BEK H#LOKDOK04 B B20080129105 AT003553 122022 Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved erhvervsakademier for videregående uddannelser 2008 2008-12-12 2008-12-19 2026-06-23 Historic 1291 Lovtidende A 2008-12-19 2022-12-28 A20120010129 2012-01-19 Bekendtgørelse af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. A20190078629 2019-08-08 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser Akademiuddannelse Revision Nej P.M.V.\nLars Mortensen\nStyrelseschef Henning Kraiberg Knudsen Undervisningsministeriet Undervisningsmin.,\nInstitutionsstyrelsen j.nr. 061.397.031 Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet Institutionsstyrelsen Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved erhvervsakademier for videregående uddannelser I medfør af § 34, stk. 2 og 6, i lov nr. 346 af 14. maj 2008 om erhvervsakademier for videregående uddannelser, og efter aftale med rigsrevisor i henhold til bestemmelsen i § 9 om etablering af interne revisioner i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997, fastsættes: § 1. Erhvervsakademiets regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. § 2. Erhvervsakademiets bestyrelse udpeger en institutionsrevisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor. Stk. 2. Revisor varetager revisionen i henhold til § 34, stk. 2-3, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Stk. 3. Revisionen omfatter: 1) erhvervsakademiets årsrapport og kontrol med erhvervsakademiets tilskudsgrundlag, 2) revisors attestation af indberetninger, hvor Undervisningsministeriet har krævet særskilt revisorerklæring. § 3. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og nærmere præciseret i stk. 2 og § 4-8, samt i bilag 1. Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet for erhvervsakademiets samlede virksomhed er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med givne tilskud, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af erhvervsakademiets samlede virksomhed, der er omfattet af årsrapporten. § 4. Revisionens omfang afhænger af erhvervsakademiets administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. § 5. Der foretages revision i årets løb samt i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten. Som led i revisionen undersøger revisor de eksisterende forretningsgange, herunder forretningsgangene vedrørende registrering af tilskudsudløsende faktorer, med henblik på at påse, om den interne kontrol er betryggede. Ud over systemrevision udfører revisor i nødvendigt omfang substansrevision. Revisionen, herunder kontrollen af tilskudsgrundlaget, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse, udføres som udgangspunkt ved stikprøvevise undersøgelser. Uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn indgår i revisionen og foretages mindst 1 gang om året. Stk. 2. Ved revisionen af årsrapporten påses det, at regnskabet er opstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om regnskab for erhvervsakademier for videregående uddannelser. Desuden påses det, at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejl og mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med forudsætningerne for de givne tilskud, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler, sædvanlig praksis og institutionens vedtægter. Stk. 3. Ved forvaltningsrevisionen undersøges det, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved erhvervsakademiets forvaltning. Revisionen udføres med udgangspunkt i erhvervsakademiets oplysninger i årsrapporten samt ud fra begreberne om økonomistyring, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. § 6. Erhvervsakademiets ledelse skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af erhvervsakademiets årsrapport. Erhvervsakademiets ledelse skal give revisor adgang til at gennemgå erhvervsakademiets regnskabsmateriale og bestyrelsens forhandlingsprotokol til brug for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Erhvervsakademiets ledelse skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor finder nødvendig for udførelsen af sit hverv. § 7. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelse af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med forvaltningen af erhvervsakademiets midler, påhviler det revisor straks skriftligt at give erhvervsakademiets bestyrelse meddelelse derom, samt påse, at bestyrelsen inden 3 uger giver meddelelse til Rigsrevisionen og Undervisningsministeriet herom. Hvis bestyrelsen ikke har orienteret Rigsrevisionen og Undervisningsministeriet inden ovennævnte tidsfrist, er det revisors pligt straks at orientere Rigsrevisionen og Undervisningsministeriet. Revisors skriftlige bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Bliver revisor under sin revision eller på anden måde opmærksom på, at der er risiko for, at erhvervsakademiets virksomhed må indstilles, påhviler det revisor straks skriftligt at give erhvervsakademiets bestyrelse meddelelse derom samt påse, at bestyrelsen inden 5 hverdage orienterer Rigsrevisionen og Undervisningsministeriet om risikoen for, at erhvervsakademiets virksomhed må indstilles. Hvis bestyrelsen ikke har orienteret Rigsrevisionen og Undervisningsministeriet inden ovennævnte tidsfrist, er det revisors pligt straks at orientere Rigsrevisionen og Undervisningsministeriet. Revisors skriftlige bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. § 8. Den reviderede årsrapport forsynes med en revisionspåtegning efter det for revisorer gældende erklæringsparadigme for den uafhængige revisors påtegning, som findes på Rigsrevisionens hjemmeside (www.rigsrevisionen.dk/paategning.html). Stk. 2. Revisor skal føre en revisionsprotokol. Revisor skal i forbindelse med revisionen af årsrapporten udfylde en af Undervisningsministeriet udarbejdet revisorcheckliste, som findes på Undervisningsministeriets hjemmeside. Denne skal indarbejdes irevisionsprotokollatet til årsrapporten og indgå i den fortløbende paginering. Revisionsprotokollatet skal underskrives af alle medlemmer af bestyrelsen. Stk. 3. I revisionsprotokollatet skal der indføres oplysning om: 1) hvilke revisionsarbejder der er udført og resultatet heraf, 2) revisors undersøgelse af samt vurdering og konklusioner vedrørende erhvervsakademiets interne kontroller og registreringssystemer, 3) udbud af kurser og andre aktiviteter som f.eks. indtægtsdækket virksomhed efter revisors vurdering er sket i overensstemmelse med lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. 4) den udførte forvaltningsrevision. Specielt oplyses om revisors undersøgelser af samt vurdering og konklusioner vedrørende økonomistyring, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet samt om dispositioner uden for erhvervsakademiets formål, samt 5) foretagne uanmeldte kasse- og beholdningseftersyn, særlige kontrolarbejder, afgivelse af særlige beretninger, forslagsbreve til ledelsen, rådgivning eller assistance. Stk. 4. Irevisionsprotokollatet til årsrapporten skal det oplyses: 1) hvorvidt revisor opfylder lovgivningens habilitetsbestemmelser, 2) hvorvidt revisor under revisionen har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om, 3) hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med hensyn til, om de modtagne statstilskud er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, samt 4) hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med hensyn til, om refusion og tilskudsgrundlag er opgjort i overensstemmelse med gældende regler. § 9. Det påhviler revisor at medvirke til en koordinering af Rigsrevisionens og revisors samlede revisionsindsats. Samarbejdet mellem Rigsrevisionen og revisor tilrettelægges ved møder efter behov. Rigsrevisionen har adgang til revisors revisionsplaner og arbejdspapirer. Kopi af revisors bemærkninger, notater m.v. med de dertil hørende besvarelser og afgørelser samt rapporter om eftersyn indsendes til Rigsrevisionen efter anmodning. § 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009 og har virkning for revision af erhvervsakademiernes årsrapporter fra og med regnskabsåret 2009 og for kontrol af erhvervsakademiets oplysninger,der indsendes efter ikrafttrædelsen til brug for fastsættelse af tilskud. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 849 af 21. august 2008 om regnskab og revision for regnskabsåret 2008 for erhvervsakademier for videregående uddannelser ophæves, men finder dog anvendelse for revisionen af den aflagte årsrapport for 2008. Bilag 1 Revisors opgaver 1. Indledning Som grundlag for revisionens gennemførelse udarbejder revisor en revisionsplan, hvori der redegøres for revisionens indhold og omfang såvel i årets løb som i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten. 1.2. Revisor skal efterprøve erhvervsakademiets forretningsgange, dispositioner, registreringer og regnskabsaflæggelse, herunder kontrollere, at erhvervsakademiet følger retningslinjerne i: 1) lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer m.v. samt erhvervsakademiets vedtægter, 2) erhvervsakademiets regnskabsinstruks, 3) Undervisningsministeriets instruks for tilskud m.v. til erhvervsakademier for videregående uddannelser (EA-instruksen), 4) generelle brugervejledninger for de etablerede løn- og regnskabssystemer, og de af Undervisningsministeriet udsendte tilskudsmeddelelser og lånetilsagn med de heri indeholdte vilkår for tilskuddene/lånene. 2. Løn- og ansættelsesvilkår På lønområdet skal revisionen omfatte kontrol af, at erhvervsakademiets dispositioner sker i overensstemmelse med de overenskomster, aftaler m.m., der gælder for erhvervsakademiets personale, jf. de bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, der er fastsat af eller aftalt med Finansministeriet. 2.2. Revisor skal ved gennemgangen af erhvervsakademiets forretningsgange på lønområdet samt ved revision af enkeltsager bl.a. påse at: 1) ansættelse, herunder indplacering, afsked, andre statusændringer, ydelse af tillæg samt registrering af fravær er foretaget af dertil bemyndigede personer, 2) erhvervsakademiets indbetaling af de ansattes pensionsbidrag er korrekt, 3) erhvervsakademiets opgørelse af lærernes aldersbetingede tidstillæg er korrekt, jf. arbejdstidsaftalen, 4) erhvervsakademiets opgørelse af de ansattes anciennitets- og stedtillægsindplacering er korrekt, 5) der på personalesagerne er dokumentation for
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.