræddike behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 8 er overholdt. 16) Undersøgelse for skræppearter, ud over rødknæ og strandskræppe, skal udføres i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. For lupin, foderesparsette, blå stregbælg, vikkearter og markært behøver undersøgelsen ikke at blive gennemført, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 7 er opfyldt. Yderligere normer for lupin: 17) Procenten (i antal) af frø af anden farve må ikke overstige 2 i bitterlupin og 1 i de øvrige lupiner. 18) Procenten (i antal) af frø af bitterlupin i frø af andre lupinsorter må ikke overstige 2,5. B. Præ-basisfrø og basisfrø 1) De normer og bemærkninger, der er anført under A. Certificeret frø, gælder tilsvarende for præ-basisfrø og basisfrø. 2) Bemærkning nr. 2, 3, 4, 6, 10, 11 og 15 anførte bestemmelser gælder dog ikke for basisfrø. 3) Der gælder følgende strengere betingelser:
  48. a)For følgende arter skal sortsrenheden mindst være 99,7 pct.: Engrapgræs, (énklonede sorter), markært, kålroe, fodermarvkål og hestebønne.
  49. b)Undersøgelsen for frø af andre plantearter gennemføres i en vægtmængde, der svarer til den i tabel 1 og 2, kolonne 8, anførte.
  50. c)Vægtprocenten af frø af andre plantearter må ikke overstige 0,3. For amerikansk hejre og alaskahejre dog 0,4. Ydermere må højst 20 frø være af en enkelt art i vægtmængden anført i tabel 1 og 2, kolonne 8, jf. dog litra d og e.
  51. d)I rapgræs må der endvidere ved en undersøgelse af 500 frø af en rapgræsart højst forekomme 1 frø af andre rapgræsarter.
  52. e)I engrævehale, alm. draphavre, bermudagræs, alm. hundegræs, svingel- og rajgræsarter anses 80 frø af rapgræs ikke som en urenhed.
  53. f)I guldhavre anses 20 frø af rapgræs ikke som en urenhed.
  54. g)Det højeste tilladte antal frø af skræppe, alm. kvik og agerrævehale er: Arter Skræppearter, ud over rødknæ og strandskræppe Alm. kvik Agerrævehale 1 2 3 4 1) Græsser : Hvene arter 1 1 1 Engrævehale 2 5 5 Alm. draphavre 2 5 5 Amerikansk hejre 5 5 5 Alaskahejre 5 5 5 Bermudagræs 1 1 1 Alm. hundegræs 2 5 5 Svingel arter 2 5 5 Rajsvingel 2 5 5 Rajgræs arter 2 5 5 Knoldrottehale 2 5 5 Timoté 2 1 1 Rapgræs arter 1 1 1 Alm. guldhavre 1 1 1 2) Bælgplanter : Blå stregbælg 2 Rød hanekløver 2 Alm. kællingetand 3 Lupin arter 2 Humlesneglebælg 5 Lucerne arter 3 Foderesparsette 2 Markært 2 Aleksandriner-, Alsike, Blod- og Omvendt kløver 3 Hvidkløver og Rødkløver 5 Alm. bukkehorn 2 Hestebønne 2 Vikkearter 2 3) Andre arter : Kålroe 2 Fodermarvkål 3 Alm honningurt - Olieræddike 2
  55. h)Bælgplantearterne skal være fri for frø af stenkløver. Dog anses 1 frø i den foreskrevne prøve af rød hanekløver, alm. kællingetand, humlesneglebælg, lucerne og kløverarter jf. tabel 2, ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af 2 x den foreskrevne mængde er fri for stenkløver. Undersøgelsen kan udelades i lupin, foderesparsette, markært, alm. bukkehorn, hestebønne og vikkearter
  56. i)Lupin: Antalsprocenten af bitterlupin i andre lupinsorter må ikke overstige 1.
  57. j)Dansk norm: Der må ikke findes frø af gold hejre i den i tabel 1 og 2, kolonne 8 anførte vægtmængde. C. Handelsfrø 1) De betingelser, der er anført for certificeret frø, gælder tilsvarende for handelsfrø, bortset fra betingelserne vedr. sortsægthed og indhold af anden sort. 2) Der gælder dog følgende lempeligere betingelser:
  58. a)Det største vægtprocentiske indhold af frø af andre plantearter, såvel i alt som af en enkelt art, jf. tabel 1, kolonne 4 og 5 og tabel 2, kolonne 5 og 6, hæves med 1 procent.
  59. b)For enårig rapgræs anses en vægtprocent på 10 af frø af andre rapgræsarter ikke som urenhed.
  60. c)For en vikkeart anses en vægtprocent på 6 af frø af ungarsk vikke, fodervikke, sandvikke og beslægtede kulturarter ikke som en urenhed.
  61. d)I ungarsk vikke er mindste renhedsprocent 97.
  62. e)For hanekløver anses 1 vægtprocent af frø af stenkløver ikke som en urenhed. II. Bederoe 1) Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent. 2) Sygdomme, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning. 3) Frøet skal overholde følgende normer for renhed, indhold af andre plantearter, spireevne og vandindhold: Frø Mindste renhed (vægtprocent) 1) 2) Mindre spireevne (antalsprocent) Højeste vandindhold (vægtprocent) 1 2 3 4 Sukkerroe : Genetisk monogermt frø 97 80 15 Teknisk monogermt frø (præcisionsfrø) 97 75 15 Flerkimet frø af sorter, i hvilken procenten af diploider overstiger 85 97 73 15 Andet frø 97 68 15 Foderbede : Genetisk monogermt frø, teknisk monogermt frø (præcisionsfrø) samt flerkimet frø af sorter, i hvilke procenten af diploider overstiger 85 97 73 15 Andet frø 97 68 15 1) Vægtprocenten af frø af andre plantearter må ikke overstige 0,3. Heri ikke medregnet eventuelle granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer. 2) Dansk norm for præ-basisfrø og basisfrø: Der må i vægtprocenten af frø af andre plantearter ikke findes frø af gold hejre. Yderligere normer: 1) Monogermt frø: Mindst 90 pct. af de spirede frønøgler må kun udvikle én kimplante. Antal frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler. 2) Præcisionsfrø:
  63. a)Sukkerroe. Mindst 70 pct. af de spirede frønøgler må kun udvikle én kimplante. Antallet af frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler.
  64. b)Foderbede. For de sorter, hvis procent af diploider overstiger 85, må mindst 58 pct. af de spirede frønøgler kun udvikle én kimplante. For alt andet frø må mindst 63 pct. af de spirede frønøgler kun udvikle én kimplante. Antallet af frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler. 3) Monogermt frø og præcisionsfrø
  65. a)For basisfrø må vægtprocenten af affald ikke overstige 1,0. For certificeret frø må den ikke overstige 0,5.
  66. b)For pilleret frø skal analysen udføres på en officielt udtaget prøve af frøet forberedt for pillering, dvs. af det forarbejdede frø, der har gennemgået en delvis afskalning (gnidning eller slibning), men endnu ikke pilleret. 4) For frø af bederoe, hvis plantepas ønskes udstedt, skal:
  67. a)Partiet skal stamme fra en afgrøde, der er dyrket i et område, hvor beet necrotic yellow vein virus (rizomania) vides ikke at forekomme, eller
  68. b)Vægtprocenten af affald i partiet må ikke overstige 0,5. Er betingelserne i litra b ikke opfyldt, skal frøet leveres direkte til bearbejdning i en virksomhed med officielt godkendt, kontrolleret bortskaffelse af affald og bearbejdes, så vægtprocenten af affald ikke overstiger 0,5, og affaldet skal bortskaffes, så en spredning af rizomania forhindres. III. Olie- og spindplanter A. Præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø 1) Sortsrenhed. Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent. Sortsrenheden for følgende arter skal mindst være: Art og kategori Mindste sortsrenhed (pct) 1 2 Sorter af raps og rybs, dog ikke hybrider og sorter udelukkende til foderbrug: - basisfrø 99,9 - certificeret frø 99,7 Sorter af raps og rybs, udelukkende til foderbrug, dog ikke hybrider, samt gul sennep: - basisfrø 99,7 - certificeret frø 99,0 Hybrider, hvori anvendes hansterilitet: - basisfrø, hunlig komponent 99,0 - basisfrø, hanlig komponent 99,9 - certificeret frø 90,0 Alm. hør (spindhør, oliehør): - basisfrø 99,7 - certificeret frø, 1. generation 98,0 - certificeret frø, 2. generation 97,5 Opiumvalmue: - basisfrø 99,0 - certificeret frø 98,0 Mindstekravene til sortsrenhed kontrolleres hovedsaglig ved markbesigtigelse. 2) Sygdomme og skadedyr, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i mindst mulige udstrækning. 3) Frøet skal i øvrigt opfylde følgende normer for spireevne, renhed, og indhold af frø af andre plantearter samt mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter: Art og kategori Mindste spireevne (antals-procent) Mindste renhed (vægtprocent) Højeste antal frø af andre plantearter Mindste vægtmængde til antals-bestem-melse af frø af andre plante-arter, gram Andre plantearter i alt Skræppe, ud over rødknæ Præ-basisfrø og basisfrø Certifice-ret frø 1 2 3 4 5 6 7 Sareptasennep 85 98 - 2 5 40 Raps 85 98 - 2 5 100 Sort sennep 85 98 - 2 5 40 Ryps 85 98 - 2 5 70 Kommen 70 97 25 - - 80 Hamp 75 98 30 - - 600 Spindhør 92 99 15 - - 150 Oliehør 85 99 15 - - 150 Opiumvalmue 80 98 25 - - 10 Gul sennep 85 98 - 2 5 200 Bemærkninger til normerne for olie- og spindplanter 1) Det vægtprocentiske indhold af frø af andre plantearter i raps, rybs, sareptasennep, sort sennep og gul sennep må ikke overstige 0,3. 2) De normer, der er anført i kolonnerne 4, 5 og 6, gælder for undersøgelse i en vægtmængde, der svarer til den i kolonne 7 anførte, jf. nr. 3 – 10. 3) Det maksimale indhold af frø fastsat i kolonne 4 omfatter også frø af de arter, der er omfattet af nr. 4 - 10. 4) For kommen, hamp og opiumvalmue skal bestemmelsen af antal af andre plantearter ikke udføres, medmindre der er tvivl om, hvorvidt normen i kolonne 4 er opfyldt. 5) Der må ikke findes frø af flyvehavre i den i kolonne 7 anførte vægtmængde . 6) Der må ikke findes silke i den i kolonne 7 anførte vægtmængde. Undersøgelse behøver dog ikke foretages, medmindre der er tvivl om, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve for raps, kommen, alm. hør og opiumvalmue ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri. 7) For raps, kommen, alm. hør, opiumvalmue og gul sennep må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes 10 frø af kiddike. 8) For kommen og alm. hør må der i den kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes henholdsvis 3 og 4 frø af agerrævehale. 9) For alm. hør må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes 2 frø af hørrajgræs. 10) Frø af hamp skal være fri for frø af gyvelkvæler. Dog anses 1 frø i en prøve på 100 g ikke som en urenhed, hvis en ny prøve på 200 g findes fri. 11) Dansk norm for præ-basisfrø og basisfrø: Der må ikke findes frø af gold hejre i den i kolonne 7 anførte vægtmængde. Forekomst af sygdomme og skadedyr, der nedsætter frøets nytteværdi: 1) For alm. hør og hamp må procentdelen af antal frø, der er inficeret med gråskimmel (Botrytis spp.), ikke overstige 5. 2) For alm. hør må procentdelen af antal frø, der er inficeret med andre sygdomme end gråskimmel, særlig med Ascochyta linicola (rodbrand), Colletotrichum lini (visnesyge), Fusarium spec (slimskimmel) og Alternaria spp. ikke overstige 5 i alt. I spindhør må antalsprocenten af frø, der er inficeret med rodbrand, ikke overstige 1. 3) For rybs og gul sennep må antallet af hvileknolde eller brudstykker af storknoldet knoldbægersvamp ikke overstige 5, og for raps og Helianthus annuus L. (solsikke) ikke 10 i den i kolonne 7 anførte vægtmængde. Undersøgelsen skal ikke gennemføres, medmindre der er tvivl om, at betingelsen er overholdt. B. Handelsfrø De betingelser, der er anført for præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø, gælder tilsvarende for handelsfrø, bortset fra betingelsen om sortsægthed og indhold af anden sort, jf. A, nr. 1

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.