← Danmark

lta/2008/188

BEK Æ#LOKDOK05 B B20080018805 AH002806 115221 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2007/2008 2008 2008-03-14 2008-03-18 2022-04-08 Historic 188 Lovtidende A 2008-03-18 2015-12-21 Nej P.D.V.\nPreben V. Andersen Dorthe Nielsen Plantedirektoratet Fødevaremin.,\nPlantedirektoratet j.nr. 08-0115-000001 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2007/2008 § 1 I bekendtgørelse nr. 906 af

  1. juli 2007 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2007/2008 foretages følgende ændringer:
  2. § 26 affattes således: §
  3. Virksomheden skal i efteråret 2008 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Efterafgrøderne har en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha. Stk.
  4. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1 skal udgøre mindst 10 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 procent af efterafgrødegrundarealet. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne i bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2006/
  5. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter. Stk.
  6. Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2., og arealer, hvor der i planperioden 2007/2008 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af
  7. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte (EUT 2003, L 270, s. 1). Stk.
  8. For den del af en virksomhed, der er autoriseret til økologiske jordbrugsproduktion, skal arealet med efterafgrøder, uanset bestemmelserne i stk. 2, alene udgøre 6 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal. Udbringes der på den økologiske del af virksomheden gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder dog mindst udgøre 10 procent af efterafgrødegrundarealet.
  9. Efter § 26 indsættes: § 26a. Efterafgrøder nævnt i § 26, stk. 1, må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den
  10. oktober
  11. Efterafgrøder etableret som udlæg i majs må tidligst destrueres den
  12. marts
  13. Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode. Stk.
  14. Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af de i § 26, stk. 2, og 4, nævnte mindstekrav til arealer med efterafgrøder. Efterafgrødearealet i hver af de fire foregående planperioder skal opfylde mindstekravet til efterafgrøder, jf. § 26, stk. 2 og
  15. § 26b. Etablering af vintergrønne marker i efteråret 2008, jf. bilag 3, tabel 3, der alene eller sammen med et areal med pligtige efterafgrøder, der opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, og § 26a, stk. 1, udgør 100 procent af det dyrkede areal og de arealer, der ikke dyrkes, jf. § 26, stk. 3, med plantedække, kan erstatte kravet om etablering af pligtige efterafgrøder. Stk.
  16. Virksomheder på 30 hektarer eller derover skal dog, uanset bestemmelsen i stk. 1 og § 26a, stk. 2, udlægge 4 procent af efterafgrødegrundarealet med pligtige efterafgrøder i hvert planår. § 26c. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at bestemmelserne i §§26-26b fraviges.
  17. Bilagsoversigt affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
  18. Bilag 1, Tabel 1, Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland, affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.
  19. Bilag 1, Tabel 3, Kvælstofnormer for andre plantekulturer, affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse.
  20. Bilag 3, Tabel 2, Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder, affattes som bilag 4 til denne bekendtgørelse.
  21. Bilag 3, Tabel 3, Grønne marker, affattes som bilag 5 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft
  22. marts
  23. Bilag 1 Bilagsoversigt Bilag 1 Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Tabel 2 Vinterhvedesorter, hvortil kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes Tabel 3 Kvælstofnormer for andre plantekulturer Tabel 4 Faktorer til korrektion af kvælstofkvoter for højere udbytter i afgrøder anvendt i foder Bilag 2 Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabel 3 Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg Tabel 5 Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Bilag 3 Tabel 1 Afgrøder til opfyldelse af krav om efterafgrøder Tabel 2 Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder Tabel 3 Grønne marker Bilag 2 Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland I nærværende tabel anvendes følgende forkortelser i tabeloverskriften: UN: Udbyttenorm KN: Kvælstofnorm Afgrøde For- frugts-værdi Indregning af for-frugtsværdi Uvandet grov sand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹ Vandet sandjord JB 1-4 Sandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 i af-grødens KN UN KN UN KN UN KN UN KN UN KN Korrektion for udbytte kg N/ha Ja/nej hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha kg N/hkg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Vårsæd til modenhed Vårbyg 2 0 Ja 39

(43)117 46
(51)114 51
(56)133 58
(64)121 62
(69)130 1,5 Vårhvede 2 0 Ja 36
(40)116 42
(47)112 47
(52)132 53
(59)119 57
(63)129 1,7 Havre 0 Ja 42 96 49 92 54 111 55 90 58 100 1,5 Andre kornarter, vårsået 0 Ja 43 97 50 94 55 112 55 91 59 100 1,5 Majs til høst ved modenhed 0 Ja 50 132 64 137 68 155 80 149 85 160 1,5 Korn + bælgsæd, vårsået, maks. 50 pct. bælgsæd 9 Ja 42 62 45 50 48 65 51 44 53 49 0,5 Vintersæd til modenhed Vinterbyg 2 0 Ja 49
(54)149 53
(59)140 57
(63)157 72
(80)151 77
(85)161 1,2 Vinterhvede 2 0 Ja 49
(54)151 63
(69)154 67
(74)171 81
(90)165 86
(95)175 1,3 Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 49
(54)186 63
(69)194 67
(74)213 81
(90)211 86
(95)223 1,7 Vinterrug 2 0 Ja 40
(44)115 53
(59)115 52
(58)127 65
(72)119 69
(76)127 1,2 Hybridrug 2 0 Ja 48
(53)123 63
(69)126 63
(69)139 74
(82)128 79
(87)138 1,2 Triticale 2 0 Ja 41
(45)141 53
(59)140 53
(59)153 61
(67)140 65
(72)149 1,2 Andre kornarter, efterårssået 2 0 Ja 41
(45)116 53
(59)115 53
(59)128 61
(67)115 65
(72)122 1,2 Oliefrø Vårraps 27 Ja 16 114 19 104 21 119 22 99 23 105 1,5 Vinterraps 27 Ja 23 162 31 172 31 172 36 179 38 181 1,5 Rybs 27 Ja 18 115 20 105 22 120 23 100 24 105 1,5 Solsikke 27 Ja 18 157 20 145 22 157 23 136 24 140 0 Sojabønner 19 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Gul sennep 27 Ja 19 116 21 105 23 121 23 100 24 105 1,5 Anden oliefrøart 27 Ja 19 116 21 105 23 121 23 100 24 105 1,5 Bælgsæd Ærter 19 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Hestebønner 19 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Sødlupin 19 Nej 30 0 30 0 30 0 30 0 30 0 0 Ærtehelsæd 13 19 Nej 47 0 55 0 64 0 71 0 71 0 - Flerårig bælgsæd 19 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Anden bælgsæd til modenhed 19 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Hør og hamp Oliehør 27 Ja 15 86 15 73 15 86 15 65 15 69 0 Spindhør 27 Ja 90 54 90 41 90 54 90 32 90 37 0 Hamp 27 Ja 120 132 120 119 120 132 120 111 120 115 0 Frøgræs Rajgræs, alm. 10 Nej 12 136 12 136 12 136 12 136 12 136 0 Rajgræs, alm.
  1. år, efterårsudlagt 10 Nej 12 170 12 170 12 170 12 170 12 170 0 Rajgræs, italiensk 10 Nej 12 98 12 98 12 98 12 98 12 98 0 Rajgræs, italiensk,
  2. år, efterårsudlagt 10 Nej 12 132 12 132 12 132 12 132 12 132 0 Rajgræs, hybrid 10 Nej 12 119 12 119 12 119 12 119 12 119 0 Timothe, knoldrottehale 10 Nej 5 94 5 94 5 94 5 94 5 94 0 Hundegræs 10 Nej 9 170 9 170 9 170 9 170 9 170 0 Engsvingel 10 Nej 8 102 8 102 8 102 8 102 8 102 0 Rødsvingel , fåresvingel 10 Nej 8 119 8 119 8 119 8 119 8 119 0 Rajsvingel 10 Nej 10 136 10 136 10 136 10 136 10 136 0 Stivbladet svingel 10 Nej 8 102 8 102 8 102 8 102 8 102 0 Strandsvingel 10 Nej 8 162 8 162 8 162 8 162 8 162 0 Engrapgræs (marktype) 10 Nej 11 128 11 128 11 128 11 128 11 128 0 Engrapgræs (plænetype) 10 Nej 8 136 8 136 8 136 8 136 8 136 0 Alm. rapgræs 10 Nej 8 111 8 111 8 111 8 111 8 111 0 Hvene, alm. og krybende 10 Nej 6 94 6 94 6 94 6 94 6 94 0 Andet markfrø Kløver , hvid, rød, alsikke 87 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Græsmarksbælgplanter (lucerne, sneglebælg m.fl.) 27 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Kommen 27 Nej 11 111 11 111 11 111 11 111 11 111 4,0 Valmue 27 Ja 5 114 8 111 9 128 9 106 9 111 4,0 Spinat 27 Ja 12 136 15 134 17 153 17 132 17 136 4,0 Bederoer 27 Ja 20 179 20 179 20 179 20 179 20 179 0 Andet markfrø til udsæd 27 Nej - 102 - 102 - 102 - 102 - 102 0 Kartofler Læggekartofler 6 Ja 273 109 298 100 342 117 342 96 342 100 0,2 Stivelseskartofler 6 Ja 400 169 450 165 530 186 530 165 530 169 0,2 Spisekartofler 6 Ja 286 137 361 137 401 154 401 133 401 137 0,2 Bagekartofler, andre kartofler 6 Ja 395 169 445 165 530 186 530 165 530 169 0,2 Fabriksproduktion Roer til fabrik 14 Ja 489 118 559 111 634 131 634 110 634 114 0,1 Cikorierødder 14 Ja - 126 - 126 - 126 - 126 - 126 0 Andre industriafgrøder/ rodfrugter 14 Ja - 106 - 106 - 106 - 106 - 106 0 Helsæd, vår Vårbyg, helsæd 0 Ja 4600 118 5400 112 6400 130 7100 115 7100 119 - Vårhvede, helsæd 0 Ja 4300 115 5000 108 5900 126 6500 110 6500 114 - Havre, helsæd 0 Ja 4700 118 5500 112 6400 130 7100 115 7100 119 - Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja 4900 118 5700 112 6400 130 7100 115 7100 119 - Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50 pct. bælgsæd) 9 Ja 4900 59 5700 53 6300 71 7000 55 7000 60 - Ærtehelsæd 19 Nej 4700 0 5500 0 6400 0 7100 0 7100 0 - Silomajs 0 Ja 9300 167 9300 154 10500 179 10400 157 10900 168 - Helsæd, vinter Vinterbyg, helsæd 0 Ja 5500 158 8600 150 7200 166 9000 160 9600 169 - Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6300 160 8000 162 8600 179 10300 172 10900 181 - Vinterrug, helsæd 0 Ja 6000 157 7800 160 8000 173 9400 162 10000 172 - Vintertriticale, helsæd 0 Ja 5200 151 6700 151 6700 163 7600 150 8100 158 - Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja 5200 151 6700 151 6700 163 7600 150 8100 158 - Korn, grønkorn Vårkorn, grønkorn 14 0 Ja 2500 94 3200 93 3200 105 3500 89 3500 94 - Korn + bælgsæd, grønkorn, (maks. 50 pct. bælgsæd) 9 Ja 2500 55 3200 54 3200 67 3500 51 3500 55 - Vinterkorn, grønkorn 15 0 Ja 3300 116 4300 120 4300 133 5300 128 5300 133 - Græs, permanent Permanent græs med meget lavt udbytte 4 19 Nej 800 26 800 26 800 26 800 26 800 26 - Permanent græs med lavt udbytte 4 19 Nej 1800 68 1800 68 1800 68 1800 68 1800 68 - Permanent græs med normalt udbytte 4 19 Nej 3000 132 3000 132 3000 132 3000 132 3000 132 - Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert
  3. år 4+7+17 87 Nej 6100 240 6900 242 8300 253 7300 244 7300 244 - Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert
  4. år 4+7+17 87 Nej 5200 64 5800 64 7000 64 7000 64 7000 64 - Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert
  5. år 4+17 19 Nej 6600 308 7800 316 9500 342 8500 325 8500 325 - Permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte 3 19 Nej 6 179 6 179 6 179 6 179 6 179 30 Permanent græs/kl. græs til fabrik, omlagt mindst hvert
  6. år 3 19 Nej 12 268 14 319 16 370 15 344 15 344 30 Permanent lucerne til fabrik, omlagt mindst hvert
  7. år 3 87 Nej 11 0 13 0 15 0 14 0 14 0 - Permanent lucerne med min 25 pct. græs til fabrik, omlagt mindst hvert
  8. år 3 87 Nej 11 64 13 64 15 64 14 64 14 64 - Permanent kløver til fabrik, omlagt mindst hvert
  9. år 3 87 Nej 11 0 13 0 15 0 14 0 14 0 - Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert
  10. år 4+17 87 Nej 5200 64 6000 64 9000 64 8000 64 8000 64 - Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert
  11. år 0 Nej - 179 - 179 - 179 - 179 - 179 - Permanent græs og kløvergræs uden norm 6 19 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 4+5 19 Nej 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 - Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N) 4+5 19 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 - Permanent græs, Ø-støtte 0 Nej 800 26 800 26 800 26 800 26 800 26 - Græsmarksplanter i omdrift Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytte 4+7 19 Nej 600 26 600 26 600 26 600 26 600 26 - Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbytte 4+7 19 Nej 1500 68 1500 68 1500 68 1500 68 1500 68 - Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbytte 4+7 19 Nej 2600 132 2600 132 2600 132 2600 132 2600 132 - Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 4+7 87 Nej 6700 241 6900 242 8200 253 7200 245 7200 245 - Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 4+7 87 Nej 5200 64 5700 64 6700 64 6700 64 6700 64 - Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift) 4 87 Nej 5200 64 5700 64 6700 64 6700 64 6700 64 - Græs uden kløver (omdrift) 4 19 Nej 6700 310 7200 319 8700 344 7700 327 7700 327 - Græs/kløvergræs slæt før vårsået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 4+8 0 Nej 2400 85 2400 85 2400 85 2400 85 2400 85 - Rullegræs (omdrift) 0 Nej - 179 - 179 - 179 - 179 - 179 - Græs til udegrise 70 Nej - 180 - 180 - 180 - 180 - 180 - Græs og kløvergræs uden norm 6 19 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Græs/kløvergræs til fabrik 3 19 Nej 12 273 14 324 16 375 15 350 15 350 30 Lucerne til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 87 Nej 11 0 13 0 15 0 14 0 14 0 - Lucerne med min. 25 pct. græs til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 87 Nej 11 64 13 64 15 64 14 64 14 64 - Kløver til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 87 Nej 11 0 13 0 15 0 14 0 14 0 - Vildtager Vildtagre 16 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Andre foderafgrøder Fodersukkerroer 14 Ja 9000 157 12000 170 12000 183 13000 170 13000 174 - Kålroer 14 Ja 7000 153 8500 153 8500 166 8500 145 8500 149 - Fodermarvkål 14 Ja 7000 109 7500 102 8500 128 8500 106 8500 111 - Fodergulerødder 14 Ja 7000 140 8500 140 8500 153 8500 132 8500 136 - Udlæg og efterafgrøder Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4+9 0 Nej 4500 162 4700 167 6000 187 4400 160 4400 160 - Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest
  12. august 4+9 0 Nej 2600 110 2700 113 2800 115 2400 108 2400 108 - Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4+9 0 Nej 1100 52 1100 52 1200 54 1100 52 1100 52 - Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun 4+10 0 Nej 3900 121 4100 123 5400 134 3800 120 3800 120 - Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest
  13. august 4+10 0 Nej 2000 76 2200 77 2300 78 1900 75 1900 75 - Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 4+10 0 Nej 1000 31 1100 31 1200 32 1100 31 1100 31 - Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej 5 179 6 204 6 204 5 179 5 179 30 Pligtige efterafgrøder 11 17/25 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Udlæg og efterafgrøder til grøngødning (frivillige efterafgrøder) 12 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Efterslæt efter brak 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Afgrøde For- frugts-værdi Indregning af for-frugtsværdi i af-grødens KN Uvandet grov sand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹ Vandet jord Alle jordtyper Sandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 UN KN UN KN UN KN UN KN UN KN Korrektion for udbytte kg N/ha Ja/nej hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha kg N/hkg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Grønsager, friland, særlige støtterettigheder Asier 25 Ja - 135 - 120 - 135 - 110 - 115 - Asparges 25 Nej - 150 - 150 - 150 - 150 - 150 - Bladselleri 25 Ja - 215 - 200 - 215 - 190 - 195 - Blomkål 25 Ja - 255 - 240 - 255 - 230 - 235 - Broccoli 25 Ja - 215 - 200 - 215 - 190 - 195 - Courgette, squash 25 Ja - 150 - 135 - 150 - 125 - 130 - Grønkål 50 Ja - 185 - 170 - 185 - 160 - 165 - Gulerod 25 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 105 0,1 Hvidkål 50 Ja - 285 - 270 - 285 - 260 - 265 - Kinakål 25 Ja - 195 - 180 - 195 - 170 - 175 - Knoldselleri 50 Ja - 235 - 220 - 235 - 210 - 215 - Løg 0 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 145 - Pastinak 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 145 - Rodpersille 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 145 - Porre 25 Ja - 225 - 210 - 225 - 200 - 205 - Rosenkål 50 Ja - 240 - 225 - 240 - 215 - 220 - Rødbede 25 Ja - 180 - 165 - 180 - 155 - 160 - Rødkål 50 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 245 - Salat 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 145 - Savoykål, spidskål 25 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 245 - Spinat 25 Ja - 120 - 105 - 120 - 95 - 100 - Sukkermajs 25 Ja - 155 - 140 - 155 - 130 - 135 - Ærter, konsum 25 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Jordskok, konsum 25 Nej - 150 - 150 - 150 - 150 - 150 - Grønsager, andre 25 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 245 - Krydderurter Bladpersille 25 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 185 - Purløg 50 Ja - 300 - 285 - 300 - 275 - 280 - Krydderurter, støtteberettigede 25 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 185 - Krydderurter, andre 25 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 185 - Græs og plantedække på udtagne marker Brakmarker 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Brak i randzoner 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Brak med vildtblanding 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Brak med spildfrø 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Brak - olieræddike 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Udyrkede arealer Udyrket mark 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Arealer med tilsagn om særlig støtte og som kan anvendes som udtagning Skovtilplantning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 20-årig udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 20-årig udtagning med skov 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Miljøgræs brugt som udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Vådområder brugt som udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - MVJ-udtagne arealer, der ikke er landbrugsarealer 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - MVJ-braklagte randzoner 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Arealer med tilsagn om særlig støtte, hvis de anvendes som udtagning Nedsættelse af kvælstoftilførsel 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Dyrkning uden brug af plantebeskyttelsesmidler 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Sprøjtefri randzoner 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Ekstensive, randzoner 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm. 3) Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. For ”græs/kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”permanent græs til fabrik, min 6 tons udbytte” foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, for MVJ-tilsagn indgået i 2006 og 2007 samt for aftaler indgået i 2002 eller tidligere. Afgræsses en anden virksomheds arealer, fratrækkes kvælstof som afsat, og Skema B1 udfyldes. 6) Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, hvor der ikke er græssende DE nok til at opfylde kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen. 7) Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter. 8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter
  14. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9) Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor. 10) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor. 11) Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2007 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2007/
  15. »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). 12) Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«. 13) Udbytte opgivet i afgrødeenheder =100 FE 14) Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn. 15) Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn. 16) Vildtagre kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2 17) For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne for permanent græs, der ikke er omlagt. Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 14) fratrukket forfrugtsværdien af forfrugten - hovedafgrøden i sidste planperiode - fra (kolonne nr. 3) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen for dette års hovedafgrøde (kolonne nr. 4). Forfrugtsværdien skal indregnes når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne
  16. Når der er anført et ”ja” fratrækkes den forfrugtsværdi, der er anført under forfrugtsafgrøden. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi. Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssigeprincipper. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder: Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning. Normer for græs i omdrift: Indplacering af græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Indplaceringen skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen. Normer for permanent græs: Normer for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes, når græsset benyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle arealer med græs, hvor der tildeles kvælstofkvote eller græs, som er omfattet MVJ-ordninger. Ved afgræsning skal det kunne dokumteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Oversigtstabel-Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes Græskategori Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2) Permanent græs med meget lavt udbytteniveau 3) 1,00 0,2 Permanent græs med lavt udbytteniveau 3) 1,00 0,5 Permanent græs med normalt udbytteniveau 4) 0,50 0,9 Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,7 Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3) 1,00 0,2 Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert
  17. år 0,33 1,9 Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert
  18. år 0,33 1,7 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert
  19. år 0,33 2,1 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert
  20. år 0,33 1,7 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,9 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,7 Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne 0,33 1,7 Græs uden kløver 0,33 2,1 Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 1,00 - Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 1,00 0,2 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 1,00 0,5 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 0,50 0,9 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni 0,33 1,3 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest
  21. august 1,00 0,8 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1,00 0,3 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest
  22. august 1,00 0,6 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1,00 0,3 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,
  23. 2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke med- regnes. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved dyr i græs fra anden virksomhed multipliceres antal græssende DE med
  24. 3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal antal DE fra gødningsregnskabet anvendes. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 procent kløver, omlagt mindst hvert
  25. år, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. Bilag 3 Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper 1 2 3 4 Kg N/ha Ja/nej Kvælstofnorm Kg N/ha Medicinplanter Solhat 0 Nej 75 Medicinplanter, et- og toårige 0 Nej 80 Medicinplanter, stauder og vedplanter 0 Nej 80 Havefrø Chrysanthemum Garland 30 Ja 60 Dild 30 Ja 90 Kinesisk kål 30 Ja 140 Karse 30 Ja 120 Roquette 30 Ja 110 Radis 30 Ja 120 Bladbede, rødbede 30 Ja 210 Grønkål 30 Ja 160 Gulerødder 30 Ja 160 Kål (hvid- og rødkål) 30 Ja 200 Persille 30 Ja 210 Kørvel 30 Ja 180 Majroe 30 Ja 160 Pastinak 30 Ja 120 Skorzonerrod 30 Nej 150 Havrerod 30 Ja 150 Purløg 30 Nej 120 Timian 30 Nej 120 Blomsterfrø 30 Ja 60 Andet havefrø 30 Ja 100 Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland ) Buske og træer 0 Nej 150 Stauder 0 Nej 300 Blomsterløg 0 Nej 300 En- og toårige planter 0 Nej 300 Frugt og bær Melon 25 Ja 135 Græskar 25 Ja 135 Rabarber 50 Nej 100 Jordbær 0 Nej 80 Solbær 0 Nej 160 Ribs 0 Nej 160 Stikkelsbær 0 Nej 100 Brombær 0 Nej 100 Hindbær 0 Nej 100 Blåbær 0 Nej 100 Anden buskfrugt 0 Nej 85 Anden buskfrugt, støtteberettiget 0 Nej 85 Træfrugt Kirsebær, uden undervækst 0 Nej 150 Kirsebær, med undervækst af græs, der udnyttes 1) 0 Nej 200 Blomme, uden undervækst 0 Nej 150 Blomme, med undervækst af græs, der udnyttes 1) 0 Nej 200 Hyld 0 Nej 200 Hassel og valnød 0 Nej 85 Æble 0 Nej 140 Pærer 0 Nej 140 Vindruer 0 Nej 140 Spisedruer 0 Nej 140 Rønnebær 0 Nej 100 Hyben 0 Nej 100 Mispel 0 Nej 100 Anden træfrugt 0 Nej 100 Væksthuskulturer 2) Tomat 2) 0 Nej 2350 Agurk 2) 0 Nej 2100 Salat 2) 0 Nej 900 Andre grønsager 2) 0 Nej 800 Snitblomster og snitgrønt 2) 0 Nej 1100 Potteplanter 2) 0 Nej 950 Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 2) 0 Nej 300 Småplanter (en-årige) 2) 0 Nej 300 Lukket system 1 (en-årige) 3) 0 Nej Udbragt mængde Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3) 0 Nej Udbragt mængde Andre specialafgrøder Containerplads 1 (frugtbuske) 4) 0 Nej 550 Containerplads 2 (en-årige) 4) 0 Nej 550 Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 4) 0 Nej 550 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Trækulturer Skovdrift, alm. 0 Nej 0 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 0 Nej 15 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 0 Nej 0 Juletræer (inkl. pyntegrønt) 0 Nej JB 2 og 4 – 12 JB 1 + 3 75 100 Energiskov og anden produktion Lavskov 0 Nej 35 Pil 0 Nej 120 Poppel 0 Nej 120 El 0 Nej 75 Særlige kulturer til energi og anden produktion Elefantgræs 0 Nej 75 Rørgræs 0 Nej 75 Sorrel 0 Nej 150 Øvrige afgrøder Øvrige afgrøder 0 Nej 60 Naturarealer, etableret efter driftsloven 0 Nej 0 Naturlignende arealer 0 Nej 0 Fragået mark 0 Nej 0 Mark sammenlagt med anden mark 0 Nej 0 1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrknings­sæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3) Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødnings­blanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen (kolonne 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi. Bilag 4 Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder Korn (vår- og vintersæd) Ærter Vår- og vinterraps Hestebønner Majs Solsikke Rybs Oliehør Soja Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstof- optagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af
  26. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte. Sennep Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere. Bilag 5 Tabel 3: Grønne marker Afgrøder, der kan anvendes: Vintersæd Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vintertriticale Majs Fodermajs Græsmarkafgrøder Græsarter og kløverarter i græsmarkblandinger og græsudlæg Lucerne Permanente græsarealer Italiensk rajgræs til foderbrug Rodfrugter Roer Fabriks- og industrikartofler Frøafgrøder Frøgræs Kløverfrø og anden bælgsædsfrø Vinterraps Solsikker Roefrø Kommen Havefrø og medicinalafgrøder Grønt, frugt og bær Sildige frilandsgrøntsager Frugt- og bærkulturer Juletræer og pyntegrøntkulturer Til opfyldelse af kravet i § 26b, kan endvidere anvendes følgende arealer: Efterafgrøder Alle dyrkede arealer med afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som efterafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning, herunder pligtige efterafgrøder. Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den
  27. oktober. Andre afgrøder Arealer med afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte. Arealer, der ikke dyrkes Arealer, der ikke dyrkes, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af
  28. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.