BEK H#LOKDOK04 B B20080015105 AT003313 115537 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling 2008 2008-03-04 2008-03-05 2021-01-08 Historic 151 Lovtidende A 2008-04-03 2010-06-07 A20100051029 2010-05-19 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser B20080056905 2008-06-19 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling B20090043805 2009-06-03 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling indgangsbekendtgørelse erhvervsuddannelse Metalindustri Ja P.M.V.\nSøren Hansen\nAfdelingschef Ilkay Yüksel Aztout Undervisningsministeriet Undervisningsmin., j.nr. 041.427.021 Børne- og Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling I medfør af § 4, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af
- oktober 2007, fastsættes: §
- Den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling omfatter uddannelser med funktions- og kompetencefællesskaber inden for følgende overordnede beskæftigelsesområder: 1) Reparation og vedligeholdelse af produktionsteknisk udstyr. 2) Industriel- og håndværksrelateret produktion. 3) Design og udvikling af produkter. §
- Følgende erhvervsuddannelser er henført til denne indgang: 1) Beklædningshåndværker, jf. bilag
- 2) Beslagsmedeuddannelsen, jf. bilag
- 3) Cnc-teknikuddannelsen, jf. bilag
- 4) Elektronikoperatør, jf. bilag
- 5) Finmekaniker, jf. bilag
- 6) Forsyningsoperatør, jf. bilag
- 7) Industrioperatør, jf. bilag
- 8) Industriteknikeruddannelsen, jf. bilag
- 9) Køletekniker, jf. bilag
- 10) Laboratorietandtekniker, jf. bilag
- 11) Maritime håndværksfag, jf. bilag
- 12) Metalsmed, jf. bilag
- 13) Modelsnedker, jf. bilag
- 14) Oliefyrstekniker, jf. bilag
- 15) Ortopædist, jf. bilag
- 16) Overfladebehandler, jf. bilag
- 17) Plastmager, jf. bilag
- 18) Porcelænsmaler, jf. bilag
- 19) Procesoperatør, jf. bilag
- 20) Skibstekniker, jf. bilag
- 21) Skibsmekaniker, jf. bilag
- 22) Skibsmontør, jf. bilag
- 23) Skomager, jf. bilag
- 24) Smedeuddannelsen, jf. bilag
- 25) Støberitekniker, jf. bilag
- 26) Teknisk designer, jf. bilag
- 27) Urmager, jf. bilag
- 28) Vindmølletekniker, jf. bilag
- 29) Værktøjsuddannelsen, jf. bilag 29 30) Ædelsmed, jf. bilag
- Stk.
- For de i stk.1, nr. 1 og 30, nævnte uddannelser er der adgangsbegrænsning til skoleundervisningen for elever uden uddannelsesaftale. Stk.
- Grundforløbet kan ikke erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed (ny mesterlære) i den i stk. 1, nr. 21, nævnte uddannelse. §
- Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 20 uger. §
- De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan: 1) udvælge og anvende almindeligt forekommende materialer til givne opgaver inden for indgangens jobområder på baggrund af opnået materialekendskab, 2) fremstille og anvende enkle skitser, tegninger, diagrammer og tilhørende beskrivelser, 3) foretage hensigtsmæssige valg af værktøjer og maskiner til udførelse af enkle arbejdsopgaver inden for indgangens jobområder, 4) udføre enkle faglige beregninger i forbindelse med gennemførelsen af faglige arbejdsopgaver, 5) udvise kendskab til de værdiskabende led og sammenhænge i organiseringen af håndværksmæssige og industrielle fremstillingsprocesser inden for indgangens jobområder, 6) forstå værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling, 7) anvende og vedligeholde gængse kontrolværktøjer og har forståelse for betydningen af, at givne kvalitetskriterier og -specifikationer overholdes, 8) anvende informationsteknologiske værktøjer til ukompliceret fagrelateret informationssøgning og kommunikation og 9) udføre arbejdsopgaverne sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler. Stk.
- For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for grundfaget Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Stk.
- Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen. §
- For uddannelserne og undervisningen gælder i øvrigt de regler, der er fastsat for erhvervsuddannelserne i almindelighed. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser §
- Bekendtgørelsen træder i kraft den
- juli
- Stk.
- Følgende regler ophæves: 1) bekendtgørelse nr. 855 af
- oktober 2002 om uddannelsen til teknisk designer, 2) bekendtgørelse nr. 1052 af
- november 2004 om uddannelse til vindmølletekniker, 3) bekendtgørelse nr. 1056 af
- november 2004 om uddannelse til elektronikoperatør, 4) bekendtgørelse nr. 1058 af
- november 2004 om uddannelse til forsyningsoperatør, 5) bekendtgørelse nr. 1059 af
- november 2004 om uddannelse i de maritime håndværksfag, 6) bekendtgørelse nr. 1080 af
- november 2004 om uddannelsen til oliefyrstekniker, 7) bekendtgørelse nr. 1099 af
- november 2004 om uddannelsen til metalsmed, 8) bekendtgørelse nr. 1104 af
- november 2004 om uddannelse til ædelsmed, 9) bekendtgørelse nr. 1140 af
- november 2004 om cnc-teknikuddannelsen, 10) bekendtgørelse nr. 1141 af
- november 2004 om uddannelse til skibsmekaniker, 11) bekendtgørelse nr. 1238 af
- december 2004 om uddannelsen til ortopædist, 12) bekendtgørelse nr. 1239 af
- december 2004 om uddannelse til skibsmontør, 13) bekendtgørelse nr. 1241 af
- december 2004 om uddannelsen til former, 14) bekendtgørelse nr. 1265 af
- december 2004 om uddannelsen til skibsbygger, 15) bekendtgørelse nr. 1315 af
- december 2004 om industriteknikeruddannelsen, 16) bekendtgørelse nr. 1318 af
- december 2004 om køleteknikeruddannelsen, 17) bekendtgørelse nr. 1533 af
- december 2004 om uddannelse til overfladebehandler, 18) bekendtgørelse nr. 394 af
- maj 2005 om uddannelsen til urmager, 19) bekendtgørelse nr. 670 af
- juni 2005 om uddannelsen til beklædningshåndværker, 20) bekendtgørelse nr. 695 af
- juli 2005 om uddannelsen til industrioperatør, 21) bekendtgørelse nr. 696 af
- juli 2005 om smedeuddannelsen, 22) bekendtgørelse nr. 697 af
- juli 2005 om uddannelsen til skomager, 23) bekendtgørelse nr. 698 af
- juli 2005 om uddannelse til procesoperatør, 24) bekendtgørelse nr. 699 af
- juli 2005 om uddannelsen til laboratorietandtekniker, 25) bekendtgørelse nr. 746 af
- juli 2005 om uddannelse til plastmager, 26) bekendtgørelse nr. 749 af
- juni 2006 om uddannelsen til porcelænsmaler, 27) bekendtgørelse nr. 794 af
- juli 2006 om uddannelse til modelsnedker, 28) bekendtgørelse nr. 204 af
- marts 2007 om uddannelsen til beslagsmed, 29) bekendtgørelse nr. 234 af
- marts 2007 om finmekanikeruddannelsen og 30) bekendtgørelse nr. 762 af
- juni 2007 om værktøjsuddannelsen. Stk.
- Følgende vejledninger ophæves: 1) vejledning nr. 11739 af
- december 2000 til bekendtgørelse nr. 1134 af
- december 2000 om smedeuddannelsen, 2) vejledning nr. 11740 af
- december 2000 til bekendtgørelse nr. 1138 af
- december 2000 om skibsmontøruddannelsen, 3) vejledning nr. 11745 af
- december 2000 til bekendtgørelse nr. 1127 af
- december 2000 om industriteknikeruddannelsen, 4) vejledning nr. 12408 af
- januar 2001 til bekendtgørelse nr. 161 af
- marts 2001 om metalsmedeuddannelsen, 5) vejledning nr. 12404 af
- januar 2001 til bekendtgørelse nr. 1132 af
- december 2000 om uddannelse til former, 6) vejledning nr. 12405 af
- januar 2001 til bekendtgørelse nr.1415 af
- december 2000 om uddannelsen til skibsmekaniker, 7) vejledning nr. 12406 af
- januar 2001 til bekendtgørelse nr. 1161 af
- december 2000 om skibsbyggeruddannelsen, 8) vejledning nr. 12407 af
- januar 2001 til bekendtgørelse nr. 1137 af
- december 2000 om ædelsmedeuddannelsen, 9) vejledning nr. 12395 af
- juni 2001 til bekendtgørelse nr. 525 af
- juni 2001 om ortopædistuddannelsen, 10) vejledning nr. 9508 af
- august 2005 til bekendtgørelse nr. 699 af
- juli 2005 om uddannelsen til laboratorietandtekniker, 11) vejledning nr. 9678 af
- oktober 2005 til bekendtgørelse nr. 697 af
- juli 2005 som ændret ved bekendtgørelse nr. 917 af
- september 2005 om uddannelsen til skomager, 12) vejledning nr. 9080 af
- februar 2006 til bekendtgørelse nr. 670 af
- juni 2005 om beklædningshåndværkeruddannelsen, 13) vejledning nr. 9192 af
- marts 2006 til bekendtgørelse nr. 746 af
- juli 2005 om uddannelsen til plastmager og 14) vejledning nr. 9288 af
- maj 2006 til bekendtgørelse nr. 698 af
- juli 2005 om uddannelsen til procesoperatør. Stk.
- Elever, der er begyndt på en uddannelses grundforløb eller hovedforløb, kan gennemføre henholdsvis grundforløbet eller hovedforløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk.
- Stk.
- Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler. Bilag 1 Beklædningshåndværker
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Uddannelsen til beklædningshåndværker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Ressourcebevidst planlægning og gennemførelse af processer fra design, konstruktion, produktion til færdigt afsat produkt inden for uddannelsens jobområder.
- Faglig kommunikation i interne og eksterne sammenhænge, herunder internationale sammenhænge.
- Udførelse af arbejdsinstruktioner selvstændigt og i teams til det krævede kvalitetsniveau samt samarbejde i teams om produktudvikling, produktionsmodning og produktion.
- Selvstændig modeludvikling, opsyning/forarbejdning samt produktions- og kvalitetsbeskrivelse af produkter og kollektioner. 5 Materialeforståelse, herunder relevant anvendelse og udvælgelse af materialer.
- Betjening af områdets værktøjer og maskiner.
- Jobområdets teknologiske muligheder, herunder IT-teknologi.
- Udførelse af alle forekommende arbejdsprocesser inden for uddannelsens jobområder under iagttagelse af gældende miljø, arbejdsmiljø og sikkerhedsforskrifter.
- Kvalitetssikring, -styring og -kontrol.
- Innovation og iværksætteri inden for uddannelsens jobområde. 1.
- Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin. 1.
- Uddannelsen indeholder følgende trin:
- Tekstil- og beklædningsassistent.
- Beklædningshåndværker. 1.
- Uddannelsen afsluttes med specialet: Beklædningshåndværker.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsens trin 1 varer minimum 2 år og maksimalt 2 år og 2 måneder, inklusive grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 1 varer 20 uger. Trin 2 varer minimum 1 år og maksimalt 1 år og 2 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 10 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, og i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- udføre en simpel grundkonstruktion og simpel moduludvikling,
- betjene og vedligeholde de mest anvendte maskintyper inden for beklædningshåndværk, herunder anvende simple syteknikker, samt planlægge og fremstille mindst et beklædningsprodukt,
- udføre enkle grundkonstruktioner ud fra forskellige arbejdstegninger samt anvende de i uddannelsen forekommende beregnings- og målingsmetoder,
- udføre enkle arbejds- og modeltegninger efter fagrelevante grundprincipper og rette terminologi,
- udføre mindre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans samt redegøre for forholdet mellem form og funktion med udgangspunkt i konkrete designeksempler,
- redegøre for elementer og faser i designprocessen fra idé til færdigt produkt samt analysere og vurdere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive behov og brugersynspunkter og
- beskrive karakteristiske træk i stilarter med relevans for mode og livsstilsbranchen.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
- – 4.6., er, at eleverne kan:
- anvende deres sproglige og kommunikative færdigheder i både faglige, personlige og internationale situationer i virksomheden,
- udvise arbejdsmiljø- og miljøbevidst adfærd ved udførelse af alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder,
- arbejde teamorienteret og udvise forståelse for ekstern og intern kundebetjening,
- udføre arbejdsopgaver ressourcebevidst under iagttagelse af opsatte kvalitetsstandarder,
- udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer og produktionsmåder, herunder forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser,
- udvise innovative og kreative kompetencer i forbindelse med udførelse af produktionsforberedelse, produktion og produktionsopfølgning inden for uddannelsens jobområder,
- udvise kendskab til fagområdets gængse IT-teknologiske værktøjer,
- foretage og dokumentere hensigtsmæssige materialevalg ud fra tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske faktorer,
- udføre design- og produktudviklingsopgaver inden for branchens materialer og produkter,
- udføre simple grundkonstruktioner, modeludvikling og tilretning samt fremstille produktionsfærdige mønstre til tekstil – og beklædningsprodukter,
- varetage generelle syoperationer/forarbejdningsprocesser i forbindelse med produktions- og modelsyning under hensyntagen til krav om ressourcebevidsthed og ønsket kvalitetsniveau,
- betjene relevante maskiner og udstyr inden for branchens produktionsområder,
- udarbejde materiale- og priskalkulation til et planlagt produkt,
- planlægge, beskrive og udføre procesforløb i forbindelse med gængse produktionsforberedende og -opfølgende arbejdsopgaver inden for valgt fagområde,
- anvende og kommunikere ved hjælp af teknisk tegning i forbindelse med produktdokumentation,
- udvise indsigt i og kan medvirke i kvalitetsstyring og– kontrol,
- udføre arbejdstegninger på relevante IT programmer,
- udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,
- arbejde med produktudvikling og produktmodning, herunder finde og bearbejde inspiration til nye produkter,
- udarbejde oplæg til beklædnings- og tekstilprodukter ud fra en forståelse for samfundsmæssige betingelser for beklædningsdesign, herunder forskellige menneskelige værdier og behov,
- udføre kompliceret grundkonstruktioner, modeludvikling og foretage tilretning samt fremstille produktionsfærdige mønstre på tekstil – og beklædningsprodukter,
- planlægge, beskrive og udføre de gængse produktionsforberedende arbejdsopgaver, som knytter sig til konstruktion af beklædnings- og tekstilprodukter,
- planlægge, beskrive og fremstille et eller flere beklædnings – eller tekstilprodukter og
- anvende de gængse håndværksmæssige og industrielle teknikker, som knytter sig til produktion af et eller flere beklædningsprodukter. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 16, gælder for alle trin i uddannelsen. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 17 – 18, gælder for uddannelsens trin
- 4.
- For elever med profilen design på trin 2, gælder udover de i afsnit 4.
- nævnte kompetencemål tillige kompetencemål nr. 19 og
- 4.
- For elever med profilen konstruktion på trin 2, gælder udover de i afsnit 4.
- nævnte komptencemål tillige komptencemål nr. 21 og
- 4.
- For elever med profilen produktion på trin 2, gælder udover de i afsnit 4.
- nævnte komptencemål tillige komptencemål nr. 23 og
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal aflægges af alle elever. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode for trin 1, tekstil- og beklædningsassistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.2.
- Prøven indeholder en praktisk opgave, en skriftlig rapport samt en mundtlig fremlæggelse af det samlede prøvearbejde. Projektarbejdet består af et produkt fremstillet med udgangspunkt i elevens praktikuddannelse og gennemførte valgfrie specialefag samt en rapport med konklusion på sammenhæng mellem valgte faglige kompetencemål og projektarbejdet. Prøven varer i alt 1 uge. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. 6.2.
- Prøven består af en mundtlig fremlæggelse, som består af en dialog mellem eleven og elevens lærer (eksaminator) om eksamensopgavens løsning. Bedømmelsen omfatter en helhedsvurdering af prøvens tre dele. 6.
- I den sidste del af sidste skoleperiode for trin 2, beklædningshåndværker, afholder skolen mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende prøve, der udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
- Prøven indeholder en praktisk opgave, en skriftlig rapport samt en mundtlig fremlægning af prøvearbejdet. Projektarbejdet består af et produkt fremstillet med udgangspunkt i elevens områdefag, valgfrie specialefag, praktikuddannelse og elevens valgte profilfag, det vil sige øvrige valgfrie specialefag, samt en rapport med konklusion på sammenhæng mellem valgte faglige kompetencemål og projektarbejdet. Prøven varer i alt 1 uge. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. 6.
- Ved beregning af den endelige prøvekarakter for begge trin vægtes karakteren for den skriftlige rapport med 20 %, karakteren for den praktiske prøve med 75 % og karakteren for den mundtlige fremlæggelse med 5 %. 6.
- For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af alle karaktererne for samtlige grund-, område- og specialefag på hovedforløbets enkelte trin. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, tekstil- og beklædningsassistent, skal prøven være bestået. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, beklædningshåndværker, skal prøven være bestået. 6.
- Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et svendeprøvebevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Bilag 2 Beslagsmedeuddannelsen
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Beslagsmedeuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Fremstilling og tilretning af alle typer sko til heste, herunder special- og sygebeslag.
- Foretagelse af fornøden beskæring af hove og pålægning af beslag ud fra viden om hestens anatomi.
- Vurdering af behovet for tilkaldelse af dyrlæge ved observering af akutte lidelser ved hesten.
- Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet under hensynstagen til de nødvendige kvalitetskrav. 1.
- Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsen. 1.
- Uddannelsen afsluttes med specialet: Beslagsmedeuddannelsen.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsen varer 4 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 19 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- fremstille og aflæse enkle arbejdstegninger samt udføre beregninger, materialelister og anden dokumentation i overensstemmelse med gældende normer og standarder ved hjælp af elektroniske værktøjer,
- udvælge egnet materiale og fremstille enkelte emner under hensynstagen til gældende normer, standarder og sikkerhedsbestemmelser,
- planlægge og udføre enkle fremstillingsopgaver ved hjælp af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder spåntagen- og spånløs bearbejdning af stålmaterialer, metaller, og plastmaterialer,
- afkorte og tildanne lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler under hensynstagen til gældende normer, standarder og tolerancekrav,
- udføre forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb under hensyn til gældende sikkerheds- og kvalitetskrav,
- vedligeholde det mest gængse håndværktøj, måleværktøj og svejseudstyr, der anvendes inden for faget,
- anvende måleværktøjer, foretage mål og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser og
- udvise forståelse for sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk smedevirksomhed. 3.
- For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover de i afsnit 3.
- nævnte kompetencer, tillige have erhvervet bevis for at have gennemført kurset ”Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk (§ 26-kursus)”. 3.
- Grundforløbsprøven skal være bestået.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan:
- arbejde selvstændigt med fremstilling af alle typer sko til heste, herunder special- og sygebeslag,
- foretage den fornødne beskæring af hove og pålægning af beslag ud fra viden om hestens anatomi,
- vurdere, om der er behov for tilkaldelse af dyrlæge ved observering af akutte lidelser ved hesten,
- planlægge og tilrettelægge sit arbejde under hensynstagen til de nødvendige kvalitetskrav,
- indgå i samarbejdsprocesser ud fra et kendskab til samarbejds- og kommunikationsteknikker,
- kommunikere med kunder ud fra en forståelse af passende betjening,
- planlægge, strukturere og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver ud fra sit kendskab til produktionsstyring,
- tilrettelægge alle arbejdsprocesser i forhold til drift af egen virksomhed,
- arbejde energi- og miljøbevidst og overholde miljøkrav ved alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder med forståelse for bæredygtighed og
- udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder.
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i beslagsmedeuddannelsen afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelserfinder anvendelse. 6.1.
- Prøven omfatter en skriftlig, en mundtlig og en praktisk prøve. Prøverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.1.
- Den skriftlige prøve består af opgaver inden for uddannelsens mål i grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne løses inden for en varighed af 2 klokketimer. Den praktiske prøve består af en obligatorisk og en supplerende opgave, der vælges ved lodtrækning. Den praktiske prøve har en varighed af 8 klokketimer. Den mundtlige prøve omfatter et antal spørgsmål vedrørende hestens lemmers anatomi, fysiologi, hovsygdomme og deres behandling. Den mundtlige prøve varer 30 minutter. 6.
- Den skriftlige, mundtlige og den praktiske prøve besvares hver for sig. Den skriftlige og mundtlige prøve skal være bestået, inden eleven kan fortsætte med den praktiske prøve. 6.2.
- Eksaminator og de to skuemestre (censorer) giver en samlet karakter efter votering for den mundtlige, den skriftlige og den praktiske prøve. Den samlede karakter meddeles eleven umiddelbaret efter voteringen. 6.2.
- Den samlede delkarakter for den mundtlige og skriftlige prøve fremkommer som et gennemsnit af de to givne karakterer. 6.2.
- Den endelige karakter fremkommer som et gennemsnit af den beregnede delkarakter og karakteren for den praktiske prøve. 6.
- For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
- Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Uddannelsesbeviset er påført eksaminators og de to skuemestres (censorers) samlede karakter. Bilag 3 Cnc-teknikuddannelsen
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Uddannelsen til cnc-tekniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Planlægning, programmering og udførelse af spåntagende bearbejdningsoperationer på datastyrede bearbejdningsmaskiner.
- Anvendelse af cad/cam-systemer til udarbejdelse af cnc-programmer.
- Anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning og kommunikation.
- Udarbejdelse af produkt- og kvalitetsdokumentation. 1.
- Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer. 1.
- Uddannelsen indeholder følgende trin:
- Cnc-assistent.
- Cnc-tekniker. 1.
- Uddannelsen afsluttes med specialet: Cnc-tekniker.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsens trin 1, cnc-assistent, varer 1 år og 6 måneder, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 10 uger. Specialet cnc-tekniker varer 2 år og 6 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 20 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i op til 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperiode for elever på trin 1, og i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperiode for elever på trin
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- udføre enkle arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af cad-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning,
- fremstille enkle emner ved hjælp af dreje-, fræse- og boreoperationer på konventionelle og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner,
- udvise generel kvalitetsbevidsthed ved udførelse af fremstillingsopgaver og herunder, ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj, foretage mål- og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser,
- udføre justering og vedligeholdelse af bearbejdnings- og måleværktøjer,
- udføre enkle opretnings-, justerings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner,
- samarbejde med andre om vidensøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle opgaver og
- arbejde med informationsteknologi, svarende til grundfaget Informationsteknologi, niveau F. 3.
- Grundforløbsprøven skal være bestået.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
- – 4.3., er, at eleverne kan:
- indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer,
- arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer,
- udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg og produktion inden for uddannelsens jobområder,
- arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling,
- planlægge, programmere og udføre produktionsforløb på cnc-styrede bearbejdningsmaskiner,
- fremstille arbejdstegninger og anden produktionsdokumentation ved hjælp af cad-anlæg,
- udføre mål- og kvalitetskontrol i overensstemmelse med gældende tolerancer og øvrige specifikationer,
- udarbejde og indkøre programmer til fremstilling af komplekse emner på cncbearbejdningsmaskiner,
- anvende cad/cam-anlæg til udførelse af arbejdstegninger og udlægning af værktøjsbaner til komplekse bearbejdningsprocesser,
- anvende cam-software til generering af cnc-koder,
- foretage optimalt valg af værktøj og bearbejdningsdata i forbindelse med udførelse af komplekse fremstillingsopgaver og
- udføre kontrolopmåling og dokumentation i forbindelse med gennemførte fremstillingsopgaver. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 7, gælder for både trin 1, cnc-assistent, og specialet cnc-tekniker. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 8 – 12, gælder alene for uddannelsens speciale cnc-tekniker.
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, cnc-assistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af en praktisk orienteret opgave. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til cnc-tekniker afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
- Svendeprøven består af en kombineret teoretisk og praktisk opgave. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af læreren og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse.Svendeprøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.3.
- Prøven løses inden for en varighed af 36 timer. Den enkelte elev kan indgå i en gruppe af 2 – 4 eksaminander ved løsning af prøven. 6.
- For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, cnc-assistent, skal prøven være bestået. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen med specialet cnc-tekniker, skal svendeprøven være bestået. 6.
- Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.
- For AMU-uddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning, anvendes bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Bilag 4 Elektronikoperatør
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Uddannelsen til elektronikoperatør har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Automatisk og manuel montage og reparation af produkter i elektronikfremstillingsindustrien.
- Styring og overvågning af manuelle og automatiske produktionsprocesser i elektronikfremstillingsindustrien.
- Præcisionslodning og reparationer under mikroskop i elektronikfremstillingsindustrien.
- Kvalitetskontrol og fejlfinding samt anvendelse af test- og måleudstyr i elektronikfremstillingsindustrien.
- Anvendelse af dokumentationsmateriale og udførelsesstandarder i elektronikfremstillingsindustrien.
- Produktionsstyring, optimering og metodeforbedring herunder iagttagelse af sikkerhed og miljø i elektronikfremstillingsindustrien. 1.
- Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsen. 1.
- Uddannelsen afsluttes med specialet: Elektronikoperatør.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsen varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 17 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- håndtere almindeligt forekommende HMD og SMD komponenter, der anvendes i elektronikproduktionen samt tyde værdiangivelserne, der er påtrykt komponenterne,
- foretage enkle manuelle lodde-, reparations- og montageopgaver på elektroniske produkter,
- anvende almindeligt forekommende måleinstrumenter til kontrolmålinger,
- foretage enkel mekanisk montage af elektroniske apparater,
- medvirke til opretholdelse af et ESD- sikkert miljø på baggrund af kendskab til, hvordan statisk elektricitet opstår og
- håndtere epoxyholdige komponenter og er fortrolig med gældende sikkerhedsforskrifter samt med anvendelse af personlige værnemidler.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
- – 4.4., er, at eleverne kan:
- udføre manuelle monterings- og reparationsopgaver på enkelt- og dobbeltsidede print monteret med SMD- og HMD-komponenter,
- udføre automatiske monterings- og reparationsopgaver på enkelt- og dobbeltsidede print,
- håndtere epoxyholdige komponenter og er fortrolig med gældende sikkerhedsforskrifter,
- medvirke til opretholdelse af et ESD-sikkert miljø,
- styre, overvåge og optimere manuelle produktionsprocesser, samt medvirke til problemløsning,
- styre, overvåge og optimere automatiske produktionsprocesser, samt medvirke til problemløsning, herunder foretage forebyggende vedligehold,
- udføre kontrolmålinger på hel- og halvfabrikata efter kontrolskema med almindeligt anvendte måleinstrumenter,
- udføre manuel præcisionslodning og reparationer under mikroskop,
- identificere HMD og SMD komponenter samt anvendte printtyper med forskellig overfladefinish,
- anvende forekommende produktionsstandarder ved kontrol af montage og reparationer på manuelle og automatiske produktionsprocesser,
- udføre fejlfinding og procesoptimering på produktionssystemer samt inddrage relevante personer heri, herunder foretage nødvendige omstillinger og korrigerende handlinger,
- deltage i virksomhedens kvalitetsstyring, herunder foretage visuel kontrol samt kende fordele og ulemper ved visuel og automatisk inspektion,
- vurdere flaskehalsproblematikker,
- indgå i teamorganiseret produktion samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper,
- udvise innovative kompetencer i forbindelse med udførelse af produktivitetsfremmende aktiviteter i produktionen,
- kommunikere og rapportere i tilknytning til egen jobfunktion,
- arbejde miljø- og energibevidst med arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder med henblik på en bæredygtig udvikling,
- udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser,
- anvende IT i forbindelse med arbejdsopgaver,
- løse komplicerede problemstillinger inden for uddannelsens område manuel elektronikproduktion,
- fremstille komplicerede produkter indenfor uddannelsens område manuel elektronikproduktion,
- løse komplicerede problemstillinger inden for uddannelsens område automatisk elektronikproduktion og
- fremstille komplicerede produkter inden for uddannelsens område automatisk elektronikproduktion. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 19, gælder for hele uddannelsen. 4.
- De i afsnit 4.1., nr. 20 – 21, nævnte kompetencemål gælder for profilen manuel elektronikproduktion. 4.
- De i afsnit 4.1., nr. 22 – 23, nævnte kompetencemål gælder for profilen automatisk elektronikproduktion.
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til elektronikoperatør afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.
- Den afsluttende prøve består af en skriftlig opgave og en praktisk opgave. Opgavernes indhold tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.1.
- Den skriftlige opgave løses inden for en varighed af 2 klokketimer. Opgaven består af et antal skriftlige spørgsmål inden for uddannelsens mål i områdefag og specialefag. Under besvarelsen har eleven egne notater, håndbøger samt lignende materiale til rådighed. Materialet skal godkendes af skolen. 6.1.
- Den praktiske opgave løses inden for en varighed af 8 klokketimer. Eleven udarbejder et praktisk orienteret projekt inden for et eller begge af uddannelsens kerneområder manuel og automatisk elektronikproduktion. Den praktiske prøve udføres af eleverne som en gruppeopgave eller individuel opgave. Ved gruppeopgaver sammensættes grupperne efter elevernes eget valg. Eleverne eksamineres individuelt. Projektets formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Projektet tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsen. 6.1.
- Prøven bedømmes af en lærer og 2 censorer. Det er organisationerne med sæde i det faglige udvalg, der udpeger og afbeskikker censorerne. 6.1.
- Karakteren for den afsluttende prøve fremkommer som et gennemsnit af karakteren for den skriftlige opgave, der har vægten 1 og karakteren for den praktiske opgave, der har vægten
- 6.
- For at der kan udstedes skolebevis skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen, skal svendeprøven være bestået. 6.
- Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Bilag 5 Finmekanikuddannelsen
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Uddannelsen til finmekaniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Konstruktion og anvendelse af arbejdstegninger og anden dokumentation til finmekanisk fremstilling.
- Planlægning og udførelse af finmekaniske fremstillingsopgaver på manuelt betjente og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner.
- Kommunikation og samarbejde med kunder, kollegaer og andre indenlandske og udenlandske interessenter om finmekaniske og låsetekniske opgaver.
- Planlægning og gennemførelse af reparation og vedligeholdelse af håndvåben og finmekaniske emner.
- Fejlfinding og reparation på elektroniske styringer.
- Udarbejdelse og anvendelse af låseteknisk dokumentationsmateriale.
- Planlægning og udførelse af låsetekniske fremstillingsopgaver.
- Montage og reparation af låse og låsesystemer.
- Økonomisk og teknisk kalkulation samt optimering af produkter og processer ved finmekanisk og låseteknisk fremstilling. 1.
- Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer. 1.
- Uddannelsen indeholder følgende trin:
- Finmekanikassistent.
- Finmekaniker. 1.4 . Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer:
- Finmekaniker.
- Våbenmekaniker.
- Låsesmed.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsens trin 1, finmekanikassistent, varer 1 år og 6 måneder, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 15 uger. Alle specialer i uddannelsen varer 4 år. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 35 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, og i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for samtlige specialer i uddannelsen.
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- fremstille enkle finmekaniske og låsetekniske emner ved hjælp af konventionelle og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner,
- udføre enkle finmekaniske lejemontageopgaver,
- udføre enkle el-tekniske montage- og sammenbygningsopgaver ud fra diagrammer,
- udskifte og montere låseenheder i nye eller eksisterende trædøre,
- udføre stiftning og reparation af låsecylindre,
- læse og forstå en låseplan,
- sammenkoble enkle elektroniske kredsløb til porttelefoner, adgangskontrolanlæg og mindre indbrudsalarmer ud fra diagrammer og anden dokumentation,
- fremstille skitser til enkle prototypeløsninger inden for det finmekaniske og låsetekniske område under hensyn til aktuelt materialevalg, bearbejdningsmetoder og design,
- samarbejde med andre om vidensøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle finmekaniske og låsetekniske fremstillingsopgaver og
- arbejde med informationsteknologi, svarende til grundfaget Informationsteknologi, niveau F. 3.
- Grundforløbsprøven skal være bestået.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2.-4.4., er, at eleverne kan:
- indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer,
- kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden,
- instruere andre inden for eget fagområde,
- udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg og produktion inden for uddannelsens jobområder,
- udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,
- udføre alle arbejdsopgaver i overensstemmelse med de til enhver tid gældende sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljøregler og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling,
- fremstille enkle finmekaniske og låsetekniske emner ved hjælp af konventionelle og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner og foretage omkostningsmæssige beregninger for de fremstillede dele,
- udføre enkel mål- og anden kvalitetskontrol på fremstillede emner,
- udføre programmering, arbejdsplanlægning, fagtegning samt enkle værkstedstekniske beregninger forud for et finmekanisk eller låseteknisk fremstillingsforløb,
- cnc-programmere og udføre programsimulering på pc-arbejdsstation,
- fremstille arbejdstegninger til produktion af finmekaniske komponenter ved anvendelse af cad, samt ud fra 2D cad tegninger udarbejde cam-program til bearbejdning,
- planlægge og udføre fremstilling af finmekaniske komponenter ved hjælp af konventionelle og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner ud fra arbejdstegninger,
- udføre elektronisk og målemikroskopisk kvalitetskontrol af finmekaniske emner,
- fremstille og anvende diagrammer samt montere og forbinde elektriske komponenter til funktionelle enheder,
- fastlægge design, materialevalg og fremstillingsmetode for finmekaniske komponenter og enheder ud fra givne oplysninger om formål, antal og materialer,
- anvende fremmedsprogede finmekaniske manualer og anvende informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning i fremmedsprogede databaser og ordbøger,
- anvende, vedligeholde og kalibrere almindeligt forekommende mekanisk og elektronisk låseteknisk måleværktøj,
- planlægge, montere og afprøve mekaniske låse- og sikringsenheder i almindeligt forekommende dørtyper og bygningsdele,
- planlægge, montere, tilkoble, integrere og afprøve elektroniske låse- og sikringsanlæg,
- beregne låse- og nøglesystemer og udføre større låsetekniske fremstillings- og montageopgaver,
- fremstille sikringsteknisk dokumentation for beregnede og monterede låsesystemer,
- planlægge og udføre fejlfinding og fejlretning på låse- og sikringstekniske anlæg,
- udføre oplukning af almindeligt forekommende låsetyper,
- rådgive om sikringsløsninger til private boliger og mindre erhvervsejendomme og
- udføre kalkulation af fremstillingsomkostninger og salgspriser i forbindelse med låsetekniske fremstillings- og montageopgaver. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 10, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 11 – 17, gælder alene for specialerne finmekaniker og våbenmekaniker. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 18 – 26, gælder alene for specialet låsesmed.
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, finmekanikassistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af en praktisk opgave. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens specialer finmekaniker, våbenmekaniker og låsesmed, afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
- Svendeprøven består for alle tre specialer i uddannelsen af en skriftlig opgave og en kombineret praktisk og teoretisk opgave. Elevernes løsning af prøven bedømmes af læreren og to skuemestre udpeget af det faglige udvalg. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. Svendeprøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.3.
- Prøven løses inden for en varighed af 62 klokketimer for elever med specialet finmekaniker, 90 klokketimer for elever med specialet våbenmekaniker og 67 klokketimer for elever med specialet låsesmed. 6.
- For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen efter trin 1, finmekanikassistent, skal prøven være bestået. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen med et af specialerne finmekaniker, våbenmekaniker eller låsesmed skal svendeprøven være bestået. 6.6.
- Ved beregning af den endelige prøvekarakter vægtes karakteren for den skriftlige prøve med 25 % og karakteren for den kombinerede prøve med 75 %. 6.
- Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.
- For AMU-uddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning anvendes bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Bilag 6 Forsyningsoperatør
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Uddannelsen til forsyningsoperatør har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområde: el-produktion, el-distribution og distribution af kommunikation ved hjælp af kabelforbindelser. 1.
- Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsen. 1.
- Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer:
- Forsyningsoperatør med speciale i el-forsyning.
- Forsyningsoperatør med speciale inden for kraftværk-sektoren.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsens til forsyningsoperatør varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 17 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever i uddannelsens specialer.
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- medvirke ved opsætning, montage og vedligeholdelse af distributionsanlæg under anvendelse af gældende normer og standarder inden for forsyning,
- medvirke ved nedtagning af udtjente anlæg inden for forsyningssektoren,
- samarbejde med andre om vidensøgning, planlægning, konstruktion og udførsel af enkle anlægsopgaver inden for forsyning og
- indhente og anvende gældende relevante sikkerhedsforskrifter for forsyningssektoren.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2 – 4.4, er, at eleverne kan:
- indgå i teamorganiseret arbejde samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper,
- kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden,
- arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til kvalitetsstyringssystemer,
- udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder,
- arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling,
- udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsopgaver,
- arbejde i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen, regler for Lavspændings Arbejde Under Spænding (LAUS) og regler for sikkerhedskvalitetsstyring (SKS),
- arbejdet på højspændingsanlæg, mellemspændingsanlæg og lavspændingsforsyningsanlæg under iagttagelse af gældende sikkerhedsbestemmelser,
- anvende forskellige former for overvågningsudstyr i transformatorstationer, 10.overvåge og betjene forsyningsanlæg og udføre forebyggende vedligehold på forsyningsnettet,
- nedtage udtjente anlæg herunder el-master, transformatorstationer og gadebelysning,
- udføre splejseteknikker på forsyningskabler,
- tilslutte højspændingskoblingsanlæg og transformere, herunder presse, samle og afslutte forsyningskabler i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser,
- etablere elforsyningsanlæg og gadelys,
- etablere el-distributionsanlæg via kabelskabe og foretage montage af kabler i kabelskabet,
- udføre splidsning, montage og fejlretning på fiberkabler til bredbånd,
- demontere eksisterende anlæg i forbindelse med jordlægning af kabler,
- foretage fejlfinding, fejlretning og vedligeholdelsesopgaver på el-distributionsanlæg herunder køre lastbilmonteret kran (D certifikat),
- udføre hovedeftersyn på anlæg til styring af gadelys,
- håndtere flydende og fast brændsel herunder last og lodsning,
- betjene en tårn- og svingkran (kran A certifikat),
- forestå drift af vandbehandlingsanlæg og kan udføre alle kontrolopgaver i forbindelse med daglig drift,
- udføre almindeligt forekommende vandanalyser på kedelvand, fødevand, spædevand, råvand og kondensat samt arbejde i overensstemmelse med kvalitetskravene overalt i anlægget,
- foretage analyse og kontrol af råvarer til brændsel,
- gennemføre prøvetagning ved restproduktproduktionen,
- udføre styrings-, regulerings- og overvågningsopgaver ved betjening af SRO-anlæg og herunder identificere, lokalisere og udbedre mindre driftsfejl,
- foretage mindre fejlfindings -, vedligeholdelses- og reparationsopgaver på forskellige former for udstyr på kraftværkerne af både elektrisk og mekanisk art,
- arbejde under hensyntagen til virksomhedens kontrolsystemer, herunder gældende lovgivning og sikkerhedsbestemmelser inden for kraftvarme forsyning,
- assistere ved planlagte revisioner af anlæg og
- udvise kendskab til de særlige forretningsvilkår der er gældende for energiforsyningsområdet. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 8, gælder for begge uddannelsens specialer. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 9 – 19, gælder for specialet forsyningsoperatør med speciale i el-forsyning. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 20 – 30, gælder for specialet forsyningsoperatør med speciale inden for kraftværk-sektoren.
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til forsyningsoperatør afholder skolen som en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.
- Den afsluttende prøve består af en skriftlig opgave og en praktisk opgave. Opgavernes indhold tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.1.
- Den skriftlige opgave løses inden for en varighed af 2 klokketimer. Den skriftlige opgave indgår som delvis bedømmelsesgrundlag for den afsluttende. Opgaven består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag og områdefag. Under besvarelsen har eleven egne notater, håndbøger samt lignende materiale til rådighed. Materialet skal godkendes af skolen. 6.1.
- Den praktiske opgave løses inden for en varighed af 6 klokketimer. Eleven udarbejder et praktisk orienteret projekt inden for et af de 2 uddannelsesspecialer der indgår som udgangspunkt og som delvis bedømmelsesgrundlag for svendeprøven. Den praktiske prøve udføres af eleverne som en gruppeopgave. Grupperne sammensættes ved lodtrækning. Eleverne bedømmes individuelt. Projektets formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Projektet tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsen. 6.1.
- Karakteren for den afsluttende prøve fremkommer som et gennemsnit af karaktererne for den skriftlige opgave, der har vægten 1,5 og et gennemsnit af karaktererne for den praktiske opgave, der har vægten
- 6.
- For at der kan udstedes skolebevis skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen som forsyningsoperatør, skal svendeprøven være bestået. 6.
- Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.
- Resultatet af den afsluttende prøve påføres uddannelsesbeviset. 6.
- For AMU-uddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning anvendes bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Bilag 7 Industrioperatør
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Uddannelsen til industrioperatør har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Varetagelse af manuelle og automatiserede operatørfunktioner, samt overvågning og betjening af industrielle maskiner og anlæg under iagttagelse af gældende miljø og sikkerhedsbestemmelser.
- Fejlfinding, reparation og vedligehold af industrielle maskiner og anlæg, samt varetage interne transport- og lagerfunktioner.
- Rapportering og udarbejdelse af teknisk dokumentation, og planlægning og udførelse af produktionsopgaver og serviceydelser.
- Branchekendskab inden for et eller flere af følgende områder: Procesindustrien, emballageindustrien, jern og metalindustrien, forsyningssektoren, plastindustrien, træindustrien, genvindingsindustri og/eller serviceområdet, herunder de respektive branchers særlige energi og miljøforhold. 1.
- Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsen. 1.
- Uddannelsen afsluttes med specialet: Industrioperatør.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsen varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 18 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- deltage i arbejdet med at udrede de faktorer, som er nødvendige for en udvikling i en given produktion,
- planlægge og udføre enkle produktionsopgaver og serviceydelser,
- medvirke ved produktionsplanlægning samt deltage i klargøring og gennemførelse af industriel produktion,
- deltage ved forebyggende vedligeholdelse,
- deltage ved lokalisering af fejl i forbindelse med reparationsopgaver,
- samarbejde om effektivisering af en produktion,
- deltage i et teambaserede projektarbejde og
- indsamle og registrere produktionsdata.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan:
- indgå i teamorganiseret produktion samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper,
- overvåge og betjene industrielle anlæg og maskiner samt udføre forebyggende vedligehold,
- anvende teknisk dokumentation og planlægningsværktøjer som grundlag for produktionen,
- udvise innovative kompetencer i forbindelse med udførelse af produktivitetsfremmende aktiviteter i produktionen,
- identificere problemområder samt udvælge og anvende forbedringsværktøjer i produktionssammenhæng,
- identificere, lokalisere og udbedre driftsfejl samt udføre mindre reparationsopgaver,
- anvende kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med den daglige produktion,
- udføre interne transport- og lageropgaver, der kan forekomme i forbindelse med anvendelsen af et logistiksystem,
- kommunikere og rapportere i anvendte IT-systemer i tilknytning til industrioperatørens jobfunktioner,
- arbejde under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne,
- arbejde miljø og energibevidst med arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder med henblik på en bæredygtig udvikling,
- anvende dansk og fremmedsprogede manualer samt informationsteknologi til faglig vidensøgning og
- udvise økonomi- og forretningsforståelse med baggrund i viden om virksomhedens produktions- og markedsvilkår.
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til industrioperatør afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.
- Den afsluttende prøve består af en skriftlig opgave og en praktisk opgave. Opgavernes indhold tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.1.
- Den skriftlige opgave løses inden for en varighed af 2 klokketimer. Opgaven består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag og områdefag. Under besvarelsen har eleven egne notater, håndbøger samt lignende materiale til rådighed. Materialet skal godkendes af skolen. 6.1.
- Den praktiske opgave løses inden for en varighed af 6 klokketimer. Eleven udarbejder et praktisk orienteret projekt inden for industriel produktion. Den praktiske opgave udføres af eleverne som en gruppeopgave. Grupperne sammensættes ved lodtrækning. Eleverne bedømmes individuelt. Projektets formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Projektet tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsen. 6.
- Karakteren for den afsluttende prøve fremkommer som et gennemsnit af karakteren for den skriftlige opgave, der har vægten 1,5 og karakteren for den praktiske opgave, der har vægten
- Prøven er bestået, når eleven har opnået beståkarakter som gennemsnit af de to opgaver i svendeprøven. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i den praktiske opgave. 6.2.
- Prøven bedømmes af læreren og 2 censorer. Det faglige udvalg udpeger og afbeskikker censorer. 6.
- For at der kan udstedes skolebevis skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen som industrioperatør, skal svendeprøven være bestået. 6.
- Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Bilag 8 Industriteknikuddannelsen
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Industriteknikuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Planlægning og udførelse af spåntagende bearbejdningsoperationer på konventionelle og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner.
- Udarbejdelse af produktionstegninger og anden dokumentation ved anvendelse af cad-anlæg.
- Produktion på integrerede anlæg.
- Anvendelse af cad/cam-systemer til konstruktion og fremstilling.
- Planlægning og udførelse af opbygning, reparation og vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner og anlæg.
- Anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning og kommunikation.
- Produktudvikling, produktionsmodning og procesoptimering.
- Produktions- og økonomistyring, projektledelse. 1.
- Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer. 1.
- Uddannelsen indeholder følgende trin:
- Industriassistent.
- Industritekniker-maskin eller industritekniker-produktion. 1.4 . Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer:
- Industritekniker-maskin.
- Industritekniker-produktion.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsens trin 1, industriassistent, varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 15 uger. Specialet industritekniker-maskin varer 4 år. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 35 uger. Specialet industritekniker-produktion varer 5 år og 6 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 50 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever med specialet industritekniker-maskin, og i mindst 6 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever med specialet industritekniker-produktion.
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- udføre enkle arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af cad-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning,
- anvende bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer, til indhentning af elementær viden om skæredata, overfladebeskaffenhed og cnc-tekniske beregninger,
- fremstille enkle emner ved hjælp af dreje-, fræse- og boreoperationer på konventionelle og cnc-styrede bearbejdningsmaskiner,
- udvise generel kvalitetsbevidsthed ved udførelse af fremstillingsopgaver og herunder, ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj, foretage mål- og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser,
- udføre justering og vedligeholdelse af bearbejdnings- og måleværktøjer,
- udføre enkle opretnings-, justerings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner,
- samarbejde med andre om vidensøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle opgaver og
- arbejde med informationsteknologi, svarende til grundfaget Informationsteknologi, niveau F. 3.
- Grundforløbsprøven skal være bestået.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
- – 4.5., er, at eleverne kan:
- indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer,
- kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden,
- instruere andre inden for eget fagområde,
- arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer,
- udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg og produktion inden for uddannelsens jobområder,
- arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling,
- udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser,
- udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,
- planlægge og udføre fremstilling af emner på konventionelle spåntagende bearbejdningsmaskiner,
- planlægge, programmere og udføre produktion af emner på cnc-styrede bearbejdningsmaskiner,
- fremstille arbejdstegninger og anden produktionsdokumentation ved hjælp af cad-anlæg,
- udføre opbygning, programmering, fejlfinding og reparation af enkle styringstekniske systemer,
- udføre mål- og kvalitetskontrol i overensstemmelse med gældende standarder og kundekrav,
- udarbejde og indkøre programmer til fremstilling af komplekse emner på cncbearbejdningsmaskiner,
- anvende cad/cam-anlæg til udførelse af arbejdstegninger og udlægning af værktøjsbaner til komplekse bearbejdningsprocesser,
- foretage korrekt valg af værktøj og bearbejdningsdata i forbindelse med udførelse af komplekse fremstillingsopgaver,
- udføre maskinopretning og montage af maskinkomponenter og herunder foretage korrekt valg af transmissionstyper,
- udføre kontrolopmåling og dokumentation i forbindelse med gennemførte fremstillingsopgaver,
- planlægge, programmere, optimere og gennemføre komplekse konstruktions- fremstillingsopgaver ved anvendelse af cnc- og cad/cam systemer,
- planlægge og udføre opbygning, styringsmontage, indkøring, fejlfinding og reparation af maskiner og anlæg,
- designe og fremstille prototyper ud fra givne specifikationer og herunder foretage produktmodning og produktionsoptimering,
- udføre opstilling, indstilling, reparation, vedligeholdelse og produktionsopgaver på plastproduktionsmaskiner,
- forestå styring af industritekniske produktions- og udviklingsprojekter, herunder udarbejde metodekvalitets- og økonomistyring,
- designe, opbygge og idriftsætte automatiske produktionsenheder,
- udarbejde procedurer for kvalitetskontrol og vedligeholdelse samt gennemføre disse i daglig drift og
- udføre industritekniske produktudviklings- og produktionsmodningsopgaver. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 13, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 14 – 18, gælder for uddannelsens specialer industritekniker-maskin og industritekniker-produktion. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 19 – 22, gælder alene for uddannelsens speciale industritekniker-produktion. 4.
- For elever med specialerne industritekniker-maskin og industritekniker-produktion gælder udover de kompetencemål, der er nævnt i afsnit 4.
- – 4.4., tillige ét eller flere af de kompetencemål, der er nævnt i afsnit 4.1., nr. 23 –
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, industriassistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af et praktisk orienteret projekt. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og almene og personlige kompetencemål i uddannelsen. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til henholdsvis industritekniker-maskin og industritekniker-produktion afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
- For elever med specialet industritekniker-maskin består prøven dels af en projektorienteret prøve, hvorunder eleven kan indgå i en projektgruppe på op til 4 eksaminander, og dels af en individuel fremstillingsopgave. For elever med specialet industritekniker-produktion består prøven af en individuel projektopgave. Elevernes løsning af prøven bedømmes af læreren og to skuemestre udpeget af det faglige udvalg. De to skuemestre deltager kun i bedømmelsen af prøven. Svendeprøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.3.
- Prøven løses inden for en varighed af 82 klokketimer for elever med specialet industritekniker-maskin og inden for en varighed af 74 klokketimer for elever med specialet industritekniker-produktion. 6.3.
- For elever med specialet industritekniker-maskin bedømmes den projektorienterede prøve ud fra kvaliteten af de fremstillede dele, projektdokumentationen i form af en projektrapport og elevens mundtlige redegørelse for projektet og dets forløb. Den individuelle fremstillingsopgave bedømmes ud fra kvaliteten af de fremstillede dele. 6.3.
- Ved beregning af den endelige karakter for elever med specialet industritekniker-maskin vægter den projektorienterede prøve med 80 % og den individuelle fremstillingsopgave med 20 %. 6.3.
- For elever med specialet industritekniker-produktion bedømmes den projektorienterede prøve ud fra projektdokumentationen i form af en projektrapport og elevens mundtlige redegørelse for projektet og dets forløb. 6.
- For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen efter trin 1, industriassistent, skal prøven være bestået. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen med specialet industritekniker-maskin eller specialet industritekniker-produktion, skal svendeprøven efter afsnit 6.
- være bestået. 6.
- Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.
- For AMU-uddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning anvendes bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Bilag 9 Køletekniker
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Køleteknikuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Planlægning og udførelse af arbejde på alle typer køleanlæg med ubegrænset fyldning af alle typer kølemiddel.
- Montage, demontage, idriftsætning, driftsoptimering fejlfinding og reparation på køleanlæg.
- Udførelse af eftersyn på køleanlæg.
- Udarbejdelse af dokumentation for køleanlæg i henhold til gældende regler. 1.
- Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer. 1.
- Uddannelsen indeholder følgende trin:
- Køleassistent.
- Køletekniker. 1.4 . Uddannelsen afsluttes med specialet: Køletekniker.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsens trin 1, køleassistent, varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 15 uger. Specialet køletekniker varer 4 år. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 35 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, og i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever med specialet køletekniker.
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- anvende det opnåede kendskab til køleprocessen med henblik på at medvirke ved opbygning af enkle køleanlæg,
- medvirke til udvælgelse af køle- og styringstekniske komponenter til opbygning af enkle køleanlæg ud fra en given anlægsbeskrivelse,
- håndtere kølemidler korrekt i forhold til kølebranchens sikkerheds- og miljøregler,
- fremstille rørdiagrammer til enkle køleanlæg i henhold til gældende danske standarder,
- opbygge enkle el-tekniske styringer til køleanlæg,
- bearbejde, sammenføje rør og montere rør og komponenter samt medvirke ved idriftsættelse af enkle køleanlæg og
- arbejde med informationsteknologi svarende til grundfaget Informationsteknologi, niveau F. 3.
- Grundforløbsprøven skal være bestået.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
- – 4.3., er, at eleverne kan:
- indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer og kunder,
- kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden,
- instruere andre inden for eget fagområde,
- arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer,
- udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg og produktion inden for uddannelsens jobområder,
- udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser,
- udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,
- udføre alle arbejdsopgaver i overensstemmelse med de til enhver tid gældende sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljøregler og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling,
- planlægge og udføre montage, idriftsætning og eftersyn på små køleanlæg samt udarbejde dokumentation i henhold til gældende regler,
- udføre fejlfindings- og reparationsopgaver på små køleanlæg,
- udføre sammenføjning af rør til brug ved montage af køleanlæg,
- udføre enkle køletekniske beregninger og udarbejde kredsprocesser for små køleanlæg,
- udføre eftersyn i overensstemmelse med gældende regler på mindre køleanlæg,
- anvende relevant faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer, på dansk og engelsk til fremskaffelse af viden om kølefaglige emner og regler,
- planlægge og udføre opbygning, idriftsætning, fejlfinding og reparation på kommercielle køleanlæg,
- planlægge og udføre opbygning, idriftsætning, fejlfinding og reparation på industrielle køleanlæg,
- udføre køletekniske beregninger og dimensioneringer af enkeltdele, komponenter, sektioner og komplette anlæg ud fra givne specifikationer,
- tegne og analysere kredsprocesser for alle typer køleanlæg,
- konstruere, fremstille og aflevere pladsbyggede køleanlæg, herunder foretage valg af optimal anlægstype til de givne køleopgaver,
- udføre eftersyn i overensstemmelse med gældende regler på alle typer køleanlæg og
- udarbejde dokumentation for alle typer køleanlæg i henhold til gældende regler. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 13, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 14 – 21, gælder for uddannelsens speciale køletekniker.
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, køleassistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af en praktisk orienteret opgave. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og almene og personlige kompetencemål i uddannelsen. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til køletekniker afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
- Prøven består af en teoretisk og en praktisk opgave. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af læreren og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. Svendeprøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.3.
- Prøven løses inden for en varighed af 72 timer. 6.
- For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakterer som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen efter trin 1, køleassistent, skal prøven være bestået. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen med specialet køletekniker, skal svendeprøven være bestået. 6.6.
- Ved beregning af den endelige prøvekarakter vægtes karakteren for den skriftlige prøve med 25 % og karakteren for den kombinerede prøve med 75 %. 6.
- Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.
- For AMU-uddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning anvendes bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Bilag 10 Laboratorietandtekniker
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Uddannelsen til laboratorietandtekniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Fremstilling og reparation af aftagelig og fast protetik; tandreguleringsapparater, immidiatproteser, gingivalt understøttede partielle proteser.
- Fremstilling af støbte stel, indlæg, enkle kroner i guld og metalkeramik samt metalkeramikbroer.
- Fremstilling af fuldkeramiske indlæg og kroner, herunder også ved brug af CAD/CAM.
- Ørepropteknik.
- Anatomi, protetik og teknologi inden for det tandtekniske område.
- Farveprøvetagning, indfarvning samt aftryktagning. 1.
- Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer. 1.
- Uddannelsen indeholder følgende trin:
- Basistandtekniker.
- Laboratorietandtekniker. 1.4 . Uddannelsen med specialet: Laboratorietandtekniker.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsens trin 1 varer 3 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 1 varer 50 uger. Trin 2 varer i 1 år. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 20 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, og i mindst 1 skoleperiode med en mellemliggende praktikperiode for elever på trin
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- fremstille hel overkæbeske,
- fremstille hel overkæberegistreringsplastron,
- udføre bukkeøvelser,
- modellere krone af tænder i stort forhold (central, præmolar),
- fremstille en ”tand” af dentalporcelæn,
- fremstille metalkrone af præmolar eller metalindlæg på en overkæbefortand sat på protese og
- ud fra viden om grundlæggende tandteknik samt forståelse for patienters ønsker og krav fremstille hel polymeriseret overkæbeprotese.
- Grundforløbsprøven skal være bestået.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
- – 4.3., er, at eleverne kan:
- bidrage til at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø inden for tandteknikerområdet,
- forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, og kan foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser,
- bevidst og målrettet styrke egen fysisk form,
- agere i et arbejdsforhold jf. gældende rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet,
- anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologier i erhvervsfaglige sammenhænge samt overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige materialer,
- anvende fysiske begreber og modeller til at forklare erhvervsfaglige problemstillinger med fysikfagligt indhold og foretage beregninger i sammenhæng med det fysikfaglige arbejde,
- anvende kemiske begreber og modeller til at forklare erhvervsfaglige problemstillinger med kemifagligt indhold og foretage beregninger i sammenhæng med det kemifaglige arbejde,
- redegøre for sikkerhedskrav ved arbejde med farlige stoffer og materialer, der knytter sig til dentale materialer ved aftagelig protetik,
- opnå viden om de krav og mål, der stilles til medicinsk udstyr efter mål samt til pasform for restaureringer,
- redegøre for begreber og terminologier, der vedrører menneskets anatomi og som er relevant i odontologiske sammenhænge og kender til de anatomiske enheders opbygning samt de fysiologiske processer i legemet, der er relevante i odontologiske sammenhænge, funktion, placering og udvikling,
- fremstille gipsmodeller til hel- og partiel protese,
- fremstille og reparere helproteser samt foretage en tandopstilling i balanceret okklusion og udforme proteserne, så de fungerer optimalt for patienten,
- anvende odontologiens almindelige terminologi, og på baggrund af anatomisk, protetisk og teknologisk viden gennemføre en fejlanalyse,
- fremstille og reparere gingivalt understøttende partielle proteser i plast i over- og underkæbe,
- bukke forskellige typer bøjler til partielle proteser,
- identificere de enkelte tænder i både det permanente og temporære tandsæt ud fra tændernes form, karakteristika og størrelse samt kender til begreber og terminologi vedrørende tænders anatomi relevant i odontologiske sammenhænge,
- udføre skitsetegning af permanente tænder,
- modellere naturtro retvendte permanente tandkroner efter model, spejlvendte permanente tandkroner efter model og permanente tandkroner uden model,
- vælge hensigtsmæssige materialer, udstyr og arbejdsmetoder og fremstille enkle kroner i guld og metalkeramik,
- fremstille immidiatproteser i overkæbe,
- fremstille forskellige seriemodeller til fremstilling af fast protetik,
- løse almindeligt forekommende opgaver i forbindelse med fremstilling af tænder i naturtro farver,
- fremstille enkle kroner og indlæg i guld, kroner i metalkeramik samt opbygninger i metal,
- foretage prominensanalyse og ud fra viden om bøjlelinier konstruere og fremstille enkle støbte stel,
- gøre rede for etableringsforhold, herunder for virksomhedens daglige drift, finansierings-muligheder, og for vilkår ved virksomhedens ophør svarende til grundfaget Iværksætteri og innovation, niveau F,
- læse, skrive og tale dansk, svarende til grundfaget Dansk niveau F,
- læse, skrive og tale sproget tysk svarende til grundfaget Tysk, niveau F,
- arbejde energi- og miljøbevidst, overholde miljøkrav ved alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og har herunder forståelse for bæredygtighed,
- udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på arbejdsprocesserne i en typisk virksomhed i branchen,
- fremstille enkelt- og dobbeltsidige indskudsproteser, friendeproteser samt kombinationsprotetik i stellitlegeringer,
- fremstille simple aftagelige og faste reguleringsapparater samt fremstille hårde og bløde bidskinner,
- fremstille helproteser balanceret artikulation og hybridproteser,
- anvende almen hygiejne ved patientkontakt og fjerne provisorium, tage aftryk på fantom i forbindelse med mindre korrektioner eller udvidelser samt foretage farveprøve og indfarvning,
- tage aftryk på fantom, læse et audiogram og fremstille ørepropper efter gældende forskrifter samt kan se forskel på syge og raske tilstande i ørerne og finde defekter på ørepropper (længde/pasform),
- fremstille metalkeramikbroer, fortands- og kindtandsbroer i over- og underkæbe samt foretage lodning med åben flamme og i ovn,
- fremstille metal/plast kroner og broer samt fremstille fortands- og kindtandsbroer i over- og underkæbe,
- foretage en prominensanalyse og indlejring samt pålodning af attachmentdele og udvælge attachmenttyper,
- fremstille fuldkeramiske indlæg, facader og kroner på fortænder og kindtænder i over- og underkæbe,
- fremstille suprastrukturer ved implantologi beregnet for fast og aftagelig protetik og
- fremstille CAD/CAM baserede kroner. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 29, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 30 – 40, gælder for uddannelsens trin 2, hvoraf der vælges kompetencemål svarende til 4 valgfri specialefag for at opnå uddannelsens andet trin.
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser. 5.
- Mellem skoleperioderne i hovedforløbet sender skolen skriftlige opgaver (brancheopgaver) til eleven. Opgaverne besvares af eleven, inden eleven begynder på den efterfølgende skoleperiode.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal aflægges af alle elever. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i laboratorietandteknikeruddannelsen, trin 1, basistandtekniker, afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser anvendelse. 6.2.
- Prøven består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve. Opgaverne stilles af skolen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Den skriftlige prøve består af opgaver inden for områdefag. 6.2.
- Den praktiske prøve består af to fremstillingsopgaver, trukket blandt de i undervisningen gennemførte områdefag. Skuemestrene er til stede alene ved skuening af det endelige produkt, dog udpeges én skuemester blandt skuemestreholdet, der har til opgave, at være til stede på skolen en dag under afholdelsen af svendeprøven. 6.2.
- Skuemesteren har til opgave at foretage observationer af eksaminandernes holdning til faget dvs. hvordan eksaminanderne håndterer arbejdsmiljøet, både det fysiske, kemiske og det personlige, det vil sige håndterer værktøj, redskaber og materialer, om nødvendigt anvender personlige værnemidler, bruger ergonomisk hensigtsmæssigt arbejdsstillinger. Endvidere observerer skuemesteren prøveforløbet generelt. 6.2.
- De skriftlige opgaver jf. afsnit 6.2.1., løses inden for 3 klokketimer. Den praktiske prøve løses over en periode af 4 dages varighed i et samlet forløb. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i laboratorietandteknikeruddannelsen, trin 2, afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. 6.3.
- Prøven består af en skriftlig og en praktisk prøve. Opgaverne stilles af skolen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Den skriftlige prøve består af opgaver inden for de valgte specialefag. Den praktiske prøve består af to fremstillingsopgaver, trukket blandt de 4 valgte specialefag. Skuemestrene er til stede alene ved skuening af det endelige produkt, dog udpeges én skuemester blandt skuemestreholdet, der har til opgave, at være til stede på skolen en dag under afholdelsen af svendeprøven. 6.3.
- Skuemesteren har til opgave at foretage observationer af eksaminandernes holdning til faget det vil sige hvordan eksaminanderne håndterer arbejdsmiljøet, både det fysiske, kemiske og det personlige såsom håndtering af værktøj, redskaber og materialer, om nødvendigt anvender personlige værnemidler, bruger ergonomisk hensigtsmæssigt arbejdsstillinger. Endvidere observerer skuemesteren prøveforløbet generelt. I øvrigt finder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser anvendelse. 6.3.
- De skriftlige opgaver, jf. afsnit 6.3.1., løses inden for 3 klokketimer. Den praktiske prøve løses over en periode af 4 dages varighed i et samlet forløb. 6.
- For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af alle karaktererne for samtlige grund- og områdefag i hovedforløbet. Der skal i øvrigt være opnået beståkarakter i hvert enkelt specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, basistandtekniker, skal prøven være bestået. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, laboratorietandtekniker, skal prøven være bestået. 6.
- Den endelige karakter for begge trin fremkommer som en vægtet karakter, hvor den skriftlige prøve vægter med 25 % og den praktiske prøve vægter med 75 %. 6.
- Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Bilag 11 Maritime håndværksfag
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Uddannelsen til maritime håndværksfag har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Bygning, reparation og vedligeholdelse af både af træ, stål, aluminium og kompositmaterialer.
- Aptering og montering på både.
- Fremstilling af mastermodeller til støbeforme.
- Fremstilling og ændring af traditionelle sejl og yachtsejl.
- Splejsning og arbejde med tov, wire og rigning.
- Fremstilling af presenninger, telte og kalecher. 1.
- Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens specialer. 1.
- Uddannelsen indeholder følgende specialer:
- Bådebygger.
- Sejlmager.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsens varer 4 år inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet for specialet bådebygger varer 30 uger og for specialet sejlmager 20 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperiode for elever på specialet bådebygger, og i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på specialet sejlmager.
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- udføre produktionsopgaver, tegning og kalkulation af enkle emner, som er typiske for de maritime håndværksfag ud fra kendskab til et fartøjs opbygning og udstyr, herunder tekniske installationer,
- fremstille enkle emner til skibe (i træ og plast), sejl og presenninger med de for branchen typiske værktøjer og maskiner,
- udføre enkle opgaver med splejsning af tovværk og wire ud fra et begyndende indblik i rigtyper og rigning,
- fremstille og målsætte en tegning ud fra et begyndende kendskab til konstruktionsmæssige begreber vedrørende fartøjer,
- udføre forskellige former for enkle sammenføjningsopgaver såsom f.eks. syning og limning og
- udføre enkle maritime håndværksopgaver ud fra kendskab til begreber som volumen, deplacement, opdriftscenter, tyngdepunkt, lateralcenter, sejlareal og -center, stabilitet og metacenter. 3.
- For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover de i afsnit 3.
- nævnte kompetencer, tillige have erhvervet bevis for at have gennemført kurset ”Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk (§ 26-kursus)” og have gennemført det af Arbejdstilsynet godkendte kursus ”Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy, isocyanater og polyesterstøbning”. 3.
- Grundforløbsprøven skal være bestået.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
- – 4.4., er, at eleverne kan:
- gennemføre intern og ekstern kundebetjening og salg,
- strukturere, planlægge og vurdere arbejdsopgaverne ud fra en branchemæssig forståelse for både nationale og internationale normer og virksomhedsrelevante konsekvenser,
- planlægge og udføre rignings- og tovværksopgaver,
- fremstille og montere apteringsdele,
- udruste både med beslag og udstyr samt dæk og vinduer,
- fremstille og overfladebehandle skrog og dæk,
- reparere ror og køl,
- udføre tekniske installationer,
- måltage sejl, kalecher, presenninger og tovværk,
- skære sejl, kalecher og presenninger,
- vurdere reparation og ændring af sejl, kalecher og presenninger ud fra ressourcemæssige hensyn,
- udarbejde dokumentation i forbindelse med design af ny samt reparation af brugte sejl og
- fremstille sejl, kalecher og presenninger. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 3, gælder for begge specialer i uddannelsen. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 4 – 8, gælder for uddannelsens speciale bådebygger. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 9 – 13, gælder for uddannelsens speciale sejlmager.
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.
- Prøven, der består af en praktisk opgave, har til formål at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Prøvens indhold tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.1.
- Opgaven består af typiske opgaver for sejlmager- og bådebyggerbranchen. I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almenfaglige samt almene og personlige kvalifikationer. 6.1.
- Den praktiske opgave inden for specialet sejlmager løses inden for en varighed af 75 klokketimer. For specialet bådebygger løses den praktiske opgave inden for en varighed af i alt 65 klokketimer. 6.1.
- Elevernes løsning af prøven bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. Svendeprøven er bestået, når eleven har opnået beståelseskarakter i den praktiske prøve. De to skuemestre (censorer) og læreren afgiver samlet en karakter. Læreren og de 2 skuemestre meddeler eleven eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet. 6.
- For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
- Ved uddannelsens afslutning, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Bilag 12 Metalsmed
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Uddannelsen til metalsmed har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Kommunikation og samarbejde med kunder, kollegaer og andre indenlandske og udenlandske interessenter.
- Fremstilling af brugs- og kunstgenstande ved manuel bearbejdning og anvendelse af håndværktøj f.eks. i forbindelse med opmærkning på metaller, savning, boring, filning, lodning, fræsning, slibning og polering.
- Måling med og justering af de almindeligst forekommende tolerancemåleværktøjer.
- Manuel eller maskinel slibning og polering af brugs- og kunstgenstande i metal.
- Fremstilling af arbejdstegninger efter gældende principper for projektionstegning.
- Montagearbejde ved svejsning og lodning i en kvalitet, der opfylder kravene til tryk-, træk- og brudstyrke.
- Fremstilling af brugs- og kunstgenstande ved hjælp af relevant håndværktøj, metaltrykkebænk og andet relevant metaltrykkeværktøj.
- Maskinel og manuel gravering. 1.
- Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer. 1.
- Uddannelsen indeholder følgende trin:
- Jern- og metalsliber.
- Metalsmed. 1.4 . Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer:
- Gørtler.
- Gørtler (armatur).
- Gravør.
- Kobbersmed.
- Metaltrykker.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsens trin 1, jern- og metalsliber, varer 2 år og 6 måneder, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 5 uger. Uddannelsens trin 2, metalsmed, varer for specialet metaltrykker 1 år og for specialerne gørtler, gørtler (armatur), gravør og kobbersmed 1 år og 6 måneder. Skoleundervisningen for specialet metaltrykker varer 10 uger og for specialerne gørtler, gørtler (armatur), gravør og kobbersmed 16 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 1 skoleperiode med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 2 på specialet metaltrykker og i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på specialerne gørtler, gørtler (armatur), gravør og kobbersmed.
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- udføre enkle fremstillings-, sammenføjnings- og reparationsopgaver ved hjælp af drejning, fræsning, boring, skrueteknik, svejseteknik og opnå kendskab til cnc-teknikkens anvendelsesmuligheder i fremstillingsprocesser,
- fremstille og aflæse simple arbejdstegninger i retvinklet projektion samt fremstille og aflæse isometriske arbejdstegninger herunder anvende de isometriske hovedlinier i cad-system,
- udvise kvalitetsbevidsthed ved opmåling ud fra kendskab til og valg af relevante måleenheder og tolerancer i forhold til opgaven,
- beskrive enkle designprocesser og vurdere faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning og
- samarbejde med andre om vidensøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle opgaver. 3.
- Grundforløbsprøven skal være bestået.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.
- – 4.8., er, at eleverne kan:
- indgå i grupper, herunder etablere og opretholde faglig kommunikation på flere niveauer i virksomheden ud fra deres kendskab til projektorganisation,
- anvende internationale kompetencer til at forstå arbejdsfaglige sammenhænge samt varetage arbejdsopgaver i forhold til et internationaliseret arbejdsmarked,
- udvise forståelse for intern og ekstern kundebetjening,
- udøve fagligt overblik over og innovativ tilgang til opgaveløsning,
- arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling,
- udvise kvalitetsbevidsthed samt opnå kendskab til opbygning og vedligeholdelse af kvalitetssystemer,
- anvende deres kendskab til etablering og drift af egen virksomhed til at opnå forretningsforståelse og forståelse af globaliseringens indflydelse på produktionsvilkår og muligheder,
- anvende deres kendskab til produktionsstyring og produktudvikling til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver i overensstemmelse med miljøkrav og i respekt for designet,
- udføre alle former for slibning af brugs- og kunstgenstande og andet relevant slibearbejde efter arbejdstegning eller model,
- udføre alle former for fremstilling, reparation og vedligeholdelse af graveringer og andet relevant gravørarbejde i metal, ædelmetal og andre materialer,
- udføre alle former for fremstilling, reparation og vedligeholdelse af brugsgenstande og andet relevant gørtlerarbejde efter arbejdstegning, model eller andet oplæg,
- udføre alle former for fremstilling, reparation og vedligeholdelse af brugs- og kunstgenstande og andet relevant gørtlerarbejde i messing og andre metaller efter arbejdstegning, model eller andet oplæg,
- udføre alle former for fremstilling, reparation og vedligeholdelse af brugs- og kunstgenstande og andet relevant kobbersmedearbejde i kobber og andre metaller selvstændigt efter arbejdstegning, model eller andet oplæg og
- udføre alle former for fremstilling af brugs- og kunstgenstande og andet relevant metaltrykkerarbejde i metaller efter arbejdstegning, model eller andet oplæg. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 5 og 9, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 6 – 8, gælder for alle specialer i uddannelsens trin
- 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 10, gælder for specialet gravør. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 11, gælder for specialet gørtler. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.
- nr. 12, gælder for specialet gørtler (armatur). 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.
- nr. 13, gælder for specialet kobbersmed. 4.
- Kompetencemålene i afsnit 4.
- nr. 14, gælder for specialet metaltrykker.
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter trin 1, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1, jern- og metalsliber, afholder skolen en afsluttende prøve, hvis formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. 6.
- Som del af den sidste praktikperiode i uddannelsens trin 2 afholder skolen i samarbejde med praktikvirksomheden en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.
- Prøven, der består af en praktisk opgave, består af typiske opgaver inden for branchen. I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almenfaglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse. Opgavernes indhold tilrettelægges af skolen i samråd med det faglige udvalg. 6.3.
- Opgaven løses inden for en varighed af 60 klokketimer for specialerne gravør og metaltrykker, 55 klokketimer for specialerne gørtler og gørtler (armatur), og 120 klokketimer for specialet kobbersmed. Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar og værktøj m.v. er rengjort og på plads. Censorerne skal være til stede under bedømmelsen af prøven. Derudover deltager en af censorerne i opstart og afslutningen af prøven. 2 skuemestre meddeler eleven eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet. 6.
- For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsens trin 1, jern- og metalsliber, skal prøven som fastsat i afsnit 6.1, være bestået. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsens trin 2, metaltrykker, gørtler, gørtler (armatur), gravør eller kobbersmed, skal prøven være bestået. 6.
- Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Bilag 13 Modelsnedker
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Modelsnedkeruddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Fremstilling af modeller af træ og plast med tilhørende kærnekasser ved hjælp af bearbejdningsmaskiner og håndværktøj.
- Fremstilling af skuemodeller til brug for arkitekter og designere, fremstille modeller til vakuumformning for plastindustrien samt forme til metal.
- Kommunikation og samarbejde med kunder, kollegaer og andre indenlandske og udenlandske interessenter om modellers udformning og funktion.
- Fremstilling af egen arbejdstegning eller skitse samt vælge relevante plastmaterialer og hærdemidler samt blande og støbe disse.
- Valg af sandformningsmetoder og sikring af formbart modeludstyr.
- Økonomisk og teknisk kalkulation samt optimering af produkter og processer ved modelfremstilling. 1.
- Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsen. 1.
- Uddannelsen afsluttes med specialet: Modelsnedker.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsen varer 4 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 25 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 5 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- indhente elementær viden om modelfremstilling via relevant faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer,
- udvise generel kvalitetsbevidsthed ved udførelse af fremstillingsopgaver og herunder ved anvendelse af relevant måleværktøj foretage kvalitets- og målkontrol i forhold til branchens standarder og tolerancer,
- samarbejde med andre om vidensøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle modelfremstillingsopgaver,
- fremstille enkle produktionsopgaver inden for industriens træ- og plast ud fra bevidste valg af materialer, økonomi og processer, herunder vælge relevante værktøjer og maskiner,
- dokumentere produkter og arbejdsprocesser ved anvendelse af forskellige kommunikative hjælpemidler til denne dokumentation, herunder udvælge relevant IT-løsning og informationsmateriale til løsning af dokumentationsopgaver og
- beskrive, analysere og vurdere design i forhold til form og funktion med udgangspunkt i de faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning. 3.
- For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleverne udover de i afsnit 3.
- nævnte kompetencemål tillige have gennemført det af Arbejdstilsynet godkendte kursus ”Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxyharpikser og isocyanater og polyesterstøbning”.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan:
- fremstille modeller af træ og plast med tilhørende kærnekasser selvstændigt og ved hjælp af bearbejdningsmaskiner og håndværktøj,
- fremstille skuemodeller til brug for arkitekter og designere og fremstille modeller til vakuumformning for plastindustrien samt forme til metal,
- fremstille egen arbejdstegning eller skitse, vælge relevante plastmaterialer og hærdemidler samt blande og støbe disse,
- vælge sandformningsmetoder og gøre modeludstyr formbart (brætsætning, indløb, tappe m.m.),
- indgå i samarbejdsprocesser ud fra et kendskab til samarbejds- og kommunikationsteknikker,
- indgå i grupper ud fra et kendskab til projektorganisation og etablere og opretholde faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden, herunder udvise forståelse af intern og ekstern kundebetjening samt opnå kendskab til instruktions- og præsentationsteknik,
- udvise fagligt overblik og initiativ samt kendskab til vidensøgning,
- udvise kvalitetsbevidsthed samt kendskab til opbygning og vedligeholdelse af kvalitetssystemer,
- udvise kendskab til etablering af drift af egen virksomhed,
- udvise kendskab til produktionsstyring og evner til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver,
- udvise kendskab til design og produktudvikling,
- arbejde energi- og miljøbevidst, overholde miljøkrav ved alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder kan udvise forståelse for bæredygtighed,
- udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder og
- udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på arbejdsprocesserne i en typisk virksomhed i branchen.
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen, afholder det faglige udvalg en afsluttende prøve i form af en svendeprøve. 6.1.
- Ved indkaldelsen af elever til den sidste skoleperiode sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til de faglige udvalg. Virksomheden anmelder selv eleven til svendeprøve efter det faglige udvalgs retningslinier. 6.1.
- Svendeprøven har karakter af en praktisk prøve i virksomheden og består af typiske opgaver for modelsnedkerbranchen. Kun opgaver udformet af det faglige udvalg kan anvendes ved denne prøve. I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode, og derved yderligere demonstrere sine teknisk- og almenfaglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse. 6.1.
- Svendeprøven løses inden for en varighed af højst 75 klokketimer. 6.1.
- Prøven bedømmes af 2 skuemestre udpeget af det faglige udvalg. 6.
- For at der kan udstedes skolebevis skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om det enkelte fag. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen som modelsnedker, skal svendeprøven være bestået. 6.
- Hvis eleven ikke består svendeprøven, kan eleven indstilles til en fornyet svendeprøve inden for den eller de delprøver, som eleven ikke har bestået. 6.
- Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.5.
- Prøvekarakteren fremgår af uddannelsesbeviset. 6.
- Eleven skal bedømmes efter de tekniske og faglige kompetencer, som indgår i uddannelsen. Der vil være fokus på, hvordan eleven arbejder med fremstilling af modeller, kærnekasser og forme. 6.
- Klager i forbindelse med en svendeprøve skal rettes til det faglige udvalg. Bilag 14 Oliefyrstekniker
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Uddannelsen til oliefyrstekniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Idriftsætning og indregulering af mindre oliefyrede energianlæg.
- Service- og vedligeholdelsesarbejde, samt rensning af mindre oliefyrede energianlæg.
- Fejlsøgning og reparation af oliefyrede energianlæg.
- Udførelse af lovpligtige eftersyn i overensstemmelse med gældende regler på oliefyrede energianlæg.
- Skriftlig og mundtlig rådgivning og vejledning i anvendelse og vedligeholdelse af mindre oliefyrede energianlæg. 1.
- Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsen. 1.
- Uddannelsen afsluttes med specialet: Oliefyrstekniker.
- Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.
- Uddannelsen varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 12 uger. 2.
- Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.
- Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.
- De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
- dimensionere et simpelt varmeanlæg med tilhørende kedel og cirkulationspumpe i overensstemmelse med gældende normer og standarder,
- fremstille og aflæse enkle arbejdstegninger samt udføre beregninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af elektroniske værktøjer og i overensstemmelse med gældende normer og standarder,
- udvælge egnet materiale og fremstille enkelte emner under hensynstagen til gældende normer, standarder og sikkerhedsbestemmelser,
- udføre en installation af en olietank i henholde til gældende lovgivning,
- udføre forskellige sammenføjningsmetoder i et fremstillingsforløb under hensyn til gældende sikkerheds- og kvalitetskrav,
- vedligeholde det mest gængse værktøj og måleværktøj, der anvendes inden for faget,
- anvende måleværktøjer, foretage mål og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser og
- udvise forståelse for sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk virksomhed inden for faget.
- Kompetencemål for hovedforløbet 4.
- Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan:
- arbejde selvstændig med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområde,
- samarbejde med kunder og myndigheder,
- kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden,
- arbejde kvalitetsbevidst, overholde kvalitetskrav og udvise kendskab til en virksomheds kvalitetsstyringssystemer,
- arbejde energi- og miljøbevidst, overholde miljøkrav ved alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og har forståelse for bæredygtighed,
- udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på arbejdsprocesserne i en typisk virksomhed i branchen,
- udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,
- udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder,
- udvise kendskab til produktionsstyring og evner til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver,
- dimensionere og opstarte oliefyrede kedelanlæg samt tilpasning til andre varmeanlæg,
- indregulere oliefyrede anlæg i henhold til gældende miljøregler,
- programmere varmestyringer i henholdt til kundens behov,
- udføre forskellige typer af eftersynsordninger på mindre oliefyrede anlæg i henhold gældende lovgivning,
- udføre rensning, vedligeholdelses og serviceeftersyn af oliefyrede kedelanlæg,
- fejlfinde, reparere og udskifte defekte komponenter på oliefyrede kedelanlæg,
- fejlfinde og reparere el-styringer på oliefyrede kedelanlæg og
- udføre mundtlig og skriftlig kundebetjening.
- Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.
- Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- Bedømmelse og beviser mv. 6.
- Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til oliefyrstekniker afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.
- Prøven består af en praktisk, skriftlig og mundtlig prøve, der løses som en integreret del af uddannelsens sidste skoleophold. Den praktiske prøve består af et projekt, som eleven vælger i samråd med læreren. Projektet afspejler uddannelsens kompetenceområder. Den skriftlige prøve består af udarbejdelse af dokumentation, der anvendes til arbejdsprocesser inden for uddannelsens kompetenceområder. Den mundtlige prøve består af en fremlæggelse af den praktiske del og den skriftlige del. Indholdet i den afsluttende prøve tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. 6.1.
- Den praktiske og skriftlige prøve uarbejdes inden for en varighed af 20 klokketimer, mens den mundtlige fremlæggelse gennemføres på 30 minutter, inklusiv votering. 6.1.
- Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og to skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg.De to skuemestre deltager kun i bedømmelsen af prøven. Eksaminator og de to censorer giver samlet en karakter for henholdsvis den praktiske, skriftlige og mundtlige prøve. 6.
- For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.
- For elever, der afslutter uddannelsen som oliefyrstekniker skal prøven være bestået. 6.
- Ved uddannelsens afslutning, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.
- For AMU-uddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning, anvendes bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Bilag 15 Ortopædist
- Uddannelsens formål og opdeling 1.
- Uddannelsen til ortopædist har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Fremstilling af individuelle ortoser og proteser i relevant materiale efter mål og gipsafstøbninger.
- Emnetegning samt fremstilling af egne tegninger eller s