Obsah (10)

§ 5§ 4§ 41§ 20§ 101§ 55§§ 23§ 104§ 102§ 7

ANG I#LOKDOK17 B B20080062503 AU003280 117469 Anordning om ikrafttræden for Grønland af årsregnskabsloven 2008 2008-06-23 2008-06-27 2026-03-28 Valid 625 Lovtidende A 2009-03-28 A20260040229 2026-03-2

Erhvervsmin.\nErhvervs-

Selskabsstyrelsen, j.nr. 2008-0016616 Erhvervsministeriet Anordning om ikrafttræden for Grønland af årsregnskabsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af § 3 i lov nr. 99 af 18. februar 2004 1) § 3 i lov nr. 99 af 18. februar 2004 indeholder følgende bestemmelse: ”Loven gælder ikke for Færøerne

Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.” om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) (Tilpasning til forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, regelforenkling m.v.), § 6, stk. 4, i lov nr. 491 af 9. juni 2004 2) § 6, stk. 4, i lov nr. 491 af 9. juni 2004 indeholder følgende bestemmelse: ”Loven gælder ikke for Færøerne

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.” om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med flere love (Ændring af Finanstilsynets

Fondsrådets kompetenceområder, Fondsrådets sammensætning, kontrol af visse virksomheders overholdelse af regler for finansiel information, SE-selskaber), lov nr. 430 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love

om ophævelse af lov om kommunalt samarbejde om opkrævning

inddrivelse (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning

inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet), § 6, stk. 1, i lov nr. 604 af

1. juni 2005 3) § 6, stk. 1, i lov nr. 604 af
2. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse: ”§§ 1-3 gælder ikke for Færøerne

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.” om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven

lov om forsikringsformidling ) (Etablering af alternative markedspladser

gennemførelse af direktivet om overtagelsestilbud)

§ 5, stk.

1, i lov nr. 245 af

1. marts 2006 4) § 5, stk. 1, i lov nr. 245 af
2. marts 2005 indeholder følgende bestemmelse: ”§ 1 gælder ikke for Færøerne

Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.” om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede

registrerede revisorer (Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder

reduktion af andre administrative byrder) bestemmes, at lovene skal gælde for Grønland, således at årsregnskabsloven fra den

1. august 2008 gælder for Grønland i følgende affattelse: Afsnit I Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v. Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v. De omfattede virksomheder §
2. Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk.
3. Stk.
4. I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag. En virksomhed anses dog altid for erhvervsdrivende, hvis den er omfattet af lov om aktieselskaber som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, lov om anpartsselskaber som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, lov om erhvervsdrivende fonde som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lovgivning. Dette gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget fra kravene i de nævnte love. Stk.
5. Loven gælder ikke for virksomheder, som 1) er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder, 2) er omfattet af landstingsloven om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen m.v., bekendtgørelse udstedt i medfør af landstingsloven om kommunalbestyrelser

bygdebestyrelser m.v. eller 3) (Sættes ikke i kraft for Grønland). Årsrapporten § 2. For hvert regnskabsår skal de virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, aflægge et årsregnskab efter denne lov. Medmindre andet følger af §§ 18, 22, 78, 102 eller 109, skal årsregnskabet suppleres med 1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab), 2) ledelsesberetning for virksomheden

for en af virksomheden ledet koncern

3) ledelsespåtegning. Stk.

1. Herudover kan virksomheden tilføje eventuelle supplerende beretninger, jf. §
2. Stk.
3. Fællesbetegnelsen for de i stk. 1

2 omhandlede regnskaber, beretninger

påtegninger er »årsrapport«. Stk. 4. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport efter denne lov. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport efter denne lov, må det ikke betegnes som årsrapport,

det skal såvel i form som indhold fremstå, så det ikke kan forveksles med en sådan årsrapport. De omfattede virksomhedsformer § 3. Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6: 1) Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber)

anpartsselskaber, 2) interessentskaber

kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er

1. a)aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller
2. b)interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af litra a, 3) erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning § 1, stk. 2, jf. dog stk. 3-5,

4) virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning § 3 (virksomheder

foreninger med begrænset ansvar)

§ 4

(andelsselskaber med begrænset ansvar), medmindre virksomheden er undtaget efter nærværende lovs §

1. Stk.
2. Vælger en af loven omfattet virksomhed, som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1, frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr.
3. Undtagelse for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning §
4. Virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning § 3 (virksomheder

foreninger med begrænset ansvar)

§ 4

(andelsselskaber med begrænset ansvar), kan undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, jf. dog stk. 4-6, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 6 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 12 mio. kr.

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på

1. Stk.
2. Ved beregningen af størrelserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3, anvendelse. Stk.
3. Vælger en virksomhed at udnytte undtagelsen i stk. 1, skal den indsende undtagelseserklæring til Erhvervs-

Selskabsstyrelsen i overensstemmelse med §

1. Stk.
2. Undtagelsen i stk. 1 gælder dog ikke for en virksomhed, der er modervirksomhed for en koncern, for hvilken den skal aflægge koncernregnskab efter denne lov, jf. § 7, stk.
3. Stk.
4. Vælger en virksomhed, som er omfattet af undtagelsen i stk. 1, at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende skal anvendes til virksomhedens eget brug, skal virksomheden i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr.
5. Stk.
6. Ønsker virksomheden en årsrapport, som er aflagt frivilligt efter stk. 5, offentliggjort i Erhvervs-

Selskabsstyrelsen, skal virksomheden indsende årsrapporten til styrelsen som bilag til den i stk. 3 nævnte undtagelseserklæring. Undtagelseserklæring skal dog ikke indsendes, hvis virksomheden vælger at lade årsrapporten omfatte af reglerne i regnskabsklasse B, jf. § 7, stk. 1, nr. 2. Undtagelse for visse interessent-

kommanditselskaber § 5. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade at aflægge årsrapport

i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 1, hvis 1) dets regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller ved indregning

måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en interessent eller komplementar eller af en af disses modervirksomheder i stedet, 2) interessenten eller komplementaren har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, eller der for Grønland er indgået aftale, 3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis interessenten, komplementaren eller den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer, jf. bilag 3,

det er revideret

offentliggjort efter de nævnte regler

4) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at interessentskabet henholdsvis kommanditselskabet har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf. Stk. 2. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade selv at aflægge årsrapport

i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 2, hvis 1) en af virksomhedens interessenter henholdsvis komplementarer har hjemsted her i landet

2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet

herunder lader den revidere

offentliggøre efter reglerne i denne lov sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter. Stk. 3. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, i hvilket ingen interessent eller komplementar har hjemsted her i landet, kan undlade selv at aflægge årsrapport

i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 3, hvis 1) en interessent henholdsvis en komplementar henhører under lovgivningen her i landet, i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, eller der for Grønland er indgået aftale,

2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet

herunder lader den revidere

offentliggøre i overensstemmelse med den i nr. 1 omtalte lovgivning sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter. Stk. 4. Interessentskaber

kommanditselskaber, der anvender undtagelserne i stk. 2

3, skal efter anmodning oplyse enhver om navn, CVR-nummer eller registreringsnummer samt hjemsted for den virksomhed, der har aflagt årsrapporten. Undtagelse for dattervirksomheder uden aktivitet § 6. En dattervirksomhed, der i regnskabsåret ikke har haft aktivitet, kan undlade at aflægge årsrapport for dette år

i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 4, hvis 1) dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering eller ved indregning

måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed eller af en højere liggende modervirksomhed i stedet, 2) modervirksomheden eller den højere modervirksomhed henhører under lovgivningen her i landet, i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, eller der for Grønland er indgået aftale, 3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer, jf. bilag 3,

det er revideret

offentliggjort efter de nævnte regler, 4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår, 5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens forpligtelser, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår

denne er modtaget

offentliggjort efter reglerne i kapitel 19

20

6) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf. Stk. 2. En virksomhed anses for at være uden aktivitet i regnskabsåret, hvis den ikke udøver erhvervsdrivende aktiviteter direkte eller indirekte, ikke besidder kapitalandele i en anden virksomhed

ikke har påtaget sig risici. Regnskabsklasser § 7. Reglerne i denne lov for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C

D, jf. afsnit II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, gælder nedenstående: 1) Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt aflægger årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A i afsnit II. 2) Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse B i afsnit III. 3) Mellemstore

store virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C i afsnit IV. 4) Aktieselskaber, der følger reglerne for statslige aktieselskaber, jf. § 2 a, stk. 2, i lov om aktieselskaber som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning,

virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked (i denne lov betegnet som »børsnoterede virksomheder«) i Grønland eller i et EU/EØS-land,

som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V. Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, anvendes følgende størrelsesgrænser: 1) Små virksomheder: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 29 mio. kr., b) en nettoomsætning på 58 mio. kr.

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. 2) Mellemstore virksomheder: Virksomheder, der ikke er små virksomheder,

som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 119 mio. kr., b) en nettoomsætning på 238 mio. kr.

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på

1. 3) Store virksomheder: Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder. Stk.
2. Ved beregning af størrelserne i stk. 2 gælder følgende: 1) Balancesummen er summen af alle aktivposter. 2) Nettoomsætningen er defineret i bilag 1, C, nr.
3. Er et regnskabsår kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller formindskes nettoomsætningen forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på 12 måneder. 3) Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af aktieselskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning §
4. Stk.
5. Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for koncerner, der efter § 109 skal aflægge koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr.
6. Undlader en modervirksomhed at aflægge koncernregnskab i henhold til §§ 111 eller 112, kan modervirksomheden dog i sin årsrapport følge reglerne for regnskabsklasse B, hvis den opfylder betingelserne i stk. 2, nr.
7. Stk.
8. I stedet for at følge reglerne i det afsnit, som virksomheden i det mindste skal følge i henhold til stk. 1

4, kan virksomheden vælge systematisk

konsekvent at følge alle eller nogle af reglerne i et eller flere efterfølgende afsnit (regnskabsklasser). Kapitel 2 Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten §

1. De ledelsesorganer, der efter den for virksomheden gældende lovgivning, vedtægter, aftale eller sædvane har den øverste henholdsvis den daglige ledelse, skal aflægge årsrapport for virksomheden. Er der ikke et særskilt ledelsesorgan, anses de personligt ansvarlige ejere i fællesskab for at udgøre det ansvarlige ledelsesorgan i denne lovs forstand. Stk.
2. Hvert enkelt medlem af de pågældende ledelsesorganer har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen

eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Ved udarbejdelsen skal de endvidere iagttage de for virksomheden gældende standarder, jf. §§ 136

137. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten, hvis revision er krævet, kan revideres

godkendes i tide. Hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Erhvervs-

Selskabsstyrelsen inden for de i loven fastsatte frister. § 9. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive den

datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, 1) hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens

eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale,

2) hvorvidt årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens

, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver

passiver, finansielle stilling samt resultatet. Stk.

1. Er årsrapporten ikke revideret, jf. § 135, stk. 1,
2. pkt., skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne herfor. Stk.
3. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. §
4. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive årsrapporten. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret

fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift

ledelsespåtegningen. Kapitel 2 a Oplysning om fravalg af revision for det kommende regnskabsår § 10 a. Det skal i tilknytning til ledelsespåtegningen, jf. § 9, oplyses, hvis generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 135, stk. 1,

1. pkt., har truffet beslutning om, at årsrapporten for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. Kapitel 3 Grundlæggende krav til årsrapporten Retvisende billede §
2. Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens

, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver

passiver, finansielle stilling samt resultatet. Stk.

1. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten. Stk.
2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lovs §§ 19-21, 23-76, 79-101, 103-107

115-134 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret

fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver

passiver, finansielle stilling samt resultatet. Stk.

1. Kravene i stk. 1-3 gælder tilsvarende, når der anvendes standarder, der er udstedt inden for rammerne af denne lov, jf. §
2. Kvalitetskrav §
3. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 11, skal reglerne i stk. 2

3 opfyldes. Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer

offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende

mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende

fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger vedrører 1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer, 2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer

3) fordeling af virksomhedens ressourcer. Stk.

1. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk.
2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer. Grundlæggende forudsætninger §
3. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger: 1) Den skal udarbejdes på en klar

overskuelig måde (klarhed). 2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans). 3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå. 4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation

opstilling samt indregning

måling tilpasses med denne afvikling. 5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital

resultatopgørelse (neutralitet). 6) Transaktioner, begivenheder

værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering). 7) Indregningsmetoder

målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens). 8) Hver transaktion, begivenhed

værdiændring skal indregnes

måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi). 9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet). Stk. 2. Regnskabsår, opstilling

klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode

målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller, hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye regler ved overgang til ny regnskabsklasse, ved lovændring, ved nye forskrifter i henhold til lovgivning eller ved nye standarder efter § 136. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9,

stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 11, stk. 3,

1. pkt., tilsvarende anvendelse. §
2. Supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden

medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske målsætning

opfølgning herpå skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 12, stk. 3,

med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 13, stk. 1

1. Stk.
2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder

målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet. § 15. Regnskabsåret skal omfatte 12 måneder, der altid skal begynde

slutte på en bestemt dato i året. Næste regnskabsår begynder dagen efter foregående regnskabsårs balancedato. Stk.

1. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder. Stk.
2. Ændres regnskabsåret, må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder. Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af 1) etablering af koncernforhold, 2) etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller 3) fusion. Anvendelse af den i
3. pkt. anførte omlægningsperiode på op til 18 måneder forudsætter, at etableringen af det omhandlede forhold er sket inden for omlægningsperioden, medmindre det ikke har været muligt for virksomheden at ændre regnskabsåret inden for denne periode på grund af forhold, som er ude af virksomhedens kontrol. Stk.
4. Beslutning om omlægning af regnskabsår skal være truffet i så god tid, at anmeldelse herom kan indsendes til Erhvervs-

Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen senest 5 måneder

3 uger efter omlægningsperiodens udløb. For aktieselskaber, der følger reglerne for statslige aktieselskaber, jf. § 2 a, stk. 2, i lov om aktieselskaber som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning,

børsnoterede virksomheder er fristen dog 4 måneder

3 uger. Modtages anmeldelsen efter fristen i

1. eller
2. pkt., nægtes registrering. Stk.
3. Modervirksomheder

dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens

dattervirksomhedens kontrol. § 16. Indregning, måling

oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Virksomheden kan dog vælge i stedet at anføre beløbene i en anden fremmed valuta, der er relevant for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern. Kapitel 4 Rækkefølge m.v. af årsrapportens bestanddele § 17. Årsrapporten skal indeholde de for hver regnskabsklasse foreskrevne bestanddele, jf. §§ 18, 22, 78

102, samt tilsvarende bestanddele for koncernregnskaber. Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal placeres samlet. Opgørelsen over bevægelser på egenkapitalen kan placeres som en regnskabsopstilling eller under noterne. Stk. 2. Ledelsesberetningen for modervirksomheden

koncernen kan sammendrages, hvis de oplysninger, der er forskellige for modervirksomheden

koncernen, fremgår hver for sig af den samlede beretning. Stk.

1. Supplerende beretninger, der knyttes til årsrapporten, skal placeres særskilt i denne efter de lovpligtige bestanddele. Afsnit II Regnskabsklasse A Kapitel 5 Udarbejdelse af årsrapport Generelle bestemmelser §
2. En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste udarbejde en årsrapport bestående af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse

noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Hvis en statsautoriseret eller registreret revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne. Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse. Klassifikation

opstilling § 19. Virksomheden skal medtage de aktiver

forpligtelser, der skal indregnes for regnskabsklassen, samt egenkapitalen i en åbningsbalance pr. tidspunktet for påbegyndelsen af dens aktiviteter. Hvor intet andet er bestemt i lovgivningen, anses virksomhedens aktiviteter for påbegyndt på tidspunktet for stiftelsen eller det tidligere tidspunkt, hvor en erhvervsmæssig aktivitet skal henregnes til virksomheden. Stk. 2. Posterne i resultatopgørelsen skal klassificeres efter virksomhedens art

aktiviteternes omfang. Balancen skal i det mindste vise de i bilag 2, skema 1, opregnede, relevante hovedposter

romertalsposter. Opstillingerne skal i øvrigt vise de poster, der er nødvendige for at vise virksomhedsdeltagernes indskud

andel i overskud eller underskud. Stk. 3. Indregnede forhold, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal klassificeres således, at de tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balance

resultatopgørelse. Indregning

måling § 20. Virksomhedens aktiver

forpligtelser samt indtægter

omkostninger indregnes

måles systematisk

konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art

omfang. Stk. 2. En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, kan undlade at indregne de af indehaverens aktiver

forpligtelser, som ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter. Oplysninger § 21. Virksomheden skal redegøre for de indregningsmetoder

målegrundlag (værdiansættelse), der er anvendt for posterne i alle årsrapportens bestanddele. Stk. 2. Virksomheden skal særskilt oplyse 1) eventualforpligtelser, 2) pantsætninger

anden sikkerhed i aktiver, 3) renter af indskud på egenkapitalen, 4) hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre virksomhedsdeltagere, 5) hvorledes underskud er dækket,

6) hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på anden måde. Stk. 3. En virksomhed, der ejes personligt af en enkelt indehaver eller af ægtefæller i fællesskab,

hvor indehaveren henholdsvis ægtefællerne ejer aktiver, forpligtelser, eventualforpligtelser eller pantsætninger, som ikke vedrører de erhvervsdrivende aktiviteter, skal særskilt oplyse, 1) om den undlader at indregne de pågældende aktiver

forpligtelser, 2) om den undlader at indregne eller oplyse om de pågældende eventualforpligtelser, 3) om den undlader at oplyse om de pågældende pantsætninger,

4) hvorledes der er taget hensyn til indehaverens

ægtefællens indbyrdes formueforhold. Afsnit III Regnskabsklasse B Kapitel 6 Udarbejdelse af årsrapport Generelle bestemmelser § 22. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis

opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en eventuel ledelsesberetning, jf. § 77. Hvis en revisor har afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135

135 a, skal revisionspåtegningen eller erklæringen indgå i årsrapporten. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1

3, § 20, stk. 2, samt §§ 23-77 anvendelse. Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab

ledelsesberetning. Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse B, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser: 1) Ved indregning af aktiver, der efter reglerne i regnskabsklasse A ikke skulle indregnes eller skulle indregnes til et andet målegrundlag end i regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige års balancedag anses for kostpris. Forrige års indregningsmetode

målegrundlag for aktivet skal oplyses i noterne. 2) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder

målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder. Klassifikation

opstilling Generelle bestemmelser § 23. Balance

resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 2, skema 1 eller 2

skema 3 eller

1. Stk.
2. Posterne skal anføres særskilt

i den rækkefølge, som er angivet i skemaerne. Poster, der er betegnet med arabertal (1, 2, 3 osv.), kan opdeles. Nye arabertalsposter kan tilføjes, hvis deres indhold ikke er dækket af en eksisterende post. Stk. 3. Arabertalsposterne kan sammendrages, hvis sammendragningen fremmer overskueligheden. Stk. 4. Opstilling

benævnelse af arabertalsposter skal tilpasses, når virksomhedens særlige karakter gør det påkrævet. Stk. 5. Erhvervs-

Selskabsstyrelsen kan ændre bilag 2, herunder foreskrive særlige skemaer, hvis der er behov herfor for virksomheder, hvis struktur

postbehov ikke kan tilgodeses ved lovens regler om tilpasning af skemaer eller som følge af ændringer i markedsvilkår eller internationale standarder. § 24. Ved hver post i balance

resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter. Stk. 2. Poster i balance

resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post. Stk. 3. Stk. 1

2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, i det omfang sammenligningstal er foreskrevet i denne lov. Balancen § 25. Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser,

egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver

forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital

indregnede forpligtelser. §

1. Tilgodehavender under omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb, anses som langfristede. De skal klassificeres særskilt for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne. Stk.
2. Forudbetalinger fra kunder kan på en synlig måde modregnes inden for aktivposten »Varebeholdninger« henholdsvis posten »Igangværende arbejder for fremmed regning«, i det omfang forudbetalingerne vedrører de pågældende poster. Stk.
3. Forpligtelser, der forfalder til betaling inden for et år efter regnskabsårets udløb, er kortfristede. Andre forpligtelser er langfristede. Forpligtelserne skal klassificeres i overensstemmelse med disse kriterier for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne. §
4. Omkostninger, der er afholdt senest på balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiver. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter balancedagen, skal klassificeres som tilgodehavender. Stk.
5. Betalinger, der er indgået senest på balancedagen, men som vedrører indtægter i de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under forpligtelser. Omkostninger, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal klassificeres som gældsforpligtelser. Resultatopgørelsen §
6. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter

omkostninger. §

1. Under posten »Produktionsomkostninger« i den funktionsopdelte resultatopgørelse indregnes de omkostninger, der i produktionen er medgået for at opnå omsætningen. Stk.
2. I posterne »Produktionsomkostninger«, »Distributionsomkostninger«

»Administrationsomkostninger« i den funktionsopdelte resultatopgørelse medregnes af-

nedskrivninger på aktiver samt personaleomkostninger, som er knyttet til de nævnte funktioner. § 30. Indtægter

omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under den ordinære drift,

som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, skal klassificeres som ekstraordinære indtægter

omkostninger. §

1. Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud skal placeres i tilknytning til resultatopgørelsen, jf. dog § 56, stk. 3,
2. pkt.

som en særlig post i egenkapitalen under »Overført overskud eller underskud«, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, jf. dog § 48. § 32. Virksomheden kan sammendrage følgende poster

i stedet indføre en post benævnt »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«: 1) Posterne nr. 1-5 i bilag 2, skema 3,

2) posterne nr. 1-3

6 i bilag 2, skema

1. Stk.
2. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på poster, der er sammendraget efter stk.
3. Stk.
4. Det første år virksomheden ikke længere benytter stk. 1, kan sammenligningstal, jf. § 24, for de omhandlede poster undlades. Kapitel 7 Indregning

måling Generelle bestemmelser § 33. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden

aktivets værdi kan måles pålideligt. Uanset definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, selv om virksomheden har alle væsentlige risici

fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet. Virksomheden kan endvidere undlade at indregne udviklingsprojekter

internt oparbejdede immaterielle rettigheder såsom patenter, koncessioner, varemærker

lignende rettigheder. Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver. Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden

forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Stk. 3. Ved indregning

måling af aktiver

forpligtelser skal der tages hensyn til alle forhold, herunder forudsigelige risici

tab, der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten udarbejdes,

som bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. § 34. Virksomheden kan indregne kapitalandele i virksomheder ved pro rata-konsolidering, jf. § 124, hvis den leder disse virksomheder sammen med en eller flere andre virksomheder

den hæfter fuldt ud for alle eller kun for en forholdsmæssig del af den fælles ledede virksomheds forpligtelser. Virksomheden medtager posterne i den fælles ledede virksomheds regnskab i forhold til dens ejerandel af den fælles ledede virksomheds egenkapital. Virksomheden skal indregne

måle posterne efter sin egen regnskabspraksis. §

1. Uanset definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, kan virksomheden indregne egne kapitalandele. I så fald skal et beløb svarende til kostprisen for kapitalandelene omklassificeres fra posten »Overført overskud« eller anden til udbytte disponibel post under egenkapitalen til posten »Reserve for egne kapitalandele«. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de indregnede egne kapitalandele 1) realiseres eller annulleres, 2) nedskrives til lavere genindvindingsværdi, jf. § 42, eller nettorealisationsværdi, jf. § 46, stk. 2, eller 3) ikke længere indregnes med værdi. Stk.
2. Egne kapitalandele må ikke opskrives. §
3. Aktiver

forpligtelser skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Efter første indregning skal aktiver måles til kostpris

forpligtelser til nettorealisationsværdi, medmindre andet følger af denne lov. § 37. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere finansielle aktiver, jf. dog stk. 2, samt de finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning eller er afledte finansielle instrumenter, til dagsværdi. Denne måles til den salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende aktiver eller forpligtelser på et velfungerende marked. Kan salgsværdien ikke umiddelbart konstateres for aktiverne eller forpligtelserne, måles de ud fra markedets salgsværdier på aktivets eller forpligtelsens enkelte bestanddele. Eksisterer der heller ikke et velfungerende marked for disse bestanddele, skal dagsværdien så vidt muligt måles til en tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet eller forpligtelsen relevante kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller

-teknikker. Kan en tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, skal aktivet eller forpligtelsen måles til kostpris. Stk. 2. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere følgende til amortiseret kostpris: 1) Udlån

tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egne aktiviteter, i det omfang de ikke indgår i en handelsbeholdning, 2) øvrige finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter,

som beholdes til udløb, samt 3) finansielle forpligtelser, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1

2 finder ikke anvendelse på 1) kapitalandele i dattervirksomheder, 2) kapitalandele i fællesledede

associerede virksomheder, 3) egne kapitalandele

4) andre finansielle instrumenter, som Erhvervs-

Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse har undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 eller

1. §
2. Virksomheder, der som hovedaktivitet udøver investeringsvirksomhed, kan efter første indregning løbende regulere de i stk. 2 nævnte aktiver, som er omfattet af investeringsaktiviteten

dermed forbundne finansielle forpligtelser, til dagsværdi. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på investeringer i finansielle aktiver, investeringsejendomme, råstoffer

lignende materielle aktiver samt finansielle forpligtelser, der er forbundet dermed. Anvendelse kan ske på samtlige investeringsaktiver eller på enkelte kategorier af investeringsaktiver samt de finansielle forpligtelser, er er forbundet dermed. Stk. 3. Virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, forbrug eller avl af yderligere dyr

planter, kan efter første indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi. Stk.

1. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-
2. pkt., finder anvendelse på stk. 1

1. Stk.
2. Et beløb svarende til årets nettoopregulering som følge af ændret dagsværdi efter stk. 1 eller 3 skal indregnes i posten »Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver« henholdsvis »Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog
3. punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opregulerede aktiver 1) realiseres eller udgår af aktiviteten, 2) reguleres ned på grund af lavere dagsværdi, 3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47, eller 4) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. §
4. §
5. Ved omregning af balanceposter fra fremmed valuta til årsrapportens monetære enhed anvendes balancedagens valutakurs for monetære aktiver

forpligtelser. For andre poster i balancen

for transaktioner benyttes transaktionsdagens valutakurs. For aktiver

forpligtelser, som er op- eller nedskrevet henholdsvis op- eller nedreguleret, anvendes dog valutakursen på tidspunktet for omvurderingen. Stk.

1. Er en aktivitet, for hvilken der udarbejdes regnskab i fremmed valuta, ikke løbende indregnet i virksomhedens pengestrømme, skal omregning af balanceposter ske til balancedagens valutakurs. Forskellen indregnes direkte på egenkapitalen. Anlægsaktiver §
2. Kostprisen for anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen,

som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen. § 41. Virksomheden kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver

kapitalandele i dattervirksomheder

associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives. Stk.

1. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-
2. pkt., finder anvendelse, dog således at genanskaffelsesværdi eller nettorealisationsværdi kan anvendes, hvis en tilnærmet salgspris ikke kan opnås. Stk.
3. Et beløb svarende til opskrivningen skal indregnes direkte i posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne aktiver 1) realiseres eller udgår af aktiviteten, 2) nedskrives på grund af lavere genindvindingsværdi, jf. § 42, 3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47, eller 4) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. §
4. §
5. Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. Stk.
6. Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver. §
7. Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle

materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Dette gælder dog ikke aktiver, der løbende reguleres til dagsværdi i medfør af §

1. Stk.
2. Afskrivninger skal beregnes under hensyntagen til aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid målt til værdien på tidspunktet for brugstidens begyndelse. Stk.
3. Uanset stk. 1 må immaterielle anlægsaktiver ikke afskrives over en periode, der overstiger 20 år. § 43 a. Virksomheden kan indregne kapitalandele i dattervirksomheder

associerede virksomheder til nævnte virksomheders regnskabsmæssige indre værdi. Virksomheden skal i så fald anvende indre værdi på alle dattervirksomheder eller på alle associerede virksomheder eller på begge kategorier af virksomheder i henhold til bestemmelserne i stk. 2-5, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Virksomheden skal indregne

måle den regnskabsmæssige indre værdi efter sin egen regnskabspraksis. Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 119-121 om koncernregnskaber finder tilsvarende anvendelse, dog således at elimineringer i forhold til associerede virksomheder alene gælder forholdsmæssigt ud fra ejerandelen. § 116, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Udarbejder en dattervirksomhed et koncernregnskab, anvendes dette som grundlag. Optager dattervirksomheden sine kapitalandele i dattervirksomheder

associerede virksomheder til regnskabsmæssig indre værdi, kan disse værdier anvendes som grundlag. Stk. 4. Virksomheden skal op- eller nedskrive værdien af kapitalandelene med dattervirksomhedernes

de associerede virksomheders resultat

eventuelle bevægelser i deres regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres resultat. Dattervirksomhedernes

de associerede virksomheders resultat

bevægelser i regnskabsmæssig indre værdi, der ikke indgår i deres resultat, indregnes forholdsmæssigt til de andele, der svarer til kapitalandelene. Stk. 5. Et beløb svarende til regnskabsårets nettoopskrivning, jf. stk. 4, skal indregnes i posten »Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode« under egenkapitalen. Et beløb svarende til regnskabsårets nettonedskrivning, jf. stk. 4, skal indregnes

fradrages i en positiv reserve. Overstiger beløbet for nettonedskrivningen den positive reserve inden fradraget, skal kun den del af nettonedskrivningen, der svarer til reserven, fragå denne. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Denne reserve kan elimineres med virksomhedens underskud, men kan ikke formindskes på anden måde. Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne kapitalandele 1) realiseres eller 2) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk.

1. Stk.
2. En virksomhed kan undlade at anvende indre værdis metode for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 114, stk. 2, nr. 1-3, eller i en associeret virksomhed, hvis de nødvendige oplysninger ikke er kendte. I så fald måles kapitalandelene til kostpris, jf. §
3. Kapitalandele i virksomheder omfattet af § 114, stk. 2, nr. 3, kan dog måles til dagsværdi efter § 37, stk. 1, 2.-
4. pkt. Endvidere kan regulering for en associeret virksomhed efter stk. 4 ske på basis af det seneste årsregnskab for den associerede virksomhed, selv om denne har et regnskabsår, der afviger fra virksomhedens. Omsætningsaktiver §
5. Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer,

som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen. §

1. Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden eller en anden lignende metode, som afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen. §
2. Varebeholdninger kan opskrives til genanskaffelsesværdi. Andre omsætningsaktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, kan opskrives til dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-
3. pkt.,

§ 41, stk.

3, finder anvendelse. Stk.

1. Omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi. Hensatte forpligtelser §
2. Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance

resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat, garantiforpligtelser

pensionsforpligtelser, der påhviler virksomheden. Stk.

1. Hensatte forpligtelser kan måles til dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-
2. pkt., finder anvendelse. Gældsforpligtelser §
3. Uanset definitionen på forpligtelser, jf. bilag 1, C, nr. 5, kan virksomheden indregne ledelsens forslag til udbytte som en forpligtelse under posten »Forslag til udbytte for regnskabsåret«. Resultatopgørelsen §
4. I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes. Virksomheden kan dog undlade at indregne indtægter i takt med arbejdernes udførelse efter produktionsmetoden. Indtægter efter § 37, stk. 1

2, samt § 38, stk. 1

3, anses altid for indtjent. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes 1) resultatandele, der hidrører fra dattervirksomheder henholdsvis associerede virksomheder, der måles til indre værdi, jf. § 43 a, som særskilte poster, 2) alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger, nedreguleringer

hensættelser af forpligtelser,

3) tilbageførsler af beløb, der har været indregnet i resultatopgørelsen som følge af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk.

1. Stk.
2. Beløb, der opstår som følge af nedenstående, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen: 1) Opskrivning efter §§ 41

46, tilbageførsel af en sådan opskrivning

omklassifikation af beløb til hensatte forpligtelser, som hidrører fra en sådan opskrivning, 2) indtægter

omkostninger ved køb

salg af egne kapitalandele, i det omfang kapitalandelene ikke indregnes i balancen, 3) indtægter

omkostninger, der hidrører fra aktiver

forpligtelser, som virksomheden udelukkende benytter til at sikre værdien af aktiver

forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage eller påtage sig,

tilbageførsel af sådanne beløb, 4) forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i virksomhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2, 5) ændring af metoder

grundlag for indregning henholdsvis måling samt af den anvendte monetære enhed, jf. § 13, stk. 2,

6) tilbageførsel på grund af fundamentale fejl, jf. § 52, stk. 2. Stk. 3. Indskud, udlodning

uddeling, der sker som led i kapitalfremskaffelse, tilbageførsel af indskudt kapital henholdsvis fordeling af overskud til virksomhedsdeltagerne, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen. § 50. Indtægter

omkostninger, der hidrører fra aktiver

forpligtelser, hvis værdi er effektivt sikret af andre aktiver

forpligtelser, kan uanset forbudet mod modregning i § 13, stk. 1, nr. 8, modregnes med indtægter

omkostninger, der hidrører fra sikringsdispositionerne. Ændring af regnskabspraksis §

1. Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller den anvendte monetære enhed, skal de poster i årsregnskabet, der berøres heraf, ændres i overensstemmelse med de nye metoder henholdsvis grundlag ved indregning direkte på egenkapitalen primo. Herunder skal sammenligningstal ændres i overensstemmelse med de nye metoder. Stk.
2. Ændrer virksomheden indregningsmetoder for at kunne opskrive aktiver, behandles de heraf følgende opskrivninger efter § 41, stk. 3,

indregnes direkte på egenkapitalen. Ændring af regnskabsmæssige skøn

fejl §

1. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal indvirkningen af ændringen behandles på tilsvarende måde som det oprindelige skøn. Afskrivninger, der er foretaget i tidligere år, kan ikke tilbageføres. Stk.
2. Var årsrapporten vedrørende tidligere regnskabsår urigtig i en sådan grad, at årsrapporten ikke ville have givet et retvisende billede (fundamentale fejl), skal den beløbsmæssige effekt af korrektionen indregnes direkte på egenkapitalen primo,

sammenligningstallene for tidligere år skal tilpasses. Kapitel 8 Oplysninger Noteoplysninger Anvendt regnskabspraksis § 53. Der skal redegøres for de indregningsmetoder

målegrundlag (værdiansættelsen), der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse, noter

ledelsesberetning. Endvidere skal det fremgå, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport efter. Anføres beløbene i en anden valuta end danske kroner eller euro, jf. § 16, 2. pkt., skal der gives oplysning om kursen på den anførte valuta pr. balancedagen i forhold til danske kroner

den tilsvarende valutakurs pr. det foregående regnskabsårs balancedag. Stk. 2. Af redegørelsen skal for de relevante poster i det mindste fremgå: 1) Indregningsmetoderne

målegrundlag for aktiver

forpligtelser, herunder om, hvorvidt renter indregnes i kostprisen,

efter hvilke metoder

grundlag der foretages op-, ned-

afskrivninger samt op-

nedreguleringer. Herunder skal nævnes: a) For finansielle aktiver

forpligtelser, der måles til kapitalværdi eller amortiseret kostpris, skal forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses. b) Afskrivningsmetode, skøn over restværdi

brugstid i forbindelse med afskrivning af anlægsaktiver. Overstiger afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver 5 år, skal det oplyses

begrundes konkret

fyldestgørende. c) Metoder for indregning

måling af nettoomsætning, uanset om virksomheden undlader at oplyse nettoomsætningen, jf. § 32. 2) Metoderne for omregning fra fremmede valutaer til den valgte monetære enhed. 3) Metoderne efter § 50 for sikring af værdien af aktiver

forpligtelser samt metoderne for sikring af aktiver

forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage henholdsvis påtage sig. 4) Hvis forslag til udbytte indregnes som forpligtelse efter § 48. 5) Andelsvirksomheders behandling af efterbetaling fra

tilbagebetaling til andelshavere. § 54. Ændres regnskabsmæssige skøn, jf. § 52, skal de ændrede skøn forklares, ligesom den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling

resultatet så vidt muligt skal oplyses. Tilsvarende gælder, hvis indregning

måling af aktiver

forpligtelser ændres som følge af fejl, herunder fundamentale fejl. § 55. Er sammensætningen af virksomhedens aktiviteter ændret i løbet af regnskabsåret, skal der gives oplysninger, der muliggør en sammenligning af virksomheden år for år. Oplysningerne kan dog undlades, hvis sammenligningstallene for balancen

resultatopgørelsen tilpasses de i regnskabsåret skete ændringer. Stk. 2. Kan beløb for regnskabsåret

det foregående år ikke sammenlignes, eller er beløbene tilpasset, skal den manglende sammenlignelighed henholdsvis den foretagne tilpasning anføres samt begrundes konkret

fyldestgørende. Bevægelser på egenkapitalen § 56. Virksomheden skal oplyse om bevægelser på egenkapitalen i en summarisk egenkapitalopgørelse, jf. stk. 2

3, eller i en fuldstændig egenkapitalopgørelse, jf. stk. 4. Indholdet af bevægelserne i egenkapitalopgørelsen efter stk. 2

3 eller 4 skal fremgå af benævnelsen eller af noterne. Stk. 2. Den summariske egenkapitalopgørelse skal for den samlede egenkapital indeholde oplysning om 1) størrelsen primo regnskabsåret, 2) tilgang i løbet af regnskabsåret, 3) afgang i løbet af regnskabsåret

4) størrelsen ultimo regnskabsåret. Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 2 skal særskilt fremgå til-

afgang i posten »Reserve for opskrivninger« samt beløb, som indregnes direkte på egenkapitalen i henhold til § 49, stk. 2, nr. 3

1. Endvidere skal ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab fremgå af opgørelsen, hvis dette ikke er oplyst i tilknytning til resultatopgørelsen, jf. §
2. Stk.
3. Den fuldstændige egenkapitalopgørelse skal for hver post under egenkapitalen indeholde de i stk. 2 nævnte oplysninger. For virksomhedskapitalen skal de i stk. 2 nævnte oplysninger gives for de 4 foregående regnskabsår, hvis der i denne periode har været bevægelser på posten. Aktiver §
4. (Ophævet). §
5. Op- eller nedskriver virksomheden aktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi, jf. §§ 37

38, skal følgende beløb oplyses: 1) For anlægsaktiver, forskellen mellem de enkelte opskrevne posters værdi

den værdi, posten ville have haft, hvis opskrivning ikke havde været foretaget. 2) Årets tilbageførsler af op-

nedskrivninger på omsætningsaktiver. 3) Årets nedskrivninger af omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger. §

1. Indregner virksomheden renteomkostninger som en del af kostprisen for aktiver, skal rentebeløbet oplyses for hver post. §
2. Har virksomheden valgt at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, skal det oplyses, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden,

med hvilken værdi de er indregnet. §

1. (Ophævet). §
2. Andelsvirksomheder skal angive den samlede efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne. Forpligtelser

eventualforpligtelser §

1. Der skal oplyses om den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet. §
2. Virksomheden skal oplyse om sine eventualforpligtelser. Herunder skal den angive beløbene for henholdsvis pensions-, kautions-

garantiforpligtelser, diskonterede veksler

andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Oplysningerne skal gives for hver kategori. Stk.

1. Har virksomheden indgået leje- eller leasingkontrakter, skal forpligtelserne i henhold til kontrakterne særskilt angives, medmindre de er indregnet i balancen. Stk.
2. De i stk. 1

2 omhandlede forpligtelser over for en modervirksomhed

dennes øvrige dattervirksomheder skal oplyses særskilt, specificeret for hver kategori. Stk. 4. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den oplyse dette

herunder angive det samlede omfang af pantsætningerne samt de pantsatte aktivers samlede regnskabsmæssige værdi. §

1. (Ophævet). Klassifikation §
2. Arabertalsposter, der er sammendraget for at fremme overskueligheden, skal anføres særskilt i noterne. De tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår skal anføres. §
3. Hvis et aktiv eller passiv henhører under flere poster i skemaerne, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, skal dets forbindelse med andre poster oplyses i noterne eller i tilknytning til posterne. Nærtstående parter m.v. §
4. Virksomheden skal angive det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Den tilsvarende oplysning for det foregående regnskabsår skal angives. §
5. (Ophævet). §
6. Er en erhvervsdrivende fond ved en vedtægtsbestemmelse eller aftale knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor. §
7. Virksomheden skal oplyse navn

hjemsted for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for den største henholdsvis mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Det skal endvidere oplyses, hvor de pågældende udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber kan rekvireres. § 72. Virksomheden skal oplyse navn, hjemsted

retsform for hver dattervirksomhed, associeret virksomhed

for hvert interessent- eller kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent eller komplementar. Stk. 2. Virksomheden skal endvidere for hver dattervirksomhed

associeret virksomhed oplyse, 1) hvor stor en andel virksomheden ejer

2) størrelsen af egenkapital

resultat ifølge den senest godkendte årsrapport. Stk. 3. Oplysningerne om egenkapital

resultat i stk. 2, nr. 2, kan undlades, hvis 1) den pågældende datter- eller associerede virksomhed ikke er forpligtet til at offentliggøre årsrapport

virksomheden ejer mindre end 50 pct. af egenkapitalen, 2) den pågældende datter- eller associerede virksomheds regnskab indgår ved konsolidering i virksomhedens koncernregnskab eller 3) virksomheden indregner kapitalandelene i den pågældende datter- eller associerede virksomhed til dennes regnskabsmæssige indre værdi. Stk.

1. Oplysningerne i stk. 1 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1 omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes. §
2. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, et partnerselskab (kommanditaktieselskab) eller en erhvervsdrivende fond et tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal virksomheden angive summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori. For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefod,

de beløb, der er tilbagebetalt i året. Er et lån optaget

indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt. Stk.

1. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds. Stk.
2. Stk. 1

2 finder tilsvarende anvendelse for ledelsesmedlemmer i modervirksomheder. Stk.

1. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for personer, der står de omhandlede ledelsesmedlemmer særligt nær. §
2. Aktieselskaber, der i henhold til aktieselskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning §§ 28 a

28 b skal føre en særlig fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet, skal oplyse, hvem der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse, med angivelse af fulde navn

bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted. Virksomhedskapitalen m.v. § 75. Består virksomhedskapitalen i et aktie- eller anpartsselskab af flere klasser, skal disse specificeres. Antallet af aktier eller anparter

deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. For aktieselskaber skal i alle tilfælde angives antal

pålydende værdi. Stk. 2. De faktiske omkostninger ved stiftelse af et aktieselskab

ved forhøjelse af aktiekapitalen skal oplyses i førstkommende årsrapport. § 76. Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal den oplyse 1) antal

pålydende værdi med angivelse af procentdel af virksomhedskapitalen af egne kapitalandele i virksomhedens beholdning, 2) antal

pålydende værdi med angivelse af procentdel af virksomhedskapitalen af de egne kapitalandele, der er erhvervet henholdsvis afhændet i regnskabsåret, samt størrelsen af den samlede købesum henholdsvis salgssum

3) årsagen til regnskabsårets erhvervelser af egne kapitalandele. Stk.

1. Tilsvarende oplysninger skal gives for de egne kapitalandele, virksomheden har erhvervet til sikkerhed. Virksomhedens væsentligste aktiviteter § 76 a. Der skal gives en beskrivelse af virksomhedens væsentligste aktiviteter. Udarbejder virksomheden ledelsesberetning, jf. § 77, kan beskrivelsen af disse placeres i ledelsesberetningen. Ledelsesberetning §
2. Er der sket væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter

økonomiske forhold, skal årsregnskabet suppleres med en ledelsesberetning, der redegør for disse ændringer. Afsnit IV Regnskabsklasse C Kapitel 9 Udarbejdelse af årsrapport Generelle bestemmelser § 78. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis

opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1

3,

§ 20, stk.

2, anvendelse. Endvidere finder reglerne i §§ 23-76

79-101 anvendelse. Kommer regler i §§ 23-76 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang. Ønsker virksomheden at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, finder § 137 anvendelse. Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab

ledelsesberetning. Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A eller B, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser: 1) Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til et fremstillet anlægs- eller omsætningsaktiv, jf. § 82, kan virksomheden nøjes med at tillægge disse indirekte omkostninger til aktiver, der fremstilles fra

med regnskabsåret. 2) Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter, jf. § 83, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra

med regnskabsåret, indgår. 3) Indregning af aktiver, der ikke ejes af virksomheden, jf. § 83 a, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra

med regnskabsåret, indgår. 4) Indregning efter produktionsmetoden, jf. § 83 b, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra

med regnskabsåret, indgår. 5) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder

målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24

§ 101, stk.

1, nr. 2, for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder. Klassifikation

opstilling §

1. Resultatopgørelsen skal opstilles i overensstemmelse med bilag 2, skema 5 eller
2. §
3. Virksomheden skal oplyse om de aktiviteter (ophørende aktiviteter), der i henhold til en samlet plan skal afhændes, lukkes eller opgives, forudsat de kan udskilles fra de øvrige aktiviteter. Herunder skal så vidt muligt oplyses, med hvilke beløb de ophørende aktiviteter indgår i posterne »Nettoomsætning«, »Årets resultat«, »Anlægsaktiver«

»Omsætningsaktiver«, jf. dog § 81 for så vidt angår nettoomsætning. § 81. § 32 om undtagelser for oplysning om nettoomsætning m.v. gælder ikke for store virksomheder. Disse skal derfor i resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5 eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2, 3

6. Kapitel 10 Indregning

måling Balancen § 82. Virksomheden skal i kostprisen for de anlægs-

omsætningsaktiver, den har fremstillet, jf. §§ 40

44, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende produkt, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. § 83. Virksomheden skal indregne udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen. Herunder hører patenter, koncessioner

andre immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt. § 83 a. Virksomheden skal indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, når virksomheden har alle væsentlige risici

fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet. Resultatopgørelse § 83 b. Virksomheder, der i henhold til aftale udfører entreprisearbejder eller serviceopgaver for fremmed regning, skal indregne indtægter

omkostninger i takt med arbejdernes udførelse efter produktionsmetoden. §

1. (Ophævet). §
2. (Ophævet). Pengestrømsopgørelsen §
3. I pengestrømsopgørelsen skal ind-

udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset hvornår indregningen sker i resultatopgørelsen eller balancen. Stk. 2. Pengestrømsopgørelsen skal i det mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings-

finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse

slutning. Stk.

1. De tilsvarende beløb for posterne i det foregående regnskabsår skal anføres. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med det foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter. Poster i pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående årsrapport indeholder en sådan post. Stk.
2. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen. Kapitel 11 Oplysninger Noteoplysninger Anvendt regnskabspraksis §
3. Ud over de i § 53 krævede oplysninger skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis oplyse: 1) Indregningsmetoder

målegrundlag for indirekte produktionsomkostninger, der indregnes under aktiver. 2) Indregningsmetoder

målegrundlag for kapitalandele i dattervirksomheder

associerede virksomheder. 3) Indregningsmetoder

målegrundlag for pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden har undladt at udarbejde pengestrømsopgørelse i medfør af § 86, stk.

1. 4) Metoder til opgørelse af nøgletal, der indgår i ledelsesberetningen. Bevægelser på egenkapitalen § 87 a. Virksomheden skal udarbejde en fuldstændig egenkapitalopgørelse i overensstemmelse med § 56, stk. 4, jf. stk. 1,
2. pkt. Aktiver §
3. For hver post under anlægsaktiver skal kostpris, opskrivninger samt ned-

afskrivninger oplyses således: 1) Kostprisen: a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden op-, ned-

afskrivninger,

1. b)tilgang i årets løb, herunder forbedringer,
2. c)afgang i årets løb,
3. d)overførsler i årets løb til andre poster

1. e)den samlede kostpris på balancetidspunktet. 2) Opskrivninger:
2. a)Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,
3. b)årets opskrivninger,
4. c)årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger

d) de samlede opskrivninger på balancetidspunktet. 3) Ned-

afskrivninger: a) Ned-

afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,

1. b)årets nedskrivninger,
2. c)årets afskrivninger,
3. d)årets ned-

afskrivninger på afhændede

udrangerede aktiver, e) årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af-

nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften,

f) de samlede af-

nedskrivninger på balancetidspunktet. Stk.

1. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hver post under anlægsaktiver, der løbende reguleres, jf. §
2. §
3. Virksomheden skal forklare de periodeafgrænsningsposter, der indgår som aktiver i balancen, jf. § 27, stk.
4. Stk.
5. Afviger en varebeholdnings genanskaffelsesværdi fra kostprisen opgjort i overensstemmelse med §§ 44, 45

82, skal virksomheden for hver post oplyse forskelsbeløbet. § 90. (Sættes ikke i kraft for Grønland). § 90 a. Virksomheden skal oplyse, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden,

med hvilken værdi de er indregnet, jf. § 83 a. § 90 b. Store virksomheder skal oplyse karakteren

værdien af virksomhedens eventualaktiver. Forpligtelser § 91. Virksomheden skal forklare 1) periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser i balancen, jf. § 27, stk. 2,

2) hensatte forpligtelser, jf. §

1. §
2. For hver post under gældsforpligtelser skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet. §
3. Har virksomheden optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån angives det udestående beløb, ombytningskursen

den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert lån angives det udestående beløb samt den aftalte forrentning. Stk. 2. Har en kreditor tilkendegivet at ville træde tilbage til fordel for alle virksomhedens andre kreditorer med henblik på dækning for deres tilgodehavender i virksomheden, skal der for hver forpligtelse, som er omfattet af tilbagetrædelsen, oplyses det udestående beløb, tidspunktet for forfald

eventuelle særlige vilkår for tilbagetrædelsen. Eventualforpligtelser § 94. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den angive omfanget af pantsætningerne

de pantsatte aktivers regnskabsmæssige værdi, specificeret for de enkelte poster. Resultatopgørelsen § 95. Virksomheden skal forklare 1) ekstraordinære indtægter

omkostninger, jf. § 30,

2) indtægter

omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. §

1. §
2. Store virksomheder skal angive nettoomsætningens fordeling på forretningssegmenter

geografiske segmenter, hvis forretningssegmenterne henholdsvis de geografiske segmenter afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer

tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens ordinære drift, er tilrettelagt. Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden. Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på oplysninger, der er udeladt efter 3. pkt. Stk. 2. En stor virksomhed skal angive det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision,

til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Endvidere skal angives, hvor stor en del af honoraret der vedrører andre ydelser end revision. For de i

1. pkt. omhandlede beløb skal angives de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Nærtstående parter m.v. §
2. Virksomheden skal særskilt angive den samlede sikkerhedsstillelse, jf. § 94, for eventuelle dattervirksomheder

den samlede sikkerhedsstillelse for eventuelle andre tilknyttede virksomheder. § 98. Virksomheden skal give oplysninger efter § 76 for kapitalandele i virksomheden, der besiddes af dattervirksomhederne til eje eller sikkerhed, eller som er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret. § 98 a. Virksomhedens personaleomkostninger skal specificeres i lønninger, pensioner

andre omkostninger til social sikring, medmindre dette fremgår af resultatopgørelsen. De tilsvarende oplysninger

beløb for det foregående regnskabsår skal angives. § 98 b. Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende

forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter,

hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf. Stk. 2. De tilsvarende oplysninger

beløb for det foregående regnskabsår skal angives. Stk. 3. Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, kan beløbene i stedet 1) angives samlet for to kategorier eller 2) udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v., pension eller særligt incitamentsprogram. § 98 c. Virksomheden skal beskrive de transaktioner, den har foretaget med nærtstående parter, jf. bilag 1, A, nr. 4, herunder grundlaget for forbindelsen med de pågældende parter. Dette gælder dog ikke for en dattervirksomhed, hvis 1) dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering, ved pro rata-konsolidering eller ved indregning til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af modervirksomheden eller af en af dennes modervirksomheder i stedet, 2) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab, har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et andet EU-land eller i et EØS-land, 3) det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den modervirksomhed, der aflægger koncernregnskabet, er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer, jf. bilag 3,

det er revideret

offentliggjort efter de nævnte regler

4) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab, direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i dattervirksomheden. Stk.

1. De i stk. 1,
2. pkt., omhandlede oplysninger kan undlades i en modervirksomheds årsregnskab, hvis oplysningerne vedrører modervirksomhedens transaktioner med fuldt konsoliderede dattervirksomheder eller med virksomheder, der er konsoliderede pro rata efter reglerne i §
3. Stk.
4. Ud over de i stk. 1,
5. pkt., nævnte oplysninger skal virksomheden oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted,

grundlaget for den bestemmende indflydelse. Ledelsesberetningen § 99. Ledelsesberetningen skal 1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter, 2) beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb, 3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb, 4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter

økonomiske forhold, 5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning, 6) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger

usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen, 7) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, 8) beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige

finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af, 9) beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø

foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå, 10) beskrive forsknings-

udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden

11) omtale filialer i udlandet. Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat

finansielle stilling, skal store virksomheder endvidere supplere redegørelsen i henhold til stk. 1, nr. 4, med oplysninger om ikkefinansielle forhold, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø-

personaleforhold. § 100. Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport

begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil. § 101. Ledelsesberetningen skal indeholde en oversigt over 1) årets nettoomsætning, resultat af ordinær primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, årets resultat, balancesum, investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital

de nøgletal, som efter virksomhedens forhold er nødvendige,

2) de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår. Stk. 2. På oversigten efter stk. 1 finder bestemmelserne i § 24, stk. 1, 2.

3. pkt.,

§ 55, stk.

1

2, tilsvarende anvendelse, jf. dog stk.

1. For mellemstore virksomheder finder § 32 anvendelse på nettoomsætningen i stk. 1, nr.
2. Stk.
3. Uanset stk. 2 kan en mellemstor virksomhed dog undlade at tilpasse sammenligningstal for 2.-
4. foregående regnskabsår i oversigten efter stk. 1, hvis virksomheden har ændret regnskabspraksis. Der skal i så fald gives oplysning herom i tilknytning til oversigten med en overordnet omtale af, hvilken indvirkning den ændrede regnskabspraksis har på sammenligningstallene. Stk.
5. En virksomhed, der er modervirksomhed i en koncern, kan undlade at vise den i stk. 1 nævnte oversigt i årsregnskabet, hvis virksomheden aflægger koncernregnskab, hvori der gives en oversigt efter stk. 1 for koncernen. Afsnit V Regnskabsklasse D Kapitel 12 Udarbejdelse af årsrapport Generelle bestemmelser §
6. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Reglerne i §§ 11-17, § 19, stk. 1

3, § 20, stk. 2,

§§ 23

-76, 79-101

103-108 finder anvendelse, jf. dog § 137. Kommer regler i §§ 23-76 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang. Kommer reglerne i §§ 23-76 eller 79-101 i strid med regler i §§ 103-108, har reglerne i §§ 103-108 dog forrang. Hvor reglerne i §§ 79-101 indeholder forskelle i kravene til mellemstore

store virksomheder, skal en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, uanset virksomhedens egen størrelse følge reglerne for store virksomheder. Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab

ledelsesberetning. Klassifikation

opstilling § 103. Uanset virksomhedens størrelse skal resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5, eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2, 3

1. Oplysninger §
2. Virksomheden skal oplyse fulde navn

bopæl, for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer-

stemmeandel for enhver, der besidder aktier i virksomheden, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr. §

1. Modervirksomheder skal oplyse, hvis ikke alle dattervirksomhedernes årsrapporter revideres af mindst en af modervirksomhedens revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed. §
2. Uanset § 98 b, stk. 3, skal virksomheden give de i § 98 b, stk. 1

2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer. § 106 a. Ud over oplysningerne i § 96, stk. 1, skal virksomheden vise opdelingen på forretningssegmenter eller geografiske segmenter, hvis forretningssegmenterne henholdsvis de geografiske segmenter afviger indbyrdes, af 1) det ordinære resultat før finansielle indtægter

omkostninger, 2) summen af de aktiver, der er anvendt i virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter,

3) summen af de forpligtelser, der er opstået som følge af virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter. Stk. 2. Opdelingen i stk. 1 skal vises for den af de to dimensioner af segmenter, forretning eller geografi, som i virksomhedens interne organisations-

ledelsesstruktur

dens interne økonomiske rapporteringssystem til bestyrelse

øverste ledelse er den primære. Stk. 3. En virksomhed, der er modervirksomhed i en koncern, kan undlade at vise de i stk. 1

2 nævnte oplysninger i årsregnskabet, hvis virksomheden aflægger koncernregnskab, hvori der gives segmentoplysninger efter stk. 1

1. Ledelsesberetningen §
2. Der skal oplyses om de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses-

direktionsmedlemmer beklæder i andre grønlandske eller danske aktieselskaber, bortset fra ledelseshverv i virksomhedens egne 100 pct. ejede datterselskaber. Er den pågældende medlem af ledelsen i såvel et andet grønlandsk eller dansk moderselskab som et eller flere af dettes 100 pct. ejede grønlandske eller danske datterselskaber, er det uanset 1. pkt. tilstrækkeligt at oplyse navnet på dette moderselskab

antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem. Stk. 2. Har offentliggørelse af oplysninger om forventet udvikling fundet sted i årets løb, skal oplysningerne efter § 100 gives i forhold til den senest offentliggjorte beskrivelse. § 107 a. Et børsnoteret selskab, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal omfatte følgende: 1) Forhold vedrørende selskabets kapitalstruktur

ejerforhold, herunder a) antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder

deres pålydende værdi,

1. b)andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land,
2. c)specifikation af de forskellige aktieklasser som anført i § 75, stk. 1, hvis selskabet har flere aktieklasser,

d) oplysning om ejerforhold

stemmeandel m.v. som anført i § 104. 2) Oplysninger, som er kendt af selskabet, om a) rettigheder

forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse, b) begrænsninger i aktiernes omsættelighed

c) stemmeretsbegrænsninger. 3) Regler for udpegning

udskiftning af medlemmer af selskabets bestyrelse

for ændring af selskabets vedtægter. 4) Bestyrelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede aktier, jf. aktieselskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning § 37, stk. 1, eller for at erhverve egne aktier, jf. aktieselskabsloven som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning § 48. 5) Væsentlige aftaler, som selskabet har indgået,

som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud, samt virkningerne heraf. Oplysningerne efter

1. pkt. kan dog undlades, hvis oplysningernes offentliggørelse vil være til alvorlig skade for selskabet, medmindre selskabet udtrykkeligt er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger i henhold til anden lovgivning. Udeladelse af oplysninger efter
2. pkt. skal nævnes. 6) Aftaler mellem selskabet

dets ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud. Stk. 2. Selskaber, som er omfattet af stk. 1, kan undlade at give oplysninger efter § 75, stk. 1,

§ 104i noterne.

Særlige regler for statslige aktieselskaber § 108. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for aktieselskaber, der følger reglerne for statslige aktieselskaber, jf. § 2 a, stk. 2, i lov om aktieselskaber som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler

de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs. Afsnit VI Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v. Kapitel 13 Pligt til at aflægge koncernregnskab §

1. Modervirksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1, skal aflægge koncernregnskab i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14, jf. dog § 137, medmindre andet følger af §§ 110-
2. Stk.
3. Undtagelsen i § 110 finder ikke anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber

børsnoterede virksomheder), eller hvis en dattervirksomhed af den pågældende modervirksomhed er omfattet af regnskabsklasse D. Endvidere finder undtagelsen i § 112 ikke anvendelse på modervirksomheder, der er børsnoterede virksomheder. § 110. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 29 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 58 mio. kr.

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på

1. Stk.
2. Beregningsreglerne i § 7, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på den samlede koncern, dog således at balancesum

nettoomsætning beregnes som summen af alle koncernvirksomhedernes balancesummer henholdsvis nettoomsætninger. Tilsvarende gælder med hensyn til det gennemsnitlige antal af heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Stk.

1. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen har overskredet eller ikke længere overskrider to af de tre størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår. §
2. En modervirksomhed, hvis dattervirksomheder alle udeholdes af konsolideringen i medfør af § 114, kan undlade at udarbejde koncernregnskab. Stk.
3. Herudover kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis 1) fonden kun har én dattervirksomhed, 2) fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter

3) fonden, bortset fra konvertible gældsbreve

ikkebetalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomheden. Stk. 3. Endvidere kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis 1) fonden har flere dattervirksomheder

en af disse udarbejder et koncernregnskab, hvori den erhvervsdrivende moderfond er udeladt, 2) koncernregnskabet er udarbejdet efter årsregnskabsloven, Rådets direktiv 1983/349/EØF med senere ændringer, jf. bilag 3, eller regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv,

det er revideret af personer, der er autoriseret hertil i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder dattervirksomheden, der har udarbejdet koncernregnskabet, henhører, 3) fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter, 4) fonden bortset fra konvertible gældsbreve

ikke udbetalt udbytte eller udlodning ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for en af dattervirksomhederne, 5) det oplyses i fondens årsrapport, at fonden i medfør af denne undtagelse har undladt at udarbejde koncernregnskab,

6) fonden til Erhvervs-

Selskabsstyrelsen indsender det i nr. 1 nævnte reviderede koncernregnskab sammen med sin egen årsrapport. § 112. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen her i landet, i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, eller der for Grønland er indgået aftale,

1) den højere modervirksomhed a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed

minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed

dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab,

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den EU-medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører,

koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning. Stk. 2. En modervirksomhed kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under den i stk. 1 nævnte lovgivning,

1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab,

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets direktiv 1983/349/EØF med senere ændringer, jf. bilag 3, eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv,

er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører. Stk. 3. For de i stk. 1

2 omhandlede undtagelser kræves endvidere, at 1) den lavere modervirksomheds eget

dens dattervirksomheders regnskaber ved fuld konsolidering eller ved indregning

måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed, jf. dog § 114, 2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 henholdsvis stk. 2 har undladt at udarbejde sit eget koncernregnskab,

oplyser navn, hjemsted

eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed,

3) den lavere modervirksomhed til Erhvervs-

Selskabsstyrelsen indsender det i stk. 1 henholdsvis stk. 2 nævnte koncernregnskab samt de oplysninger, styrelsen måtte kræve, jf. §

1. §
2. Hvis en modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder bestemmelserne om koncernregnskaber i kapitel 14 anvendelse. Dog kan modervirksomheden anvende reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse B på koncernregnskabet, hvis den kunne undlade at aflægge koncernregnskab efter §
3. Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog i koncernregnskabet indregnes

måles til disse virksomheders indre værdi ved anvendelse af bestemmelserne i § 43 a, stk. 2-

1. Kapitel 14 Koncernregnskabets indhold Omfattet af konsolideringen §
2. Medmindre andet følger af denne paragraf, skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering. Stk.
3. En koncernvirksomhed kan holdes ude af konsolideringen, hvis 1) den er en dattervirksomhed

betydelige

vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse, 2) den er en dattervirksomhed,

de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger, 3) den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i koncernregnskabet ved konsolidering,

modervirksomheden udelukkende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at overdrage den eller 4) den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter

ikke, bortset fra konvertible gældsbreve

ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder. Stk.

1. (Ophævet). Generelle krav til koncernregnskabet (konsolideringen) §
2. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver

passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed. §

1. Koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab. Stk.
2. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag tre måneder eller mindre forud for modervirksomhedens balancedag, kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på grundlag af sit årsregnskab. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag mere end tre måneder forud for modervirksomhedens balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på grundlag af et særligt regnskab udarbejdet efter denne lovs bestemmelser pr. modervirksomhedens balancedag. Sammendrag §
3. Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter

omkostninger samt aktiver

passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber. Stk. 2. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter

omkostninger af de transaktioner

forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering. Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter

omkostninger af de transaktioner

forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør. Klassifikation § 118. Koncernregnskabets balance, resultatopgørelse

pengestrømsopgørelse skal opstilles efter reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. § 78, medmindre andet følger af

1. pkt. eller stk. 2-
2. Hvis modervirksomheden skal følge reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse D, jf. § 102, skal koncernregnskabet

så følge disse regler, medmindre andet følger af stk. 2-

1. Stk.
2. Kapitalandele i, tilgodehavender hos eller gæld til ikke konsoliderede dattervirksomheder, henholdsvis associerede virksomheder, opføres som særskilte poster i koncernregnskabets balance. Stk.
3. Den konsoliderede egenkapital kan opstilles således, at kun de poster vises, der er nødvendige for at opnå et retvisende billede som anført i § 11, stk.
4. Stk.
5. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt hovedpost mellem »Egenkapital«

»Forpligtelser«. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat opføres som en særskilt post i resultatopgørelsen. Indregning

måling § 119. De af konsolideringen omfattede aktiver

passiver samt indtægter

omkostninger indregnes

måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. §§ 33-52, 78

82-83 b. Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog indregnes

måles efter indre værdis metode, jf. § 43 a, stk. 2-

1. Stk.
2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning

grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder

grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes

måles i overensstemmelse med de i dette anvendte metoder

grundlag. Eliminering § 120. Følgende poster skal elimineres: 1) Tilgodehavender

forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder, 2) indtægter

omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder

3) gevinster

tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes bogførte værdi. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, kan i særlige tilfælde fraviges, hvis transaktionen er sket på normale vilkår i et velfungerende marked

elimineringen desuden ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger. Koncernetablering §

1. Når intet andet fremgår, behandles etablering af et koncernforhold mellem to virksomheder ved overtagelsesmetoden, jf. §
2. Stk.
3. Er de to virksomheder ved etableringen af koncernforholdet begge underlagt en modervirksomhed i et koncernforhold, eller er begge i øvrigt underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. §
4. Stk.
5. Sammenlægningsmetoden efter § 123 kan endvidere finde anvendelse, hvis modervirksomheden ved etableringen af koncernforholdet 1) har samme dagsværdi som dattervirksomheden, 2) efter erhvervelsen besidder mindst 90 pct. af stemmerettighederne

af den pålydende værdi af den erhvervede virksomheds virksomhedskapital

3) har opnået besiddelsen i kraft af en ordning, der indebærer, at

1. a)hverken de hidtidige virksomhedsdeltagere tilsammen eller de virksomhedsdeltagere tilsammen, der ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for deres rettigheder i dattervirksomheden, får bestemmende indflydelse over modervirksomheden,
2. b)de hidtidige virksomhedsdeltagere

de virksomhedsdeltagere, der ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for deres rettigheder over dattervirksomheden, skal have samme rettigheder

c) det kontante vederlag ikke overstiger 10 pct. af den pålydende værdi af de modtagne kapitalandele. Virksomhedsovertagelse § 122. Etableres koncernforholdet ved overtagelse af en virksomhed, indregnes

måles aktiver

forpligtelser på erhvervelsestidspunktet i den erhvervede virksomhed til dagsværdi i koncernregnskabet, uanset de før erhvervelsen ikke havde været indregnet i virksomhedens balance. Herunder skal forventede omkostninger til omstrukturering i den erhvervede virksomhed indregnes som hensatte forpligtelser. Stk.

1. De konsoliderede virksomheders kapitalandele i en konsolideret dattervirksomhed, målt til kostpris, udlignes med de konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedens nettoaktiver, målt til dagsværdi, jf. stk.
2. Udligningen sker på tidspunktet for koncernetableringen. Stk.
3. Et efter stk. 2 fremkommet positivt forskelsbeløb behandles som goodwill, jf. §
4. Et efter stk. 2 fremkommet negativt forskelsbeløb indregnes som en særskilt periodeafgrænsningspost under forpligtelser med en passende benævnelse. Beløbet indregnes i resultatopgørelsen i takt med realiseringen af de forhold, som ligger til grund for forskelsbeløbet, dog højst over 20 år. Stk.
5. Kapitalandele i en modervirksomhed, der besiddes af en konsolideret virksomhed, udlignes ikke, men behandles som egne kapitalandele. Virksomhedssammenlægninger §
6. Efter sammenlægningsmetoden aflægges koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra

med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af et eventuelt kontant vederlag

den regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud. Pro rata-konsolidering §

1. En virksomhed, som virksomheden leder sammen med en eller flere andre virksomheder, kan indgå i koncernregnskabet ved pro rata-konsolidering. Stk.
2. Posterne i den fælles ledede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital

resultat. I øvrigt finder reglerne om konsolidering m.v. i §§ 115-122 anvendelse med de fornødne tilpasninger. Noteoplysninger Redegørelse for anvendt regnskabspraksis § 125. Koncernregnskabets redegørelse for anvendt regnskabspraksis

noterne skal oplyse om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. §§ 53-55

87 finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabets oplysninger om koncernen. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de samme metoder som gælder for koncernregnskabet. Stk. 2. Af redegørelsen om anvendt regnskabspraksis skal endvidere fremgå: 1) Udeladelse af en koncernvirksomhed med konkret

fyldestgørende begrundelse. 2) En anden balancedag for en konsolideret dattervirksomhed end for modervirksomheden, jf. § 116, stk. 2, 1. pkt. Er der mellem de to balancedatoer indtruffet betydningsfulde hændelser, som har haft indflydelse på dattervirksomhedens aktiver

passiver, på dens finansielle stilling eller på resultatet, skal dette forklares. 3) Anvendelse af andre metoder til indregning

grundlag for måling end dem i modervirksomhedens årsregnskab samt en konkret

fyldestgørende begrundelse for at anvende andre metoder. 4) Manglende eliminering efter § 120, stk.

1. Stk.
2. I en særskilt del af redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal fremgå: 1) Hvis virksomheden har benyttet undtagelsen i § 114, stk. 2, nr.
3. I dette tilfælde skal koncernens resultat

egenkapital oplyses. 2) De resterende positive

negative forskelsbeløb efter §§ 122

123 samt de metoder, der er anvendt ved opgørelsen. Ændringer i forskelsbeløbene i forhold til forrige år skal forklares. Andre noteoplysninger § 126. Følgende krav finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet: 1) Oplysning om eventualforpligtelser, jf. §§ 64

94, 2) oplysning om nærtstående parter m.m., jf. §§ 68, 71, 98 a

98 c, 3) oplysning om egne kapitalandele, jf. § 76, stk. 1, nr. 1, 4) opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, jf. § 87 a, 5) oplysning om anlægsaktiver, jf. § 88, 6) oplysning om eventualaktiver, jf. § 90 b, 7) oplysning om gældsforpligtelser, jf. § 92, 8) opdeling af nettoomsætningen på forretningssegmenter

geografiske segmenter, jf. § 96, stk. 1,

9) oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk.

1. Stk.
2. Kravet om oplysninger om tilgodehavender hos

sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73 samt kravet om oplysninger om vederlag m.v. i § 98 b finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de af bestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer

virksomhedsdeltagere i modervirksomheden, som koncernvirksomhederne tilsammen har ydet. Stk.

1. Kravet i § 106 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger om ydelser efter § 98 b, jf. ovenstående stk. 2, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. Endvidere finder kravet i § 106 a tilsvarende anvendelse, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. Stk.
2. Der skal gives oplysning om forskydningen i minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital. §
3. For hver af de konsoliderede henholdsvis ikkekonsoliderede dattervirksomheder skal oplyses 1) navn

hjemsted, 2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen, 3) grundlaget for koncernforholdet, jf. bilag 1, B, nr. 4, medmindre det følger af nævnte nr. 4, punkt 1 (flertallet af stemmerettighederne),

koncernvirksomhedernes andel af dattervirksomhedens virksomhedskapital

stemmerettigheder er den samme, 4) en konkret

fyldestgørende begrundelse, hvis virksomheden er udeholdt af konsolideringen, jf. § 114, stk. 2,

5) om den i § 123 omhandlede metode for kapitaludligning har været anvendt. Stk. 2. For hver associeret virksomhed skal oplyses 1) navn

hjemsted, 2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen,

3) om virksomheden er indregnet

målt efter andre metoder end den indre værdis metode, jf. § 119, stk. 1,

1. pkt., jf. § 43 a, stk.
2. Stk.
3. For hver virksomhed, hvis regnskab indgår i en pro rata-konsolidering i medfør af § 124, skal oplyses 1) navn

hjemsted, 2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de konsoliderede virksomheder tilsammen,

3) grundlaget for den fælles ledelse. Stk.

1. Oplysningerne i stk. 1-3 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1-3 omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes. Ledelsesberetningen §
2. Koncernens ledelsesberetning skal oplyse om koncernen, som om koncernvirksomhederne tilsammen var én virksomhed. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de samme metoder, som gælder for koncernregnskabet. Stk.
3. Bestemmelserne om ledelsesberetningen, jf. §§ 99-101, finder tilsvarende anvendelse. Er modervirksomheden omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107 tilsvarende anvendelse. Oplysninger efter § 99, stk. 1, nr. 11, kan dog undlades. Stk.
4. Modervirksomhedens

koncernens ledelsesberetninger kan sammendrages, hvis det uden vanskeligheder er muligt at finde de af denne lov krævede oplysninger, der ikke er blevet overflødige som følge af sammendraget, jf. dog § 22, stk. 2, § 78, stk. 2,

§ 102, stk.

1. Kapitel 15 Fusionsregnskab m.v. §
2. I det omfang der i henhold til lovgivningen eller aftale udarbejdes en opgørelse over sammendraget af fusionerende virksomheders aktiver

passiver (fusionsregnskabet), finder bestemmelserne i §§ 115-123 bortset fra § 118, stk. 3, tilsvarende anvendelse på åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed. Reglerne for modervirksomheden finder anvendelse på den fortsættende virksomhed,

reglerne for dattervirksomheder finder anvendelse på den ophørende virksomhed. Stk. 2. Medmindre andet fremgår af lovgivning eller aftale, skal fusionsregnskabet bestå af åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed suppleret med ultimobalancer for de fusionerende virksomheder

opgørelser over de bevægelser, der er nødvendiggjort af fusionen eller de dispositioner, der skal foretages som følge af fusionsaftalen. Åbningsbalancen suppleres af de noter, der er nødvendige for at give et retvisende billede af den fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed, samt de supplerende beretninger, der måtte være besluttet i fusionsaftalen. § 130. Reglerne i § 129 gælder tilsvarende for virksomheders overtagelse af aktiver

forpligtelser i forbindelse med spaltning med de tilpasninger, der følger af spaltningers særlige natur. Afsnit VII Delårsrapport for statslige aktieselskaber

børsnoterede virksomheder Kapitel 16 Udarbejdelse af halvårsrapport for aktieselskaber der følger reglerne for statslige aktieselskaber Generelle bestemmelser §

1. Aktieselskaber, der følger reglerne for statslige aktieselskaber, jf. § 2 a, stk. 2, i lov om aktieselskaber som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, skal udarbejde en halvårsrapport, som dækker de første seks måneder af selskabets regnskabsår. Er det statslige aktieselskab en modervirksomhed, skal halvårsrapporten udarbejdes, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. En virksomhed kan undlade at udarbejde halvårsrapport, hvis dennes oplysninger indgår i en halvårsrapport, der udarbejdes af en modervirksomhed. Stk.
2. Et statsligt aktieselskab kan endvidere udarbejde tilsvarende rapporter for andre perioder. Indregning

måling §

1. Halvårsrapporten skal udarbejdes ud fra tilsvarende grundlæggende krav som årsrapporten, jf. kapitel
2. Stk.
3. Halvårsrapporten skal indeholde oplysninger for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der kræves efter § 101, stk. 1, nr.
4. Ud for hvert tal skal angives de tilsvarende tal for samme periode det foregående år. § 24, stk. 1, 2.

3. pkt.,

§ 55finder tilsvarende anvendelse.

§

1. (Ophævet). Ledelsesberetning §
2. Halvårsrapporten skal indeholde følgende oplysninger: 1) En redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter

forhold, 2) en redegørelse for selskabets forventede udvikling, 3) en redegørelse for eventuelle særlige forudsætninger, som selskabets ledelse har lagt til grund for omtalen af den forventede udvikling,

4) oplysninger om væsentlige beslutninger, som bestyrelsen har truffet i den pågældende halvårsperiode. Kapitel 16 a Udarbejdelse af delårsrapport for børsnoterede virksomheder § 134 a. Erhvervs-

Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at børsnoterede virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde delårsrapport for de første 6 måneder af hvert regnskabsår (halvårsrapport). Styrelsen kan herunder fastsætte regler om indholdet af halvårsrapporten

om, hvorledes oplysningerne heri skal præsenteres. Det kan endvidere bestemmes, at delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end 6 måneder, skal udarbejdes efter samme regler som for halvårsrapporter. Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A,

som ikke udelukkende er til virksomhedens eget brug. Afsnit VIII Revision m.v. af årsrapporten Kapitel 17 Revision m.v. §

1. En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D, skal lade sin årsrapport revidere af en eller flere revisorer, jf. dog
2. pkt. En virksomhed, som er omfattet af regnskabsklasse B, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, kan undlade at lade årsrapporten revidere, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser, jf. dog stk. 2

3: 1) En balancesum på 1,5 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 3 mio. kr.

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på

1. Stk.
2. Undtagelsen i stk. 1,
3. pkt., gælder ikke for erhvervsdrivende fonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, idet disse har pligt til at lade årsrapporten revidere uanset størrelse. Stk.
4. Undtagelsen i stk. 1,
5. pkt., gælder ikke for virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder,

som udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse. Stk.

1. Ved beregningen af størrelserne i stk. 1,
2. pkt., finder § 7, stk. 3, anvendelse. Stk.
3. Revisionspligten efter stk. 1,
4. pkt., omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 2, stk.
5. Erhvervs-

Selskabsstyrelsen kan fastsætte krav om revision af supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten for alle eller nogle af de virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse C

D. Stk.

1. Undtagelsen i stk. 1,
2. pkt., kan ikke anvendes af en virksomhed, når virksomheden eller dens eneejer accepterer et bødeforelæg eller som led i en kriminalsag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte-

afgiftslovgivningen. I disse tilfælde skal virksomhedens årsrapport for det følgende regnskabsår revideres. Erhvervs-

Selskabsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor virksomhedens årsrapporter skal revideres, med op til 2 regnskabsår. Stk. 7. Hvis Erhvervs-

Selskabsstyrelsen ved gennemgang af årsrapporten i henhold til § 159 konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen, kan styrelsen beslutte, at undtagelsen i stk. 1,

1. pkt., ikke kan anvendes af virksomheden for det følgende regnskabsår. Virksomhedens årsrapport for dette regnskabsår skal i sådanne tilfælde revideres. § 135 a. Kun statsautoriserede eller registrerede revisorer kan revidere årsrapporter, som er omfattet af revisionspligten i § 135, stk. 1,
2. pkt., jf. dog lov om statsautoriserede

registrerede revisorer som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning § 4, stk.

1. Bestemmelsen i
2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en virksomhed, som er fritaget for revisionspligt efter § 135, stk. 1,
3. pkt., vælger at lade sin årsrapport revidere, eller vælger at lade en revisor udføre andet arbejde, som medfører afgivelse af en erklæring til årsrapporten. Stk.
4. For virksomheder, der skal udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse D, skal mindst én revisor være statsautoriseret revisor

drive eller være ansat i en statsautoriseret revisionsvirksomhed. Afsnit IX Regnskabsreguleringen her i landet Kapitel 18 Organisation til udstedelse af regnskabsstandarder m.v. § 136. Det påhviler Erhvervs-

Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i nødvendigt omfang skal udfylde

supplere denne lov. Standarderne kan inden for rammerne af Rådets direktiver 78/660/EØF

83/349/EØF med senere ændringer fastsætte de undtagelser fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelsespligten efter § 11, stk. 3,

hvor fravigelsen anses for nødvendig for en praktisk

hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge standarderne. Stk. 2. Erhvervs-

Selskabsstyrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvis varetager de opgaver, der følger af stk. 1. Erhvervs-

Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for arbejdets udførelse

organisering, herunder om offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende standarder, inden de gennemføres. Erhvervs-

Selskabsstyrelsen kan pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf.

1. pkt., at udarbejde særlige standarder på områder, hvor der viser sig et reguleringsbehov. Stk.
2. Erhvervs-

Selskabsstyrelsen kan nedsætte et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold,

som kan bistå styrelsen med de i stk. 1 nævnte opgaver. Sekretariatsfunktionen varetages af Erhvervs-

Selskabsstyrelsen. §

1. Børsnoterede virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, skal anvende de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4, jf. bilag 4, vedrørende børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, tilsvarende på de dele af årsrapporten, herunder deres årsregnskab, der ikke er reguleret af den nævnte bestemmelse i forordningen. Bestemmelsen i
2. pkt. finder anvendelse, selv om virksomheden ikke aflægger koncernregnskab. (
3. pkt. sættes ikke i kraft for Grønland). Stk.
4. Andre virksomheder, som i henhold til § 3 aflægger årsrapport efter reglerne i denne lov, kan vælge at udarbejde årsrapport efter de i stk. 1 nævnte standarder. Stk.
5. Virksomheder, som efter stk. 1 eller 2 følger de i stk. 1 nævnte standarder, skal følge samtlige godkendte standarder i hele årsrapporten, herunder såvel i deres årsregnskab som i deres eventuelle koncernregnskab. Hvor bestemmelser i denne lov regulerer samme forhold som standarderne, skal disse virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser. Stk.
6. Erhvervs-

Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af den i stk. 1 nævnte forordning. Afsnit X Offentliggørelse

undersøgelse af årsrapport m.v. Kapitel 19 Indsendelse til Erhvervs-

Selskabsstyrelsen Indsendelse af årsrapport § 138. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C

D skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsende den godkendte årsrapport til Erhvervs-

Selskabsstyrelsen, jf. § 3, stk. 1,

§ 7

. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder

3 uger efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4 måneder

3 uger for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der kan ikke dispenseres