Obsah (7)

§ 3§ 30§ 13§ 12§ 32§ 2§§ 37

lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v. 2008 2008-09-22 2008-09-25 2021-01-08 Historic 937 Lovtidende A 2008-09-25 2011-08-11 A20080047530 2008-06-17 Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser A20090028930 2009-04-15 Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v.

forskellige andre love\n(Udvidelse af udbuddet af International Baccalaureate (IB)) A20090051630 2009-06-12 Lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed

forskellige andre love\n(Ændringer som følge af selskabsloven) A20100157030 2010-12-21 Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v., lov om private gymnasieskoler, studenterkurser

kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)

lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.\n(Ændring af deltagerbetalingen på almene

erhvervsrettede voksen-

efteruddannelser m.v.) Gymnasiale uddannelser voksenundervisning Nej Bertel Haarder Tina Høpfner Christensen Undervisningsministeriet Undervisningsmin.,\nInstitutionsstyrelsen, sags nr. 110.22B.031 Børne-

Undervisningsministeriet Institutionsstyrelsen Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v. Herved bekendtgøres lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v. med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 556 af

1. juni 2007, § 14 i lov nr. 561 af
2. juni 2007, § 74 i lov nr. 562 af
3. juni 2007, § 37 i lov nr. 311 af
4. april 2008, § 58 i lov nr. 346 af
5. maj 2008

§ 3i lov nr.

543 af

1. juni
2. De ændringer, der følger af § 23 i lov nr. 475 af
3. juni 2008, er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsen, da ændringerne først træder i kraft den
4. august
5. 1) § 23 i lov nr. 475 af
6. juni 2008 ophæver § 19, stk. 4,

ændrer affattelsen af § 30, stk. 8

1. Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde §
2. Loven omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde

varetage uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus eller enkeltfag, uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag samt almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne. Private gymnasieskoler

private studenter-

hf-kurser er ikke omfattet af loven. Stk. 2. Institutionerne kan af undervisningsministeren godkendes til at udbyde anden gymnasial ungdomsuddannelse

voksenuddannelse. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Stk.

1. Institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Institutionernes styrelse reguleres i en vedtægt, der er godkendt eller fastsat af undervisningsministeren. §
2. En institution kan efter aftale med en eller flere andre institutioner omfattet af § 1, stk. 1, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, erhvervsakademier

andre statslige selvejende institutioner for videregående uddannelser samt private gymnasieskoler, studenterkurser

kurser til højere forberedelseseksamen varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 2. For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 36 tilsvarende anvendelse. Kapitel 2 Institutionernes oprettelse

nedlæggelse §

1. Undervisningsministeren kan oprette en ny institution, hvis den indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner. Undervisningsministeren fastsætter institutionens vedtægt. Efter indstilling fra bestyrelsen kan ministeren godkende senere ændringer i institutionens vedtægt. Stk.
2. For institutioner, der er omfattet af loven, kan ministeren fastsætte regler om vedtægternes indhold i en af ministeren udstedt standardvedtægt. Stk.
3. Undervisningsministeren kan godkende, at en privat gymnasieskole, et privat hf-kursus eller et privat studenterkursus overgår til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning efter denne lov, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. §
4. Undervisningsministeren kan godkende oprettelse af kostafdelinger ved institutioner for uddannelsen til studentereksamen, hvis der efter ministerens skøn er behov herfor. Nedlæggelse af kostafdelinger kan kun ske efter undervisningsministerens beslutning

efter høring af institutionens bestyrelse. På en kostafdeling med elever på uddannelsen til studentereksamen kan tillige optages kursister fra et hf-kursus tilknyttet samme institution. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelsen

fordelingen af kostelever

om elevbetalingen for kostophold. §

1. Undervisningsministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse nedlægge en institution, hvis der ikke længere er behov for institutionen, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed. Stk.
2. Ministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggelsen af en institution. Stk.
3. Ophører en institution, tilfalder institutionens nettoformue statskassen, jf. dog stk.
4. Stk.
5. Ophører en sammenlagt institution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1, i hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannelse (bortset fra social-

sundhedsskoler), anvendes den del af nettoformuen opgjort på sammenlægningsdatoen, der hidrører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse, i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1

2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige del af nettoformuen gælder bestemmelsen i stk.

1. Stk.
2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 3

4. Sammenlægning

spaltning af institutioner § 6. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutioner, der er omfattet af § 1, stk. 1,

bestyrelsen for en eller flere institutioner for erhvervsrettet uddannelse godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne

tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver, passiver, rettigheder

forpligtelser til den fortsættende institution. Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en institution godkende en spaltning af institutionen. Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder

forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede selvejende uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslutning om en spaltning, ved hvilken institutionen overdrager en del af sine aktiver

forpligtelser til en eller flere bestående eller nye selvejende uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involverede institutioner godkendes. Ministeren godkender den sammenlagte institutions vedtægt. Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå godkendelse efter stk. 1

2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen. Stk. 4. Sammenlægning

spaltning efter stk. 1

2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om sammenlægning

spaltning af institutioner, herunder regler, efter hvilke aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1

1. §
2. Ved en sammenlægning af institutioner, i hvilken et voksenuddannelsescenter indgår, påser undervisningsministeren ved oprettelsen af institutionen, at sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø er repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution. Kapitel 3 Kapacitetsstyring m.v. §
3. Undervisningsministeren sikrer gymnasiekapaciteten

kursuskapaciteten til det 2-årige hf

hf-enkeltfag i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasieloven

i §§ 6

7 i hf-loven, kan optages,

at alle, der har påbegyndt en uddannelse til studentereksamen eller en uddannelse til højere forberedelseseksamen, kan fuldføre denne. Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd

efter høring af den enkelte institution midlertidigt fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet. Stk.

1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag. §
2. Undervisningsministeren godkender den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen

uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. §

1. Stk.
2. Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen udbydes, kan undervisningsministeren pålægge en institution at optage alle eller en del af de elever eller kursister, som har påbegyndt uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen på det nedlagte uddannelsessted. Regionsrådets opgaver §
3. Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet

kapaciteten på uddannelserne, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt

varieret uddannelsestilbud til alle unge

voksne i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private gymnasieskoler, private studenterkurser

private hf-kurser. Stk. 2. Regionsrådet skal i samarbejde med alle voksenuddannelsescentre i regionen koordinere indsatsen, herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen

kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt

varieret voksenuddannelsestilbud til alle. Voksenuddannelsescentre

andre udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private gymnasieskoler, private studenterkurser

private hf-kurser, skal samarbejde med regionsrådet om koordineringen. Stk. 3. Med henblik på at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fra en godkendt institution, jf. § 1, stk. 1, yde formåls-

tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag

mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i § 13, stk. 2,

til almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen. § 11. Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen

uddannelsen til højere forberedelseseksamen. § 12. Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i samarbejde med de i § 14 nævnte samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever

kursister på uddannelsen til studentereksamen henholdsvis højere forberedelseseksamen. Stk.

1. Regionsrådet nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 14, stk.
2. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet

af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter § 14, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser, samt af lederne af de private gymnasieskoler

hf-kurser i det pågældende geografiske område. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geografiske område kan være medlemmer af udvalget. Stk.

1. Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. Stk.
2. Regionen stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalgene. Stk.
3. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever

kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg,

om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private gymnasieskoler, studenterkurser

kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Samarbejder mellem institutioner § 13. De institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen

uddannelsen til højere forberedelseseksamen i regionen, samarbejder gennem de i § 14, stk. 1

2, nævnte forpligtende samarbejder med regionsrådet

med andre institutioner, som udbyder de i stk. 2 nævnte uddannelser i regionen om den i § 10, stk. 1, nævnte koordinering. Stk.

1. Koordineringen omfatter: 1) Uddannelsen til studentereksamen. 2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen. 3) Uddannelsen til højere handelseksamen. 4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen. 5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne. §
2. En institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, skal forpligtende samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, om at sikre et tilstrækkeligt

varieret tilbud af studieretninger

valgfag, herunder mere specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med bestemmelserne herom i gymnasieloven

hf-loven. Et forpligtende samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for et geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl. Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valgfag

elev-

kursistfordeling, jf. § 12,

omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet

med andre institutioner om koordinering efter § 10, stk.

1. Stk.
2. Regionsrådet godkender efter indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efter stk. 1

2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter stk. 1

2, kan rådet påbyde bestemte institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med hinanden. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de forpligtende samarbejder efter stk. 1

2

om regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter stk.

1. Stk.
2. Finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner. §
3. Voksenuddannelsescentrene samarbejder med andre voksenuddannelsescentre, institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt,

at de informerer

vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser. Stk. 2. Som led i samarbejdet danner institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal

mindst to gange om året med regionsrådet, jf. § 10, stk.

1. Kapitel 4 Institutionernes ledelse §
2. Institutionen ledes af en bestyrelse. Stk.
3. Bestyrelsen består af 6-10 medlemmer, jf. dog stk.
4. Flertallet af medlemmer skal være udefrakommende, primært fra den enkelte institutions lokalområde. Bestyrelsernes funktionsperiode er på 4 år

følger normalt valgperioden for kommuner. Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens aktuelle

fremadrettede virke. 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. De øvrige udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab

skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation

økonomi, herunder vurdering af budgetter

regnskaber. I bestyrelserne for institutioner for uddannelsen til studentereksamen

institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen skal der være udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra erhvervsliv, grundskolesektor

den videregående uddannelsessektor. I bestyrelsen for et voksenuddannelsescenter skal der tillige være 1 udefrakommende medlem, der har erfaring fra erhvervsskolesektoren. Stk. 4. Af

blandt institutionens medarbejdere udpeges 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Institutionens elevråd eller kursistråd udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Eleven eller kursisten, der har stemmeret, skal være myndig. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse

anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Stk.

1. Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer. Stk.
2. Der kan ydes vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret, efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren. Stk.
3. Institutionens leder er bestyrelsens sekretær

deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 8. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at bestyrelsen består af mere end 10 medlemmer. Ved institutionssammenlægninger, i hvilke en institution for erhvervsrettet uddannelse indgår,

som godkendes efter denne lov, består bestyrelsen i den fortsættende institution af 6-12 medlemmer. I en overgangsperiode på 4-8 år kan undervisningsministeren tillade, at den fortsættende institution kan have mere end 12 medlemmer. §

1. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen: 1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen. 2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til institutionen. 3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme til institutionen. 4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen. Stk.
2. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 1, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Bestyrelsens opgaver §
3. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke. §
4. Bestyrelsen ansætter

afskediger lederen

godkender efter indstilling fra lederen ansættelse

afskedigelse af institutionens øvrige personale. Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for lederens virksomhed

kan bemyndige lederen til i et nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen. Stk. 3. Beslutning om suspension af medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvilkår, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf

anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af institutionens bestyrelse. Stk. 4. Undervisningsministeren kan pålægge en institutions bestyrelse at oprette

besætte en uddannelsesstilling. Bestyrelsens ansvar §

1. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud. Stk.
2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte, 1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller 2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt. Stk.
3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage,

kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt. §

1. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Stk.
2. Institutionen er forpligtet til at vedligeholde de bygninger, den ejer, på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan

til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes byggevirksomhed. Stk. 3. Midler, der ikke er nødvendige for institutionens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder: 1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). 2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn. 3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant. 4) I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier

investeringsbeviser, som efter deres art

sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2

1. Stk.
2. Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse,

i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene

aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den økonomiske fordel. § 22. Aftaler, herunder husleje-

ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for institutionen end sædvanlige markedsvilkår,

skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Stk.

1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk.
2. Søgsmålskompetence §
3. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren. Institutionens leder §
4. Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen

er ansvarlig for institutionens virksomhed over for institutionens bestyrelse. Stk. 2. Institutionens leder påser, 1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, 2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige, 3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes,

4) at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger

retningslinjer. §

1. Lederen af en institution, der udbyder uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Hvis en leder ikke har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til studentereksamen

til højere forberedelseseksamen organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Ledere af voksenuddannelsescentre, der udbyder uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som et 2-årigt forløb, uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus samt studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf)

til studentereksamen (stx),

som er ansat før den 1. august 2004, er ikke omfattet af kravene i stk. 1

2 om undervisningskompetence. Pædagogisk råd § 26. Institutionen nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter institutionens leder, afdelingsledere

alle institutionens lærere. Stk.

1. Det pædagogiske råd er rådgivende for institutionens leder. Stk.
2. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden

vælger sin formand. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om pædagogiske råd. Elevråd

kursistråd § 27. Ved hver institution for uddannelsen til studentereksamen har eleverne ret til at danne et elevråd,

på institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen

uddannelsen til almen voksenuddannelse har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Elevrådet eller kursistrådet udpeger repræsentanter for eleverne eller kursisterne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for elever/kursister i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevers

kursisters deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd

kursistråd, om rådenes virksomhed

om bestyrelsens forpligtelse over for dem. Stk.

1. På institutioner, der udbyder flere uddannelser, nedsættes ét elev- eller kursistråd. Uddannelsesudvalg ved voksenuddannelsescentre §
2. Ved hvert voksenuddannelsescenter nedsætter bestyrelsen et uddannelsesudvalg, der rådgiver centeret i uddannelsesspørgsmål. Dette gælder

så for institutioner, der er dannet ved sammenlægninger, i hvilke der indgår et eller flere voksenuddannelsescentre, uden at institutionen er godkendt efter denne lov. Udvalget sammensættes af repræsentanter for arbejdsgivere

arbejdstagere, der repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af repræsentanter for driftsoverenskomstparter, der har mindst to pladser i uddannelsesudvalget. Udvalget kan i øvrigt have medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne dækker. Undervisningsministeren fastsætter regler om udpegning af medlemmer til uddannelsesudvalget. Kapitel 5 Tilskud til institutionerne m.v. § 29. En institution, der er omfattet af loven, skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig,

institutionens midler må alene komme institutionens formål til gode. § 30. Undervisningsministeren yder tilskud til fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove,

taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever

en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Undervisningsministeren yder taxametertilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved deltagerbetaling. Tilskuddet ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever

en takst pr. årselev for hver af de uddannelser

hver type af undervisning, hvortil tilskud ydes efter denne bestemmelse. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser eller uddannelsesforløb. Stk. 3. Undervisningsministeren yder taxametertilskud til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter på grundlag af den enkelte institutions antal årselever

en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser

uddannelsesforløb. Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud til forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne til dækning af undervisningsudgifter, fællesudgifter

bygningsudgifter kan ydes som en samlet takst pr. årselev for henholdsvis forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne. Stk. 5. Undervisningsministeren kan yde lån

tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af institutionens virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi. Stk. 6. Undervisningsministeren kan yde tilskud

lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner

i forbindelse med en institutions overtagelse af elever efter § 9, stk.

1. Stk.
2. Der kan på de årlige finanslove fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af uddannelser. Stk.
3. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-7, herunder om aktivitetsindberetninger

udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1-5, samt om tilbagebetaling

kontrol af udbetalte tilskud. Stk.

1. Undervisningsministeren yder tilskud til dækning af nettoudgifterne ved uddannelse af pædagogikumkandidater inden for en af ministeren fastsat ramme. Tilskuddet ydes pr. gennemført forløb pr. år. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove for de enkelte pædagogikumuddannelser. Stk.
2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ydelse af tilskud til de i § 1, stk. 1, nævnte institutioner

kan herunder i en overgangsperiode fravige bestemmelserne i dette kapitel. § 30 a. For kursister omfattet af § 2, stk. 2, i avu-loven, som ikke er fyldt 18 år på den første dag af undervisningsmodulet, betaler bopælskommunen tilskud efter en enhedstakst, der fastsættes på de årlige finanslove. Stk.

1. Institutionerne modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af personer omfattet af stk.
2. Institutioner opkræver ikke deltagerbetaling, jf. § 48, eller betaling for undervisningsmidler, jf. § 46, stk. 8, jf. § 49, for kursister omfattet af stk.
3. Stk.
4. Institutionerne beregner

opkræver betaling af tilskud eller bevilling til uddannelse af de personer, der er nævnt i stk. 1, hos bopælskommunen på grundlag af antal årskursister efter den takst, jf. stk. 1, der er fastsat i finansloven. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om administration af ordningen, herunder om tilmelding, anvendelse af tilmeldingsblanket med oplysning om den uddannelsessøgendes personnummer, beregning

opkrævning af betaling, betalingsfrister samt offentliggørelse af takster. § 31. Undervisningsministeren kan yde tilskud til udviklings-

forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål samt til iværksættelse af nye uddannelser ved institutionerne. § 32. Kommuner kan yde tilskud til institutionerne, jf. § 1, stk. 1, til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke yde tilskud til institutionernes driftsudgifter eller lån til driftsudgifter

anlægsudgifter. §

1. Undervisningsministeren kan yde tilskud til en institution, der i henhold til § 45, stk. 2, i gymnasieloven eller § 40, stk. 2, i hf-loven udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om, at der kan opkræves deltagerbetaling for deltagelse i en sådan gymnasial uddannelse. §
2. Undervisningsministeren yder tilskud til de i § 4, stk. 1, nævnte kostafdelinger

fastsætter regler herom. § 34 a. Undervisningsministeren kan yde tilskud til dækning af udgiften til individuel kompetencevurdering efter § 11 a, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse. Tilskud ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger

udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1 samt om tilbagebetaling

kontrol af udbetalte tilskud. §

1. Tilskud kan udbetales forskudsvis. §
2. Statslige tilskud efter denne lov

kommunale tilskud efter § 30 a ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms),

som institutionerne afholder ved køb af varer

tjenesteydelser, til hvilke der ydes statslige tilskud m.v. efter denne lov

kommunale tilskud efter § 30 a. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompensation efter stk. 2

kan herunder beslutte, at der etableres en acontoordning for momskompensation til institutionerne. § 37. Inden for deres formål disponerer institutionerne frit over de samlede statslige tilskud efter §§ 30, 31, 33

34

over øvrige indtægter. Det er en betingelse, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser

formål,

gennemfører den uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions-

undervisningsformål. Stk.

1. Tilskud, der efter § 31 er ydet under forudsætning af, at uforbrugte midler tilbagebetales, er ikke omfattet af stk.
2. §
3. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. §
4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om tilskud til de statslige selvejende institutioners virksomhed efter § 30, stk. 1-7, om institutionernes budget-

bevillingsmæssige forhold

om udbetaling af tilskud til institutionerne. Institutionerne er omfattet af statens selvforsikringsordning. § 40. Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn-

ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen. § 41. Undervisningsministeren kan fastlægge minimums-

maksimumsrammer for den tilskudsudløsende tilgang til uddannelserne. Regnskab

revision § 42. Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance

anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen

institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro

love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 17, stk.

1. Stk.
2. Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for institutionen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet

rigsrevisor om den udpegede interne revisor

om skift af intern revisor. Stk. 3. Undervisningsministeren

rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor

den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2,

1. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor. Stk.
2. Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren. Undervisningsministeren fastsætter regler om den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud. §
3. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede

registrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang . Stk. 2. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. Kapitel 6 Tilskud til elever

kursister samt deltagerbetaling Tilskud til specialpædagogisk bistand § 44. Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever

kursister, der efter gymnasieloven, hf-loven, lov om erhvervsuddannelser

lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx)

højere teknisk eksamen (htx) skal have tilbud om specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af de særlige tilskud til de i stk. 1 nævnte udgifter, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, frister, tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til

tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med tildelingen. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte institutioner skal indsende nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tildeling

kontrol af tilskud, herunder at oplysningerne skal gives i elektronisk form. Tilskud til undervisning i udlandet §

1. Undervisningsministeren kan til gymnasieelever med bopæl i Danmark, der har gennemført
2. år af uddannelsen til studentereksamen ved en dansk uddannelsesinstitution, give tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr. årselev til private gymnasieskoler, dog højst den faktiske betaling for undervisningen, jf. § 8, stk. 3,

§ 30

i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser

kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud administreres af en styrelse under ministeriet,

at klager over styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk.

1. Indehavere af forældremyndigheden over eleven eller eleven, hvis den pågældende ikke er undergivet forældremyndighed, skal umiddelbart før ansøgningstidspunktet have haft fast ophold i Danmark i en sammenhængende periode på 2 år. Tilskud kan ikke gives, hvis forældremyndighedens indehavere er udsendt i udenrigstjenesten eller ansat ved De Europæiske Fællesskaber. Stk.
2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af de i stk. 1 nævnte tilskud

om betingelser for, at elever kan modtage tilskud, herunder om ansøgning, frister for ansøgning, tilskudsperiode, studieaktivitet

tilskuddets størrelse, udbetaling

tilbagebetaling. Deltagerbetaling m.v. § 46. Undervisningen på selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, herunder 2-årigt studenterkursus,

den 2-årige uddannelse til højere forberedelseseksamen, er vederlagsfri, jf. dog stk. 8. Stk. 2. Elever

kursister, der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 17, stk. 1, i gymnasieloven

§ 13

i hf-loven, kan afkræves betaling for egen rejse, eget ophold

egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan ikke kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Hjælp til afholdelse af omkostninger, der er forbundet med undervisningen i udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, medmindre der er tale om rabatter, legater el. lign., der efter givers bestemmelse er ydet til bestemte af deltagerne. Undervisningsministeren kan fastsætte maksimum for det beløb, en elev kan afkræves for et udlandsophold. Stk. 3. Elever

kursister kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., jf. § 16 i gymnasieloven

§ 12i hf-loven, der indgår som en del af undervisningen.

Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser el. lign. skal komme samtlige deltagere til gode. Stk. 4. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning

højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af undervisningsministerens regler om mødepligt. En elev eller kursist kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling. Stk. 5. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev/kursist,

skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever/kursister, der ikke deltager. Stk. 6. Det i stk. 4

5 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den

1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
2. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren. Stk.
3. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af institutionen stilles til rådighed for eleverne

kursisterne uden betaling, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at elever

kursister i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for institutionens elever

kursister eller for grupper af elever

kursister på institutionen. § 47. Kursisterne ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen

studentereksamen skal for alle fag betale for at deltage i undervisning

prøver,

selvstuderende skal betale for at gå til prøve. Deltagerbetalingens størrelse er den pr.

1. december 2006 fastsatte, der er gældende, indtil institutionerne overgår til taxameterfinansiering. Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetalingen. Stk.
2. Til kursister, som får udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Stk.
3. Til hf-enkeltfagskursister, som får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for de fag, der indgår i fagpakken, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Stk.
4. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen,

om tilbagebetaling til enkeltfagskursister, der får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke. Stk. 5. Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning

prøver. § 48. Kursisterne på almen voksenuddannelse skal efter regler fastsat af undervisningsministeren for alle fag betale for at deltage i undervisning

prøver,

selvstuderende skal betale for at gå til prøve. For fagene dansk, matematik

engelsk samt dansk som andetsprog udgør deltagerbetalingen 100 kr. pr. fag. For de øvrige fag er deltagerbetalingen den pr.

1. december 2006 for det enkelte voksenuddannelsescenter fastsatte, der er gældende, indtil institutionerne overgår til taxameterfinansiering. Stk.
2. Det i stk. 1,
3. pkt., nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den
4. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf. dog stk.
5. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
6. Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren. Stk.
7. Det i stk. 1,
8. pkt., nævnte beløb reguleres ikke i
9. Stk.
10. Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning

prøver. § 49. Bestemmelserne i § 46, stk. 7

8,gælder tilsvarende for kursister på almen voksenuddannelse. Kapitel 7 Tilsyn §

1. Undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne. Stk.
2. Finder undervisningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed. §
3. Hvis det af revisionsprotokollen for en institution fremgår, at der er sket lovovertrædelser, eller der konstateres forhold, der strider mod god forvaltningsskik, i forbindelse med forvaltningen af institutionens midler, skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig

forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis ministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold. § 52. Undervisningsministeren kan over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn-

ansættelsesvilkår, jf. § 40, indsatsaftaler, jf. § 53, eller ministerens påbud, jf. § 50, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i gymnasieloven, hf-loven eller lov om almen voksenuddannelse samt regler fastsat i medfør af disse love eller undervisningsministerens pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven

§ 32, stk.

2, i hf-loven. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for institutioner, som er begæret erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. Stk.

1. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger. §
2. Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. Stk.
3. I indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen

de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet. Stk.

1. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale. Oplysninger til ministeren §
2. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne om uddannelserne, elever, kursister, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb

andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt

om bestyrelsens medlemmer, jf. § 17, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn

udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol

sikkerhedsforanstaltninger. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk.

1. Undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Ministeren kan fastsætte regler herom. Stk.
2. Undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer fastsætte krav hertil. Stk.
3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne

Undervisningsministeriet

mellem institutionerne

andre offentlige myndigheder

uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning, herunder om anvendelse af digital signatur. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne

brugerne af disse institutioner, herunder om anvendelse af digital signatur. §

1. Institutionerne skal sikre, at informationer om institutionerne på en lettilgængelig måde er oplyst på institutionernes hjemmesider på internettet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Klager §
2. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren. Stk.
3. Klage over et voksenuddannelsescenters prøver

bedømmelse af prøver kan indbringes for undervisningsministeren. Stk.

1. Undervisningsministeren fastsætter regler om klage efter stk. 2, herunder om klagefrist. §
2. Afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer om tildeling af tilskud til ekstraudgifter til elever

kursister med behov for specialpædagogisk bistand, jf. § 44, stk. 2, kan af eleverne

kursisterne inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Stk.

1. Ved behandling af en klage over afgørelse i henhold til stk. 1 tiltrædes ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer. Stk.
2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om klageproceduren, jf. stk.
3. Kapitel 8 Særlige institutioner §
4. Undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium. Stk.
5. Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen, herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov. §
6. Sorø Akademis Skole er en statsinstitution under Undervisningsministeriet. Stk.
7. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget i grundskolen på Sorø Akademis Skole efter bestemmelserne i lov om friskoler

private grundskoler m.v. Til undervisning m.v. af elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i Sorø Akademis 10. klassetrin betaler elevens bopælskommune bidrag til staten svarende til de faktiske ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler

befordring. Stk.

1. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret den
2. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen). Stk.
3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag. Stk.
4. Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne. §
5. Undervisningsministeren kan godkende, at gymnasie-

hf-delen af Høng Gymnasium, HF-kursus

Efterskole kan overgå til at blive en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning efter denne lov, jf. § 1, stk. 1

3. Ministeren bestemmer vilkårene herfor, herunder at lovens bestemmelser i en overgangsperiode på indtil 6 år kan fraviges i fornødent omfang. Ministeren kan yde tilskud til erhvervelse

opretholdelse af lokaler, bygninger

arealer ud fra antal årselever

en takst pr. årselev fastsat på de årlige finanslove. Kapitel 9 Forskellige bestemmelser § 61. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde

sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser

for ungdoms-

voksenuddannelser på Bornholm. § 62. Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi

udvikling bemyndige Universitets-

Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger, huslejekontrakter

leasingkontrakter, som Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager fra amtskommunerne, Københavns

Frederiksberg Kommuner

Bornholms Regionskommune, jf. § 12 i lov nr. 590 af

1. juni
2. Kapitel 10 Ikrafttrædelses-

overgangsbestemmelser §

1. Loven træder i kraft den
2. januar 2007, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. § 62 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende med henblik på at forberede bygningsovertagelsen. Stk.
3. Bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den
4. januar 2008, jf. dog stk.
5. For så vidt angår almen voksenuddannelse

enkeltfag, kan undervisningsministeren bestemme, at bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 4. For så vidt angår forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne, træder § 30 i kraft den l. januar

1. Stk.
2. (Udeladt) Stk.
3. I en overgangsperiode på op til 4 år kan der etableres overgangsordninger, der udligner den forskel i institutionernes tilskud, som følger af overgangen til et tilskudssystem, der er landsdækkende,

som er udgiftsneutrale for staten. Udligningsbeløbene fastsættes endeligt ved ordningernes etablering. Stk. 7. Følgende love

bestemmelser ophæves: 1) Lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af

1. oktober
2. 2) Lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af
3. oktober
4. Stk.
5. Regler fastsat med hjemmel i de i stk. 7 nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov eller ophæves. Stk.
6. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for en amtskommunal institution, der ved lovens ikrafttræden udbyder uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) eller almen voksenuddannelse, herunder om indholdet af åbningsbalancen for en institution, som efter undervisningsministerens beslutning den
7. januar 2007 inddrages i en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 590 af
8. juni
9. §
10. (Udeladt) §
11. Loven gælder ikke for Færøerne

Grønland. Lov nr. 556 af

1. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 7 Stk.
2. Loven træder i kraft den
3. august 2007, jf. dog stk.
4. Stk.
5. Lovens § 1, nr. 2

3,

§ 2træder i kraft den 1.

august

1. Lov nr. 561 af
2. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 16 Stk.
3. Loven træder i kraft den
4. august
5. Stk.
6. (Udeladt) Lov nr. 562 af
7. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 49 Stk.
8. Loven træder i kraft den
9. juni 2007, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. Bestemmelserne i §§ 69-79 træder i kraft den
3. januar
4. Stk. 3-
5. (Udeladt) Lov nr. 311 af
6. april 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 32 Stk.
7. Loven træder i kraft den
8. august
9. Stk.
10. § 2, stk. 2,

§§ 37

38 træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 4,

har virkning for kursister, der optages efter den

1. august 2008 i henhold til § 2, stk.
2. Stk.
3. (Udeladt) Stk.
4. § 36 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 37, nr. 2, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 2) Lov nr. 311 af 30. april 2008 blev kundgjort i Lovtidende den 1. maj 2008.

har virkning for finansåret 2007

senere, idet der dog for perioden før den

1. august 2008 alene kan medtages statslige tilskud ved opgørelse af kompensation. Lov nr. 346 af
2. maj 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 49 Stk.
3. Loven træder i kraft den
4. maj
5. Stk. 2-
6. (Udeladt) Lov nr. 543 af
7. juni 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 6 Stk.
8. Loven træder i kraft den
9. august
10. Stk.
11. (Udeladt)