Obsah (4)

§ 24§ 40§ 19§ 85

BEK H#LOKDOK04 B B20080074305 AT003453 120574 Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen) 2008 2008-06-30 2008-07-10 2021-01-08 Historic 743 Lovtidende A 2008-07-10

beslutte at lade studieområdet del 1 udstrække i op til et år. §

1. Uddannelsen struktureres i et grundforløb med en uddannelsestid på 425-500 timer og et efterfølgende studieretningsforløb i den resterende del af uddannelsestiden. Stk.
2. Skolens leder fordeler uddannelsestiden i de enkelte fag mellem grundforløb og studieretningsforløb. §
3. De obligatoriske fag og niveauer i uddannelsen er dansk A, teknik A, engelsk B, fysik B, kemi B, matematik B, teknologi B, biologi C, kommunikation/it C, samfundsfag C og teknologihistorie C, jf.

stk.

1. Stk.
2. Elever, der følger undervisning i idehistorie B, er

fritaget for at følge undervisning i teknologihistorie C. Fremmedsprog §

1. Fremmedsprog ud over engelsk kan gennemføres som fortsættersprog eller som begyndersprog . Stk.
2. Ved fortsættersprog forstås sprog, hvori eleven har fulgt prøveforberedende undervisning i folkeskolen i 2 – 4 år i
3. –
4. klasse eller har tilsvarende kvalifikationer. Fortsættersprog er fransk fortsættersprog eller tysk fortsættersprog. Stk.
5. I fagene fransk og tysk indplacerer skolens leder eleverne på begynder- eller fortsættersprog, Indplaceringen sker på grundlag af den enkelte elevs kvalifikationer i faget. Grundforløb §
6. Grundforløbet består af fagene dansk, engelsk og matematik samt helt eller delvist studieområdet del 1, som omfatter særfaglig og tematisk organiseret undervisning inden for teknologiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige områder både hver for sig og på tværs. Endvidere skal der i et eller flere temaer tværgående indgå en sproglig og kommunikativ dimension, en it-dimension og en innovations- og iværksætterorienteret dimension. Aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse, indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for deres personlige sundhed skal indgå. Stk.
7. Grundforløbet skal omfatte værkstedsmæssig undervisning. Stk.
8. Fagene dansk, engelsk og matematik i grundforløbet tildeles mindst 40 timers uddannelsestid i grundforløbet. Stk.
9. Såfremt skolens leder har benyttet muligheden i § 7, stk. 3, sidste pkt., for at lade studieområdet del 1 udstrække i op til et år, kan skolen beslutte, at der fra grundforløbets start påbegyndes undervisning i yderligere et eller flere fag end de i stk. 1 nævnte. Studieretningsforløb §
10. Studieretningsforløbet består af obligatoriske fag, studieområdet del 2, studieretningsfag, valgfag samt et studieretningsprojekt. Stk.
11. Såfremt skolens leder har benyttet muligheden i § 7, stk. 3, sidste pkt., for at lade studieområdet del 1 udstrække i op til et år, består studieretningsforløbet tillige af den resterende del af studieområdet del
12. Stk.
13. I fag, der afsluttes på C-niveau ved udgangen af
14. år, skal der, ud over uddannelsestiden i grundforløbet, jf. § 11, stk. 3, afsættes mindst 40 timers uddannelsestid til det pågældende fag, inkl. tid til studieområdet, jf. §
15. §
16. Hvert studieretningsforløb skal indeholde 3 studieretningsfag, der er på AAA-, AAB-, AAC-, ABB- eller ABC-niveau. §
17. Mulige studieretningsfag på A-niveau er: Engelsk, fysik, kemi, kommunikation/it, jf.

stk. 2, matematik og teknologi. Stk.

1. En studieretning kan ikke indeholde både faget kommunikation/it A og faget informationsteknologi B. §
2. Mulige studieretningsfag på B-niveau er: Biologi, design, idehistorie, informationsteknologi og samfundsfag. §
3. Mulige studieretningsfag på C-niveau er fag fra en anden gymnasial uddannelse eller fra valgfagsbekendtgørelsen. Dette gælder

ikke fag fra andre gymnasiale uddannelser, som allerede indgår i htx-uddannelsen, informationsteknologi C og datalogi C. Bindinger §

1. Der er bindinger mellem studieretningsfagene, jf. bilag
2. §
3. Skolen vælger
4. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil og bindingerne, jf. bilag 4, er opfyldt for de indgående fag. Stk.
5. Undervisningsministeriet kan efter ansøgning fra den enkelte skole godkende udbud af studieretninger med flere fag, end det kræves efter §
6. Stk.
7. For elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller skole, og for elever, der har fået merit, kan det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) efter skolens leders afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Af samme årsager kan det
8. studieretningsfag efter skolens leders afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Stk.
9. Skolens leder kan efter ansøgning fra en elev tillade eleven at skifte til en anden studieretning på skolen. Studieretningsprojekt §
10. Studieretningsprojektet skrives i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau, og med inddragelse af andre studieretningsfag på C-, B- eller A-niveau og/eller obligatoriske fag på A-niveau, jf. bilag
11. Stk.
12. Fag på A-niveau, der afsluttes med en projektprøve eller tilsvarende, kan

ikke indgå i studieretningsprojektet. Omfatter en studieretning ikke andre studieretningsfag på A-niveau tager studieretningsprojektet udgangspunkt i et studieretningsfag på B-niveau. Stk.

1. Såfremt eleven vælger at inddrage et studieretningsfag på B- eller C-niveau, der blev afsluttet før
2. år, jf. § 65, stk. 4, skal skolens leder sikre, at eleven tilbydes faglig og metodisk vejledning i faget. Stk.
3. Eleven vælger studieretningsprojektets fagkombination. Et fag, der indgår i en elevs studieretningsprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget. Blandede studieretninger §
4. For elever fra 2 studieretninger, der på grund af antallet af tilmeldte ikke har kunnet oprettes enkeltvist, kan der etableres 1 blandet studieretningsklasse, hvor eleverne fra de 2 studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst 1 studieretningsfag på A-niveau eller i 2 studieretningsfag på samme niveau. §
5. Hvis skolens leder beslutter at sammenlægge 2 eksisterende studieretningsklasser til én studieretningsklasse, skal sammenlægningen varsles over for de berørte elever og lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem klassernes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen i den sammenlagte klasse. Stk.
6. Sammenlægninger af studieretningsklasserne til én klasse kan kun finde sted, hvis eleverne fra de 2 studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst 1 studieretningsfag på A-niveau eller i 2 studieretningsfag på samme niveau. Valgfag §
7. Hver elev skal i uddannelsen gennemføre mindst ét valgfag. §
8. Valgfag kan være fag fra valgfagsbekendtgørelsen eller fag fra de øvrige gymnasiale uddannelser, jf. bilag til bekendtgørelserne om uddannelserne til stx, hf og hhx, jf.

§ 24

. De fag, der er beskrevet i bilagene til denne bekendtgørelse, kan også udbydes som valgfag. Stk.

1. Skolens leder oplyser samtidig med, at et valgfag udbydes, efter hvilken bekendtgørelse faget planlægges læst, såfremt det planlægges læst efter andre gymnasiale bekendtgørelser end nærværende eller valgfagsbekendtgørelsen. Stk.
2. En elev kan ikke vælge det samme fag og niveau mere end én gang. §
3. Kun ét af følgende fag kan indgå som valgfag - eller studieretningsfag: 1) datalogi C, 2) informationsteknologi C, 3) informationsteknologi B, 4) it B, 5) it A, 6) kommunikation/it A. §
4. En elev skal følge eller have fulgt undervisningen på det nærmest underliggende niveau i et fag, før eleven kan påbegynde undervisningen på et højere niveau i faget. Skolens leder kan

tillade, at dette krav fraviges, såfremt elevens reelle faglige kvalifikationer skønnes at være tilstrækkelige. Sammenlægning af valghold §

1. Hvis skolens leder beslutter at sammenlægge 2 eksisterende valghold til ét hold, skal sammenlægningen varsles over for de berørte elever og lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem holdenes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen på det sammenlagte hold. Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden §
2. Dele af uddannelsestiden kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner mv. Stk.
3. Alle ekskursioner skal godkendes af skolens leder og skal indgå i opfyldelsen af de faglige mål og kunne erstatte den undervisning, de træder i stedet for. §
4. Skolens leder kan beslutte, at der som led i undervisningen afholdes fællesarrangementer og temadage samt give mulighed for praktikophold. Stk.
5. Fællesarrangementer omfatter mere end én klasse eller ét hold og kan afholdes på tværs af årgange. Stk.
6. Temadage kan anvendes til aktiviteter på tværs af årgange, klasser og hold og skal have en sådan karakter, at der kan arbejdes fagligt og pædagogisk relevant på et gymnasialt niveau. Stk.
7. Praktik er ophold på en virksomhed, en institution eller lignende for én eller flere elever. Praktik kan indgå i et undervisningsforløb i alle fag eller deres samspil eller i forbindelse med studieretningsprojektet. Stk.
8. Alle fællesarrangementer, temadage og praktikophold skal godkendes af skolens leder og skal indgå i opfyldelsen af uddannelsens mål. §
9. Dele af uddannelsestiden kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Aktiviteter uden for uddannelsestiden §
10. Skolen kan tilbyde eleverne frivillig undervisning. Undervisningen, der kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold, kan ikke omfatte prøverelateret, faglig undervisning. Undervisningen er gratis for eleverne. Stk.
11. Deltagelse i frivillig undervisning kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretning, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen. §
12. Skolen kan tilbyde eleverne studiekredse. Studiekredse kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold. Studiekredse kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning. Deltagelse er frivillig og gratis for eleverne. Stk.
13. Deltagelse i frivillige studiekredse kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretning, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen. §
14. Skolens leder kan tilbyde eleverne mulighed for at anvende skolens faciliteter som lektiecafé eller lignende for derved at styrke studiemiljøet og grundlaget for, at alle elever opnår et godt fagligt udbytte. Læreplaner §
15. Indholdet af og målene for undervisningen i de enkelte fag, i studieområdet og i studieretningsprojektet fremgår af læreplanerne, jf. bilag 2-3 og 5-29 samt de i § 23 nævnte bilag. Stk.
16. I enkeltfagsundervisning, jf. kapitel 8, indgår punkt 3.4 (samspil med andre fag) i læreplanerne ikke. §
17. Undervisningssproget er dansk, medmindre undervisningen foregår ved en udenlandsk institution, jf. §
18. Undervisningsministeriet kan i andre tilfælde godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk. Stk.
19. I undervisningen anvendes en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan benyttes ved undervisningen i alle fag og i deres samspil. Stk.
20. Undervisningen skal løbende omfatte træning i studiemetodik. Kapitel 4 Vejledning §
21. Skolens leder skal sikre, at der gives faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene som en del af uddannelsestiden. Stk.
22. Lederen skal sikre, at der ud over den i stk. 1 nævnte vejledning uden for uddannelsestiden tilbydes eleverne individuel og kollektiv rådgivning og vejledning til gennemførelse af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område. Stk.
23. Den uddannelses- og erhvervsvejledning, som eleverne modtager i henhold til bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv, ligger uden for uddannelsestiden. Stk.
24. Lederen træffer nærmere beslutning om organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledningen i henhold til stk.
25. Eleverne har pligt til at deltage i den vejledning, der gives efter stk. 1-
26. Kapitel 5 Uddannelsens styring Klasser og hold §
27. Skolen fastlægger rammerne for oprettelse af klasser og hold. Stk.
28. Skolens leder træffer beslutning om fordeling af eleverne i de enkelte klasser og på hold. I forbindelse med organiseringen af grundforløbet skal skolens leder i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes forhåndstilkendegivelser om studieretning. Stk.
29. Ved fordeling af eleverne i klasser i studieretningsforløbet skal skolens leder i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes ønsker om studieretning og valgfag. §
30. Skolens leder kan tillade, at en elev fra en anden gymnasial uddannelse, der har valgt et fag i htx-uddannelsen, optages i en eksisterende klasse eller på et eksisterende hold. Udbud og oprettelse af studieretninger og fag §
31. Skolen træffer beslutning om sit udbud af studieretninger og valgfag, herunder kriterier for oprettelse af studieretninger og valgfag. Eleverne gøres bekendt med de fastsatte kriterier. Stk.
32. Skolens leder skal gruppere udbuddet af studieretninger i følgende hovedkategorier: Kommunikationstekniske, naturvidenskabelige og teknologiske studieretninger. Lederen afgør ud fra studieretningens to fag på højeste niveau, hvilken hovedkategori en studieretning henhører under. Stk.
33. Antallet af forskellige studieretninger skal stå i rimeligt forhold til antallet af skolens elever i skolens htx-uddannelse. Alle skoler skal

hver udbyde mindst to forskellige studieretninger, hvoraf mindst én skal indeholde matematik A. Stk.

1. Hvis en skole udbyder htx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 3 for alle adresserne. §
2. Hver skole skal som enten valgfag eller studieretningsfag på et højere niveau end uddannelsens obligatoriske fag udbyde undervisning i følgende fag: 1) biologi, 2) engelsk, 3) fysik, 4) kemi, 5) matematik, 6) samfundsfag, 7) teknologi. Stk.
3. Skolen skal som valgfag udbyde tysk C eller fransk C som fortsættersprog. Stk.
4. Skolen skal ved sit udbud sikre, at eleverne får mulighed for at sammensætte uddannelsen, så den opfylder kravene hertil i denne bekendtgørelse. Stk.
5. Hvis en skole udbyder htx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 1 - 2 for alle adresserne. §
6. En studieretning må udelukkende navngives med navnene på de to fag på højeste niveau i studieretningen, jf.

stk.

1. Såfremt det ikke er entydigt, hvilke fag der i en studieretning skal anses for de to fag på højeste niveau, afgør skolen selv, hvilke to af studieretningens fag der tilsammen skal udgøre navnet. Stk.
2. Skolen må gerne på sin hjemmeside, på informationsmøder og i informationsbrochurer informere yderligere om indholdet af og sigtet med de enkelte studieretninger, herunder påtænkte niveauer. Informationen skal fokusere på det centrale indhold i den enkelte studieretning og må ikke stride mod § 44, stk. 2 og
3. §
4. Skolen skal udbyde mindst 2 af følgende teknikfag: Byggeri og energi, design og produktion eller proces, levnedsmiddel og sundhed. Stk.
5. Skolen sammensætter sine teknikfag så de anvendte temaer afspejler skolens udbud på andre uddannelsesområder eller afspejler skolens faglige udviklingsområder. §
6. Skolens leder træffer beslutning om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffe beslutning om oprettelse af blandede studieretningsklasser, jf. §
7. Lederens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om studieretning tilgodeses. Stk.
8. På hver skole skal der som minimum oprettes én studieretning, der indeholder matematik A, medmindre dette af økonomiske grunde i helt særlige tilfælde ikke er muligt. Såfremt denne studieretning ikke oprettes, skal skolen på anden vis sikre, at eleverne tilbydes matematik A. Stk.
9. Hvis en skole udbyder htx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 2 for alle adresserne. §
10. Skolens leder træffer afgørelse om oprettelse af konkrete valgfag. Lederens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om valgfag tilgodeses. Lederen skal sikre, at alle elever kan opfylde kravene til uddannelsen. §
11. Skolens udbud af studieretninger og valgfag skal offentliggøres senest den
12. december forud for fristen for ansøgning om optagelse. Udmeldingen sker på skolens hjemmeside og på et eventuelt orienteringsmøde for kommende
13. års elever. Såfremt nogle valgfag kun udbydes i forbindelse med visse studieretninger, skal dette fremgå af hjemmesiden. Stk.
14. Skolens udmelding skal for den enkelte studieretning indeholde information om, hvilke to studieretningsfag, der indgår som studieretningens to fag på højeste niveau, jf. § 40, stk. 1, men må ikke oplyse fagenes niveau, jf.

§ 40, stk.

1. Skolens udmelding skal endvidere indeholde oplysning om, hvilket eller hvilke fag der påtænkes som mulige eller muligt tredje eller fjerde studieretningsfag, jf. § 18, stk.
2. Stk.
3. Skolens udmelding skal endvidere informere om, hvilke af valgfagene tysk fortsættersprog C eller fransk fortsættersprog C, der udbydes, jf. § 39, stk.
4. §
5. Skolens leder skal senest
6. november i grundforløbet oplyse om fag og niveau for de to fag på højeste niveau i hver studieretning. Samtidig skal lederen meddele niveauerne for de mulige
7. studieretningsfag om de udbudte valgfag og disses niveau. Elevens valg af studieretning og valgfag §
8. Skolens leder indhenter tidligst den
9. december i grundforløbet elevernes ønsker om studieretning. Eleverne skal mindst kunne vælge mellem alle de studieretninger, skolen udbød i forbindelse med elevernes ansøgning om optagelse i uddannelsen. Skolen kan udbyde nye studieretninger, herunder studieretninger med nye niveauer. Stk.
10. Skolens leder fordeler eleverne i studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Lederen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsernes krav. Stk.
11. Studieretningsforløbet starter i perioden
12. –
13. januar på
14. år. Eleverne skal senest 8 skoledage før studieretningsforløbets start have besked om, i hvilket omfang deres ønsker er blevet opfyldt. §
15. Skolens leder beslutter, hvornår eleverne afgiver ønske om valgfag for det kommende skoleår. Ønskerne skal

være afgivet senest den

1. april, og de kan kun i helt særlige tilfælde og efter skolens leders konkrete tilladelse ændres efter den
2. april, jf. §
3. Stk.
4. Eleverne skal kunne vælge mellem mindst alle de valgfag, som skolen udbød, da eleverne søgte optagelse i uddannelsen. Skolen kan

beslutte, at visse af de udbudte valgfag kun kan vælges på

1. eller
2. år. Stk.
3. Har nogle valgfag alene været udbudt i tilknytning til bestemte studieretninger, har kun de elever, der har søgt disse studieretninger, krav på at kunne ønske disse valgfag. §
4. Skolens leder fordeler eleverne på valghold, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Lederen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsernes krav. §
5. Skolens leder kan efter ansøgning tillade, at en elev følger undervisningen i et valgfag, der kan indgå i htx-uddannelsen, på en anden institution. Stk.
6. Skolens leder kan i ganske særlige tilfælde tillade en elev, der ønsker et valgfag, der indgår som specifikt adgangskrav på en videregående uddannelse, og som ikke oprettes på skolen eller ikke oprettes på det ønskede niveau, eller hvis skematekniske forhold hindrer, at en elev kan blive optaget på et ønsket valghold, at følge undervisning i faget i en anden studieretning . I sådanne tilfælde skal eleven følge den plan, der er lagt for undervisningen i faget. §
7. En elev kan efter at have afgivet ønsker om valgfag og efter at have fået besked om, hvilke valgfag vedkommende har fået, anmode skolens leder om tilladelse til at udskifte et eller flere valgfag. Lederen kan give tilladelse hertil, hvis de samlede krav til uddannelsen fortsat opfyldes. Stk.
8. Omvalg skal normalt være gennemført, inden undervisningen i valgfaget starter. Omvalg kan

senest ske 1 måned efter undervisningen i valgfaget er startet, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Stk.

1. Hvis skolens leder tillader en elev at skifte valgfag, og skiftet indebærer, at eleven ikke har kunnet aflægge en eventuel prøve i faget på et lavere niveau, kan lederen samtidig beslutte, at eleven ikke behøver at aflægge prøven på dette lavere niveau. En elev, der skal aflægge denne prøve, skal aflægge prøven inden eller snarest muligt efter skiftet. Skoleår og ferie §
2. Skolen træffer beslutning om undervisningens start. Stk.
3. Undervisningsministeriet fastsætter det seneste tidspunkt for afslutning af undervisningen for hvert klassetrin ved offentliggørelsen af den årlige plan for eksamens afholdelse. Stk.
4. Skolen træffer beslutning om antallet af skoledage og om placering af ferie- og fridage. Kapitel 6 Undervisningens planlægning og gennemførelse §
5. Undervisningen planlægges og gennemføres, så målene for både uddannelsen som helhed og for de enkelte fag, jf. læreplanerne i bilag 2-3 og 5-29, opfyldes. §
6. Undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger. §
7. I studieretningsforløb skal klasserne undervises samlet i obligatoriske fag og studieretningsfag, jf.

stk. 2-

1. Stk.
2. Dele af undervisningen i teknikfag kan organiseres på tværs af klasser. Stk.
3. I valgfag kan undervisningen organiseres i hold på tværs af klasser og klassetrin. §
4. Når undervisningen i et fag eller i forløb, hvor flere fag spiller sammen, varetages af flere lærere, skal skolens leder fastlægge en ansvarsfordeling for den samlede undervisning, evaluering og prøver. §
5. Skolens leder sammensætter for grundforløbet og for hver studieretningsklasse et eller flere lærerteam. Desuden kan lederen sammensætte lærerteam efter andre kriterier. Et lærerteam kan efter behov fungere i kortere eller længere tid. Stk.
6. Lederen beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling. §
7. Skolens leder fastlægger efter drøftelse med relevante lærerteam en overordnet, kortfattet og overskuelig plan (studieplanen) for undervisningen. Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen, og studieplanen er udgangspunktet for lærerteamets fælles planlægning. Stk.
8. Studieplanen skal indeholde en klar ansvarsfordeling mellem lærerne og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb. §
9. Studieplanen skal omfatte alle klassens fag og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner. §
10. Studieplanen justeres løbende og skal formidles på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. §
11. Skolens leder skal sikre, at der er tydelige mål for elevernes faglige, almene og personlige kompetencer som forudsætning for faglig fordybelse, studiekompetence og personlig udvikling, jf. uddannelsens formål i kapitel
12. Stk.
13. Ud over de særfaglige mål skal lederen sikre elevernes 1) mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne, 2) grundlæggende it-kompetencer, herunder en sikring af at eleverne behersker it-baserede kommunikationsfora, og 3) bevidsthed om og evne til at kunne håndtere egne læreprocesser og beherskelse af forskellige arbejdsformer. Stk.
14. Lederen skal sikre, at det skriftlige arbejde i fagenes samspil og i de enkelte fag, herunder fag med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 74, stk. 2, indgår i en fælles plan for det skriftlige arbejde med henblik på realisering af såvel de fagspecifikke mål som målene anført i stk. 1 og
15. Stk.
16. Lederen skal sikre, at elevernes arbejdsbyrde fordeles jævnt over hele uddannelsesforløbet. §
17. Når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere faser planlægger elever og lærere i fællesskab arbejdet. §
18. Skolens leder skal sikre, at der sker en koordinering af undervisningen og det skriftlige arbejde. Koordineringen skal gøre det muligt at kombinere samtidige undervisningsforløb til forskellige niveauer i samme fag i overensstemmelse med fagets mål og indholdskrav. Uddannelsestid §
19. De enkelte fag og forløb har følgende rammer for deres uddannelsestid: 1) Biologi B: 190 timer 2) Dansk A: 260 timer 3) Engelsk B: 210 timer 4) Fysik B: 190 timer 5) Idéhistorie B: 150 timer 6) Kemi B: 190 timer 7) Kommunikation/it A: 285 timer 8) Matematik B: 285 timer 9) Studieretningsprojektet: 30 timer 10) Teknikfag A: 295 timer 11) Teknologi B: 330 timer Stk.
20. Der afsættes 75 timer til øvrige fag på C-niveau, 200 timer til fag på B-niveau, 125 timer til løft fra C- til B-niveau og 125 timer til løft fra B- til A-niveau. Stk.
21. Den angivne uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i studieområdet, jf. bilag 2-3, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til §
22. §
23. Den uddannelsestid, de enkelte fag er tildelt, jf. § 63, skal fordeles mellem de enkelte fag og fagenes samspil, så uddannelsens samlede mål bedst muligt tilgodeses. Skolens leder afgør fordelingen. Stk.
24. Studieområdet del 1 udgør mindst 270 timer af uddannelsestiden, herunder indgår mindst 15 timer til undervisning i fysisk udfoldelse og personlig sundhed. Stk.
25. Studieområdet del 2 udgør mindst 210 timer af uddannelsestiden. Uddannelsestid til gennemførelse af studieretningsprojektet indgår ikke i uddannelsestiden til studieområdet. §
26. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærerne, hvordan fordelingen af uddannelsestiden i fagene og i studieområdet, jf. § 64, stk. 1, skal være på de enkelte år, så uddannelsens samlede mål tilgodeses bedst muligt. Stk.
27. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages således at der i
28. år indgår mindst 100 timers værksteds- og laboratoriemæssig undervisning. Stk.
29. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau, der indgår i elevens studieretningsprojekt, altid afsluttes ved afslutningen af
30. år. Stk.
31. Lederen kan beslutte, at et eller flere studieretningsfag på B- og C-niveau afsluttes før
32. år, jf.

§ 19, stk.

1. Stk.
2. Fagene teknologi B og matematik B afsluttes efter
3. år, således at teknikfaget kan gennemføres i forlængelse af disse fag. Stk.
4. Elever, for hvem fagene biologi, kommunikation/it og samfundsfag ikke indgår i studieretningsforløbet, skal kunne afslutte fagene på C-niveau ved afslutningen af
5. år. §
6. Skolens leder fastsætter efter drøftelse med det enkelte lærerteam rammer for uddannelsestidens anvendelse til forskellige arbejdsformer med henblik på at understøtte, at eleverne møder forskellige arbejdsformer. Stk.
7. Dele af uddannelsestiden kan anvendes til undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles tilstedeværelse af lærer og elever (virtuel undervisning). I grundforløbet kan det højst være 10 procent af uddannelsestiden og i studieretningsforløbet højst 25 procent i hvert fag. §
8. Skolens leder kan beslutte, at op til 7 procent af elevens samlede uddannelsestid anvendes til interne prøver, andre interne evalueringer, interne fællestimer mv. eller andre tværgående uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål. Stk.
9. Lederen beslutter under hensyntagen til uddannelsens formål, hvordan den afsatte tid skal fordeles på de enkelte fag og undervisningsforløb. Skriftligt arbejde §
10. Skolens leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere elevernes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse og vedligeholdelse af vidensbanker for opgaver og opgaveformuleringer samt udvikling og anvendelse af kollektive (herunder it-baserede) rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af elever. Stk.
11. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner m.m. §
12. Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag. Stk.
13. Der skal være progression i kravene til elevernes skriftlige arbejde. Stk.
14. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering. §
15. Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at 1) udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområdet, 2) øve eleverne i at formidle fagligt stof i sprogligt korrekt skriftlig form, 3) sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof, 5) bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger og 6) give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt. Stk.
16. Skolens leder prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikrer koordinering og samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene. §
17. Skolens leder beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til elevernes skriftlige arbejde. Stk.
18. Omfanget af elevernes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle studieretninger, idet

elevtiden i overvejende naturvidenskabelige studieretninger befinder sig i øverste del af elevtidsintervallet i § 74. Stk. 3. Lederen kan

tilgodese elever med særlige behov. §

1. Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave. Stk.
2. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. §
3. Skolens leder fastsætter efter drøftelse med de involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af elevtiden for den enkelte opgave sker. Skolen fordeler elevtiden til skriftligt arbejde, jf. §§ 74-
4. Stk.
5. Eleverne skal på forhånd gøres bekendt med elevtiden for den enkelte opgave. §
6. Der afsættes en elevtid på 735-785 timer over hele uddannelsesforløbet, jf.

stk. 2, til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Stk.

1. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 125 timer til fysik og kemi A. 4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, eller projektprøve, 5) mindst 100 timer til matematik B og teknologi B, 6) mindst 50 timer til engelsk B og 7) mindst 40 timer til fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter). Stk.
2. Hvis en elev har teknologi A som valgfag, forhåndstildeler skolens leder yderligere 40 timer til dette fag. Stk.
3. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal skolen ved beslutning om, hvorvidt et fag skal tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste elevtid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde. §
4. Skolens leder beslutter efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles, idet skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses: 1) studieområdet del 1, 2) studieområdet del 2, 3) rapportering af eksperimentelt arbejde, 4) internt bedømte projekter, 5) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag, 6) skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som eleverne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau, og 7) fag i øvrigt. §
5. Mindst 25 procent af den samlede elevtid til skriftligt arbejde, jf. §§ 74-75, skal uafhængigt af studieretningen være knyttet til matematisk-naturvidenskabelige fag og deres samspil indbyrdes og med andre fag. §
6. Der kan afsættes flere timer til skriftligt arbejde end efter § 74, stk. 1, til 1) elever, der har flere end 3 fag på A-niveau, 2) elever, der skifter fag, studieretning eller uddannelse, samt 3) elever i lignende situationer. §
7. Eleverne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder. Stk.
8. Skolens leder skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder og faglige niveau i det skriftlige arbejde. Lederen anvender denne viden til efter drøftelse med det enkelte lærerteam at sikre progression i og en hensigtsmæssig fordeling af det skriftlige arbejde. §
9. Ved evalueringen af elevernes skriftlige arbejde benyttes forskellige evalueringsformer, herunder 1) retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder interne prøver, 2) retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder interne prøver, 3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, 4) samtaler med elever eller elevgrupper, og 5) kombinationer af ovenstående. Stk.
10. Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår. Kapitel 7 4-årige tilrettelæggelse mv. §
11. For elever, der er optaget under TEAM Danmark, og for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus eller tilsvarende kursus i billedkunst, kan uddannelsen tilrettelægges over 4 år. Stk.
12. Skolens leder kan for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse, begrænse elevernes mulighed for at vælge blandt skolens udbud af studieretninger. §
13. Skolens leder kan for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, fravige fagrækken i grundforløbet. §
14. En elev, der i studieretningsforløbet følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, skal opfylde de generelle krav til uddannelsen. Skolens leder kan

fravige sammensætningen af den studieretning, eleven er optaget på, så 1) obligatoriske fag på A-niveau afsluttes med udgangen af

1. eller
2. år, 2) det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) kan afvige fra resten af klassens, både med hensyn til fag og niveau, 3) det
3. studieretningsfag kan fravige resten af klassens, og 4) studieretningsfag på A-niveau kan afsluttes i
4. eller
5. år. Stk.
6. Herudover kan Undervisningsministeriet efter ansøgning fra den enkelte skole godkende andre fravigelser. Stk.
7. Skolen vælger
8. studieretningsfag. Alle studieretningsfag i en studieretning skal have gode muligheder for fagligt samspil. §
9. Elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, kan vælge mellem at skrive et studieretningsprojekt, jf. bilag 5, og en projektopgave, jf. bilag
10. §
11. Hvis skolens leder godkender en elevs ønske om ikke længere at følge den 4-årige tilrettelæggelse af uddannelsen, men i stedet den 3-årige tilrettelæggelse, skal lederen sikre, at elevens uddannelse sammensættes, så den opfylder kravene hertil i denne bekendtgørelse. Stk.
12. Lederen kan tillade, at elevens studieretningsfag afviger fra resten af klassens efter reglerne i § 18, stk.
13. Kapitel 8 Enkeltfag Enkeltfagsundervisning §
14. Enkeltfagsundervisning udbydes og tilrettelægges som åben uddannelse. §
15. Enkeltfagskursister følger undervisningen på samme vilkår som de øvrige elever, jf.

§ 85. Stk.

2. Undervisningen i de enkelte fag afsluttes med prøve efter reglerne for 3-årig tilrettelæggelse, jf.

stk.

1. Stk.
2. Der afholdes prøve i en særlig tilrettelagt prøve i studieområdet, jf. bilag
3. Det påhviler skolen at sikre, at kursisterne modtager vejledning til at kunne aflægge prøven. §
4. Der afsættes kursisttid til den enkelte kursists skriftlige arbejde. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 125 timer til fysik og kemi A, 4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 5) mindst 50 timer til engelsk B, 6) mindst 100 timer til matematik B, og 7) mindst 40 timer til øvrige fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter). Stk.
5. Ud over den i stk. 1 afsatte kursisttid kan der til alle fag, inkl. fag med skriftlig prøve eller fag, som i det 3-årige forløb har afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter), yderligere afsættes op til 15 timers kursisttid til skriftlig træning i andre fag. Skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses: 1) rapportering af eksperimentelt arbejde, 2) skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som findes på A-niveau, 3) skriftligt arbejde i øvrige fag, herunder samarbejde om skriftlige arbejder, der involverer flere fag. §
6. Kapitel 10 om intern evaluering finder ikke anvendelse ved enkeltfagsundervisning, jf.

stk.

1. Stk.
2. Lærerne giver to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt. I løbet af sidste semester før undervisningens ophør skal kursister i fag på niveauer, der afsluttes med skriftlig prøve, have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgavebesvarelse under eksamenslignende forhold. §
3. Skolens leder kan tillade, at en enkeltfagskursist fra andre gymnasiale uddannelser optages i eksisterende klasser eller på eksisterende hold, der indgår i et 3-årigt uddannelsesforløb. Enkeltfags højere teknisk eksamen §
4. En enkeltfags højere teknisk eksamen skal opfylde samme krav til uddannelsestid, fag og niveauer som angivet i §§ 4 og
5. Stk.
6. Studieretningsprojektet erstattes af en projektopgave, jf. bilag
7. Kursisten skal enten have aflagt eller indstillet sig til prøve i det eller de fag, der indgår i projektopgaven i den førstkommende eksamenstermin efter, at kursisten har afsluttet undervisningen. §
8. Prøve i de enkelte fag aflægges i den eksamenstermin, der kommer umiddelbart efter undervisningens ophør. Stk.
9. Aflægges prøve senere, aflægges prøven som selvstuderende, medmindre den aflægges som sygeeksamen. Kapitel 9 Selvstuderende §
10. Selvstuderende skal indstilles til prøve efter regler i bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Forud for indstillingen skal den selvstuderende dokumentere, at et eventuelt eksaminationsgrundlag er til stede. Stk.
11. Selvstuderende aflægger prøve efter de regler, der er fastsat i læreplanen for det pågældende fag, herunder de særlige regler for selvstuderende, der er fastsat i nogle af læreplanerne. §
12. Selvstuderende skal tilbydes faglig vejledning, som kan gives individuelt eller i grupper af selvstuderende. §
13. Selvstuderende, der ønsker at udarbejde en projektopgave, jf. bilag 6, og som ikke i forvejen har udarbejdet et studeretningsprojekt, udarbejder projektopgaven på et tidspunkt, som skolens leder fastsætter. §
14. For selvstuderende, der ønsker at aflægge prøver til en samlet eksamen gælder reglerne om prøveaflæggelse for enkeltfagsstuderende, jf. § 90,

ikke med hensyn til uddannelsestid. Kapitel 10 Intern evaluering Skolens evalueringsstrategi §

1. Skolen udarbejder en evalueringsstrategi. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene mv., jf. de pågældende læreplaner, således at 1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og 4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer. Stk.
2. Strategien skal lægges på skolens hjemmeside. Stk.
3. Skolens leder fastlægger ansvarsfordelingen mellem elever, lærere, lærerteam og ledelse for skolens konkrete, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev. Skolens leder fastlægger herunder, hvornår og hvordan der skal anvendes fælles evalueringsemner og -metoder på skolen. §
4. Skolen beslutter, hvordan evalueringsstrategien og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem. Stk.
5. Skolen beslutter i overensstemmelse med lov om gennemsigtighed og åbenhed, hvilke dele af de gennemførte evalueringer, jf. stk. 1, der offentliggøres. Evaluering af den enkelte elev §
6. Alle større projekter skal evalueres særskilt, og resultaterne af evalueringen forelægges skolens leder. §
7. Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser. Stk.
8. Standpunktskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Interne prøvekarakterer udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave. §
9. Eleverne får 1) standpunktskarakterer som led i den løbende evaluering, 2) standpunktskarakterer ved skoleårets afslutning i fag, der ikke afsluttes, og 3) afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) ved afslutningen af de enkelte fag. §
10. Skolens leder fastsætter tidspunkterne for afgivelse af standpunktskarakterer, jf.

stk.

1. Lederen afgør, om eleverne skal have en standpunktskarakter på det højeste niveau eller standpunktskarakterer på begge niveauer, hvis eleverne samtidig følger et fag på to niveauer. Stk.
2. Ved afslutningen af hvert skoleår får eleverne en standpunktskarakter i de enkelte fag, der ikke afsluttes, medmindre lederen har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter lederens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven. Karakteren indgår i grundlaget for afgørelsen af, om eleven oprykkes til næste år. §
3. I fag, der har skriftlig prøve til højere teknisk eksamen samt i de naturvidenskabelige fag på B-niveau og matematik på B-niveau får eleverne en karakter for det skriftlige standpunkt og en karakter for det mundtlige standpunkt. I alle andre fag sørger skolens leder for, at eleverne får én standpunktskarakter. §
4. Eleverne får afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) i alle fag, når faget afsluttes, medmindre skolens leder har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter lederens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven. Stk.
5. Eleverne får

kun afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) på det højeste niveau, hvis eleverne samtidig følger et fag på to niveauer. §

1. I fag, der har skriftlig prøve til højere teknisk eksamen samt i de naturvidenskabelige fag på B-niveau og matematik på B-niveau sikrer skolens leder, at eleverne får en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) for det skriftlige standpunkt og en standpunktskarakter for det mundtlige standpunkt. Stk.
2. I alle andre fag får eleven én afsluttende standpunktskarakter (årskarakter). §
3. Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) skal være indført i eksamensprotokollen, før planen for mundtlig eksamen offentliggøres. Disse karakterer overføres til elevens eksamensbevis efter reglerne i bekendtgørelse om eksamen og prøver i folkeskolen og i almene studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. §
4. I løbet af perioden fra starten af
5. år til undervisningens ophør i slutningen af
6. år skal der afholdes i alt mindst 5 prøver, der enten er skriftlige eller mundtlige prøver til eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen, eller af skolens leder fastsatte interne skriftlige eller mundtlige prøver, med henblik på, at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen. §
7. Studieområdet del 1 afsluttes med en intern mundtlig prøve, jf. bilag
8. Stk.
9. Såfremt skolen har benyttet muligheden i § 7, stk. 3, sidste pkt., for at lade studieområdet del 1 udstrække i op til et år, kan prøven placeres senest ved afslutningen af
10. år. Kapitel 11 Undervisningsbeskrivelser og attestationer for gennemført undervisning §
11. Hvert lærerteam henholdsvis hver lærer skal ved afslutningen af grundforløbet, ved afslutningen af hvert skoleår og ved afslutningen af undervisningen i det enkelte fag udarbejde en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag. Stk.
12. Undervisningsbeskrivelser, der udarbejdes ved afslutningen af undervisningen i et fag, indgår som baggrundsoplysninger for de mundtlige prøver. Elever, der tidligere har afsluttet et fag eller forløb på et lavere niveau eller har fået merit for en del af faget eller forløbet, kan, efter aftale med den lærer, der forventes at fungere som eksaminator ved en eventuel mundtlig prøve, benytte undervisningsbeskrivelsen/erne herfra. Stk.
13. Lærerteamet henholdsvis læreren skal ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benytte den af Undervisningsministeriet udarbejdede skabelon i det af ministeriet fastsatte format. Ministeriet kan kræve undervisningsbeskrivelserne indsendt og kan forlange, at dette skal ske i et bestemt elektronisk format. Undervisningsbeskrivelsen skal være tilgængelig for skolens censorer. §
14. For en elev, der skifter uddannelse, skole eller studieretning i løbet af et skoleår, skal hvert lærerteam og lærer bidrage til at udarbejde en undervisningsbeskrivelse. Undervisningsbeskrivelse for en sådan enkeltelev skal udarbejdes efter reglerne i §
15. §
16. En elev, der har deltaget i undervisningen i et fag eller et forløb uden at fuldføre dette, kan på anmodning få udleveret attestation fra skolens leder for gennemført undervisning, jf.

stk. 5, og opnåede resultater. Stk.

1. En elev, der har fuldført undervisningen i et fag eller forløb, og som har fået en afsluttende standpunktskarakter, kan på anmodning få udleveret attestation fra skolens leder for gennemført undervisning, hvis der ikke har været afholdt prøve i faget eller forløbet. Stk.
2. En elev, der flytter skole, og derfor er afskåret fra at fuldføre et fag på B- eller A-niveau kan, hvis den nye skoles leder finder grundlag herfor, få overført sin sidst givne standpunktskarakter i faget som afsluttende standpunktskarakter for et lavere niveau i faget. Stk.
3. En elev, der har afsluttet et fag på B- eller A-niveau med en karakter i faget under bestågrænsen kan, hvis skolens leder på baggrund af tidligere givne standpunktskarakterer finder grundlag herfor, på anmodning få udleveret attestation for, at faget er afsluttet og bestået på et lavere niveau, jf.

stk.

1. Stk.
2. Det er en betingelse for at få attestation, at eleven har opfyldt kravene i skolens studie- og ordensregler til aktiv deltagelse i undervisningen. Kapitel 12 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand §
3. Elever, der har et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, skal have tilbud om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand (SPS), som imødekommer deres behov. Stk.
4. Undervisning eller støtte tildeles eleven efter skolens leders konkrete vurdering af elevens behov på baggrund af sagkyndige udtalelser. Undervisningen eller støtten iværksættes efter drøftelse med eleven og elevens lærere eller lærerteam. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal iværksættelse ske i samarbejde med forældremyndighedens indehaver. §
5. For elever, der på grund af handicap ikke har mulighed for at følge et ordinært uddannelsesforløb, kan skolen tillade, at det 3-årige forløb udstrækkes over 4 år. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på 3 år. Kapitel 13 Sygeundervisning §
6. Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning. §
7. Ved fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid, skal skolens leder snarest og senest 2 uger (10 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen, rette henvendelse til eleven. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal lederen endvidere rette henvendelse til forældremyndighedens indehaver om iværksættelse af sygeundervisning. Stk.
8. Lederen sørger for, at den nødvendige undervisning iværksættes efter aftale med eleven eller forældremyndighedens indehaver og i nødvendigt omfang elevens lærere eller lærerteam. Stk.
9. Opholder eleven sig på et hospital eller anden institution, træffer lederen aftale med vedkommende institution om sygeundervisningens afvikling. §
10. Undervisningens omfang, der til enhver tid må afpasses elevens helbredstilstand, kan normalt ikke overstige 5 ugentlige timer og kan normalt ikke strække sig ud over 8 uger (40 skoledage). Den gennemførte undervisning erstatter den uddannelsestid, eleven i den pågældende periode ikke har gennemført. §
11. Hvis en elev hyppigt på grund af sygdom har haft kortvarige fravær eller forventes at få hyppige, kortvarige fravær, kan eleven få supplerende undervisning i tilknytning til elevens deltagelse i den almindelige undervisning. Stk.
12. Skolens leder træffer afgørelse om undervisning efter stk.
13. §
14. For elever, der på grund af langvarig sygdom ikke har mulighed for at følge den ordinære undervisning, kan skolens leder tillade, at det 3-årige forløb udstrækkes over 4 år. Det er en forudsætning herfor, at eleven ikke har udsigt til umiddelbar helbredelse, og at eleven har behov for, at undervisningen begrænses dagligt eller periodevist. Stk.
15. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på 3 år. Stk.
16. §§ 80-83 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
17. Eleven skal dokumentere sin sygdom og sit behov, jf. stk. 1, ved en lægeerklæring. Kapitel 14 Klage §
18. En elev kan klage til skolens leder over pædagogiske beslutninger, som er truffet på skolen i henhold til denne bekendtgørelse. Stk.
19. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver. §
20. Hvis skolens leder ikke giver eleven medhold i en klage efter § 118, kan eleven eller forældremyndighedens indehaver klage til Undervisningsministeriet over lederens afgørelse. Klagen skal afleveres til lederen inden to uger efter, at lederen har meddelt eleven sin afgørelse. Stk.
21. Skolens leder skal udarbejde en udtalelse i sagen og give klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen. Lederen skal give klageren en uges frist til dette. Klageren skal aflevere sine eventuelle kommentarer til lederen, der videresender sagen, inkl. udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer, til ministeriet. Stk.
22. Ministeriet kan træffe afgørelse om afvisning af klagen, hvis betingelserne i stk. 1, ikke er opfyldt, om fastholdelse af lederens afgørelse, om ændring af afgørelsen til fordel for klageren eller om hjemvisning af afgørelsen til lederens fornyede behandling. §
23. En elev, der har behov for specialpædagogisk bistand (SPS), kan klage til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten over afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har truffet om tildeling af tilskud til ekstraudgifter til eleven i henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Kapitel 15 Fravigelser fra bekendtgørelsens regler §
24. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde give tilladelse til at fravige denne bekendtgørelses regler, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Stk.
25. Undervisningsministeriet kan desuden gøre undtagelser for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende. Kapitel 16 Ikrafttrædelses- og overgangsregler §
26. Bekendtgørelsen træder i kraft den
27. august 2008, jf.

stk.

1. Bekendtgørelsen har virkning for elever, der har påbegyndt eller påbegynder 3- eller 4-årige forløb den
2. august 2005 eller senere. Stk. 2 . Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 801 af
3. juni 2007 om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen) Stk. 3 . Studieplaner og undervisningsbeskrivelser, der er lavet i perioden
4. juni.2005 til
5. august.2007, skal ikke justeres for at blive bragt i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag - htx, juni 2008 Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1 Uddannelsens formål (§§ 1-2) Kapitel 2 Uddannelsens varighed og omfang (§§ 3-5) Kapitel 3 Uddannelsens struktur og indhold (§§ 6-34) Kapitel 4 Vejledning (§ 35) Kapitel 5 Uddannelsens styring (§§ 36-51) Kapitel 6 Undervisningens planlægning og gennemførelse (§§ 52-79) Kapitel 7 4-årige tilrettelæggelser mv. (§§ 80-84) Kapitel 8 Enkeltfag (§§ 85-91) Kapitel 9 Selvstuderende (§§ 92-95) Kapitel 10 Intern evaluering (§§ 96-107) Kapitel 11 Undervisningsbeskrivelser og attestationer for gennemført undervisning (§§ 108-110) Kapitel 12 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (§§ 111-112) Kapitel 13 Sygeundervisning (§§ 113-117) Kapitel 14 Klage (§§ 118-119) Kapitel 15 Fravigelser fra bekendtgørelsens regler (§ 120) Kapitel 16 Ikrafttrædelses- og overgangsregler (§ 121) Bekendtgørelsens bilag Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag Bilag 2 Studieområdet del 1 Bilag 3 Studieområdet del 2 Bilag 4 Bindinger mellem studieretningsfagene Bilag 5 Studieretningsprojektet Bilag 6 Projektopgaven til enkeltfagseksamen Bilag 7 Biologi B Bilag 8 Biologi C Bilag 9 Dansk A Bilag 10 Design B Bilag 11 Engelsk A Bilag 12 Engelsk B Bilag 13 Fysik A Bilag 14 Fysik B Bilag 14a Idéhistorie B Bilag 15 Informationsteknologi B Bilag 16 Kemi A Bilag 17 Kemi B Bilag 18 Kommunikation/it A Bilag 19 Kommunikation/it C Bilag 20 Matematik A Bilag 21 Matematik B Bilag 22 Samfundsfag B Bilag 23 Samfundsfag C Bilag 24 Teknikfag A – Byggeri og energi Bilag 25 Teknikfag A – Design og produktion Bilag 26 Teknikfag A – Proces, levnedsmiddel og sundhed Bilag 27 Teknologi A Bilag 28 Teknologi B Bilag 29 Teknologihistorie C Bilag 2 Studieområdet del 1 - htx, juni 2008
6. Identitet og formål 1.1 Identitet Studieområdet er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af naturvidenskabelige, teknologiske og samfundsfaglige områder. Studieområdet beskæftiger sig med samspillet mellem teori og praktisk arbejde, og der indgår eksperimenter og værkstedsarbejde hver for sig og i kombination. Studieområdets faglighed omfatter særfaglige og overfaglige elementer. Det særfaglige er karakteriseret ved at bidrage til opfyldelse af mål for de fag, der indgår i studieområdet, og af faglig fordybelse. Det overfaglige består af samspil mellem fagene og et metodisk element. Det metodiske element omfatter især grundlæggende studieteknikker og generelle arbejdsmetoder. I studieområdet indgår sproglige og kommunikative indholdselementer og aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen heraf. 1.2 Formål Studieområdet har til formål at sætte eleverne i stand til at anvende de studie- og arbejdsmetoder, der anvendes i uddannelsen, således at de udvikler sig fra folkeskoleelever til gymnasieelever. Endvidere er formålet at give eleverne erfaring i arbejde med teori og praktik i værksteder og laboratorier og indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskabelige forhold og valg af fremstillingsprocesser. I tilknytning hertil er formålet at give eleverne kendskab til eksperimentelt arbejde og den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Studieområdet skal gennem fagligt samarbejde udfordre elevernes kritiske sans i anvendelsen af faglig viden og metoder. Eleverne skal opnå indsigt i betydningen af fagligt samspil i arbejdet med løsning af praktisk-teoretiske, virkelighedsnære problemstillinger af almen, naturvidenskabelig, teknologisk og samfundsmæssig karakter. Desuden har studieområdet til formål, at eleverne erhverver sig overblik over uddannelsens fag og viden om fagenes indhold og metoder således, at de får et fagligt grundlag for valg af studieretning. Arbejdet i studieområdet bidrager til at øge elevernes forudsætninger for at forholde sig til deres omverden og medvirke aktivt i et demokratisk samfund. Sprog og kommunikation indgår i samarbejdet med naturvidenskab, teknologi og samfundsfag med det formål, at eleverne udvikler deres sproglige og kommunikative indsigt og erfaring og opretholder deres reelle muligheder for at vælge
7. fremmedsprog. Innovation og iværksætteri indgår i et eller flere temaer med det formål at udvikle elevernes kreative evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen. Aktiviteter i forbindelse med fysisk udfoldelse og sundhed har til formål, at eleverne bevidstgøres om motion og livsstils betydning for sundhed og livskvalitet.
8. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleven skal kunne følgende: Metoder – vælge fagligt relevante metoder og anvende disse på et elementært niveau – anvende teori og metode fra forskellige fag på virkelighedsnære problemstillinger – dokumentere og præsentere et projektforløb, et eksperiment eller en undersøgelse skriftligt, mundtligt og/eller visuelt – anvende og bearbejde forskellige kildetyper til at dokumentere faglige sammenhænge – anvende systematiske søgestrategier til indsamling af informationer – anvende projektarbejdsformen på grundlæggende niveau – indgå i samarbejdsrelationer på grundlæggende niveau – evaluere kvaliteten af eget arbejde – redegøre for udbyttet af arbejdet med en given problemstilling i forhold til de opstillede mål. Samspil mellem fag – redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler – planlægge og gennemføre enkle naturvidenskabelige eksperimenter – udvikle sine sproglige færdigheder og vedligeholde
9. fremmedsprog – redegøre for motion og livsstils betydning for sundhed og livskvalitet – vælge og anvende relevante studieteknikker – demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering. De særfaglige mål for studieområdet er placeret i de bidragende fags læreplaner . Studieområdet skal inden for biologi, kommunikation/it og samfundsfag opfylde faglige mål, så eleven efter yderligere et halvt års undervisning kan afslutte disse fag på C-niveau. Studieområdet skal inden for kemi, fysik og teknologi opfylde faglige mål, således at eleven efter yderligere halvandet års undervisning kan afslutte disse fag på B-niveau. 2.2 Kernestof Ud over kernestoffet i de fag, der indgår i studieområdet, er kernestoffet følgende: Arbejdsformer – kollektive og individuelle arbejdsformer – projektarbejde. Informationssøgning – metoder – vurderingsværktøjer – anvendelse af kilder. Naturvidenskabelig metode – modeller og hypoteser – analyser og eksperimenter. Formidling – skriveværktøjer – præsentationsformer- og teknikker. Fysisk udfoldelse og sundhed – ernæring – motion. Den sproglige dimension – sproglig bevidsthed – fremmedsprog. Studieteknikker – læsestrategier – notatteknik – skriveprocessen – planlægning. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved kernestoffet i studieområdet. Også studieområdets særfaglige kernestof og supplerende stof indgår. Her henvises til de bidragende fags læreplaner.
10. Tilrettelæggelse Studieområdet bygges op omkring et antal hovedtemaer. Hovedtemaerne repræsenterer samlet de fag og de fagområder, der indgår i studieområdet. I et hovedtema indgår mindre temaer og projekter. Sideløbende med hovedtemaerne afholdes særfaglig undervisning og undervisning i særlige områder. Særfaglig undervisning foregår som parallel undervisning inden for hovedtemaet og som undervisning uden for hovedtemaet. I den udstrækning, det er muligt, relateres undervisningen til hovedtemaet. Særfaglig undervisning gennemføres periodevis. Der lægges i undervisningen vægt på særfaglig undervisning og forløb mellem flere fag. Eleverne skal i studieområdet opnå kendskab til studieretningernes konstituerende fag. I den forbindelse er det vigtigt, at undervisningen tilrettelægges, så fysik, teknologi og kemi kan identificeres som fag. Det skal endvidere sikres, at biologi, samfundsfag og kommunikation/it fremtræder med en tydelig identitet i studieområdet, idet fagene kan afsluttes efter uddannelsens første år. Innovation og iværksætteri indgår i et eller flere temaer, ligesom sproglige og kommunikative elementer inddrages. Undervisningen tilrettelægges, så der indgår aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse. 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen. Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem teoretisk, eksperimentelt og praktisk arbejde. Der veksles mellem særfaglig, tematiseret og projektorganiseret undervisning, hvor forskellige fag indgår i et samspil. Undervisningen veksler mellem gennemgang af kernestof eller supplerende stof, afgrænsede forløb, hvor der arbejdes med aktuelle cases, og opgaver eller projektforløb. Undervisningens eksperimentelle del tilrettelægges, så eleverne med udgangspunkt i en undren lærer at opstille enkle forsøg, teste en hypotese og uddrage en simpel lovmæssighed. Projektforløbene skal indeholde en progression fra at være lærerstyrede til, at eleverne har indflydelse på valg af projekt og i samarbejde med læreren udarbejder problemstillingen. 3.2 Arbejdsformer Det praktiske og eksperimentelle arbejde skal udgøre en væsentlig del af undervisningen. Arbejdet i teknologiværkstederne skal udgøre mindst 20 pct. af studieområdets samlede timeramme. Det skriftlige arbejde i studieområdet skal: – indgå som en integreret og meningsfyldt proces i den daglige undervisning – medvirke til en øget faglig fordybelse – medvirke til at skabe sammenhæng mellem forløb – tænkes ind både særfagligt og i samspillet mellem fagene – medvirke til indarbejdelsen af det enkelte fags skriftlige genrer. Eleverne samler deres dokumentationer i en portfolio. Arbejderne skal repræsentere en varieret brug af forskellige metoder, jf. målene i pkt. 2.
11. Arbejderne tilrettelægges og afgrænses af lærerteamet. Arbejderne skal omhandle faglige emner fra de fag, som indgår i studieområdet, jf. pkt. 3.
12. Til brug ved den interne mundtlige prøve i faget samler eleven efter aftale med læreren en række arbejder i en prøvemappe og udarbejder en fortegnelse over og et kort resume af disse. Prøvemappen skal bredt omfatte arbejder inden for og på tværs af naturvidenskabelige, teknologiske og samfundsfaglige områder og vise en varieret brug af metoder, der bredt dækker de faglige mål jf. pkt. 2.
13. Indholdsfortegnelsen og resuméet afleveres normalt 14 dage før prøvens afholdelse. 3.3 It Eleven skal opnå færdigheder i anvendelsen af it, og it skal indgå i alle sammenhænge, hvor det er relevant. 3.4 Samspillet mellem fagene Samspillet mellem fagene, herunder også mellem studieområdet og særfagene dansk, engelsk og matematik, vægtes meget højt, bl.a. af hensyn til studieområdets metodiske mål. Undervisningen tilrettelægges så der bidrages til opfyldelse af de faglige mål i de fag, der indgår i studieområdet. Følgende fag indgår med den angivne vægt: – Det naturvidenskabelige område: 30-35 pct. – Det teknologiske område, herunder kommunikation/it C: 50-60 pct. – Det samfundsvidenskabelige område og sprog: ca. 10-15 pct. Desuden indgår undervisning inden for motion, sundhed og bevægelse med mindst 15 timer.
14. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Gennem hele forløbet foretages løbende og hyppige evalueringer, der kan afdække elevens faglige, arbejdsmetodiske og personlige udvikling. Den løbende evaluering skal sikre, at eleverne reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med progressionen i fagene og i studieområdet samt i forhold til deres udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev. Den skal stimulere den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Den løbende evaluering skal foregå i forhold til studieområdets mål og målene i særfagene. Den løbende evaluering bygger på elevernes portfolio, herunder såvel arbejdsprocesser som produkter, og hvad eleverne i øvrigt har arbejdet med i løbet af studieområdet. 4.2 Afsluttende evaluering Studieområdets del 1 afsluttes med en intern mundtlig prøve på baggrund af elevens prøvemappe, jf. pkt. 3.
15. Eksaminationen tager udgangspunkt i elevens præsentation og fremlæggelse af prøvemappens indhold suppleret med uddybende spørgsmål fra læreren/lærerne. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præstation lever op til studieområdets mål. Der lægges vægt på elevens evne til at: – begrunde sit valg af arbejderne til brug for prøven – redegøre for faglige problemstillinger, herunder anvendelse af faglige metoder – redegøre for sin faglige udvikling i løbet af studieområdet, herunder brug af varierende arbejdsformer og studiemetoder – strukturere og formidle viden skriftligt og mundtligt. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af elevens prøvemappe og den mundtlige præstation. Karakteren indgår i grundlaget for afgivelse af standpunktskarakterer i de fag, der indgår i prøven. Bilag 3 Studieområdet del 2 - htx, juni 2008
16. Identitet og formål 1.1 Identitet Studieområdet er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af uddannelsens fag. Studieområdet beskæftiger sig med samspillet mellem teori og praktisk arbejde, og der indgår eksperimenter og værkstedsarbejde. Studieområdets faglighed omfatter særfaglige og overfaglige elementer. Det særfaglige er karakteriseret ved at bidrage til opfyldelse af mål for de fag, der indgår i studieområdet, og af faglig fordybelse. Det overfaglige består af samspil mellem fagene, et metodisk og et videnskabsteoretisk element. Det metodiske element omfatter især studieteknikker og arbejdsmetoder. Det videnskabsteoretiske element omfatter teorier og tanker, der ligger bag naturvidenskabelige erkendelser, teknologiske udviklinger og almenmenneskelige og samfundsmæssige forhold. 1.2 Formål Studieområdet har til formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans i anvendelsen af faglig viden og faglige metoder og give indsigt i sider af videnskabsteori. I tilknytning hertil er formålet, at eleverne udvikler færdigheder i selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne sætte sig faglige og kvalitetsmæssige mål, vælge arbejdsformer, tilegne sig viden og formidle resultater, holdninger og vurderinger. Fagenes samspil har til formål at give eleverne indsigt i, at virkelighedsnære problemstillinger er sammensatte, og at løsninger forudsætter, at fagene spiller sammen, at metoder og arbejdsformer indgår i en helhed, at faglig fordybelse og refleksion er nødvendig, og at praktik og teori er hinandens forudsætninger. Endvidere er formålet, at eleverne får generel erfaring i arbejde med teori og praktik i værksteder og laboratorier og viden om naturvidenskabelige forhold. Endelig er formålet, at eleverne udvikler deres forståelse af sig selv som individer og borgere i et demokratisk samfund og styrker deres evne til på et fagligt og metodisk grundlag at forholde sig analytisk, reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling, herunder valg af videregående uddannelse og egen studiepraksis.
17. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne følgende: Metoder – anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer – søge, vurdere, udvælge og bearbejde kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene – dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb – dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer. Samspil mellem fag – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag – kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem – udvikle kommunikative færdigheder, især ved formidling af videnskab og teknik. Videnskabsteori – redegøre for de tanker og teorier, der ligger bag naturvidenskabelige erkendelser, teknologisk udvikling og samfundsmæssige forhold på udvalgte emner/områder. 2.2 Kernestof Kernestoffet er følgende: Læringsteori og læreprocesser – indlæringsmetoder – læseteknik, notatteknik – planlægningsværktøjer. Arbejdsformer – kollektive og individuelle arbejdsformer – projektarbejde. Informationssøgning – metoder – vurderingsværktøjer – anvendelse af kilder. Videnskabelige metoder – hypoteser og modeller – argumentationsanalyse – udvalgte videnskabsteoretiske tankegange. Formidlingsteori – kommunikationsanalyse – præsentationsformer og -teknikker. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved kernestoffet i studieområdet. Også studieområdets særfaglige kernestof og supplerende stof indgår. Her henvises til de bidragende fags læreplaner.
18. Tilrettelæggelse Studieområdet tilrettelægges således, at det bidrager til opfyldelse af de faglige mål, der indgår i de bidragende fag, og til de faglige mål som er fastsat for studieområdet. 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges, så der sker en progression, hvor flere og flere studiemetoder og arbejdsformer tages i brug. Projektarbejderne indeholder en progression fra projektarbejde med en given problemstilling til problemorienteret projektarbejde og med større og større elevansvar. En vigtig del af projektarbejdet er at eksperimentere med indhold og metode for at fremme elevernes kreativitet og evne til abstraktion. Undervisningen perspektiveres ved at inddrage skolens omverden. Undervisningen tilrettelægges med indhold fra de fag, der bidrager til studieområdet. 3.2 Arbejdsformer Der anvendes forskellige arbejdsformer. Projektarbejde indgår som en væsentlig del af studieområdet, og der lægges stor vægt på arbejdsformer, der opøver selvstændighed og overblik. Fagenes traditionelle skriftlighed bredes ud til at omfatte skriftligt arbejde som udgangspunkt for mundtlig fremlæggelse, skriftlighed i forbindelse med fremlæggelse, formidlingsskrivning, tænkeskrivning som middel til refleksion, fordybelse og bearbejdelse af stof . Eleverne samler deres dokumentationer i en portfolio. Arbejderne skal repræsentere en varieret brug af forskellige metoder, jf. målene i pkt. 2.
19. Arbejderne tilrettelægges og afgrænses af lærerteamet. Arbejderne skal omhandle faglige emner fra de fag, som indgår i studieområdet, jf. pkt. 3.
20. Til prøven i faget sammensætter eleven, efter aftale med lærerteamet på baggrund af portfolioen, en prøvemappe med udvalgte arbejder fra hhv.
21. og
22. år af undervisningen. Omfanget svarer til 80 timers uddannelsestid. Hver elevs prøvemappe omfatter herudover en fortegnelse over de udførte arbejder og et kort resume af disse. Prøvemappen skal repræsentere en varieret brug af forskellige metoder, jf. målene i pkt. 2.
23. Afleveringstidspunktet er normalt senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. 3.3 It It skal indgå i undervisningen i studieområdet, hvor det fremmer elevens læreproces. Eleven skal opnå kompetence i at benytte et konferencesystem, og dele af undervisningen skal tilrettelægges virtuelt. 3.4 Samspillet mellem fagene Samspillet mellem fagene, herunder også mellem studieområdet og studieretningsfagene, vægtes meget højt, bl.a. af hensyn til studieområdets metodiske mål. Undervisningen tilrettelægges, så der bidrages til opfyldelse af de faglige mål i de fag, der indgår i studieområdet. Følgende fag indgår med den angivne vægt: – matematik B, fysik B og kemi B: 30-35 pct. – teknologihistorie C, teknologi B og teknik A: 30-35 pct. – engelsk B og dansk A: 30-35 pct. Som studieretningsfag vil matematik A, fysik A, kemi A, teknologi A og engelsk A ligeledes indgå i studieområdet med den angivne vægt.
24. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der skal gennem hele forløbet foretages løbende og hyppige evalueringer, der sikrer, at eleverne reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med progressionen i fagene og i studieområdet samt i forhold til deres udvikling fra gymnasieelev til studerende. Den løbende evaluering skal stimulere den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Den løbende evaluering skal foregå i forhold til studieområdets mål og målene i særfagene. 4.2 Prøveform Der afholdes en prøve, som omfatter eksaminandens prøvemappe, jf. pkt. 3.2, og tilhørende mundtlig prøve. Før den mundtlige del af prøven sender skolen fortegnelsen fra eksaminandens prøvemappe til censor. Censor er kvalificeret i et eller flere af de fag, der indgår i studieområdet, og har erfaring i forhold til målene for studieområdet. Eksaminator og censor gennemgår inden den mundtlige del af prøven eksaminandens prøvemappe og drøfter på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Ved eksaminationen må eksaminanden alene medbringe sin prøvemappe. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af prøvemappen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.
25. Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: – søge, vurdere og vælge information – analysere, fortolke, vurdere og perspektivere grundlaget for de arbejder, der indgår i – eksaminandens udvalgte arbejder – kombinere viden og metoder fra forskellige fag – vælge og anvende formidlingsform – reflektere over sin egen arbejdsproces – administrere egen arbejdsindsats og tid – overholde formelle krav om dokumentation. Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens udvalgte arbejder og den mundtlige prøve. 4.4 Enkeltfagskursister og selvstuderende Enkeltfagskursister og selvstuderende aflægger i stedet for prøven, der er beskrevet i pkt. 4.2, prøve efter følgende regler: Mundtlig flerfaglig prøve på grundlag af en opgavebesvarelse. Hver kursist/selvstuderende udarbejder en flerfaglig opgavebesvarelse, der skrives inden for mindst to af fagene nævnt i pkt. 3.
26. Udarbejdelse af opgavebesvarelsen skal ske inden for en afgrænset periode, der fastsættes af skolen. Skolen udpeger blandt skolens lærere vejledere for den enkelte kursist/selvstuderende i de fag, der med størst vægt indgår i opgaven. Kursisten/den selvstuderende vælger i samråd med vejlederne område for opgaven. Kursisten formulerer problemformulering og afgrænser hvilke faglige områder/emner, der skal indgå i opgaven, som efterfølgende godkendes af skolen. Opgaven har et omfang af 8-10 normalsider af 1300 typeenheder. Opgaven sendes senest 14 dage før prøven til censor. Opgavebesvarelsen består af: – en behandling af de valgte faglige områder sat i relation til problemstillingen – en redegørelse for metodiske overvejelser i tilknytning til opgavebesvarelsen – en redegørelse for, hvordan de enkelte fag bidrager til udfoldelse af problemstillingen – en begrundet vurdering af, hvordan fagene tilsammen fremmer en helhedsorienteret forståelse af problemstillingen. Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Ved eksaminationen må eksaminanden alene medbringe sin opgavebesvarelse. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af centrale problemstillinger i opgavebesvarelsen med efterfølgende samtale. Bedømmelseskriterierne svarer til bedømmelseskriterierne i pkt. 4.3,

undlades punkt 2. Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af den mundtlige præstation. Bilag 4 Bindinger mellem studieretningsfagene - htx, juni 2008 1. Studieretninger, der indeholder matematik A Studieretningen skal også indeholde:

1. a)enten mindst et af fagene fysik eller kemi på A-niveau
2. b)eller mindst et af fagene biologi eller informationsteknologi på B-niveau
3. c)eller idehistorie B, hvis de to øvrige fag i studieretningen er på A-niveau. 2. Studieretninger, der indeholder fysik A Studieretningen skal også indeholde:
4. a)enten mindst et af fagene kemi eller matematik på A-niveau
5. b)eller mindst et af fagene biologi eller informationsteknologi på B-niveau
6. c)eller idehistorie B, hvis de to øvrige fag i studieretningen er på A-niveau. 3. Studieretninger, der indeholder kemi A Studieretningen skal også indeholde:
7. a)enten mindst et af fagene fysik eller matematik på A-niveau
8. b)eller mindst et af fagene biologi eller informationsteknologi på B-niveau
9. c)eller idehistorie B, hvis de to øvrige fag i studieretningen er på A-niveau. 4. Studieretninger, der indeholder teknologi A Studieretningen skal også indeholde:
10. a)mindst et af fagene design, idehistorie, informationsteknologi eller samfundsfag på B-niveau. 5. Studieretninger, der indeholder kommunikation/it A Studieretningen skal også indeholde:
11. a)enten engelsk på A-niveau
12. b)eller mindst et af fagene design, idehistorie eller samfundsfag på B-niveau. 6. Studieretninger, der indeholder engelsk A Studieretningen skal også indeholde:
13. a)kommunikation/it på A-niveau. Bilag 5 Studieretningsprojektet - htx, juni 2008 1.1 I 3. år skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau, og som ikke afsluttes med en projektprøve eller lign., og med inddragelse af andre studieretningsfag og/eller dansk A. Omfatter en studieretning ikke andre studieretningsfag på A-niveau tager studieretningsprojektet udgangspunkt i et studieretningsfag på B-niveau. Selvstuderende skal have aflagt prøve i eller skal indstille sig til prøve i de indgående fag ved førstkommende eksamenstermin. 1.2 Den enkelte elev vælger inden for rammerne af pkt. 1.1 selv, i hvilke fag studieretningsprojektet udarbejdes. Eleverne vælger dernæst studieretningsprojektets område, jf. pkt. 2.2, samt hvilke(
14. t)af studieretningsprojektets fag, der skal være dets hovedfag, jf. pkt. 2.3. 1.3 Udarbejdelsen af studieretningsprojektet skal ske i løbet af 1 sammenhængende uge (i alt 5 skoledage) i perioden fra 15. oktober til 1. marts. Skolen kan

, hvis særlige praktiske forhold taler derfor, beslutte, at 1 eller 2 dage kan placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sidste, sammenhængende del af perioden. I de dage, der er afsat til studieretningsprojektet, gives der ikke anden undervisning. 2. Område og opgaveformulering 2.1 Skolen udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag en eller flere vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning forstås gode råd og vink til elevens videre arbejde med projektet. Skolen tilrettelægger vejledningen på en sådan måde, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og som bedømmer, og vejledningen må således ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse. 2.2 Eleven vælger i samråd med sin(

1. e)vejleder(
2. e)område for studieretningsprojektet. Området skal – inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof – afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. 2.3 Eleven skal senest 6 uger inden projektperiodens start skriftligt meddele de valgte fag og område. Eleven meddeler samtidig, hvilke(
3. t)af de indgående fag, der er projektets hovedfag. Hvis der kun er ét hovedfag, skal det være et studieretningsfag på mindst på B-niveau. Hvis der er flere hovedfag, skal mindst ét af dem være et studieretningsfag på mindst B-niveau. 2.4 Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke alene bygge på den del af projektets hovedfag, der allerede er indgået i den enkelte elevs undervisning. Der er

intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i projektets hovedfag eller har forbindelse hermed. Fag, der ikke er hovedfag, kan indgå med kernestof, supplerende stof, eksempler og metoder, der ligger inden for eller i umiddelbar forlængelse af undervisningen i fag(ene). 2.5 Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejleder(e). Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i projektets hovedfag. Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven – herunder krav til og rammer for omfang af opgavebesvarelsen, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. 2.6 Ved opgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmedsprog. 2.7 Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolen kan

godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. 2.8 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resume på engelsk.

1. Bedømmelse 3.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i studieretningsprojektet. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold: – overensstemmelse mellem besvarelsen og opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne, – eksaminandens udvælgelse, inddragelse, bearbejdning, vurdering og perspektivering af relevant fagligt stof, – problemstillingens sværhedsgrad og kompleksitet, samt – formidlingen af stoffet. 3.2 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. 3.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 6 Projektopgave til enkeltfagseksamen - htx, juni 2008
2. Opgavens rammer 1.1 Hver kursist udarbejder en projektopgave. Projektopgaven skrives i 1-3 af de fag, der indgår i kursistens uddannelse. Mindst ét af fagene skal være på A-niveau. 1.2 Kursisten skal enten have aflagt eller indstille sig til prøve i det eller de indgående fag i den førstkommende eksamenstermin efter, at kursisten har afsluttet undervisningen i fagene. 1.3 Den enkelte kursist vælger inden for rammerne af pkt. 1.1-1.2 selv, hvilke fag projektopgaven skrives i. 1.4 Udarbejdelsen af projektopgaven skal ske i løbet af 1 sammenhængende uge (i alt 5 skoledage) i en periode, der fastsættes af skolen. Skolen kan

, hvis særlige praktiske forhold taler derfor, beslutte, at 1 eller 2 dage kan placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sidste, sammenhængende del af perioden. 2. Vejledning og opgaveformulering 2.1 Skolen udpeger blandt skolens lærere en eller flere vejledere for den enkelte kursist i de fag, der indgår i projektopgaven. Vejlederne medvirker i alle projektforløbets faser. 2.2 Kursisten vælger i samråd med vejlederne område for projektopgaven. Området skal - inden for faget eller fagenes kernestof og/eller det supplerende stof - afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra opgaver, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Kursisten skal senest 6 uger inden projektperiodens start skriftligt oplyse det eller de valgte fag og område. 2.3 Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det faglige stof, der er indgået i den enkelte kursists undervisning. Der er

intet til hinder for, at projektopgaven udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed. 2.4 Opgaveformuleringen udfærdiges af vejlederne. Den skal rumme fagspecifikke krav i det eller de indgående fag, og den kan desuden rumme mere tværgående faglige krav i tilfælde, hvor der indgår mere end ét fag. Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset og præcist angive, hvad der kræves af kursisten, herunder krav til omfanget af opgavebesvarelsen, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med kursisten under vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. 2.5 Ved opgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog. 2.6 Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolen kan

godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. 2.7 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resume på engelsk.

1. Bedømmelse
2. 1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i projektopgaven. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold: – om projektopgaven er besvaret i overensstemmelse med opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne – om der er sammenhæng mellem de tidsmæssige rammer for projektopgaven og opgavebesvarelsens omfang og kvalitet – om eksaminanden selvstændigt har udvalgt, inddraget og anvendt relevant baggrundsstof for besvarelsen – om det/de fremmede sprogs tekster og citater herfra er anvendt relevant i opgavebesvarelsen, såfremt et eller flere fremmedsprog indgår – om eksaminanden har anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen – om stoffet er behandlet tilstrækkeligt dybtgående – om der er gennemført en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag – om der er sket en selvstændig bearbejdelse og perspektivering af stoffet – om problemstillingerne har været særligt vanskelige og komplekse – om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde – om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation – om alle kilder er oplyst – om noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende – om fremstillingen i opgavebesvarelsen er overskueligt disponeret, og om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven. 3.2 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. 3.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 7 Biologi B - htx, juni 2008
3. Identitet og formål 1.1 Identitet Biologi omhandler det levende og samspillet mellem det levende og dets omgivende miljø, herunder livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til det globale. Faget omfatter anvendelsen af biologisk viden og biologiske processer inden for områder som produktion, bioteknologi, miljø, medicin og sundhed. Fagets viden og forståelse er baseret på naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge. Ved analyse af biologiske problemstillinger og resultater lægges der vægt på at finde sammenhænge og opstille modeller. I samspil med de øvrige fag bidrager biologi til forståelsen af os selv og naturen omkring os og giver fagligt grundlag for holdningsdannelse og etisk stillingtagen. 1.2 Formål Faget bidrager til uddannelsens almendannende formål ved, at eleverne opnår viden og indsigt i biologiske kerneområder og får grundlag for at forholde sig reflekterende og ansvarligt til sig selv, deres medmennesker og naturen. Formålet er, at eleverne opnår forståelse af sammenhængen mellem biologisk viden og dens anvendelse i teknologisk og erhvervsmæssig sammenhæng. Formålet er endvidere, at eleverne opnår forståelse af grundlæggende biologiske principper, herunder bæredygtig udvikling. Herved får eleverne fagligt grundlag for at forholde sig innovativt og kritisk til anvendelsen af biologisk viden og bioteknologi og for at deltage kvalificeret i samfundsdebatten om emner med biologisk indhold og for at handle i demokratisk sammenhæng såvel lokalt som globalt. Biologi bidrager til uddannelsens studieforberedende formål ved, at eleverne får erfaring med relevant studieteknik, udvikler evnen til faglig fordybelse, og forståelse af samspillet mellem teori og praksis ved undersøgelse og analyse af biologiske problemstillinger og ved praktisk anvendelse af deres biologiske viden.
4. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden og biologiske processer i produktion, miljøbeskyttelse, sygdomsforebyggelse og -behandling – formulere og analysere biologiske problemer med anvendelse af biologiske fagudtryk – opstille en hypotese og gennemføre eksperimenter til afprøvning af hypotesen, herunder kontrolforsøg – planlægge og gennemføre forsøg og undersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier – opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative forsøg og undersøgelser – identificere og diskutere faktorer af biologisk betydning fra forsøgs- og undersøgelsesresultater under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation, og i denne forbindelse diskutere forskelle mellem kontrollerede forsøg og undersøgelser i felten – dokumentere og præsentere forsøg og forsøgsresultater samt diskutere forskellige gengivelsers styrker og svagheder – indsamle, vurdere og bearbejde biologisk kildemateriale i forhold til en given opgave – analysere og diskutere en miljømæssig og en bioetisk problemstilling under inddragelse af relevant biologisk viden. 2.2 Kernestof Undervisningen skal omfatte biologisk viden på celle-, individ- og økosystemniveau, som finder anvendelse inden for sundhed og sygdomsforebyggelse og -behandling, miljøbeskyttelse og biologisk baseret produktion. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder er en væsentlig og integreret del inden for alle emner. Kernestoffet er: – cellens opbygning og udvalgte celleorganellers overordnede funktion, herunder forskelle på plante-, dyre-, svampe- og bakterieceller – virus’ opbygning og funktionsmåde – mikroorganismers vækst og vækstfaktorers betydning for denne – enzymers opbygning og funktion og elementær enzymkinetik – et eksempel på en bioteknologisk metodes anvendelse i produktion – udvalgte organsystemers opbygning og funktion – et eksempel på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og -behandling – eksempler på biologiske reguleringsmekanismer og deres betydningen for opretholdelse af et stabilt indre miljø – menneskets forplantning, herunder hormonregulering og seksuelt overførte sygdomme – menneskets immunforsvar og eksempler på dets betydning – energiomsætning i celle, individ og økosystem, herunder fotosyntese, respiration, gæring og energistrømme – eksempler på samspil mellem arter – eksempler på stofkredsløb og betydningen af menneskets indgreb i disse – et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse – opbygning og eksempler på biologisk betydning af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner – nukleinsyrernes opbygning og funktion, herunder proteinsyntesen – grundlæggende genetiske begreber, herunder nedarvningsmønstre, mutationer og betydningen af arv og miljø. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for sundhed, miljø, produktion og bioteknologi, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge.
5. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen er tematisk opbygget. Temaerne tager udgangspunkt i det nære og aktuelle og udvælges, så de er egnede til at vise betydningen af anvendelse af biologisk teori og metode. Temaerne tilrettelægges, så de støtter elevens forståelse af sammenhænge mellem kernestoffets forskellige elementer. Nogle af temaerne vælges, så de egner sig til at indgå i samspil med andre fag. Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, der sikrer progression fra det lærerstyrede til, at eleven kan arbejde selvstændigt med afgrænsede problemstillinger såvel praktisk som teoretisk. Der lægges vægt på elevens aktive og kreative rolle gennem dialog, undersøgelse, dokumentation og formidling. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med: – eksperimentelt arbejde med vægt på eleven som den undersøgende part – elevaktiverende arbejdsformer – mundtlig formidling ved elevoplæg og diskussion – forlagt undervisning i form af feltundersøgelser eller studiebesøg – skriftlig dokumentation i form af bl.a. rapporter og laboratoriejournaler. Det eksperimentelle arbejde inklusive for- og efterbearbejdning udgør mindst 1/3 af fagets uddannelsestid. Der udarbejdes rapporter og journaler. Det skriftlige arbejde skal: – styrke tilegnelsen af naturvidenskabelige arbejdsmetoder – opøve elevernes evne til at formidle naturvidenskabelig information korrekt og præcist – opøve elevernes evne til at redegøre for, analysere og diskutere eksperimentelle data og naturvidenskabelige problemstillinger – give eleverne mulighed for at fordybe sig i udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger – danne grundlag ved eksamen. 3.3 It It inddrages i undervisningen, hvor det er hensigtsmæssigt for at nå de faglige mål og understøtte fagets studieforberedende sigte, fx i forbindelse med dataopsamling, databehandling i regneark, informationssøgning, bioinformatik, skriftlig fremstilling, konferencer og præsentationer. 3.4 Samspil med andre fag Biologi er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. Når biologi indgår i en studieretning, skal undervisningen i beslægtede temaer i studieretningsfagene samordnes.
6. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering Læreren sikrer, at eleven får konstruktiv feedback på sit standpunkt og sit arbejde med faget med fokus på vejledning i god studieteknik. Mindst to gange om året evalueres den gennemførte undervisning af lærer og elever i fællesskab, og behov for ændringer vurderes. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en case- eller temaopgave, der er udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i cases, problemstillinger, artikler eller lignende, som har sammenhæng med et eller flere af undervisningens temaer. Opgaven indeholder en uddybende undertekst og henvisninger til de dele af undervisningens temaer, som ønskes inddraget. Dokumentationer fra undervisningen kan inddrages. Opgaverne skal kunne danne basis for analyse af biologiske undersøgelsesresultater, redegørelse for relevant faglig baggrundsviden, inddragelse af undervisningens eksperimentelle og teoretiske indhold og perspektivering til problemstillinger af samfundsmæssig, erhvervsmæssig, sundhedsmæssig, miljømæssig eller bioetisk art. Eksaminationstiden er 30 minutter. Opgaverne udleveres ved lodtrækning dagen før prøven, og forberedelsestiden er 24 til 30 timer, idet eksaminander, der skal eksamineres den følgende dags formiddag, får udleveret opgaverne kl. ca. 8 og eksaminander, der skal eksamineres den følgende dags eftermiddag, får udleveret opgaverne ca. kl.
7. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne senest 5 hverdage før prøven. Opgaverne med tilhørende bilag fremsendes i god tid inden prøven til censor og godkendes af denne før prøvens afholdelse. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.
8. Der lægges vægt på elevens evne til at: – analysere og redegøre for biologiske problemstillinger og sammenhænge – analysere og diskutere biologiske undersøgelsesresultater – sætte opgavens problemstilling i relation til relevant biologisk teori – perspektivere faglig viden til erhvervsmæssige, sundhedsmæssige, miljømæssige eller bioetiske forhold. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation. Bilag 8 Biologi C - htx, juni 2008
9. Identitet og formål 1.1 Identitet Biologi omhandler det levende og samspillet mellem det levende og dets omgivende miljø, herunder livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til det globale. Faget omfatter anvendelsen af biologisk viden og biologiske processer inden for områder som produktion, bioteknologi, miljø, medicin og sundhed. Fagets viden og forståelse er baseret på naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge. Ved analyse af biologiske problemstillinger og resultater lægges der vægt på at finde sammenhænge og opstille modeller. I samspil med de øvrige fag bidrager biologi til forståelsen af os selv og naturen omkring os og giver fagligt grundlag for holdningsdannelse og etisk stillingtagen. 1.2 Formål Faget bidrager til uddannelsens almendannende formål ved, at eleverne opnår viden og indsigt i biologiske kerneområder og får grundlag for at forholde sig reflekterende og ansvarligt til sig selv, deres medmennesker og naturen. Formålet er, at eleverne opnår forståelse af sammenhængen mellem biologisk viden og dens anvendelse i teknologisk og erhvervsmæssig sammenhæng. Formålet er endvidere, at eleverne opnår forståelse af grundlæggende biologiske principper, herunder bæredygtig udvikling. Herved får eleverne fagligt grundlag for at forholde sig innovativt og kritisk til anvendelsen af biologisk viden og bioteknologi og for at deltage kvalificeret i samfundsdebatten om emner med biologisk indhold og for at handle i demokratisk sammenhæng såvel lokalt som globalt. Biologi bidrager til uddannelsens studieforberedende formål ved, at eleverne får erfaring med relevant studieteknik, udvikler evnen til faglig fordybelse og forståelse af samspillet mellem teori og praksis ved undersøgelse og analyse af biologiske problemstillinger og ved praktisk anvendelse af deres biologiske viden.
10. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden og biologiske processer – demonstrere viden om og formulere enkle biologiske problemstillinger – opstille en enkel hypotese og forklare betydningen af kontrolforsøg – udføre forsøg, eksperimenter og undersøgelser i laboratorier, i værksteder og i felten under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed – opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative forsøg og undersøgelser under vejledning – identificere og diskutere faktorer af biologisk betydning fra forsøgs- og undersøgelsesresultater under hensyntagen til fejlkilder og usikkerhed – dokumentere og præsentere forsøg og forsøgsresultater – uddrage og forklare biologisk teori fra litteratur og anvende denne i diskussion af forsøgs- og undersøgelsesresultater – gøre rede for eksempler på miljømæssige og bioetiske problemstillinger under inddragelse af relevant biologisk viden. 2.2 Kernestof Undervisningen skal omfatte grundlæggende biologisk viden på celle-, individ- og økosystemniveau med betydning for sundhed, miljø og produktion. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder er en væsentlig og integreret del inden for alle emner. Kernestoffet er: – cellens opbygning og udvalgte celleorganellers overordnede funktion, herunder den overordnede forskel på plante-, dyre-, svampe- og bakterieceller – et eksempel på bioteknologisk produktion – et udvalgt organsystems opbygning og funktion set i et sundhedsmæssigt perspektiv – et eksempel på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og -behandling – grundlæggende energiomsætninger i celle, individ og økosystem og eksempler på samspil mellem arter – udvalgte organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNA´s opbygning og funktion. – menneskets forplantning, herunder hormonregulering og seksuelt overførte sygdomme. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for sundhed, miljø, produktion og bioteknologi, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge.
11. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen er tematisk opbygget. Temaerne tager udgangspunkt i det nære og aktuelle og udvælges, så de er egnede til at vise betydningen af anvendelse af biologisk teori og metode. Temaerne tilrettelægges, så de støtter elevens forståelse af sammenhænge mellem kernestoffets forskellige elementer. Nogle af temaerne vælges, så de egner sig til at indgå i samspil med andre fag. Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, der sikrer progression fra det lærerstyrede til, at eleven kan arbejde selvstændigt med afgrænsede problemstillinger såvel praktisk som teoretisk. Der lægges vægt på elevens aktive og kreative rolle gennem dialog, undersøgelse, dokumentation og formidling. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med: – eksperimentelt arbejde med vægt på eleven som den undersøgende part – elevaktiverende arbejdsformer – mundtlig formidling ved elevoplæg og diskussion – forlagt undervisning i form af feltundersøgelser eller studiebesøg – skriftlig dokumentation i form af bl.a. rapporter og laboratoriejournaler. Det eksperimentelle arbejde inklusive for- og efterbearbejdning udgør mindst 1/3 af fagets uddannelsestid. Der udarbejdes rapporter og journaler. Det skriftlige arbejde skal: – styrke tilegnelsen af naturvidenskabelige arbejdsmetoder – opøve elevernes evne til at formidle naturvidenskabelig information korrekt og præcist – opøve elevernes evne til at redegøre for, analysere og diskutere eksperimentelle data og naturvidenskabelige problemstillinger – give eleverne mulighed for at fordybe sig i udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger – danne grundlag ved den afsluttende prøve. 3.3 It It inddrages i undervisningen, hvor det er hensigtsmæssigt for at nå de faglige mål, fx i forbindelse med dataopsamling, databehandling i regneark, informationssøgning, skriftlig fremstilling, konferencer og præsentation. 3.4 Samspil med andre fag Biologi C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i studieområdet ifølge de bestemmelser, som gælder for dette forløb.
12. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Læreren sikrer, at eleven får konstruktiv feedback på sit standpunkt og sit arbejde med faget med fokus på vejledning i god studieteknik. Mindst to gange om året evalueres den gennemførte undervisning af lærer og elever i fællesskab, og behov for ændringer vurderes. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaverne tager udgangspunkt i skriftlige dokumentationer fra undervisningen og tilgrænsende teori. Opgaverne skal indeholde præciserende underspørgsmål. Opgaverne indeholder bilag i form af figurer, tabeller eller andet materiale. Eksaminationstiden er 24 minutter. Der gives 24 minutters forberedelsestid. Under forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Under eksaminationen må anvendes noter fra forberedelsen, eksamensspørgsmålet og egne dokumentationer fra undervisningen. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.
13. Der lægges vægt på elevens evne til at: – redegøre for og analysere resultater fra det eksperimentelle arbejde – sætte det eksperimentelle arbejde i relation til relevant teori – redegøre for og forklare biologiske problemstillinger og sammenhænge – perspektivere faglig viden til erhvervsmæssige, sundhedsmæssige, miljømæssige eller bioetiske forhold. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation. Bilag 9 Dansk A - htx, juni 2008
14. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk er et humanistisk fag. Fagets kerne er sproglig viden og bevidsthed, som udmønter sig i sproglig kunnen og refleksion. Dansk omfatter det sproglige og det tekstuelle, herunder det litterære stofområde samt mediedimensionen i begge. Faget behandler og udvikler samtidig kompetencer, som er vigtige for arbejdet i de øvrige fag. Dansk går i dialog med de naturfaglige, samfundsfaglige og teknologiske discipliner om almen og teknologisk dannelse og omfatter elevens rolle som borger i et demokratisk samfund. 1.2 Formål Arbejdet med dansk bidrager til uddannelsens overordnede formål ved at forberede eleven til videregående uddannelse. Eleverne skal styrke deres evne til at bruge det danske sprogs udtryksmuligheder til præcist og nuanceret at udtrykke deres viden og holdninger skriftligt og mundtligt. Formålet er endvidere gennem et grundigt arbejde med sprog, tekster og medier at bidrage til elevernes identitetsdannelse og sproglige bevidstgørelse. Faget skal samlet styrke elevernes evne og lyst til at læse og skrive, til kritisk og konstruktivt at arbejde med deres egen og andres brug af dansk og til at reflektere over indhold og form i de tekster, de møder i uddannelsen og i deres omverden i øvrigt.
15. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleven skal kunne: – formidle en viden og et budskab overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen – lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør – tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser og læse større sammenhængende tekster og værker med udbytte – læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier – fremlægge et synspunkt eller en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog – genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken teksttype, det er mest hensigtsmæssigt at anvende – anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster – anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og form – udvise kritisk sans over for egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer – analysere og perspektivere elektroniske medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår – anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger. 2.2 Kernestof Kernestoffet sættes i relation til de fire kulturkompetencer – lytte, tale, læse og skrive – og udgøres af det sproglige stofområde, det tekstuelle stofområde og mediedimensionen i begge disse stofområder. Kernestoffet er følgende: Det sproglige stofområde – sprog som sådan og forskellige måder at studere sprog på – det danske sprog og de forskellige former for dansk, herunder dialekter, sociolekter samt dansk som andetsprog – dansk sprog i forhold til de andre sprog, herunder især engelsk i det danske sprogsamfund, og det nordiske sprogfællesskab – sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker – teknisk terminologi og de sprogformer og teksttyper, der er karakteristiske for uddannelsen som helhed. Det tekstuelle stofområde – fiktionslitteratur, herunder roman, drama, novelle, lyrik, folkeviser og ræsonnerende prosa, herunder essays og andre meningsteksttyper – mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg. – danske tekster i historisk og internationalt perspektiv – de forskellige former for tekstanalyser – tekster, der har relevans for teknologisk dannelse. Mediedimensionen – tale- og skriftkulturer over for elektroniske kulturformer – visuel information, herunder faste og levende billeder – mediernes udvikling, form og indhold, forskellige medieprodukter, herunder nyhedsformidling, – dokumentarprogrammer, tv-serier, film, computerspil og andre it-baserede produkter – de moderne elektroniske medier og forskellige måder at studere medieprodukter på – teknologiske betingelsers betydning for indhold og form i elektronisk kommunikation. Samspil med andre fag – centrale humanistiske problemstillinger og æstetiske virkemidler på tværs af fag – skrivning på tværs af fag i form af samarbejde med andre fag om de teksttyper, som er særlig relevante i disse, set som skriftlige produkter og som resultatet af en skriveproces – mundtlig formidling på tværs af fag i form af samarbejde om den samtaleform og den mundtlige formidling, som er karakteristisk for fagene, eller som ønskes fremmet. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber kernestoffet med tekster og undersøgelser, der omfatter bestemte perioder, forfatterskaber og temaer. Den internationale dimension sikres med væsentlige skønlitterære tekster oversat til dansk, ligesom norske og svenske tekster indgår. Endelig perspektiverer det supplerende stof med uddybende undersøgelser af filosofisk, idehistorisk, psykologisk og eksistentiel karakter.
16. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra folkeskolen. Undervisningen tilrettelægges, så der tages ligeligt hensyn til elevernes forudsætninger og særlige interesser og de faglige mål, som skal nås i løbet af perioden. I undervisningen indgår de faglige kompetencer i et samspil inden for og på tværs af det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde. Det sproglige arbejde indgår som et integreret led i tekstlæsningen, idet indsigt i sprogets opbygning, funktion og historie udnyttes som et grundlag for den nuancerede og veldokumenterede analyse, fortolkning og perspektivering af tekster. 3.2 Arbejdsformer Danskfaget benytter sig af en række forskellige arbejdsformer, som tilpasses konstaterede forskelle i forudsætninger og læringsstrategier hos eleverne, faglige mål og stof. Arbejdsformerne i dansk spænder fra klassesamtale over gruppefremlæggelser til længerevarende selvstændigt projektarbejde under vejledning. Arbejdsformerne anvendes i en bevidst