BEK H#LOKDOK04 B B20080017405 AG000340 114229 Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker 2008 2008-02-25 2008-03-14 2026-02-20 Historic 174 Lovtidende A 2008-03-27 2021-12-09 A20170031429 2017-04-03 Bekendtgørelse af beredskabsloven Ja Søren Gade Susan L. Nissen Forsvarsministeriet Forsvarsmin., j.nr. 04-1250-17 Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker I medfør af § 33, stk. 2, og § 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som senest ændret ved lov nr. 1600 af 20. december 2006, fastsættes: Definitioner § 1. Ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal følgende definitioner lægges til grund: 1) Hoteller m.v.: Hoteller, moteller, pensionater, kroer, klublejligheder, kollegier, kostskoler, spejderhytter, feriehjem og lignende virksomheder med soverumsafsnit. 2) Soverumsafsnit: Et eller flere soverum med tilhørende gange, herunder flugtveje, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende soverum. To eller flere soverumsafsnit med fælles flugtvej betragtes som ét soverumsafsnit ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. 3) Plejeinstitutioner: Plejeboliger, plejehjem, sygehuse, ældreboliger og andre institutioner for plejekrævende personer med soverumsafsnit. 4) Forsamlingslokaler: Teatersale, biografsale, restaurationslokaler, selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller, kirkerum og andre lokaler, der anvendes til lignende formål. 5) Forsamlingslokaleafsnit: Et eller flere forsamlingslokaler med tilhørende gange, herunder flugtveje, vestibule, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende lokaliteter. To eller flere forsamlingslokaleafsnit, som har fælles flugtvej, betragtes som ét forsamlingslokaleafsnit ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. 6) Undervisningslokaler: Lokaler, der benyttes til undervisningsformål, samt lokaler, som er nødvendige for eller naturligt knytter sig til undervisningen, som f.eks. biblioteksrum, spisestuer, grupperum, specialklasser og gymnastiksale. 7) Undervisningsafsnit: Et eller flere undervisningslokaler med tilhørende gange, herunder flugtveje, vestibule, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende lokaliteter. To eller flere undervisningsafsnit, som har fælles flugtvej, betragtes som ét undervisningsafsnit ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. 8) Daginstitutioner: Vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, dagcentre, skolefritidsordninger og andre institutioner med lignende formål. 9) Daginstitutionsafsnit: Et eller flere opholdsrum med tilhørende gange, herunder flugtveje, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende lokaliteter. To eller flere daginstitutionsafsnit, som har fælles flugtvej, betragtes som ét daginstitutionsafsnit ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. 10) Opholdsrum i daginstitutioner: Soverum, hvilerum, legerum, beskæftigelsesrum, spiserum og lignende lokaler. 11) Butikker: Salgslokaler med tilhørende gange, herunder flugtveje, servicerum og kunderum. To eller flere butikker med fælles flugtveje betragtes som ét salgslokale ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. 12) Salgslokaler: Lokaler for detailsalg under enhver form samt andre salgslokaler med tilsvarende indretning og anvendelse. To eller flere salgslokaler med fælles flugtveje betragtes som ét salgslokale ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Anvendelsesområde § 2. Bekendtgørelsen er gældende for 1) soverumsafsnit med flere end 10 sovepladser i hoteller m.v. og plejeinstitutioner, 2) feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, 3) forsamlingslokaler til flere end 50 personer, 4) undervisningsafsnit til flere end 150 personer, 5) daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende og 6) butikker til flere end 150 personer. Driftsmæssige foranstaltninger § 3. Beredskabsstyrelsen fastsætter driftsmæssige forskrifter for de i § 2, nr. 1 og nr. 4-6, nævnte virksomheder samt for forsamlingslokaler til flere end 150 personer, jf. dog stk. 3. De driftsmæssige forskrifter indeholder regler om instruktion af personale, ordensregler, flugtveje, brandslukningsmateriel, branddøre m.v., flugtvejsbelysning, varslingsanlæg samt el-sikkerhedsattest m.v. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for disse virksomheder give yderligere driftsmæssige pålæg, der i det enkelte tilfælde skønnes nødvendige for at forebygge eller formindske brandfaren og for at sikre redning af personer, der befinder sig i lokalerne. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan godkende andre driftsmæssige foranstaltninger, jf. stk. 4, end de foranstaltninger, der er påbudt i de driftsmæssige forskrifter udfærdiget i medfør af stk. 1. De af kommunalbestyrelsen godkendte driftsmæssige foranstaltninger skal sikre, at de hensyn, der er anført i de driftsmæssige forskrifter, tilgodeses i mindst samme omfang som ved anvendelse af forskrifterne. Stk. 4. De af kommunalbestyrelsen godkendte driftsmæssige foranstaltninger skal fremgå af en af ejeren eller brugeren udarbejdet drifts- og vedligeholdelsesplan. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal indeholde oplysning om virksomhedens art, jf. § 2, nr. 1-6, samt de eventuelle bestemmelser, der måtte være truffet om 1) at andre end ejeren eller brugeren kan pålægges at drage omsorg for, at de af drifts- og vedligeholdelsesplanen omfattede foranstaltninger overholdes, 2) brandtekniske installationer, 3) indretning af lokaliteterne, herunder eventuelle bestemmelser om
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.