BEK H#LOKDOK04 B B20090128905 AU003816 129103 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser 2009 2009-12-14 2009-12-18 2026-06-23 Historic 1289 Lovtidende A 2009-12-18 2016-12-15 A20150066029 2015-05-16 Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser A20160110029 2016-08-10 Bekendtgørelse af lov om radiofrekvenser B20120084805 2012-08-16 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser\n(Gruppeprøver) B20130145405 2013-12-16 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser B20150165305 2015-12-14 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser B20160104905 2016-06-30 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser Nej Sune Rahn Helle Bitsch Bay Søfartsstyrelsen Økonomi- og Erhvervsmin.,\nSøfartsstyrelsen, j.nr. 200913700 Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet Søfartsstyrelsen Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser I medfør af §§ 12 og 24 i lov nr. 226 af 22. april 2002 om maritime uddannelser og § 28, jf. § 45, stk. 2, i lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser, samt efter bemyndigelse fra økonomi- og erhvervsministeren og ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område § 1. Med mindre andet fremgår af bestemmelser fastsat om de enkelte uddannelser, eksamener og prøver finder bekendtgørelsen anvendelse ved uddannelser godkendt i medfør af lov om maritime uddannelser. Kapitel 2 Ansvar og definitioner § 2. Ved uddannelse forstås ethvert undervisningsforløb, der er tilrettelagt med henblik på at give deltageren viden, kompetencer og/eller færdigheder fastlagt ved formåls- og målbeskrivelser. Uddannelse omfatter såvel længerevarende undervisningsforløb som korte kurser, uanset om de afvikles som grund-, videre- eller efteruddannelse. § 3. Ved uddannelsesinstitution forstås enhver udbyder af en uddannelse eller et kursus, der er godkendt af Søfartsstyrelsen i medfør af lov om maritime uddannelser. § 4. Ved bedømmelse forstås en absolut vurdering af, om deltageren har tilegnet sig den viden, de kompetencer og/eller færdigheder, der er fastlagt i uddannelsens formåls- og målbeskrivelser. Stk. 2. Ved en eksamen forstås en bedømmelse, der medregnes i det samlede og afsluttende eksamensresultat, og hvor der ved bedømmelsen medvirker censorer, som: 1) ikke er ansat af uddannelsesinstitutionen og 2) ikke har medvirket i uddannelsen af deltagerne i prøven. Stk. 3. Ved en ekstern prøve forstås en prøve, hvor der ved bedømmelsen medvirker censorer, som: 1) ikke er ansat af uddannelsesinstitutionen og 2) ikke har medvirket i uddannelsen af deltagerne i prøven. Stk. 4. Ved en intern prøve forstås en prøve, hvor der ikke stilles krav om censorer. § 5. Uddannelsesinstitutionen skal i forbindelse med al uddannelse sikre, at bedømmelse iht. § 4 planlægges, gennemføres og dokumenteres. Institutionen skal i forbindelse hermed: 1) sikre, at form og indhold af bedømmelsen er i overensstemmelse med uddannelsens formål og mål samt undervisningens tilrettelæggelse, 2) hvor andet ikke er bestemt fastlægge bedømmelsernes placering i uddannelsesforløbet og formen af disse, herunder eksamens- og prøveformer, antallet af prøver samt mulighed for valgfrihed mellem flere prøveformer og 3) bestemme vilkår for prøveafholdelse, herunder forberedelsestid og hjælpemidler deltageren forudsættes at have til rådighed samt eventuelle begrænsninger for, hvilke hjælpemidler der må medbringes. Stk. 2. Ved påbegyndelse af et undervisningsforløb skal institutionen sikre, at deltagerne oplyses om de i stk. 1 nævnte forhold. Kapitel 3 Bedømmelses- og eksamensformer § 6. Bedømmelse kan ske på grundlag af: 1) eksamen eller prøve, 2) løbende bedømmelse eller 3) kombinationer af nr. 1 og 2. § 7. Prøver kan udføres som eksterne prøver eller interne prøver. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens ledelse kan bestemme, at der i et emne sker en samlet bedømmelse på baggrund af flere prøver (delprøver). Hvis delprøverne ikke vægtes ens, skal vægtningen være fastsat og oplyst til deltageren, før prøverne gennemføres. Stk. 3. I uddannelser svarende til 10 ugers (20 ECTS point) varighed eller derover skal der, hvor andet ikke er bestemt, aflægges mindst én eksamen og afholdes mindst én ekstern prøve, der dækker væsentlige dele og emner af uddannelsen og især de dele, som har sikkerhedsmæssig betydning. § 8. Alle prøver skal som udgangspunkt tilrettelægges som individuelle prøver. Der skal altid ske en individuel bedømmelse af deltageren. § 9. Bedømmelser gennemføres på dansk, medmindre det er formålet eller en del af formålet med bedømmelsen at vurdere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens ledelse kan tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forudsætter fremstilling på dansk. Kapitel 4 7-trinsskalaen § 10. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen), jf. dog kapitel 5: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. § 11. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 12. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. § 13. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. § 14. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. § 15. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. § 16. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. § 17. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Kapitel 5 Anden bedømmelse § 18. Bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået” kan anvendes, såfremt det er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse. § 19. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået” finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen ”Godkendt/Ikke godkendt”. Kapitel 6 Bedømmelse og karaktergivning § 20. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, medmindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve. § 21. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet absolut vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal bedømmes efter reglerne for de enkelte uddannelser. § 22. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). § 23. Karakteren fastsættes af censor eller af eksaminator. Hvor der ved bedømmelsen medvirker en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til »Bestået« eller »Ikke bestået«, er censors bedømmelse afgørende. § 24. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét henholdsvis censor- og eksaminatorkompetencen efter § 23, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. § 25. Hvor det er fastsat, at en karakter består af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, der er fastsat bedømmelse for, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes. § 26. Bedømmere, herunder censorer og eksaminatorer, skal gøre notater i forbindelse med vurderingen af præstationen og karakterfastsættelsen til brug for en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares, indtil klagefristen er udløbet. Stk. 2. Ved al bedømmelse skal det sikres, at deltagerne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer opnår en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning. Kapitel 7 Beståkrav § 27. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen »Bestået«. Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 kun opfyldt, hvis alle delkarakterer er mindst 02, medmindre der er fastsat andet i bestemmelserne for den pågældende uddannelse. Der skal være opnået »Bestået« ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået« er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Kapitel 8 Samlet prøve- eller eksamensresultat § 28. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke fag der afsluttes med ekstern eksamen, og hvilke karakterer der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat. Stk. 2. Det samlede prøve- eller eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit, jf. § 29. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«. § 29. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregning af gennemsnittet. Stk. 2. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnittet beregnes af gennemsnit for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet, jf. § 27, være opfyldt for hver af grupperne. Såfremt karaktererne i de forskellige grupper indgår med forskellig vægt, skal metoden i § 30, stk. 2, benyttes for hver af grupperne. § 30. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter § 25, hvis flere karakterer indgår i et beståkrav efter § 27, stk. 2, og ved beregningen af et gennemsnit efter § 28, stk. 2, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. Kapitel 9 Merit § 31. Søfartsstyrelsen kan fastsætte generelle regler om meritgodkendelse af uddannelser eller dele af uddannelser. § 32. Studerende kan opnå merit efter ansøgning, hvor det godtgøres, at de krævede kvalifikationer er dokumenteret på baggrund af en anerkendt uddannelse. For at få merit skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren »bestået« på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit til. Stk. 2. Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse gennem realkompetencevurdering, herunder evt. aflæggelse af prøve eller eksamen. § 33. Meritgodkendelse af danske uddannelser eller dele heraf afgøres af uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Meritgodkendelse af udenlandske uddannelser eller dele heraf kan kun afgøres af Søfartsstyrelsen. § 34. Merit medfører, at studerende bliver fritaget for undervisningen samt bedømmelse, herunder prøver og eksamener, i de uddannelsesmål, der gives merit til. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at en studerende skal deltage i undervisningen, selv om den pågældende opfylder visse af målene i undervisningsplanen. Dette kan kun ske, hvis det af institutionens undervisningsplanlægning fremgår, at målene indgår som en del af et tværfagligt fag, emne eller modul i uddannelsen, som har til formål at give den studerende en tværgående forståelse af uddannelsens teoretiske og praktiske dele. Stk. 3. Den studerende fritages for bedømmelse iht. stk. 2, med mindre der er tale om en integreret prøve, hvor det ikke er muligt at adskille mål fra hinanden. § 35. Der kan ikke udstedes bevis for en maritim uddannelse på baggrund af uddannelse, der udelukkende er opnået fra undervisning eller eksamen i henhold til bestemmelserne om en anden uddannelse. Kapitel 10 Censorer § 36. Uddannelsesinstitutionens ledelse udpeger censorer i forbindelse med planlægningen af de enkelte prøver og eksamener. Stk. 2. Det skal sikres, at bedømmere, herunder censorer: 1) er i besiddelse af en uddannelsesmæssig baggrund på mindst samme niveau, som den prøve vedkommende skal være censor ved, 2) har kendskab til uddannelsens forudsætninger, mål og metoder, 3) er i besiddelse af relevant faglig kompetence inden for det område, vedkommende skal være censor ved, og 4) kender uddannelsens anvendelsesmuligheder. Stk. 3. Foreligger der omstændigheder, som er egnet til at vække tvivl om bedømmeres upartiskhed, for eksempel familiemæssige relationer, kan vedkommende ikke medvirke ved bedømmelsen. Bedømmeren har pligt til at underrette institutionen herom. Stk. 4. Ved eksamener skal institutionens ledelse bestræbe, at: 1) der medvirker censorer fra erhvervet med relevant faglig baggrund og beskæftigelse, og 2) at der ikke forekommer gensidig censur, det vil sige, at undervisere ikke gensidigt fungerer som bedømmere, herunder censorer, for hinanden inden for samme eksamenstermin. § 37. Uddannelsesinstitutionens ledelse skal sikre, at censor får tilsendt alle relevante informationer, som gør vedkommende i stand til at udføre censureringen. Informationsmaterialet sendes i så god tid, at censor har mulighed for at søge supplerende oplysninger og evt. kommentere det tilsendte. § 38. Uddannelsesinstitutionens ledelse skal sikre, at censorerne giver institutionen en skriftlig tilbagemelding vedrørende: 1) planlægning, 2) udførelse, 3) evaluering af prøvens forløb inkl. niveauet, og 4) forslag til eventuelle forbedringer. Kapitel 11 Afholdelse af prøver og eksamener med videre § 39. Uddannelsesinstitutionens ledelse skal fastlægge fremgangsmåder, der skal sikre: 1) at ansvarsfordelingen med hensyn til fremstilling, kontrol, godkendelse og produktion af opgaver eller andet materiale, som skal anvendes til bedømmelser, herunder prøver og eksamen, er defineret, og 2) at deltagere og andre uvedkommende personer ikke får kendskab til opgaver eller spørgsmål med videre forinden prøve- og eksamensafholdelse. § 40. Uddannelsesinstitutionens ledelse skal sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder under prøve- og eksamensafholdelse, herunder at skriftlige besvarelser kan identificeres. § 41. Uddannelsesinstitutionens ledelse fastsætter i overensstemmelse med nedenstående regler bestemmelser om: 1) frister, inden for hvilke indstilling til og afmelding fra prøver og eksamen skal finde sted, 2) mulighed for at bruge computere ved prøver og eksamener, 3) prøvesproget, 4) retningslinjer i tilfælde af en studerendes sygdom, 5) mulighed for afholdelse af ekstraordinære prøver, herunder sygeprøver, 6) retningslinier for følgerne af uregelmæssigheder og manglende overholdelse af reglerne for prøveafholdelse, 7) frister for offentliggørelse af karakterer, 8) eventuelle særlige prøvevilkår for deltagere og 9) retningslinier for udlevering af kopi af opgavebesvarelser og anden dokumentation, som lægger til grund for bedømmelse. Stk. 2. Institutionen skal sikre, at deltagerne inden indstilling til en prøve er oplyst om de i stk. 1 nævnte bestemmelser, der endvidere skal være offentligt tilgængelige. § 42. Dokumentation for bedømmelse, herunder prøver og prøvebesvarelser, skal opbevares af uddannelsesinstitutionen i mindst ét år efter semesterafslutning. Studerende eller dimittender, der ønsker det, kan få udleveret materialet, når perioden er udløbet. Materiale, hvor der ikke er sket anmodning om udlevering, kan herefter tilintetgøres. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke for notater udfærdiget i henhold til § 26. § 43. Ved afholdelse af eksamen og prøver, skal der gives en studerende, der har været forhindret i at deltage på grund af sygdom, mulighed for at genindstille sig til eksamen eller prøven i samme eller næstfølgende termin. § 44. Når en eksamen eller en bedømmelse ikke er bestået, skal uddannelsesinstitutionen vejlede den studerende om, hvordan vedkommende kan kvalificere sig til at opfylde de manglende mål. § 45. Når der er fastsat en absolut tidsramme for en uddannelse, kan uddannelsesinstitutionen give dispensation for uddannelsesforløb, som strækker sig ud over tidsrammen. Stk. 2. En studerende, som er blevet evalueret tre gange i samme del af uddannelsen og ikke er bestået, kan udelukkes fra den pågældende uddannelse. Institutionens ledelse kan dog tillade flere end tre forsøg, hvis der foreligger særlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke et særligt forhold. Stk. 3. Når en deltager er forhindret i at deltage i en bedømmelse, herunder eksamen og prøve, på grund af sygdom, betragtes bedømmelsen, herunder eksamen og prøven, som ikke påbegyndt med hensyn til antallet af forsøg. Stk. 4. En studerende, som udelukkes i henhold til stk. 2, kan normalt ikke starte på en tilsvarende maritim uddannelse før 2 år efter udelukkelsesdatoen. § 46. I tilfælde af væsentlige fejl og eller mangler ved en eksamen eller prøve kan uddannelsesinstitutionens ledelse: 1) i samråd med eksaminator(
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.