BEK H#LOKDOK04 B B20080068405 AT003438 120524 Bekendtgørelse om akkreditering

godkendelse af erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser mv. 2008 2008-06-27 2008-06-28 2026-06-23 Historic 684 Lovtidende A 2008-06-28 2013-06-25 A20100107329 2010-09-15 Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut A20110088129 2011-08-08 Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse

videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne A20130046729 2013-05-08 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser B20090069105 2009-06-30 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om akkreditering

godkendelse af erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser mv. B20100056805 2010-05-26 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om akkreditering

godkendelse af erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser mv. B20100115005 2010-10-01 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om akkreditering

godkendelse af erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser mv. Nej P.M.V.\nJens Strunge Bonde\nAfdelingschef Jette Skovbjerg Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet,\nAfdelingen for videregående uddannelser, j. nr. 127.924.021 Forsknings-, Uddannelses-

Digitaliseringsministeriet Bekendtgørelse om akkreditering

godkendelse af erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser mv. I medfør af § 14, stk. 3,

§ 15, stk.

2

7, i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser, § 15 f, stk. 3

7, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse

videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af

1. august 2007, som ændret ved lov nr. 207 af
2. marts 2008, samt § 12 a, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af
3. august 2005, som ændret ved lov nr. 209 af
4. marts 2008 om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, fastsættes: Kapitel 1 Kriterier for relevans

kvalitet § 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser

professions­bache­lor­uddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU)

diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag

1. Stk.
2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye udbud af erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser samt videregående voksenuddannelser (VVU)

diplomuddannelse på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag

1. Stk.
2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag

1. Stk.
2. Beskrivelserne af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser

diplomuddannelser (typebeskrivelser) i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse finder anvendelse ved vurdering af uddannelsernes mål for læringsudbytte, jf. bilag

1. Kapitel 2 Undervisningsministerens opgaver §
2. Undervisningsministeren træffer, efter en vurdering (screening) af en ansøgning om godkendelse af en ny uddannelse, afgørelse om, hvorvidt ansøgningen skal fremmes med henblik på Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering. I bekræftende fald videregives ansøgningen til Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) med henblik på udarbejdelse af akkrediteringsrapport

sendes til Akkrediteringsrådet til orientering. Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 skal som minimum indeholde en redegørelse for behovet for

relevansen af den ny uddannelse samt en uddannelsesbeskrivelse, herunder en angivelse af uddannelsens formål

det tilsigtede læringsudbytte samt uddannelsens erhvervssigte. Stk. 3. Ministeren træffer afgørelse efter stk. 1 på grundlag af overordnede uddannelsespolitiske

–strategiske hensyn. Heri indgår en vurdering af, om den ansøgte ny uddannelse forventes at kunne supplere eksisterende uddannelser på en hensigtsmæssig

samfundsøkonomisk forsvarlig måde. Stk.

1. Sigter den ansøgte ny uddannelse mod erhvervsfunktioner, der hovedsageligt dækkes af uddannelser på et andet ministerområde, eller er der tvivl herom, anmoder Undervisningsministeriet om en udtalelse fra det pågældende ministerium om dets vurdering efter stk. 3 af ansøgningen. §
2. Undervisningsministeren træffer, efter en vurdering (screening) af en ansøgning om godkendelse af et nyt udbud, afgørelse om, hvorvidt ansøgningen skal fremmes med henblik på Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering. I bekræftende fald videregives ansøgningen til EVA med henblik på udarbejdelse af akkrediteringsrapport

sendes til Akkrediteringsrådet til orientering. Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 skal som minimum indeholde en redegørelse for behovet for udbuddet samt oplysninger om den ansøgende institution

om det sted, hvor uddannelsen konkret ønskes udbudt. Stk. 3. Ministeren træffer afgørelse efter stk. 1 på grundlag af overordnede uddannelsespolitiske

–strategiske hensyn. Heri indgår en vurdering af, om det ansøgte nye udbud er hensigtsmæssigt ud fra nationale, regionale eller lokale hensyn

forventes at kunne supplere eksisterende udbud af samme eller beslægtede uddannelser på en hensigtsmæssig

samfundsøkonomisk forsvarlig måde. § 4. Undervisningsministeriet offentliggør på ministeriets hjemmeside: 1) En vejledning om krav til indholdet af

dokumentation til ansøgninger om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt udbud. 2) En oversigt over ansøgninger om godkendelse af nye uddannelser

nye udbud samt undervisningsministerens afgørelser efter § 2, stk. 1,

§ 3, stk.

1. 3) En flerårig plan for løbende akkreditering af godkendte uddannelsesudbud, som er fastsat af undervisningsministeren i samarbejde med Akkrediteringsrådet. Kapitel 3 Danmarks Evalueringsinstituts opgaver §
2. EVA varetager sine opgaver efter denne bekendtgørelse i overensstemmelse med Standarder

retningslinjer for kvalitetssikring inden for det europæiske område for videregående uddannelse, som vedtaget af europæiske undervisningsministre (ESG-standarderne). Stk.

1. EVA nedsætter paneler af eksterne faglige eksperter med henblik på udarbejdelse af akkrediteringsrapporter. Stk.
2. EVA meddeler panelets sammensætning til de institutioner, der skal akkrediteres,

fastsætter samtidig en frist for afgivelse af begrundet indsigelse for så vidt angår eksperternes habilitet, jf. § 6, nr.

1. §
2. EVA offentliggør på sin hjemmeside: 1) En vejledning om krav til redegørelse

forslag til dokumentation for hvert enkelt kriterium for relevans

kvalitet. 2) Principper for nedsættelse af ekspertpaneler, herunder krav til eksperternes habilitet, jf. § 5, stk. 2. 3) De akkrediteringsrapporter mv., der er afgivet til Akkrediteringsrådet, jf. § 7, stk. 3, § 8, stk. 2,

§ 9, stk.

1. Offentliggørelsen sker samtidig med afgivelsen til rådet. §
2. Ansøgeren giver EVA de oplysninger, der er nødvendige, for at EVA kan udarbejde akkrediteringsrapport, herunder en redegørelse med dokumentation for, hvordan hvert enkelt kriterium for relevans

kvalitet er opfyldt, jf. § 6, nr. 1. Dokumentationen skal i videst muligt omfang være baseret på eksisterende

tilgængelige oplysninger. Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 afleveres til EVA inden for tidsfrister

efter procedurer, der fastsættes af EVA som betingelse for udarbejdelsen af en akkrediteringsrapport. Stk.

1. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk.
2. EVA indstiller nye uddannelser

nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. § 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans

kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans

kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. § 15, stk.

1. §
2. EVA udarbejder en supplerende akkrediteringsrapport for de udbud, som Akkrediteringsrådet har akkrediteret betinget positivt, jf. § 13, stk. 2, sidste pkt. Stk.
3. EVA afgiver den supplerende akkrediteringsrapport med en indstilling til Akkrediteringsrådet om, hvorvidt de kriterier, som rådet har angivet, er opfyldt ved udløbet af den fastsatte periode, jf. § 15, stk.
4. §
5. EVA undersøger efter Akkrediteringsrådets anmodning efter § 16, stk. 1, om en uddannelse eller et udbud, der er positivt akkrediteret, fortsat opfylder de kriterier for relevans

kvalitet, som uddannelsen eller udbuddet oprindeligt er blevet akkrediteret på grundlag af. Stk.

1. Institutionen giver EVA de oplysninger, der er nødvendige til at belyse de forhold, som danner baggrund for rådets beslutning om undersøgelse. Stk.
2. EVA afgiver et beslutningsgrundlag for så vidt angår de undersøgte forhold med indstilling til Akkrediteringsrådet om opretholdelse, betinget opretholdelse eller tilbagetrækning af den tidligere meddelte positive akkreditering. §
3. EVA deltager i Akkrediteringsrådets møder om akkreditering af uddannelser

udbud, der er omfattet af denne bekendtgørelse,

fungerer som fagligt sekretariat for rådet i forhold hertil. §

1. En anden internationalt anerkendt kvalitetssikringsoperatør, der opfylder ESG-standarderne, kan efter undervisningsministerens afgørelse udarbejde en akkrediteringsrapport som grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse. Kapitel 4 Akkrediteringsrådets opgaver §
2. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed

træffer afgørelse om akkreditering efter §

1. Stk.
2. Rådet varetager sine opgaver efter denne bekendtgørelse i overensstemmelse med ESG-standarderne. Stk.
3. Akkrediteringsrådet

EVA samarbejder om tilrettelæggelse af akkrediteringsopgaver efter denne bekendtgørelse. §

1. Grundlaget for rådets afgørelse efter § 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel
2. Stk.
3. Rådets afgørelse kan være en positiv akkreditering eller et afslag på akkreditering. Ved løbende akkreditering af godkendte udbud kan rådets afgørelse tillige være en betinget positiv akkreditering, jf. § 15, stk.
4. Stk.
5. Rådets afgørelse meddeles ansøger samt Undervisningsministeriet med henblik på ministerens beslutning om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet. §
6. Rådet kvalitetssikrer EVA’s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse

brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser

udbud i forhold til kriterierne for relevans

kvalitet

2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans

kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Stk.

1. Finder rådet, at EVA helt eller delvist ved udarbejdelsen af en akkrediteringsrapport ikke har overholdt ESG-standarderne, eller at kvaliteten af akkrediteringsrapporten er utilstrækkelig, kan rådet pålægge EVA, med brug af det samme ekspertpanel, at afgive en revideret eller en ny akkrediteringsrapport. Stk.
2. Finder rådet, at den afgivne akkrediteringsrapport kvalitetsmæssigt i det hele er uanvendelig som grundlag for at træffe afgørelse, kan rådet 1) pålægge EVA at nedsætte et nyt ekspertpanel

udarbejde en ny akkrediteringsrapport eller 2) indstille til undervisningsministeren at træffe beslutning efter §

1. §
2. Ved en betinget positiv akkreditering angiver rådet, hvilke kriterier udbuddet ikke opfylder,

fastsætter en periode på op til 12 måneder, inden for hvilken udbuddet samlet set skal leve op til de fastsatte kriterier for at kunne akkrediteres positivt. Stk.

1. Grundlaget for rådets afgørelse efter udløbet af den fastsatte periode er en supplerende akkrediteringsrapport fra EVA, jf. § 8, stk.
2. Tilbagetrækning af akkreditering §
3. Akkrediteringsrådet kan af egen drift eller efter undervisningsministerens afgørelse anmode EVA om at undersøge, om konkrete ændringer i en uddannelse eller et udbud, der er blevet positivt akkrediteret, betyder, at uddannelsen eller udbuddet ikke længere opfylder de kriterier for relevans

kvalitet, som uddannelsen eller udbuddet oprindeligt er blevet akkrediteret på grundlag af. Stk.

1. Rådet træffer på baggrund af indstillingen fra EVA, jf. § 9, stk. 3, afgørelse om, at akkrediteringen opretholdes eller trækkes tilbage eller meddeler en frist for opfyldelse af kriterierne, som angivet i bilag 3, for så vidt angår de undersøgte forhold. Stk.
2. Efter fristens udløb træffer rådet på baggrund af indstilling fra EVA afgørelse om, hvorvidt den tidligere meddelte positive akkreditering opretholdes eller trækkes tilbage. Stk.
3. Rådets afgørelse meddeles undervisningsministeren

det undersøgte udbud. Kapitel 5 Revision af godkendte uddannelser §

1. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om, hvorvidt en revision af en allerede godkendt uddannelse forudsætter akkreditering. Stk.
2. Indebærer revisionen væsentlige ændringer af uddannelsens formål eller erhvervssigte, træffer Undervisningsministeriet afgørelse om, at revisionen skal behandles som forslag til ny uddannelse. Stk.
3. Ændringer af allerede godkendte professionsbacheloruddannelser anses for væsentlige, når 1) tilrettelæggelsen ændres således, at de sidste 1½ år eller mere kan anvendes som overbygning til en eller flere erhvervsakademiuddannelser, 2) tilrettelæggelsen ændres således, at der bliver mulighed for afslutning med en selvstændig erhvervsakademiuddannelse før bachelorniveauet er nået. Stk.
4. Ændringer af allerede godkendte erhvervsakademiuddannelser anses almindeligvis for væsentlige, når de omfatter mere end 30 ECTS-point. Stk.
5. Ændringer af allerede godkendte professionsbacheloruddannelser anses almindeligvis for væsentlige, når 1) de omfatter mere end 60 ECTS-point, eller 2) der tilføjes nye specialer/studieretninger eller lignende. Stk.
6. Ændringer af allerede godkendte professionsbacheloruddannelser tilrettelagt som selvstændige overbygningsuddannelser til en eller flere erhvervsakademiuddannelser anses almindeligvis for væsentlige, når de omfatter mere end 30 ECTS-point. Stk.
7. Ændringer af allerede godkendte videregående voksenuddannelser (VVU)

diplomuddannelser anses almindeligvis for væsentlige, når ændringerne i de obligatoriske dele af uddannelsen omfatter mere end 30 ECTS-point. Kapitel 6 Ikrafttræden §

1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
2. juli
3. Stk.
4. Bekendtgørelse nr. 113 af
5. februar 2001 om uddannelsen til professionsbachelor ophæves. Bilag 1 Kriterier for relevans

kvalitet af nye erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU)

diplomuddannelser Fokus Kriterier for relevans Uddybning 1. Relevans

efterspørgsel Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession,

der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet

set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for

dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet mod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Fokus Kriterier for kvalitet Uddybning 2. Læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse,

der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte

læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for

dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt

tæt koblet til relevansen af

behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer,

at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt

internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt,

elementerne indbyrdes vægtet

prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning

prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen. 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. 3. Tilrettelæggelse Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for

dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Bilag 2 Kriterier for relevans

kvalitet af nye udbud af erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser samt videregående voksenuddannelser (VVU)

diplomuddannelser Fokus Kriterier for relevans Uddybning 1. Efterspørgsel

aftagerkontakt Der er behov for uddannelsesudbuddets dimittender på arbejdsmarkedet,

udbuddet baserer sig på dialog med aftagere

andre relevante interessenter om behov på arbejdsmarkedet

behovsudviklingen. Ansøger skal redegøre for

dokumentere, 1) at der er foretaget en vurdering af det aktuelle

fremtidige behov for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske område, udbuddet tænkes at dække. Behovsvurderingen skal basere sig på tilgængelig statistik,

foreliggende relevante undersøgelser skal inddrages, 2) at aftagere

relevante interessenter fremadrettet vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. 2. Praktikpladser Der er tilstrækkelige relevante praktikpladser. Ansøger skal for udbud af erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser redegøre for

dokumentere, at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, herunder skal der være redegjort for behovet for praktikpladser. Fokus Kriterier for kvalitet Uddybning 3. Tilrettelæggelse Udbuddet er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for

dokumentere, 1) at udbuddets tilrettelæggelse er hensigtsmæssig, så de studerende kan nå de mål for læringsudbytte, som er fastlagt for uddannelsen, 2) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. 4.Videngrund-lag Uddannelsen udbydes på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervs- eller professionsbasering samt udviklingsbasering. Ansøger skal redegøre for

dokumentere, 1) at uddannelsesudbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, 2) at udbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om relevant forsøgs-

udviklingsarbejde

aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. 5. Fagligt miljø Uddannelsesudbuddet understøttes af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøger skal redegøre for

dokumentere, 1) at der allerede er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser, eller 2) at der er en plan, som sandsynliggør, at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø kan

vil blive tilvejebragt. 6. Faciliteter

ressourcer De fysiske faciliteter

materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsudbyttet. Ansøger skal redegøre for

dokumentere, 1) hvilke faciliteter

ressourcer, der er nødvendige, for at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet (kan fx omfatte bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer

redskaber), 2) at disse faciliteter

ressourcer er til stede på udbudsstedet. Hvis ikke, skal der fremlægges en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse vil blive tilvejebragt. 7. Kvalitetssikring Der vil blive arbejdet systematisk

løbende med at sikre

udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter

resultater. Ansøger skal redegøre for

dokumentere, at institutionen systematisk gennemfører aktiviteter med henblik på kvalitetssikring

–udvikling

i den forbindelse inddrager eksterne

interne interessenter,

at udbuddet vil blive kvalitetssikret som en del heraf. Bilag 3 Kriterier for relevans

kvalitet af godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser TEMA 1: Relevans Fokus Kriterier for relevans Uddybning 1. Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. 2. Aftager-

dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere

dimittender. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere

dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. TEMA 2: Videngrundlag Fokus Kriterier for kvalitet Uddybning 3. Erhvervs-

professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet

medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde

/eller undervisning af praktikere i efter-

videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter

/eller kurser

praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. 4. Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs-

udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer

resultater fra relevant, aktuelt

praksisorienteret forsøgs-

udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs-

udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter

metoder for

/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. 5. Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk

andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde

videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Tema 3: Indhold

organisering Fokus Kriterier for kvalitet Uddybning 6. Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse,

der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte

læringsmålene for udbuddets elementer. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer

de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål

så realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for

dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. 7. Indhold

tilrettelæggelse Indhold

tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings-

arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde

relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings-

arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. 8. Undervisere Undervisernes kvalifikationer

kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau

mål for læringsudbytte,

undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske

erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer

kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetence­udvikling

andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. 9. Praktik Praktikken tilrettelægges

gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori

praksis. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges

gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse

læring på henholdsvis udbudssted

praktiksted er gensidigt supplerende. 10. Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution

udbud på den ene side

praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted

gennem evaluering af praktik. 11. Faciliteter

ressourcer De fysiske faciliteter

materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, at de fysiske faciliteter

materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende

undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter

materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer

redskaber.

1. Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet finder anvendelse efter den
2. august
3. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. 13. Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, 1) at udbuddet stiller relevante

tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2) at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere

godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3) at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. 14. Systematisk

kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk

løbende med at sikre

udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter

resultater. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre

–udvikle udbuddet, 2) at eksterne

interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt

systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring

-udvikling, til at forbedre

udvikle sine aktiviteter

resultater. Tema 4: Resultat

målopfyldelse Fokus Kriterier for kvalitet Uddybning 15. Gennemførelse Frafald minimeres,

de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, 1) at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie-

erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2) at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. 16. Vurdering af læringsudbytte Prøver

eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, 1) at de valgte prøver

eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2) at de valgte prøver

eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder

kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. 17. Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Udbuddet skal redegøre for

dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Bilag 4 Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (juli 2008) Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau: Viden Skal have viden om erhvervets

fagområdets praksis

central anvendt teori

metode. Skal kunne forstå praksis

central anvendt teori

metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori

metode. Færdigheder Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder

redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet. Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille

vælge løsningsmuligheder. Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger

løsningsmuligheder til samarbejdspartnere

brugere. Kompetencer Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer. Skal kunne deltage i fagligt

tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder

kompetencer i relation til erhvervet. Bachelorniveau Personer der opnår grader på dette niveau: Viden Skal have viden om teori, metode

praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå

reflektere over teorier, metode

praksis. Færdigheder Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder

redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske

praktiske problemstillinger samt begrunde

vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger

løsningsmodeller til fagfæller

ikke-specialister eller samarbejdspartnere

brugere. Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse

udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt

tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov

strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Kandidatniveau Personer der opnår grader på dette niveau: Viden Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal kunne forstå

på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Færdigheder Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder

redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fag­om­rå­det/erne. Skal kunne vurdere

vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber

generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse-

løsningsmodeller. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden

diskutere professionelle

videnskabelige problemstillinger med både fagfæller

ikke-specialister. Kompetencer Skal kunne styre arbejds-

udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige

forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte

gennemføre fagligt

tværfagligt samarbejde

påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling

specialisering. Ph.d.-niveau Personer der opnår grader på dette niveau: Viden Skal have viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet. Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden

forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser. Færdigheder Skal mestre de videnskabelige metoder

redskaber samt mestre øvrige færdigheder, der knytter sig til forsknings-

udviklingsopgaver inden for området. Skal kunne analysere, evaluere

udvikle nye ideer herunder designe

udvikle nye teknikker

færdigheder inden for fagområdet. Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner

formidle videnskabelige resultater

fremskridt til et bredt publikum. Kompetencer Skal kunne tilrettelægge

gennemføre forsknings-

udviklingsopgaver i komplekse

uforudsigelige sammenhænge. Skal på egen hånd kunne igangsætte

indgå i nationalt

internationalt samarbejde om forskning

udvikling med videnskabelig integritet. Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings-

udviklingsprojekter

herigennem frembringe ny viden

nye færdigheder, som udvikler forskningsområdet. Beskrivelser af de ordinære videregående grader i Danmark (typebeskrivelser) Erhvervsakademigrad Professionsbachelorgrad Bachelorgrad Kandidatgrad Ph.d.-grad Viden

forståelse Vidensfeltet Skal have udviklingsbaseret viden om erhvervets

fagområdets praksis

central anvendt teori

metode. Skal have udviklingsbaseret viden om professionens

fag­områdets praksis

anvendt teori

metode. Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode

praksis inden for et eller flere fagområder. Skal inden for et eller flere fag­områder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal have viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet. Forståelses-

refleksionsniveauet Skal kunne forstå praksis

central anvendt teori

metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori

metode. Skal kunne forstå praksis, anvendt teori

metode samt kunne reflektere over professionens praksis

anvendelse af teori

metode. Skal kunne forstå

reflektere over teori, videnskabelige metoder

praksis. Skal kunne forstå

på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden

forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser. Færdigheder Typen af færdigheder Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder

redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet. Skal kunne anvende fagområdets metoder

redskaber

skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder

redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fag­om­rå­det/erne. Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder

redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fag­om­rå­det/erne. Skal mestre de videnskabelige metoder

redskaber samt mestre øvrige færdigheder, der knytter sig til forsknings-

udviklingsopgaver inden for området. Vurdering

beslutning Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille

vælge løsningsmuligheder. Skal kunne vurdere praksisnære

teoretiske problemstillinger samt begrunde

vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne vurdere teoretiske

praktiske problemstillinger samt begrunde

vælge relevante analyse-

løsningsmodeller. Skal kunne vurdere

vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber

generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse-

løsningsmodeller. Skal kunne analysere, evaluere

udvikle nye ideer herunder designe

udvikle nye teknikker

færdigheder inden for fagområdet. Formidling Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger

løsningsmuligheder til samarbejdspartnere

brugere. Skal kunne formidle praksisnære

faglige problemstillinger

løsninger til samarbejdspartnere

brugere. Skal kunne formidle faglige problemstillinger

løsningsmodeller til både fagfæller

ikke-specialister. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden

diskutere professionelle

videnskabelige problemstillinger med både fagfæller

ikke-specialister. Skal kunne tage del i fag­om­rådets internationale diskussioner

formidle videnskabelige resultater

fremskridt til et bredt publikum. Kompetencer Handlings-rummet Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer. Skal kunne håndtere komplekse

udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge. Skal kunne håndtere komplekse

udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal kunne styre arbejds-

udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige

forudsætter nye løsningsmodeller. Skal kunne tilrettelægge

gennemføre forsknings-

udviklingsopgaver i komplekse

uforudsigelige sammenhænge. Samarbejde

ansvar Skal kunne deltage i fagligt

tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt

tværfagligt samarbejde

påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt

tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal selvstændigt kunne igangsætte

gennemføre fagligt

tværfagligt samarbejde

påtage sig professionelt ansvar. Skal på egen hånd kunne igangsætte

indgå i nationalt

internationalt samarbejde om forskning

udvikling med videnskabelig integritet. Læring Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder

kompetencer i relation til erhvervet. Skal kunne identificere egne læringsbehov

udvikle egen viden, færdigheder

kompetencer i relation til professionen. Skal kunne identificere egne læringsbehov

strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling

specialisering. Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings-

udviklingsprojekter

herigennem frembringe ny viden

nye færdigheder, som udvikler forskningsområdet. Formelle forhold ECTS 90-150 1) 180-240 2) 3) 180 4) 120 5) 180 Adgangskrav Gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse Gymnasial eksamen med specifikke krav til fag

niveau eller erhvervsuddannelse suppleret med krav om bestemte gymnasiale fag

niveauer eller VVU eller diplomuddannelse Gymnasial eksamen Adgangsgivende bacheloreksamen Kandidateksamen Videreuddannelse Professionsbacheloruddannelser

diplomuddannelser Visse kandidatuddannelser evt. via adgangskurser, masteruddannelser

diplomuddannelser Kandidatuddannelser, masteruddannelser

diplomuddannelser Ph.d.

masteruddannelser - Hovedinstitutionstype 6) Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter Universiteter Universiteter Vidensbasen Erhvervs-

professionsbaseret samt udviklingsbaseret Erhvervs-

professionsbaseret samt udviklingsbaseret Forskningsbaseret Forskningsbaseret Forskning Beskrivelser af de videregående grader under videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark (typebeskrivelser) VVU-grad Diplomgraden Mastergraden Viden

forståelse Vidensfeltet Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om erhvervets

fag­om­rådets praksis

central anvendt teori

metode. Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fag­om­rådet have udviklingsbaseret viden om professionens

fagområdets praksis

anvendt teori

metode. Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden

forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Forståelses-

refleksionsniveauet Skal kunne forstå praksis

central anvendt teori

metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori

metode. Skal kunne forstå praksis, anvendt teori

metode samt kunne reflektere over professionens praksis

anvendelse af teori

metode. Skal kunne forstå

på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Færdigheder Typen af færdigheder Skal kunne anvende centrale metoder

redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Skal kunne anvende metoder

redskaber

skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Skal kunne anvende fag­om­rådets videnskabelige metoder

redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Vurdering

beslutning Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger

opstille samt vælge løsningsmuligheder. Skal kunne vurdere praksisnære

teoretiske problemstillinger samt begrunde

vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne vurdere teoretiske

praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse-

løsningsmodeller. Formidling Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger

løsningsmuligheder til samarbejdspartnere

brugere. Skal kunne formidle praksisnære

faglige problemstillinger

løsninger til samarbejdspartnere

brugere. Skal kunne formidle

diskutere faglige problemstillinger

løsningsmodeller til både fagfæller

ikke-specialister. Kompetencer Handlings-rummet Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for den valgte specialisering. Skal kunne håndtere komplekse

udviklingsorienterede situationer i arbejds­sam­men­hænge. Skal kunne styre

udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige

forudsætter nye løsningsmodeller. Samarbejde

ansvar Skal kunne deltage i fagligt

tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt

tværfagligt samarbejde

påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. Skal selvstændigt kunne igangsætte

gennemføre fagligt

tværfagligt samarbejde

påtage sig professionelt ansvar. Læring Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis. Skal kunne udvikle egen praksis. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Formelle forhold ECTS 60 60 60 Adgangskrav Gymnasial eksamen, erhvervsuddannelse eller grunduddannelse for voksne samt 2 års relevant erhvervserfaring Erhvervsakademi-uddannelse, VVU eller særligt indgangsforløb samt 2 års relevant erhvervserfaring Bachelor, professionsbachelor eller diplom samt 2 års relevant erhvervserfaring Videreuddannelse Diplomuddannelse Masteruddannelse Hovedinstitutions-type 7) Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter Vidensbasen Erhvervs-

professionsbaseret samt udviklingsbaseret Erhvervs-

professionsbaseret samt udviklingsbaseret Forskningsbaseret 1) Uddannelsen indeholder praktik svarende til mindst 3 måneder. 2) Uddannelsen indeholder praktik svarende til mindst 6 måneder. 3) En professionsbacheloruddannelse kan

så tilrettelægges som en selvstændig overbygningsuddannelse til en eller flere erhvervsakademiuddannelser med en varighed af mindst 90 ECTS inkl. 3 måneders praktik. 4) Der kan godkendes propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen i et omfang svarende til højst 60 ECTS. I forbindelse med enkelte uddannelser kan det godkendes, at uddannelsens omfang overstiger 180 ECTS grundet lønnet praktik. 5) For kandidatuddannelser, som tilrettelægges med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser, kan det godkendes, at uddannelsen forlænges med 30 ECTS, når tilvalget ligger uden for det centrale fags område. Enkelte kandidatuddannelser er godkendt til have et omfang svarende op til 180 ECTS. 6) Angiver hvilken institutionstype, der som hovedregel udbyder den pågældende gradstype. Der findes undtagelser fra hovedreglen, fx kan et erhvervsakademi godkendes til udbud af professionsbacheloruddannelser, ligesom diplomgraden HD (erhvervsøkonomisk diplomuddannelse) udbydes af universiteter. 7) Angiver hvilken institutionstype, der som hovedregel udbyder den pågældende gradstype. Der findes undtagelser fra hovedreglen, fx kan et erhvervsakademi godkendes til udbud af professionsbacheloruddannelser, ligesom diplomgraden HD (erhvervsøkonomisk diplomuddannelse) udbydes af universiteter.