BEK H#LOKDOK04 B B20080074405 AT003456 120582 Bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen) 2008 2008-06-30 2008-07-10 2021-01-08 Historic 744 Lovtidende A 2008-07-10 2010-06-24 A20070044529 2007-05-08 Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) A20080079129 2008-07-24 Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) A20080087129 2008-08-27 Bekendtgørelse af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) Nej Torben Christoffersen\nKontorchef Marianne Winther Jarl Undervisningsministeriet Undervisningsmin., j.nr. 041.672.021 Børne- og Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen) I medfør af § 15, stk. 3, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2007, § 14, stk. 2, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 8. maj 2007, og § 10, stk. 4, og § 11, stk. 2, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007, fastsættes: § 1. Udbuddet, organiseringen og tilrettelæggelsen mv. af valgfag efter denne bekendtgørelse er omfattet af de regler, der i øvrigt er fastsat for den uddannelse, hvor faget udbydes, herunder de begrænsninger, der er fastsat for udbud af fag i den pågældende uddannelse. § 2. Den enkelte uddannelsesinstitution kan i henhold til denne bekendtgørelse, jf. dog § 1, udbyde fag, der er nævnt i bilag 1. § 3. Indholdet af og målene for undervisningen fremgår af de respektive læreplaner som beskrevet i bilag 2-43. Stk. 2. I læreplanerne, jf. stk. 1, dækker betegnelsen ”elever” både elever og kursister og betegnelsen ”skole” både skole og kursus. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 802 af 28. juni 2007 om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen). Stk. 3. For elever, der i januar 2006 har påbegyndt en studieretning med studieretningsfaget Filosofi og teknologi C, kan bilag 10 (Filosofi og teknologi C) i bekendtgørelse nr. 1349 af 15. december 2004 om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen) finde anvendelse til og med sommereksamen inkl. sygeeksamen 2010. Bilag 1 Oversigt over læreplaner – valgfag, juni 2008 Bilag 2 Arabisk A Bilag 3 Arabisk B Bilag 4 Astronomi C Bilag 5 Dans B Bilag 6 Datalogi C Bilag 7 Erhvervsøkonomi C Bilag 8 Filosofi B Bilag 9 Filosofi C Bilag 10 Finansiering C Bilag 11 Fransk begyndersprog B Bilag 12 Fransk fortsættersprog C Bilag 13 Græsk C Bilag 14 Idræt B Bilag 15 Informationsteknologi C Bilag 16 Innovation C Bilag 17 International teknologi og kultur C Bilag 18 Italiensk B Bilag 19 Japansk A Bilag 20 Japansk B Bilag 21 Kinesisk A Bilag 22 Kinesisk B Bilag 23 Kulturforståelse B Bilag 24 Kulturforståelse C Bilag 25 Latin C Bilag 26 Markedskommunikation C Bilag 27 Materialeteknologi C Bilag 28 Multimedier C Bilag 29 Organisation C Bilag 30 Programmering C Bilag 31 Psykologi B Bilag 32 Psykologi C Bilag 33 Religion B Bilag 34 Retorik C Bilag 35 Russisk B Bilag 36 Spansk B Bilag 37 Statik og styrkelære C Bilag 38 Statistik C Bilag 39 Teknologi C Bilag 40 Tyrkisk A Bilag 41 Tyrkisk B Bilag 42 Tysk begyndersprog B Bilag 43 Tysk fortsættersprog C Bilag 2 Arabisk A – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Arabisk er et færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Dets genstandsområde er det arabiske sprog og i forlængelse heraf kendskab til og forståelse af historie, kultur og samfundsforhold i den arabiske verden og andre områder med arabisktalende befolkninger. 1.2 Formål Gennem arbejdet med arabisk sprog udvikles elevernes evne til at kommunikere på arabisk. Studiet af arabisk sprog og kultur giver viden og indsigt, som bibringer eleven såvel forståelse af arabiske samfundsforhold og kultur som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Arabisk giver kendskab til en kultur, som spiller en væsentlig rolle i den globaliserede verden, og skærper elevernes æstetiske opmærksomhed. Endelig sætter arabisk eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med arabisk kultur. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – forstå hovedindholdet, når der tales standardarabisk om kendte såvel som almene emner formidlet gennem forskellige medier – deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende standardarabisk om kendte såvel som almene emner samt forstå og bruge almindelige vendinger på én af de vigtige dialekter – læse og forstå enkle moderne tekster, skønlitterære såvel som ikke-skønlitterære – mundtligt præsentere og redegøre for en kendt problemstilling på et klart og nogenlunde flydende arabisk – udtrykke sig skriftligt på et enkelt og sammenhængende arabisk om en given problemstilling samt kunne oversætte en enkel tekst fra dansk til arabisk – analysere og fortolke tekster af forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, historiske og samfundsmæssige sammenhænge – anvende det erhvervede kendskab til arabisk kultur, historie og samfundsforhold i samtale på arabisk og i arbejdet med de studerede emner, samt kunne perspektivere til andre kultur- og samfundsforhold. – praktisere viden om, hvordan man lærer fremmedsprog i det daglige arbejde med arabisk – anvende et- og tosprogede ordbøger og en arabisk grammatik samt være fortrolig med brug af it på arabisk. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: – udtale, intonation og oplæsning – lytte- og talefærdighed, herunder evnen til at indgå i dialog og til selvstændig fremlæggelse og præsentation af tekster eller emner på arabisk – lyd- og billedmedier som støtte for lytte- og læseforståelse samt tale- og skrivefærdighed – skønlitterære såvel som ikke-skønlitterære tekster af forskelligt omfang, som belyser den arabiske verdens kulturelle og samfundsmæssige udvikling med vægt på det 20. og 21. århundrede – fagets centrale hjælpemidler, herunder it – arabisk historie, kultur og samfundsforhold, der har relevans for de studerede emner, samt centrale samfundsmæssige forhold i den arabiske verden og blandt arabiske minoritetskulturer i Vesten. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige historiske, kulturelle og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i den arabiske verden. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle de kommunikative kompetencer. Centralt i undervisningen står elevernes mulighed for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Flydende sprogbrug prioriteres højere end sproglig præcision. Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation på trods af sproglige barrierer. Undervisning i grammatik, ordforråd, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på arabisk. 3.2 Arbejdsformer Centralt i undervisningen står den faglige progression. Begynderundervisningen omfatter samtaleøvelser, der giver eleverne en elementær kommunikativ kompetence, som videreudvikles i friere dialoger og samtale. Den omfatter ligeledes regelmæssig lytte-, læse- og skrivetræning samt målrettet og systematisk arbejde med ordforråd. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem 6-8 emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde. Arbejdsformer og metoder varieres og tilpasses løbende de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne. Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer, så eleverne opnår studiekompetence og selvstændighed i arbejdet. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler såvel elevernes kommunikative kompetencer som deres evne til at læse og forstå tekster. Sprogforståelse sikres ved, at eleverne hører talt arabisk formidlet gennem forskellige medier. Skriftligt arbejde medtænkes i den daglige undervisning, dels som støttedisciplin til den mundtlige dimension, dels som en selvstændig disciplin, hvor eleverne både får lejlighed til at træne og demonstrere deres sproglige viden og kunnen og til at udvikle evnen til skriftligt at redegøre for den indholdsmæssige side. Arbejdet med arabisk kultur, historie og samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne. 3.3 It It er en integreret del af arabiskundervisningen og medtænkes i alle discipliner fra den første alfabetindlæring. It anvendes som redskab til støtte for tekstarbejdet og for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen, og der anvendes relevante programmer til interaktive øvelser og træningsprogrammer til styrkelse af sprogtilegnelsen, såvel den receptive som den produktive. 3.4 Samspil med andre fag Arabisk er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som indgår for disse forløb. Når arabisk indgår i en studieretning, skal det indgå i et samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel og historisk art. Når arabisk optræder som valgfag, indgår det i samspil med andre sprogfag for derved at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der foretages løbende individuelle evalueringssamtaler mellem underviser og elev. Større afsluttede forløb eller emner evalueres målrettet og fremadrettet af lærer og elever i fællesskab. Der evalueres bredt i forhold til de faglige mål. Evalueringen skal være fremadrettet. Eleverne udfører test til selvevaluering i forhold til de faglige mål. 4.2 Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve af 5 timers varighed. Prøvens væsentligste bestanddel er en opgave i fri skriftlig udtryksfærdighed på arabisk med udgangspunkt i et nutidigt arabisksproget tekstmateriale på mellem 2/3 og 1 normalside, evt. suppleret med billedmateriale. Eksaminanden må anvende alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra et sprog til et andet. Den mundtlige prøve Prøven består af tre dele. 1) Præsentation på arabisk af et ukendt, ubearbejdet arabisksproget tekstmateriale med et omfang på ca. 4 normalsider. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og forberedelsestiden er mindst 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. 2) Samtale på arabisk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. 3) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet arabisksproget prosatekst af et omfang på ca. 1 normalside. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. Til punkt 2 og 3 gives en samlet forberedelsestid på 30 minutter. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen. Der eksamineres to eksaminander i timen. I normalsideberegningen af en arabisk tekst indgår korte vokaler, også selvom disse ikke er markeret i teksten. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på arabisk, disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante morfologi og syntaks og behersker et alment ordforråd samt idiomatik. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på arabisk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af arabisk kultur, historie og samfundsforhold fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den arabisksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 3 Arabisk B – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Arabisk er et færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Dets genstandsområde er det arabiske sprog og i forlængelse heraf kendskab til og forståelse af historie, kultur og samfundsforhold i den arabiske verden og andre områder med arabisktalende befolkninger. 1.2 Formål Gennem arbejdet med arabisk sprog udvikles elevernes evne til at kommunikere på arabisk. Studiet af arabisk sprog og kultur giver viden og indsigt, som bibringer eleven såvel forståelse af arabiske samfundsforhold og kultur som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Arabisk giver kendskab til en kultur, som spiller en væsentlig rolle i den globaliserede verden, og skærper elevernes æstetiske opmærksomhed. Endelig sætter arabisk eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med arabisk kultur. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – forstå hovedindholdet, når der tales standardarabisk om kendte såvel som almene emner formidlet gennem forskellige medier – deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende standardarabisk om kendte såvel som almene emner samt forstå og bruge almindelige vendinger på én af de vigtige dialekter – læse og forstå enkle moderne tekster, skønlitterære såvel som ikke-skønlitterære – mundtligt præsentere og redegøre for en kendt problemstilling på et klart og nogenlunde flydende arabisk – udtrykke sig skriftligt på et enkelt og sammenhængende arabisk om en given problemstilling samt kunne oversætte en enkel tekst fra dansk til arabisk – analysere og fortolke tekster af forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, historiske og samfundsmæssige sammenhænge – anvende det erhvervede kendskab til arabisk kultur, historie og samfundsforhold i samtale på arabisk og i arbejdet med de studerede emner, samt kunne perspektivere til andre kultur og samfundsforhold. – praktisere viden om, hvordan man lærer fremmedsprog i det daglige arbejde med arabisk – anvende et- og tosprogede ordbøger og en arabisk grammatik samt være fortrolig med brug af it på arabisk. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: – udtale, intonation og oplæsning – lytte- og talefærdighed, herunder evnen til at indgå i dialog og til selvstændig fremlæggelse og præsentation af tekster eller emner på arabisk – lyd- og billedmedier som støtte for lytte- og læseforståelse samt tale- og skrivefærdighed – skønlitterære såvel som ikke-skønlitterære tekster af forskelligt omfang, som belyser den arabiske verdens kulturelle og samfundsmæssige udvikling med vægt på det 20. og 21. århundrede. – fagets centrale hjælpemidler, herunder it – arabisk historie, kultur og samfundsforhold, der har relevans for de studerede emner, samt centrale samfundsmæssige forhold i den arabiske verden og blandt arabiske minoritetskulturer i Vesten. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige historiske, kulturelle og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i den arabiske verden. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle de kommunikative kompetencer. Centralt i undervisningen står elevernes mulighed for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Flydende sprogbrug prioriteres højere end sproglig præcision. Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation på trods af sproglige barrierer. Undervisning i grammatik, ordforråd, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på arabisk. 3.2 Arbejdsformer Centralt i undervisningen står den faglige progression. Begynderundervisningen omfatter samtaleøvelser, der giver eleverne en elementær kommunikativ kompetence, som videreudvikles i friere dialoger og samtale. Den omfatter ligeledes regelmæssig lytte-, læse- og skrivetræning samt målrettet og systematisk arbejde med ordforråd. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde. Arbejdsformer og metoder varieres og tilpasses løbende de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne. Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer, så eleverne opnår studiekompetence og selvstændighed i arbejdet. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler såvel elevernes kommunikative kompetencer som deres evne til at læse og forstå tekster. Sprogforståelse sikres ved, at eleverne hører talt arabisk formidlet gennem forskellige medier. Skriftligt arbejde medtænkes i den daglige undervisning, dels som støttedisciplin til den mundtlige dimension, dels som en selvstændig disciplin, hvor eleverne både får lejlighed til at træne og demonstrere deres sproglige viden og kunnen og til at udvikle evnen til skriftligt at redegøre for den indholdsmæssige side. Arbejdet med arabisk kultur, historie og samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne. 3.3 It It er en integreret del af arabiskundervisningen og medtænkes i alle discipliner fra den første alfabetindlæring. It anvendes som redskab til støtte for tekstarbejdet og for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen, og der anvendes relevante programmer til interaktive øvelser og træningsprogrammer til styrkelse af sprogtilegnelsen, såvel den receptive som den produktive. 3.4 Samspil med andre fag Arabisk er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som indgår for disse forløb. Når arabisk indgår i en studieretning, skal det indgå i et samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel og historisk art. Når arabisk optræder som valgfag, indgår det i samspil med andre sprogfag for derved at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der foretages løbende individuelle evalueringssamtaler mellem underviser og elev. Større afsluttede forløb eller emner evalueres målrettet og fremadrettet af lærer og elever i fællesskab. Der evalueres bredt i forhold til de faglige mål. Evalueringen skal være fremadrettet. Eleverne udfører test til selvevaluering i forhold til de faglige mål. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af to dele: 1) Redegørelse og uddybende samtale på arabisk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt arabisksproget prosatekst af et omfang på 2/3 normalside. Teksten har tematisk forbindelse med et studeret emne, som inddrages i samtalen på arabisk. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. 2) Samtale på arabisk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale eller i et ukendt lydmateriale af 2-3 minutters længde. Der gives en samlet forberedelsestid på 48 minutter. Eksaminationstiden er 24 minutter. I normalsideberegningen af en arabisk tekst indgår korte vokaler, også selvom disse ikke er markeret i teksten. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden på arabisk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af arabisk kultur, historie og samfundsforhold fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den arabisksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 4 Astronomi C – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Astronomi repræsenterer et centralt naturvidenskabeligt bidrag til menneskets erkendelse af sin egen placering i tid og rum. Med udgangspunkt i observationer af og teorier om Universet og dets forskellige astronomiske strukturer etablerer faget en forbindelse mellem fortidens og nutidens forestillinger om verden, præget af nysgerrighed og fascination. Undervisningsfaget belyser gennem sin forbindelse til aktuel astronomisk forskning centrale, almenmenneskelige spørgsmål, som åbner for inddragelse af flere fag og kan stimulere interessen for en faglig fordybelse i naturvidenskab. 1.2 Formål Faget astronomi bidrager til uddannelsens overordnede målsætning med fokusering på almendannelsen ved, at eleverne gennem arbejdet med astronomiske observationer, data, teorier og modeller får indsigt i naturvidenskabelige arbejds- og tænkemåder. Det astronomiske verdensbillede, som er i bestandig forandring, indtager en central plads i undervisningen, og eleverne skal stifte bekendtskab med de markante skift i erkendelsen af menneskets placering i Universet gennem tiderne. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal: – kunne orientere sig på stjernehimlen og kunne identificere planeter og udvalgte stjernebilleder – kunne forklare elementære astronomiske fænomener, herunder dag og nat, Månens faser, formørkelser samt årstidernes skiften – kunne gøre rede for markante skift i det astronomiske verdensbillede – kunne indsamle, bearbejde og fortolke astronomiske data – have indsigt i anvendelsen af modeller til kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af astronomiske fænomener og processer – kunne bearbejde en elementær astronomisk tekst og gøre rede for de benyttede faglige begreber og den faglige argumentation – kunne søge information om et astronomisk emne fra forskellige kilder og vurdere pålideligheden – kunne formidle astronomiske emner til en udvalgt målgruppe. 2.2 Kernestof Kernestoffet er følgende: Menneskets plads i universet – grundlæggende egenskaber ved de terrestriske planeter, herunder deres indre struktur, overflade og atmosfære – Solsystemets opbygning og dynamik, herunder Solens påvirkning af forskellige objekter i Solsystemet – Mælkevejssystemets opbygning og specielt Solens placering – det kosmiske zoom, herunder metoder til bestemmelse af afstande i universet. Universets udvikling og dynamik – Big Bang-modellen med fokus på kosmologisk rødforskydning, Universets alder, den kosmiske baggrundsstråling og dannelsen af de lette grundstoffer – stjerners dannelse, udvikling og endeligt, herunder grundstofsyntese – planeters dannelse og betingelser for liv. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof, som udfylder ca. 40 pct. af uddannelsestiden, skal vælges, så det perspektiverer og uddyber kernestoffet samtidigt med, at det understøtter målene med undervisningen. Ved udvælgelsen af stoffet skal der i særlig grad lægges vægt på at tilgodese såvel aktuelle astronomiske emner som mulighederne for at inddrage elevernes andre fag i arbejdet. 3. Undervisningens tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges i form af forløb, som skal tilgodese et eller flere af de faglige mål. Det faglige indhold i det enkelte forløb kan være såvel kernestof fra begge faglige områder som supplerende stof. De enkelte undervisningsforløb skal set som helhed tilgodese alle de faglige mål. Undervisningen bygger på et generelt naturfagligt grundlag og på matematik C, men skal i øvrigt tilpasses elevernes faktiske faglige forudsætninger. Det er ikke hensigten, at formel matematisk argumentation skal spille en væsentlig rolle i arbejdet med de astronomiske problemstillinger. Inddragelsen af aktuelle astronomiske fænomener og relevante nye resultater fra den astronomiske forskning er et væsentligt princip for tilrettelæggelsen af undervisningen, også selvom det betyder, at man må fravige den på forhånd lagte plan, når blot alle målene tilgodeses. Observationer og eksperimenter spiller en væsentlig rolle for faget. Eleverne bør som led i undervisningen foretage selvstændige observationer, hvor de på første hånd kan stifte bekendtskab med relevante instrumenter og metoder til behandling af de indsamlede data. Undervisningen skal tilrettelægges, så samspillet mellem teorier, modeller og astronomiske data bliver tydeligt for eleverne. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen skal tilrettelægges, så der er variation i de benyttede arbejdsformer. Såfremt det er muligt, skal der arbejdes flerfagligt med udvalgte emner. Den astronomiske portfolio Den enkelte elev skal under lærerens vejledning opbygge sin egen portfolio, der indgår i den løbende evaluering af elevens standpunkt og som del af grundlaget for den mundtlige eksamen i faget. Den astronomiske portfolio består efter elevens eget valg af: – materialer, som er udleveret af læreren eller er blevet til i forbindelse med undervisningen – materialer, der er resultat af elevens egen informationssøgning og bearbejdning heraf – materiale knyttet til elevens observationer og øvrige eksperimentelle arbejde – elevens skriftlige arbejde i faget, herunder projektrapporter og rapporter over observationer og andet eksperimentelt arbejde – produkter forbundet med elevens formidling af faget. Skriftligt arbejde Målet med det skriftlige arbejde i astronomi er at sikre elevernes fordybelse i faget med vægt på det eksperimentelle arbejde og formidlingen af faglig indsigt. Det skriftlige arbejde omfatter: – rapportering og efterbehandling af observationer og andet eksperimentelt arbejde – beregninger og forklaringer med udgangspunkt i enkle modeller – formidling af faglig indsigt i form af tekster, præsentationer og lignende til en bestemt målgruppe eller som resultat af projektarbejde – faglige test. Eksperimentelt arbejde Målet med det eksperimentelle arbejde i astronomi er at sikre eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsmetoder og give dem indsigt i samspillet mellem teori og eksperiment. Det eksperimentelle arbejde omfatter: – egne observationer af bl.a. nattehimlen med eller uden hjælpemidler – behandling af egne eller andres data – digital billedbehandling – analyse og fortolkning af bearbejdede data – virtuelle eksperimenter. 3.3 It Eleverne skal arbejde med indsamling og bearbejdning af information fra forskellige kilder, herunder internettet, og i den forbindelse diskuteres, hvordan man kan vurdere informationernes pålidelighed. It-baseret udstyr til indsamling af astronomiske data og efterfølgende behandling indgår naturligt i undervisningen. Databehandlingen omfatter såvel numeriske beregninger som elektronisk behandling af billedinformation. Anvendelse af planetarieprogrammer og andre simuleringsprogrammer indgår i undervisningen i forbindelse med elevernes observationer, den teoretiske behandling af emnerne og som virtuelle eksperimenter. 3.4 Samspil med andre fag Astronomi er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. I det almene gymnasium indgår faget i almen studieforberedelse efter de bestemmelser, som gælder for dette forløb. Undervisningen i astronomi forudsætter, at eleverne har et generelt naturfagligt grundlag. Ved tilrettelæggelsen af astronomi som valgfag inddrages elevernes viden og kompetencer fra andre fag, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider. Hvis astronomi indgår i en studieretning, skal der tilrettelægges undervisningsforløb, hvor samspillet med fællesfag eller studieretningsfag spiller en væsentlig rolle i belysningen af historiske eller aktuelle astronomiske emner. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Undervisningen skal tilrettelægges, så den enkelte elev jævnligt får mulighed for at vurdere sit udbytte samt medvirke ved evaluering og justering af undervisningen. Elevens samlede indsats i faget, herunder såvel den mundtlige formidling som den astronomiske portfolio og det skriftlige arbejde, indgår i evalueringen af elevens standpunkt. Evalueringen skal tydeliggøre, hvor langt eleven er kommet med hensyn til opnåelse af fagets mål, og anvise veje til forbedring af standpunktet. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en bredt formuleret opgave inden for de områder, holdet har arbejdet med. Opgaverne skal tilsammen dække alle områder i holdets undervisningsbeskrivelse. En liste over opgaverne fremsendes til censor og godkendes af denne før prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er 24 minutter pr. eksaminand. Der gives 24 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminandens astronomiske portfolio skal som hovedregel inddrages i eksaminationen. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der lægges vægt på: – fagligt overblik, herunder om eksaminanden kan inddrage relevante og væsentlige astronomiske elementer i den faglige samtale – sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder, så eksaminanden kan foretage en faglig analyse, herunder gøre rede for den faglige argumentation – evnen til at forbinde observationer, data og modeller som grundlag for en faglig refleksion med inddragelse af fagets perspektiver. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den mundtlige præstation. Bilag 5 Dans B – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget beskæftiger sig med dans som kropsligt og kulturelt fænomen og inkluderer således kunstneriske, populære såvel som folkelige danseformer. Faget har såvel en teoretisk som praktisk dimension, der bygger på en europæisk kulturarv og dens globale relationer. Faget bygger på den aktuelle dansevidenskab, som åbner for samspil med andre fag. 1.2 Formål Faget dans bidrager til uddannelsens overordnede målsætning ved, at eleverne opnår grundlæggende færdigheder i at danse samt at improvisere, koreografere og analysere dans. Eleverne opnår evne til at kombinere teori og dansepraksis på en reflekteret måde. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – skabe, udføre og analysere forskellige former for dans – udføre dansetrin og bevægelser og analysere dem formelt – redegøre for betydningsfulde danseformer i Europa og se dem i et kulturelt perspektiv – anvende centrale begreber fra de mest udbredte dansetekniske og -teoretiske terminologier – analysere en dans, dansegenre eller dansekultur ud fra et kulturelt perspektiv – reflektere over det sansemæssigt erfarede samt beskrive kropslige, fysiske og æstetiske udtryk. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: – en bred historisk oversigt over dans i Europa – to dansehistoriske perioder: én før og én efter 1950 – praktisk og analytisk arbejde med sceniske og sociale danseformer – centrale begreber fra de mest udbredte dansetekniske og danseteoretiske terminologier – danseimprovisation og koreografi med fokus på udvikling og realisation af en idé – grundlæggende begreber og forestillinger fra kunst og kulturvidenskab. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i faget dans skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de faglige mål. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde med stadig inddragelse af det teoretiske i en stræben mod udvidelse af elevernes erkendelse af dans som kulturfag. På denne måde øges elevernes refleksionsniveau. I kraft af den væsentlige rolle, som sanselig orientering spiller i faget, skal den kropslige udfoldelse og refleksionen over denne være i fokus. Med henblik på fagets formål organiseres undervisningen, så der er gode muligheder for at udvikle de relevante sansemæssige kompetencer. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen organiseres som temaer og projekter, hvor flere elementer i faget indgår. Projekt- og temaundervisning veksler med kursusperioder, hvor der arbejdes systematisk med den nødvendige grundviden i de enkelte discipliner. Eleverne skal i ca. 50 pct. af fagets uddannelsestid arbejde kropsligt med udøvelsen af dans: solo-, par- og gruppedanse såvel som basal improvisation og komposition. I projektarbejder skal eleverne arbejde i grupper og lave en koreografi, herunder formulere en idé og realisere den for en defineret målgruppe. I denne fase er lærerens rolle den konstruktivt kritiske vejleder og kommentator. I forbindelse med projektarbejde skal eleverne udarbejde en rapport, der forklarer og argumenterer for projektets idé, redegør for de teorier og teknikker, der er valgt, reflekterer over og vurderer proces og produkt. Virksomhedsbesøg og besøg af gæstelærere skal være en del af fagets aktivitetsformer. 3.3 It It skal indgå i fagets teoretiske og praktiske dimensioner, idet eleverne her stifter bekendtskab med moderne dansenotationsprogrammer, computerteknik som led i performance, video som arbejdsredskab og lignende. 3.4 Samspil med andre fag Undervisningen i dans B tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at anvende kompetencer og relevant viden, som de opnår i andre fag eller faggrupper, så de bidrager til perspektivering af stoffet og belysning af dans’ almendannende sider. Med sin projektorienterede og praksisbaserede læring kan dans forholdsvis nemt integreres i tværfaglige projektforløb med samtlige andre fag, herunder også de naturvidenskabelige. De kulturelle fag lægger mere op til undersøgelse af kulturstudier eller til decideret performance i en samproduktion med andre kunstfag, og de sproglige fag til etniske kulturstudier eller til indøvelse af sproglige mønstre. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes standpunkt i særdeleshed og undervisningen som helhed. Disse mål skal således altid være grundlaget for den løbende mundtlige og skriftlige evaluering. Det grundlæggende og gennemgående spørgsmål er derfor: Hvorledes er elevernes standpunkt i forhold til de faglige mål og delmål? For at evalueringen kan blive tilstrækkelig differentieret, skal faggruppen på den enkelte uddannelsesinstitution med udgangspunkt i de faglige mål udarbejde delmål og præsentere dem for eleverne ved undervisningens begyndelse. 4.2 Prøveform Prøven er todelt og har en samlet varighed på i alt 35 minutter pr. eksaminand. Første del af prøven består af en præsentation af gruppens danseprojekt. Gruppen har en størrelse på mellem 2 og 8 eksaminander. Præsentationen skal vare mindst 1½ minut pr. eksaminand, dog må hele præsentationen højst vare 15 minutter. Der foregår ingen eksamination under denne del af prøven. Ved præsentationen kan gruppen anvende et begrænset antal hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for eksaminator og censor. Hjælpere bedømmes ikke ved prøven. Anden del af prøven varer 30 minutter, og der gives en forberedelsestid på 30 minutter hertil. I de første 5 minutter af denne del af prøven gennemføres en samtale om den præsentation, som eksaminanden medvirkede i under første del af prøven. I den resterende tid eksamineres eksaminanden i materiale, der ikke er gennemarbejdet og analyseret i undervisningen. Prøvematerialet kan bestå af op til flere dele og kan være billeder, småtekster og/eller op til 3 minutters videocitater. Materialet vælges af eksaminator og skal i det omfang, det er kendt, forsynes med data som fx opførelsessted og årstal samt titel og evt. forfatter. Ved brudstykker vedlægges evt. et kort resumé. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1. Ved første del af prøven lægges der vægt på følgende momenter: – danseteknisk udførelse af koreografien, – eksaminandens indsigt i og bevidsthed om hele projektet, – eksaminandens evne til i dialog med eksaminator og censor at inddrage sammenligninger mellem egen koreografi og danseviden, og – eksaminandens evne til i dialog med eksaminator og censor at udvikle nye idéer knyttet til egen koreografi. Ved anden del af prøven lægges der vægt på følgende momenter: – materialets sværhedsgrad, – eksaminandens evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse, – eksaminandens detaljerede beskrivelse og analyse af materialet, – eksaminandens evne til at konkretisere og abstrahere, – eksaminandens evne til at trække linjer til relevante teorier og gennemgået stof, – eksaminandens evne til at anvende fagets metoder og terminologi, – eksaminandens evne til at gå i dialog med eksaminator og censor, og – eksaminandens evne til at formidle præcist, nuanceret og deltaljeret. – Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 6 Datalogi C – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Datalogi omhandler de metoder og begreber, der er fundamentet for aktuelle manifestationer af informationsteknologien. De centrale genstandsområder er information, struktur, proces og model. Disse begreber optræder i mange faglige sammenhænge, og i datalogi udvikler og beskæftiger man sig med generelle metoder til forståelsen af begreberne. 1.2 Formål I tilegnelsen af faget trænes evnen til at forstå og modellere virkeligheden som data. Der opnås en viden om tekniske muligheder og begrænsninger, der danner en basis for kvalificeret stillingtagen til og diskussion af informationsteknologien og dens anvendelser. Arbejde med konstruktive projekter øger abstraktionsevnen og stimulerer kreativiteten. Samtidig opøves en arbejdsform, hvor teori og praktisk anvendelse af denne kombineres. Gennem fagets arbejdsformer tilegnes og trænes selvstændighed, samarbejdsevne og kompetence til at opsøge viden. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – strukturere og repræsentere information som data – anvende algoritmer – beskrive sammensatte systemer opbygget af virtuelle niveauer – beskrive sammensatte systemer opbygget af kommunikerende komponenter – beskrive protokoller og grænseflader mellem systemer, herunder mellem system og brugere – udvikle, afprøve og dokumentere mindre systemer – på egen hånd opsøge, tilegne sig og videreformidle teknisk information – identificere, hvor datalogi anvendes i deres omgivelser. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: – det universelle von Neumann-princip – repræsentation og strukturering af data – algoritmebegrebet – grænseflader og protokoller – programmering og afprøvning – netværk, kommunikation og sikkerhed – arkitekturer af sammensatte systemer. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Supplerende stof skal sikre, at temaer/problemfelter bliver belyst fra flere synsvinkler, så hvert af disse udgør en helhed med kernestof som fundament. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen organiseres omkring et eller flere temaer/problemfelter, hvor der på hvert af disse anlægges flere synsvinkler, så det kommer til at udgøre en helhed. Undervisningen tager udgangspunkt i projektarbejdsformen, hvor eleverne gennem en kreativ proces når frem til projektets mål. I projektarbejdet lægges der vægt på vekselvirkningen mellem elevens egen frembringelse af relevant information og tilegnelse af viden samt anvendelse af denne. Elevens kreativitet og skaberglæde skal være en drivende kraft i undervisningen. 3.2 Arbejdsformer I undervisningen er problemløsning med projektarbejdsformen fremtrædende. Organiseringen sker i form af en række projekter, hvor der efter behov veksles mellem projekter baseret på en given opgave, et givet emneområde og et deltagerbestemt mål. Arbejdet med fagets temaer kan foregå både i grupper og individuelt. Arbejdet dokumenteres løbende i et e-rum. Evt. skriftligt arbejde udarbejdes i form af rapporter over udvalgte dele af projekterne. 3.3 It Undervisningen gør udstrakt brug af it-værktøjer. Projektarbejdet støttes gennem elektronisk kommunikation og videndeling, hvilket også muliggør undervisningsdifferentiering. Ved udarbejdelsen af rapporter benyttes tekstbehandling og præsentationsværktøjer. De forskellige teknologiske temaer benytter hver deres specifikke samling af it-værktøjer. Ved problemløsning benyttes internettet i udstrakt grad til søgning. 3.4 Samspil med andre fag Datalogi har et naturligt samspil med de fleste andre fag på fire forskellige planer: – fagspecifikke it-værktøjer kan benyttes i projekter – andre fags data kan gøres til genstandsområde for projekter – aspekter af datalogi kan studeres på andre fags præmisser – andre fags metoder kan benyttes som redskaber. Disse muligheder skal udnyttes i et omfang, så eleverne oplever, at datalogi er en del af en større helhed. Hvis datalogi indgår i en studieretning, skal samspillet foregå i tilknytning til de andre studieretningsfag. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Den løbende dokumentation af de forskellige projekter gøres til genstand for evaluering. Ydermere danner evt. skriftligt arbejde grundlag for en vurdering af elevernes faglige standpunkt og indsigt i datalogisk arbejdsmetode. 4.2 Prøveformer Skolen vælger for det enkelte hold en af nedenstående to prøveformer. Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et system eller en del af et større system. Eksaminationstiden er 24 minutter. Der gives en forberedelsestid på ca. 3 timer, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til 3 personer udarbejder en synopsis for opgaveløsningen. Ved udarbejdelsen af synopsen må alle hjælpemidler benyttes. Synopsen danner grundlag for den individuelle mundtlige prøve, der former sig som dels en præsentation af synopsen, dels en efterfølgende samtale, hvor også faglige elementer fra undervisningen ud over, hvad der indgår i synopsen, inddrages. I samtalen kan synopsen også sættes i relation til eksaminandens egne produktioner. Prøveform b): Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et system eller del af et større system. Eksamensopgaver skal være eksaminanderne bekendt senest 5 hverdage før prøven. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige elementer fra undervisningen er repræsenteret i disse. Eksaminationstiden er 24 minutter. Der gives en forberedelsestid på ca. 24 timer, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til 3 personer udarbejder et udkast til et løsningsforslag. Tidskrævende dele af systemudviklingen gennemføres kun i skitseform med hensyn til overvejelser over endelig og færdig udvikling af systemet. Eksaminationen er individuel og tager udgangspunkt i opgaveløsningen. Den former sig som dels en præsentation af opgaveløsningen, dels en efterfølgende samtale, hvor detaljer og ufærdige delelementer i opgaveløsningen inddrages. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Kun præstationen under den mundtlige prøve indgår som bedømmelsesgrundlag. Ved bedømmelsen lægges vægt på, om eksaminanden: – er i stand til selvstændigt at gøre rede for udarbejdelsen af datastrukturer og anvendelsen af algoritmer – kan beskrive systemet i relation til virtuelle niveauer – kan beskrive systemets interne kommunikation samt grænseflader til og kommunikation med tilknyttede systemer og brugere – demonstrerer en kompetence til at anvende teknisk information, som er fundet frem i udarbejdelse af oplæg til den mundtlige prøve – kan beskrive, hvordan afprøvning af systemet kan foregå – kan relatere systemet til tilsvarende systemer fra den omgivende verden. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 7 Erhvervsøkonomi C – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Erhvervsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for strategi, økonomi, organisation og afsætning. Faget giver viden om de betingelser og de muligheder, der er for at etablere og udvikle en virksomhed i et internationalt og markedsorienteret samfund. Erhvervsøkonomi beskæftiger sig med virksomhedens beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen. 1.2 Formål Gennem undervisningen i erhvervsøkonomi udvikler eleverne evnen til at forholde sig reflekterende til virksomhedens etablering og udvikling, dens værdiskabelse samt dens grundlæggende afsætningsmæssige, organisatoriske og økonomiske handlemuligheder. Endvidere skal eleverne gennem undervisningen fremme evnen til at forholde sig reflekterende til virksomheden og dennes betydning for den samfundsmæssige udvikling. Endelig udvikler eleverne evnen til at arbejde med grundlæggende erhvervsøkonomiske problemstillinger gennem anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – redegøre for virksomhedens samspil med omverdenen – anvende viden om virksomhedens branche- og markedsforhold til at diskutere og vurdere virksomhedens strategiske muligheder – redegøre for problemstillinger i forbindelse med etablering af en virksomhed – anvende viden om en virksomheds organisatoriske forhold til at diskutere og vurdere virksomhedens udviklingsmuligheder – anvende viden om en virksomheds afsætningsmæssige forhold til at diskutere og vurdere virksomhedens parameterfastsættelse – anvende viden om virksomhedens økonomiske forhold til at diskutere og vurdere virksomhedens målopfyldelse. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: – virksomheden og dens omverden – brancheanalyse, herunder markeds- og konkurrenceforhold – virksomhedens idé, mål og strategi – virksomhedens forretningsplan – organisationsstrukturer og ledelse – virksomhedens parametermix – økonomistyring, herunder regnskabsforståelse og budgettering. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof er aktuelt erhvervsøkonomisk stof, der perspektiverer og uddyber de faglige mål omkring virksomhedens etablering eller udvikling. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 15 pct. af fagets samlede uddannelsestid. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper I erhvervsøkonomi arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, idet konkrete virksomheder analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Erhvervsøkonomisk teori inddrages for at skabe struktur og forståelse. Et induktivt og case-baseret undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem den induktive og case-baserede undervisning fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglig argumentation. De erhvervsøkonomiske problemstillinger anskues fra virksomhedens synsvinkel. Individet og samfundet er interessenter i forhold til virksomhedens erhvervsøkonomiske beslutninger og adfærd. Undervisningen i erhvervsøkonomisk teori omfatter kvantitative og kvalitative modeller på både det strategiske, taktiske og det operative niveau. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen skal tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. Undervisningen omfatter arbejde med øvelser ud fra konkrete og afgrænsede erhvervsøkonomiske problemstillinger, således at eleverne opnår færdigheder i arbejdet med erhvervsøkonomiske modeller. Undervisningen tilrettelægges med mindst ét sammenhængende forløb, svarende til mindst 10 pct. af den samlede uddannelsestid. Forløbet tilrettelægges, således at elevernes evne til at demonstrere faglige færdigheder fremmes, og således at deres evne til at diskutere og vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst udvikles. 3.3 It Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår som værktøj. I forbindelse med case-arbejde og projektarbejde tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne skal have adgang til elektroniske kommunikationsplatforme og internettet. 3.4 Samspil med andre fag Når faget indgår i en studieretning i stx, har det et fagligt samspil med andre fag omkring internationale eller tværkulturelle problemstillinger. Endvidere indgår faget samarbejde med samfundsvidenskabelige fag i forbindelse med erhvervsøkonomiske og erhvervspolitiske problemstillinger samt med naturvidenskabelige fag i sammenhæng med innovation, etablering af virksomhed og cost-benefit overvejelser. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Grundlaget for den løbende evaluering er de faglige mål. Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Herunder inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. 4.2 Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Skolen vælger en af følgende to prøveformer. Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale og et antal spørgsmål. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende eksamensdage på samme hold. Prøveform b): Mundtlig prøve på grundlag af et af eksaminanden valgt sammenhængende undervisningsforløb og et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider. Prøvematerialet samt en beskrivelse af de sammenhængende undervisningsforløb sendes til censor. Prøvematerialet godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af et sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende eksamensdage på samme hold. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål. Eksaminanden skal herunder kunne: – strukturere og formidle fagligt stof – formulere faglig argumentation – demonstrere faglige færdigheder – diskutere og vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Der afgives èn samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 8 Filosofi B – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget filosofi beskæftiger sig med filosofiske problemer og filosofisk argumentation. Filosofi behandler spørgsmål, som er grundlæggende for den menneskelige tilværelse og for alle fag og videnskaber. Det er filosofiens væsen, på tværs af de faglige og videnskabelige grænser, at stille stadig dybere spørgsmål og at reflektere kritisk over mulige svar og argumenter. Faget anlægger såvel et systematisk som et idéhistorisk og et aktualiserende perspektiv på sine problemstillinger. 1.2 Formål Eleverne skal tilegne sig viden om og kompetencer til at genkende, behandle og diskutere filosofiske problemstillinger og teorier, der har været og er konstituerende for vores kultur. Filosofifaget præsenterer bærende forestillinger og centrale metoder i de grundlæggende menneskelige og videnskabelige tilgange til verden. Faget fremmer således forståelsen af, hvorledes filosofiske menneske- og virkelighedsopfattelser er involveret i human-, samfunds- og naturvidenskabelige fag. Eleverne sættes i stand til at analysere og forholde sig til forskellige former for viden og værdier i det globale vidensamfund. Herigennem skærpes den enkelte elevs evner til selvstændig kritisk argumentation som et tænkende, oplyst og myndigt menneske. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger – demonstrere overblik over og forholde sig til en udfoldet filosofisk argumentation i én længere tekst (tekstuddrag) – demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi – demonstrere et kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling – redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer – behandle og diskutere en filosofisk problemstilling belyst ved materiale fra nyeste tid (seneste 20 år) – udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner – udvise elementært kendskab til argumentationsteori og logik – indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter – redegøre for og vurdere etiske aspekter ved personlige, sociale eller videnskabelige problemstillinger – skelne mellem forskellige vidensformer og vidensnormer (eksakte, empiriske, hermeneutiske, praktiske), sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder – formulere og formidle resultatet af en fordybelse i en filosofisk problemstilling i forbindelse med et projektarbejde. 2.2 Kernestof Kernestoffet er nedenstående filosofiske discipliner og deres væsentligste problemstillinger: – erkendelsesteori – human-, samfunds- og naturvidenskabernes videnskabsteori – naturvidenskabernes filosofi – metafysik – etik – samfundsfilosofi – livsfilosofi – argumentationsteori og logik. Undervisningen skal sikre en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over de forskellige perioder: antikken, middelalderen, renæssancen, oplysningstiden, moderne og nyeste tid. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i filosofi skal, bl.a. i samspillet med andre fag, perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til målene. Den konkrete udmøntning sker under hensyntagen til den placering, faget har i den givne sammenhæng. Der tages hensyn til, om faget optræder i en studieretning eller som valgfag, og til målene for den gymnasiale uddannelse, faget indgår i. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Ved at anvende forskellige undervisningsformer tilrettelægges undervisningen på en sådan måde, at eleverne opnår de kompetencer, der er beskrevet under de faglige mål. Der skal anvendes såvel deduktive som induktive undervisningsprincipper. Progressionen skal bl.a. sikres gennem valg af forskellige undervisningsformer og materialer. Arbejdet baseres hovedsageligt på læsningen af:
- a)filosofiske primærtekster
- b)sekundærlitteratur (samlet kaldet filosofiske tekster). Der læses desuden:
- c)oversigtslitteratur i fornødent omfang
- d)andet materiale (tekster/film/udsendelser/kunstværker) med filosofisk indhold. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen organiseres med tre til seks emneforløb, der tilsammen tilgodeser de i 2.2 nævnte filosofiske discipliner. Mindst ét emneforløb skal beskæftige sig med tekster fra nyeste tid. Under hvert af emneforløbene skal der være eksempler på en tekstnær gennemgang af filosofiske primærtekster. I løbet af undervisningen læses én længere filosofisk tekst (20-40 sider, afhængig af tekstens karakter). Der skal desuden være eksempler på en behandling, der tager udgangspunkt i elevernes egen læsning af filosofiske tekster eller andet filosofisk materiale. Eleverne skal præsenteres for mindst ét eksempel på andet materiale med filosofisk indhold, jf. 3.1, pkt. d). Der gennemføres et projekt, hvor eleverne til belysning af et af de gennemgåede emneforløb på egen hånd finder, analyserer og diskuterer supplerende filosofiske tekster eller andet materiale med filosofisk indhold. Projektet, der vælges af eleven, kan være enkeltfagligt eller tværfagligt. Arbejdet, der organiseres individuelt eller i grupper, afsluttes med en projektrapport (3-5 sider pr. deltager). 3.3 It It integreres i det omfang, det er nødvendigt og relevant for den faglige progression. Elektronisk formidling og vidensdeling skal indgå som en del af undervisningen. I forbindelse med undervisningen kan internettet og andre elektroniske medier anvendes, både til informationssøgning og i forbindelse med diskussionsgrupper. En kritisk tilgang til anvendelsen af it og omgang med viden på internettet skal understøtte elevernes udvikling af den generelle it-kompetence. 3.4 Samspil med andre fag Eleverne skal præsenteres for eksempler, der illustrerer, hvorledes andre fag kan levere stof, der inspirerer til filosofisk analyse og overvejelse. Omvendt skal eleverne præsenteres for eksempler, der illustrerer, hvorledes filosofi kan perspektivere og inspirere andre fag. – For stx og hf gælder, at der i undervisningen skal være eksempler på samspil med såvel det humanistiske som de samfunds- og naturvidenskabelige fagområder. – For hhx gælder, at eksempler på samspil med andre fag kan ske inden for de humanistiske, de økonomiske og de samfundsvidenskabelige fag. – For stx og hhx gælder, at hvis faget er studieretningsfag, skal eksempler gives fra de andre studieretningsfag. – For stx gælder, at filosofi er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Eleven skal undervejs i forløbet mindst én gang i hvert semester bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. I en opfølgende vejledning skal der gives konkrete anvisninger på, hvordan forbedringerne i det faglige standpunkt kan opnås. I vejledningen skal indgå overvejelser om elevens arbejdsindsats, herunder den faglige indsats i projektarbejde, gruppearbejde og ved individuelle elevoplæg. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af projektet og en ukendt filosofisk tekst på højst 3 normalsider, valgt af eksaminator, inden for et af de læste undervisningsforløb. Teksten sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationen består dels af en drøftelse af projektrapporten, dels af fremlæggelse og drøftelse af den ukendte filosofiske tekst. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål i 2.1. Der lægges endvidere vægt på eksaminandens evne til at fremlægge en filosofisk problemstilling på en klar og overskuelig måde samt til at disponere og strukturere eksaminationstiden. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 9 Filosofi C – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget filosofi beskæftiger sig med filosofiske problemer og filosofisk argumentation. Filosofi behandler spørgsmål, som er grundlæggende for den menneskelige tilværelse og for alle fag og videnskaber. Det er filosofiens væsen, på tværs af de faglige og videnskabelige grænser, at stille stadig dybere spørgsmål og at reflektere kritisk over mulige svar og argumenter. Faget anlægger såvel et systematisk som et idéhistorisk og et aktualiserende perspektiv på sine problemstillinger. 1.2 Formål Eleverne skal tilegne sig viden om og kompetencer til at genkende, behandle og diskutere filosofiske problemstillinger og teorier, der har været og er konstituerende for vores kultur. Filosofifaget præsenterer bærende forestillinger og centrale metoder i de grundlæggende menneskelige og videnskabelige tilgange til verden. Faget fremmer således forståelsen af, hvorledes filosofiske menneske- og virkelighedsopfattelser er involveret i human-, samfunds- og naturvidenskabelige fag. Eleverne sættes i stand til at analysere og forholde sig til forskellige former for viden og værdier i det globale vidensamfund. Herigennem skærpes den enkelte elevs evner til selvstændig kritisk argumentation som et tænkende, oplyst og myndigt menneske. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger – demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur, inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi – demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling – redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer – udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner – udvise elementært kendskab til argumentationsteori – indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter – genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger – skelne mellem forskellige vidensformer og vidensnormer (eksakte, empiriske, hermeneutiske, praktiske), sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: – væsentlige problemstillinger inden for teoretisk filosofi – væsentlige problemstillinger inden for praktisk filosofi – elementær argumentationsteori – en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over de væsentligste perioder: antikken, renæssancen, oplysningstiden og moderne tid. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i filosofi skal, bl.a. i samspillet med andre fag, perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til målene. Den konkrete udmøntning sker under hensyntagen til den placering, faget har i den givne sammenhæng. Der tages hensyn til, om faget optræder i en studieretning eller som valgfag, og til målene for den gymnasiale uddannelse, faget indgår i. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Ved at anvende forskellige undervisningsformer tilrettelægges undervisningen på en sådan måde, at eleverne opnår de kompetencer, der er beskrevet under de faglige mål. Der skal anvendes såvel deduktive som induktive undervisningsprincipper. Progressionen skal bl.a. sikres gennem valg af forskellige undervisningsformer og materialer. Arbejdet baseres hovedsageligt på læsningen af:
- a)filosofiske primærtekster
- b)sekundærlitteratur (samlet kaldet filosofiske tekster). Der læses desuden:
- c)oversigtslitteratur i fornødent omfang
- d)andet materiale (tekster/film/udsendelser/kunstværker) med filosofisk indhold. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen organiseres med to til fem emneforløb, der tilsammen tilgodeser både det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige fagområde. Under hvert af emneforløbene skal der være eksempler på en tekstnær gennemgang af filosofiske primærtekster. Der skal desuden være eksempler på en behandling, der tager udgangspunkt i elevernes egen læsning af filosofiske tekster eller andet filosofisk materiale. Eleverne skal præsenteres for mindst ét eksempel på andet materiale med filosofisk indhold, jf. 3.1, pkt. d). I forbindelse med mindst ét af emneforløbene skal eleverne til belysning af emnet på egen hånd finde, analysere og diskutere supplerende filosofiske tekster eller andet materiale med filosofisk indhold. Arbejdet, der foregår i grupper, afsluttes med, at grupperne fremlægger for resten af holdet. 3.3 It It integreres i det omfang, det er nødvendigt og relevant for den faglige progression. Elektronisk formidling og vidensdeling skal indgå som en del af undervisningen. En kritisk tilgang til anvendelsen af it og omgang med viden på internettet skal understøtte elevernes udvikling af den generelle it-kompetence. 3.4 Samspil med andre fag Eleverne skal præsenteres for eksempler, der illustrerer, hvorledes andre fag kan levere stof, der inspirerer til filosofisk analyse og overvejelse. Omvendt skal eleverne præsenteres for eksempler, der illustrerer, hvorledes filosofi kan perspektivere og inspirere andre fag. – For stx og hf gælder, at der i undervisningen skal være eksempler på samspil med såvel det humanistiske som de samfunds- og naturvidenskabelige hovedområder. – For hhx gælder, at eksempler på samspil med andre fag kan ske inden for de humanistiske, de økonomiske og de samfundsvidenskabelige fag. – For stx og hhx gælder, at hvis faget er studieretningsfag, skal eksempler gives fra de andre studieretningsfag. – For stx gælder, at filosofi er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Eleven skal undervejs i forløbet mindst én gang i hvert semester bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. I en opfølgende vejledning skal der gives konkrete anvisninger til, hvordan forbedringerne i det faglige standpunkt kan opnås. I vejledningen skal indgå overvejelser om elevens arbejdsindsats, herunder den faglige indsats i gruppearbejde og ved individuelle elevoplæg. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af 1-3 tekster på tilsammen højst 4 normalsider, valgt af eksaminator, hvoraf mindst 2 normalsider skal være kendte filosofiske tekster, jf. definitionen i pkt. 3.1. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er 24 minutter pr. eksaminand. Der gives 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der lægges vægt på eksaminandens evne til at fremlægge en filosofisk problemstilling på en klar og overskuelig måde samt til at disponere og strukturere eksaminationstiden. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 10 Finansiering C – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Finansiering er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for finansielle institutioner og finansielle markeder samt viden om virksomhedens kapitalfremskaffelse og kapitalanvendelse. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for at fremskaffe og anvende kapital bedst muligt under hensyn til den prisdannelse, der finder sted på de internationale finansielle markeder. Finansiering beskæftiger sig med virksomhedens finansielle beslutninger og adfærd under hensyn til udviklinger i omverdenen. 1.2 Formål Gennem undervisningen i finansiering skal eleverne udvikle evnen til at forholde sig reflekterende til virksomhedens finansielle situation og muligheder på et internationalt finansielt marked. Eleverne skal gennem undervisningen udvikle evnen til selvstændigt at identificere og arbejde med finansielle problemstillinger gennem anvendelse af finansielle teorier i en virkelighedsnær og international kontekst. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – redegøre for finansielle institutioner og virksomheder – anvende viden om internationale finansielle markeder til at diskutere prisdannelsen på finansielle produkter – analysere og vurdere en virksomheds balancestruktur – anvende viden om finansielle investeringsprodukter til at diskutere og vurdere virksomhedens finansielle dispositioner – formulere og formidle information om virksomhedens kapitalomkostninger – anvende viden om finansiering med egenkapital og fremmedkapital til at diskutere og vurdere virksomhedens kapitalfremskaffelse. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: – finansielle institutioner og virksomheder – finansielle markeder – finansielle investeringer – virksomhedens balancestruktur – finansiering med egenkapital – finansiering med fremmedkapital. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof er aktuelt finansielt stof, der perspektiverer og uddyber de faglige mål omkring kapitalfremskaffelse og kapitalanvendelse. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 15 pct. af fagets samlede uddannelsestid. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper I finansiering arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, idet konkrete finansielle problemstillinger analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Finansiel teori inddrages for at skabe struktur og forståelse. Et induktivt og case-baseret undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem den induktive og case-baserede undervisning fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglig argumentation. De finansielle problemstillinger anskues fra virksomhedens synsvinkel. Individet og samfundet er interessenter i forhold til virksomhedens erhvervsøkonomiske beslutninger og adfærd. Undervisningen i finansiel teori omfatter kvantitative og kvalitative modeller. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen skal tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. Undervisningen omfatter arbejde med øvelser ud fra konkrete og afgrænsede finansielle problemstillinger, således at eleverne opnår færdigheder i arbejdet med finansielle modeller. Undervisningen tilrettelægges med mindst én sammenhængende periode, svarende til mindst 10 pct. af den samlede uddannelsestid. Forløbet tilrettelægges, således at elevernes evne til at demonstrere faglige færdigheder fremmes, og således at deres evner til at diskutere og vurdere finansielle problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst udvikles. 3.3 It Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår som værktøj. I forbindelse med case-arbejde og længere sammenhængende forløb tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne skal have adgang til elektroniske kommunikationsplatforme og internettet. 3.4 Samspil med andre fag Når faget indgår i en studieretning, har det et samspil med andre fag omkring internationale problemstillinger. Endvidere indgår faget med samfundsvidenskabelige fag i forbindelse med virksomhedens finansielle investeringer og finansieringsbehov samt i forbindelse med problemstillinger omkring finansielle institutioner og markeder. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Grundlaget for den løbende evaluering er de faglige mål. Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Herunder inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. 4.2 Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Skolen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider og et antal spørgsmål. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter pr. eksaminand. Der gives 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Prøveform b): Mundtlig prøve på grundlag af dels et af eksaminanden valgt sammenhængende undervisningsforløb og dels et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider. Prøvematerialet samt en beskrivelse af de sammenhængende undervisningsforløb sendes til censor. Prøvematerialet godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af et sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål. Eksaminanden skal herunder kunne: – strukturere og formidle fagligt stof – formulere faglig argumentation – demonstrere faglige færdigheder – diskutere og vurdere finansielle problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 11 Fransk begyndersprog B – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og andre internationale sammenhænge, dels som erkendelsesmiddel og som genvej til forståelse af andre romanske sprog og kulturer. Endvidere omhandler faget kultur, historie og samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede lande. 1.2 Formål Gennem arbejdet med fransk sprog udvikler eleverne deres evne til at kommunikere på fransk. Studiet af fransksproget kultur og litteratur giver viden og indsigt, som bibringer eleverne såvel forståelse af fransksprogede samfund og kulturer som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Faget udvikler elevernes forståelse af fransk kulturs placering i de europæiske hovedstrømninger samt elevernes sans for den æstetiske dimension i fagets udtryksformer. Endelig sætter franskfaget eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med fransksprogede kulturer. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – forstå hovedindholdet, når der tales et enkelt fransk om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier – deltage i samtale på et enkelt og sammenhængende fransk om kendte såvel som almene emner – læse og i hovedtræk forstå ubearbejdet fransk skønlitteratur samt sagprosa i et enkelt sprog – mundtligt redegøre for et kendt emne på et enkelt og sammenhængende fransk – udtrykke sig skriftligt om kendte såvel som almene emner på et enkelt og sammenhængende fransk – anvende det erhvervede kendskab til franske og frankofone kultur- og samfundsforhold i samtale på fransk og i arbejdet med de studerede emner – relatere det erhvervede kendskab til franske og frankofone kultur- og samfundsforhold til andre kultur- og samfundsforhold – benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde – anvende to-sprogede ordbøger og en elementær fransk grammatik. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: – de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende den nødvendige syntaks og den morfologi, der er relevant for sprogets lydside – et grundlæggende ordforråd og idiomatik, som eleverne har brug for i samtaler både om almene emner og om de studerede emner – de grundlæggende elementer i fransk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt – nutidige mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra Frankrig og et af de andre frankofone lande – historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner – centrale samfundsmæssige forhold i Frankrig. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige kulturelle, litterære, historiske og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i den frankofone verden. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Eleverne skal erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle de kommunikative kompetencer, og centralt i undervisningen står elevernes muligheder for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Viden om sprog er ikke et mål i sig selv, og fluency prioriteres højere end sproglig præcision. Et vist kendskab til lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde en kommunikation. Grammatik, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på fransk. 3.2 Arbejdsformer Centralt i undervisningen står den faglige progression. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet gennem 3-5 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres heri. Arbejdsformerne vælges under hensyntagen til variation og progression, og der anvendes fortrinsvis interaktive arbejdsformer med henblik på udvikling af elevernes kommunikative kompetence. Forståelse af talt fransk sikres ved, at eleverne hører sproget formidlet gennem forskellige medier. Arbejdet med fransk kultur og samfundsforhold inddrages/integreres løbende i arbejdet med stoffet. Skriftligt arbejde inddrages i begrænset omfang som en støttedisciplin til den mundtlige dimension. 3.3 It It er en integreret del af franskundervisningen, både hvad angår indholdsdimensionen og sprogfærdigheden. På indholdssiden bruges it til informationssøgning inden for de studerede emner. I arbejdet med den skriftlige sprogfærdighed anvendes relevante interaktive øvelser og træningsprogrammer. 3.4 Samspil med andre fag Hvor det er muligt, indgår fransk i samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel og historisk art. Faget indgår i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Gennem individuel vejledning og brug af test, screening og selvevaluering får eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Evalueringen skal være fremadrettet. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, der består af to dele med en samlet eksaminationstid på 30 minutter: 1) Redegørelse og uddybende samtale på fransk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfang på ca. 1 normalside. Teksten har tilknytning til et af de studerede emner, som inddrages i samtalen på fransk. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. 2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. Til begge punkter gives en samlet forberedelsestid på 1 time. Eksaminanden må anvende alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden på fransk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 12 Fransk fortsættersprog C – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og andre internationale sammenhænge, dels som erkendelsesmiddel og som genvej til forståelse af andre romanske sprog og kulturer. Endvidere omhandler faget kultur, historie og samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede lande. 1.2 Formål Gennem arbejdet med fransk sprog udvikler eleverne deres evne til at kommunikere på fransk. Studiet af fransksproget kultur og litteratur giver viden og indsigt, som bibringer eleverne såvel forståelse af fransksprogede samfund og kulturer som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Faget udvikler elevernes forståelse af fransk kulturs placering i de europæiske hovedstrømninger samt elevernes sans for den æstetiske dimension i fagets udtryksformer. Endelig sætter franskfaget eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med fransksprogede kulturer. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – forstå hovedindholdet, når der tales et enkelt fransk om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier – deltage i samtale på et enkelt og sammenhængende fransk om kendte såvel som almene emner – læse og i hovedtræk forstå ubearbejdet fransk skønlitteratur samt sagprosa i et enkelt sprog – mundtligt redegøre for et kendt emne på et enkelt og sammenhængende fransk – udtrykke sig skriftligt om kendte såvel som almene emner på et enkelt og sammenhængende fransk – anvende det erhvervede kendskab til franske og frankofone kultur- og samfundsforhold i samtale på fransk og i arbejdet med de studerede emner – relatere det erhvervede kendskab til franske og frankofone kultur- og samfundsforhold til andre kultur- og samfundsforhold – benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde – anvende to-sprogede ordbøger og en elementær fransk grammatik. 2.2 Kernestoffet Kernestoffet er: – de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende den nødvendige syntaks og den morfologi, der er relevant for sprogets lydside – et grundlæggende ordforråd og idiomatik, som eleverne har brug for i samtaler både om almene emner og om de studerede emner – de grundlæggende elementer i fransk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt – nutidige mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra Frankrig og et af de andre frankofone lande – historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner – centrale samfundsmæssige forhold i Frankrig. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige kulturelle, litterære, historiske og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i den frankofone verden. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Eleverne skal erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle de kommunikative kompetencer, og centralt i undervisningen står elevernes muligheder for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Viden om sprog er ikke et mål i sig selv, og fluency prioriteres højere end sproglig præcision. Et vist kendskab til lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde en kommunikation. Grammatik, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på fransk. 3.2 Arbejdsformer Centralt i undervisningen står den faglige progression. Arbejdet organiseres gennem 3-5 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres heri. Arbejdsformerne vælges under hensyntagen til variation og progression, og der anvendes fortrinsvis interaktive arbejdsformer med henblik på udvikling af elevernes kommunikative kompetence. Forståelse af talt fransk sikres ved, at eleverne hører sproget formidlet gennem forskellige medier. Arbejdet med fransk kultur og samfundsforhold inddrages/integreres løbende i arbejdet med stoffet. Skriftligt arbejde inddrages i begrænset omfang som en støttedisciplin til den mundtlige dimension. 3.3 It It er en integreret del af franskundervisningen, både hvad angår indholdsdimensionen og sprogfærdigheden. På indholdssiden bruges it til informationssøgning inden for de studerede emner. I arbejdet med den skriftlige sprogfærdighed anvendes relevante interaktive øvelser og træningsprogrammer. 3.4 Samspil med andre fag Hvor det er muligt, indgår fransk i samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel og historisk art. Faget indgår i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Gennem individuel vejledning og brug af test, screening og selvevaluering får eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Evalueringen skal være fremadrettet. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på 30 minutter: 1) Redegørelse og uddybende samtale på fransk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfang på ca. 1 normalside. Teksten har tilknytning til et af de studerede emner, som inddrages i samtalen på fransk. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. 2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. Til begge punkter gives en samlet forberedelsestid på 1 time. Eksaminanden må anvende alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden på fransk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 13 Græsk C – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger sig med græske originaltekster og monumenter, hvori værdier, begreber og formsprog, der blev normgivende for europæisk kultur, kommer til udtryk. 1.2 Formål Gennem arbejdet med centrale græske tekster og monumenter fra antikken og med tekster og monumenter, der kan perspektivere dem, opnår eleverne indsigt i græsk sprog og kultur med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser i europæisk kultur. Faget sætter eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen og andre kulturer. Den sproglige viden og kulturelle forståelse, som opnås i græsk, styrker elevernes studiekompetence ved at give dem forudsætninger for og metode til at sætte sig ind i almene sproglige og humanistiske spørgsmål og problemstillinger. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – oplæse og oversætte lettere græske tekster til dansk med brug af fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik og paralleloversættelse – sætte teksterne ind i deres historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhæng og forholde sig til deres betydning i europæisk kultur – begrunde oversættelsen i en syntaktisk analyse – anvende morfologisk viden til at genkende de almindelige former i attisk græsk – identificere centrale ord og begreber i de græske tekster og genkende dem som fremmedord, låneord og oversættelseslån i andre sprog, herunder videnskabssprogene – anvende viden om græsk sprog til at diskutere ligheder og forskelle mellem græsk og dansk. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: – lettere græske originaltekster, evt. suppleret med lettere bearbejdede græske tekster fra klassisk og hellenistisk tid – græsk morfologi og syntaks i det omfang, teksterne lægger op til det – grundlæggende græsk ordforråd – græske ord og begreber i de moderne europæiske sprog – hovedlinjer i græsk historie og kultur i klassisk tid. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i græsk uddyber de læste græske tekster og sætter dem ind i et større perspektiv. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Der læses mindst tre forfattere eller genrer. Efter en eventuel begynderfase læses teksterne i helheder, som er tilstrækkelige til at give et repræsentativt indtryk af værk, genre eller forfatter. Der skal indgå ubearbejdet tekst i undervisningen. Tekstlæsningen danner udgangspunkt for arbejdet med græsk kultur og dens betydning i Europas kultur. I det sproglige arbejde lægges der vægt på, at eleverne tilegner sig en metode, som de kan anvende til at forstå og oversætte en græsk tekst. 3.2 Arbejdsformer I undervisningen indgår gennem hele forløbet varierede arbejdsformer. Selvom vægten i begynderfasen ligger på den sproglige indlæring, inddrages det kulturelle stof allerede fra begyndelsen, og it udnyttes både i arbejdet med kulturstoffet og med indlæring af grammatik. 3.3 It Eleverne skal stifte bekendtskab med ressourcer for de klassiske fag på internettet og skal lære at anvende webbaserede redskaber i forbindelse med tekstlæsningen og at finde og vurdere supplerende materiale. 3.4 Samspil med andre fag Når græsk indgår i en 2- eller 3-årig gymnasial uddannelse, er faget omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i stx i almen studieforberedelse og i almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Undervisningen og elevernes udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringen skal i højere grad gælde sammenhæng og helhed end realstoffet. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et tekststykke på højst 1/3 normalside valgt af eksaminator. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter og udtages repræsentativt dækkende blandt de læste græske tekster. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er 24 minutter pr. eksaminand. Der gives 24 minutters forberedelsestid. Eksaminator fremlægger rene eksemplarer af alle de tekster og bøger, der har været anvendt i undervisningen. Under eksaminationen må kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen, medbringes. Som notater regnes oversættelse af gloser og enkelte vendinger, men ikke oversættelse af hele eksamensteksten eller dele deraf. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse. Hele eksamensteksten oversættes. Til indholdsforståelse hører både en redegørelse for tekststykkets indhold og en relevant perspektivering. Eksaminator sikrer, at alle fire discipliner inddrages. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden: – har skaffet sig en sådan fortrolighed med det græske skriftbillede, at teksten uden større vanskeligheder kan oplæses – kan oversætte selvstændigt til et tekstnært, men dog mundret dansk – kan genkende og identificere almindeligt forekommende enkeltformer ud fra sin morfologiske viden og angive opslagsformer – kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse – kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse – kan gøre rede for tekststedets indhold – kan give eksempler i tekststedet på, hvorledes græsk har bidraget til den europæiske ordskat – kan sætte teksten ind i et relevant perspektiv. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 14 Idræt B – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og viden giver erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem alsidighed og fordybelse og ved inddragelse af teori skaber faget forståelse for idrættens kulturelle værdier. 1.2 Formål Gennem faget opnås en betydelig grad af idrætslige færdigheder samt indsigt i og forståelse for idrættens videnskabsområder. Eleverne udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed og sættes i stand til kritisk at kunne analysere og vurdere forhold, der har betydning for den fysiske aktivitets indflydelse på kroppen. Eleverne opnår viden om betydningen af og forudsætningen for at være i god fysisk træningstilstand og opnår en bred forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Eleverne skal gennem alsidig idrætsundervisning opleve glæden ved at bevæge sig, således at de motiveres til fortsat fysisk aktivitet. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fokusområde fysisk aktivitet Eleverne skal: – beherske alsidige og grundlæggende idrætslige færdigheder samt enkelte idrætter på et højere niveau – beherske udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser genrerne:
- a)tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil
- b)koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd
- c)tekniske færdigheder inden for øvrige klassiske og nye idrætter – udvikle kropsbevidsthed – indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer. Fokusområde teoriforståelse Eleverne skal: – have en grundlæggende viden om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof – have en grundlæggende viden om udvalgte områder inden for den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori med hovedvægt på danske forhold inden for idrætshistorie og idrætssociologi – kunne analysere og vurdere fysisk aktivitet i et trænings- og sundhedsmæssigt perspektiv – kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier. Fokusområde træning Eleverne skal: – tilrettelægge og udføre arbejdsfysiologiske test samt målrettede grundtrænings- og opvarmningsprogrammer – udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsforløb – forbedre egen træningstilstand gennem udvalgte fysiske træningsforløb. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: – alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse – idrætsdiscipliner og -aktiviteter samt træning, der tilgodeser tematisk fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder – natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier om træning, livsstil og idrætsvaner – idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd. 2.3 Supplerende stof Ud over kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Ad den vej udvides elevernes faglige horisont, og de bevidstgøres om fagets muligheder. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets praktiske discipliner integreres med teori om fysisk aktivitet, træning og sundhed. Alsidigheden i disciplinvalget tilgodeses ved, at genrerne a, b og c (jf. pkt. 2.1, fokusområde fysisk aktivitet) hver indgår med mindst 25 pct. I undervisningens indledende fase er det centrale for faget den fysiske aktivitet, hvor træningsaspektet sammen med den relevante kobling til det natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige område indgår som et bevidstgørende element i undervisningen. Herefter skal undervisningen tilrettelægges, så teori og praktik vægtes ligeligt. Både den praktiske og den teoretiske undervisning tilrettelægges i et antal tematiske forløb således, at sammenhængen mellem den praktiske del og teorien tydeliggøres. Der arbejdes med elevernes evne til kritisk analyse og refleksion, deres selvstændighed og evne til samarbejde. Undervisningen skal tage hensyn til progression, variation, sikkerhed samt til den fysiologiske kønsforskel og foregår både kønsdifferentieret og kønsintegreret. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen skal organiseres i længerevarende forløb, der tilgodeser fordybelsen. I undervisningens indledende fase skal det enkelte forløb integrere fysisk aktivitet, teori og træning, mens undervisningen herefter differentierer mellem praktisk og teoretisk undervisning. Det teoretiske stof gennemgås både som klasserumsundervisning og som praktisk eksperimentel undervisning. Eleven skal arbejde både selvstændigt og i grupper, og der skal udarbejdes et antal skriftlige rapporter i løbet af skoleåret, som inddrager flere af fagets videnskabsområder. Forløbene skal give eleverne en alsidig oplevelse af fagets muligheder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres for fortsat fysisk aktivitet. Undervisningen skal således rette sig mod såvel den selv- og uorganiserede som den organiserede og kommercielle idræts tilbud. 3.3 It I forbindelse med undervisningen i idræt skal eleverne gøre brug af it til bl.a. at skaffe sig viden om sundhed, livsstil og idrætsvaner, i forbindelse med anvendelsen af forskellige testformer og bearbejdelsen heraf samt til at orientere sig om muligheder for at dyrke motion og idræt i fritiden. 3.4 Samspil med andre fag Faget indgår i tæt samarbejde med en række andre fag, i stx inden for bl.a. almen studieforberedelse, studieretninger og det naturvidenskabelige grundforløb. Idrætsfagets teoretiske bredde og dybde giver mulighed for samspil inden for og på tværs af såvel det natur- og sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og samfundsvidenskabelige som det kunstneriske og kreative fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne opnår den nødvendige forståelse af specifikke idrætsfaglige elementer samtidig med, at de bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning i forhold til livsstil, kropsidealer og almendannelse. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Eleverne vurderes på baggrund af en helhedsvurdering og på baggrund af en alsidig, kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning inden for fokusområderne i pkt. 2.1. Såvel elevernes evne til at koble teoretisk viden på et personligt træningsforløb, deres evne til at arbejde tematisk med enkelte idrætter i en kobling af fagets teoretiske og praktiske områder, deres praktiske færdigheder som deres idrætsteoretiske viden skal indgå i den samlede bedømmelse. 4.2 Prøveform Der afholdes en praktisk/mundtlig prøve i faget af 45 minutters varighed pr. eksaminand. Den praktiske del af prøven varer 25 minutter. Forberedelsestiden er 40 minutter til den mundtlige del af prøven, som varer 20 minutter. I den praktiske del af prøven eksamineres i to af de tematiske forløb, der har indgået i holdets undervisning. De tematiske forløb skal dække to af genrerne a, b og c beskrevet i pkt. 2.1. Der eksamineres primært i praktiske færdigheder, men også forståelse af temaets teoretiske sammenhænge kan inddrages. Denne del foregår – afhængigt af indholdet i de tematiske forløb - individuelt eller i grupper. Selvstuderende eksamineres efter lodtrækning på eksamensdagen i 2 af de 3 genrer beskrevet under pkt. 2.1. Som en del prøvematerialet udarbejder den enkelte eksaminand en drejebog for indholdet af den praktiske del af prøven. I den mundtlige del af prøven trækker eksaminanden en individuel opgave, der skal formuleres som en case, der muliggør kritisk refleksion hos eksaminanden og viser dennes evne til at anvende sin alsidige teoretiske viden på en praktisk problemstilling. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens gennemgang af casen og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor. Bilagsmaterialet skal være såvel kendt som ukendt. Prøvematerialet (drejebøger, caseopgaver samt tidsplan for afvikling af prøven) skal være censor i hænde senest 5 hverdage før prøvens afholdelse og godkendes af censor, før prøven påbegyndes. 4.3 Bedømmelseskriterier På baggrund af de faglige mål (jf. pkt. 2.1) bedømmes eksaminanden for den praktiske del af eksamens vedkommende på sin beherskelse af idrætslige færdigheder og sin evne til at koble temaets teoretiske sammenhænge til praksis. For den mundtlige dels vedkommende bedømmes eksaminanden for sin evne til gennem analyse og vurdering af en case-baseret problemstilling at demonstrere indsigt i idrættens praksis- og videnskabsområder. Der gives én karakter for en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og mundtlige præstation. Bilag 15 Informationsteknologi C – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Informationsteknologi er centralt i det moderne samfund, med omdrejningspunkt i teknologier til søgning, anvendelse, bearbejdning og formidling af data og informationer. Faget omhandler samspillet mellem informationsteknologi og den teknologiske udvikling og brugen af informationsteknologi i uddannelse, erhverv og samfund. Faget giver teoretisk indsigt i og praktiske færdigheder i anvendelse af disse teknologier. 1.2 Formål Faget bidrager til det teknologisk-almendannende og studieforberedende formål ved at give eleverne et orienteringsværktøj i den globaliserede verden og et it-beredskab i faglige og tværfaglige sammenhænge. Faget øger elevernes evne til at forholde sig til den enkeltes, uddannelsens, erhvervenes og samfundets brug og misbrug af information gennem teoretisk indsigt og praktisk arbejde med informationsteknologien. Faget bidrager til elevernes forståelse af informationsteknologiens placering i de øvrige fag og danner et kvalificeret teknologisk-almendannende grundlag for valg af videregående uddannelse. Faget indeholder praktiske, eksperimenterende og innovative elementer, som gør eleverne i stand til at håndtere it som en teknologi under stadig udvikling. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – redegøre for grundlæggende funktioner af it-komponenter (hardware og software) og samspillet mellem dem – redegøre for det grundlæggende samspil mellem it-komponenter og bruger – beskrive forskellige sikkerhedsbehov og risikofaktorer ved brug at et givent it-system – anvende it som interaktivt medie til dokumentation og kommunikation – præsentere og formidle data og informationer med brug af informationsteknologiske værktøjer – redegøre for gængse spilleregler for anvendelse af it – arbejde med systematiske søgestrategier til indsamling af informationer og undersøge og evaluere informationerne kritisk – vælge og bruge it-komponenter som værktøj til løsning af et problem med relation til elevens, uddannelsens og samfundets brug. 2.2 Kernestof Kernestoffet er følgende: It-komponenter og samspillet imellem dem – grundlæggende hard- og software-terminologi, funktionalitet og anvendelse – netværk – lagrings- og kommunikationsformater. Samspillet mellem it-komponenter og bruger – fysiske grænseflader – interaktion, brugergrænseflade og brugervenlighed. It-sikkerhed – virus og hacking – beskyttelsesmåder. It-formidling – komposition, layout og billedbehandling – form og farve – medievalg og typografi. It-spilleregler – etik og lovgivning – etikette i forbindelse med it-baseret kommunikation – ophavsret og plagiat. It-værktøjer – dokumentation, formidling og visualisering – databaser – vidensøgning – modellering og beregning. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til 20 pct. af den samlede uddannelsestid og skal udvælges således, at det: – medvirker til opnåelse af de faglige mål – understøtter anvendelsen af it i tværfaglige sammenhænge – viser de aktuelle udviklingstendenser inden for faget. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen i faget skal fremme elevens nysgerrighed og lærelyst gennem en kreativ og eksperimenterende tilgang til fagets emneområder. Der veksles mellem overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og projekter, hvor der er fokus både på proces og produkt. Der arbejdes med forskellige dokumentationsformer så som logbog, hjemmeside, cd-rom, multimedie og video. Undervisningsformen differentieres således, at alle elever udvikler sig i undervisningsforløbet. Eleverne skal have medindflydelse i valg af projektopgaver. Resultaterne af projektopgaver skal inddrages som en del af undervisningen, gennem præsentation og fremlæggelse i klassen. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i de kompetencer, som er opnået i faget gennem brug af it i uddannelsens øvrige fag og i tværfaglige sammenhænge. Læreplanens faglige mål nås via en vekselvirkning mellem kursusbaseret, tematiseret og projektorganiseret undervisning. Den projektorganiserede undervisning skal sikre, at eleven kommer til at arbejde med fagets metoder og værktøjer i en tværfaglig og realistisk sammenhæng. Den projektorganiserede undervisning skal indeholde progression med hensyn til: – faglig bredde – faglig dybde – selvstændighed. Arbejdsformen skal i mulig udstrækning være baseret på eksperimenter og forsøg, hvor it-komponenter bliver testet, afprøvet og anvendt. Der skal afleveres besvarelser af opgaver, der indøver de enkelte faglige mål og projektopgaver, herunder et afsluttende projekt, der omfatter fagets elementer i en faglig og tværfaglig sammenhæng. Projektet har et omfang svarende til 20 timers uddannelsestid. Projektet består af et produkt og en rapport. Rapporten skal beskrive udviklingen af det færdige produkt. Rapporten må højst have et omfang af 15 sider. Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Eksaminanden udarbejder en projektbeskrivelse, der godkendes af skolen, når beskrivelsen er tilstrækkelig fagligt bred og niveaumæssigt relevant. Sammen med projektet afleverer eksaminanden en synopsis, der kort beskriver produkt og dokumentation. Det afsluttende projekt skal kunne indgå i grundlaget for årskarakteren i faget og skal i givet fald kunne lægges til grund for den mundtlige prøve. 3.3 It Da fagets genstandsområde er informationsteknologien, kan undervisningen kun gennemføres med udstrakt brug af it-værktøjer til eksperimenter, afprøvning og udarbejdelse af dokumentation. Internettet anvendes som søgningsværktøj til oplysninger, vejledninger, eksempler, programdele og biblioteksmoduler med efterlevelse af ophavsretslige regler og dokumentationskrav. 3.4 Samspil med andre fag It-faget er alle fags mødested. En del af fagets kompetencer skal opnås i et samarbejde med uddannelsens øvrige fag. Samarbejdet indebærer også, at faget giver eleven færdigheder, der kan nyttiggøres i uddannelsens øvrige fag. Det supplerende stof udvælges således, at det faglige indhold samt de faglige kompetencer, der udvikles ved at arbejde med indholdet, supplerer målene for såvel studieretningsfag som obligatoriske fag. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Eleverne skal have løbende tilbagemelding om deres faglige niveau i forhold til de fastsatte mål. Evalueringen baseres på elevens daglige arbejdsindsats. Dette gøres på baggrund af: – projektopgaver – mundtlige øvelsesopgaver og logbøger – forsvar af projektopgaver – mundtlig fremlæggelse. 4.2 Prøveform Mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens afsluttende projekt, jf. afsnit 3.2. Før prøven sender skolen et eksemplar af synopsis til censor. Eksaminator og censor drøfter inden prøven, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Projektrapporten er forinden prøven ikke rettet og kommenteret af læreren. Eksaminationstiden er 24 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med et eller flere i forvejen forberedte spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale, der kan omfatte emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der lægges vægt på: – fremlæggelsen af projektet – analysen og beskrivelsen af projektet – problemløsning og valg af løsninger – kvaliteten af det praktiske produkt – fremlæggelsen og forsvaret af projekt – skriftlig præsentation og dokumentation – faglig bredde, dybde og selvstændighed i besvarelsen af spørgsmål inden for fagets emneområder. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation. Bilag 16 Innovation C – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Faget giver viden om idéudvikling og kommercialisering samt innovations betydning på såvel mikro- som makroniveau. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring og projektforløb eller forretningsplan. 1.2 Formål Formålet med undervisningen er at fremme elevernes evne til at arbejde systematisk med idéudvikling. Endvidere er det formålet, at eleverne udvikler kommerciel handlekraft og evne til risikohåndtering gennem anvendelse af metoder til gennemførelse af innovative projekter og opstart af nye virksomheder i en international økonomi. Endelig er det formålet, at eleverne skal udvikle deres evne til at kunne arbejde med viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – redegøre for innovationers betydning for samfundsudviklingen, og hvordan samfunds vilkår har betydning for innovationsaktiviteter – redegøre for innovations betydning for virksomheders konkurrenceevne og organisationers udvikling – redegøre for invention og kunne anvende metoder til generering af nye ideer – anvende viden om faserne i innovationsprocessen til at diskutere og vurdere konkrete problemstillinger – redegøre for diffusion på virksomheds-, branche- og internationalt niveau – anvende viden om relevante metoder til at udarbejde og vurdere et projektforløb eller en forretningsplan i forbindelse med innovation. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: – innovation og samfundsudvikling – innovation og virksomheders konkurrenceevne – invention og idegenerering – innovationsprocessen – diffusion – forretningsplan/projektforløb. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 25 pct. af den samlede uddannelsestid og skal udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål. Det supplerende stof skal endvidere udvælges, så det understøtter elevernes opfattelse af, at arbejdet med innovative processer kræver anvendelse af viden og metoder fra forskellige fagområder. Endelig skal det supplerende stof perspektivere områder fra kernestoffet og udbygge de faglige mål, der er erhvervet herfra. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Innovation har grundlag i aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges problemorienteret og projektorganiseret med inddragelse af cases til belysning af fagets teori. I forbindelse med case-undervisningen inddrages eksterne samarbejdspartnere i form af virksomhedsrepræsentanter eller iværksættere. Endvidere tilrettelægges undervisningen med vægt på, at elevens kommercielle handlekraft og risikovillighed udvikles. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med varierende arbejdsformer, herunder kritiske refleksioner over valg af arbejdsmetoder, og der skal være en vekselvirkning mellem det individuelle arbejde og gruppearbejde. Valg af arbejdsformer sker under hensyntagen til udvikling af elevernes kreativitet. Undervisningen tilrettelægges med mindst en længere sammenhængende periode, svarende til mindst 10 pct. af den samlede uddannelsestid. I forløbet udarbejder eleverne et eksamensprojekt, der behandler væsentlige faglige områder inden for såvel kernestof som supplerende stof. Projektet har form af en forretningsplan eller en projektrapport. 3.3 It Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår som værktøj. I forbindelse med case-arbejde og længere sammenhængende forløb tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne skal have adgang til elektroniske kommunikationsplatforme og internettet. 3.4 Samspil med andre fag Når faget indgår som studieretningsfag, har det et samspil med andre fag omkring kreative processer og idéudvikling og med samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og teknologiske fag om udarbejdelse af projektforløb eller forretningsplaner. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Herunder inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve. Mundtlig prøve på grundlag af et projekt. Projekterne sendes til censor til gennemsyn forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af sit projekt suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Det er alene den mundtlige præstation, der bedømmes. 4.3 Bedømmelseskriterier I bedømmelsen indgår, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål. Eksaminanden skal herunder kunne: – udvælge, strukturere og formidle fagligt stof fra projektet – formulere faglig argumentation – demonstrere faglige færdigheder – diskutere og vurdere innovative problemstillinger med anvendelse af fagets terminologi, metoder og modeller i en virkelighedsnær kontekst. – disponere en præsentation – argumentere for valg af arbejdsmetoder. Der gives èn karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 17 International teknologi og kultur C – valgfag, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets genstandsfelt er teknologiens internationale dimensioner og interkulturelle afhængighed. International teknologi og kultur er et fag med både humanistiske, samfundsfaglige og teknologifaglige elementer. Der er fokus på internationale organisationer, internationalt samarbejde og Danmarks deltagelse heri. Der er endvidere vægt på produktionsformer og erhvervsstrukturer og sammenhængen med samfundsforhold, levevilkår og kultur. 1.2 Formål Formålet er, at eleverne opnår indsigt i teknologiens internationale karakter og de interkulturelle forhold, der er af betydning for den nationale og den internationale teknologiske udvikling. Endvidere er formålet, at eleverne opnår en baggrund for at forstå og udarbejde enkle områdeanalyser med vægt på samspillet mellem internationalt samarbejde, teknologi og kultur. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Internationalt samarbejde Eleverne skal kunne: – redegøre for væsentlige internationale organisationers betydning for det internationale samarbejde – redegøre for udviklingen i handelens betydning for det internationale samarbejde såvel i historisk som nutidigt perspektiv. Teknologi Eleverne skal kunne: – redegøre for og sammenligne den teknologiske udvikling i brancher på tværs af lande samt vurdere årsager til den fundne udvikling – anskue den fundne teknologiske udviklings betydning nationalt og internationalt. Kultur Eleverne skal kunne: – analysere årsager til kulturforskelle og konflikter i konkrete områder samt – konsekvenserne af sådanne. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: – internationalt samarbe