← Danmark

lta/2008/45

Obsah (13)§ 11§ 2§ 3§ 16§ 4§ 17§ 12§ 28§ 22§§ 23§ 25§ 30§ 7

reglement 2008 (BR08) 2008 2008-01-30 2008-02-01 2023-04-29 Historic 45 BR08 Lovtidende A 2009-03-11 2008-12-19 B20050035905 2005-05-23 Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser på boligområde

§ 11

. Huse med én bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende). Sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse, campinghytter, garager, udhuse og andet såkaldt sekundært byggeri. Stk. 2 (1.1, stk. 2) Reglementet finder anvendelse ved de byggearbejder, der er nævnt i

§ 2

. § 2 i Byggeloven omfatter opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse samt ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til

eller reglementets bestemmelser samt nedrivning af bebyggelse. Byggeloven omfatter også miner og lignende anlæg, hvortil offentligheden har adgang. 1.2 Begrænsninger i reglementets anvendelsesområde BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 Reglementet gælder ikke for: 1) Broer, tunneler og andre anlæg til trafikale formål, som udføres af eller godkendes af vej-, jernbane- eller andre myndigheder eller selskaber, der ved lov er ansvarlige for byggearbejdet samt midlertidige konstruktioner og anlæg, der er nødvendige for byggearbejdets udførelse. 2) Master til elforsyningsanlæg, almindelige master til elinstallationer, herunder vejbelysningsanlæg og master til offentlige elektriske baners køreledningsanlæg. 3) Læskærme ved stoppesteder og lignende. (1.2, stk. 1) De nævnte bebyggelser m.v. kan opføres og nedrives uden tilladelse eller anmeldelse. Der er ikke fastsat særlige krav i reglementet til disse bebyggelser m.v. Begrænsningerne er fastsat i medfør af

§ 3og § 16, stk.

  1. 4) Transformerstationer og kabelskabe for fremføring af elektricitet, måle- og trykregulatorstationer for fremføring af gas, pumpestationer og trykforøgeranlæg for vand- og afløbs- og fjernvarmesystemer samt radio- og blokhytter og relæhuse til offentlig trafik med et areal på højst 30 m² og en højde, der ikke overstiger 3,0 m. (1.2, stk. 1, nr. 4) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester er ikke omfattet af bestemmelsen. 5) Sireneenheder til varslingsanlæg, som udføres eller godkendes af Beredskabsstyrelsen. 6) Hegnsmure ved naboskel, vej eller sti, der ikke overstiger 1,8 m. (1.2, stk. 1, nr. 6) Der henvises til hegnsloven. Stk. 2 For kolonihavehuse, der i øvrigt er tilladt, og hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed, gælder alene bestemmelserne om ildsteder, skorstene og vand- og afløbsinstallationer i kap.
  2. (1.2, stk. 2) Kolonihavehuse kan opføres uden byggetilladelse eller anmeldelse, jf. bestemmelserne i kap. 1.
  3. Om anlæg, lokalisering og omfang af kolonihaver henvises til lov om planlægning og lov om kolonihaver. Når kolonihavehusets placering i forhold til nabo skal fastlægges, bør der tages hensyn til risikoen for brandspredning mellem bygningerne. Der henvises til kap. 5.1, stk.
  4. Bestemmelserne om ildsteder og skorstene er fastsat i kap 8.1, 8.5.1, 8.5.2, 8.5.6, 8.5.10 og 8.5.
  5. Bestemmelserne om vand- og afløbsinstallationer er fastsat i kap. 8.
  6. Byggearbejder ved gas-, vand- og afløbsinstallationer - på nær nogle definerede, enkle installationsarbejder - må kun udføres af personer eller virksomheder, som har autorisation efter bestemmelserne i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger. Stk. 3 Jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger er undtaget af bestemmelserne i kap. 2, 3, 4, 5, 7 og 8 bortset fra bestemmelserne om højde- og afstandskrav i kap. 2.3 og 2.4, bestemmelser om byggeret i kap. 2.7.8, bestemmelse om arbejdssteders indretning i kap. 3.4.1, stk. 3, bestemmelser om udførelse og dimensionering af bygningskonstruktioner i kap. 4.1 og 4.2, bestemmelser om brandforhold i kap. 5.1, bestemmelser om flugtveje i kap. 5.2, bestemmelser om konstruktive forhold i kap. 5.3, (gælder alene for dyrestalde) bestemmelser om brandtekniske installationer i kap. 5.4, (gælder alene for dyrestalde) bestemmelser om brand- og røgspredning i kap. 5.5, kap. 5.5.2, stk. 1, stk. 4 - stk. 9 og kap. 5.5.3, bestemmelser om vand- og afløbsinstallationer i kap. 8.4 og bestemmelser om ildsteder og skorstene i kap 8.
  7. Stk. 4 (Stk. 1.2, stk. 4) For bygningsfredede bygninger og bygninger, som er del af et fredet fortidsminde, kan der ske lempelser fra bestemmelserne i kap. 2-8, såfremt bestemmelserne skønnes at være uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vurderingen af, om der af frednings- og bevaringshensyn kan ske lempelser fra konkrete bestemmelser i kap. 2-8 være opmærksom på, om hensyn bag bestemmelsen kan opfyldes på andre måder. Dette gælder særligt i forhold til tilgængelighedsbestemmelserne i kap.
  8. Det skal af byggetilladelsen klart fremgå, hvor der er tale om lempelser. 1.3 Ansøgning om byggetilladelse BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk.
  9. (1.3, stk. 1) Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, med mindre andet er bestemt i kap.1.7 eller kap. 1.
  10. Jf.

§ 16

kan kommunalbestyrelsen benytte deltilladelser, så byggeriet kan påbegyndes, uden at alle forhold i byggesagen er endeligt afklaret. Herved kan kommunalbestyrelsen sikre sig, at f.eks. alle nødvendige statiske beregninger og tegninger for den følgende etape foreligger, inden den enkelte deltilladelse gives. Stk. 2 (1.3, stk. 2) Ansøgning om byggetilladelse skal være skriftlig og skal indsendes til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen og supplerende ansøgningsmateriale kan indgives i digital form, såfremt kommunalbestyrelsen har mulighed for at modtage og læse sådanne elektroniske dokumenter og tegningsmateriale. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere tekniske krav til brugen af digital kommunikation på kommunens hjemmeside, herunder om anvendelige typer af digitale signaturer. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om materialet kan indsendes i digital form. Da den enkelte kommune teknisk skal kunne modtage den digitale meddelelse, kan kommunalbestyrelsen f.eks. fastsætte nærmere krav til formatet af den digitale meddelelse og stille krav om, at der kun må anvendes bestemte typer digital signatur inden for det sikkerhedsniveau, der er fastsat i bestemmelserne. Stk. 3 (1.3, stk. 3) Ansøgningen dateres og underskrives af ejeren. Hvis ejeren indgiver ansøgningen i digital form, skal den være forsynet med en digital signatur med en sikkerhed, der mindst er på niveau med OCES-signaturen. Hvis ansøgningen ikke er underskrevet af ejeren eller forsynet med ejerens digitale signatur, skal ansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til at udføre arbejdet. Der kan både anvendes OCES-signatur og andre digitale signaturer med samme eller et højere sikkerhedsniveau end OCES-signaturen. Den, der ønsker at anvende OCES-signaturen, skal henvende sig til et certificeringscenter, der er godkendt af IT- og Telestyrelsen til at udstede OCES-certifikater. Ved udstedelse af et OCES-certifikat tjekker certificeringscenteret modtagerens identitet ved bl.a. at kontrollere, at den opgivne bopælsadresse svarer til den adresse, som er opført i CPR-registeret under det oplyste CPR-nummer. Der kræves ikke personligt fremmøde. Yderligere information kan fås på hjemmesiden for OCES-digital signatur: www.signatursekretariatet.dk og på www.digitalsignatur.dk 1.4 Ansøgningsmateriale BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (1.4, stk. 1 og 2) Ansøgningen om byggetilladelse skal indeholde en tydelig beskrivelse af det arbejde, der skal udføres og skal indeholde enhver oplysning af betydning for sagens behandling, herunder for sagens registrering i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplysning og tegningsmateriale, som er nødvendigt for at give byggetilladelse. Afhængig af byggearbejdets art kan f.eks. følgende oplysninger og tegninger være af betydning: Stk. 2 Ansøgningen skal være bilagt relevant tegningsmateriale med angivelse af målestoksforholdet. Indgives ansøgningen på papir, skal ansøgning og bilag fremsendes i 3 eksemplarer. - Tegningsmateriale, der viser bebyggelsens samlede omfang, herunder muliggør en vurdering af bebyggelsens samlede indvirkning på omgivelserne, oplysninger om grundens størrelse, bebyggelsens etageareal, bebyggelsens højde- og afstandsforhold, beliggenheden af tilstødende eller omliggende grundes bebyggelse, grundens nuværende og fremtidige højdekoter og højdekoter på tilstødende eller omliggende grunde, beregning af bebyggelsesprocenten - Oplysninger til bedømmelse af energiforbrug - Statiske beregninger - Oplysning om materialer og konstruktioner - Dimensionering af ventilation - Indretningsmæssige forhold, herunder handicaptilgængelighed - Oplysning om vand- og afløbsforhold m.v. En ansøger, der indsender papirtegninger, udarbejdet i AutoCAD o.lign. opfordres til samtidig at vedlægge en digital kopi af de relevante filer, da de bl.a. vil kunne forenkle opmålingen af de projekterede bygninger og dermed forbedre kvaliteten af de data, der indgår i BBR. Stk. 3 Ansøgningen skal normalt indeholde: 1) Nødvendige oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden. 2) Oplysning om de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid med. Ansøgningen skal indeholde en begrundet ansøgning om de nødvendige dispensationer eller tilladelser. (1.4, stk.3, nr. 1) Oplysningerne vil typisk være matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer, etageangivelse, side/dørnummer. 3) Oplysning om den påtænkte benyttelse af bebyggelsen og ved ombygning og ændret benyttelse, oplysning om den hidtidige benyttelse. (1.4, stk. 3, nr. 3) Udover tilladelse efter byggeloven kræver ændret benyttelse af sommerhuse i sommerhusområder til helårsbeboelse også tilladelse fra kommunalbestyrelsen i henhold til planlovens §

  1. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter planlovens § 40 kan ikke påklages. 4) Oplysning om, hvorvidt byggearbejdet er projekteret efter de lempeligere bestemmelser for ombygningsarbejder, jf. kap. 3, Indretning. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for de eksisterende bygningskonstruktioner og øvrige bygningsmæssige forhold, som er af betydning for sagens behandling. 5) Oplysninger om hvordan der er truffet foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse, jf. kap. 4.1, stk.
  2. (1.4, stk. 3, nr. 5) For byggeri i perioden
  3. november til
  4. marts kan udgangspunktet for de krævede oplysninger være vintertilbudslisten i Vinterbekendtgørelsen. 6) Oplysning for bygninger omfattet af kapitel 7.2, Energirammer for nye bygninger, om bygningens beregnede energibehov, dokumentation for at energirammen er opfyldt, oplysninger om evt. lavenergiklasse. (1.4, stk. 3, nr. 6) Der henvises til lov om fremme af energibesparelser i bygninger. 7) Ved ansøgning om tilladelse til at give offentligheden adgang til en mine og lignende anlæg skal ansøgningen indeholde en redegørelse for de sagkyndige undersøgelser vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold, som gennemføres samt hvem, der forestår disse. 8) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR). (1.4, stk. 3, nr. 8) Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR. Stk. 4 (1.4, stk. 4, nr. 1 og 2) Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange: 1) Brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. 2) Dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og bygningsdele vil blive gennemført. Afhængigt af byggearbejdets art bør dokumentationen indeholde følgende: Tegningsmateriale, der viser de enkelte bygningsdeles brandtekniske egenskaber, brandtekniske installationer, flugtveje og redningsforhold m.v., brandtekniske beregninger, dokumentation for de enkelte bygningsdeles og installationers brandtekniske egenskaber samt en beskrivelse af, hvordan eventuelle brandtekniske installationer og bygningsdele løbende kontrolleres og vedligeholdes. 3) En sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. nr. 1 og
  5. Udgifterne hertil afholdes af bygherren. 4) En redegørelse for, at bygningskonstruktionerne opfylder bestemmelserne i kap. 4, Konstruktioner. Redegørelsen skal være i overensstemmelse med vejledningen i bilag 4 (redegørelse for den statiske dokumentation). (1.4, stk. 4, nr. 4) Statiske beregninger for sekundære bygningskonstruktioner er ikke omfattet af krav om attestering af en statiker, der har anerkendelse efter reglerne i bilag
  6. 5) Attestering af en landinspektør, i Københavns Kommune af Stadskonduktøren, og i Frederiksberg Kommune af Stadslandinspektøren, af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet. Stk. 5 For bygninger, hvor et eventuelt svigt indebærer stor risiko for personskade eller vil medføre alvorlige samfundsmæssige konsekvenser, skal den statiske dokumentation efter stk. 4, nr. 5, attesteres af én statiker, der har anerkendelse efter reglerne i bilag 3, (anerkendendelsesordning for statikere) og som er uafhængig af ejer, byggeriets rådgivere og entreprenører. Ejeren vælger den anerkendte statiker, og valget heraf godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 6 For bygninger, der ikke er omfattet af stk. 5, kan kommunalbestyrelsen forlange, at redegørelsen efter stk. 4, nr. 4, med tilhørende bilag er attesteret af en anerkendt statiker. Stk. 7 (1.4, stk. 7) Hvis dokumentation, redegørelser og attester efter stk. 5-7 indgives i digital form skal de være forsynet med den pågældendes digitale signatur med et sikkerhedsniveau, der mindst er på niveau med OCES-signaturen. Den pågældende er den person, der er ansvarlig for dokumentationen m.v. f.eks. landinspektøren eller den anerkendte statiker. 1.5 Byggetilladelse BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (1.5, stk. 1) En byggetilladelse skal være skriftlig. Der kan i byggetilladelsen stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal have besked, når forskellige stadier af byggearbejdet udføres. Jf.

§ 16, stk.

1, bortfalder byggetilladelsen, hvis byggearbejdet ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato. Kommunalbestyrelsen kan forlange besked om byggearbejders forskellige stadier for at sikre kommunalbestyrelsen mulighed for at føre tilsyn i det omfang, den måtte ønske det. Stk. 2 (1.5, stk. 2) I byggetilladelsen kan stilles krav om: 1) at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at de lydmæssige krav i kap. 6, Indeklima, er opfyldt. Kravet kan ikke stilles for sommerhuse og fritliggende enfamiliehuse. Lydmålinger udføres i overensstemmelse med retningslinierne i SBi-anvisning 217, Udførelse af bygningsakustiske målinger. 2) at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet om lufttæthed i kap. 7, Energiforbrug, er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal i mindst 5 pct. af byggesagerne stille krav om måling af lufttæthed, og 3) at der stilles sikkerhed for, at byggemodningsarbejder, omfattet af

§ 4udføres, inden bebyggelsen tages i brug.

4) at der foretages en måling eller anden form for dokumentation fra en fugtsagkyndig, der efterviser opfyldelse af kravet i kap. 4.1, stk. 6 om kritisk fugtindhold i konstruktioner og materialer. 1.6 Færdigmelding og tilladelse til ibrugtagning BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (1.6, stk. 1) Når et byggearbejde er afsluttet, skal der ske færdigmelding til kommunalbestyrelsen, jf. dog kap. 1.7, stk. 3 og kap. 1.9, stk. 2. Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med, at byggeriet fuldføres eller faktisk bliver taget i brug, skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR. I henhold til bekendtgørelse om energimærkning af bygninger skal ejeren fremsende energimærkningen til den stedlige bygningsmyndighed senest samtidig med afslutningen af byggearbejdet. Stk. 2 (1.6, stk. 2) Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Kommunalbestyrelsen kan nægte at give tilladelse til ibrugtagning, hvis byggearbejdet ikke er i overensstemmelse med byggetilladelsen, og kommunalbestyrelsen kan i disse tilfælde meddele ejeren påbud om at berigtige forholdet, jf.

§ 17. Stk.

3 (1.6, stk. 3 og 4) Byggearbejder kan dog tages i brug uden tilladelse efter stk. 2, hvis arbejdet vedrører: Der kræves ikke tilladelse til at tage byggearbejder i brug, der vedrører bygninger, der tidligere var omfattet af bygningsreglement for småhuse

  1. 1) Huse med én bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamilieshuse eller som helt eller delvist sammenbyggede enfamilieshuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende). 2) Huse med én bolig til helårsbeboelse, som er helt eller delvist sammenbygget med bygninger, der ikke er omfattet af dette stykke. 3) Sommerhuse og campinghytter. 4) Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger, som opføres i tilknytning til enfamilieshuse eller sommerhuse. Stk. 4 (1.6, stk. 4) Finder anvendelse, selv om en del af boligen anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig. Erhverv, der sædvanligvis udøves i forbindelse med en bolig er f.eks. frisør, ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende. Stk. 5 Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at bebyggelse, der er omfattet af stk. 2, kan tages i brug, helt eller delvis, selv om byggearbejdet endnu ikke er helt afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan give en frist for byggeriets færdiggørelse og kræve sikkerhedsstillelse for færdiggørelsen. Såfremt fristen ikke overholdes, kan byggeriet færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed. Stk. 6 Ved tilladelse til ibrugtagning, der giver offentligheden adgang til en mine eller lignende anlæg, skal der foreligge en sagkyndig erklæring vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om overvågningsforanstaltninger af minen eller lignende anlæg. 1.7 Byggearbejder, der skal anmeldes inden påbegyndelse BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (1.7, stk. 1, nr. 1-3) Følgende byggearbejder kan udføres efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen: 1) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester på højst 50 m². 2) Tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger samt til teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester, når arealet efter tilbygningen højst er 50 m². 3) Enkeltstående ombygninger og andre forandringer i bebyggelser, der alene vedrører en enkelt boligenhed på højst 150 m² i etageejendomme med mere end en bolig eller en enkelt erhvervsenhed på højst 150 m². Den enkeltstående ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse af arealet. 4)Avls- og driftsbygninger ved landbrugs-, skovbrugs- eller gartneriejendomme, der kan opføres uden landzonetilladelse eller som alene kræver tilladelse efter planlægningslovens § 36, stk.
  2. 5) Vindmøller. 6) Satellitantenner med en diameter på over 1,0 m. 7) Nedrivning af bebyggelser, der ikke er omfattet af kap. 1.
  3. Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med opførelse af sådanne bebyggelser skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR. (1.7, stk. 1, nr. 1- 4) Der gøres opmærksom på, at arbejder på fredede bygninger, der går ud over almindelig vedligeholdelse både udvendigt og indvendigt, kræver tilladelse efter bygningsfredningsloven. For bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan eller tinglyst bevaringsdeklaration, gælder fortsat de bestemmelser for ombygninger, forandringer m.v., der fremgår heraf. Bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner om bebyggelsens placering og udformning gælder fortsat, selv om byggearbejdet ikke kræver byggetilladelse. (1.7, stk. 1, nr. 3) Bestemmelsen omfatter en boligenhed i etageejendomme og erhvervsenheder. Ombygning af enfamilieshuse, sommerhuse og andre bygninger, der tidligere var omfattet af bygningsreglement for småhuse, kan ske uden anmeldelse eller tilladelse efter bestemmelserne i kap. 1.
  4. Anmeldelsessystemet omfatter kun enkeltstående ombygninger i en enkelt bolig- eller erhvervsenhed. Ombygningsarbejder af en hel bebyggelse kræver fortsat byggetilladelse, og der kan f.eks. ikke ske ombygning af en hel etagebebyggelse ved at indgive separate anmeldelser for hver enkelt enhed. Anmeldelsessystemet gælder f.eks. ved enkeltstående ombygninger af badeværelse, køkken, installation af pejse, brændeovne, kedler m.v. Hvis der i forbindelse med ombygningsarbejder og lignende sker en udvidelse af arealet, dvs. en forøgelse af bebyggelsesprocenten, skal der søges om byggetilladelse hertil. (1.7, stk. 1, nr. 6) Nedrivning af bebyggelser skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Nedrivning af fredede og bevaringsværdige bygninger kræver tilladelse efter bygningsfredningslovens §
  5. For nedrivning af bebyggelse henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter lov om arbejdsmiljø. Endvidere henvises til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1502 af
  6. december 2004 om asbest. I kap. 1.10 er angivet de bebyggelser, der kan nedrives uden tilladelse eller anmeldelse. Det drejer sig primært om garager, carporte, udhuse og lignende bygninger til udhusformål i tilknytning til enfamilieshuse og sommerhuse samt kolonihavehuse og småbygninger på under 10 m². Stk. 2 (1.7, stk. 2) Har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggearbejdet påbegyndes. Fristen regnes fra den dag, hvor anmeldelsen er modtaget i kommunen. Sendes anmeldelsen med postvæsenet, skal der til fristen lægges den normale postbesørgelsestid. På samme måde skal kommunen blot have afsendt en eventuel reaktion mod anmeldelsen inden 2 uger efter at have modtaget anmeldelsen, og der må således også her lægges den normale postbesørgelsestid til. Arbejdet må således ikke påbegyndes, før de 2 uger + normal postbesørgelsestid er gået. Stk. 3 (1.7, stk. 3) Disse byggearbejder skal ikke færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med, at byggeriet fuldføres eller faktisk bliver taget i brug, skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR. Stk. 4 Anmeldelsen skal være skriftlig. Anmeldelsen skal dateres og underskrives af ejeren og indsendes til kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 1.3, stk. 2 og
  7. Stk. 5 (1.7, stk. 5) Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om post eller BBR-adresse og matrikelbetegnelse. Anmeldelsen skal indeholde en tydelig beskrivelse af det arbejde, der skal udføres, og vedlægges tegning med målestoksangivelse og beskrivelse, der viser bygningens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel og andre bebyggelser på grunden samt valg af materialer til ydervægge og tagdækning. Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med anmeldelser af sådanne bygninger skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR. Stk. 6 Ved avls- og driftsbygninger og vindmøller skal ansøgningen udover oplysningerne i stk. 5 tillige vedlægges tegning, der viser eventuelle eksisterende og/eller projekterede afløbsledninger og disses tilslutninger til bebyggelsen og nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. Stk. 7 Ved enkeltstående ombygninger og forandringer skal anmeldelsen udover oplysningerne i stk. 5 tillige vedlægges tegning af konstruktioner, der ombygges, nye installationers tilslutning til eksisterende faldstammer, oplysning om hidtidig benyttelse, oplysning om byggearbejdet er projekteret efter de lempeligere ombygningsbestemmelser bilagt redegørelse for de eksisterende konstruktioner og øvrige bygningsmæssige forhold af betydning for sagens behandling. Stk. 8 Ved antenner skal anmeldelse udover oplysninger om ejendommens adresse og matrikelbetegnelse, indeholde oplysninger om placering af antennen, højde- og afstandsforhold samt konstruktive forhold ved placering på bygningen. Stk. 9 Ved nedrivning skal anmeldelsen udover oplysninger om ejendommens adresse og matrikelbetegnelse samt bygningsidentifikation indeholde oplysninger om bygningens omtrentlige højde og grundflade. Kommunalbestyrelsen kan i det enkelte tilfælde fastsætte retningslinier for nedrivningen. Stk. 10 Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra reglementets bestemmelser, skal der søges herom i anmeldelsen, og arbejdet må uanset 2 ugers fristen ikke påbegyndes, før dispensation er givet. Stk. 11 En anmeldelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden 1 år fra anmeldelsen. 1.8 Forhåndsdialog BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (1.8, stk. 1) Inden der gives byggetilladelse eller dispensation og ved anmeldelser, kan kommunalbestyrelsen afholde en forhåndsdialog med ejeren og dennes repræsentanter. Under forhåndsdialogen afklares rammerne for byggeprojektet, ligesom der kan indgås aftaler om f.eks. tidsplaner og dokumentation mellem ejeren og bygningsmyndigheden. 1.9 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (1.9, stk.1) Følgende byggearbejder kan ske uden byggetilladelse og anmeldelse: 1) Ombygninger og andre forandringer i bebyggelser som nævnt i kap.
  8. 6, stk. 3 og
  9. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. 2) Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m², omfattet af B 1.1.
  10. 3) Byggearbejder ved åbne svømmebassiner, havepejse og terrasser i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse. 4) Byggearbejder ved campinghytter og kolonihavehuse. 5) Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder. Byggearbejderne skal overholde de relevante krav for byggearbejdets udførelse i bygningsreglementet. Kan dette ikke ske, skal der søges om dispensation hos kommunalbestyrelsen, og byggearbejdet må ikke påbegyndes, før dispensation er givet. (1.9, stk. 1, nr. 1) De bebyggelser, der er nævnt i kap. 1.6, stk. 3 og 4, er de bebyggelser, der var omfattet af det tidligere bygningsreglement for småhuse (fritliggende og sammenbyggede enfamilieshuse og sommerhuse m.v.). Udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet i henhold til byggeloven. Ændringer skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Ændringer i antal værelser, køkkenforhold m.v. skal indberettes til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Hvis der i forbindelse med ombygningsarbejder og lignende sker en udvidelse af arealet, dvs. en forøgelse af bebyggelsesprocenten, skal der søges byggetilladelse hertil. Som eksempel herpå kan nævnes enhver tilbygning, eller hel eller delvis inddragelse af en uudnyttet tagetage i boligarealet. Inddragelse af udhuse, garager og lignende bygninger til beboelse er en væsentlig anvendelsesændring, som kræver byggetilladelse. (1.9, stk. 1, nr. 2 og nr. 4 og 5) Opførelse af sådanne byggearbejder skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR). 6) F-gastanke på indtil 1.000 kg (2.400 l beholderrumfang), der hører til stationære F-gasanlæg og F-gastankstationer. (1.9, stk. 1, nr. 6) F-gasanlæg og F-gasstationer, hvis samlede oplag overstiger 100 m3 flydende gas, kræver godkendelse efter miljøbekyttelsesloven. For installation af F-gastanke henvises endvidere til justitsministeriets bekendtgørelse om flaskegas. Der henvises endvidere til arbejdstilsynets bekendtgørelse om trykbeholdere og rørsystemer under tryk. 7) Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og CE-mærkede tagantenner. (1.9, stk. 1, nr. 7) Større satellitantenner skal anmeldes, jf. kap 1.7, stk. 1, nr.
  11. 8) Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner. (1.9, stk. 1, nr. 8) Bestemmelsen omfatter konstruktioner og anlæg, som er omfattet af bestemmelserne i kap.
  12. Stk. 2 Disse byggearbejder skal ikke færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. 1.10 Bebyggelse, der kan nedrives uden tilladelse eller anmeldelse BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (1.10, stk. 1) Følgende bebyggelse kan nedrives uden byggetilladelse eller anmeldelse: Nedrivning af sådanne bebyggelser skal meldes til Bygnings- og Boligregistret (BBR). (1.10, stk. 1, nr. 1) 1) Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger i tilknytning til enfamilieshuse og sommerhuse. Bestemmelsen omfatter ikke integrerede garager, carporte og lignende mindre bygninger. 2) Bebyggelse som nævnt i kap. 1.9, stk. 1, nr. 2-
  13. 1.11 Forhold til anden lovgivning BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (1.11, stk. 1) Inden der kan gives byggetilladelse og ved anmeldelser, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid med følgende anden lovgivning: I Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om kommunalbestyrelsens lovgennemgang er der nærmere redegjort for, hvilke bestemmelser i den nævnte lovgivning, som skal påses overholdt. Lov om planlægning, lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug, lov om naturbeskyttelse, lov om bygningsfredning, lov om skove, lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., lov om arbejdsmiljø, lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om sanering, lov om byfornyelse, lov om varmeforsyning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, beredskabsloven, museumsloven og lov om stormflodserstatning, lov om vandforsyning, lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Stk. 2 Hvis byggearbejdet er i strid med anden lovgivning, som er nævnt i stk. 1, skal kommunalbestyrelsen ved anmeldelser reagere over for anmelderen inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget. Stk. 3 Hvis der i byggetilladelsen optages krav fra anden lovgivning, skal dette nævnes særskilt i tilladelsen. 1.12 Midlertidig rådighed over nabogrund BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (1.12, stk. 1) Kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund i følgende tilfælde: Der henvises til

§ 12, herunder varslingsfristen på 14 dage.

Ved vejarealer skal tilladelsen indhentes hos vejmyndigheden. 1) Når det er nødvendigt for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en terrænændring på egen grund. 2) Når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom. (1.12, stk. 1, nr. 2) Der kan være tale om tilladelse til at anbringe afstivning, stige, byggekran, stillads, skærmtag eller lignende på nabogrund eller tilladelse til at tilvejebringe adgang via nabogrund. Stk. 2 Benyttelsen af nabogrunden skal ske på en sådan måde, at der sker mindst mulig ulempe. Når arbejdet er forbi, skal den, der har fået tilladelsen, snarest muligt bringe nabogrunden i samme stand som før. Stk. 3 Hvis en ny bebyggelse i naboskel eller ændring eller fjernelse af eksisterende bebyggelse i skel vil medføre, at naboen må ændre eller fjerne konstruktionen ved skellet, skal naboen have mulighed for at foretage det fornødne, inden byggearbejdet forhindrer dette. 1.13 Gebyrer BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (1.13, stk. 1) Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr for tilladelser, midlertidige tilladelser og anmeldelser efter reglementet. Hjemlen til at opkræve gebyrer er fastsat i

§ 28, stk.

1. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der skal opkræves gebyr for dispensationer ved byggearbejder, der ikke kræver tilladelse eller anmeldelse. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal opkræves gebyrer, eller at der kun skal opkræves gebyrer for visse sagstyper. Stk. 3 Der kan ikke opkræves gebyr for anmeldelser eller dispensationer ved jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger. Stk. 4 (1.13, stk. 4) Kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmåden for gebyrerne og gebyrstørrelsen. For fastsættelse af formåls bestemte gebyrer gælder særlige principper. I beregningen kan alene indgå udgifter, der direkte, indirekte eller komplementært vedrører området. Stk. 5 Gebyret forfalder til betaling, når tilladelsen eller dispensationen kan gives. Beregnes gebyret som et byggeomkostningsgebyr, forfalder gebyret, så snart gebyret kan beregnes. Stk. 6 Ved anmeldelser efter reglementet forfalder gebyret til betaling ved indsendelsen af anmeldelsen. Stk. 7 Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde tilladelsen eller dispensationen, indtil gebyret er indbetalt. 1.14 Dispensation m.v. BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (1.14, stk. 1) For dispensation til at fravige reglementets bestemmelser gælder

§ 22

. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra de materielle bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementet. Der kan ikke dispenseres fra de formelle regler, som f.eks. bestemmelserne om, hvornår der skal ske byggesagsbehandling, bestemmelserne om, hvornår naboer skal orienteres forud for dispensation, ankebestemmelser og lignende. Kommunalbestyrelsen kan kun give dispensation, når den skønner, at det er foreneligt med de hensyn, der ligger bag den bestemmelse, der søges dispensation fra. Opmærksomheden henledes på bagatelgrænsen i

§ 22, stk.

2, hvorefter kommunalbestyrelsen kan undlade at foretage naboorientering, når en dispensation skønnes at være uden betydning for de pågældende naboer. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ansøgning om dispensation eller om tilladelse til at beholde et ulovligt forhold underskrives af ejeren personligt. Dette krav er opfyldt, hvis ejeren indgiver ansøgningen i digital form og forsyner den med en digital signatur med en sikkerhed, der mindst er på niveau med OCES-signaturen. Stk. 3 (1.14, stk. 3) Afvigelser fra

og reglementets bestemmelser kan kun anses for meddelt, såfremt dispensationen eller tilladelsen udtrykkeligt er nævnt i byggetilladelsen eller på anden måde meddelt skriftligt. Afvigelser fra

og reglementets bestemmelser kan således kun anses for godkendt/tilladt, såfremt dispensationen eller tilladelsen foreligger skriftligt. 1.15 Klage BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (1.15, stk.1) Der kan klages over afgørelser vedrørende reglementets bestemmelser i overensstemmelse med

§§ 23og 24.

Klage over kommunalbestyrelsens afgørelse skal ske til statsforvaltningen, jf. lov om regional statsforvaltning. Statsforvaltningens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Der er kun mulighed for at klage over en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelsen omfatter retlige spørgsmål, dvs. at der ikke kan klages over en kommunalbestyrelses skønsmæssige afgørelser. Fristen for at klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagemyndighedens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt, jf.

§ 25. 1.16 Straf BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk.

1 (1.16, stk. 1) Med bøde straffes den, der i strid med bestemmelserne i dette kapitel undlader at anmelde et byggearbejde, undlader at færdigmelde et byggearbejde eller undlader at søge om dispensation eller overtræder bestemmelserne i kapitel 1-8. I

§ 30, stk.

1-5 er fastsat følgende: "§

  1. med bøde straffes den, der a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed, b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre, e. overtræder § 7, stk. 2,
  2. pkt. og de i medfør af § 8, stk. 1, nr. 2-4, fastsatte regler, f. ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 2, om at udlevere dokumenter, g. ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 3, om at give adgang til ejendommen, h. ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 4, om at udlevere tegninger, beregninger eller andet materiale. Stk.
  3. I de bestemmelser, der udfærdiges af økonomi- og erhvervsministeren i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk.
  4. Er et byggearbejde udført på ulovlig måde, påhviler strafansvar herfor den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket til overtrædelsen vidende eller med en bestemt formodning om forholdets ulovlighed. Strafansvar kan da efter omstændighederne bortfalde for de i
  5. pkt. nævnte personer. Stk.
  6. Med bøde straffes endvidere den, der til anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende byggeri. Stk.
  7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
  8. kapitel for de i stk. 1-4 nævnte overtrædelser." 1.17 Ikrafttræden BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 Bestemmelserne i reglementet træder i kraft den
  9. februar
  10. Stk. 2 Samtidig med reglementets ikrafttræden ophæves bestemmelserne i bygningsreglement af
  11. februar 1995 med tilhørende tillæg 1-14 og bygningsreglement for småhuse af
  12. juni 1998 med tilhørende tillæg 1-
  13. Stk. 3 Bestemmelserne i reglementet skal overholdes i byggerier, som får byggetilladelse eller som anmeldes efter bestemmelsernes ikrafttræden. Hvis byggearbejdet ikke kræver tilladelse eller anmeldelse, skal bestemmelserne overholdes ved arbejder, der påbegyndes efter bestemmelsernes ikrafttræden. Stk. 4 Uanset bestemmelserne i stk. 3 kan ejeren til og med
  14. august 2008 vælge, at de hidtidige bestemmelser, jf. stk. 2 skal anvendes, såfremt: 1) kommunen senest
  15. august 2008 har modtaget en fyldestgørende ansøgning om byggetilladelse for byggearbejder omfattet af reglerne om byggetilladelse, eller 2) kommunen senest
  16. august 2008 har modtaget en fyldestgørende anmeldelse for byggearbejder omfattet af reglerne om anmeldelse, eller 3) byggearbejdet er påbegyndt senest den
  17. august 2008 for byggearbejder, der ikke er omfattet af reglerne om byggetilladelse eller anmeldelse.
  18. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 2.1 Generelt BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (2.1, stk. 1) En bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne fastlægges i overensstemmelse med de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap. 2.2-2.
  19. Bestemmelserne regulerer bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne med hensyn til: 1) Grundens størrelse 2) Bebyggelsens afstand til naboskel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund 3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder bebyggelsens højde i forhold til skel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund 4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent 5) De ubebyggede arealers indretning. De bebyggelsesregulerende forhold fastlægges i overensstemmelse med reglerne i kapitlet på baggrund af en helhedsvurdering baseret på kriterierne i kap. 2.1.1., der samlet udtrykker hensynene bag det bebyggelsesregulerende system. Tilladelse vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold efter kap. 2 kan meddeles som vilkår i byggetilladelsen. (2.1, stk. 1, nr. 1-5) De bebyggelsesregulerende forhold i kap. 2.1, stk. 1, nr. 1-5 dækker de samme forhold og har samme saglige anvendelsesområde som de indtil
  20. oktober 2001 gældende bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven. Opmærksomheden henledes på lokalplanpligten efter lov om planlægning. Det betyder samlet, at væsentligt miljøforandrende nybyggerier og ombygningsarbejder kræver udarbejdelse af en lokalplan. Opmærksomheden henledes på bestemmelserne om byggeretten, som fremgår af kap. 2.
  21. Beregning af bebyggelsens etageareal, højde- og afstandsforhold skal ske efter reglerne i bilag 1, kap. B.1.1.4 og kap. B.1.1.
  22. Stk. 2 (2.1, stk. 2) Bestemmelserne i kap. 2.1 - 2.7 finder ikke anvendelse, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt eller reguleringsplan efter de tidligere gældende byggelove fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold. Beregningsreglerne efter bilag 1 er selvstændigt gældende og kan ikke ændres ved lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan. 2.1.1 Generelle kriterier BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (2.1.1, stk. 1) Ved regulering af et eller flere af de bebyggelsesregulerende forhold i kap. 2.2-2.6 skal kommunalbestyrelsen lade følgende forhold indgå i bedømmelsen: 1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse. 2) Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige i karréen, kvarteret eller området eller til det, der tilstræbes i området. 3) Der skal under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendommens bebyggelse og nabobebyggelse. 4) Der skal i overensstemmelse med kravene i kap. 2.6 sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede. 5) Der skal i overensstemmelse med kravene i kap. 2.6 og under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for ejendommens brugere, herunder personer med handicap og redningsberedskab, og der skal være tilstrækkelige parkeringsarealer. 6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et uplanlagt areal, til et parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde eller et område med tæt/lav bebyggelse skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse. De i stk. 1, nr. 1-6 nævnte forhold er udtryk for retligt bindende grænser for kommunalbestyrelsens vurdering af de bebyggelsesregulerende forhold og udtrykker hermed de saglige hensyn, som kommunalbestyrelsen lovligt kan inddrage i helhedsvurderingen og lægge til grund for sin afgørelse. (2.1.1, stk. 1, nr. 1) Ved afvejningen af, om bebyggelsens omfang er hensigtsmæssig i forhold til anvendelsen, skal indgå de enkelthensyn, som er bygget ind i bestemmelserne i kap. 2.2-2.
  23. De enkelte hensyn vil ikke have samme væsentlighed for alle typer byggerier. For eksempel vil hensynet til opholdsarealer veje tungere ved fastlæggelse af bebyggelsesprocenten for en beboelsesbygning end for en erhvervsbygning, der herved vil kunne tillades opført med et større etageareal. Ved publikumsorienterede erhvervsbygninger vil kravet til parkering omvendt veje tungere end ved opførelse af en beboelsesbygning. (2.1.1, stk. 1, nr. 2) Ved bebyggelse af en ubebygget ejendom, må det vurderes, hvad der er det sædvanlige i kvarteret og/eller alternativt i området. Hvis det på denne baggrund ikke kan fastlægges, hvad der er det sædvanlige eller ved bebyggelse i et nyudlagt område, skal der lægges vægt på, hvad der tilstræbes i området. Rammebestemmelser vedrørende grundstørrelse, etageareal, etageantal og højde- og afstandsforhold i en kommuneplan kan være vejledende for, hvad der er sædvanligt eller tilstræbes i området. (2.1.1, stk. 1, nr. 3) Der må som under 2.1.2, stk. 1, nr. 1 foretages en væsentlighedsvurdering, hvori lysforholdene afvejes i forhold til ejendommens benyttelse og bebyggelsens indvirkning på nabobebyggelse. (2.1.1, stk. 1, nr. 6) Bestemmelsen dækker en række "sammenstødstilfælde", hvor hensynet til karakteren af de nævnte tilstødende arealer skal inddrages i vurderingen på samme måde som de øvrige hensyn i kapitel 2.1.1, stk. 1, nr. 1-5, hvorefter der udenfor de nævnte sammenstødstilfælde i geografisk henseende ellers kun ville skulle lægges vægt på hensynet til karakteren af bebyggelsen i karréen, kvarteret eller området. Karakteren af de tilstødende arealer har ikke nødvendigvis altid relevans i forhold til samtlige bebyggelsesregulerende forhold. Dette kan f.eks. være tilfældet i ombygningssager, som kun omfatter ændringer i et enkelt eller i få af de bebyggelsesregulerende forhold. 2.2 Grundens størrelse BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (2.2, stk. 1) Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel fastlægges grundens størrelse efter kriterierne i kapitel 2.1.1 og denne bestemmelses stk.
  24. Der kan ved fastsættelse af grundstørrelsen lovligt lægges vægt på samtlige de hensyn, som er indeholdt i kapitel 2.1, herunder i opdelingstilfælde således at en fortsat lovlig udnyttelse af ejendommen muliggøres. Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende nægte at godkende en grundstørrelse, når der herved vil fremkomme en grundstørrelse, der på opdelingstidspunktet ikke muliggør bebyggelse, der overholder de bebyggelsesregulerende krav til de ubebyggede arealer, herunder adgang til ejendommen og afstandsbestemmelser, herunder forholdet mellem en bebyggelses højde og afstand til nabobebyggelse. Opmærksomheden henledes desuden på kap. 2.7.
  25. hvorefter kommunalbestyrelsen ikke kan nægte at godkende ejendomme på mindst 700 m 2 for grunde til fritliggende enfamiliehuse og mindst 1200 m 2 for grunde til sommerhuse i sommerhusområder. Stk. 2 Der skal fastlægges en grundstørrelse, der ud fra en samlet vurdering, herunder af forholdet mellem eventuel eksisterende bebyggelse og grundstørrelsen, muliggør bebyggelse og udnyttelse af ejendommen i overensstemmelse med kravene i kapitel 2.3-2.6, giver mulighed for vejadgang i overensstemmelse med vejlovgivningen og sikrer, at de ubebyggede arealer opfylder kravene i dette kapitel. 2.3 Afstandsforhold BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (2.3, stk. 1) Bebyggelsens afstand til vej, sti og skel fastlægges efter kriterierne i kapitel 2.1.1 og kravene i stk.
  26. Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1, skal det sikres, at der er tilfredsstillende forhold med hensyn til sammenhængen mellem bebyggelsens højde og dens afstand til vej, sti og naboskel i overensstemmelse med kapitel 2.
  27. Opmærksomheden henledes endvidere på de brandmæssige afstande i kapitel
  28. Stk. 2 Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det i øvrigt sikres at: 1) Tagvand holdes på egen grund. 2) Vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrund. Stk. 3 Er et område overvejende bebygget med sluttet bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinien og føres ud i skel mod nabogrundene. 2.4 Højde og etageantal BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (2.4, stk. 1) Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges efter kriterierne i kap. 2.1.1 med de udvidelser og begrænsninger, der følger af stk.
  29. Bestemmelsen omfatter både det såkaldt vandrette og det skrå højdegrænseplan. Mobiltelefon- og radioamatørantenner er ikke omfattet af bestemmelsen. Stk. 2 (2.4, stk. 2) Fastlæggelse af bebyggelsens højde og etageantal efter stk. 1 skal ske under hensyntagen til forholdet mellem bebyggelsens højde og afstand til anden bebyggelse og friarealer på samme grund samt nabobebyggelsen og dennes friarealer, vej og sti med henblik på at sikre tilfredsstillende lysforhold og forhindre væsentlige indbliksgener. Af Bilag 1.1, kap. B 1.1.4 fremgår reglerne for beregning af bebyggelsens højde. Af Bilag 1.1, kap. B 1.1.6 fremgår reglerne for beregning af bebyggelsens etageantal 2.5 Etageareal BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 Bebyggelsens etageareal fastsættes efter kriterierne i kapitel 2.1.1 og denne bestemelses stk.
  30. Stk. 2 (2.5, stk. 2) Ved fastlæggelse af etageareal til boligformål i eksisterende bebyggelse, herunder eksisterende uudnyttede tagetager, skal kommunalbestyrelsen lægge vægt på, at der tilvejebringes tidssvarende boliger af en rimelig størrelse i forhold til det samlede areal, der søges udnyttet. Etablering af nye (flere) boliger i en eksisterende ejendom kan medføre krav om etablering af p-pladser og friarealer efter kap. 2.
  31. 2.6 De ubebyggede arealer BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (2.6, stk. 1) De i kapitel 2.6 foreskrevne arealer kan være fælles for flere ejendomme. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme. Ubebyggede arealer, der er udlagt i henhold til bestemmelserne, må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er udlagt. Der henvises til

§ 7. 2.6.1 Bebyggelsens opholdsarealer BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk.

1 Der skal til en bebyggelse udlægges opholdsarealer af en passende størrelse i forhold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed. Stk. 2 Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes på et overdækket eller hævet gårdareal eller delvist tilvejebringes på et tagareal eller på større altaner. Stk. 3 (2.6.1, stk. 3) For etageboliger og tæt/lav boligbebyggelse, herunder rækkehuse, kædehuse m.v. skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet skal være, afgøres af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen. Sikkerhedskrav til legepladsredskaber fremgår af kap.

  1. Konstruktioner. Stk. 4 (2.6.1, stk. 4) Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist for indretningen af opholdsarealer og legeområder. Bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kan inddrages i indretningen af opholdsarealer og legeområder. 2.6.2 Parkeringsarealer BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område. Stk. 2 Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen. Stk. 3 (2.6.2, stk. 3) Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet omfatter ikke fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder. Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x 5 m og bør placeres så nær indgangen som muligt og være med fast jævn belægning. Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med lift bag på. Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm. DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Der henvises endvidere til "Færdselsregler for alle" fra Vejdirektoratet. 2.6.3 Adgangs- og tilkørselsarealer BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og til en ejendoms ubebyggede arealer skal der være adgang og tilkørsel. Udformningen af adgangs- og tilkørselsarealerne skal være afpasset efter bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning. Trapper og ramper skal belyses stærkest. Stk. 2 (2.6.3, stk. 2) Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap. Adgangsareal fra vej herunder p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt og med en fast jævn belægning. DS-publikationen "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og - sikkerhed. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, og ramper kan suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20, og der skal være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen. Ramper med hældning mellem 1:25 og 1:20 kan i stedet for håndlister forsynes med værn eller udføres som en terrænudligning uden fare for fald til siderne. Ramper med en hældning på mere end 1:25, skal desuden forsynes med reposer for hver 12 m. Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper. Stk. 3 (2.6.3, stk. 3) Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer. Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde. Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve. For at undgå kollision med fritstående trapper fra siden eller undersiden, bør trappen afskærmes med trappeværn så en fri højde på 2,2 m opnås. Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke sikres mod at gå gennem trinfladerne, og førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne. Stk. 4 (2.6.3, stk. 4) Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i henhold til stk. 1, skal udformes, så der er let adgang for redningskøretøjer. For at redningskøretøjer kan komme ind, skal der være en fri bredde på mindst 2,8 m og en fri højde på mindst 3,4 m. I smalle gader kan der være behov for at øge gennemkørslens bredde. Stk. 5 (2.6.3, stk. 5) Fritliggende enfamiliehuse, der alene anvendes til boligformål og sommerhuse i sommerhusområder er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1-
  2. Fritliggende enfamiliehuse, der delvist anvendes til erhverv, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-
  3. 2.7 Byggeret BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (2.7, stk. 1) Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, etageantal, højde og afstandsforhold når betingelserne i kap. 2.7.1 - 2.7.2 er opfyldt med de begrænsninger og udvidelser, der følger af 2.7.3 - 2.7.
  4. Kapitlets bestemmelser fastlægger byggeretten for de nævnte ejendomme. Kommunalbestyrelsen kan således ikke nægte at godkende et byggeri, når byggeriet i henseende til de af bestemmelserne omfattede forhold, opfylder de nævnte betingelser og ikke overstiger de nævnte bebyggelsesprocenter, etageantal, højde- og afstandsforhold. Kapitlets bestemmelser finder ikke anvendelse, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt eller reguleringsplan efter de tidligere gældende byggelove fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold jf. kap. 2.1, stk.
  5. Ved efterisolering af eksisterende ejendomme kan det ske at arbejdet medfører, at bebyggelsen overskrider bebyggelsesprocent, højde- og afstandsforhold. I sådanne tilfælde bør kommunalbestyrelsen anvende helhedsvurderingen i kap 2.
  6. i byggesagsbehandlingen. Der henvises endvidere til kap. 1.9, stk. 1 nr.
  7. 2.7.1 Bebyggelsesprocent BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (2.7.1, stk. 1) Ejendommens etageareal må ved opgørelse af bebyggelsesprocenten ikke overstige: Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i Bilag 1.
  8. 1) 60 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil. 2) 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse. 3) 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamilieshuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde. 4) 15 for sommerhuse i sommerhusområder. 5) 45 for anden bebyggelse. 2.7.2 Etageantal og højdeforhold generelt BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (2.7.2, stk. 1) Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygningshøjde efter kap. 2.7, når bebyggelsens højde ved det ansøgte ikke overstiger 2 etager og ingen del af bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn. Beregning af etageantal skal ske efter bestemmelserne i Bilag 1.1, kap. 1.1.
  9. Bestemmelsen omfatter det vandrette højdegrænseplan. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag må være højere end 8,5 m, jf. dog Bilag 1.1, kap. B.1.1.4, stk.
  10. 2.7.3 Fritliggende enfamiliehuse og 2-familiehuse BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 Ved fritliggende enfamiliehuse og 2- familiehuse med vandret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde og afstandsforhold når betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt. 1) Maksimal højde: 1,4 x afstanden til naboskel og sti. 2) Mindste afstand til vej, sti og skel: 2,5 m. (2.7.3, stk. 1, nr. 1) Bestemmelsen omfatter det skrå højdegrænseplan. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag må være højere end 1,4 x afstanden til naboskel og sti, jf. dog Bilag 1.1, kap. B.1.1.4, stk.
  11. 2.7.4 Sommerhuse i sommerhusområder BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 Ved sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende en bygnings etageantal, højde og afstandsforhold, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt. 1) Maksimalt etageantal:
  12. 2) Maksimal højde: Tag: 5,0 m og ydervæg langs mindst en langside: 3,0 m. (2.7.4, stk. 1, nr. 2) Bestemmelsen omfatter det vandrette højdegrænseplan. 3) Mindste afstand til vej, sti og skel: 5,0 m. Stk. 2 Er eksisterende bebyggelse i området overvejende opført på anden måde end angivet i stk. 1, nr. 1-3 i henseende til bygningshøjde og udnyttelse af tagetage kan ny bebyggelse opføres efter helhedsvurderingen i kap. 2.1 med henblik på at tilpasse ny bebyggelse efter områdets karakter. 2.7.5 Grundens størrelse BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (2.7.5, stk. 1) Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende ejendomme med et areal på: Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til andet byggeri end fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder skal ske efter bestemmelserne i kap. 2.
  13. 1) Mindst 700 m 2 ved fritliggende enfamiliehuse. 2) Mindst 1200 m 2 ved sommerhuse i sommerhusområder jf. lov om planlægning. 2.7.6 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (2.7.6, stk. 1) Følgende bygninger skal overholde bestemmelserne i kap. 2.7.2 og 2.7.3 og bygningerne kan opføres i eller nærmere vej, sti og skel end 2,5 m: 1) Garager og carporte. 2) Overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn. 3) Drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til udhusformål. Bestemmelsen omfatter bygninger til udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift og andre udhusbygninger, der normalt vil kunne opføres som fritliggende bygninger. Bestemmelsen omfatter ikke bygninger, der anvendes til beboelse, køkken, WC og bad. 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift. 5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester. Stk. 2 (2.7.6, stk. 2) Opføres bygningen nærmere vej, sti og skel end 2,5 m skal betingelserne i nr. 1-4 være opfyldt: 1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan. 2) De sider, der vender mod skel, må ikke have en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes. 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger imod skel. 4) Tagvand skal holdes inde på egen grund. Opfylder byggeriet ikke alle bestemmelsens betingelser i nr. 1-4, skal byggeriet behandles efter helhedsvurderingen i kap. 2.
  14. (2.7.6, stk. 2, nr. 1) Inden for 2,5 m fra skellet må bygningerne ikke være højere end 2,5 m. Fra 2,5 m og videre ind på grunden må højden ikke være over 1,4 x afstanden til sti og skel. (2.7.6, stk. 2, nr. 2) Udhæng udover 0,5 m medregnes til bygningens længde. Længden af en carport måles 0,5 m inden for tagfladens begrænsning. Stk. 3 (2.7.6, stk. 3) I tilknytning til sommerhuse i sommerhusområder skal bygninger omfattet af stk. 1 overholde bestemmelserne i 2.7.4, og bygningerne kan opføres mindst 2,5 m fra skel mod vej, sti og nabo når betingelserne i nr. 1 - 4 er opfyldt. Sommerhuse må ikke opføres nærmere skel mod vej, sti og nabo end 5,0 m. 1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m til 5,0 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan. 2) De sider der vender mod skel, må ikke have en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes. 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller andre åbninger imod skel. 4) Tagvand skal holdes inde på egen grund. 2.7.7 Småbygninger på højst 10 m² BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (2.7.7, stk. 1) For småbygninger på højst 10 m 2 gælder alene bestemmelserne i kap. 2.7.
  15. Småbygninger, som overholder bestemmelserne i kap. 2.7.7, kan opføres uden anmeldelse eller byggetilladelse. Det bør dog undersøges, om der er privatretlige servitutter, deklarationer, offentligretlige byggelinier, lokalplaner eller byplanvedtægter m.v., som kan få indflydelse på opførelsen af bygningerne. Stk. 2 På hvert matrikelnummer kan der opføres indtil 2 småbygninger, når betingelserne i nr. 1 -3 er opfyldt: 1) Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 m
  16. 2) Afstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal være mindst 2,5 m. 3) Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m over terræn. Stk. 3 Småbygninger i sommerhusområder må ikke opføres nærmere naboskel eller sti end 2,5 m og skal overholde bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-
  17. 2.7.8 Avls- og driftsbygninger BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (2.7.8, stk. 1) Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke kræver tilladelse efter lov om planlægning, må opføres i en højde af indtil 12,5 m. Højder måles efter bestemmelsen i Bilag 1.1, kap. B.1.1.
  18. Stk. 2 (2.7.8, stk. 2) Siloer, der opføres som en del af en større bygning af den i stk. 1 omhandlede art, og som har et tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af indtil 20 m. Bestemmelsen gælder også for fritstående siloer, der opføres som en del af et fodersystem, forbundet med driftsbygningen via et transportsystem. Stk. 3 For gartnerier gælder reglerne i stk. 1 også for ejendomme, der ikke har kunnet noteres som landbrugsejendomme i matriklen. 2.7.9 Grunde med særlig beliggenhed BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 Ved om- og tilbygning på grunde med særlig beliggenhed, der var bebygget den
  19. februar 1977, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende et etageareal efter kapitel 2.5, når bebyggelsesprocenten ved det ansøgte ikke overstiger
  20. Stk. 2 Bebyggelse omfattet af afsnit 1.6.3 er ikke omfattet af stk.
  21. Stk. 3 Ved grunde med særlig beliggenhed, jf. stk. 1, forstås: 1) hjørnegrunde, 2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15 m eller derover, 3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25 m regnet fra grundens grænse mod vej.
  22. Bygningers indretning 3.1 Generelt BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (3.1, stk.1) Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse. For mere uddybende vejledning om bygningers indretning henvises til SBI-anvisning 195 "Boligers tilgængelighed" og til DS/INF 470 "Anvisning for teknisk forebyggelse af vold og hærværk" og DS 471 "Norm for teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet". DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ofte andre målkrav til rum, gangbredder og indretning. Det gælder især i institutioner/boliger, hvor der skal benyttes tekniske hjælpemidler. Publikationen "Indretning af ældreboliger til fysisk plejekrævende" (Arbejdstilsynet m.fl.) indeholder vejledning til hensigtsmæssige indretninger. Stk. 2 (3.1, stk. 2) Ved ombygning kan der ske lempelser af bestemmelserne i dette kapitel, når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan udføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen. Hvis bestemmelsen finder anvendelse, skal ombygningsarbejdet ske under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Ombygningsarbejdet skal i øvrigt sikre hensigtsmæssig indretning under hensyn til brugen. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter desuden, at kommunalbestyrelsen foretager en særskilt vurdering af ombygningsprojektet, bygningens konstruktioner og andre byggetekniske forhold. Kan kapitlets bestemmelser opfyldes uden indgribende ændringer i bebyggelsen, er betingelserne for brug af bestemmelsen ikke opfyldt. Der henvises til ”Bekendtgørelse nr. 1250 af
  23. december 2004 om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri” samt til Erhvervs- og Byggestyrelsens "Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser". Stk. 3 (3.1, stk. 3) Sommerhuse i sommerhusområder er ikke omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. Et sommerhusområde er et område, der i regionplanen er udlagt som sommerhusområde. 3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed 3.2.1 Generelt BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (3.2.1, stk. 1) Bygningers adgangsforhold skal sikre tilgængelighed for alle. Til hver bolig og anden enhed skal der være adgang direkte fra det fri eller via fælles adgangsvej fra det fri. Med hensyn til sikring af tilgængelighed for alle henvises til DS 3028 Tilgængelighed for alle, som giver eksempler på, hvordan bygninger og anlæg samt adgangsforholdene hertil kan gøres tilgængelige for alle, herunder personer med handicap. Med hensyn til adgangsveje, som også er flugtveje henvises til kapitel 5 om brand. Stk. 2 (3.2.1, stk. 2) Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage). Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen. Der kan anvendes ramper. Uden for yderdøre skal der være et vandret, fast og plant areal på 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselside. Hvor døren åbner udad, skal der være yderligere 0,2 m langs bygningsfacaden. Arealet uden for yderdøre skal være i samme niveau som det indvendige gulv. Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. Bestemmelsen omfatter foruden yderdøre, døre ved flugtveje og nødudgange i stueetagen samt have-, altan- og terrassedøre. Niveaufri adgang betyder, at der ikke må være trin mellem niveauet (terrænet) uden for bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer. Trappelifte, løfteplatforme og løstliggende skraberiste vil være i strid med bestemmelsen. Dørtrin med en højde på maksimalt 25 mm kan accepteres. Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres i en højde på mellem 90 og 120 cm over gulv/terræn. Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have en sådan udformning, at det såvel auditivt som visuelt tilkendegives, at anlægget er aktiveret, og at forbindelse til modtageren er etableret. Ved anvendelse af tal i betjeningspanel i porttelefoner og tilkaldeanlæg skal 5-tallet være markeret med taktil identifikation. Stk. 3 (3.2.1, stk. 3) Døre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m, jf. DS/EN 14
  24. Åbner døren imod personen, skal der være mindst 0,5 m ved siden af døren modsat dens hængselside. Højden af dørtrin må højst være 25 mm. Bestemmelsen omfatter døre i fælles adgangsveje, herunder mindst en dør til hver enhed på hver af bygningens etager. Stk. 4 (3.2.1, stk. 4) Ved fritliggende enfamiliehuse, der alene benyttes til boligformål kan kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde se bort fra kravene i stk. 1, 2 og 3, når boligen opføres af ejeren til eget brug, eller når særlige terrænmæssige forhold taler for det. Det er kommunalbestyrelsen, der i det enkelte tilfælde beslutter, om man vil se bort fra kravene i stk.1, 2 og
  25. Ved ejerens eget brug forstås, at bygningen opføres som beboelse for ejeren. Bygninger, opført til eksempelvis udlejning eller med videresalg for øje, er ikke omfattet af lempelsesmuligheden. Bestemmelsen omfatter ikke huse som anvendes delvist til liberalt erhverv. Her tænkes på erhverv, der sædvanligvis udøves i forbindelse med bolig så som frisør, ejendom-, advokat-, revisor-, arkitektvirksomhed og lignende samt dagpleje og lignende. Ved særlige terrænmæssige forhold forstås eksempelvis kuperet terræn, hvor etablering af niveaufri adgang vil kræve væsentlige terrænændringer i adgangsarealet. 3.2.2 Fælles adgangsveje BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (3.2.2, stk. 1) Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde og skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 m. Fælles adgangsveje fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler eller andre enheder og omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden på bygningen, herunder udvendig adgangsareal til kælder. Efter arbejdsmiljølovgivningen skal gangbredder i visse erhvervsbyggerier også dimensioneres, så der kan benyttes særlige transportmidler som f.eks. trucks. De fleste fælles adgangsveje er tillige flugtveje og skal derfor også opfylde bestemmelserne i kap. 5 (brand) om flugtveje. Stk. 2 (3.2.2, stk. 2) Fælles adgangsveje skal give niveaufri adgang til alle enheder på hver af bebyggelsens etager. Eventuelle niveauspring og højdeforskelle skal udlignes med ramper. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (50 mm pr. m), og der skal være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen. Ramper, der udligner højdeforskelle på mere end 0,6 m, skal desuden forsynes med vandret repos for hver 0,6 m stigning. Ramper skal forsynes med håndlister. Ved ramper med en hældning på 1:25 (40 mm pr. m) eller mindre kan håndlister undlades. Bestemmelsen omfatter niveaufri adgang til elevatorer, beboelses- og erhvervsenheder samt fællesarealer, herunder udendørs opholdsarealer på etagerne. I forbindelse med eventuelle niveauspring og højdeforskelle inden for offentligt tilgængelige enheder bør disse udlignes med ramper, lifte eller lignende. Altaner betragtes som en selvstændig enhed. Fritaget for kravet er terrasser på bygningens tag, såfremt der ikke er adgang hertil med elevator. Stk. 3 (3.2.2, stk. 3) Stk.
  26. Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde og lofthøjde efter den tilsigtede brug. Kravet kan opfyldes ved, at trappens fri bredde er mindst 1,0 m og den fri lofthøjde er mindst 2,1 m. Hvis der kun er få brugere – som fx i tofamiliehuse – kan kravet opfyldes med en fri bredde på mindst 0,9 m. Hvis der er mange brugere bør bredden forøges tilsvarende. Højden måles over ganglinjen. Den fri bredde måles vandret mellem håndlisterne eller - hvor der kun er håndliste i den ene side – mellem væg, spindel eller lignende og håndliste. Stk. 4 (3.2.2, stk. 4) Trapper i fælles adgangsveje skal have en hældning (grund og stigning), der gør dem lette og sikre at gå på. Trappers stigning må ikke være større end 180 mm. På ligeløbstrapper og kvart- og halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 280 mm – i beboelsesbygninger dog mindst 250 mm. På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 200 mm. Trapper med lavere hældning (lavere stigning og dybere grund,) end de angivne krav, er lettere og mere sikre at gå på. Grunden måles i ganglinjen midt i trappens fri bredde, dog højst 0,5 m fra den indre håndliste. Trapper bør forsynes med stødtrin og det yderste af trinfladen samt trinforkant bør markeres med kontrastfarve. Stk. 5 (3.2.2, stk. 5) I bygninger med 3 etager og derover skal installeres mindst én elevator, der kan betjene hver etage, herunder eventuel udnyttet tagetage og kælder. Enfamiliehuse er undtaget fra bestemmelsen. En bygning med stueplan,
  27. og
  28. sal regnes for en bygning med 3 etager. Kælder medregnes i denne sammenhæng ikke ved opgørelse af etageantallet Stk. 6 (3.2.2, stk. 6) I bygninger, hvor der installeres elevator, skal mindst én elevator have størrelse og udføres som en type 2 elevator i overensstemmelse med DS/EN 81-70: Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer – Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer – Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap. Bestemmelsen gælder i hver opgang for bygninger med flere opgange. Der henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af elevatorer m.v. Ved ombygning kan der anvendes mindre elevatorer end de angivne, herunder minielevatorer, når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan udføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen, jf. Kap. 3.1, stk.
  29. Opmærksomheden henledes på kap. 8 om installation af elevatoranlæg. 3.2.3 Værn BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (3.2.3, stk. 1) Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og forsynes med håndlister. Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i. Kravet kan opfyldes ved, at opsætte håndlister i begge sider af trapper. Smalle trapper kan forsynes med håndliste i kun én side, når afstanden mellem håndlisten og væg, spindel eller lignende er mindre end 1,1 m. Ramper med en hældning mellem 1:20 – 1:25 kan i stedet for håndlister forsynes med værn uden fare for fald til siderne. Brede trapper og ramper bør opdeles med håndlister med en afstand på højst 2 m. Højden på værn eller rækværk bør være mindst 1,0 m. Ved trapper og ramper bør højden på værnet være mindst 0,8 m og over trappereposer mindst 0,9 m. Ved trapper med bredere lysning end 0,3 m, altangange og luftsluser bør højden af værnet forøges passende, dog til mindst 1,2 m. Håndlister bør føres ubrudt forbi repos og afsluttes vandret. Det nederste af trappen bør afskærmes med værn, så en fri højde på 2,2 m opnås. Højden af værn og håndlister måles over trinforkanter og ramper. Stk. 2 (3.2.3, stk. 2) Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, så personer sikres på betryggende måde. Værn udført af glas skal udføres i henhold til bestemmelserne i kap. 4 Konstruktioner. Den indbyrdes afstand mellem alle typer af balustre, herunder lodrette og vandrette, skal være udformet, så de ikke giver anledning til personskader. Der skal i særlig grad tages hensyn til, at børn ikke kan klatre på dem eller komme i klemme mellem dem. 3.3 Boliger 3.3.1 Boligers indretning BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (3.3.1, stk. 1) En bolig skal være udformet på en sådan måde og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både boligen som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hensyn til den tilsigtede brug. Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at kravet er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmuligheder. Ved indretning af beboelseslejligheder kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering stille betingelse om, at der tilvejebringes tidssvarende beboelser af en rimelig størrelse og med en rimelig og hensigtsmæssig indretning i forhold til det samlede areal, der søges udnyttet. Bestemmelsen finder først og fremmest anvendelse ved væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer i eksisterende bebyggelser. Stk. 2 En bolig skal udover beboelsesrum have køkken og bade- og wc-rum. Stk. 3 (3.3.1, stk. 3) Køkken kan enten udføres som et selvstændigt rum eller i forbindelse med beboelsesrum eller som kogeniche i boligenheder under 50 m². Et køkken indeholder foruden plads til opbevaring og køling af mad, opbevaringsplads til service, vask med afløb og plads til kogeplader og madlavning. Stk. 4 (3.3.1, stk. 4) I og uden for etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der være tilstrækkelig opbevaringsplads for tøj, køkkenredskaber og andre brugsting, cykler, barnevogne samt mulighed for vask og tørring af tøj. I etageboliger bør mulighed for tørring af tøj placeres uden for boligen af hensyn til boligens indeklima. Stk. 5 (3.3.1, stk. 5) Beboelsesrum og køkken skal udformes med en tilfredsstillende lofthøjde. Lofthøjden skal fastsættes i forhold til boligens rumdybder, rumstørrelser og vinduers placering. Jo større og dybere et rum er, jo højere fastsættes lofthøjden. I etageboligejendomme kan kravet opfyldes med en fri lofthøjde på mindst 2,5 m. Hvis rummene har forskellig højde, kan lofthøjden opgøres som gennemsnitshøjden af boligens beboelsesrum og køkken. I fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse kan kravet opfyldes med en fri lofthøjde på mindst 2,3 m. Hvis loftet ikke er vandret, måles højden som gennemsnitshøjden, og kun frie højder på 2,1 m og derover medregnes. I rum med skråvægge kan kravet opfyldes med en fri lofthøjde på mindst 2,3 m over mindst 3,5 m² af gulvarealet. Stk. 6 (3.3.1, stk. 6) Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg. Tegningen viser et eksempel, hvor der er set bort fra kravet, da gulvet langs en hel vinduesvæg ligger over terrænet. Stk. 7 (3.3.1, stk. 7) I køkkener skal der være plads til, at køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Kravet kan opfyldes med en fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser på mindst 1,1 m. En større fri afstand øger komfort og brugervenlighed. I rum med skråt loft kan kravet opfyldes med en fri højde på mindst 2,1 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser. For en hensigtsmæssig køkkenindretning for bevægelseshæmmede henvises til SBi-anvisning 195, Boligers tilgængelighed. Stk. 8 (3.3.1, stk. 8) Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som selvstændige beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5 m². Det er en betingelse, at den indskudte etage står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Til gulvarealet medregnes kun den del, hvor den fri højde er 1,0 m og derover. Der kan indrettes 2 eller flere hemse med et areal på højst 4,5 m2, men hvis de ikke skal betragtes som selvstændige beboelsesrum, er det en betingelse, at de ikke er internt forbundne, herunder at adgang til hemsene foregår separat. Er flere hemse indbyrdes forbundne, opgøres arealet af disse samlet. 3.3.2 Bade- og WC-rum BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (3.3.2, stk. 1) I boligers adgangsetage skal der mindst indrettes 1 wc-rum med niveaufri adgang og med en hensigtsmæssig indretning og størrelse. Kravet kan opfyldes med en fri afstand ud for installationer som håndvask og wc på mindst 1,1 m. En større fri afstand øger komfort og brugervenlighed. For en hensigtsmæssig indretning for bevægelseshæmmede henvises til SBi-anvisning 195, Boligers tilgængelighed. Stk. 2 Der skal være håndvask i wc-rum eller forrum til wc-rum. 3.3.3 Dørbredder BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (3.3.3, stk. 1) Døre i boligers adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. Bestemmelsen omfatter udvendige døre, døre til vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrum og mindst 1 dør til hvert beboelsesrum, køkken samt bade- og wc-rum i boligens adgangsetage. 3.3.4 Gangbredder BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (3.3.4, stk. 1) Vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrum skal indrettes på en sådan måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret. Kravet kan opfyldes med en fri bredde på mindst 1,0 m i adgangsrummene. Hvis der er døre eller skabsdøre i siderne af gangarealet, bør bredden forøges med mindst 0,3 m. En større fri bredde øger komfort og brugervenlighed. 3.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger 3.4.1 Generelt BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 I det omfang andre bygninger kan sidestilles med beboelsesbygninger, finder bestemmelserne i kap. 3.3 om boligers indretning anvendelse. Bestemmelserne i kap. 3.3 finder også anvendelse, når de efter kommunalbestyrelsens skøn stemmer med de krav, som må opfyldes under hensyn til bygningernes anvendelse. Stk. 2 (3.4.1, stk. 2) I bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder, som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsrum indrettes i overensstemmelse med kravene i kap. 3.4.2, og der skal indrettes wc-rum og baderum samt udenomsrum i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 3.4.3 og 3.4.
  30. Arbejdsstedet skal endvidere overholde kravene i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning vedrørende færdselsveje- og arealer, arbejdsrum, temperaturforhold m.v., ventilation, belysning, vedligeholdelse og rengøring samt velfærdsforanstaltninger, herunder spiseplads, håndvaske, garderobe, omklædningsrum, baderum, hvileplads og soveplads. Af § 61 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning fremgår, hvilke arter af erhvervsbyggerier, der skal byggesagsbehandles af kommunalbestyrelsen uden Arbejdstilsynets medvirken. Bekendtgørelsen er gengivet i bilag
  31. I tilknytning til bekendtgørelsen har Arbejdstilsynet udsendt en række vejledninger, hvortil der henvises. Opmærksomheden henledes på, at dispensation i medfør af

§ 22

alene kan meddeles inden for kommunalbestyrelsens kompetenceområde i henhold til byggeloven. Stk. 3 I avls- og driftsbygninger, hvor der indrettes arbejdssteder, som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsstedet indrettes i overensstemmelse med Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Stk. 4 Bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i kap. 3.3 eller af stk. 1-3, skal indrettes i overensstemmelse med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller til bygningernes indretning. Stk. 5 På de etager i en bygning, hvor der indrettes wc-rum, som er offentligt tilgængelige eller er til brug for andre personer end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum overholde kravene i nr. 1–

  1. Mindst et wc-rum, som er indrettet efter nr. 1-7, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende. 1) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m. 2) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc. 3) Der skal være en fri afstand på mindst 0,9 m ved den side af wc, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. 4) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc'et og fri af dørens opslagsareal. 5) Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm. 6) Der skal være opklappelige armstøtter i højde 0,8 m på begge sider af wc. 7) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,8 m, med afløb under vask trukket tilbage. Stk.
  2. Wc-rum, som er omfattet af stk. 5, skal ved ombygning indrettes, så det kan anvendes af personer i kørestol. Mindst et wc-rum, som kan anvendes af personer i kørestol, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende. Stk.
  3. (3.4.1, stk. 7) I offentligt tilgængelige lokaler og anlæg med fastmonterede publikumspladser skal der indrettes et passende antal publikumspladser for kørestolebrugere. Bestemmelsen omfatter koncertsale, biografer, teatre, kirker, idrætsanlæg med videre, hvor der er fastmonterede publikumspladser. Publikumspladser for kørestolebrugere bør være fordelt blandt de øvrige tilskuerpladser og med mulighed for at sidde sammen med ledsager(e). Et passende antal er 1 % af det samlede antal pladser dog minimum to pladser. 3.4.2 Arbejdsrum BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (3.4.2, stk. 1) Arbejdsrum skal have en sådan størrelse, rumhøjde og rumindhold, at arbejdet kan foregå på betryggende måde i forhold til rummets anvendelse og antal personer, der normalt er beskæftiget i rummet. Kravet kan opfyldes ved at selv små arbejdsrum udføres med en fri lofthøjde på mindst 2,5 m og har et rumindhold på mindst 12 m³ for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat, når der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog bør rumindholdet i disse tilfælde ikke være under 8 m³ pr. person. Efter arbejdsmiljølovgivningen omfatter arbejdsrum ethvert rum, hvor der udføres arbejde. Stk. 2 (3.4.2, stk. 2) Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende samt opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn skal være tilstrækkeligt stort i forhold til antallet af børn og ansatte i institutionen. Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette arbejdspladser. Opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn skal mindst have et frit gulvareal på 3 m 2 pr. barn i vuggestuer og 2 m 2 pr. barn i børnehaver. Ved beregningen skal endvidere tages hensyn til, om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede genstande m.v. Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m 3 pr. person. Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over gulvet, medregnes ikke ved beregningen af rumindholdet. Vedrørende ventilation i daginstitutioner og normalklasserum i skoler og lignende henvises til kap. 6.3.1.3, stk. 1-
  4. Stk. 3 (3.4.2, stk. 3) Gulvet i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner og i normalklasserum i skoler og lignende må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg. Tegningen viser et eksempel, hvor der er set bort fra kravet, da gulvet langs en hel vinduesvæg ligger over terrænet. 3.4.3 Spiserum BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (3.4.3, stk. 1) Hvor spiserum skal indrettes på grund af arbejdets art, skal det placeres bekvemt i forhold til arbejdspladserne. Efter arbejdsmiljølovgivningen skal spiserum i almindelighed indrettes, hvis der på arbejdsstedet er beskæftiget mere end 3 ansatte samtidig. Spiserum må ikke have direkte adgang til wc-rum eller forrum til wc-rum. Stk. 2 Spiserum skal forsynes med vask og kogeindretning, og der skal være vinduer, der er anbragt, så man kan se ud på omgivelserne. 3.4.4 WC-rum BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (3.4.4, stk. 1) Adgang fra arbejds- og opholdsrum til wc-rum skal ske gennem et forrum. Forrum kan være fælles for flere wc-rum. Stk. 2 (3.4.4, stk. 2) Antallet af wc'er skal tilpasses antallet af beskæftigede. Kravet kan opfyldes ved indretning af mindst 1 wc for hver 15 beskæftigede. Indrettes der urinaler for mænd, kan antallet af wc'er nedsættes til 1 for hver 20 beskæftigede. Antallet af urinaler bør i så fald være mindst 1 for hver
  5. mand. Der bør indrettes særskilte wc'er for mænd og kvinder, med mindre hver enkelt wc anbringes i selvstændigt rum med forrum uden urinaler. Stk. 3 WC-rum eller forrum hertil skal forsynes med håndvask. Stk. 4 I kontor- og administrationsbygninger skal på de etager, hvor der indrettes wc-rum, mindst et af disse overholde kravene i nr 1–
  6. 1) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m. 2) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc. 3) Der skal være en fri afstand på mindst 0,9 m ved den side af wc, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. 4) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc'et og fri af dørens opslagsareal. 5) Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm. 6) Der skal være opklappelige armstøtter i højde 0,8 m på begge sider af wc. 7) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,8 m, med afløb under vask trukket tilbage. Mindst et wc-rum, som er indrettet efter nr. 1-7, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende. Stk.
  7. Wc-rum, som er omfattet af stk. 4, skal ved ombygning indrettes, så det kan anvendes af personer i kørestol. Mindst et wc-rum, som kan anvendes af personer i kørestol, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende. 3.4.5 Baderum og omklædningsrum BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (3.4.5, stk. 1) Hvor der efter kap. 3.4.
  8. stk. 2 skal indrettes baderum, skal antallet af brusepladser tilpasses antal beskæftigede og indrettes hensigtsmæssigt. Der skal indrettes omklædningsrum i forbindelse med baderum. Kravet kan opfyldes ved at indrette mindst 1 brusebad for hver
  9. beskæftigede. Omklædningsrum bør være afskærmet fra baderum. Efter arbejdsmiljølovgivningen skal kvinder og mænd enten have adskilte baderum eller have mulighed for at benytte baderummet hver for sig. Stk. 2 Der skal indrettes wc-rum i forbindelse med baderum. Stk. 3 (3.4.5, stk. 3) Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde skal der i en erhvervsvirksomhed etableres et passende antal frit tilgængelige håndvaske. Kravet kan opfyldes ved at indrette mindst 1 håndvask for hver 5 beskæftigede. Håndvaske, der er anbragt i wc-rum eller i et aflåseligt forrum, medregnes ikke i antallet af håndvaske. Stk. 4 I baderum og rum med vaskeplads skal der udføres gulvafløb. 3.5 Hoteller m.v. BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 Ved hoteller, kroer og lignende bygninger skal mindst hvert femte af sengepladserne med eget wc-og baderum være indrettet, så de er tilgængelige for kørestolebrugere i overensstemmelse med kap. 3.3.2, stk.
  10. Stk. 2 (3.5, stk. 2) Ved byggeri efter stk. 1 med 10-20 sengepladser skal minimum 2 sengepladser med egne wc- og badefaciliteter indrettes med fuld tilgængelighed for personer i kørestol. Ved byggeri efter stk. 1 med 21-40 sengepladser skal minimum 4 sengepladser med egne wc- og badefaciliteter indrettes med fuld tilgængelighed for personer i kørestol. Sengeplads defineres som en seng placeret på gulv. Opredninger, sovesofaer og køjesenge medregnes ikke som sengepladser. Senge med en bredde på 140 cm anses som dobbeltsenge. Indretning af tilgængelige sengepladser med eget wc- og baderum kan ske ved: - At der er niveaufri adgang til værelset og til wc- og baderum. - At der er et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m fri af dørens opslagsareal – gælder både for værelse med sengeplads og wc- og baderum. - At der er en fri passagebredde i døre til værelse og wc- og baderum på mindst 77 cm. - At håndvask og wc er placeret over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc. - At der er en fri afstand på mindst 0,9 m ved den side af wc, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. - At toiletsæde har en højde på 48 cm. - At der er opklappelige armstøtter i højde af 0,8 m på begge sider af wc. - At der forefindes en højdeindstillelig badestol, der kan stilles til rådighed, eller at der er etableret en anden løsning, som sikrer, at kørestolsbrugere siddende i 48 cm’s højde med armstøtter kan benytte badefaciliteterne. - At der maksimalt er 25 mm kant mellem badeværelsesgulv og bruseniche. Jf. i øvrigt kap. 4.6, stk.
  11. Stk.
  12. Ved byggeri efter stk. 1 med mere end 40 sengepladser skal for hver yderligere 20 sengepladser indrettes mindst 1 sengeplads med egne wc- og badefaciliteter med fuld tilgængelighed for personer i kørestol. Stk. 4 Byggeri med indretning af mindst 10 sengepladser med egne wc- og badefaciliteter med fuld tilgængelighed for personer i kørestol vil opfylde kravene i stk. 1-3 uanset antallet af sengepladser i øvrigt. Stk.
  13. Altaner i forbindelse med værelser som nævnt i stk. 1 skal udføres, så de også kan anvendes af personer med handicap.
  14. Konstruktioner 4.1 Generelt BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (4.1, stk. 1) Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende forhold i funktions-, sikkerheds-, holdbarheds- og sundhedsmæssig henseende. Udførelsen skal være i overensstemmelse med god praksis, og der skal anvendes materialer, som er egnede til det aktuelle formål. Forsvarlig udførelse af byggearbejder omfatter foruden sikkerhed for bæreevne, sundhedsmæssige forhold og en vis bestandighed også sikring mod rotter og andre skadedyr. Bestemmelserne omfatter også opførelsesperioden, hvor opfyldelse af bestemmelserne indebærer, at kollaps og lignende skal forhindres. Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal sikres mod radon, se kap. 6 om radonsikring. Den samlede bygningskonstruktion skal være lufttæt af hensyn til energiforbruget, se kap. 7 Energiforbrug. Stk. 2 (4.1, stk. 2) Bygningskonstruktioner skal dimensioneres, så de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger. Hensyn til lydisolation kan være dimensionerende. Stk. 3 (4.1, stk. 3) Fundering skal ske til frostsikker dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden. Ved udvendig frostsikring af fundamenter bør løsningerne være så robuste og pålidelige, at frostsikringen bevares i hele bygningens levetid. Underlag for kloak- og drænledninger, fundamentskonstruktioner og lignende skal holdes frostsikre. Stk. 4 Tage og ovenlys i tage skal udføres, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning. Stk. 5 (4.1, stk. 5) Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at våde fugtfølsomme materialer samt materialer og bygningsdele med skimmelsvamp ikke indbygges i opførelsesperioden. Det kan fx ske ved opførelse under total inddækning og hensigtsmæssig opbevaring af byggematerialer. En hensigtsmæssig kvalitetssikringsprocedure er også af stor betydning i denne sammenhæng. Der henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden
  15. november til
  16. marts. Funktionskravet kan fx opfyldes ved: - At der i planlægnings- og projekteringsfasen fokuseres på at undgå materialer og byggetekniske løsninger, der er unødigt fugtfølsomme. - At der i bygherrens udbuds- og tidsplan eksplicit skal afsættes tid til den nødvendige udtørring af byggematerialer og –konstruktioner. - At bygherren hvis muligt inden udbuddet foretager en cost-benefit analyse af totalinddækning af byggeriet under opførelsen og foreskriver totalinddækning, hvor det er økonomisk fordelagtigt, eller hvor der i udbudsmaterialet er foreskrevet særligt fugtfølsomme materialer eller byggetekniske løsninger. - At bygherren ved udbud i fagentrepriser foranstalter fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer. Stk. 6 (4.1, stk. 6) Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Kravet skal minimere risikoen for indflytning - i såvel nybyggeri som efter renovering - i for fugtige bygninger samt risikoen for vækst af skimmelsvamp. Ved bestemmelse af et materiales kritiske fugtindhold skal der tages hensyn til eventuel overfladesnavs. Kravet skal ses i sammenhæng med stk.
  17. 4.2 Dimensionering af konstruktioner BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (4.2, stk.1) Ved dimensionering af konstruktioner skal der enten benyttes de normer med tillæg, der fremgår af stk. 2 eller de Eurocodes med tilhørende danske annekser, der fremgår af stk.
  18. En række af sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse og rækkehuse) kan dimensioneres som én bygning, uanset ejerform og matrikelforhold. Stk. 2 (4.2, stk. 2-4) Dimensionering af konstruktioner kan frem til 31.12.2008 ske på grundlag af følgende normer med tillæg: DS 409 Norm for projekterings grundlag for konstruktioner, DS 410 Norm for last på konstruktioner, Efter kapitel 1.4, stk. 5 kan kommunalbestyrelsen forlange, at beregninger vedrørende de bærende konstruktioner er attesteret af en statiker, der har anerkendelse efter reglerne i bilag
  19. En uafhængig anerkendt statiker skal gennemgå projekter i høj sikkerhedsklasse, jf. DS
  20. DS 411 Norm for betonkonstruktioner, DS 412 Norm for stålkonstruktioner, DS 413 Norm for trækonstruktioner, DS 414 Norm for murværkskonstruktioner, DS 415 Norm for fundering, DS 419 Norm for aluminiumkonstruktioner, DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer, DS 446 Norm for tyndpladekonstruktioner af stål, DS 451 Norm for kompositkonstruktioner Stk. 3 Stk.
  21. Dimensionering af konstruktioner skal fra 31.12.2008 ske på grundlag af følgende Eurocodes med tilhørende danske annekser: EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, med EN 1990 DK NA:2007 EN 1991-1-1 Densiteter, egenlast og nyttelast på bygninger, med EN 1991-1-1 DK NA:2007 EN 1991-1-2 Brandlast, med EN 1991-1-2 DK NA:2007 EN 1991-1-3 Snelast, med EN 1991-1-3 DK NA:2007 EN 1991-1-4 Vindlast, med EN 1991-1-4 DK NA:2007 EN 1991-1-5 Termisk laster, med EN 1991-1-5 DK NA:2007 EN 1991-1-6 Last på konstruktioner under udførelse, med EN 1991-1-6 DK NA:2007 EN 1991-1-7 Ulykkeslast, med EN 1991-1-7 DK NA:2007 EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner, med EN 1992-1-1 DK NA:2007 EN 1992-1-2 Betonkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med EN 1992-1-2 DK NA:2007 EN 1993-1-1 Stålkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner, med EN 1993-1-1 DK NA:2007 EN 1993-1-2 Stålkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med EN 1993-1-2 DK NA:2007 EN 1993-1-3 Stålkonstruktioner, koldformede elementer og beklædning af tyndplader, med EN 1993-1-3 DK NA:2007 EN 1993-1-4 Stålkonstruktioner, Rustfrit stål, med EN 1993-1-4 DK NA:2007 EN 1993-1-5 Stålkonstruktioner, Pladekonstruktioner, med EN 1993-1-5 DK NA:2007 EN 1993-1-6 Stålkonstruktioner, Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner, med EN 1993-1-6 DK NA:2007 EN 1993-1-7 Stålkonstruktioner, Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning, med EN 1993-1-7 DK NA:2007 EN 1993-1-8 Stålkonstruktioner, Samlinger, med EN 1993-1-8 DK NA:2007 EN 1993-1-9 Stålkonstruktioner, Udmattelse, med EN 1993-1-9 DK NA:2007 EN 1993-1-10 Stålkonstruktioner, Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen, med EN 1993-1-10 DK NA:2007 EN 1994-1-1 Kompositkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner, med EN 1994-1-1 DK NA:2007 EN 1994-1-2 Kompositkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med EN 1994-1-2 DK NA:2007 EN 1995-1-1 Trækonstruktioner, Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner, med EN 1995-1-1 DK NA:2007 EN 1995-1-2 Trækonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med EN 1995-1-2 DK NA:2007 EN 1996-1-1 Murværkskonstruktioner, Generelle regler for armeret og uarmeret murværk, med EN 1996-1-1 DK NA:2007 EN 1996-1-2 Murværkskonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med EN 1996-1-2 DK NA:2007 EN 1996-2 Murværkskonstruktioner, Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk, med EN 1996-2 DK NA:2007 EN 1997-1 Geoteknik, Generelle regler, med EN 1997-1 DK NA:2007 EN 1999-1-1 Aluminiumkonstruktioner, Generelle regler, med EN 1999-1-1 DK NA:2007 EN 1999-1-2 Aluminiumkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med EN 1999-1-2 DK NA:2007 EN 1999-1-3 Aluminiumkonstruktioner, Udmattelse, med EN 1999-1-3 DK NA:2007 Stk. 4 Ved dimensionering af betonkonstruktioner anvendes DS/EN 206-1 Beton, specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse og DS 2426 Beton - Materialer - Regler for anvendelse af DS/EN 206 i Danmark. Stk. 5 (4.2, stk. 5) Der kan afviges fra bestemmelserne angivet i stk. 2 eller stk. 3, når det dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at afvigelsen er forsvarlig. Som eksempel på afvigelse fra normerne i stk. 2 og Eurocodes i stk. 3 kan indtil 31.12.2008 anføres dimensionering efter DS 409:1998 med tilhørende last- og materialenormer. Forudsætningen for en afvigelse er, at sikkerhedsniveauet svarer til niveauet i stk. 2 eller stk.
  22. Stk. 6 (4.2, stk. 6) Når der anvendes materialer og konstruktioner, der ikke dækkes af normerne angivet i stk. 2 eller Eurocodes angivet i stk. 3, skal det på anden vis dokumenteres, at der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Prøvningsresultater, standarder eller alment anerkendte anvisninger kan med fordel indgå i dokumentationen under forudsætning af, at sikkerhedsniveauet herunder eventuel tredjepartsovervågning svarer til niveauet nævnt i stk. 2 og stk.
  23. Stk. 7 (4.2, stk. 7) Når der anvendes materialer og konstruktioner, der ikke dækkes af normerne angivet i stk. 1, skal det dokumenteres, at der mindst opnås et sikkerhedsniveau svarende til kravene i DS
  24. Prøvningsresultater, relevante Eurocodes, standarder eller alment anerkendte anvisninger kan med fordel indgå i dokumentationen under forudsætning af, at sikkerhedsniveauet, herunder eventuel tredjepartsovervågning, svarer til niveauet i normerne nævnt i stk.
  25. Stk. 8 (4.2, stk. 8) Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, drivhuse og lignende bygninger samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m² kan udføres, uden at styrke og stabilitet er eftervist ved beregning. Bygningerne er stadig omfattet af kapitel 4.
  26. Stk. 9 (4.2, stk. 9) For væksthuse ved gartnerier samt teltoverdækning af beholdere for opbevaring af flydende husdyrgødning gælder stk. 1 med den lempelse, at kravene til snelast kan reduceres med 65 pct. Væksthuse kan projekteres og udføres på grundlag af de af Dansk Gartneri udarbejdede typetegninger for væksthuse. Stk. 10 (4.2, stk. 10) For jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger gælder, at mindre tilbygninger på indtil 200 m² etageareal til bestående avls- og driftsbygninger kan, uanset bestemmelserne i dette kapitel, udføres i samme konstruktion som den bestående bygning. Bygninger kan projekteres og udføres på grundlag af de af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik udgivne ”Landbrugets byggeblade". Stk. 11 For vindmøller kan kravene i dette kapitel anses for opfyldt, når vindmøllen opføres i overensstemmelse med den godkendelse, der er meddelt i henhold til Energistyrelsens bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller. 4.3 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (4.3, stk. 1) Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal udføres og dimensioneres, så der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. Bestemmelsen omfatter udførelse og dimensionering af glas i tage, vægge, facader, døre, vinduer, lofter, værn m.v. Glaspartier i vægge samt glasdøre og glaspartier ved døre bør afmærkes tydeligt eller afskærmes. Afmærkningen skal ske i en højde, så alle personer med synshandicap tilgodeses. Såfremt der ved glaspartier benyttes værn til sikring mod personskader, bør disse udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i kap.
  27. Der henvises endvidere til DS/INF 119, ”Bygningsglas – Retningslinier for valg og anvendelse af sikkerhedsglas - Personsikkerhed”. 4.4 Legepladsredskaber m.v. BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (4.4, stk. 1) Legepladsredskaber og lignende på legepladser, der er offentligt tilgængelige, skal udformes og dimensioneres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. Der henvises til DS/EN 1176, del 1-7 Legepladsudstyr, og DS/EN 1177 Stødabsorberende legepladsunderlag - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder, samt DS/EN 12572 Kunstige klatrevægge - sikringspunkter, stabilitetskrav og prøvningsmetoder. Heri er angivet de specifikationer, som bør opfyldes, for i videst muligt omfang at beskytte mod den risiko, der kan være forbundet med, at børn benytter legeredskaber på legepladser. Andre tekniske specifikationer kan lægges til grund, hvis de giver tilsvarende sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Bestemmelsen omfatter også skateboardbaner mv. 4.5 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (4.5, stk.1) Indretning af brugerbetjente anlæg, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med publikumsrettede servicefunktioner, skal udføres, så de kan benyttes af mennesker, hvis funktionsevne er nedsat. De brugerbetjente anlæg, som bestemmelsen omfatter, svarer i øvrigt til afgrænsningen i

§ 2, stk.

2 og 3 og undtagelserne i kapitel 1.

  1. Stk. 2 (4.5, stk. 2) Adgangsarealet foran de i stk. 1 nævnte brugerbetjente anlæg skal være mindst 1,3 m bredt og niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes. Kravet svarer til adgangskravet for de ubebyggede arealer til bygninger i kapitel
  2. Kravet kan bl.a. opfyldes ved udligning i terræn eller ved etablering af de i kapitel 3 omtalte ramper. Stk. 3 (4.5, stk. 3) De i stk. 1 nævnte brugerbetjente anlæg skal placeres i en højde, så de kan betjenes af en person i kørestol. Kravet kan også opfyldes ved, at selve anlægget kan sænkes og hæves. 4.6 Fugt og holdbarhed BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 (4.6, stk. 1) Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold, se også kapitel 6, Indeklima. Fugtpåvirkninger kan stamme fra regn, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt, byggefugt, påvirkninger fra brugsvand samt luftfugtighed, herunder kondensfugt. Stk. 2 Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden. Stk. 3 (4.6, stk. 3) Der skal træffes foranstaltninger til bortledning af overfladevand omkring bygninger, herunder tagvand som ledes til terræn. Vedrørende afløbsinstallationer henvises til kap. 8.4.
  3. Der skal træffes foranstaltninger til sikring af bygningen mod indtrængen af vand fra grundvand og nedsivende overfladevand. Hvis der benyttes dræning skal denne udføres i overensstemmelse med DS 436 Norm for dræning af bygværker m.v. Stk. 4 (4.6, stk. 4) Klimaskærmen skal være udført, så der opnås tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand fra sne. Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller tagnedløb afledes til afløb. Medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde forlanger andet, kan tagrender udelades ved bygninger med særlig fri beliggenhed, herunder sommerhuse samt ved garager, udhuse og lignende mindre bygninger, forudsat at tagvandet ikke afledes til gene for vejareal eller nabogrund. Klimaskærmen omfatter her bl.a. tage, ydervægge, døre, vinduer og terrændæk (inkl. evt. kælderydervægge og kældergulve). Dette vil sædvanligvis være opfyldt, hvis hældningen på tagfladen er større end 1:40 svarende til 2,5 cm pr. m. Af hensyn til grundvandsressourcerne og rensningsanlægs funktion kan overfladevand og tagvand, hvor det kan godkendes af kommunalbestyrelsen, ledes til nedsivningsanlæg fremfor kloak, se Miljømi

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.