lta/2009/1405

BEK H#LOKDOK04 B B20090140505 AK000724 129135 Bekendtgørelse om fremme af dopingfri idræt 2009 2009-12-15 2009-12-22 2010-12-22 Historic 1405 Lovtidende A 2010-01-21 2010-12-21 A20040143830 2004-12-22 Lov om fremme af dopingfri idræt Ja Carina Christensen Bente Skovgaard Kristensen Kulturministeriet Kulturmin., j.nr. 2004-11506 Kulturministeriet Bekendtgørelse om fremme af dopingfri idræt I medfør af § 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 3, i lov nr. 1438 af 22. december 2004 om fremme af dopingfri idræt fastsættes: Definition af doping § 1. Som doping i lov om fremme af dopingfri idræt og i denne bekendtgørelse betragtes de stoffer og metoder, der fremgår af bilag 1 (oversættelse af WADA’s (World Anti-Doping Agency) dopingliste 2010). Minimumskrav til idrætsorganisationer § 2. Det er en forudsætning for ydelse af tilskud i medfør af lov om visse spil, lotterier og væddemål til Team Danmark og til de tre hovedorganisationer på idrætsområdet: Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Firmaidrætsforbund, at organisationen indfører og håndhæver regler om dopingkontrol og -sanktioner i overensstemmelse med de regler, der fremgår af bilag 2 (oversættelse af World Anti-Doping Code). Team Danmark og de tre idrætsorganisationer skal gøre det til en betingelse for ydelse af tilskud til idrætsforeninger eller forbund m.v. og til individuelle idrætsudøvere, at disse overholder de nævnte dopingregler. Stk. 2. Det er en forudsætning for ydelse af tilskud i medfør af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde m.v. (folkeoplysningsloven) til idrætsforeninger, der er medlemmer af en af de i stk. 1 nævnte organisationer eller af forbund m.v., der er medlemmer af en af disse organisationer, at foreningen overholder de i stk. 1 nævnte regler om dopingkontrol og -sanktioner. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på anvisning af lokaler og udendørsanlæg i medfør af folkeoplysningsloven. Anti Doping Danmarks samarbejdsaftaler med motions- og fitnesscentre m.v. § 3. Efter § 9, stk. 1, i lov om fremme af dopingfri idræt skal Anti Doping Danmark søge at indgå samarbejdsaftaler med motions- og fitnesscentre og andre private eller offentlige institutioner, virksomheder m.v., som tilbyder idrætsaktiviteter eller hermed beslægtede aktiviteter, samt foreninger og sammenslutninger af idrætsudøvere uden tilknytning til de i bekendtgørelsens § 2 nævnte idrætsorganisationer. Efter lovens § 11 kan Anti Doping Danmark opkræve gebyrer for ydelser i henhold til samarbejdsaftalerne. Stk. 2. I samarbejdsaftalerne skal doping defineres i overensstemmelse med bilag 1, og de fastsatte regler om dopingkontrol og -sanktioner skal være i overensstemmelse med bilag 2. Stk. 3. I samarbejdsaftalerne skal der fastsættes nærmere regler om gennemførelse af dopingkontrollerne og om, at institutionen, virksomheden eller sammenslutningen m.v. skal gøre sine kunder, medlemmer m.v. bekendt med konsekvenserne af indgåelsen af samarbejdsaftalen. Stk. 4. Det er en betingelse for samarbejdsaftalernes gyldighed, at de er godkendt af kulturministeren. Ikrafttræden § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1275 af 17. december 2008 om fremme af dopingfri idræt ophæves. Bilag 1 Dopinglisten 2010 Alle forbudte stoffer skal betragtes som » Specificerede stoffer « – bortset fra stoffer i dopinggrupperne S1, S2.1 til S2.5, S4.4 og S6.a og Forbudte metoder M1, M2 og M3. I Stoffer og metoder forbudt til enhver tid(i- og udenfor konkurrence). S1. Anabole stoffer S2. Peptidhormoner, vækstfaktorer og lignende stoffer S3. Beta-2-agonister S4. Hormonelle antagonister og modulatorer S5. Diuretika og andre sløringsstoffer M1. Forøgelse af ilttransporten. M2. Kemisk og fysisk manipulation M3. Gendoping. II Stoffer og metoder forbudt i konkurrence. Alle kategorier under sektion I plus S6. Stimulerende stoffer S7. Narkotika S8. Cannabinoider S9. Glukokortikosteroider III Stoffer forbudte i visse sportsgrene. P1. Alkohol P2. Beta-blokkere Stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i- og udenfor konkurrence) FORBUDTE STOFFER S1. ANABOLE STOFFER. Anabole stoffer er forbudt. 1. Anabole androgene steroider (AAS) a. eksogene* AAS omfatter: 1-androstendiol (5α-androst-1-ene-3β,17β-diol) , 1-androstendion (5α-androst-1-ene-3,17-dion) bolandiol (19-norandrostenediol) , bolasteron, boldenon, boldion (androsta-1,4-diene-3,17-dion) , calusteron, clostebol, danazol (17α-ethynyl-17β-hydroxyandrost-4-eno[2,3-d]isoxazole) , dehydrochlormethyltestosteron (4-chloro-17β-hydroxy-17α-methylandrosta-1,4-dien-3-one), desoxymethyltestosteron (17α-methyl-5α-androst-2-en-17β-

1. ol), drostanolon, ethylestrenol (19-nor-17α-pregn-4-en-17-
2. ol), fluoxymesteron, formebolon, furazabol (17β-hydroxy-17α-methyl-5α-androstano[2,3-c]-furazan) , gestrinon, 4-hydroxytestosteron (4,17β-dihydroxyandrost-4-en-3-one) , mestanolon, mesterolon, metenolon, methandienon (17β-hydroxy-17α-methylandrosta-1,4-dien-3-one), methandriol, methasteron (2α, 17α-dimethyl-5α-androstane-3-one-17β-ol), methyldienolon (17β-hydroxy-17α-methylestra-4,9-dien-3-one) , methyl-1-testosteron (17β-hydroxy-17α-methyl-5α-androst-1-en-3-one) , methylnortestosteron (17β-hydroxy-17α-methylestr-4-en-3-one), methyltrienolon (17β-hydroxy-17α-methylestra-4,9,11-trien-3-one) , methyltestosteron, metribolon (methyltrienolon (17β-hydroxy-17α-methylestra-4,9,11-trien-3-one), miboleron, nandrolon, 19-norandrostendion (estr-4-ene-3,17-dione) , norbolethon, norclostebol, norethandrolon, oxabolon, oxandrolon, oxymesteron, oxymetholon, prostanozol (17β-hydroxy-5α-androstano[3,2-c] pyrazole, quinbolon, stanozolol, stenbolon, 1-testosteron (17β-hydroxy-5α-androst-1-en-3-one) , tetrahydrogestrinon (18a-homo-pregna-4,9,11-trien-17β-ol-3-one) , trenbolon …... og andre stoffer med lignende kemisk struktur eller lignende biologisk effekt. b. endogene**AAS når det er tilført udefra: androstendiol (androst-5-ene-3β,17β-diol) , androstendion (androst-4-ene-3,17-dione) , dihydrotestosteron (17β-hydroxy-5α-androstan-3-one), prasteron (dehydroepiandrosteron, DHEA), testosteron og følgende metabolitter og isomere: 5α-androstan-3α,17α-diol; 5α-androstan-3α,17 β -diol; 5α-androstan-3 β ,17α-diol; 5α-androstan-3 β ,17 β -diol; androst-4-ene-3α,17α-diol; androst-4-ene-3α,17 β -diol; androst-4-ene-3 β ,17α-diol; androst-5-ene-3α,17α-diol; androst-5-ene-3α,17 β -diol; androst-5-ene-3 β ,17α-diol; 4-androstenediol (androst-4-ene-3β,17β-diol) ; 5-androstenedion (androst-5-ene-3,17-dione); epi-dihydrotestosteron; epitestosteron; 3α-hydroxy-5α-androstan-17-one; 3 β -hydroxy-5α-androstan-17-one; 19-norandrosteron; 19-noretiocholanolon. 2. Andre anabole stoffer inklusiv men ikke begrænset til: Clenbuterol, selektive androgen receptor modulatorer (SARMs), tibolon, zeranol, zilpaterol . Forklaringer til de 2 ovennævnte sektioner: * »eksogene stoffer« refererer til stoffer, der normalt ikke kan produceres naturligt i kroppen ** »endogene stoffer « refererer til stoffer, der kan produceres naturligt i kroppen S2. PEPTIDHORMONER, VÆKSTFAKTORER OG LIGNENDE STOFFER. Følgende stoffer og deres »releasing factors« er forbudte: 1) Erythropoiesis-stimulerende stoffer (f.eks. erythropoietin (EPO), darbepoietin (dEPO), methoxy polyethylen glycol-epoietin beta (CERA) hematid. 2) Choriongonadotropiner (CG) and Luteiniserende Hormon (LH) (gælder kun for mænd) 3) Insulinpræparater 4) Kortikotropiner 5) Væksthormon (GH) og Insulin-lignende vækstfaktor-1 (f.eks. IGF-1), Mekano Vækstfaktorer (MGFs), Platelet-Derived Growth Factor (PDGF), Fibroblast Growth Factors (FGFs), Vascular-Endothelial Growth Factor (VEGF) og Hepatocyte Growth Factor (HGF) så vel som enhver anden vækstfaktor, der påvirker muskel, sene eller ledbånds proteinsyntese/nedbrydning/karforsyning/energiforbrug/ regenerative kapacitet eller fiberskift. 6) Platelet-derived preparations (f.eks. Platelet Rich Plasma, »blood spinning«) administreret intramuskulært. Andre former for administration kræver et TUE i overensstemmelse med den internationale standard for TUE. …... og andre stoffer med lignende kemisk struktur eller lignende biologisk effekt(er). S3. BETA-2-AGONISTER. Alle beta-2-agonister (inklusiv begge optiske isomere hvor de er relevante) er forbudte – bortset fra salbutamol (maximum 1600 mikrogram over 24 timer) og salmeterol ved inhalation – som kun kræver en »Deklaration for brug« i overensstemmelse med den internationale standard for TUE. Tilstedeværelsen af salbutamol >1000 ng/ml – i urinen formodes ikke at være et påtænkt terapeutisk brug af præparatet, og vil blive betragtet som et ulovligt analytisk fund, med mindre idrætsudøveren kan bevise - gennem et kontrolleret farmakokinetisk studie/undersøgelse - at det unormale fund var en konsekvens af terapeutisk brug (maximum 1600 mikrogram over 24 timer) af inhaleret salbutamol. S4. HORMONELLE ANTAGONISTER OG MODULATORER. Følgende klasser er forbudt: 1) Aromatase inhibitorer (aromatase hæmmere) inklusiv, men ikke begrænset til: aminoglutethimid, anastrozol, androsta-1,4,6-triene-3,17-dione (androstatrienedione), 4-androstene-3,6,17 trione (6-oxo), exemestan, formestan, letrozol, testolacton. 2) Selective østrogen receptor modulatorer (SERMs) inklusiv, men ikke begrænset til: raloxifen, tamoxifen, toremifen. 3) Andre anti-østrogene stoffer inklusiv, men ikke begrænset til: clomifen, cyclofenil, fulvestrant. 4) Stoffer der ændrer myostatins virkninger omfattende, men ikke begrænset til: myostatin hæmmere. S5. DIURETIKA OG ANDRE SLØRINGSSTOFFER. Sløringsstoffer er forbudt. De inkluderer: Diuretika(vanddrivende stoffer), probenecid, plasma expanders ( f.eks. glycerol, intravenøs administration af albumin, dextran, hydroxyethylstivelse og mannitol) og andre stoffer med lignende biologisk virkning(
3. er)Diuretika inkluderer: acetazolamid, amilorid, bumetanid, canrenon, chlortalidon, etacrynsyre, furosemid, indapamid, metolazon, spironolacton, thiazider ( f.eks. bendroflumethiazid, chlorothiazid, hydrochlorthiazid), triamteren , og andre stoffer med lignende kemisk struktur eller lignende biologisk virkning(er)(med undtagelse af drosperinon, pamabrom og topical dorzolamid og brinzolamid, som ikke er forbudt). En medicinsk dispensation (TUE) for diuretika og andre sløringsstoffer er ikke gyldig, hvis en udøvers urin indeholder et sådant stof(fer) i forbindelse med grænseværdier eller undergrænseværdier af et exogent forbudt stof(fer). FORBUDTE METODER M1. FORØGELSE AF ILTTRANSPORTEN. Følgende er forbudt: 1) Bloddoping, inklusiv brugen af autologt, homologt eller heterologt blod eller røde blodcelleprodukter af enhver oprindelse. 2) Kunstig forøgelse af optagelsen af ilt, transport eller levering af ilt, inklusiv men ikke begrænset til perfluorokemikalier, efaproxiral (RSR13) og modificerede hæmoglobinprodukter (f.eks. hæmoglobinbaseret bloderstatninger, mikroindkapslede hæmoglobinprodukter) bortset fra supplerende oxygen. M2. KEMISK OG FYSISK MANIPULATION. 1) Manipulation eller forsøg på manipulation for at ændre integriteten og gyldigheden af prøver indsamlet ved en dopingkontrol er ikke tilladt. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til indføring af kateter, urintilførsel og/eller udskiftning af urin (f.eks. proteases). 2) Intravenøs (indsprøjtning i vene) tilførsel er forbudt med undtagelse af lovligt modtaget infusioner i forbindelse med hospitalisering eller kliniske undersøgelser. M3. GENDOPING. Følgende – med det formål at forøge præstationsevnen – er forbudt: 1) Overførsel af celler eller genetisk materiale 2) Brug af farmakologiske eller biologiske stoffer til modulation af gen-ekspressioner. Peroxisome Proliferator Activated Receptor δ (PPARδ) agonister (f.eks. GW 1516) og PPARδ-AMP-activated protein kinase (AMPK) axis agonister (f.eks. AICAR) er forbudt. Stoffer og metoder forbudt i konkurrence Foruden kategorierne S1 til S5 og M1 til M3 defineret ovenfor er følgende kategorier forbudt i konkurrence. FORBUDTE STOFFER S6. STIMULERENDE STOFFER. Alle stimulerende stoffer (inklusiv begge isomere hvor det er relevant) er forbudt, bortset fra imidazol-derivater til lokal brug samt de stimulerende stoffer, der er inkluderet i 2010 Monitoring Program*. Stimulerende stoffer inkluderer: a: Ikke specificerede stimulerende stoffer: Adrafinil, amfepramon, amifenazol, amfetamin, amfetaminil, benfluorex, benzfetamin, benzylpiperazine, bromantan, clobenzorex, cropropamid, crotetamid, dimethylamfetamin, etilamfetamin, famprofazon, fencamin, fenetyllin, fenfluramin, fenproporex, furfenorex, kokain, mefenorex, mefentermin, mesocarb, methamfetamin (d-), p-methylamfetamin, methylenedioxyamfetamin, methylenedioxymethamfetamin, methylhexaneamin (dimethylpentylamin) , modafinil, norfenfluramin, phendimetrazin, phenmetrazin, phentermin, 4-phenylpiracetam (carphedon), prenylamin, prolintan. - Et stimulerende stof, der ikke er specielt listet i ovennævnte sektion, er et specificeret stof. b: Specificerede stimulerende stoffer (eksempler): adrenalin**, cathin***, efedrin****, etamivan, etilefrin, fenbutrazat, fencamfamin, heptaminol, isomethepten, levmethamfetamin, meclofenoxat, metylefedrin****, metylfenidat, niketamid, norfenefrin, octopamin, oxilofrin, parahydroxyamfetamin, pemolin, pentetrazol, phenpromethamin, propylhexedrin, pseudoefedrin*****, selegilin, sibutramin, stryknin, tuaminoheptan…. og andre stoffer med lignende kemisk struktur eller lignende biologisk virkning/er. * Følgende stoffer er inkluderet i 2010 Monitoring Program (bupropion, koffein, phenylephrin, phenylpropanolamin, pipradol, synephrin) er ikke at betragte som forbudte stoffer. * * Adrenalin i forbindelse med lokalbedøvelse eller ved lokal brug (f.eks. næse, øjne) er ikke forbudt. *** Cathin er forbudt, hvis koncentrationen i urinen er større end 5 mikrogram pr. milliliter. **** Både efedrin og methylefedrin er forbudt, hvis dets koncentration i urinen er større end 10 mikrogram pr. milliliter. ***** Pseudoefedrin er forbudt, når koncentrationen i urinen er større end 150 mikrogram pr. mililiter. S7. NARKOTIKA. Følgende narkotiske stoffer er forbudt: buprenorfin, dextromoramid, diamorfin (heroin), fentanyl og dets afledninger (derivater), hydromorphon, methadon, morfin, oxycodon, oxymorphon, pentazocin, pethidin. S8. CANNABINOIDER. Naturlig eller syntetisk Δ9-tetrahydrocannabinol (THC) og THC-lignende cannabinoider (f.eks. hash, marihuana, HU-210) er forbudt. S9. GLUKOKORTIKOSTEROIDER. Glukokortikosteroider er forbudt, hvis de indtages via mund, endetarm, intravenøst eller intramuskulært. I overensstemmelse med den Internationale Standard for TUE, skal idrætsudøveren udfylde en deklaration om brugen af glukokortikosteroider, når det administreres intraartikulært (omkring sener og led), epiduralt, i huden og ved inhalation - bortset fra de nedenfor nævnte. Præparater til lokal behandling af ører, mundslimhinde, hud (inklusive iontophorese/ phonophorese, tandkød, næseslimhinde, øjne og omkring endetarmsåbningen) er ikke forbudt og kræver heller ikke noget TUE eller deklaration om brug. Stoffer forbudte i visse sportsgrene P1. ALKOHOL. Alkohol (ethanol) er kun forbudt i konkurrence i følgende idrætsgrene. Påvisning vil blive foretaget ved »alcoholmeter« - undersøgelse og/eller blodanalyser. Dopinggrænsen (hæmatologiske værdier) 0,10 g/L. Automobil (FIA) Bueskydning (FITA) Karate (WKF) Kegler (Ninepin og Tenpin Bowling (FIQ) Moderne Femkamp (UIPM for discipliner, der involverer skydning Motorcykling (FIM) Powerboating (UIM) Svæveflyvning (Aeronautic) (FAI) P2. BETA-BLOKKERE. Med mindre andet er angivet, er beta-blokkere kun forbudt i konkurrence i følgende idrætsgrene: Automobil (FIA) Billard og Snooker (WCBS) Bobslæde (FIBT) Brydning (FILA) Bueskydning (FITA) (også forbudt udenfor konkurrence) Bridge (FMB) Curling (WCF) Golf (IGF) Gymnastik (FIG) Kegler (FIQ) (Ninepin og Tenpin bowling) Moderne Femkamp (UIPM) (for discipliner der involverer skydning) Motorcykling (FIM) Petanque (Boules) (CMSB) Powerboating (UIM) Sejlsport (ISAF) (kun i match race) Ski/Snowboarding (FIS) i skihop, free style aerials/halfpipe og snowboard halfpipe/big air Skydning (ISSF, IPC)(også forbudt udenfor konkurrence) Svæveflyvning (Aeronautic) (FAI) Beta-blokkere omfatter, men er ikke begrænset til: acebutolol, alprenolol, atenolol, betaxolol, bisoprolol, bunolol, carteolol, carvedilol, celiprolol, esmolol, labetalol, levobunolol, metipranolol, metoprolol, nadolol, oxprenolol, pindolol, propranolol, sotalol, timolol. Bilag 2 Internationalt kodeks for antidoping DEL ET DOPINGKONTROL INDLEDNING Del 1 i kodekset indeholder specifikke antidopingregler og -principper, der skal overholdes af organisationer med ansvar for vedtagelse, implementering eller gennemtvingelse af antidopingregler inden for deres bemyndigelse, f.eks. Den Internationale Olympiske Komité, Den Internationale Paralympiske Komité, internationale forbund, organisationer for større idrætsbegivenheder og nationale antidopingorganisationer . Alle sådanne organisationer betegnes tilsammen antidopingorganisationer . Alle kodeksets bestemmelser er i realiteten obligatoriske og skal overholdes af alle antidopingorganisationer og idrætsudøvere eller andre personer , i det omfang de er relevant for de enkelte. Kodekset erstatter eller eliminerer imidlertid ikke behovet for omfattende antidopingregler, der vedtages af hver enkelt antidopingorganisation . Mens nogle bestemmelser i kodekset skal indarbejdes uden væsentlige ændringer i hver enkelt antidopingorganisations egne antidopingregler, opstiller andre bestemmelser i kodekset obligatoriske retningslinjer, der muliggør fleksibilitet i hver enkelt antidopingorganisations formulering af regler, eller opstiller krav, der skal overholdes af hver enkelt antidopingorganisation , men som ikke nødvendigvis skal gentages i de enkelte organisationers egne antidopingregler. [Kommentar: De artikler i kodekset, der skal indarbejdes i hver enkelt antidopingorganisations regler uden væsentlige ændringer, er anført i artikel 23.2.2. Det er f.eks. afgørende med henblik på harmoniseringen, at alle underskrivende parter baserer deres afgørelser på den samme liste over overtrædelser af antidopingreglerne, de samme bevisbyrder og pålægger de samme sanktioner for de samme overtrædelser af antidopingreglerne. Disse regler skal være de samme, uanset om der afholdes en høring ved et internationalt forbund, på nationalt plan eller ved Court of Arbitration for Sport (CAS). Kodeksbestemmelser, der ikke er anført i artikel 23.2.2, er alligevel obligatoriske i realiteten, selvom en antidopingorganisation ikke er forpligtet til at indarbejde dem ordret. Disse bestemmelser falder generelt ind under to kategorier. For det første pålægger nogle bestemmelser antidopingorganisationerne at tage visse skridt, men det er ikke nødvendigt at gentage bestemmelsen i antidopingorganisationens egne antidopingregler. For eksempel skal hver enkelt antidopingorganisation planlægge og gennemføre prøvetagning i henhold til artikel 5, men det er ikke nødvendigt at gentage disse direktiver til antidopingorganisationen i antidopingorganisationens egne regler. For det andet er nogle bestemmelser obligatoriske i realiteten, men giver de enkelte antidopingorganisationer en vis fleksibilitet i forbindelse med implementeringen af de principper, der er anført i bestemmelsen. Det er f.eks. ikke nødvendigt for en effektiv harmonisering at tvinge alle underskrivende parter til at anvende en enkelt procedure til håndtering af resultater og gennemførelse af høringer. I øjeblikket findes der mange forskellige, men lige effektive, procedurer til håndtering af resultater og gennemførelse af høringer inden for forskellige internationale forbund og forskellige nationale organer. Kodekset kræver ikke fuldstændig ensartethed i håndteringen af resultater og i høringsprocedurer, men det kræver, at de underskrivende parters forskellige fremgangsmåder opfylder de principper, der er anført i kodekset]. Ligesom konkurrencesportens regler er antidopingregler idrætsregler, som fastlægger betingelserne for idrættens udøvelse Idrætsudøvere eller andre personer accepterer disse regler som betingelse for deltagelse og er bundet af disse regler. Hver enkelt underskrivende part skal etablere regler og procedurer med henblik på at sikre, at alle idrætsudøvere eller andre personer under den underskrivende parts og dens medlemsorganisationers bemyndigelse informeres om og accepterer at være bundet af de gældende antidopingregler fra de relevante antidopingorganisationer . Hver enkelt underskrivende part skal etablere regler og procedurer for at sikre, at alle idrætsudøvere eller andre personer under den underskrivende parts og dennes medlemsorganisationers bemyndigelse accepterer videregivelse af deres private data som påkrævet eller tilladt i kodekset og er bundet af og overholder kodeksets antidopingregler, samt at de relevante konsekvenser pålægges de idrætsudøvere eller andre personer , der ikke overholder sådanne regler. Disse idrætsspecifikke regler og procedurer, der har til formål at håndhæve antidopingreglerne på en global og harmoniseret måde, adskiller sig i natur fra og har derfor ikke til hensigt at være underlagt eller begrænset af nogen nationale krav og juridiske standarder, der gælder for straffesager eller ansættelsesforhold. Ved gennemgang af fakta og lovgivningen i en given sag skal alle domstole, voldgiftspaneler og andre pådømmende organer være klar over og respektere den særlige karakter af antidopingreglerne i kodekset og den kendsgerning, at disse regler repræsenterer en fælles holdning hos et bredt spektrum af interessenter over hele verden, som ønsker en fair idræt. [Kommentar: Ved deres deltagelse i idræt er idrætsudøverne bundet af deres idræts konkurrenceregler. På samme måde bør idrætsudøvere og idrætsudøvernes støttepersoner være bundet af antidopingregler på baggrund af artikel 2 i kodekset i kraft af deres aftaler om medlemskab, akkreditering eller deltagelse i idrætsorganisationer eller idrætsarrangementer, der er underlagt kodekset. Hver enkelt underskrivende part skal imidlertid træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle idrætsudøvere og idrætsudøvernes støttepersoner inden for dennes bemyndigelse er bundet af den relevante antidopingorganisations antidopingregler]. ARTIKEL 1 DEFINITION AF DOPING Doping defineres som forekomsten af en eller flere overtrædelser af de antidopingregler, der er angivet i artikel 2.1-2.8 i kodekset . ARTIKEL 2 OVERTRÆDELSER AF ANTIDOPINGREGLERNE Idrætsudøvere eller andre personer har ansvaret for at vide, hvad der udgør en overtrædelse af antidopingreglerne og for at kende de stoffer og metoder, der er medtaget på Dopinglisten . [Kommentar "a" til artikel 2: Formålet med artikel 2 er at specificere de omstændigheder og den adfærd, der udgør overtrædelser af antidopingreglerne. Høringer i dopingsager foregår på baggrund af den antagelse, at en eller flere af disse specifikke regler er blevet overtrådt]. Følgende eksempler udgør en overtrædelse af antidopingreglerne: 2.1 Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører i en prøve fra en idrætsudøver. 2.1.1 Det er idrætsudøverens eget ansvar at sikre, at intet forbudt stof kommer ind i hans eller hendes krop. Idrætsudøverne er ansvarlige for enhver form for forbudt stof eller dets metabolitter eller markører , der konstateres i deres prøver . Det er derfor ikke nødvendigt at bevise forsæt, skyld, uagtsomhed eller bevidst anvendelse fra idrætsudøverens side, før der kan konstateres en overtrædelse af antidopingreglerne i henhold til artikel 2.1. [Kommentar til artikel 2.1.1: Med hensyn til overtrædelser af antidopingreglerne vedrørende tilstedeværelse af et forbudt stof (eller dets metabolitter eller markører) anvender kodekset reglen om objektivt ansvar, der fandtes i den olympiske bevægelses antidopingkodeks ("OMADC") og i langt de fleste antidopingregler, fra tiden før kodekset blev vedtaget. I henhold til princippet om objektivt ansvar er en idrætsudøver ansvarlig, og der er tale om en overtrædelse af en antidopingregel, når et forbudt stof findes i en idrætsudøvers prøve. Der er tale om en overtrædelse, uanset om idrætsudøveren bevidst eller uforsætligt har anvendt et forbudt stof eller udvist uagtsomhed eller på anden måde har overtrådt antidopingreglerne. Hvis den positive prøve stammer fra en prøve under konkurrencen, gøres resultaterne af den pågældende konkurrence automatisk ugyldige (artikel 9 (Automatisk diskvalifikation (annullering) af individuelle resultater)). Derefter har idrætsudøveren imidlertid mulighed for at undgå eller få nedsat straf, hvis idrætsudøveren kan påvise, at han eller hun var uden skyld eller uden væsentlig skyld (artikel 10.5 (Bortfald eller nedsættelse af udelukkelsesperiode som følge af ekstraordinære omstændigheder)) eller under visse omstændigheder ikke agtede at forbedre sine idrætspræstationer (artikel 10.4 (Bortfald eller nedsættelse af udelukkelsesperiode for specificerede stoffer under ekstraordinære omstændigheder)). Reglen om objektivt ansvar for konstatering af et forbudt stof i en idrætsudøvers prøve med mulighed for ændring af sanktionerne på baggrund af specifikke kriterier giver en rimelig balance mellem effektiv antidopinghåndhævelse til fordel for alle "rene" idrætsudøvere og rimelighed i de særlige tilfælde, hvor et forbudt stof er kommet ind i en idrætsudøvers krop, uden at idrætsudøveren har udvist skyld eller uagtsomhed, eller uden at idrætsudøveren har udvist væsentlig skyld eller betydelig uagtsomhed. Det er vigtigt at understrege, at selvom afgørelsen af, om der er sket en overtrædelse af antidopingreglerne, træffes på baggrund af princippet om objektivt ansvar, sker der ikke automatisk idømmelse af en fast udelukkelsesperiode. Princippet om objektivt ansvar, som er anført i kodekset, er konsekvent blevet anvendt i CAS' afgørelser]. 2.1.2 Tilstrækkeligt bevis på en overtrædelse af en antidopingregel i henhold til artikel 2.1 konstateres ved et eller flere af følgende forhold: tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører i idrætsudøverens A- prøve , hvor idrætsudøveren giver afkald på analyse af B- prøven , og B- prøven ikke analyseres; eller hvor idrætsudøverens B- prøve analyseres, og analysen af idrætsudøverens B- prøve bekræfter tilstedeværelsen af det forbudte stof eller dets metabolitter eller markører , der er konstateret i idrætsudøverens A- prøve . [Kommentar til artikel 2.1.2: Antidopingorganisationen med ansvar for håndtering af resultaterne kan efter eget valg vælge at få analyseret B-prøven, selvom idrætsudøveren ikke anmoder om analyse af B-prøven]. 2.1.3 Med undtagelse af de stoffer, for hvilke Dopinglisten specifikt angiver en kvantitativ grænse, udgør tilstedeværelse af enhver mængde forbudt stof eller dets metabolitter eller markører i en idrætsudøvers prøve en overtrædelse af antidopingreglerne. 2.1.4 Som en undtagelse fra den generelle regel i artikel 2.1 kan Dopinglisten eller internationale standarder opstille specielle kriterier for vurdering af et forbudt stof , der også kan produceres endogent. 2.2 En idrætsudøvers anvendelse eller forsøg på anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode. [Kommenta til artikel 2.2: Det har altid været sådan, at anvendelse eller forsøg på anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode må kunne konstateres ved hjælp af enhver pålidelig metode. Som anført i kommentaren til artikel 3.2 (Metoder til konstatering af fakta og antagelser) gælder det, at anvendelse eller forsøg på anvendelse, til forskel fra det bevis, der kræves for at konstatere en overtrædelse af en antidopingregel i henhold til artikel 2.1, også kan konstateres ved hjælp af andre pålidelige metoder, f.eks. idrætsudøverens tilståelse, vidneudsagn, dokumentation, konklusioner, der drages på baggrund af længdeprofilering, eller andre analytiske oplysninger, som ikke på anden måde opfylder alle kravene for at kunne konstatere "tilstedeværelse" af et forbudt stof i henhold til artikel 2.1. Anvendelse kan f.eks. konstateres på baggrund af pålidelige analysedata fra analysen af en A-prøve (uden bekræftelse fra en analyse af en B-prøve) eller fra analysen af en B-prøve alene, hvor antidopingorganisationen giver en tilfredsstillende forklaring på manglende bekræftelse i den anden prøve]. 2.2.1 Det er idrætsudøverens eget ansvar at sikre, at intet forbudt stof kommer ind i hans eller hendes krop. Det er derfor ikke nødvendigt at bevise forsæt, skyld, uagtsomhed eller bevidst anvendelse fra idrætsudøverens side, før der kan konstateres en overtrædelse af antidopingreglerne pga. anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode . 2.2.2 Hvorvidt anvendelsen eller forsøget på anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode lykkes eller ej, er uvæsentligt. Det er tilstrækkeligt, at det forbudte stof eller den forbudte metode blev anvendt eller forsøgt anvendt , for at der er tale om overtrædelse af en antidopingregel. [Kommentar til artikel 2.2.2: Påvisning af "forsøgt anvendelse" af et forbudt stof kræver bevis på forsæt fra idrætsudøverens side. At forsæt kan være nødvendigt for at bevise netop denne overtrædelse af antidopingreglerne underminerer ikke princippet om objektivt ansvar, der er opstillet for overtrædelser af artikel 2.1 og overtrædelser af artikel 2.2 vedrørende anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode. En idrætsudøvers anvendelse af et forbudt stof udgør en overtrædelse af antidopingreglerne, medmindre et sådant stof ikke er forbudt uden for konkurrence, og idrætsudøverens anvendelse finder sted uden for konkurrence. (Imidlertid er tilstedeværelsen af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører i en prøve, der er taget under konkurrence, en overtrædelse af artikel 2.1 (Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører), uanset hvornår det pågældende stof måtte være administreret)]. 2.3 Nægtelse eller uden tvingende årsag at undlade at medvirke til prøvetagning, når man er indkaldt i overensstemmelse med de gældende antidopingregler eller på anden måde unddrager sig at afgive en prøve. [Kommentar til artikel 2.3: Manglende afgivelse eller afvisning af afgivelse af prøve efter indkaldelse var forbudt i næsten alle de antidopingregler, der var gældende før vedtagelsen af kodekset. Denne artikel udvider den typiske regel, fra før kodekset blev vedtaget, så "på anden måde unddrager sig at afgive en prøve" medtages som forbudt adfærd. Således vil det f.eks. være en overtrædelse af antidopingreglerne, hvis det blev konstateret, at en idrætsudøver skjulte sig for en dopingkontrollant for at undgå indkaldelse eller afgivelse af prøve. En overtrædelse ved "nægtelse eller at undlade at medvirke til prøvetagning" kan baseres enten på forsætlig eller uagtsom adfærd fra idrætsudøverens side, mens "unddragelse" af prøvetagning forudsætter forsætlig adfærd fra idrætsudøverens side]. 2.4 Overtrædelse af gældende krav om, at en idrætsudøver skal være til rådighed for prøvetagning uden for konkurrence, herunder undladelse af at indberette påkrævede oplysninger om opholdssted (»whereabouts«) og mislykkede forsøg på dopingkontrol (»missed tests«), hvor disse er erklæret på basis af regler, der er i overensstemmelse med den internationale standard for prøvetagning. Enhver kombination af tre mislykkede forsøg på dopingkontrol (»missed tests«) og/eller indberetningsfejl inden for en atten måneders periode som fastsat af antidopingorganisationer med jurisdiktion over idrætsudøveren udgør en overtrædelse af antidopingreglerne. [Kommentar til artikel 2.4: Separate indberetningsfejl og mislykkede forsøg på dopingkontrol ( » mised tests « ), der erklæres i henhold til regler fra det internationale idrætsforbund eller en anden antidopingorganisation med bemyndigelse til at erklære indberetningsfejl eller mislykkede forsøg på dopingkontrol ( » missed tests « ) i henhold til den internationale standard for prøvetagning, skal kombineres ved anvendelsen af denne artikel. Under relevante omstændigheder kan mislykkede forsøg på dopingkontrol ( » mised tests « ) eller indberetningsfejl også udgøre en overtrædelse af antidopingreglerne i henhold til artikel 2.3 eller artikel 2.5]. 2.5 Snyd eller forsøg på snyd med alle dele af dopingkontrollen. [Kommentar til artikel 2.5: Denne artikel forbyder adfærd, der undergraver dopingkontrolproceduren, men som ikke på anden måde vil falde ind under definitionen af forbudte metoder. For eksempel ændring af identifikationsnumre på en dopingkontrolblanket under prøvetagning, brud på B-prøveglasset på tidspunktet for analyse af B-prøven eller afgivelse af falske oplysninger til en antidopingorganisation]. 2.6 Besiddelse af forbudte stoffer og forbudte metoder . 2.6.1 Besiddelse forekommer, hvis en idrætsudøver under konkurrence er i besiddelse af en forbudt metode eller et forbudt stof , eller hvis en idrætsudøver uden for konkurrence er i besiddelse af en forbudt metode eller et forbudt stof , der er forbudt uden for konkurrence , medmindre idrætsudøveren kan bevise, at besiddelsen er dækket af en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) i henhold til artikel 4.4 (Behandlingsmæssig anvendelse (TUE)) eller en anden acceptabel årsag. 2.6.2 Besiddelse forekommer, hvis en idrætsudøvers støttepersoner under konkurrence er i besiddelse af en forbudt metode eller et forbudt stof , eller hvis en idrætsudøvers støttepersoner uden for konkurrence er i besiddelse af en forbudt metode eller et forbudt stof , der er forbudt uden for konkurrence i forbindelse med en idrætsudøver , en konkurrence eller træning, medmindre idrætsudøverens støttepersoner kan bevise, at besiddelsen er dækket af en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) , som er bevilget til en idrætsudøver i henhold til artikel 4.4 (Behandlingsmæssig anvendelse (TUE)) eller en anden acceptabel årsag. [Kommentar til artikel 2.6.1 og 2.6.2: En acceptabel forklaring omfatter f.eks. ikke køb eller besiddelse af et forbudt stof med henblik på at give det til en ven eller slægtning, medmindre det sker under forsvarlige medicinske omstændigheder, hvor den pågældende person er i besiddelse af en læges recept, f.eks. ved køb af insulin til et barn med diabetes]. [Kommentar til artikel 2.6.2: En acceptabel forklaring omfatter f.eks. en holdlæge, der medbringer forbudte stoffer til brug i en akut situation eller en nødsituation]. 2.7 Ulovlig handel eller forsøg på ulovlig handel med forbudte stoffer eller forbudte metoder . 2.8 Administration eller forsøg på administration af en forbudt metode eller et forbudt stof til en idrætsudøver under konkurrence eller administration eller forsøg på administration af en forbudt metode eller et forbudt stof , der er forbudt uden for konkurrence , til en idrætsudøver uden for konkurrence , eller medvirken til, opmuntring af, støtte til, hjælp med, dækken over eller en anden form for medvirken, der omfatter en overtrædelse af eller forsøg på overtrædelse af antidopingreglerne. [Kommentar » b « til artikel 2: I henhold til kodekset er det ikke en overtrædelse af antidopingreglerne, hvis en idrætsudøver eller en anden person samarbejder med eller har forbindelse til støttepersoner til idrætsudøvere, der er udelukkede. En idrætsorganisation kan imidlertid vedtage sine egne regler, der forbyder en sådan adfærd]. ARTIKEL 3 BEVIS PÅ DOPING 3.1 Bevisbyrde og beviskrav. Antidopingorganisationen har ansvaret for at bevise, at en overtrædelse af antidopingreglerne har fundet sted. Beviskravet er, at antidopingorganisationen skal kunne påvise en overtrædelse af antidopingreglerne på en måde, der tilfredsstiller det behandlende organ, når beskyldningens alvor tages i betragtning. I alle sager skal beviskravet være højere end en rimelig sandsynlighed for doping, men det kræves ikke, at enhver tvivl er fjernet. Hvor kodekset placerer bevisbyrden for at modbevise en formodning eller bevise specifikke fakta eller omstændigheder hos den idrætsudøver eller anden person , der er anklaget for overtrædelse af en antidopingregel, skal beviskravet være rimelig sandsynlighed, bortset fra bestemmelserne i artikel 10.4 og 10.6, hvor idrætsudøveren skal opfylde en strengere bevisbyrde. [Kommentar til artikel 3.1: Dette beviskrav, der skal opfyldes af antidopingorganisationen, kan sammenlignes med det beviskrav, der gælder i de fleste lande i forbindelse med sager vedrørende tjenesteforseelser. Det anvendes også ofte af domstole og behandlende organer i dopingsager. Se f.eks. CAS-afgørelsen i N., J., Y., W. v. FINA, CAS 98/208, 22. december 1998]. 3.2 Metoder til konstatering af fakta og antagelser. Fakta om overtrædelser af antidopingreglerne kan tilvejebringes ved hjælp af alle pålidelige midler, herunder tilståelser. Følgende regler er gældende for bevis i dopingsager: [Kommentar til artikel 3.2: En antidopingorganisation kan f.eks. fastslå en overtrædelse af antidopingreglerne i henhold til artikel 2.2 (Anvendelse eller forsøg på anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode) på basis af idrætsudøverens tilståelser, troværdigt vidneudsagn fra tredjemand, pålidelig dokumentation, pålidelige analysedata fra enten en A- eller B-prøve i henhold til kommentarerne til artikel 2.2, eller konklusioner på baggrund af profilen fra en række af idrætsudøverens blod- eller urinprøver]. 3.2.1 Der gælder en formodning for, at laboratorier med WADA -akkreditering udfører analyser af prøver og overholder procedurer for opbevaring i henhold til den internationale standard for laboratorier. Idrætsudøveren eller en anden person kan imødegå denne formodning ved at bevise, at der er forekommet en afvigelse fra den internationale standard for laboratorier, der med rimelighed kan have medført det positive analyseresultat . Hvis idrætsudøveren eller en anden person imødegår den foregående formodning ved at bevise, at afvigelse fra den internationale standard for laboratorier fandt sted, hvilket med rimelighed kan have medført det positive analyseresultat , skal antidopingorganisationen bevise, at en sådan afgivelse ikke medførte det positive analyseresultat . [Kommentar til artikel 3.2.1: Det påhviler idrætsudøveren eller den anden person at bevise, med rimelig sandsynlighed, at afvigelsen fra den internationale standard for laboratorier, med rimelighed kunne have medført det positive analyseresultat. Hvis idrætsudøveren eller en anden person gør dette, overgår bevisbyrden til antidopingorganisationen, der skal bevise til det behandlende organs rimelige tilfredshed, at afvigelsen ikke medførte det positive analyseresultat]. 3.2.2 Afvigelser fra eventuelle andre internationale standarder eller andre antidopingregler eller -politikker, der ikke medførte et positivt analyseresultat , eller andre overtrædelser af antidopingreglerne gør ikke sådanne resultater ugyldige. Hvis idrætsudøveren eller en anden person kan påvise, at der er sket afvigelser fra en anden international standard eller en anden antidopingregel eller -politik, der med rimelighed kan have medført det positive analyseresultat , eller der er forekommet en anden overtrædelse af antidopingreglerne, påhviler det antidopingorganisationen at påvise, at en sådan afvigelse ikke medførte det positive analyseresultat eller udgør den konkrete baggrund for overtrædelsen af antidopingreglerne. 3.2.3 De fakta, der fastslås ved en retskendelse eller et fagligt disciplinærtribunal med kompetent jurisdiktion, og som ikke er genstand for en verserende anke, er uigendriveligt bevis mod idrætsudøveren eller den anden person , som afgørelsen vedrørte, vedrørende sådanne fakta, medmindre idrætsudøveren eller den anden person beviser, at afgørelsen stred imod principperne om naturlig retfærdighed. Det behandlende organ i en høring vedrørende overtrædelse af antidopingreglerne kan drage en følgeslutning, der går imod idrætsudøveren eller den anden person , der er anklaget for at have begået en overtrædelse af antidopingreglerne, på basis af idrætsudøverens eller den anden persons afvisning, efter fremsættelse af en anmodning i rimelig tid forud for høringen, og at møde ved høringen (enten personligt eller telefonisk efter det behandlende organs anvisning) og af at besvare spørgsmål fra det behandlende organ eller den antidopingorganisation , der nedlægger påstand om overtrædelse af antidopingreglerne. [Kommentar til artikel 3.2.4: En negativ følgeslutning under disse omstændigheder er anerkendt i adskillige CAS-afgørelser ]. ARTIKEL 4 DOPINGLISTEN 4.1 Offentliggørelse og revision af Dopinglisten. Så tit det er nødvendigt, og mindst en gang om året offentliggør WADA Dopinglisten som en international standard . Det foreslåede indhold til Dopinglisten med alle ændringer sendes omgående skriftligt til de underskrivende parter og regeringer til kommentering og høring. Hvert år fremsender WADA en version af Dopinglisten inklusive ændringer til de underskrivende parter og regeringer så hurtigt som muligt. Samtidig offentliggøres den på WADA's hjemmeside, og de underskrivende parter fremsender Dopinglisten til deres medlemmer og medlemsorganisationer. Antidopingorganisationernes regelsæt skal angive, at medmindre andet fremgår af Dopinglisten eller en revision, træder Dopinglisten med ændringer i kraft i henhold til antidopingorganisationens regler 3 (tre) måneder efter, at WADA har offentliggjort Dopinglisten , og uden at antidopingorganisationen behøver træffe yderligere foranstaltninger. [Kommentar til artikel 4.1: Revision og offentliggørelse af Dopinglisten fremskyndes, når der opstår behov herfor. Af hensyn til forudsigeligheden offentliggøres en ny forbudt liste imidlertid hvert år, uanset om der er foretaget ændringer eller ej. WADA offentliggør altid den nyeste forbudte liste på sin hjemmeside. Dopinglisten er en integreret del af den internationale konvention mod doping i idræt. WADA informerer UNESCO's generaldirektør om eventuelle ændringer i Dopinglisten]. 4.2 Forbudte stoffer og forbudte metoder opført på Dopinglisten. 4.2.1 Forbudte stoffer og forbudte metoder . Dopinglisten identificerer de forbudte stoffer og forbudte metoder , der til enhver tid karakteriseres som doping (både under konkurrence og uden for konkurrence ), fordi de potentielt kan forbedre en præstation i en fremtidig konkurrence eller på grund af deres evne til at sløre doping, samt de stoffer og metoder, der udelukkende er forbudte under konkurrence . Dopinglisten kan udvides af WADA for en bestemt idrætsgren. Forbudte stoffer og forbudte metoder kan opføres på Dopinglisten som en generel kategori (f.eks. anabole stoffer) eller med specifik henvisning til et bestemt stof eller en bestemt metode. [Kommentar til artikel 4.2.1: Der findes én Dopingliste. D e stoffer, der til enhver tid er forbudt, omfatter slørende stoffer og de stoffer, der ved anvendelse under træning kan have præstationsfremmende virkning på længere sigt, f.eks. anabole stoffer. Alle stoffer og metoder på Dopinglisten er forbudt under konkurrence. Anvendelse uden for konkurrence (artikel 2.2) af et stof, der kun er forbudt under konkurrence, er ikke en overtrædelse af antidopingreglerne, medmindre der indberettes et positivt analyseresultat for stoffet eller dets metabolitter i forbindelse med en prøve, der er taget under konkurrence (artikel 2.1). Der findes kun ét dokument, der betegnes "Dopinglisten". WADA kan føje yderligere stoffer eller metoder til Dopinglisten i forbindelse med bestemte idrætsgrene (f.eks. indbefattelse af betablokkere for skydnings vedkommende), men dette afspejles også på den gældende Dopingliste. En bestemt idrætsgren kan ikke søge fritagelse fra den grundlæggende liste over forbudte stoffer (f.eks. fjernelse af anabole stoffer fra Dopinglisten i forbindelse med "tankeidræt"). Grundlaget for denne beslutning er, at der er visse grundlæggende dopingmidler, som ingen, der kalder sig idrætsudøver, bør indtage]. 4.2.2 Specificerede stoffer. Med henblik på anvendelse af artikel 10 (Sanktioner mod enkeltpersoner) er alle forbudte stoffer "specificerede stoffer", bortset fra stoffer i klasserne anabole stoffer og hormoner, og sådanne stimulerende midler og hormonantagonister og -modulatorer, der identificeres som sådan på Dopinglisten . Forbudte metoder er ikke specificerede stoffer. [Kommentar til artikel 4.2.2: Ved udarbejdelsen af kodekset var der en betydelig debat blandt interessenterne vedrørende den korrekte balance mellem ufleksible sanktioner, der fremmer harmonisering i forbindelse med anvendelsen af reglerne, og mere fleksible sanktioner, der tager bedre højde for omstændighederne i hver enkelt sag. Denne balance blev fortsat diskuteret i forskellige CAS-afgørelser, der fortolker kodekset. Efter tre års erfaringer med kodekset er konsensus blandt interessenterne, at selvom forekomsten af en overtrædelse af antidopingreglerne i henhold til artikel 2.1 (Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører) og 2.2 (Anvendelse eller forsøg på anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode) stadig skal baseres på princippet om objektivt ansvar, skal kodeksets sanktioner gøres mere fleksibel i tilfælde, hvor en idrætsudøver eller en anden person tydeligt kan påvise, at denne ikke havde til hensigt at forbedre sin idrætspræstation. Ændringen af artikel 4.2 og de tilhørende ændringer i artikel 10 giver denne yderligere fleksibilitet i forbindelse med overtrædelser, der involverer mange forbudte stoffer. De regler, der er anført i artikel 10.5 (Bortfald eller nedsættelse af udelukkelsesperiode som følge af ekstraordinære omstændigheder) er stadig det eneste grundlag for at fjerne eller reducere en sanktion, der involverer anabole steroider og hormoner, samt de stimulerende midler og de hormonantagonister og -modulatorer, der identificeres som sådan på Dopinglisten eller i de forbudte metoder]. 4.2.3 Nye typer forbudte stoffer . Hvis WADA udvider Dopinglisten ved at tilføje en ny type forbudte stoffer i henhold til artikel 4.1, afgør WADA's eksekutivkomité om nogle eller alle forbudte stoffer inden for den nye type forbudte stoffer skal anses for specificerede stoffer i henhold til artikel 4.2.2. 4.3 Kriterier for optagelse af stoffer og metoder på Dopinglisten. Når WADA skal beslutte, om et stof eller en metode skal optages på Dopinglisten , kan følgende kriterier indgå i vurderingen: 4.3.1 Hvis WADA afgør, at et stof eller en metode opfylder to af nedenstående tre kriterier, kan det overvejes, om stoffet eller metoden skal optages på Dopinglisten . 4.3.1.1 Medicinsk eller andet videnskabeligt bevis, farmakologisk virkning eller erfaringer, der viser, at stoffet eller metoden kan forbedre eller forbedrer idrætspræstationer alene eller i kombination med andre stoffer eller metoder. [Kommentar til artikel 4.3.1.1: Ifølge denne artikel forventes det, at der kan være stoffer, der ikke er forbudte, når de anvendes alene, men som er forbudte, hvis de anvendes i kombination med visse andre stoffer. Et stof, der føjes til Dopinglisten fordi det kun har potentiale til at forbedre præstationer i kombination med et andet stof, mærkes således og er kun forbudt, hvis der er dokumentation vedrørende begge stoffer i kombination]. 4.3.1.2 Medicinsk eller andet videnskabeligt bevis, farmakologisk virkning eller erfaring, der viser, at anvendelse af stoffet eller metoden udgør en faktisk eller potentiel sundhedsfare for idrætsudøveren . 4.3.1.3 WADA's beslutning om, at anvendelsen af stoffet eller metoden er i modstrid med idrættens ånd som beskrevet i indledningen til kodekset . 4.3.2 Et stof eller en metode kan også optages på Dopinglisten , hvis WADA beslutter, at der er medicinsk eller andet videnskabeligt bevis, en farmakologisk virkning eller erfaringer, der viser, at stoffet eller metoden kan sløre anvendelsen af andre forbudte stoffer eller forbudte metoder . [Kommentar til artikel 4.3.2: Et stof skal overvejes til optagelse på Dopinglisten, hvis stoffet er et slørende middel eller opfylder to af følgende tre kriterier: