BEK Æ#LOKDOK05 B B20090106905 AL002041 127749 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 2009 2009-09-24 2009-11-17 2026-06-23 Historic 1069 Lovtidende A 2009-11-17 2014-03-25 Nej Hans Henrik Christensen Ole Markussen Skov- og Naturstyrelsen Miljømin.,\nSkov- og Naturstyrelsen, j.nr. SNS-300-00093 Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd Skov- og Naturstyrelsen Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber § 1 I bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, foretages følgende ændringer: 1. Bilag 2 affattes som Bilag 1 til denne bekendtgørelse § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2010. Bilag 1 Retningslinjer for biotopplaner ved udsætning af agerhøns og fasaner Nedenfor er angivet retningslinjer for udarbejdelse af biotopplaner ved udsætning af agerhøns og fasaner på ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer, jf. § 12, stk. 2, nr. 3. Definitioner Biotopplan : Plan, der har til formål at etablere nye og/eller forbedre eksisterende biotoper for at øge omfanget og forbedre kvaliteten af vildtlevende fugles og pattedyrs levesteder, herunder livsvilkårene for den naturlige flora og fauna, og som minimum opfylder retningslinjerne angivet nedenfor. En biotopplan anses for gennemført : Det tidligste tidspunkt, hvor de tiltag, biotopplanen angiver, er gennemført i naturen, dvs. tiltagene har eller kan have en reel betydning for vildtets levesteder. Biotopplan-ejendom : Den ejendom/de ejendomme/det areal/de arealer, der indgår ved beregningen af det tilladte antal udsatte agerhøns og fasaner, og af biotopplan-arealernes størrelse. Biotopplan-areal : Det areal/de arealer bestående af brak, non food lavskov, udyrkede landbrugsarealer samt udyrkede bræmmer, der indgår i brak eller MVJ randzoner, det vil sige det areal de tiltag, der knytter sig til brak/udyrkede arealer (primære tiltag), kan laves i. Ved ” ejendom ”, i denne bekendtgørelse, skal forstås sammenhængede arealer med samme ejer. Ved ” bruger ” skal, i denne bekendtgørelse, forstås en forpagter, der i forpagtningen har jagtretten med. Betingelser for udsætning Fra den 1. april 2010 forudsætter udsætning af mere end 1 fasan eller agerhøne pr. ha., at der til Skov- og Naturstyrelsen er anmeldt og gennemført en biotopplan for ejendommen efter nedenstående retningslinjer. Undtaget denne bestemmelse er ejendomme under 100 ha., hvor det, uden udarbejdelse af biotopplan, er tilladt at udsætte maksimalt 100 fasaner eller agerhøns. For ejendomme med biotopplaner er det tilladt at udsætte maksimalt 7 fasaner eller agerhøns pr. ha. Kravet om biotopplaner gælder kun for de landbrugsmæssigt dyrkede arealer anmeldt under enkeltbetalingsordningen, jf. bekendtgørelse nr. 1514 af 22. december 2004. Dette indebærer, at ejendomme, der ikke indeholder landbrugsarealer, f.eks. ejendomme, der kun består af skov eller andre arealer, som moser, krat eller lignende, ikke er omfattet af kravet om biotopplaner ved udsætning af fasaner og agerhøns. Eventuelle udsætninger på flere end 1 fugl pr. ha. skal dog indberettes til Skov- og Naturstyrelsen. På ejendomme der består af skov eller andre arealer, som moser, krat eller lignende og landbrugsmæssigt dyrkede arealer på mindre end 22 ha, d.v.s. landbrugsmæssigt dyrkede arealer, som ikke indgik ved tildelingen af udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen, kan der uden biotopplan udsættes 7 fugle/ha på den ikke landbrugsmæssigt dyrkede del og 1/ha på den landsbrugsmæssigt dyrkede del af arealet. Arealer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, eller af en særlig tilskudsordning f.eks. MVJ, samt permanent græs, kan medregnes som arealer bestående af skov, moser, krat el.lign., jf. ovenfor. For at opfylde kravet om biotopplaner i relation til udsætning af fuglevildt, skal der opnås en samlet pointsum på minimum 100 for alle tiltag, i dette bilag optrykte skema. En biotopplan kan omfatte en eller flere ejendomme eller dele heraf med samme ejer/bruger, under forudsætning af, at arealerne er sammenhængende (biotopplan-ejendommen). Ved beregning af biotopplan-ejendommens samlede areal (antallet af ha.) indgår alle sammenhængende arealer, bortset fra søer med åbne vandflader over 1 ha. En biotopplan-ejendom har sammenhængende arealer, når arealerne ikke er adskilt af fremmede arealer eller af veje og jernbaner, som ikke må krydses. Principperne fastlagt i Lov om jagt og vildtforvaltning § 18 anvendes ved vurderingen. Biotopplanen tager udgangspunkt i brakforpligtigelsen på 8 % af ejendommens (biotopplan-ejendommens) støtteberettigede landbrugsareal i 2007, ekskl. permanent græs. Biotopplan-arealerne skal placeres, så de medfører en forbedring af naturindholdet. Biotopplan-arealerne skal spredes mest muligt på ejendommen, således at placeringen sker under nødvendig hensyntagen til mikroklima (sol- og læforhold etc.) og enten danner korridorer mellem eksisterende levesteder for vildtet, naturområder og -elementer eller understøtter disse, f.eks. ved placering i forbindelse med levende hegn, skovbryn, markskel, åløb, vådområder etc. Biotopplanens indhold Biotopplanen skal som minimum indeholde følgende elementer: 1) Udpegning af biotopplan-ejendommens samlede arealer på opdaterede markkort. Beskrivelse og angivelse, på et kort med max. størrelse 1:10 000, af status for biotopplan-ejendommens arealer, herunder udtagne arealer med brak på ansøgningstidspunktet. 2) Beskrivelse af eventuelle planer (andre) om udvidelse, beskyttelse, plejetiltag, genopretning etc. af eksisterende naturelementer. 3) Kort beskrivelse af hvilke biotopforbedringer der gennemføres på biotopplan-ejendommens areal. Forbedringerne kan være:
- a)Placering af brakarealet således, at placeringen enten danner korridorer mellem eksisterende levesteder for vildtet, naturområder og -elementer eller understøtter disse.
- b)Etablering af barjords- eller vildtstriber i dele af brakarealet, omlægning/isåning af brakarealer eller slåning af brakarealer.
- c)Etablering af insektvolde. 4) Beskrivelsen skal for de enkelte biotopplan-arealer redegøre for, hvornår tiltagene er gennemført og eventuelle variationer fra år til år. 5) Oplysning om, hvorvidt den udvidede adgang til at opsætte rævefælder forventes anvendt på biotopplan-ejendommen, jf. Miljøministerens bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om vildtskader § 5, stk. 3, hvor det er bestemt, at ræv kan reguleres hele året ved brug af fælder på ejendomme, hvor der er anmeldt og gennemført biotopplaner. 6) Ejerens og/eller en evt. brugers underskrift og erklæring om, at biotopplanen som minimum opfylder de retningslinjer, der fremgår nedenfor. 7) Angivelse af navn og adresse på den person/de personer, der har ansvaret for udsætningen. 8) Når en biotopplan er anmeldt og gennemført, skal biotopplan-arealerne, og de anmeldte tiltag på biotopplan-arealerne, opretholdes i minimum 1 år eller indtil ny biotopplan er anmeldt. Tiltagene skal opretholdes så længe, der udsættes flere end en fasan eller agerhøne /ha. Ansvar for anmeldelse og indberetning m.m. Biotopplanen anmeldes til Skov- og Naturstyrelsen/den lokale enhed hvert år inden den 1. maj. Skov- og Naturstyrelsen udtager årligt 5-10 % af biotopplanerne til kontrol af, om biotopplanerne er gennemført i overensstemmelse med retningslinjerne for udarbejdelse af biotopplaner. Det er ejendommens ejer, der som udgangspunkt har ansvaret for anmeldelse og gennemførelse af biotopplanen. Hvis biotopplan-ejendommen er bortforpagtet med jagtretten, kan det aftales, at det er forpagteren, der har ansvaret for at anmelde og gennemføre biotopplanen. Hvis der er indgået aftale om jagtleje, kan det aftales skriftligt, at jagtlejer har ansvaret for udsætning af fugle. Det er den, der har udsætningsansvaret, der ligeledes er ansvarlig for indberetning til Skov- og Naturstyrelsen, hvor der uden biotopplan er udsat mere end 1 fugl/ha. Monitering m.m. Med henblik på at gennemføre en stikprøvevis formonitering inden 2010 samt en eftermonitering i 2010-13 har Skov- og Naturstyrelsen eller personer, der af miljøministeren er bemyndiget hertil, jf. Lov om jagt og vildtforvaltning § 50, efter aftale med ejendommens ejer, adgang til ejendomme, for hvilke der er anmeldt biotopplaner. Resultatet af moniteringen rapporteres ultimo 2013 til Skov- og Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet. Udsætning af mere end 100 stk. fuglevildt (fasaner, agerhøns og gråænder) forudsætter, at den for udsætningen ansvarlige person har gennemført et kursus om udsætning og fældefangst, hvis indhold er fastsat af Skov- og Naturstyrelsen, jf. bilag 3. Skema for pointtildeling af biotopplantiltag Tiltag Enhed Pointtildeling Primære tiltag 1 Spredning af brak/udyrkede arealer i striber - fra 40 % spredt Ejendomsniveau 1 pr. % af brak 2 Omlægning af min. 20% af brak/udyrkede arealer (3-årig omdrift) Ejendomsniveau 10 3 Isåning af vildt- og bivenlige arter min. 10 % Ejendomsniveau 5 4 Vildtstriber 3-6 meter i brak/udyrkede arealer 100 meter 1,5 5 Barjordsstriber i brak/udyrkede arealer 100 meter 1,5 6 Slåning af striber i brak/udyrkede arealer 100 meter 1 7 Insektvolde 100 meter 2 8 Midtmarksbrak /-udyrkede arealer 100 meter 5 9 Smalle brak-/ udyrkede striber langs naturelementer 100 meter 1,5 Alternative tiltag (maks. 25 point pr. tiltag) 10 Vildtstriber 3- 6 m 100 meter 1,5 11 Areal med vildt- og bivenlige isåninger 1 ha 15 12 Sprøjte- og gødningsfri randzoner, min. 6 m 100 meter 4 13 Græsbræmmer som fodpose, 2 m 100 meter 1 14 Barjords- eller tætslåede græsstriber langs natur 1-2 m 100 meter 1,5 15 Insektvolde på dyrkede arealer 100 meter 2 16 3 ud af tiltagene 10 og 12-15 samlet 100 meter 0,5 17 Som 16, men placeret som tiltag 8 100 meter 5 18 Etablering og pleje/vedligeholdelse af træ- og buskbevoksninger 1 ha. 12 19 Etablering og pleje/vedligeholdelse af levende hegn m.m. 100 meter 3 20 Slåning af græsstriber 1-6 m 100 meter 1 21 Genåbning af rørlagte grøfter 100 meter 5 22 Søer pr. sø 10 23 Etablering af skov 1 ha. 5 Sum 1: Pointsum for tiltag på ejendomsniveau (Summen af tiltag 1-3) X (biotopplan-areal) / (8 % af biotopplan-ejendommens landbrugsarealer) Sum 2: Pointsum for areal/længde betingede tiltag (Summen af tiltag 4-23) X ( 100 ha ) / (areal biotopplan-ejendommens landbrugsarealer angivet i
- ha)Biotopplan-pointsum: Samlet pointsum for alle tiltag, minimumskravet er 100 point (Sum 1) + (Sum 2) Overordnede kommentarer til pointsystem Der skal for at opfylde kravet om biotopplaner i relation til udsætning af fuglevildt opnås 100 point i ovenstående skema. De 100 point kan opnås alene ved tiltag i ejendommens 8 % brakforpligtigelser, efter de gældende regler for enkeltbetalinger i 2007. 8 % udtagning fastholdes dog uanset justeringer af udtagningsforpligtigelserne i relation til enkeltbetalingsreglerne. Der åbnes via de alternative tiltag op for, at biotopplanforpligtigelsen kan opnås gennem tiltag på arealer, som ikke er omfattet af enkeltbetalingens udtagningsregler. For at tilpasse systemet til alle størrelser af ejendomme korrigeres de areal- og længdebetingede tiltag (tiltagene 4-23) efter ejendomsstørrelse jf. sum 2. Tiltag på ejendomsniveau (tiltagene 1-3) korrigeres i de tilfælde, hvor biotopplan-arealet afviger fra 8 % af biotopplan-ejendommens landbrugsareal, altså der, hvor lodsejeren ønsker at opfylde sine forpligtigelser eller dele heraf udenfor udtagningsreglerne. Dog er det et krav, for at kunne opnå point for spredning af brak/udyrkede arealer (tiltag 1), at der som minimum er spredt et areal, der svarer til 40 % af de 8 % af biotopplan-ejendommens landbrugsareal. For at sikre, at flere tiltag inddrages, skal der indgå minimum 3 af tiltagene 2-9, for at planen kan godkendes, dog ikke hvis forpligtigelsen opfyldes i de alternative tiltag. For de alternative tiltag (tiltag 10-23) gælder, at de enkeltvis maksimalt må bidrage med 25 point til den samlede pointsum. Primære tiltag De primære tiltag ligger indenfor begrænsningerne i braklægningsreglerne
(2007). Lodsejeren kan gennem disse tiltag opfylde kravene til biotopplaner. Det udtagne areal forudsættes at udgøre 8 % af landbrugsarealet. Ad 1: Ved spredning af brak/udyrkede arealer forstås udlægning af brak/udyrkede arealer i striber af 5-25 meters bredde samt arrondering. Arrondering forstås i den forbindelse som arealer op til 1 ha., til arrondering af hjørner og kanter i marken. Arealerne (brak/udyrkede) skal spredes mest muligt på ejendommen. Der gives point efter den procentvise andel af arealet (brak/udyrket), som er spredt. Dvs. hvis eksempelvis 65 % af brakken/det udyrkede areal er spredt, tildeles der 65 point i skemaet. Der gives ikke point, hvis under 40 % af brakken/det udyrkede areal er spredt, og der kan maksimalt tildeles 70 point for dette tiltag, dvs. ved over 70 % spredning tildeles der 70 point. Ad 1-3: Tiltagene 1-3 beregnes i forhold til 8 % brak/udyrket areal. Andel af planopfyldelse er ens for alle størrelser af ejendomme, da der er tale om tiltag på ejendomsniveau. Ad 2: For at sikre arealer med ung brak/udyrkede arealer omlægges min. 20 % af brakken/det udyrkede areal mindst hvert
- år. Dvs. denne del af arealet (brak/udyrket) indgår i en 3-årig omdrift, hvor ca. 1/3 af dette areal omlægges hvert år. Ad 3: Dette tiltag kræver, at der samtidig er sket omlægning. Som vildt- og bivenlige plantearter kan anvendes alle plantearter, der ikke betegnes som permanente afgrøder. Permanente afgrøder er f.eks. elefantgræs, stauder samt træer og buske, herunder lavskov. Ad 4: Må maksimalt udgøre 10 % af arealet (brak/udyrket). Ved vildtstriber forstås striber i den enkelte mark, som er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter, jf. ovenfor under Ad
- Vildtstriberne må ikke isås med kulturgræsser, som f.eks. rajgræs og rødsvingel. Striberne skal være mellem 3 og 6 meter brede. Hvis der er flere vildtstriber på et areal, skal mellemrummene mellem striberne være min. 6 meter. Vildtstriberne skal omlægges minimum hvert
- år. Såfremt et større areal tilsås med vildt- og bivenlige plantearter, vil de yderste 3 meter (eller maks. 10%) under alle omstændigheder kunne medregnes under tiltag
- Ad 5: Barjordsstriberne skal placeres i de yderste (d.v.s. tættest på det dyrkede areal) 2 meter af arealet (brak/udyrket), og være min. 1 meter og maks. 2 meter brede. Min. 50% af strækningen skal være placeret således, at striben er lyseksponeret. Ad 6: Ved slåning skal vegetationen holdes helt kort, dvs. hyppig slåning i maj-juni, således at vegetationen ikke kan anvendes som redeskjul. Striberne skal være min. 1 meter brede og maks. 6 meter brede. Der skal være min. 20 meter mellem striberne. Ad 7: Insektvolde skal placeres, så der er min. 20 meter mellem voldene. Min. 50 % af strækningen skal være placeret således, at insektvolden er lyseksponeret. Insektvolde tilsås med tuegræsser. Insektvolde skal kunne etableres med alm. Landbrugsmaskiner, og fjernes igen med samme. Insektvolden skal være min. 1 meter ved foden af volden. Ad 8: Midtmarksbrak har stor randvirkning og tillægges stor værdi. Brakken/det udyrkede areal skal være min. 6 meter bred, og placeres inde i dyrkningsfladen, således at der som gennemsnit er min. 40 meter til kanten af det dyrkede areal og mellem midtmarksbrak-arealerne, hvis der er flere sådanne arealer i samme mark. Reglen er ikke til hinder for at etablere korridorer eller sammenhæng mellem forskellige naturelementer. Ad 9: Langs åbne vandløb, søer, kystlinjer, hegn, skove, diger, fortidsminder, solitære træer samt mindre arronderinger. Striberne skal være 5-10 meter brede. Alternative tiltag Biotopplanen kan ligeledes indeholde alternative tiltag, der imidlertid ikke enkeltvis må bidrage med mere end 25 point til planopfyldelsen. Ad 10: Ved vildtstriber forstås striber i den enkelte mark, som er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter. Vildtstriberne må ikke isås med kulturgræsser, som f.eks. rajgræs og rødsvingel. Striberne skal være mellem 3 og 6 meter brede. Hvis der er flere vildtstriber på et areal skal mellemrummene mellem striberne være min. 6 meter. Vildtstriberne må ikke gødskes eller sprøjtes. Vildtstriberne skal omlægges min. hvert
- år. Ad 11: Tiltaget svarer til tiltag 10 vildtstriber, idet der dog ikke er krav om, at det er udlagt i striber. Ad 12: Kan følge kornafgrøder. Der gives ikke point for zoner i græsarealer i og udenfor omdrift. Må sprøjtes i september som ved omlægning af brak. Ad 13: Fodpose langs hegn og beplantning. Redeskjul og overvintring af insekter. Fodposen skal være min. 2 meter bred. Min. 50 % af strækningen skal være placeret således, at fodposen er lyseksponeret. Fodposen må ikke slås. Ad 14: Barjords- eller tætslåede græsstriber skal udlægges langs med naturarealer, f.eks. beplantning, vildtagre, vildtstriber, skov- og naturarealer. Min. 50 % af strækningen skal være placeret således, at striben er lyseksponeret. Ad 15: Insektvolde tilsås med tuegræsser. Insektvolde må ikke sprøjtes. Der må dog anvendes selektive midler, med henblik på bekæmpelse af f.eks. kæmpebjørneklo, tidsler og flyvehavre. Min. 50 % af strækningen skal være placeret således, at insektvolden er lyseksponeret. Insektvolde skal kunne etableres med alm. Landbrugsmaskiner, og fjernes igen med samme. Insektvolden skal være min. 1 meter bred ved foden af volden. Ad 16: Hvis man kombinerer mindst 3 af tiltagene 10 og 12-15, dvs. lægger dem ved siden af hinanden, gives en ekstra bonus, da den biologiske effekt øges ved sammenkædning af tiltagene. Ad 17: Hvis en kombination, der udløser point efter tiltag 16, placeres i dyrkningsfladen, som beskrevet under tiltag 8 midtmarksbrak/-udyrkede arealer, gives en ekstra bonus. Ad 18: Nye træ- og buskbevoksninger skal etableres med hjemmehørende træer og buske. Nye træ- og buskbevoksninger kan medregnes i biotopplanarealet med maks. 0,5 ha pr. remise. Der skal være min. 50 m mellem vildtremiserne. Pleje og vedligehold af eksisterende træ- og buskbevoksninger skal bl.a. ske ved udtynding og nedskæring af ikke hjemmehørende træer og buske, med henblik på, at bevoksningen senest 10 år efter etablering/opstart af pleje/vedligehold består af min. 75 % hjemmehørende arter. Dødt og nedskåret ved efterlades i forbindelse med udtynding. Pleje og vedligehold skal sikre at træ- og buskbevoksningerne fremstår som attraktive leve-, dækning-, fouragerings- og ynglested for den naturlige markfauna. Beplantningen skal suppleres med en stribe af en eller flere af de øvrige alternative tiltag. Disse supplerende tiltag udløser samtidig selvstændige point. Ad 19: Tiltaget gælder levende hegn, diger, markskel og andre linjeformede markopdelinger (f.eks. grøfter, veje m.v.). Elementet (hegnet, skellet m.v.) skal have en bredde på min. 2 meter med urørt, naturlig bevoksning, for at være pointgivende. Nye biotopforbedrende levende hegn skal etableres af hjemmehørende arter. Ved hegn på 3 rækker eller mere etableres åbninger i beplantningen for hver 50 m. Pleje og vedligehold skal bl.a. ske ved udtynding og fjernelse af ikke-hjemmehørende træer og buske, med henblik på, at bevoksningen senest 10 år efter etablering/opstart af pleje/vedligehold nås et niveau for hjemmehørende arter på min. 75 %. Pleje-/vedligeholdelsesindgreb har til formål at sikre en hensigtsmæssig veludviklet vertikal struktur, hvor buske og småtræer/træer danner et tæt løvmassiv i hele hegnets højde og hvor busklaget i 2-4 meters højde favoriseres. Dødt og nedskåret ved efterlades så vidt muligt i forbindelse med udtynding. Der opnås ligeledes point for vedligehold og pleje af diger, markskel og andre markopdelinger. Denne pleje foregår ved en nedskæring af uønsket opvækst – i.h.t. såvel planteart som plantetæthed. Hegn og andre linjeformede markopdelinger skal suppleres med udlæg af en stribe af brak, barjordsstribe, insektvold eller græsbræmme. Disse tiltag udløser ekstra point. Ad 20: Ved slåning skal vegetationen holdes helt kort, dvs. hyppig slåning i maj-juni, således at vegetationen ikke kan anvendes som redeskjul. Striberne skal være min. 1 meter brede og maks. 6 meter brede. Der skal være min. 20 meter mellem striberne. Ad 21: Ved genåbning af rørlagte grøfter forstås reetablering af oprindelige vandførende kanaler m.v., således at rørene fjernes og vandet igen fritlægges. Ad 22: Søer fra 600 kvadratmeter. Opfylder Skov- og Naturstyrelsens regler for tilskud til etablering af søer. Søer skal etableres i dyrkningsfladen for at give point i biotopplansammenhæng. Søer i marker skal altid forsynes med en udyrket bufferzone på mindst 10 meter mellem dyrket jord og søen. Ad 23: Opfylder regler for skovrejsning, og skal opfylde kravene for at få tilskud under skovrejsningsordningerne.