← Danmark

lta/2008/620

Obsah (5)§ 135§ 21§§ 37§ 59§ 81

lov om aktieselskaber 2008 2008-06-23 2008-06-27 2017-12-08 Valid 620 Lovtidende A 2009-03-28 B20100017205 2010-02-22 Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber

§ 135. § 2.

Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern. Stk.

  1. Et aktieselskab er et moderselskab, hvis det: 1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et aktie- eller anpartsselskab, 2) er aktionær eller anpartshaver i et selskab og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse, direktion, 3) er aktionær eller anpartshaver og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt, 4) er aktionær eller anpartshaver og på grundlag af aftale med andre aktionærer eller anpartshavere råder over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller 5) besidder aktier eller anparter i et selskab og udøver en bestemmende indflydelse over dette. Stk.
  2. Et aktieselskab eller et anpartsselskab, med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab. Dette gælder

ikke, såfremt den bestemmende indflydelse udøves på grundlag af vedtægter, hvis gyldighed er opretholdt ved § 168, stk.

  1. Stk.
  2. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber. Stk.
  3. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber. § 2 a. Et aktieselskab er et statsligt aktieselskab, når den danske stat har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab, jf. §
  4. Stk.
  5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at selskaber, hvori Grønlands Hjemmestyre har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab, skal følge reglerne for statslige aktieselskaber i denne lov og årsregnskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, hvis særlige samfundsmæssige interesser taler herfor. Selskabet har pligt til at meddele Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når det omfattes af reglerne for statslige aktieselskaber, og når det ikke længere er omfattet af disse regler. Kapitel 2 Aktieselskabers stiftelse §
  6. Et aktieselskab kan oprettes af en eller flere stiftere. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde udkast til selskabets vedtægter og bestemmelser om de i §§ 5 og 6 nævnte forhold. Stk.
  7. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs. Er stifter en fysisk person, skal denne være myndige og må ikke være under lavværgemål efter myndighedsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning. §
  8. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om: 1) selskabets navn og eventuelle binavne, 2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted (hovedkontor), 3) selskabets formål, 4) aktiekapitalens størrelse. I tiden indtil den konstituerende generalforsamling kan aktiekapitalen angives med det mindste beløb, der skal tegnes, og det største beløb, der kan tegnes, 5) aktiernes pålydende (det nominelle beløb) og aktionærernes stemmeret, 6) antallet eller mindste og højeste antal af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle bestyrelsessuppleanter samt bestyrelsesmedlemmernes valgperiode, 7) antallet eller mindste og højeste antal af revisorer samt revisorernes valgperiode, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt i henhold til årsregnskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning eller anden lovgivning, jf. § 82, stk. 1, 8) indkaldelse til generalforsamlinger, 9) hvilke anliggender der skal behandles på ordinær generalforsamling, 10) hvilken periode selskabets regnskabsår skal omfatte, 11) hvorvidt aktierne skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og 12) hvorvidt selskabets aktier skal være ikke-omsætningspapirer. Stk.
  9. I vedtægterne skal optages bestemmelser, som måtte være truffet om 1) særlige rettigheder for nogle aktier, jf. § 17, 2) indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, jf. §§ 19 og 20, 3) pligt for aktionærer til at lade selskabet eller andre indløse deres aktier helt eller delvis, jf. § 20 a, 4) aktionærers ret til at se aktiebogen, jf. § 26, stk. 3, 5) en direktion på mere end tre medlemmer, jf. § 51, stk.1, 6) begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 60, stk. 3, 7) elektronisk deltagelse i generalforsamling (elektronisk generalforsamling), jf. § 65 a, eller 8) anvendelse af elektroniske dokumenter og elektronisk post i stedet for papirbaserede dokumenter (elektronisk kommunikation) i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne, jf. § 65 b. Stk.
  10. I det i stk. 2, nr. 5, angivne tilfælde skal højeste og laveste antal direktører oplyses. §
  11. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning og bestemmelser om: 1) stifternes navn, stilling og bopæl, 2) tegningskursen for aktierne, 3) fristerne for tegningen og indbetalingen af aktierne, 4) tiden, inden hvilken den konstituerende generalforsamling skal afholdes, samt på hvilken måde og med hvilket varsel indkaldelsen skal finde sted, medmindre generalforsamlingen ifølge § 9 afholdes uden indkaldelse, og 5) hvorvidt selskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen, og i bekræftende fald de anslåede omkostninger. §
  12. I stiftelsesdokumentet skal optages de bestemmelser, som måtte være truffet om, 1) at aktier skal kunne tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud), 2) at der skal tilkomme stiftere eller andre særlige rettigheder eller fordele, 3) at der med stiftere eller andre skal indgås aftale, hvorved der påføres selskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse, og 4) hvorvidt selskabets årsrapporter ikke skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning eller anden lovgivning. Stk.
  13. Apportindskud skal have en økonomisk værdi. Sådant indskud kan

ikke bestå i forpligtelse til at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelser. Fordringer på stiftere eller aktietegnere kan ikke indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er sikret ved pant. Stk.

  1. I stiftelsesdokumentet skal redegøres for de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af de bestemmelser, der er truffet i henhold til stk.
  2. I redegørelsen angives navn og bopæl for de personer, der er omfattet af bestemmelserne. Stk.
  3. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal vedhæftes dette. Stk.
  4. Aftaler angående de forhold, der er omhandlet i stiftelsesdokumentet, men som ikke godkendes ved dette, har ikke gyldighed over for selskabet. § 6 a. Skal selskabet overtage værdier i henhold til § 6, stk. 1, nr. 1, fra stiftere eller andre, skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning.. Beretningen skal indeholde: 1) en beskrivelse af hvert indskud, 2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, 3) angivelse af det for overtagelsen fastsatte vederlag og 4) erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Stk.
  5. Overtager selskabet i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde en åbningsbalance for selskabet. Åbningsbalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning. Åbningsbalancen skal være uden forbehold. Hvis selskabet er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning eller anden lovgivning, skal åbningsbalancen tillige være forsynet med en revisionspåtegning. Stk.
  6. Vurderingen må ikke være foretaget mere end 4 uger før den konstituerende generalforsamling. Overskrides fristen, må vurderingen foretages på ny. § 6 b. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan stifterne udpege personer, der af justitsministeren er beskikket som fagkyndige tillidsmænd ved tvangsakkordforhandlinger, eller en statsautoriseret eller registreret revisor. Grønlands landsret kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd. Stk.
  7. Bestemmelserne i § 54 b i denne lov og § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd. Stk.
  8. Vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendig for udførelsen af deres hverv. § 6 c. Selskabets erhvervelse fra en stifter eller fra en aktionær, der er selskabet bekendt, af formueværdier, bortset fra erhvervelser omfattet af § 6 a, skal godkendes af generalforsamlingen, hvis: 1) erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse og indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret, og 2) vederlaget svarer til mindst en tiendedel af aktiekapitalen. Stk.
  9. Til brug for generalforsamlingen skal der udarbejdes en vurderingsberetning efter de i §§ 6 a og 6 b indeholdte bestemmelser, og bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig redegørelse for erhvervelsen. Balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes

som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed. Stk.

  1. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på selskabets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner eller på erhvervelser på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning. Stk.
  2. Redegørelsen for erhvervelsen og vurderingsberetningen skal fremlægges og udsendes efter reglerne i § 73, stk.
  3. Dokumenterne skal desuden fremlægges på generalforsamlingen. Stk.
  4. Senest 7 uger efter, at generalforsamlingen har godkendt erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med påtegning af generalforsamlingens dirigent om, hvornår erhvervelsen er godkendt, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. §
  5. Tegning af aktier skal ske på stiftelsesdokumentet eller på tegningslister, som skal indeholde en genpart af stiftelsesdokumentet med eventuelle bilag. Aktietegning uden iagttagelse af foranstående kan ikke påberåbes af selskabet, såfremt aktietegneren inden selskabets registrering har gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk.
  6. Er aktier tegnet under forbehold, er aktietegningen ugyldig. Såfremt der ikke inden selskabets registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er aktietegningen

bindende og forbeholdet bortfaldet. §

  1. Stifterne bestemmer, om aktietegningen kan accepteres. Der kan ikke tildeles en stifter aktier for et mindre beløb, end han har overtaget ifølge stiftelsesdokumentet. I tilfælde af overtegning skal stifterne, inden indkaldelse til konstituerende generalforsamling finder sted, træffe beslutning om, hvor mange aktier der tilkommer hver enkelt aktietegner. Stk.
  2. Er en aktietegning ikke accepteret, eller stifterne finder tegningen ugyldig, eller er der ved overtegning foretaget nedsættelse af det tegnede beløb, skal stifterne straks underrette den pågældende aktietegner derom. §
  3. Beslutning om selskabets stiftelse træffes på den konstituerende generalforsamling. Stk.
  4. Hvis alle aktier tegnes på generalforsamlingen og alle godkendte aktietegnere er enige heri, kan beslutning om selskabets stiftelse træffes uden forudgående indkaldelse. I modsat fald skal stifterne indkalde samtlige aktietegnere til en konstituerende generalforsamling. Med hensyn til denne generalforsamling finder lovens og vedtægternes forskrifter om generalforsamlinger tilsvarende anvendelse. Stk.
  5. Stifterne skal drage omsorg for, at de benyttede tegningslister senest otte dage før generalforsamlingen fremlægges til eftersyn for aktietegnerne på et i indkaldelsen angivet sted. Stk.
  6. På generalforsamlingen fremlægges tegningslisterne samt opgørelse over udgifterne, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr.
  7. Der skal endvidere gives oplysning om det aktiebeløb, der er accepteret, aktiernes fordeling på de enkelte aktietegnere samt det beløb, der er indbetalt på aktierne. Disse oplysninger skal optages i forhandlingsprotokollen. §
  8. Viser det sig på den konstituerende generalforsamling, at aktiekapitalen eller det eventuelt fastsatte mindstebeløb ikke er blevet fuldt tegnet og accepteret af stifterne, er spørgsmålet om selskabets stiftelse og dermed aktietegnernes forpligtelser bortfaldet. Indbetalte beløb tilbagebetales,

at omkostningerne ved stiftelsen kan fradrages, hvis dette er betinget ved tegningen. Stk.

  1. Opstår der på den konstituerende generalforsamling spørgsmål om ændring af vedtægterne eller stiftelsesdokumentet i øvrigt, må beslutning om selskabets stiftelse ikke træffes, før dette spørgsmål er afgjort. Såfremt der i indkaldelsen til den konstituerende generalforsamling er stillet forslag om ændring af vedtægterne, kan forslaget vedtages under iagttagelse af de regler, som gælder om vedtægtsændringer. Forslag om at stifte selskabet med en højere aktiekapital end angivet i stiftelsesdokumentet eller om vedtægtsændringer, der ikke er angivet i indkaldelsen, eller om ændring af stiftelsesdokumentet i øvrigt kan alene vedtages med samtykke af samtlige stiftere og aktietegnere. Stk.
  2. Til beslutning om selskabets stiftelse kræves, at beslutningen tiltrædes af flertallet af de afgivne stemmer og mindst 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital. I modsat fald er spørgsmålet om selskabets stiftelse bortfaldet. Stk.
  3. Efter at der er truffet beslutning om selskabets stiftelse, foretages der valg af bestyrelse og eventuelt revisor. §
  4. Bestyrelsen skal anmelde selskabet til registrering senest 6 måneder efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse. Stk.
  5. Selskabet kan ikke registreres, medmindre det samlede aktiebeløb, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i vedtægterne angivne aktiekapital og aktiernes pålydende med tillæg af eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Med den i stk. 1 omhandlede anmeldelse skal følge bevis for indbetalingen. Stk.
  6. Er anmeldelse om stiftelse af et aktieselskab ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i stk. 1 angivne frist, kan registrering ikke finde sted. I så fald bortfalder aktietegnernes forpligtelser, jf. herved § 10, stk.
  7. Det samme gælder, såfremt registrering af andre grunde nægtes. §
  8. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet aktiebeløb og andre søgsmål vedrørende aktietegningen. Stk.
  9. For en forpligtelse, der før registreringen indgås på selskabets vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet de forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet, eller som er pådraget selskabet efter den konstituerende generalforsamling. Stk.
  10. Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og var medkontrahenten vidende om, at selskabet ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i § 11, stk. 1, fastsatte frist eller registreringen nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret. Stk.
  11. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit navn føje ordene: »under stiftelse«. Kapitel 3 Indbetaling af aktiekapital §
  12. Det beløb, som skal betales for en aktie, må ikke være lavere end aktiens pålydende. Stk.
  13. En aktietegner kan ikke uden bestyrelsens samtykke bringe fordringer på selskabet i modregning mod sin forpligtelse ifølge aktietegningen. Samtykke må ikke gives, såfremt modregningen kan skade selskabet eller dets kreditorer. Stk.
  14. Selskabets fordringer på aktieindbetalinger kan ikke afhændes eller pantsættes. Stk.
  15. Overdrages en ikke fuldt indbetalt aktie, hæfter erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse, for restindbetalingen sammen med overdrageren. §§ 14-
  16. (Ophævet) Kapitel 4 Aktier, aktiebreve og aktiebog §
  17. Alle aktier har lige ret i selskabet. Vedtægterne kan

bestemme, at der skal være forskellige aktieklasser. I så fald skal vedtægterne angive forskellighederne mellem aktieklasserne, størrelsen af disse og eventuelle begrænsninger i fortegningsretten til nye aktier ved forhøjelse af aktiekapitalen, jf. § 30, stk.

  1. §
  2. Aktierne er frit omsættelige og ikke indløselige, medmindre andet følger af lov. Stk.
  3. Aktier kan udstedes på navn eller ihændehaver. For navneaktier kan vedtægterne fastsætte begrænsninger i omsætteligheden eller bestemmelser vedrørende indløsning. §
  4. Bestemmer vedtægterne, at der i tilfælde af aktieovergang skal tilkomme aktionærer eller andre forkøbsret, skal vedtægterne indeholde nærmere regler herom, særligt om den frist, inden for hvilken forkøbsretten skal være udøvet. Hvis disse vedtægtsbestemmelser måtte føre til en åbenbart urimelig pris eller til åbenbart urimelige vilkår i øvrigt, kan bestemmelserne helt eller delvis tilsidesættes ved dom. Stk.
  5. Hvis vedtægterne for så vidt angår forkøbsret ikke indeholder bestemmelser om beregningsgrundlaget for prisen, eller er bestemmelser herom tilsidesat i medfør af stk. 1, skal prisen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes til aktiernes værdi af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted. Skønsmændenes afgørelse kan indbringes for retten. Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring. Stk.
  6. Omfatter aktieovergangen flere aktier, kan forkøbsretten ikke udøves for en del af disse, medmindre vedtægterne giver ret hertil. §
  7. Indeholder vedtægterne bestemmelser om samtykke til aktieovergang, skal afgørelse herom træffes snarest muligt efter anmodningens modtagelse. Den, som har anmodet om samtykke, skal straks underrettes om afgørelsen. Er underretningen ikke givet senest 8 uger fra anmodningens fremsættelse, anses samtykke for givet. Stk.
  8. Er det i vedtægterne bestemt, at overgang af aktier kun kan ske med samtykke af selskabet, træffer bestyrelsen afgørelse herom, medmindre afgørelsen er henlagt til generalforsamlingen. § 20 a. Indeholder vedtægterne bestemmelser om indløsning, skal disse indeholde oplysning om betingelserne for indløsningen og om, hvem der har ret til at forlange den. § 19 finder tilsvarende anvendelse. § 20 b. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan aktionæren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme, at de øvrige aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I så fald skal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden for 4 uger at overdrage deres aktier til aktionæren. Stk.
  9. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter reglerne i § 19, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af Grønlands Landsret. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne i stk.
  10. Stk.
  11. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter § 19, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af aktionæren, har denne også gyldighed for de aktionærer i samme klasse, der ikke har ønsket vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af aktionæren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende minoritetsaktionærer helt eller delvis skal godtgøre aktionærens omkostninger. Stk.
  12. Medfører en erhvervelse af aktier i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, indløsningspligt efter stk. 1 og tilbudspligt i henhold til § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, anvendes reglerne om prisfastsættelse, som er fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, medmindre en minoritetsaktionær fremsætter anmodning om, at prisen skal fastsættes af en skønsmand, jf. stk.
  13. § 20 c. Har ikke alle minoritetsaktionærer inden for den i § 20 b, stk. 1, fastsatte frist overdraget deres aktier til aktionæren, skal de ved bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende i det første nummer i det følgende kvartal med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage aktierne til aktionæren i overensstemmelse med § 20 b. Stk.
  14. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om de forhold, der er nævnt i § 20 b, stk.
  15. Endvidere skal datoen for en eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 19, stk. 2, oplyses. Endelig skal det meddeles, at aktierne efter udløbet af den anførte frist vil blive noteret i aktionærens navn i selskabets aktiebog, og at retten til at forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb. Stk.
  16. Er aktier ikke overdraget til aktionæren senest ved udløbet af den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i Grønlandsposten og Statstidende, skal aktionæren straks til fordel for de pågældende aktionærer uden forbehold deponere indløsningssummen, der modsvarer de ikke overdragne aktier, jf. lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering. Stk.
  17. Samtidig med deponeringen anses de aktiebreve, der er udstedt for indløste aktier, for annullerede. Bestyrelsen drager omsorg for, at nye aktiebreve får påtegning om, at de erstatter annullerede aktiebreve. § 20 d. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver enkelt af selskabets minoritetsaktionærer fordre sig indløst af aktionæren. § 19, stk. 2, samt § 20 b, stk. 3,
  18. pkt., og stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. § 20 e. Har en tilbudsgiver ved et overtagelsestilbud, jf. § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, erhvervet mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, og har tilbudsgiveren en tilsvarende del af stemmerne, kan tilbudsgiveren bestemme, at de øvrige aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af tilbudsgiveren. I så fald skal de pågældende aktionærer efter reglerne for indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden for 4 uger at overdrage deres aktier til aktionæren. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. § 20 c finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  19. Har en tilbudsgiver ved et overtagelsestilbud erhvervet mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab, jf. stk. 1, og har tilbudsgiveren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver enkelt af selskabets minoritetsaktionærer forlange at blive indløst af aktionæren. Stk.
  20. Reglerne om prisfastsættelse, som er fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, finder anvendelse ved indløsning i henhold til stk. 1 eller 2, medmindre en minoritetsaktionær fremsætter anmodning om, at prisen skal fastsættes af en skønsmand, jf. § 20 b, stk.
  21. Stk.
  22. Modydelsen ved indløsning kan være i samme form som angivet i tilbudsgiverens oprindelige overtagelsestilbud, eller den kan bestå af kontanter. Minoritetsaktionærer kan altid forlange at modtage kontanter ved indløsning. Stk.
  23. Anmodning om indløsning i henhold til stk. 1 og 2 skal fremsættes senest 3 måneder efter udløbet af tilbudsperioden i tilbudsgiverens overtagelsestilbud. Stk.
  24. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om tilbudsgiveres indløsning af de øvrige aktionærer, herunder hvorledes erhvervelserne efter stk. 1 og 2 skal opgøres. §
  25. Bestyrelsen kan beslutte at udstede og annullere aktiebreve. Hvis en eller flere aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen, ønsker det, jf.

§ 21a, stk.

1, eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver, skal der for samtlige aktier udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes gennem en værdipapircentral, jf. § 7, stk. 1, nr. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning. Hvis der gælder indskrænkninger i aktiernes omsættelighed eller aktionærerne er forpligtede til at lade deres aktier indløse, kan aktiebrevene

ikke udstedes til ihændehaver, ligesom de ikke med virkning i forhold til selskabet kan overdrages til ihændehaver. Stk.

  1. Aktiebreve må ikke udleveres, før aktietegningen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Navneaktier må kun udleveres til aktionærer, der er noteret i aktiebogen. Stk.
  2. Aktiebreve skal angive selskabets navn, hjemsted og registreringsnummer, aktiens løbenummer og aktiens pålydende beløb. Aktiebrevet skal endvidere angive, om aktien skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, samt aktiebrevets udstedelsesdag eller -måned. Aktiebreve skal underskrives af bestyrelsens medlemmer. Underskrifterne kan

gengives ad mekanisk vej. Stk.

  1. Såfremt der efter vedtægterne kan udstedes aktier af forskellige klasser, skal aktiebrevet angive, til hvilken klasse det hører. Stk.
  2. Aktiebrevet skal endvidere angive de bestemmelser, vedtægterne måtte indeholde om: 1) at aktierne skal noteres som betingelse for stemmeret, 2) at der til nogle aktier er knyttet særlige rettigheder, 3) at aktionærer skal være forpligtet til at lade deres aktier indløse, 4) at aktierne ikke skal være omsætningspapirer, 5) at der skal gælde indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, samt 6) at aktierne skal kunne mortificeres uden dom. Stk.
  3. Aktiebreve skal indeholde et forbehold om, at der efter deres udstedelse kan være truffet bestemmelse vedrørende de i stk. 3 - 5 nævnte forhold, som ændrer aktionærens retsstilling. Foretages sådanne ændringer, skal bestyrelsen så vidt muligt drage omsorg for, at aktiebrevene får påtegning herom eller ombyttes med nye aktiebreve. § 21 a. Er et selskabs aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, kan aktionærerne ikke forlange, at der udstedes aktiebreve. Stk.
  4. Har selskabet udstedt aktiebreve, kan selskabet inddrage aktiebrevene til annullation med en frist på mindst 3 måneder efter de regler, der i henhold til loven og selskabets vedtægter gælder for indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling, samt ved skriftlig meddelelse til alle i aktiebogen noterede aktionærer. De rettigheder, der tilkommer en aktionær, kan herefter først udøves, når aktiebrevet er afleveret til selskabet. Dette gælder

ikke retten til udbytte og andre udbetalinger og retten til nye aktier ved kapitalforhøjelse. Stk.

  1. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktier, der er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver. §
  2. Et aktiebrev kan omfatte flere aktier. Et sådant aktiebrev skal angive aktiebrevets løbenummer, de af aktiebrevet omfattede aktiers løbenumre samt disses pålydende. I øvrigt finder bestemmelserne i § 21 tilsvarende anvendelse. §
  3. (Ophævet) § 23 a. For aktier udstedt gennem en værdipapircentral skal selskabets bestyrelse sørge for, at centralen straks får oplysning om følgende forhold og senere ændringer heri: 1) Selskabets navn, hjemsted, postadresse og registreringsnummer i registeret for aktieselskaber. 2) Selskabets aktiekapital med angivelse af antal aktier og aktiestørrelse og for navneaktiers vedkommende tillige aktionærens navn og adresse. Hvis der er forskellige aktieklasser, gives oplysningerne for hver klasse. 3) Om der til nogle aktier er knyttet særlige rettigheder eller forpligtelser. 4) Om aktier skal noteres som betingelse for stemmeret. Stk.
  4. Aktier kan ikke udstedes gennem en værdipapircentral, før selskabet er registreret i registeret for aktieselskaber. Stk.
  5. Ved kapitalforhøjelse skal bestyrelsen sørge for, at fortegningsrettigheder og rettigheder til fondsaktier registreres med angivelse af, hvor mange rettigheder der kræves til nye aktier. Ved nye aktier skal det angives, hvornår de får rettigheder i selskabet. Er kapitalforhøjelsen ikke registreret i registeret for aktieselskaber, eller er en aktie endnu ikke fuldt indbetalt, skal bestyrelsen foranledige dette registreret i en værdipapircentral. Stk.
  6. Bestyrelsen skal sørge for, at beslutning om kapitalnedsættelse og nedsættelsesbeløbets størrelse registreres i en værdipapircentral straks efter beslutningens vedtagelse. Stk.
  7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1 -
  8. § 23 b. Selskabet afholder samtlige omkostninger forbundet med udstedelse af aktier m.v. i en værdipapircentral. Selskabet skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om, at aktionærerne på selskabets regning kan 1) få deres aktier m.v. indskrevet og opbevaret der og 2) få meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift. Aktionærerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på selskabets regning udfører de i nr. 1 og 2 nævnte opgaver, såfremt instituttet over for selskabet påtager sig opgaverne for samme udgift, som selskabet skulle have afholdt til det institut, selskabet har indgået aftale med. § 23 c. Såfremt et selskabs aktier fremover skal udstedes gennem en værdipapircentral, skal selskabet straks give en værdipapircentral de i § 23 a nævnte oplysninger. Stk.
  9. Selskabets aktiebreve skal indleveres til et kontoførende institut på den måde, der foreskrives i indkaldelsen fra en værdipapircentral. Aktionæren og selskabet skal give de oplysninger, der foreskrives i indkaldelsen. § 23 d. Er der forløbet fem år efter, at selskabets aktier er blevet indkaldt til registrering i en værdipapircentral, uden at alle indkaldte aktier er blevet registreret i centralen, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende opfordre aktionærerne til inden for seks måneder at sørge for, at registrering sker. Når fristen er udløbet, uden at registrering er sket, kan bestyrelsen for aktionærernes regning afhænde aktierne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet. §
  10. Overdrages et aktiebrev til eje eller pant, finder bestemmelserne i lov om gældsbreve som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning § 14, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Dette gælder

ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i selskabets vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i aktiebrevet, f.eks. lydende på, at det ikke er et omsætningspapir. Et til ihændehaveren udstedt aktiebrev vedbliver, selv om det forsynes med selskabets påtegning om, at ejerens navn er noteret, at være et ihændehaverpapir, dersom navnet ikke er påført aktiebrevet. Stk.

  1. På udbyttekuponer finder bestemmelserne i lov om gældsbreve som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning §§ 24 og 25 anvendelse. Stk.
  2. Mortifikation af aktiebreve uden dom kan kun ske, såfremt selskabets vedtægter og aktiebreve indeholder bestemmelse herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Grønlandsposten og Statstidende i det første nummer i et kvartal med følgende varsel: 1) mindst fire uger ved mortifikation af aktiebreve, der ikke er omsætningspapirer, 2) mindst seks måneder ved mortifikation af andre aktiebreve. Stk.
  3. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på kuponer og taloner. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med de tilhørende aktiebreve, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet. §
  4. Bestyrelsen skal føre en fortegnelse over samtlige selskabets aktier (aktiebog). Vedtægterne kan bestemme, at aktiebogen føres af en af selskabet valgt aktiebogsfører på selskabets vegne. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navn og adresse på aktiebogsføreren. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om anvendelse af aktiebogsfører, herunder hvilke betingelser den pågældende skal opfylde. Aktiebogen skal oprettes straks efter selskabets stiftelse. Aktierne skal indføres i nummerfølge, medmindre disse er udstedt gennem en værdipapircentral. For navneaktier skal aktionærens navn indføres. Stk.
  5. Såfremt et aktiebrev omfatter flere aktier, skal aktiebogen tillige indeholde oplysning om aktiebrevets løbenummer, de af aktiebrevet omfattede aktiers løbenumre samt disses pålydende. Stk.
  6. Har en navneaktie skiftet ejer, og der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen, skal den nye aktionærs navn noteres, såfremt denne fremsætter begæring herom og dokumenterer sin adkomst. Notering i aktiebogen skal dateres. Stk.
  7. Om stedfunden notering skal selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. stk. 1,
  8. pkt., give aktiebrevet påtegning eller, når vedtægterne bestemmer dette, mod deponering af aktiebrevet udstede bevis for, at notering er sket. § 25 a. For selskaber, som ikke har udstedt aktiebreve, eller hvis aktier ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, skal aktiebogen indeholde oplysning om navn og bopæl for alle aktionærer samt om størrelsen af deres aktier. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i aktiebogen med oplysning om den nye aktionærs eller panthavers navn og bopæl samt størrelsen af aktien, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. § 25, stk. 1,
  9. pkt., kan betinge indførelsen af, at erhververen dokumenterer sin adkomst. Indførelsen i aktiebogen skal dateres. Stk.
  10. Selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. § 25, stk. 1,
  11. pkt., skal på forlangende af en aktionær eller en panthaver udstede bevis for indførelse i aktiebogen. § 25 b. Overdragelse til eje eller pant af en aktie, der ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, eller for hvilken der ikke er udstedt aktiebrev, har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. § 25, stk. 1,
  12. pkt., fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen. Stk.
  13. Har en aktionær overdraget samme aktie til flere erhververe, og er aktien omfattet af stk. 1, går en senere erhverver forud, når selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. § 25, stk. 1,
  14. pkt., først har modtaget underretning om overdragelsen til denne og den senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. § 25, stk. 1,
  15. pkt. §
  16. Som aktiebog kan anvendes et betryggende løsblads- eller kortsystem. Førelsen af aktiebogen kan ske ved databehandling eller på anden dermed ligestillet måde. Stk.
  17. Aktiebogen skal på selskabets kontor være tilgængelig for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 2,
  18. pkt., skal aktiebogen tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 3, skal moderselskabets aktiebog eller fortegnelse over anpartshavere ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber. Stk.
  19. I vedtægterne kan det bestemmes, at aktiebogen tillige skal være tilgængelig for aktionærerne, herunder på elektronisk medie. Beslutning herom træffes af generalforsamlingen med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring. Stk.
  20. Føres aktiebogen af en aktiebogsfører, kan vedtægterne angive et andet sted her i landet end selskabets kontor, hvor aktiebogen skal være tilgængelig. Stk.
  21. Er aktiebogen efter stk. 1 tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser efter stk. 2 og 3 ved at give de berettigede efter stk. 2 og 3 adgang til den elektroniske aktiebog. §
  22. Erhververen af en navneaktie kan ikke udøve de rettigheder, som tilkommer en aktionær, medmindre denne er noteret i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Dette gælder

ikke retten til udbytte og andre udbetalinger og retten til nye aktier ved kapitalforhøjelse. § 28. Ejes en aktie af flere i forening, kan de til aktien knyttede rettigheder over for selskabet kun udøves gennem en fælles befuldmægtiget. § 28 a. Enhver, der besidder aktier i et aktieselskab, skal give meddelelse herom til selskabet, når 1) aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen,

mindst 100.000 kr., eller 2) ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at grænser med 5 pct.s mellemrum fra 10 pct. til 100 pct. samt grænser på 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi nås eller ikke længere er nået, eller bevirker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er nået. Stk.

  1. Til besiddelse efter stk. 1 medregnes 1) aktier, hvis stemmeret tilkommer en virksomhed, som den pågældende kontrollerer ved at have forbindelse med som nævnt i § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, og 2) aktier, som den pågældende har stillet til sikkerhed, medmindre panthaver råder over stemmeretten og erklærer at have til hensigt at udøve den. § 28 b. Meddelelse skal gives til selskabet senest 4 uger efter, at en af grænserne i § 28 a nås eller ikke længere er nået. Meddelelsen skal indeholde oplysning om fulde navn, bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted, antallet af aktier med deres pålydende, samt hvilken aktieklasse de tilhører. Stk.
  2. Selskabet skal føre en særlig fortegnelse over meddelelser efter stk.
  3. Meddelelserne skal straks indføres i fortegnelsen. Stk.
  4. Fortegnelsen skal på selskabets hovedkontor være tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer samt en repræsentant for medarbejderne i selskaber, hvor der ikke er valgt medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen efter § 49, stk. 2,
  5. pkt., og stk.
  6. Enhver kan skriftligt bestille udskrift mod betaling af et eventuelt gebyr til dækning af udskriftens fremstilling og forsendelse. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk.
  7. Er fortegnelsen efter stk. 2 tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser efter stk. 3 ved at give adgang til denne fortegnelse. § 28 c. (Ophævet) § 28 d. Erhvervsministeren fastsætter regler om meddelelse om besiddelse af aktier efter §§ 28 a og 28 b i statslige aktieselskaber, herunder om 1) hvad der skal medregnes som besiddelse og 2) øjeblikkelig meddelelse til selskabet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kapitel 5 Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af tegningsoptioner §
  8. Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen træffes af generalforsamlingen, jf.

§§ 37, 40 b og 41 b, med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

Stk.

  1. Forslag om kapitalforhøjelse skal fremlægges til eftersyn for aktionærerne og tilstilles disse efter reglerne i § 73, stk. 6, samt fremlægges på generalforsamlingen, medmindre samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for generalforsamlingen. Hvis årsrapporten for sidste regnskabsår ikke skal behandles på samme generalforsamling, skal også følgende dokumenter fremlægges, medmindre samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for generalforsamlingen: 1) Den seneste godkendte årsrapport, 2) en beretning fra bestyrelsen, som i den udstrækning, det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter aflæggelse af årsrapporten, og 3) en erklæring fra selskabets revisor om bestyrelsens beretning, hvis selskabets årsrapport er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning eller anden lovgivning. Stk.
  2. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal indeholde oplysning om den fortegningsret, som tillægges aktionærer eller andre, samt oplysning om, hvordan de tegningsberettigede skal forholde sig, hvis de vil benytte deres fortegningsret. Hvis der gøres afvigelse fra aktionærernes fortegningsret, skal årsagen hertil samt begrundelsen for den foreslåede tegningskurs oplyses. §
  3. Ved enhver kontant forhøjelse af aktiekapitalen har aktionærerne ret til forholdsmæssig tegning af de nye aktier. Stk.
  4. Er der flere aktieklasser, for hvilke stemmeretten eller retten til udbytte eller udlodning af selskabets midler er forskellig, kan der i vedtægterne tillægges aktionærerne i disse klasser forlods ret til at tegne aktier inden for deres egen klasse. Aktionærerne i de øvrige klasser kan i så fald først herefter udøve deres fortegningsret i henhold til stk.
  5. Stk.
  6. Generalforsamlingen kan med tiltrædelse af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital og med opfyldelse af de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, bestemme fravigelse af reglerne i stk. 1 og 2, herunder til fordel for medarbejderne i selskabet eller dets datterselskaber. Med samme stemmeflerhed kan generalforsamlingen fastsætte tegningskursen for de aktier, der tilbydes medarbejderne. Findes der flere aktieklasser i selskabet, er en beslutning, der medfører en forskydning i retsforholdet mellem disse,

kun gyldig, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes. Generalforsamlingen kan ikke uden samtykke af de aktionærer, hvis fortegningsret formindskes, beslutte større afvigelser fra aktionærernes fortegningsret end angivet i indkaldelsen. §

  1. (Ophævet) §
  2. Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen ved tegning af nye aktier skal angive: 1) det mindste beløb og det højeste beløb, hvormed aktiekapitalen skal kunne forhøjes, 2) den aktieklasse, hvortil de nye aktier skal høre, dersom der er eller skal være forskellige aktieklasser, 3) den fortegningsret, der tilkommer aktionærer eller andre, samt den eventuelle indskrænkning i de nye aktionærers fortegningsret ved fremtidige forhøjelser, jf. § 30, stk. 2, 4) tegningsfristen samt en frist på mindst 2 uger, inden for hvilken aktionærerne skal gøre brug af fortegningsretten. Sidstnævnte frist regnes fra tidspunktet for den i § 34, stk. 2, omhandlede bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende eller afsendelse af skriftlig underretning til aktionærerne, 5) fristen for aktiernes indbetaling samt i de tilfælde, hvor fordelingen ikke er overladt til bestyrelsen, de regler, efter hvilke fordeling ved overtegning skal ske af de aktier, som ikke er tegnet på grundlag af fortegningsret, 6) aktiernes nominelle størrelse og tegningskursen, 7) hvorvidt de nye aktier skal lyde på, at de ikke er omsætningspapirer, 8) hvorvidt de nye aktier skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, 9) de anslåede omkostninger ved kapitalforhøjelsen, der skal afholdes af selskabet. Stk.
  3. Skal der gælde indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed, eller skal de nye aktionærer være forpligtet til at lade deres aktier indløse, skal forhøjelsesbeslutningen indeholde oplysning herom. Stk.
  4. De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering, medmindre andet er bestemt i forhøjelsesbeslutningen. Rettighederne indtræder

senest 12 måneder efter registreringen. § 33. Kan nye aktier indbetales i andre værdier end kontanter, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i §§ 6, 6 a og 6 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse,

skal redegørelsen efter § 6, stk. 3, afgives af bestyrelsen og balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed. § 33 a. Kan nye aktier indbetales ved konvertering af gæld, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Bestyrelsen skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering. Stk.

  1. Bestyrelsens redegørelse og eventuelt yderligere udarbejdede dokumenter skal mindst 8 dage før generalforsamlingen være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor samt fremlægges på generalforsamlingen, medmindre samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for generalforsamlingen. §
  2. Tegning af nye aktier skal ske på tegningslister, der underskrives af bestyrelsen, eller på genparter deraf. Tegningslisten skal indeholde generalforsamlingens beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen. Ved tegningen skal vedtægterne og de i § 29, stk. 2, omhandlede dokumenter fremlægges. Omfattes aktietegningen af bestemmelserne i §§ 33 og 33 a, skal tillige de dokumenter, der er omhandlet i disse bestemmelser, fremlægges ved tegningen. Stk.
  3. Aktionærerne skal efter reglerne om indkaldelse til generalforsamling have underretning om tegningslistens fremlæggelse samt om den frist, inden for hvilken fortegningsretten skal udøves. Underretning skal tillige ske ved bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende. Lyder samtlige aktier på navn, kan skriftlig underretning til de enkelte aktionærer træde i stedet for bekendtgørelsen i Grønlandsposten og Statstidende. Stk.
  4. Tegning af nye aktier kan ske i generalforsamlingsprotokollen. §
  5. Er tegning ikke sket i overensstemmelse med reglerne i § 34, eller hvis tegning er sket under forbehold, finder bestemmelserne i § 7 tilsvarende anvendelse. §
  6. Er det fastsatte mindstebeløb for kapitalforhøjelsen ikke tegnet inden for den i tegningslisten fastsatte frist, er beslutningen om kapitalforhøjelsen og om vedtægtsændringer, som forudsætter denne forhøjelse, bortfaldet. Det, som er indbetalt på aktierne, skal i så fald straks betales tilbage. Stk.
  7. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i registeret for aktieselskaber, før den nytegnede aktiekapitals pålydende og en eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Er anmeldelse ikke indgivet senest 12 måneder efter forhøjelsesbeslutningen, eller nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse. Stk.
  8. Sker tegning af aktier på grundlag af værdipapirer, der giver tegningsret til aktier (tegningsoptioner), og er den i tegningslisten fastsatte frist for tegningen længere end 12 måneder, og er det fastsatte mindstebeløb for kapitalforhøjelsen tegnet og fuldt indbetalt med tillæg af en eventuel overkurs, skal bestyrelsen senest 4 uger efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor stor en kapitalforhøjelse der er foretaget i året. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 7 uger efter tegningsfristens udløb, eller nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en følge af kapitalforhøjelsen. Når registreringen har fundet sted, anses aktiekapitalen forhøjet med den samlede pålydende værdi af disse aktier. §
  9. Ved bestemmelse i vedtægterne kan bestyrelsen bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen ved tegning af nye aktier eller ved udstedelse af fondsaktier til medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab. Denne bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem år ad gangen. Stk.
  10. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, det højeste beløb, hvormed bestyrelsen kan forhøje aktiekapitalen, samt i øvrigt indeholde bestemmelse om de forhold, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2, 7 og 8, og stk.
  11. Hvis forhøjelsen helt eller delvis skal kunne ske på anden måde end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne. Der skal endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret, jf. § 30, stk.
  12. §
  13. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en nødvendig følge af kapitalforhøjelse i henhold til §
  14. Stk.
  15. Tegningslisten skal indeholde oplysning om bemyndigelsen i vedtægterne, jf. § 37, stk. 2, samt om de af bestyrelsen trufne bestemmelser vedrørende kapitalforhøjelsens mindste og højeste beløb, fristen for tegningen, indbetalingen, aktiernes nominelle størrelse, tegningskursen og tidspunktet for aktionærrettighedernes indtræden, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 4 - 6, og stk.
  16. Ved kapitalforhøjelsen finder i øvrigt bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 9, og §§ 33 - 36 tilsvarende anvendelse. §
  17. Selskabet kan udstede fondsaktier ved til aktiekapitalen at overføre beløb, som i selskabets seneste årsrapport er opført som overført overskud eller reserver,

ikke reserve for egne aktier, jf.

stk.

  1. Stk.
  2. Til udstedelse af fondsaktier i henhold til stk. 1 kan desuden anvendes overskud i det indeværende regnskabsår, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller bundet. Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår, kan ligeledes anvendes til udstedelse af fondsaktier. Stk.
  3. Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen skal forhøjes. Bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 2, nr. 3,
  4. led, nr. 7 og 8, samt stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  5. Kapitalforhøjelsen kan ikke gennemføres, før beslutningen er registreret. Stk.
  6. Er anmeldelse om fondsaktieemission ikke modtaget senest 12 måneder efter beslutningen, er beslutningen om kapitalforhøjelsen og de heraf følgende vedtægtsændringer bortfaldet. §
  7. Er der forløbet fem år efter registreringen af en fondsaktieemission, og har ikke alle dertil berettigede fremsat begæring om udlevering af deres aktier, kan bestyrelsen ved bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden for seks måneder at afhente aktierne. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet. § 40 a. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig under iagttagelse af §§ 29 - 33 a træffer beslutning om den dertil hørende kapitalforhøjelse. Stk.
  8. I generalforsamlingens beslutning skal fastsættes de nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal høre. Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om udnyttelsen af tegningsoptionerne og om indehaverens retsstilling i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve, udstedelse af nye tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller spaltning, forinden tegningsretten kan udnyttes. Med hensyn til beslutningen om udstedelse af tegningsoptionerne og fortegningsretten til tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 32, stk. 1, nr. 3,
  9. led, nr. 4 - 6 og 9, og § 34 tilsvarende anvendelse. Stk.
  10. Generalforsamlingens beslutning skal optages i vedtægterne. Når fristen for tegningen af kapitalforhøjelsen er udløbet, kan bestyrelsen slette bestemmelsen. § 40 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et beløb på op til halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne. Stk.
  11. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse, de nye aktier skal henhøre. Idet § 30 finder tilsvarende anvendelse, skal endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til tegningsoptionerne. Stk.
  12. Hvis bestyrelsen udnytter bemyndigelsen, skal den fastsætte de nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal henhøre. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om udstedelsen af tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 4 - 6 og 9, § 34 og § 40 a, stk. 2,
  13. pkt., tilsvarende anvendelse. Stk.
  14. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, der er nødvendige efter stk.
  15. Kapitel 6 Konvertible og udbyttegivende gældsbreve §
  16. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til aktier i selskabet. Stk.
  17. I generalforsamlingens beslutning skal fastsættes de nærmere lånevilkår og regler for ombytningen. Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om långiverens retsstilling i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af tegningsoptioner, udstedelse af nye konvertible gældsbreve eller opløsning, herunder fusion eller spaltning, forinden konvertering finder sted. Med hensyn til beslutningen om optagelse af lånet og fortegningsretten finder bestemmelserne i §§ 29 og 30, § 32, stk. 1, nr. 1 - 5, og stk. 2 og 3, samt §§ 33, 33 a og 34 tilsvarende anvendelse. Stk.
  18. Generalforsamlingens beslutning skal optages i vedtægterne. Stk.
  19. Hvis det beløb, der er indbetalt for et gældsbrev, er mindre end det pålydende beløb af den eller de aktier, hvormed gældsbrevet ifølge lånevilkårene skal kunne ombyttes, må ombytningen kun gennemføres, såfremt forskellen dækkes ved indbetaling eller af den del af selskabets egenkapital, der kan anvendes til udbytte. § 41 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om: 1) betingelser for konvertible gældsbreves registrering i en værdipapircentral, 2) afgivelse af oplysninger til en værdipapircentral, 3) at selskabet skal bære samtlige omkostninger ved konvertible gældsbreves udstedelse gennem en værdipapircentral og ved konvertible gældsbreves indskrivning og opbevaring m.v. i et kontoførende institut, og 4) at § 23 d finder tilsvarende anvendelse ved konvertible gældsbreve. § 41 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til aktier i selskabet, såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et lånebeløb på op til halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne. Stk.
  20. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, lånets største beløb og, idet § 30 finder tilsvarende anvendelse, eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til lånet. Hvis lånet skal kunne ydes på anden måde end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne. Stk.
  21. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om optagelse af lånet finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 1 - 5, og stk. 2 og 3, samt §§ 33, 33 a, 34, og 41, stk. 2,
  22. og
  23. pkt., tilsvarende anvendelse. Stk.
  24. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og bestyrelsen kan foretage disse ændringer. Stk.
  25. Ved ombytningen af gældsbrevet med aktier finder § 41, stk. 4, anvendelse. §
  26. Anmeldelse om beslutning i henhold til § 41 og § 41 b, stk. 3, skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 uger efter, at beslutningen er truffet. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om det beløb, som aktiekapitalen ved ombytning kan forhøjes med, samt om den tid, inden for hvilken ombytning kan ske. Stk.
  27. Når tiden for ombytningen er udløbet, skal bestyrelsen straks anmelde til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor mange gældsbreve der er blevet ombyttet til aktier. Er ombytningstiden længere end 12 måneder, skal bestyrelsen senest 7 uger efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets løb er blevet ombyttet til aktier. Når registrering har fundet sted, anses aktiekapitalen forhøjet med den samlede pålydende værdi af disse aktier. Stk.
  28. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en nødvendig følge af kapitalforhøjelsen. §
  29. Generalforsamlingen eller bestyrelsen efter dennes bemyndigelse kan træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, selskabets aktier afkaster, eller af årets overskud. Bemyndigelsen til bestyrelsen kan gives for en eller flere perioder på indtil fem år ad gangen. Kapitel 7 Nedsættelse af aktiekapitalen §
  30. Beslutning om nedsættelse af aktiekapitalen bortset fra kapitalnedsættelse ved amortisation efter § 47 træffes af generalforsamlingen med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring. Stk.
  31. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal angive, hvilke af de i § 44 a, stk. 1, nævnte formål den foreslåede nedsættelse skal tjene, og fremgangsmåden ved gennemførelsen af nedsættelsen. Stk.
  32. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter reglerne i kap.
  33. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. §
  34. § 44 a. Bestemmelserne i § 29, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på beslutninger om kapitalnedsættelse. Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af følgende formål beløbet skal anvendes: 1) dækning af underskud, 2) udbetaling til aktionærerne eller 3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen. Stk.
  35. Generalforsamlingen kan kun træffe beslutning om anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 1, nr. 2 og 3, angivne formål, hvis bestyrelsen stiller eller godkender forslag herom. Medlemmerne af bestyrelsen er ansvarlige for, at der efter nedsættelsen er 1) aktiekapitalen, 2) fond for amortiserede aktier, 3) reserve for egne aktier, 4) reserve for opskrivning efter indre værdis metode, 5) alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver samt 6) reserver, der er bundne i henhold til vedtægterne. Stk.
  36. Skal udbetaling af selskabets midler, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses såvel i beslutningen med angivelse af overkurs som ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse i henhold til § 44, stk. 3, jf. § 46, stk.
  37. Stk.
  38. Sker en kapitalnedsættelse til de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte formål til en lavere kurs end aktiernes pålydende, overføres det resterende beløb op til aktiernes pålydende til selskabets frie reserver. Stk.
  39. Ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud, jf. stk. 1, nr. 1, skal der udarbejdes en erklæring om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. Dette gælder

ikke, hvis der samtidig tegnes en kapitalforhøjelse, som mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. Erklæringen skal udarbejdes af en uvildig vurderingsmand, jf. § 6 b. §

  1. (Ophævet) §
  2. Hvis nedsættelsesbeløbet helt eller delvis anvendes til de i § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte formål og aktiekapitalen ikke samtidig forhøjes ved tegning af et beløb svarende til det nominelle nedsættelsesbeløb med tillæg af eventuel overkurs, opfordres selskabets kreditorer til at anmelde deres krav til selskabet ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse i henhold til § 44, stk. 3, i styrelsens edb-informationssystem. Stk.
  3. Kapitalnedsættelsen må tidligst gennemføres 3 måneder efter offentliggørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Medlemmerne af bestyrelsen er ansvarlige herfor. Stk.
  4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt sikkerhed, jf. stk. 2,
  5. pkt., må anses for betryggende. Stk.
  6. Sker en kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne ved udlodning af andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 6 a. Det skal i erklæringen i henhold til § 6 a, stk. 1, nr. 4, i dette tilfælde angives, at kapitalnedsættelsen med tillæg af eventuel overkurs mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der udloddes. Stk.
  7. Er anmeldelse om gennemførelse af aktiekapitalens nedsættelse ikke indgivet senest 12 måneder efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til § 44, stk. 3, skete anmeldelse slettes af registeret for aktieselskaber. §
  8. I selskabets vedtægter kan optages bestemmelser om nedsættelse af aktiekapitalen ved indløsning af aktier efter bestemte regler (amortisation), herunder regler om at vederlæggelse af aktionærerne kan ske ved udstedelse af obligationer. Amortisation kan iværksættes af bestyrelsen for så vidt angår aktier, som er tegnet efter, at bestemmelserne om nedsættelse er optaget i vedtægterne. Bestyrelsen kan vedtage de nødvendige vedtægtsændringer. Stk.
  9. § 44 a, stk. 2,
  10. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  11. Kapitalnedsættelsen kan finde sted uden offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, hvis 1) nedsættelsen sker ved annullation af fuldt indbetalte aktier, 2) aktierne enten er erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der ikke overstiger det beløb, der kan anvendes til udbytte, herunder ved udstedelse af obligationer, og 3) et beløb svarende til de annullerede aktiers pålydende værdi henlægges til en særlig fond. Denne fond kan helt eller delvis anvendes til eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde, eller overførsel til aktiekapitalen (fondsaktieemission), medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud. Stk.
  12. Bestemmelserne i § 44, stk. 3, og § 46, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved amortisation. Kapitel 8 Egne aktier §
  13. Et aktieselskab må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet overstiger eller som følge af erhvervelsen vil overstige 10 pct. af aktiekapitalen. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for selskabets regning. Stk.
  14. Erhvervelse af aktier må kun ske efter bemyndigelse fra generalforsamlingen til bestyrelsen. Bemyndigelsen kan kun gives for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige atten måneder. Stk.
  15. Bemyndigelsen skal angive den største pålydende værdi af aktier, som selskabet må erhverve, og det mindste og højeste beløb, som selskabet må yde som vederlag for aktierne. Stk.
  16. Erhvervelsen må kun ske i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til uddeling af udbytte. Efter erhvervelsen må aktiekapitalen med fradrag af egne aktier ikke udgøre under 500.000 kr. Stk.
  17. Erhvervelsen må kun omfatte aktier, der er fuldt indbetalt. Stk.
  18. Bestemmelserne i stk. 1 - 5 finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse til eje eller pant af aktier i moderselskabet mod vederlag. Stk.
  19. Et aktieselskab må ikke erhverve eller besidde anparter i moderselskabet. § 48 a. Hvis det er nødvendigt for at undgå betydelig og truende skade for et aktieselskab, kan det erhverve egne aktier efter § 48 uden generalforsamlingens bemyndigelse. Stk.
  20. Bestyrelsen skal i så fald underrette den først kommende generalforsamling om: 1) grundene til og formålet med de foretagne erhvervelser, 2) antallet og den pålydende værdi af de erhvervede aktier, 3) hvor stor en del af aktiekapitalen aktierne repræsenterer, samt 4) vederlaget for de erhvervede aktier. § 48 b. Bestemmelserne i § 48 er ikke til hinder for, at et aktieselskab direkte eller indirekte erhverver egne aktier: 1) som led i en nedsættelse af aktiekapitalen efter kap. 7, 2) som led i overtagelse af formueværdier ved fusion, spaltning eller på anden måde, 3) til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler selskabet, eller 4) ved køb på tvangsauktion af fuldt indbetalte aktier til fyldestgørelse af en fordring, der tilkommer selskabet. § 48 c. Et aktieselskab må kun erhverve egne aktier uden vederlag, hvis disse er fuldt indbetalt. Stk.
  21. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse uden vederlag af aktier i moderselskabet. § 48 d. Aktier, som er erhvervet i overensstemmelse med § 48 b, nr. 2 - 4, eller § 48 c, skal afhændes, så snart det kan ske uden skade for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen, medmindre den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet ikke overstiger 10 pct. af aktiekapitalen. § 48 e. Aktier, der er erhvervet til eje i strid med §§ 48 - 48 c, skal afhændes snarest muligt og senest 6 måneder efter erhvervelsen. Er under samme betingelser aktierne erhvervet til pant, skal pantsætningen bringes til ophør senest ved udløbet af samme frist. § 48 f. Hvis aktier ikke er afhændet rettidigt efter §§ 48 d og 48 e, skal bestyrelsen foranledige en nedsættelse af aktiekapitalen med disse aktiers pålydende, jf. kap.
  22. § 48 g. (Ophævet) § 48 h. Et aktieselskab må ikke tegne egne aktier. Stk.
  23. Aktier tegnet af tredjemand i eget navn, men for selskabets regning, anses som tegnet for aktietegnerens egen regning. Stk.
  24. Aktier, der er tegnet i strid med stk. 1, anses som tegnet af stifterne eller, i tilfælde af forhøjelse af aktiekapitalen, af medlemmerne af selskabets bestyrelse og direktion for egen regning og således, at disse hæfter solidarisk for købesummen. Dette gælder

ikke stiftere eller medlemmer, der godtgør, at de hverken indså eller burde have indset, at aktietegningen var ulovlig. Stk.

  1. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på et aktieselskabs tegning af aktier eller anparter i moderselskabet. De pågældende aktier eller anparter anses som tegnet af datterselskabets bestyrelse og direktion som nævnt i stk.
  2. § 48 i. Statslige aktieselskaber skal straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet, når 1) aktiernes pålydende værdi udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen eller 2) ændringer i beholdningen udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen. Stk.
  3. Meddelelser efter stk. 1 skal indeholde oplysning om den aktuelle aktiebeholdning fordelt på aktieklasser og om den senest meddelte aktiebeholdning. Kapitel 9 Selskabets ledelse §
  4. Et aktieselskab skal have en bestyrelse bestående af mindst 3 medlemmer. Stk.
  5. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen, medmindre valget efter § 59, stk. 3, skal foretages af repræsentantskabet. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege 1 eller flere medlemmer af bestyrelsen. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til herudover blandt disse og i overensstemmelse med § 177 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter
  6. og
  7. pkt.,

mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der ved anvendelsen af

  1. pkt. afrundes opad. Stk.
  2. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne og i overensstemmelse med § 177 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor (koncernrepræsentation), hvis de nævnte datterselskaber er aktie- eller anpartsselskaber, hvori moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 2, stk. 4 og 5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste år tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget ialt mindst 35 medarbejdere. Omfattes moderselskabet af stk. 2,
  3. pkt., har medarbejderne i moderselskabet efter denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter stk. 2,
  4. og
  5. pkt.,

mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 2,

  1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  2. I koncerner, hvor der i moderselskabet er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg af koncernrepræsentanter i henhold til stk. 3 første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode. Stk.
  3. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 2,
  4. pkt., og stk. 3, kan vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer. Stk.
  5. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen, jf.

§ 59, stk.

3,

  1. pkt. Forud for valg af bestyrelsens medlemmer på generalforsamlingen skal der gives oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i andre danske aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber. Stk.
  2. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i medfør af stk. 2,
  3. pkt., og stk. 3, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet eller, for koncerners vedkommende, inden for samme koncern. De øvrige bestyrelsesmedlemmers hverv gælder for den tid, der er fastsat i vedtægterne. Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter valget. Stk.
  4. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. §
  5. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets bestyrelse og, såfremt medlemmet ikke er valgt af generalforsamlingen, tillige den, som har udpeget den pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget den pågældende. Stk.
  6. Ophører et bestyrelsesmedlems hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder den pågældende ikke længere betingelserne i § 52 for at være bestyrelsesmedlem, og er der ingen suppleant til at indtræde i den pågældendes sted, påhviler det de øvrige bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af et nyt medlem for det afgåede medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom et bestyrelsesmedlem, der er valgt af medarbejderne efter § 49, stk. 2,
  7. pkt., og stk. 3, ikke længere er ansat i selskabet eller koncernen. Hører valget under generalforsamlingen, kan valg af nyt bestyrelsesmedlem

udskydes til næste ordinære generalforsamling, hvor bestyrelsesvalg skal finde sted, såfremt bestyrelsen er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer og suppleanter. §

  1. Bestyrelsen skal ansætte en direktion bestående af et til tre medlemmer, medmindre vedtægterne kræver en større direktion. Stk.
  2. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal bestå af personer, der ikke er direktører i selskabet. Stk.
  3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning og i statslige aktieselskaber, må formanden for bestyrelsen ikke udføre hverv for selskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand, bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen. §
  4. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være under lavværgemål efter myndighedsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning. Stk.
  5. I rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et ansvarligt interessentskab være direktør forudsat, at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 1 for at være direktør. §
  6. De enkelte medlemmer af selskabets bestyrelse og direktion skal ved deres indtræden i bestyrelsen eller direktionen give bestyrelsen meddelelse om deres aktier i selskabet og om deres aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern og senere give meddelelse om erhvervelse og afhændelse af sådanne aktier og anparter. Meddelelserne skal indføres i en særlig protokol. For koncerners vedkommende kan bestyrelsen i moderselskabet

vælge at føre en fælles protokol for samtlige selskaber. Stk.

  1. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og ledende medarbejdere i de i § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning nævnte selskaber og i statslige aktieselskaber skal lade deres besiddelse af aktier i selskabet og i selskaber inden for samme koncern notere på vedkommendes eget navn i selskabets aktiebog, jf. §§ 25, 25 a og
  2. Disse selskaber skal føre en fortegnelse over ledende medarbejdere i tilknytning til protokollen i stk.
  3. Fortegnelsen skal angive de pågældendes fulde navn og bopæl. Stk.
  4. Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende aktier i selskabet eller aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern. §
  5. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af selskabets anliggender. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Om det indbyrdes forhold mellem bestyrelsen og direktionen gælder reglerne i stk. 2 og
  6. Om bestyrelsens og direktionens adgang til at repræsentere selskabet udadtil og forpligte dette ved retshandler gælder reglerne i §§ 60 -
  7. Stk.
  8. Direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet og skal derved følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition. Stk.
  9. Bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Stk.
  10. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen. § 54 a. Bestyrelsen i et statsligt aktieselskab skal sørge for udarbejdelse af regler til sikring af overholdelsen af de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber i denne lov samt årsregnskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning. Stk.
  11. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de i stk. 1 omhandlede regler indsendt til styrelsen. § 54 b. Bestyrelsen og direktionen skal give enhver revisor, der er valgt af selskabet, og som skal erklære sig om selskabets forhold, de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, dets koncern i henhold til lov årsregnskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning. Stk.
  12. Bestyrelsen og direktionen skal give enhver revisor, der er valgt af selskabet, og som skal erklære sig om selskabets forhold, adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. Bestyrelsen og direktionen i et aktieselskab, der er datterselskab i en koncern i henhold til årsregnskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, har tilsvarende forpligtelser over for modervirksomhedens revisor. §
  13. Bestyrelsen i et moderselskab er pligtig at underrette bestyrelsen for et datterselskab, så snart et koncernforhold er etableret. Et datterselskabs bestyrelse skal give moderselskabet de oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af koncernens stilling og resultatet af koncernens virksomhed. § 55 a. (Ophævet) §
  14. Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valg ved lodtrækning. En direktør må ikke vælges til formand. Stk.
  15. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør har, selv om den pågældende ikke er medlem af bestyrelsen, ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i de enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse. Stk.
  16. Ved forudgående bestyrelsesbeslutning kan visse nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender behandles skriftligt, i det omfang det er foreneligt med emnernes karakter. Uanset bestemmelsen i
  17. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes. Lovens bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde finder i øvrigt med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på skriftlige bestyrelsesmøder. Stk.
  18. Bestyrelsesmøde kan afholdes ved anvendelse af elektroniske medier (elektronisk bestyrelsesmøde), i det omfang dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Uanset bestemmelsen i
  19. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes ved fysisk fremmøde. I øvrigt finder lovens bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde samt elektronisk kommunikation, jf. § 65 b, stk. 1 og 4, med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på elektronisk bestyrelsesmøde og på kommunikationen i forbindelse hermed. Stk.
  20. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem og en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen. Stk.
  21. Revisionsprotokollen skal forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, hvis det i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning eller anden lovgivning påhviler revisor at føre en revisionsprotokol, eller hvis revisor i øvrigt efter aftale med selskabet har ført en revisionsprotokol. Enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Stk.
  22. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. I selskaber, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning og i statslige aktieselskaber, skal forretningsordenen i det mindste indeholde bestemmelser, der 1) fastlægger bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med hvilket interval der skal afholdes møder, 2) fastlægger retningslinjer for arbejdsdelingen, herunder forretningsgange, bemyndigelser og instrukser, mellem bestyrelsen og direktionen eller andre etablerede organer, 3) fastlægger, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse af selskabets virksomhed og med datterselskaber, 4) fastlægger retningslinjer for oprettelse og føring af bøger, fortegnelser og protokoller efter denne lov, 5) pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets organisation såsom regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation og budgettering, 6) pålægger bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af dens opgaver, 7) pålægger bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt tage stilling til rapporter om selskabets likviditet, ordrebeholdning, væsentlige dispositioner, overordnede forsikringsforhold, finansieringsforhold, pengestrømme og særlige risici, 8) pålægger bestyrelsen at tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse, 9) pålægger bestyrelsen at gennemgå selskabets perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert regnskabsår og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra samt 10) pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern revision. Stk.
  23. Bestyrelsens forretningsorden i statslige aktieselskaber skal senest 4 uger efter udfærdigelsen indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Samme frist gælder, når et aktieselskab bliver et statsligt aktieselskab efter § 2 a eller der sker ændringer i forretningsordenen. §
  24. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er til stede, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større krav. Beslutning må

ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives denne adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer. Stk.

  1. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed. §
  2. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem selskabet og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale mellem selskabet og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets. §
  3. Vedtægterne kan bestemme, at der foruden bestyrelsen skal være et repræsentantskab. Dette vælges af generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at et eller flere medlemmer skal udpeges på anden måde, men flertallet af repræsentantskabets medlemmer skal

vælges af generalforsamlingen. Stk.

  1. Repræsentantskabet skal bestå af mindst fem medlemmer. Direktører og bestyrelsesmedlemmer må ikke være medlem af repræsentantskabet. Vedtægterne skal indeholde nærmere bestemmelse om repræsentantskabets sammensætning og medlemmernes funktionstid. Stk.
  2. Repræsentantskabet skal føre tilsyn med bestyrelsens og direktionens forvaltning af selskabets anliggender. Vedtægterne kan bestemme, at bestyrelsen så vidt muligt på forhånd skal gøre repræsentantskabet bekendt med visse nærmere angivne foranstaltninger, der ikke omfattes af den daglige ledelse. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at valg af bestyrelse og fastsættelse af bestyrelsesmedlemmernes vederlag foretages af repræsentantskabet. Andre beføjelser kan ikke tillægges repræsentantskabet. Stk.
  3. De i §§ 50, 52 - 53, 56 - 58, 64, 115, 140 og 143 - 145 indeholdte regler om bestyrelsen og bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på repræsentantskabet og dets medlemmer. Stk.
  4. Bestemmelserne i stk. 1 - 4 finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder. §
  5. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil. Stk.
  6. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør. Stk.
  7. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres. §
  8. En retshandel, der er indgået på selskabets vegne af nogen, der efter § 60 har tegningsret, forpligter selskabet, medmindre: 1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller 2) retshandelen falder uden for selskabets formål, og selskabet godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt. Stk.
  9. Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med § 158, stk. 1, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter stk. 1, nr.
  10. §
  11. Efter at valg eller udnævnelse af medlemmer af bestyrelse eller direktion er bekendtgjort i Grønlandsposten og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem i overensstemmelse med § 158, kan mangler ved valget eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet godtgør, at denne kendte mangelen. §
  12. De, der efter reglerne i §§ 60 - 62 er bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke disponere på en sådan måde, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse aktionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers eller selskabets bekostning. Ej heller må de efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre selskabsorganer, for så vidt beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter. Stk.
  13. Aftaler, som indgås mellem en eneaktionær og selskabet, skal affattes skriftligt, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende. §
  14. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan lønnes såvel med fast vederlag som med tantieme. Vederlaget må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling. Stk.
  15. Går et aktieselskab konkurs, skal bestyrelsesmedlemmer og direktører, selv om de har været i god tro, tilbagebetale, hvad de i de sidste fem år før fristdagen har oppebåret som tantieme, forudsat at selskabet var insolvent, da tantiemen blev fastsat. Kapitel 10 Generalforsamling §
  16. Aktionærernes ret til at træffe beslutning i selskaber udøves på generalforsamlingen, medmindre samtlige aktionærer konkret er enige om at træffe beslutninger på anden måde, jf.

stk.

  1. Alle beslutninger indføres i selskabets forhandlingsprotokol. Stk.
  2. Aktionærernes ret til at træffe beslutning i statslige aktieselskaber, jf. § 2 a, og aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til notering på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, samt aktieselskaber, hvor det er fastsat ved lov eller bekendtgørelse, at pressen skal have adgang til generalforsamlingen, kan alene udøves på generalforsamlingen. Stk.
  3. Enhver aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der. Vedtægterne kan bestemme, at en aktionær for at kunne møde på generalforsamlingen skal have anmeldt sin deltagelse hos selskabet en vis tid,

højst fem dage, før generalforsamlingen. Stk.

  1. Statslige aktieselskabers generalforsamlinger er åbne for pressen. Stk.
  2. Bestyrelsen kan bestemme, at andre end de i denne lov opregnede personer kan overvære generalforsamlingen, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. § 65 a. Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan bestyrelsen beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at aktionærer kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen (delvis elektronisk generalforsamling), jf. stk. 3-
  3. Stk.
  4. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamling alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde (fuldstændig elektronisk generalforsamling), jf. stk. 3-
  5. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. Bestemmelserne i § 78 finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri. Stk.
  6. Bestyrelsen fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan aktionærerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen. Har selskabet udstedt ihændehaveraktier, må det angives i indkaldelsen, hvordan ejerne af sådanne aktier skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage elektronisk i generalforsamlingen. Stk.
  7. Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at selskabets bestyrelse drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalforsamling opfyldes, herunder aktionærernes adgang til at deltage i samt ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke aktionærer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne. Stk.
  8. Generalforsamlingen kan beslutte, at aktionærer, som deltager elektronisk i en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling, skal stille eventuelle spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen forud for generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som fastsættes i vedtægterne. Generalforsamlingens beslutning skal optages i vedtægterne. Bestemmelserne i § 78, stk. 1 og 3, finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri. Stk.
  9. I øvrigt finder lovens bestemmelser om afholdelse af generalforsamling med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling. § 65 b. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne (elektronisk kommunikation) i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til denne lov, jf. stk. 2 og
  10. Elektronisk kommunikation kan således anvendes mellem selskabet og aktionærerne uanset eventuelle formkrav, som måtte være anført i bestemmelserne vedrørende de pågældende dokumenter og meddelelser, jf.

stk. 5 og §

  1. Stk.
  2. Af beslutningen efter stk. 1 skal det fremgå, hvilke meddelelser m.v. der er omfattet af beslutningen, og på hvilken måde elektronisk kommunikation skal eller kan anvendes. Af beslutningen skal det tillige fremgå, hvor aktionærerne kan finde oplysning om kravene til de anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk kommunikation. Stk.
  3. Generalforsamlingens beslutning efter stk. 1 og 2 skal optages i vedtægterne, jf.

stk.

  1. Bestemmelserne i § 78 finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri. Stk.
  2. Selv om generalforsamlingen ikke har besluttet at indføre elektronisk kommunikation mellem selskabet og aktionærerne efter stk. 1, kan kommunikationen

foregå elektronisk mellem selskabet og en eller flere aktionærer, hvis der mellem de pågældende er indgået aftale herom. Stk.

  1. Hvor det ved lov er foreskrevet, at selskabets meddelelser m.v. til aktionærer skal ske ved offentlig indkaldelse eller ved bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende eller i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, kan den i stk. 1 nævnte adgang til at anvende elektronisk kommunikation ikke træde i stedet for offentlig indkaldelse eller bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende eller i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, undtagen i de tilfælde, der er nævnt i § 34, stk. 2, og § 73, stk. 2,
  2. pkt. §
  3. Aktionæren har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig og kan møde sammen med en rådgiver. Stk.
  4. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Denne kan ikke gives for længere tid end 12 måneder. Fuldmagt til bestyrelsen skal

gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden. § 67. Enhver aktie skal give stemmeret. Vedtægterne kan bestemme, at visse aktiers stemmeværdi forøges,

ikke ud over ti gange stemmeværdien af nogen anden aktie af samme størrelse. Stk. 2. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at en aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke skal kunne udøve stemmeret for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at aktierne er blevet noteret i aktiebogen eller aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Den erhvervede aktiepost anses

som repræsenteret på generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes, dersom aktierne forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen eller aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Stk.

  1. For egne aktier samt for et datterselskabs aktier i moderselskabet kan stemmeret ikke udøves. Sådanne aktier medregnes ikke, når der til en beslutnings gyldighed eller udøvelse af en beføjelse kræves samtykke af samtlige aktionærer eller en vis stemmeflerhed enten af de på generalforsamlingen repræsenterede aktier eller af selskabets hele aktiekapital. Stk.
  2. En aktionær må ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål mod aktionæren selv eller om aktionærens eget ansvar over for selskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets. §
  3. Generalforsamling skal afholdes på selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne bestemmer, at den skal eller kan afholdes på andet angivet sted. Er det under særlige omstændigheder nødvendigt, kan generalforsamling afholdes andetsteds. §
  4. Ordinær generalforsamling skal afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning. På generalforsamlingen skal den udarbejdede årsrapport fremlægges. Stk.
  5. På generalforsamlingen skal afgørelse træffes om 1) godkendelse af årsrapporten, 2) anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport, 3) eventuel ændring af beslutning om revision af selskabets kommende årsrapporter, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning eller anden lovgivning, og 4) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen. § 69 a. Bestyrelsen skal foranledige, at generalforsamling afholdes senest seks måneder efter, at selskabet har tabt halvdelen af sin aktiekapital. På generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning. §
  6. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen eller revisor eller repræsentantskabet finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne skal indkaldes senest 2 uger efter, at det skriftligt er forlangt af aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme. §
  7. Enhver aktionær har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt denne skriftligt fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for generalforsamlingen. §
  8. Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen. Stk.
  9. Har selskabet ingen bestyrelse, eller undlader bestyrelsen at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes denne på forlangende af et bestyrelsesmedlem, et medlem af repræsentantskabet, en direktør, selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1,eller aktionær af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En generalforsamling, som er indkaldt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ledes af en person, som styrelsen har bemyndiget dertil, og bestyrelsen skal udlevere denne selskabets aktiebog, generalforsamlingsprotokol og revisionsprotokol, hvis der i henhold til lov om statsautoriserede eller registrerede revisorer eller anden lovgivning er krav om at føre en sådan, eller hvis revisor i øvrigt efter aftale med selskabet har ført en revisionsprotokol. Udgifterne ved generalforsamlingen udredes forlods af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men afholdes endeligt af selskabet. Stk.
  10. Uanset bestemmelserne i § 65 a kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beslutte, at en generalforsamling, der er indkaldt af styrelsen i henhold til stk. 2, alene skal afholdes ved fysisk fremmøde. §
  11. Indkaldelse til generalforsamlinger skal foretages tidligst fire uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en længere frist, senest otte dage før generalforsamlingen. Udsættes generalforsamlingen til en dag, som falder mere end fire uger senere, skal der finde indkaldelse sted til den fortsatte generalforsamling. Er en generalforsamlingsbeslutnings gyldighed i vedtægterne gjort betinget af vedtagelse på to generalforsamlinger, kan indkaldelse til den anden generalforsamling ikke foretages, før den første er afholdt, og det skal i indkaldelsen angives, hvilken beslutning den første generalforsamling har truffet. Stk.
  12. Indkaldelsen skal ske i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Indkaldelse skal

ske skriftligt til alle i aktiebogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom. Kan selskabets aktier lyde på ihændehaveren, skal indkaldelsen ske i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Meddelelse om indkaldelsen skal gives selskabets medarbejdere, dersom disse har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 177, stk. 1,

  1. pkt. Meddelelse om indkaldelsen skal for moderselskabets vedkommende tillige gives koncernens medarbejdere, dersom datterselskabernes medarbejdere har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 177, stk. 1,
  2. pkt. Stk.
  3. I statslige aktieselskaber skal indkaldelsen indeholde samtlige forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, og i forbindelse med ekstraordinære generalforsamlinger tillige årsagen hertil. Indkaldelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest samtidig med, at den bekendtgøres for aktionærerne. Stk.
  4. I indkaldelsen skal angives, hvilke anliggender der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen. Stk.
  5. Indkaldelse til generalforsamling, hvor der skal træffes beslutning efter § 65 a, stk. 2, § 65 b, stk. 1 eller 5, eller § 79, stk. 1 eller 2, skal indeholde den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer og skal sendes til enhver noteret aktionær. Stk.
  6. Senest otte dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsrapporten fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor og samtidig tilstilles enhver noteret aktionær, som har fremsat anmodning herom. §
  7. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis alle aktionærer samtykker.

kan den ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan besluttes at indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt emne. §

  1. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der, medmindre vedtægterne bestemmer andet, vælges af generalforsamlingen blandt aktionærerne eller uden for disses kreds. Stk.
  2. Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten. Stk.
  3. Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for aktionærerne på selskabets kontor. For statslige aktieselskaber skal en bekræftet udskrift senest samtidig hermed indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. §
  4. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af en aktionær og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af den reviderede årsrapport og selskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder også selskabets forhold til andre selskaber i samme koncern. Stk.
  5. Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne senest 2 uger derefter skriftligt fremlægges hos selskabet for aktionærerne, ligesom de skal tilstilles de aktionærer, der har fremsat begæring herom. Stk.
  6. I selskaber, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning og i statslige aktieselskaber, gælder oplysningspligten efter stk. 1 og 2 endvidere for skriftlige spørgsmål stillet af en aktionær inden for de sidste 3 måneder før generalforsamlingen. Besvarelse kan ske skriftligt, og i så fald skal spørgsmålet og besvarelsen fremlægges for aktionærerne ved generalforsamlingens begyndelse. Besvarelse kan undlades, såfremt aktionæren ikke er repræsenteret på generalforsamlingen. § 76 a. Selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1,har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en aktionær anmoder herom. I statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisorvære til stede på den ordinære generalforsamling. Stk.
  7. På generalforsamlingen skal selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, besvare spørgsmål om den årsrapport m.v., som behandles på den pågældende generalforsamling. Stk.
  8. Selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, har ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af årsrapporter m.v. Selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, har pligt til at deltage, hvis blot ét medlem af bestyrelsen anmoder derom. §
  9. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet. §
  10. Beslutning om ændring af vedtægterne i andre tilfælde end dem, som er nævnt i §§ 38, 42, 47, 134 e og 136 e, træffes på generalforsamlingen. Beslutningen er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Stk.
  11. I de tilfælde, som er nævnt i § 65 a, stk. 2, samt § 65 b, stk. 1 og 5, er det

tillige en betingelse, at aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af selskabets samlede stemmeberettigede aktiekapital, ikke stemmer imod beslutningen. Stk.

  1. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, samt de særlige regler i §
  2. §
  3. Beslutning om vedtægtsændring, hvorved aktionærernes forpligtelser over for selskabet forøges, er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige aktionærer. Stk.
  4. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved 1) aktionærernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler formindskes til fordel for andre end aktionærerne i selskabet og medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab, 2) aktiernes omsættelighed begrænses, herunder vedtagelse af bestemmelser om, at selskabets samtykke kræves til overdragelse af aktier, eller at ingen aktionær kan besidde aktier ud over en nærmere fastsat del af aktiekapitalen, 3) aktionærerne forpligtes til at lade deres aktier indløse uden for tilfælde af selskabets opløsning, 4) aktionærernes adgang til at udøve stemmeret for egne eller andres aktier begrænses til en nærmere fastsat del af stemmerne eller af den stemmeberettigede aktiekapital eller 5) aktionærerne som led i en spaltning ikke modtager stemmer eller aktier i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det indskydende selskab, er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst ni tiendedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Stk.
  5. Findes der flere aktieklasser i selskabet, kan en vedtægtsændring, der medfører en forskydning af retsforholdet mellem disse,

gennemføres, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes. §

  1. Generalforsamlingen må ikke træffe beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse aktionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers eller selskabets bekostning. §
  2. Søgsmål i anledning af en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde eller er stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter, kan anlægges af en aktionær eller et medlem af bestyrelsen eller af en direktør. Stk.
  3. Sag skal være anlagt senest tre måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig. Stk.
  4. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse, 1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige aktionærers samtykke, 2) når der ifølge denne lov eller selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse aktionærer og sådant samtykke ikke er givet, 3) når indkaldelse til generalforsamlingen ikke er sket eller de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentlig er tilsidesat, 4) når den aktionær, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men

senest 24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2 ville føre til åbenbar ubillighed. Stk. 4. Finder retten, at generalforsamlingsbeslutningen omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af generalforsamlingsbeslutningen kan

kun ske, såfremt der nedlægges påstand derpå og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de aktionærer, der ikke har anlagt sagen. § 81 a. Aktionærer, som på generalforsamlingen har modsat sig de i § 79, stk. 2, nr. 1 - 4, nævnte vedtægtsændringer, kan kræve, at selskabet indløser deres aktier, såfremt krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Stk. 2. Er aktionærerne før afstemningen blevet anmodet om at afgive en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte indløsningsretten efter stk. 1, er denne ret

betinget af, at de pågældende på generalforsamlingen har tilkendegivet dette. Stk. 3. Ved indløsningen køber selskabet de pågældendes aktier til en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i mangel af overenskomst fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted. Skønsmændenes afgørelse kan af begge parter indbringes for retten. Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring. Kapitel 10 a Overtagelsestilbud i børsnoterede selskaber § 81 b. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for selskaber, der har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, jf.

stk.

  1. Stk.
  2. § 81 d finder ikke anvendelse på selskaber, hvori den danske stat besidder aktier med stemmeret, hvortil der er tilknyttet særlige rettigheder, som er forenelige med EF-Traktaten. § 81 c. Generalforsamlingen kan beslutte at indføre en ordning, hvorefter bestyrelsen i et selskab, hvis aktier er genstand for et overtagelsestilbud, jf. § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, skal indhente generalforsamlingens godkendelse, før der iværksættes foranstaltninger, der kan lægge hindringer i vejen for et tilbud, bortset fra beslutning om at undersøge andre tilbud. Stk.
  3. Generalforsamlingen træffer beslutning efter stk. 1 i overensstemmelse med de krav til stemmeflerhed, som § 78, stk. 1, fastsætter, og de yderligere forskrifter, som er fastsat i selskabets vedtægter i medfør af § 78, stk.
  4. Findes der flere aktieklasser i selskabet, træffes beslutning i overensstemmelse med de krav til stemmeflerhed, som § 79, stk. 3, fastsætter. Samme krav skal iagttages, hvis beslutningen efterfølgende ændres. Stk.
  5. Generalforsamlingens godkendelse, jf. stk. 1, er påkrævet senest fra det tidspunkt, hvor selskabets bestyrelse eller direktion har modtaget oplysninger om offentliggørelse af tilbuddet, og indtil resultatet af tilbuddet foreligger og er offentliggjort efter reglerne i kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, eller tilbuddet er bortfaldet. Generalforsamlingens godkendelse skal herefter indhentes, uanset om der er tale om foranstaltninger, som er besluttet, før bestyrelsen har modtaget oplysning om overtagelsestilbuddet. Stk.
  6. Uanset at vedtægterne foreskriver en længere frist, kan bestyrelsen indkalde generalforsamlingen med et varsel på mindst 2 uger med det formål at indhente generalforsamlingens godkendelse til foranstaltninger som omtalt i stk.
  7. Stk.
  8. Har selskabet indført en ordning om inddragelse af generalforsamlingen, jf. stk. 1, finder denne ordning kun anvendelse, hvis selskabets aktier bliver genstand for et tilbud fra et selskab i et EU/EØS-land, som har indført en tilsvarende ordning, eller som direkte eller indirekte kontrolleres af et moderselskab, jf. § 2, stk. 2, der har indført en tilsvarende ordning. Stk.
  9. Selskabet skal hurtigst muligt meddele generalforsamlingens beslutning, jf. stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt til de tilsynsmyndigheder, hvor selskabets aktier er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, eller hvor der er ansøgt om optagelse til notering eller handel. § 81 d. Generalforsamlingen kan beslutte at indføre en ordning, hvorefter særlige rettigheder eller begrænsninger, der knytter sig til aktiebesiddelsen eller til den enkelte aktie, suspenderes, jf. § 81 e, hvis selskabets aktier bliver genstand for et overtagelsestilbud, jf. § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning. Stk.
  10. Generalforsamlingen træffer beslutning efter stk. 1 i overensstemmelse med de krav til stemmeflerhed, som § 78, stk. 1, fastsætter, og de yderligere forskrifter, som er fastsat i selskabets vedtægter i medfør af § 78, stk.
  11. Findes der flere aktieklasser i selskabet, træffes beslutning i overensstemmelse med de krav til stemmeflerhed, som § 79, stk. 3, fastsætter. Samme krav skal iagttages, hvis beslutningen efterfølgende ændres. Stk.
  12. Selskabet skal hurtigst muligt meddele generalforsamlingens beslutning, jf. stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til de tilsynsmyndigheder, hvor selskabets aktier er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, eller hvor der er ansøgt om optagelse til notering eller handel. § 81 e. Generalforsamlingens beslutning om suspension efter § 81 d, stk. 1, medfører, at begrænsninger i retten til at overdrage eller erhverve aktier, som er fastsat i selskabets vedtægter eller i henhold til aftale, ikke kan gøres gældende over for tilbudsgiver i tilbudsperioden, jf.

§ 81f, stk.

  1. Har tilbudsgiver opstillet særlige betingelser i tilbudsdokumentet, gælder suspensionen af de nævnte begrænsninger, indtil tilbudsgiver i overensstemmelse med tilbudsdokumentet har taget stilling til, om tilbuddet kan gennemføres. Stk.
  2. På den i § 81 c omhandlede generalforsamling indebærer beslutning om suspension efter § 81 d, stk. 1, 1) at stemmeretsbegrænsninger, som er fastsat i selskabets vedtægter eller i henhold til aftale, ikke kan gøres gældende, jf.

§ 81f, stk.

2, og 2) at aktier, som i selskabets vedtægter, jf. § 67, stk. 1, eller i henhold til aftale er tillagt større stemmeværdi, kun giver stemmeret i forhold til aktiens andel af den samlede stemmeberettigede kapital, jf.

§ 81f, stk.

  1. Stk.
  2. På den i § 81 g omhandlede generalforsamling indebærer beslutning om suspension efter § 81 d, stk. 1, 1) at stemmeretsbegrænsninger, som er fastsat i selskabets vedtægter eller i henhold til aftale, ikke kan gøres gældende, jf.

§ 81f, stk.

2, 2) at aktier, som i selskabets vedtægter, jf. § 67, stk. 1, eller i henhold til aftale, er tillagt større stemmeværdi, kun giver stemmeret i forhold til aktiens andel af den samlede stemmeberettigede kapital, jf.

§ 81f, stk.

2, og 3) at særlige rettigheder for visse aktionærer til at udpege medlemmer af bestyrelsen i henhold til selskabets vedtægter ikke kan gøres gældende. Stk. 4. Stk. 1-3 finder kun anvendelse, hvis selskabets aktier bliver genstand for et tilbud fra et selskab i et EU/EØS-land, som har truffet tilsvarende beslutning om susp

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.