← Danmark

lta/2008/737

BEK Æ#LOKDOK05 B B20080073705 AT003452 120572 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner samt om folkeskolens afsluttende prøver (Fælles Mål

og det obligatoriske emne UEA samt prøvekrav til 10.

-prøver) § 1 I bekendtgørelse nr. 571 af

  1. juni 2003 om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner samt om folkeskolens afsluttende prøver (Fælles Mål mv.), som ændret ved bekendtgørelse 804 af
  2. juli 2004, bekendtgørelse nr. 737 af
  3. juli 2005, bekendtgørelse nr. 323 af
  4. april 2006, bekendtgørelse nr. 728 af
  5. juni 2006, bekendtgørelse nr. 327 af
  6. april 2007 og bekendtgørelse nr. 863 af
  7. juli 2007, foretages følgende ændringer:
  8. Indledningen affattes således: I medfør af § 10, stk. 1, 14, stk. 4,
  9. pkt., og § 19 f, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af
  10. august 2007, fastsættes:
  11. I overskrifterne til §§ 2, 4, 6, 10, 12, 29, 37, 39, 41 og 43 udgår »og 10.«
  12. I overskrifterne til §§ 15, 18, 21, 24, 27, 51, 53, 55, 57, 59, 61, 63, 65, 69, 71, 73, 75 og 77 ændres »efter 8.,
  13. og 10.

trin.« til: »efter 8. og 9.

trin.«

  1. §§ 66 og 67 ophæves.
  2. § 48 affattes således: §
  3. Formålet med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. Stk.
  4. Gennem undervisningen skal eleven opnå færdigheder og kvalifikationer til at forberede uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der dels inddrager den enkeltes forudsætninger og kompetencer, dels de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder på baggrund af samfundets behov. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold, historie, kultur og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden. Stk.
  5. Undervisningen skal ses i sammenhæng med den individuelle uddannelsesplanlægning og således medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne evner, forudsætninger og kompetencer og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan til videre uddannelse.
  6. § 49 affattes således: §
  7. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området det personlige valg, der sætter dem i stand til at 1) redegøre for egne kompetencer og forstå kompetenceudvikling i sammenhæng med karriere og livslang uddannelse, 2) redegøre for ungdomsuddannelsesmulighederne efter grundskolen, 3) kende faglige termer og informationsveje, som knytter sig til uddannelse og erhverv, 4) forklare valgprocesser og konsekvenser af valg af uddannelse og erhverv og 5) forklare baggrunden for livslang uddannelse. Stk.
  8. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området uddannelse og erhverv, der sætter dem i stand til at 1) forstå sammenhængen mellem uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder, 2) foretage en kontinuerlig opdatering af udviklingstendenser på uddannelses- og erhvervsområdet, 3) give eksempler på den internationale dimension i uddannelse og erhverv, 4) diskutere innovation og iværksætterkultur og 5) give eksempler på forskellige former for uddannelses- og jobsøgning. Stk.
  9. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området arbejdsmarkedet, der sætter dem i stand til at 1) gøre rede for arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige, 2) diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed, 3) forstå betydningen af det globale arbejdsmarked, 4) forholde sig til regler om undervisnings- og arbejdsmiljø, 5) beskrive problemstillinger om ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og 6) diskutere de forskellige livsformers værdier og prioriteringer.
  10. Efter § 79 indsættes: Formål for naturfag i 10.

§ 79

a. Formålet med undervisning i naturfag er, at eleverne tilegner sig viden om problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til natur, teknologi, miljø og sundhed. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder anvendt på problemstillinger og sammenhænge, der er vigtige for den enkelte og for samfundet - lokalt og globalt. Stk.

  1. Undervisningen bygger på kundskaber og færdigheder, som eleverne har med sig fra fagene biologi, fysik/kemi og geografi, og organiseres som projekter eller temaer, der vælges i samråd med eleverne. Projekter eller temaer skal hver for sig indeholde stof fra flere af naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Der skal anvendes varierede arbejdsformer, herunder feltarbejde, og det omgivende samfunds institutioner og virksomheder skal inddrages i elevernes arbejde. Stk.
  2. Undervisningen skal give eleverne tillid til egne muligheder for at forstå, formidle og kommunikere problemstillinger og sammenhænge med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold og bidrage til, at eleverne udvikler engagement, ansvarlighed og stillingtagen til væsentlige spørgsmål om menneskets samspil med naturen og bæredygtig udvikling. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for naturfag i 10.

§ 79

b. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området miljø , der sætter dem i stand til at 1) kunne bruge naturfaglige begreber i arbejdet med miljømæssige problemstillinger, 2) forstå faktorer og sammenhænge i samspillet mellem menneske, natur og samfund og 3) forholde sig til bæredygtig udvikling både lokalt og globalt. Stk.

  1. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området natur , der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til forskellige natursyn, 2) forstå naturen som livsgrundlag og 3) kende til forhold af betydning for naturens udvikling og mangfoldighed (biodiversitet). Stk.
  2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området menneske og samfund , der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til betydningen af lokal og regional planlægning, naturgenopretning og naturbevarelse, 2) forholde sig til teknologiens betydning for den enkelte og samfundet, lokalt og globalt og 3) forstå samspillet mellem sundhed, livsstil og levevilkår. Stk.
  3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at 1) identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser, 2) anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling, 3) vurdere og anvende informationer i faglige tekster og 4) planlægge og gennemføre undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser inden for og uden for skolen. Formål for metal/motorværksted i 10.

§ 79

c. Formålet med undervisningen i metal/motorværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for metal/motorværksted i 10.

§ 79

d. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området forskellige køretøjers opbygning , der sætter dem i stand til at 1) arbejde med 2-takts benzinmotorer - og 4-takts benzin- og dieselmotorer, 2) arbejde med forskellige brændstof- og tændingssystemer og 3) arbejde med forskellige køretøjers hovedkomponenter. Stk.

  1. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området metalbearbejdning , der sætter dem i stand til at 1) bruge forskellige metaller i fremstillingsprocesser, 2) anvende forskelligt værktøj korrekt og benytte et værksted hensigtsmæssigt og 3) foretage relevant vedligeholdelse af værktøj og maskiner. Stk.
  2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området miljø og arbejdsmiljø , der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til et godt arbejdsmiljø og 2) forholde sig til relevante forureningsrisici. Stk.
  3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig praktiske kundskaber og færdigheder inden for området uddannelses- og erhvervsafklarende elementer , der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget. Formål for byggeværksted i 10.

§ 79

e. Formålet med undervisningen i byggeværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Centrale kundskabs- og færdighedsområder for byggeværksted i 10.

§ 79

f. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området byggepladsen , der sætter dem i stand til at 1) kende til forskellige håndværksprocesser i forbindelse med byggeri, 2) kende til forskellige bygningskonstruktioner og 3) kende til metoder og teknikker inden for forskellige fagområder. Stk.

  1. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området håndværk , der sætter dem i stand til at 1) vurdere forskellige byggematerialers egnethed i byggeri, 2) vælge hensigtsmæssigt værktøj til arbejdsopgaver, 3) udføre forskellige konkrete byggeopgaver og 4) anvende it i relevante processer. Stk.
  2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området miljø og arbejdsmiljø , der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til et godt arbejdsmiljø og 2) forholde sig til relevante forureningsrisici. Stk.
  3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig praktiske kundskaber og færdigheder inden for området uddannelses- og erhvervsafklarende elementer , der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget. Formål for teknologiværksted i 10.

§ 79

g. Formålet med undervisningen i teknologiværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for teknologiværksted i 10.

§ 79

h. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder inden for området materialer og bearbejdningsprocesser , der sætter dem i stand til at 1) arbejde med teori og praksis i værksteder, 2) anvende relevante fremstillingsprocesser, 3) opnå kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet og 4) opnå kendskab til udvalgte materialer og deres egenskaber. Stk.

  1. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder inden for området produktudvikling og produktion , der sætter dem i stand til at 1) anvende forskellige former for produkt- og ideudvikling, 2) kunne anvende værktøjer og metoder ved fremstilling af produkter i værksteder og 3) fremstille produkter af god kvalitet og vurdere kvaliteten af produkt og produktionsprocessen. Stk.
  2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området uddannelses- og erhvervsafklarende elementer , der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget. Formål for serviceværksted i 10.

§ 79

i. Formålet med undervisningen i faget serviceværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Faget beskæftiger sig med markedsføring af produkter og serviceydelser samt med rådgivning og vejledning af kunder. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber og materialer, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og ideer står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for serviceværksted i 10.

§ 79

j. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området markedsføring , der sætter dem i stand til at 1) arbejde med markedsføringsmæssige problemstillinger i erhvervsmæssige sammenhænge, 2) kommunikere om markedsføringsmæssige sammenhænge, 3) anvende markedsføringsmæssige metoder og fremstillingsformer og 4) anvende relevante informationsteknologiske værktøjer og hjælpemidler. Stk.

  1. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kundebetjening , der sætter dem i stand til at 1) foretage personligt salg og kundebetjening inden for udvalgte brancheområder og 2) rådgive og vejlede kunder. Stk.
  2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området uddannelses- og erhvervsafklarende elementer , der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget. Formål for produktudvikling og formgivning i 10.

§ 79

k. Formålet med undervisningen i produktudvikling og formgivning er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for produktudvikling og formgivning i 10.

§ 79

l. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området skabende processer , der sætter dem i stand til at 1) bruge egne ideer og erfaringer i formgivningsprocessen, 2) arbejde selvstændigt med ideudvikling og formgivning, 3) planlægge en arbejdsgang med udgangspunkt i valg af materialer og værktøj/redskaber, 4) anvende it i inspirations- og idefasen og til formidling og 5) reflektere over egen arbejdsproces. Stk.

  1. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området håndværksmæssige færdigheder , der sætter dem i stand til at 1) anvende relevante teknologier ved bearbejdning af materialer, 2) begrunde valg af materialer, teknikker og arbejdsredskaber, 3) demonstrere kendskab til udvalgte håndværk og anvende gængse fagudtryk – både i arbejdsprocessen og ved fremlæggelse af produktet og 4) kende til risikomomenter og følge sikkerhedsforskrifter. Stk.
  2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området samfundsmæssige og kulturelle forhold , der sætter dem i stand til at 1) forstå samspillet mellem fortid og nutid i arbejdet med formgivning og produktudvikling, 2) begrunde valg af materialer ud fra ressourcebevidsthed og økonomi, 3) præsentere egne og fælles produkter på og uden for skolen og 4) vurdere egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for området. Formål for iværksætter i 10.

§ 79

m. Formålet med undervisningen i iværksætter er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser, ideer og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Centrale kundskabs- og færdighedsområder for iværksætter i 10.

§ 79

n. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området ideprocesser , der sætter dem i stand til at 1) gennemføre forskellige former for ideudviklingsforløb, 2) afprøve og vurdere egne og andres ideer, 3) eksperimentere med og afprøve de udviklede ideer og 4) reflektere over egen arbejdsproces. Stk.

  1. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området produkt- og konceptudvikling , der sætter dem i stand til at 1) planlægge en arbejdsproces med udgangspunkt i det valgte ideoplæg, 2) udvikle prototyper og projektoplæg, herunder foretage vurdering af økonomi og afsætning, 3) opbygge netværk og etablere samarbejde med erhvervsliv og relevante uddannelsessteder og 4) gennemføre konkrete projekter. Stk.
  2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området formidling og markedsføring , der sætter dem i stand til at 1) udvikle strategier i relation til markedsføring af egne produkter og koncepter, 2) præsentere og afsætte egne og andres produkter, 3) anvende it til research og formidling og 4) bruge iværksættererfaringer som kompetenceafklaring i forbindelse med valg af fremtidige uddannelsesforløb. Formål for sundhed og sociale forhold i 10.

§ 79

o. Formålet med undervisningen i sundhed og sociale forhold er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for sundhed og sociale forhold i 10.

§ 79

p. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter , der sætter dem i stand til at 1) opnå et grundlæggende kendskab til sundhedsbegrebet, 2) få indblik i sammenhængen mellem menneskers sociale forhold, levevilkår og livsstil og 3) opnå kendskab til, hvordan man forebygger sygdom og fremmer sundhed over for personer eller grupper. Stk.

  1. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kost, hygiejne og arbejdsmiljø, der sætter dem i stand til at 1) kende til sammenhængen mellem kost og sundhed, 2) opnå et grundlæggende kendskab til hygiejne, 3) kende til sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed, 4) opnå et grundlæggende kendskab til arbejdsmiljø og 5) kende til kulturelle normer og værdier, der har betydning for familie- og arbejdsliv. Stk.
  2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kommunikation , der sætter dem i stand til at 1) få indblik i forskellige former for formidling om sundhed og 2) gå i dialog med andre for at få indsigt i forskellige menneskers/gruppers opfattelser af sundhed. Stk.
  3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området uddannelses- og erhvervsafklarende elementer , der sætter dem i stand til at 1) opnå indsigt i de personlige kompetencer, der efterspørges inden for området og 2) forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for social- og sundhedsområdet. Formål for teknologi og kommunikation i 10.

§ 79

q. Formålet med undervisningen i teknologi og kommunikation er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i teknologi og kommunikation i 10.

§ 79

r. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder inden for området færdighed i brug af udstyr og programmer , der sætter dem i stand til at 1) arbejde og blive fortrolige med et udvalg af edb-udstyr og -programmer i større og mindre projekter, 2) benytte relevant udstyr og programmer til egne produkter og 3) anvende hensigtsmæssige søgestrategier og vurdere resultater af disse søgninger. Stk.

  1. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder inden for området produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt , der sætter dem i stand til at 1) producere elektroniske og trykte medier fra idé til færdige produkter, 2) analysere og vurdere egne og andres brug af medier, 3) analysere mediers tekniske, håndværksmæssige og æstetiske virkemidler og 4) karakterisere formidlingen i forskellige medier i forhold til egne projekter. Stk.
  2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder inden for området it og mediers betydning , der sætter dem i stand til at 1) finde eksempler på informationsteknologiens samfundsmæssige betydning, 2) kende til mediemønstre og -vaner i forhold til egne projekter og 3) overveje egne handlemuligheder i forhold til teknologiudviklingens konsekvenser. Stk.
  3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området uddannelses- og erhvervsafklarende elementer , der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget.
  4. § 80 affattes således: §
  5. I bilag 1 er der, for de fag som er nævnt i §§ 1-18, 28-49, 78 og 79, fastsat trinmål efter bestemte

trin. Stk. 2. I bilag 2 er angivet prøvekrav til folkeskolens afgangsprøve og i bilag 3 prøvekrav til 10.

-prøverne. 9. Efter § 80 a, indsættes: § 80 b. §§ 13, 16, 19, 22, 25, 50, 52, 54, 56, 58, 60, 62, 64, 68, 70, 72, 74 og 76 gælder ikke for 10.

.

  1. Bilag 1, nr. 18, uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, affattes som gengivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse.
  2. Bilag 3 affattes som gengivet i bilag 2 til denne bekendtgørelse.
  3. De i bilag 1 fastsatte trinmål efter 10.

trin for fagene dansk, engelsk, kristendomskundskab/religion, samfundsfag, idræt, matematik, fysik/kemi, tysk, fransk og dansk som andetsprog gælder i skoleåret 2008/09 som slutmål.

  1. I bilag 2 ophæves nr.
  2. Latin. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den
  3. august
  4. Bilag 1 Nr. 18 - Trinmål for det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Trinmål Efter 3.

Det personlige valg Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - udtrykke egne drømme og forventninger - give eksempler på forskellige menneskers hverdag - gengive enkle informationer - kende til enkle faglige begreber om uddannelse og erhverv, som har relation til elevernes hverdag - træffe enkle valg. Uddannelse og erhverv Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - give eksempler på job og erhverv fra eget nærmiljø - give eksempler på ideer - give eksempler på forskellige kommunikationsformer. Arbejdsmarkedet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - give eksempler på lønnet og ulønnet arbejde - fortælle om enkle produktionsforløb - deltage i diskussioner om

ns undervisningsmiljø - samtale om drenge- og pigeroller og om ligeværd mellem mennesker - samtale om forskellige familiemønstre og netværk. Efter 6.

Det personlige valg Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - formulere egne styrkesider og interesser - give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb - anvende forskellige former for informationssøgning - gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og andre muligheder for at opfylde undervisningspligten - samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes uddannelsesplanlægning - træffe personlige valg og begrunde dem. Uddannelse og erhverv Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelse og erhverv - beskrive typiske erhverv i lokalområdet - give eksempler på job med tilknytning til udlandet - omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb - anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på. Arbejdsmarkedet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - give eksempler på forskellige typer virksomheder og brancher - beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund - give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet - kende regelsæt om undervisnings- og arbejdsmiljø - diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med køns- og kulturforskelle - diskutere livskvalitet og værdier i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv. Efter 9.

Det personlige valg Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - anvende viden om egne kompetencer og forudsætninger - gøre rede for samspillet mellem kompetenceudvikling, karriere og livslang uddannelse - søge og anvende informationer om uddannelse og erhverv - redegøre for og anvende viden om krav og indhold i ungdomsuddannelserne - anvende faglige begreber, som har relation til karriereplanlægning - udarbejde en personlig uddannelsesplan. Uddannelse og erhverv Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - udtrykke viden om sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder - beskrive erhvervsmuligheder lokalt, nationalt og internationalt - kende til internationalisering i uddannelse og erhverv - forholde sig til innovation og iværksætteri - vælge relevante former for uddannelses- og jobsøgning. Arbejdsmarkedet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - analysere arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige - kende til muligheder for at etablere og drive egen virksomhed - kende til det globale arbejdsmarked - anvende regler om undervisnings- og arbejdsmiljø - forholde sig til ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet - anvende viden om levevilkår og livsformer. Bilag 2 »Folkeskolens afsluttende prøver 10.-

-prøver 1.

  1. Dansk 1.1.
  2. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig. 1.1.
  3. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. 1.1.
  4. Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes ordbøger, som er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn. 1.1.
  5. Til besvarelse af opgaven gives 4 timer. 1.1.4.a. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med grammatik- og stavekontrol samt elektroniske ordbøger, jf. 1.1.
  6. 1.1.
  7. Umiddelbart efter, at opgavesættene er udleveret til eleverne, læses opgavernes overskrifter op for eleverne. 1.1.
  8. Der prøves i at skrive sikkert, klart og varieret i en form, der passer til situationen. Endvidere prøves der i at kunne udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og veldisponeret form samt i at anvende korrekt sprog, retstavning og tegnsætning. Der gives én karakter for besvarelsen og én karakter for orden. 1.1.
  9. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere skønlitterære tekster og forskellige sagtekster. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst et skal være en dansk roman. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer eksempler på anden fiktion og eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. 1.1.
  10. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de andre udtryksformer. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid. 1.1.9 Eleven må i forberedelsestiden benytte ordbøger og egne optegnelser samt tage notater til brug ved eksaminationen. 1.1.
  11. Prøven består i elevens redegørelse for sit arbejde med oplægget og efterfølgende samtale. Der prøves i tekster og andre udtryksformer - herunder indsigt i oplægget, fortolkning, vurdering og perspektivering af oplægget samt i mundtlig fremstilling og samtale. Der gives én karakter. 1.1.10.a. Til eksamination inkl. karakterfastsættelse afsættes der 20 minutter. 2.
  12. Matematik 2.2.
  13. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig. 2.2.
  14. Den skriftlige del af prøven består af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 4 timer. Eleven skal bredere og mere dybtgående kunne behandle matematiske problemstillinger og anvende matematik til løsning af problemer af rutinemæssig og af åben karakter fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens faglige begrundelser for de fundne resultater herunder anvendelse af matematiske modeller. Ligeledes indgår i bedømmelsen, hvordan eleven har anvendt forklarende tekst, benyttet algebraiske udtryk og tegninger m.v. ved opgavebesvarelsen. I de mere åbne opgaver vurderes, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan formulere problemer, beskrive løsningsstrategier og løsninger ved hjælp af matematikken. Der gives én karakter, og heri indgår besvarelsens kommunikationsværdi. 2.2.
  15. Ved den skriftlige prøve må anvendes alle de hjælpemidler, som eleven har anvendt i den daglige undervisning, samt den af Undervisningsministeriet udgivne formel- og tabelsamling eller lignende. 2.2.
  16. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: a. Arbejde med tal og algebra. b. Arbejde med geometri. c. Matematik i anvendelse. d. Kommunikation og problemløsning. 2.2.
  17. Prøven foregår individuelt og tilrettelægges, så ca. 4 elever, der arbejder samtidigt med hvert sit prøvespørgsmål, gennemfører prøven i løbet af 1,5 time. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum. 2.2.
  18. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg, der bygger på praktiske problemstillinger. Oplægget skal have en tydelig matematisk problemstilling og give eleverne mulighed for gennem undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer at benytte arbejdsmetoder og vise indsigt og færdigheder, der vedrører matematik og matematikkens anvendelse. I arbejdet skal eleverne kunne veksle mellem praksis og teori. Ved prøven må eleverne anvende alle hjælpemidler. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med den enkelte elev. Der afsluttes med en uddybende samtale om både de praktiske elementer og de teoretiske overvejelser, som oplægget har givet anledning til. 2.2.
  19. Der prøves i viden om og indsigt i det matematiske stof samt i at systematisere og ræsonnere, dels i relation til matematikkens anvendelse, dels i relation til teoretiske overvejelser. Der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. Der gives én karakter. 3.
  20. Engelsk 3.3.
  21. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig. 3.3.
  22. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Til besvarelsen gives der 3 timer. Eleven skal kunne disponere stoffet og udtrykke sig hensigtsmæssigt og sammenhængende i overensstemmelse med opgaven. Der stilles krav om færdighed i at udtrykke sig forholdsvis præcist og nuanceret. Der gives én karakter. 3.3.
  23. Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med grammatik- og stavekontrol samt elektroniske ordbøger. 3.3.
  24. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 50-60 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, for eksempel billeder, lyd og video. Stof om flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i opgivelserne. 3.3.
  25. Prøveoplægget består af skrevet og talt engelsk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde af ca. 1 normalside og det talte oplæg en varighed af 2½-4 minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det opgivne stof og afspejle sider af kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Oplægget skal være ukendt for eleven. 3.3.
  26. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger, herunder elektroniske, og tage notater til brug for eksaminationen . 3.3.
  27. Prøven foregår på engelsk. Den består i elevens redegørelse for det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, herunder de kultur- og samfundsforhold, som oplægget berører. Der prøves i kommunikative færdigheder, herunder lytte- og læseforståelse samt mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig præcist og nuanceret. I vurderingen indgår elevens kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Der gives én karakter. 4.
  28. Tysk 4.4.
  29. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig. 4.4.
  30. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Til besvarelsen gives der 3 timer. Eleven skal i overensstemmelse med opgaven kunne udtrykke sig forståeligt og hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, der i det væsentlige er sprogligt korrekt. Der gives én karakter. 4.4.
  31. Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med grammatik- og stavekontrol samt elektroniske ordbøger. 4.4.
  32. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 50-60 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, for eksempel billeder, lyd og video. 4.4.
  33. Prøveoplægget består af skrevet og talt tysk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde af ca. 1 normalside og det talte oplæg en varighed af 2½-4 minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det opgivne stof og være ukendt for eleven. 4.4.
  34. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger, herunder elektroniske, og tage notater til brug for eksaminationen. 4.4.
  35. Prøven foregår på tysk. Den består i elevens redegørelse for det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, hvori også relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i kommunikative færdigheder, herunder lytte- og læseforståelse samt mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig klart, herunder i det væsentlige sprogligt korrekt. I vurderingen indgår elevens kendskab til kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Der gives én karakter. 5.
  36. Fransk 5.5.
  37. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig. 5.5.
  38. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Til besvarelsen gives der 3 timer. Eleven skal i overensstemmelse med opgaven kunne udtrykke sig forståeligt og hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, der i det væsentlige er sprogligt korrekt. Der gives én karakter. 5.5.
  39. Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med grammatik- og stavekontrol samt elektroniske ordbøger. 5.5.
  40. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 50-60 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, for eksempel billeder, lyd og video. 5.5.
  41. Prøveoplægget består af skrevet og talt fransk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde af ca. 1 normalside og det talte oplæg en varighed af 2½-4 minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det opgivne stof og være ukendt for eleven. 5.5.
  42. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger, herunder elektroniske, og tage notater til brug for eksaminationen. 5.5.
  43. Prøven foregår på fransk. Den består i elevens redegørelse for det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, hvori også relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i kommunikative færdigheder, herunder lytte- og læseforståelse samt mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig klart, herunder i det væsentlige sprogligt korrekt. I vurderingen indgår elevens kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande. Der gives én karakter. 6.
  44. Fysik/kemi 6.6.
  45. Prøven er praktisk/mundtlig. 6.6.
  46. Der opgives et alsidigt sammensat stofudvalg inden for hvert af områderne: a. Fysikkens og kemiens verden. b. Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. c. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund. d. Arbejdsmåder og tankegange. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. 6.6.
  47. Prøven tager udgangspunkt i en opgave, der skal formuleres så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Medens eleven arbejder, taler lærer og censor med eleven om opgavens løsning. Der afsluttes med en uddybende samtale om såvel den praktiske udførelse af opgaven som relevant stof i tilknytning til den. 6.6.
  48. Prøven varer 2 timer, inkl. karakterfastsættelse, og tilrettelægges således, at op til ca. 6 elever arbejder samtidigt, men individuelt. 6.6.
  49. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes. 6.6.
  50. Der prøves i viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold samt i at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter. Der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. Der gives én karakter.«

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.