BEK H#LOKDOK04 B B20080057805 BI000199 120302 Bekendtgørelse om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejder efter lov om byfornyelse og udvikling af byer 2008 2008-06-20 2008-06-24 2023-04-29 Historic 578 Lovtidende A 2008-06-24 2010-05-10 A20100013229 2010-02-05 Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer Nej P.M.V.\nFrank Bundgaard Kirsten á Rogvi Velfærdsministeriet Velfærdsmin., j.nr. 2008-2486 Social- og Boligministeriet Bekendtgørelse om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejder efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af § 100 i lov om byfornyelse og udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 3. november 2006, som ændret ved lov nr. 436 af 29. maj 2008, fastsættes: Private udlejningsboliger § 1. Kommunalbestyrelsen kan i medfør af § 10 i lov om byfornyelse og udvikling af byer give tilsagn om støtte til følgende typer af udgifter til gennemførelse af bygningsfornyelse i private udlejningsboliger: 1) Håndværkerudgifter, jf. § 8, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, vedrørende
- a)vedligeholdelsesarbejder,
- b)forbedringsarbejder,
- c)nedrivning, opgjort med fradrag af værdistigning på ejendommen og
- d)opførelse af mindre tilbygninger. 2) Udgifter til arkitekt- og ingeniørbistand. 3) Udgifter til byggesagsadministration og anden bygherrebistand for ejeren. 4) Sædvanlige bygherreudgifter, herunder bl.a. bygningsundersøgelser vedrørende svamp, kloak og fundering samt huslejetab for en periode fra højst 3 måneder før byggearbejdernes påbegyndelse og højst indtil 6 måneder efter, at arbejderne i det væsentlige er afsluttede. 5) Udgifter til førregistrering, jf. § 54, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 6) Udgifter til udarbejdelse af plan for drift og vedligeholdelse af bygningen, jf. § 54, stk. 3, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 7) Udgifter til byggelånsrenter og andre omkostninger i forbindelse med byggelånet. I byggelånsrenter modregnes husleje opkrævet i henhold til § 59, stk. 3, i lov om leje for perioden fra færdiggørelsen og indtil udbetaling af støtte. Ejer- og andelsboliger § 2. Kommunalbestyrelsen kan i medfør af § 24 i lov om byfornyelse og udvikling af byer give tilsagn om støtte til følgende typer af udgifter til gennemførelse af bygningsfornyelse i ejer- og andelsboliger: 1) Håndværkerudgifter, jf. § 22 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, vedrørende foranstaltninger til afhjælpning af kondemnable forhold samt reparation, udskiftning eller fornyelse af følgende bygningsdele
- a)tage, herunder tagrender og kviste, tårne og ovenlys,
- b)ydermure, herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer,
- c)vinduer, herunder opsætning af indvendige forsatsrammer og koblede rammer,
- d)døre og porte,
- e)karnapper, altaner, verandaer og udestuer, der er en del af den oprindelige bygning,
- f)fundamenter, herunder kældernedgange og stenkipning under tagdryp,
- g)indgangspartier, herunder udvendige adgangstrapper og
- h)nedrivning, opgjort med fradrag af værdistigning på ejendommen. 2) Udgifter til udarbejdelse af plan for drift og vedligeholdelse af bygningen, jf. § 54, stk. 3, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 3) Udgifter til arkitekt- og ingeniørbistand. 4) Udgifter til byggesagsadministration og anden bygherrebistand for ejeren. 5) Sædvanlige bygherreudgifter, herunder bl.a. bygningsundersøgelser vedrørende svamp og fundering. 6) Udgifter til førregistrering, jf. § 54, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. 7) Udgifter til byggelånsrenter og andre omkostninger i forbindelse med byggelånet. Bygninger, der indeholder erhverv og beboelse § 3. Kommunalbestyrelsen kan i medfør af § 36 i lov om byfornyelse og udvikling af byer give tilsagn om støtte til udgifter til gennemførelse af bygningsfornyelse i bygninger, der indeholder både erhverv og beboelse efter følgende bestemmelser: 1) For beboelsesdelen anvendes bestemmelserne i § 1 vedrørende private udlejningsboliger og § 2 anvendes vedrørende ejer- og andelsboliger. 2) For erhvervsdelen anvendes bestemmelserne i § 2, nr. 1, a – g, og nr. 3-7. Ombygning af privat erhverv til udlejningsboliger § 4. Kommunalbestyrelsen kan i medfør af § 38 i lov om byfornyelse og udvikling af byer give tilsagn om støtte til gennemførelse af ombygning af erhverv til udlejningsboliger til de typer af udgifter, som er nævnt i § 2. Generelle støttevilkår § 5. Det er et vilkår for støtte, at 1) byggearbejdet først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn om støtte, 2) arbejdet udbydes i konkurrence efter lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven), jf. dog § 6, 3) bygherren overholder bestemmelserne i cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. jf. dog § 6, og 4) bygherren lægger ABR 89 og AB 92 (i totalentreprise ABT 93) til grund uden fravigelser i sine aftaler om teknisk rådgivning og i sine entrepriseaftaler, jf. dog § 7. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kontrollerer, at bygherren overholder bestemmelserne i stk. 1. § 6. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i § 5, stk. 1, nr. 2, godkende, at arbejderne udføres af bygherrens egne ansatte (arbejde i eget regi), jf. dog stk. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, at såvel prisen som kvaliteten af det arbejde, som bygherren udfører i eget regi, er rimelig, samt at der foreligger den fornødne dokumentation for bygherrens forbrug af timer til udførelse af arbejdet. Stk. 3. En kommune kan ikke udføre arbejde i eget regi bortset for kommunale anlægsarbejder, som får offentlig støtte efter § 6 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. § 7. Kommunalbestyrelsen kan efter modtaget begrundelse i særlige tilfælde godkende fravigelser fra de bestemmelser, der er omtalt i § 5, stk. 1, nr. 4. § 8. Der kan ikke ydes støtte til arbejder, der er påbudt efter anden lovgivning, såfremt påbuddet er afgivet mere end 2 år, forinden kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn i henhold til §§ 10, 24, 36 og 38 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Ikrafttrædelse § 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 804 af 19. august 2005 om støtteberettigede ombygningsudgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejder efter lov om byfornyelse og udvikling af byer ophæves samtidig.