BEK H#LOKDOK04 B B20090140505 AK000724 129135 Bekendtgørelse om fremme af dopingfri idræt 2009 2009-12-15 2009-12-22 2010-12-22 Historic 1405 Lovtidende A 2010-01-21 2010-12-21 A20040143830 2004-12-22 Lov om fremme af dopingfri idræt Ja Carina Christensen Bente Skovgaard Kristensen Kulturministeriet Kulturmin., j.nr. 2004-11506 Kulturministeriet Bekendtgørelse om fremme af dopingfri idræt I medfør af § 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 3, i lov nr. 1438 af 22. december 2004 om fremme af dopingfri idræt fastsættes: Definition af doping § 1. Som doping i lov om fremme af dopingfri idræt og i denne bekendtgørelse betragtes de stoffer og metoder, der fremgår af bilag 1 (oversættelse af WADA’s (World Anti-Doping Agency) dopingliste 2010). Minimumskrav til idrætsorganisationer § 2. Det er en forudsætning for ydelse af tilskud i medfør af lov om visse spil, lotterier og væddemål til Team Danmark og til de tre hovedorganisationer på idrætsområdet: Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Firmaidrætsforbund, at organisationen indfører og håndhæver regler om dopingkontrol og -sanktioner i overensstemmelse med de regler, der fremgår af bilag 2 (oversættelse af World Anti-Doping Code). Team Danmark og de tre idrætsorganisationer skal gøre det til en betingelse for ydelse af tilskud til idrætsforeninger eller forbund m.v. og til individuelle idrætsudøvere, at disse overholder de nævnte dopingregler. Stk. 2. Det er en forudsætning for ydelse af tilskud i medfør af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde m.v. (folkeoplysningsloven) til idrætsforeninger, der er medlemmer af en af de i stk. 1 nævnte organisationer eller af forbund m.v., der er medlemmer af en af disse organisationer, at foreningen overholder de i stk. 1 nævnte regler om dopingkontrol og -sanktioner. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på anvisning af lokaler og udendørsanlæg i medfør af folkeoplysningsloven. Anti Doping Danmarks samarbejdsaftaler med motions- og fitnesscentre m.v. § 3. Efter § 9, stk. 1, i lov om fremme af dopingfri idræt skal Anti Doping Danmark søge at indgå samarbejdsaftaler med motions- og fitnesscentre og andre private eller offentlige institutioner, virksomheder m.v., som tilbyder idrætsaktiviteter eller hermed beslægtede aktiviteter, samt foreninger og sammenslutninger af idrætsudøvere uden tilknytning til de i bekendtgørelsens § 2 nævnte idrætsorganisationer. Efter lovens § 11 kan Anti Doping Danmark opkræve gebyrer for ydelser i henhold til samarbejdsaftalerne. Stk. 2. I samarbejdsaftalerne skal doping defineres i overensstemmelse med bilag 1, og de fastsatte regler om dopingkontrol og -sanktioner skal være i overensstemmelse med bilag 2. Stk. 3. I samarbejdsaftalerne skal der fastsættes nærmere regler om gennemførelse af dopingkontrollerne og om, at institutionen, virksomheden eller sammenslutningen m.v. skal gøre sine kunder, medlemmer m.v. bekendt med konsekvenserne af indgåelsen af samarbejdsaftalen. Stk. 4. Det er en betingelse for samarbejdsaftalernes gyldighed, at de er godkendt af kulturministeren. Ikrafttræden § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1275 af 17. december 2008 om fremme af dopingfri idræt ophæves. Bilag 1 Dopinglisten 2010 Alle forbudte stoffer skal betragtes som » Specificerede stoffer « – bortset fra stoffer i dopinggrupperne S1, S2.1 til S2.5, S4.4 og S6.a og Forbudte metoder M1, M2 og M3. I Stoffer og metoder forbudt til enhver tid(i- og udenfor konkurrence). S1. Anabole stoffer S2. Peptidhormoner, vækstfaktorer og lignende stoffer S3. Beta-2-agonister S4. Hormonelle antagonister og modulatorer S5. Diuretika og andre sløringsstoffer M1. Forøgelse af ilttransporten. M2. Kemisk og fysisk manipulation M3. Gendoping. II Stoffer og metoder forbudt i konkurrence. Alle kategorier under sektion I plus S6. Stimulerende stoffer S7. Narkotika S8. Cannabinoider S9. Glukokortikosteroider III Stoffer forbudte i visse sportsgrene. P1. Alkohol P2. Beta-blokkere Stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i- og udenfor konkurrence) FORBUDTE STOFFER S1. ANABOLE STOFFER. Anabole stoffer er forbudt. 1. Anabole androgene steroider (AAS) a. eksogene* AAS omfatter: 1-androstendiol (5α-androst-1-ene-3β,17β-diol) , 1-androstendion (5α-androst-1-ene-3,17-dion) bolandiol (19-norandrostenediol) , bolasteron, boldenon, boldion (androsta-1,4-diene-3,17-dion) , calusteron, clostebol, danazol (17α-ethynyl-17β-hydroxyandrost-4-eno[2,3-d]isoxazole) , dehydrochlormethyltestosteron (4-chloro-17β-hydroxy-17α-methylandrosta-1,4-dien-3-one), desoxymethyltestosteron (17α-methyl-5α-androst-2-en-17β-
(3)det strider mod idrættens ånd. Ingen af de tre kriterier er alene tilstrækkeligt grundlag for at føje et stof til Dopinglisten. Brugen af potentialet til at forbedre præstationer som det eneste kriterium ville f.eks. medtage fysisk og mental træning, rødt kød, kulhydratbelastning og træning i højder. Risikoen for skader ville medtage rygning. Det ville også være utilfredsstillende at kræve opfyldelse af alle tre kriterier. Brug af genetisk overførselsteknologi til at forbedre idrætspræstationer dramatisk bør f.eks. være forbudt, fordi det er i modstrid med idrættens ånd, selvom det ikke er skadeligt. Tilsvarende strider det potentielt usunde misbrug af visse stoffer uden behandlingsmæssig årsag på baggrund af den forkerte antagelse, at de forbedrer præstationerne, med sikkerhed mod idrættens ånd, uanset om forventningen om præstationsforbedring er realistisk. Som led i proceduren hvert år inviteres alle underskrivende parter, regeringer og andre interesserede personer til at fremsætte kommentarer til WADA vedrørende indholdet af Dopinglisten]. 4.3.3 WADA's beslutning om, hvilke forbudte stoffer eller forbudte metoder , der skal optages på Dopinglisten , og hvordan stofferne skal klassificeres i kategorier på Dopinglisten, er endelig og kan ikke anfægtes af en idrætsudøver eller en anden person under henvisning til argumenter om, at stoffet eller metoden ikke er et slørende stof eller ikke har potentiale til at forbedre præstationer, ikke udgør en sundhedsfare eller ikke er i modstrid med idrættens ånd. [Kommentar til artikel 4.3.3: Spørgsmålet om, hvorvidt et stof opfylder kriterierne i artikel 4.3 (Kriterier for at optage stoffer og metoder på Dopinglisten) i den konkrete sag, kan ikke rejses som forsvar for en overtrædelse af antidopingreglerne. Det kan f.eks. ikke påstås, at det konstaterede forbudte stof ikke ville have været præstationsforbedrende i den bestemte idrætsgren. Der er derimod tale om doping, når et stof på Dopinglisten findes i en idrætsudøvers prøve. Tilsvarende kan det ikke påstås, at et stof, der er anført under typen anabole midler, ikke hører hjemme i denne type]. 4.4 Behandlingsmæssig anvendelse (TUE). WADA har vedtaget en international standard for, hvordan dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) gives. I forbindelse med idrætsudøvere på internationalt plan og andre idrætsudøvere , som deltager i et internationalt idrætsarrangement, skal de internationale forbund opstille en procedure for idrætsudøvere med en dokumenteret medicinsk tilstand, der kræver anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode , så de kan ansøge om dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE). Idrætsudøvere , der er identificeret som optaget i deres internationale forbunds prioriterede testgruppe , kan kun opnå dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) i overensstemmelse med deres internationale forbunds regler. Hvert enkelt internationale forbund skal udgive en liste over de internationale idrætsarrangementer , til hvilke der kræves dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) fra det internationale forbund. De enkelte nationale antidopingorganisationer skal sikre, at der for alle de idrætsudøvere inden for organisationens jurisdiktion, som ikke er optaget i et internationalt forbunds prioriterede testgruppe , findes en procedure, der kan sikre, at idrætsudøvere med dokumenterede medicinske tilstande, som kræver anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode , kan ansøge om dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE). Sådanne anmodninger skal vurderes i overensstemmelse med den internationale standard for dispensationer for behandlingsmæssig anvendelse (TUE). Internationale forbund og nationale antidopingorganisationer skal straks indberette enhver imødekommelse af dispensation for behandlingsmæssig (TUE) anvendelse til WADA gennem ADAMS , bortset fra når det vedrører idrætsudøvere på nationalt plan, der ikke er optaget i den nationale antidopingorganisations prioriterede testgruppe. WADA kan til enhver tid på eget initiativ gennemgå en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), der er udstedt til en idrætsudøver på internationalt plan eller en idrætsudøver på nationalt plan, som er optaget i dennes nationale antidopingorganisations prioriterede testgruppe . Efter anmodning fra en sådan idrætsudøver , der har fået afslag på en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), kan WADA desuden revurdere et sådant afslag. Hvis WADA beslutter, at en udstedelse eller afvisning af en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) ikke var i overensstemmelse med den internationale standard for dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), kan WADA omstøde afgørelsen. Hvis et internationalt forbund i strid med denne artikels krav ikke har en procedure, ved hjælp af hvilken idrætsudøvere kan anmode om dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), kan en idrætsudøver på internationalt plan anmode WADA om at revurdere ansøgningen, som om den var blevet afvist. Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører (artikel 2.1), anvendelse eller forsøg på anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode (artikel 2.2), besiddelse af forbudte stoffer og forbudte metoder (artikel 2.6) eller administration eller forsøg på administration af et forbudt stof eller en forbudt metode (artikel 2.8) i overensstemmelse med bestemmelserne i en gældende dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) udstedt i henhold til den internationale standard for dispensationer for behandlingsmæssig anvendelse(TUE) anses ikke for en overtrædelse af antidopingreglerne. 4.5 Overvågningsprogram. I samråd med de underskrivende parter og regeringer etablerer WADA et overvågningsprogram for stoffer, som ikke er optaget på Dopinglisten , men som WADA ønsker at overvåge for at opdage et eventuelt misbrug inden for idræt. Før en prøvetagning offentliggør WADA , hvilke stoffer der testes for. For hver idrætsgren under ét rapporterer laboratorierne med jævne mellemrum anmeldt anvendelse eller konstateret tilstedeværelse af sådanne stoffer til WADA , samt om prøverne blev indsamlet under konkurrence eller uden for konkurrence . Rapporterne skal ikke omfatte yderligere oplysninger om de specifikke prøver . Mindst en gang årligt fremsender WADA statistiske oplysninger om de overvågede stoffer fordelt på hver enkelt idrætsgren til de internationale forbund og de nationale antidopingorganisationer . WADA implementerer forholdsregler, der sikrer fuldstændig anonymitet for de enkelte idrætsudøvere i forbindelse med sådanne rapporter. Anmeldt anvendelse eller konstateret tilstedeværelse af overvågede stoffer udgør ikke en overtrædelse af antidopingreglerne. ARTIKEL 5 PRØVETAGNING 5.1 Testplanlægning. Med forbehold for begrænsningerne i jurisdiktion for prøvetagning under konkurrence i artikel 15.1 har hver enkelt nationale antidopingorganisation jurisdiktion til prøvetagning over alle idrætsudøvere , der er til stede i den nationale antidopingorganisations land, eller som er statsborgere, indbyggere, licensindehavere eller medlemmer af idrætsorganisationer i det pågældende land. Det enkelte internationale forbund har jurisdiktion til prøvetagning over alle idrætsudøvere , der er medlemmer af deres nationale medlemsforbund, eller som deltager i deres idrætsarrangementer . Alle idrætsudøvere skal efterkomme enhver anmodning om prøvetagning , som udstedes af en antidopingorganisation med jurisdiktion til prøvetagning . De enkelte antidopingorganisationer skal i samarbejde med andre antidopingorganisationer , der gennemfører prøvetagninger på den samme gruppe idrætsudøvere , og i overensstemmelse med den internationale standard for prøvetagning: 5.1.1 Planlægge og gennemføre et tilstrækkeligt antal prøvetagninger under konkurrence og uden for konkurrence på idrætsudøvere , over hvem de har jurisdiktion, herunder men ikke begrænset til idrætsudøvere i deres respektive prioriterede testgrupper . De internationale forbund opretter en prioriteret testgruppe af idrætsudøvere på internationalt plan inden for deres egen idrætsgren, og hver nationale antidopingorganisation opretter en national prioriteret testgruppe af idrætsudøvere , der er til stede i den nationale antidopingorganisations land, eller som er statsborgere, indbyggere, licenshavere eller medlemmer af en idrætsorganisation i det pågældende land. I overensstemmelse med artikel 14.3 er enhver idrætsudøver , der er optaget i en prioriteret testgruppe , underkastet de regler om opholdssted (whereabouts), der er anført i den internationale standard for prøvetagning . 5.1.2 Undtagen under særlige omstændigheder skal enhver prøvetagning uden for konkurrence fortages uden forudgående varsel . 5.1.3 Give førsteprioritet til målrettet prøvetagning . 5.1.4 Udføre prøvetagning på idrætsudøvere , der aftjener en periode med udelukkelse eller midlertidig udelukkelse . [Kommentar til artikel 5.1.3: Målrettet prøvetagning er specificeret, fordi tilfældig prøvetagning eller vægtet tilfældig prøvetagning ikke sikrer, at alle de relevante idrætsudøvere testes (f.eks. idrætsudøvere i verdensklasse, idrætsudøvere hvis præstationer er forbedret dramatisk i løbet af en kort periode, idrætsudøvere hvis trænere har andre idrætsudøvere, der er testet positive osv.). Målrettet prøvetagning må naturligvis ikke anvendes til andre formål end legitim dopingkontrol. Kodekset gør det klart, at idrætsudøvere ikke har ret til at forvente, at de kun vil blive testet på et tilfældigt grundlag. Tilsvarende pålægger det ikke noget krav om rimelig mistanke eller sandsynlig årsag som grundlag for målrettet prøvetagning]. 5.2 Standarder for prøvetagning. Antidopingorganisationer med jurisdiktion til prøvetagning skal udføre disse i overensstemmelse med den internationale standard for prøvetagning . 5.3 Idrætsudøvere , der har trukket sig tilbage fra idræt, og som efterfølgende vender tilbage til konkurrence. De enkelte antidopingorganisationer skal opstille en regel vedrørende optagelseskrav for idrætsudøvere , der ikke er diskvalificerede og trækker sig tilbage fra idrætten, mens de er optaget i en prioriteret testgruppe , og derefter søger at vende tilbage til aktiv deltagelse i idræt. ARTIKEL 6 ANALYSE AF PRØVER Prøver skal analyseres i overensstemmelse med følgende principper: 6.1 Anvendelse af godkendte laboratorier. For så vidt angår artikel 2.1 (Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører ) må prøver kun analyseres i WADA -akkrediterede laboratorier eller laboratorier, der på anden måde er godkendt af WADA . Det WADA -akkrediterede laboratorium (eller et andet laboratorium eller en anden metode, der er godkendt af WADA ), som anvendes til analyse af prøver , vælges suverænt af den antidopingorganisation , der har ansvaret for håndtering af resultaterne. [Kommentar til artikel 6.1: Overtrædelser af artikel 2.1 (Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører) kan kun konstateres ved en prøveanalyse, der udføres af et WADA-godkendt laboratorium eller et andet laboratorium, der specifikt er autoriseret af WADA. Overtrædelser af andre artikler kan konstateres ved hjælp af analyseresultater fra andre laboratorier, så længe resultaterne er pålidelige]. 6.2 Formålet med indsamling og analyse af prøver. Dopingkontrolprøver analyseres for at opdage forbudte stoffer og forbudte metoder , der optræder på Dopinglisten , samt andre stoffer, der er valgt af WADA i henhold til artikel 4.5 (Overvågningsprogram), eller for at hjælpe en antidopingorganisation med at profilere relevante parametre i en idrætsudøvers urin, blod eller anden matrix, herunder DNA- eller genomisk profilering med henblik på dopingbekæmpelse. [Kommentar til artikel 6.2: Relevante profiloplysninger kan f.eks. anvendes som retningslinje for målrettet prøvetagning eller som støtte for en sag om overtrædelse af antidopingreglerne i henhold til artikel 2.2 (Anvendelse eller forsøg på anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode) eller begge]. 6.3 Forskning i prøver. Prøver må ikke anvendes til andre formål, end hvad der er beskrevet i artikel 6.2, uden idrætsudøverens skriftlige samtykke. På prøver , der anvendes til andre formål, end hvad der er beskrevet i artikel 6.2, skal enhver form for identifikation fjernes, således at de ikke kan spores tilbage til en bestemt idrætsudøver . 6.4 Standarder for analyse og rapportering Laboratorierne skal analysere dopingkontrolprøverne og rapporterer resultaterne i overensstemmelse med den internationale standard for laboratorier. 6.5 Genanalyse af prøver. En prøve kan til enhver tid genanalyseres med henblik på bestemmelserne i artikel 6.2, udelukkende efter ordre fra den antidopingorganisation , der indsamlede prøven , eller WADA . Omstændigheder og betingelser for genanalyse af prøver skal opfylde kravene i den internationale standard for laboratorier. [Kommentar til artikel 6.5: Selv om denne artikel er ny, har antidopingorganisationer altid haft bemyndigelse til at genanalysere prøver. Den internationale standard for laboratorier eller et nyt teknisk dokument, der gøres til en del af den internationale standard, harmoniserer protokollen for en sådan genanalyse]. ARTIKEL 7 RESULTATHÅNDTERING Enhver antidopingorganisation, der håndterer resultater, skal etablere en procedure for, hvordan potentielle overtrædelser af antidopingreglerne skal håndteres, inden høringen. Proceduren skal overholde følgende principper: [Kommentar til artikel 7: Forskellige underskrivende parter har oprettet deres egne fremgangsmåder med hensyn til håndtering af resultater. De forskellige fremgangsmåder har ikke været fuldstændig ensartede, men mange har vist sig at være rimelige og effektive systemer til håndtering af resultater. Kodekset erstatter ikke de enkelte underskrivende parters systemer til håndtering af resultater. Denne artikel specificerer imidlertid de grundlæggende principper med henblik på at sikre den elementære retfærdighed i den procedure til håndtering af resultater, der skal overholdes af de underskrivende parter. Hver enkelt underskrivende parts specifikke antidopingregler skal være i overensstemmelse med disse grundlæggende principper]. 7.1 Indledende undersøgelse af positive analyseresultater Når en antidopingorganisation , der har ansvaret for håndtering af resultater, modtager besked om en A-prøve med et positivt analyseresultat , skal den gennemføre en undersøgelse for at fastslå om: (
- a)der er eller vil blive givet dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) i henhold til den internationale standard for dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), eller (
- b)der kan konstateres en tydelig afvigelse fra den internationale standard for prøvetagning eller den internationale standard for laboratorier, som medførte det positive analyseresultat. 7.2 Underretning efter indledende undersøgelse vedrørende positive analyseresultater. Hvis den indledende undersøgelse af et positivt analyseresultat i henhold til artikel 7.1 ikke afslører en gældende dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) eller ret til en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) i henhold til den internationale standard for dispensationer for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), eller en afvigelse, der medførte det positive analyseresultat , skal antidopingorganisationen straks underrette idrætsudøveren som fastlagt i organisationens regler om: (
- a)det positive analyseresultat ; (
- b)den overtrådte antidopingregel; (
- c)idrætsudøverens ret til straks at anmode om analyse af B- prøven eller, hvis en sådan anmodning ikke fremsættes, at det vil blive fortolket, som om idrætsudøveren har givet afkald på en analyse af B- prøven ; (
- d)planlagt dato, tidspunkt og sted for analyse af B- prøven , hvis idrætsudøveren eller antidopingorganisationen vælger at anmode om analyse af B- prøven ; (
- e)idrætsudøverens og/eller idrætsudøverens repræsentants ret til at overvåge åbning og analyse af B- prøven inden for det tidspunkt, der er angivet i den internationale standard for laboratorier, hvis en sådan analyse ønskes, og (
- f)idrætsudøverens ret til at få udleveret kopier af dokumentationen fra det laboratorium, der analyserede A- og B- prøverne , herunder de oplysninger, der kræves i den internationale standard for laboratorier. Antidopingorganisationen skal også underrette de andre antidopingorganisationer , der er beskrevet i artikel 14.1.2.Hvis antidopingorganisationen beslutter ikke at fremlægge det positive analyseresultat som en overtrædelse af antidopingreglerne, skal den underrette idrætsudøveren og antidopingorganisationerne herom som beskrevet i artikel 14.1.2. 7.3 Undersøgelse af atypiske resultater. I henhold til bestemmelserne i de internationale standarder skal laboratorier under visse omstændigheder indberette tilstedeværelsen af forbudte stoffer , der også kan være produceret endogent, som atypiske resultater , der skal undersøges nærmere. Når en antidopingorganisation , der har ansvaret for håndtering af resultater, modtager besked om en A-prøve med atypisk resultat , skal den gennemføre en undersøgelse for at fastslå om: (
- a)der er givet en gældende dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), eller (
- b)der foreligger en tydelig afvigelse fra den internationale standard for prøvetagning eller den internationale standard for laboratorier, der har medført det atypiske resultat . Hvis en sådan undersøgelse ikke afslører en gældende dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) eller en afvigelse, der har medført et atypisk resultat , skal antidopingorganisationen gennemføre den påkrævede undersøgelse. Efter en sådan undersøgelse skal idrætsudøveren og andre antidopingorganisationer som anført i artikel 14.1.2 underrettes om, hvorvidt det atypiske resultat vil blive fremført som et positivt analyseresultat. Idrætsudøveren skal underrettes i henhold til bestemmelserne i artikel 7.2. 7.3.1 Antidopingorganisationen giver ikke meddelelse om et atypisk resultat , før den har gennemført sin undersøgelse og afgjort, om den vil fremsætte det atypiske resultat som et positivt analyseresultat , medmindre én af følgende omstændigheder foreligger:
- a)Hvis antidopingorganisationen beslutter, at B- prøven skal analyseres før afslutningen af undersøgelsen i henhold til artikel 7.3, kan antidopingorganisationen gennemføre analysen af B- prøven efter at have underrettet idrætsudøveren , idet en sådan underretning skal indeholde en beskrivelse af det atypiske resultat og de oplysninger, der er anført i artikel 7.2 (b)-(f).
- b)Hvis antidopingorganisationen modtager en anmodning, enten fra en organisation for en større idrætsbegivenhed kort før en af dennes internationale idrætsarrangementer eller en anmodning fra en idrætsorganisation med ansvar for overholdelse af en umiddelbart forestående deadline for valg af teammedlemmer til et internationalt idrætsarrangement, om at oplyse om en idrætsudøver på en liste, der leveres af organisationen for en større idrætsbegivenhed eller idrætsorganisationen, har et verserende atypisk r esultat , skal antidopingorganisationen identificere en sådan idrætsudøver efter først at have givet idrætsudøveren besked om det atypiske resultat . [Kommentar til artikel 7.3.1 (b): Under de omstændigheder, der er beskrevet i artikel 7.3.1(b), vil muligheden for at handle være overladt til organisationen for større idrætsbegivenheder eller idrætsorganisationen i henhold til disses regler]. 7.4 Undersøgelse af andre overtrædelser af antidopingreglerne, der ikke er omfattet af artikel 7.1-7.3. Antidopingorganisationen eller en anden undersøgelsesinstans, der er oprettet af en sådan organisation, skal gennemføre eventuelle opfølgningsundersøgelser af en mulig overtrædelse af antidopingreglerne som krævet i henhold til de gældende antidopingregler og -politikker, som er vedtaget i henhold til kodekset , eller som antidopingorganisationen i øvrigt finder passende. Når antidopingorganisationen er sikker på, at der er sket en overtrædelse af en antidopingregel, skal denne straks underrette idrætsudøveren eller en anden person , der kan pålægges sanktioner, som beskrevet i organisationens regler, om den antidopingregel, der er overtrådt og baggrunden for overtrædelsen. Andre antidopingorganisationer skal underrettes i henhold til artikel 14.1.2. [Kommentar til artikel 7.4: Et internationalt forbund vil f.eks. typisk underrette idrætsudøveren gennem idrætsudøverens nationale idrætsforbund]. 7.5 Principper for midlertidig udelukkelse. 7.5.1 Obligatorisk midlertidig udelukkelse efter positivt analyseresultat i A-prøven. Underskrivende parter skal vedtage regler, der gælder for alle idrætsarrangementer , som falder under den underskrivende parts ansvarsområde, eller for holdudvælgelsesprocedurer, som den underskrivende part er ansvarlig for, eller hvor den underskrivende part er det relevante internationale forbund eller er ansvarlig for håndtering af resultater for den påståede overtrædelse af antidopingreglerne, dog således at når der modtages et positivt analyseresultat for en A- prøve for et forbudt stof , bortset fra et specificeret stof, skal der pålægges en midlertidig udelukkelse straks efter den undersøgelse og underretning, der er beskrevet i artikel 7.1 og 7.2. Der kan imidlertid ikke pålægges en midlertidig udelukkelse , medmindre idrætsudøveren får enten: (
- a)mulighed for en foreløbig høring , enten før den midlertidige udelukkelse træder i kraft eller kort tid derefter, eller (
- b)mulighed for at fremskynde høringen i overensstemmelse med artikel 8 (Ret til upartisk høring) kort tid efter, at den midlertidige udelukkelse træder i kraft. 7.5.2. Mulighed for en midlertidig udelukkelse på baggrund af en A- prøves positive analyseresultat i forbindelse med specificerede stoffer eller en anden overtrædelse af en antidopingregel. En underskrivende part kan vedtage regler, der gælder for alle idrætsarrangementer , som falder under den underskrivende parts ansvarsområde, eller for holdudvælgelsesprocedurer, som den underskrivende part er ansvarlig for, eller hvor den underskrivende part er det relevante internationale forbund eller er ansvarlig for håndtering af resultater for den påståede overtrædelse af antidopingreglerne, således at det tillades, at der pålægges midlertidige udelukkelser for andre overtrædelser af antidopingreglerne end positive analyseresultater , eller efter den undersøgelse og underretning, der er beskrevet i artikel 7.1 og 7.2 for specificerede stoffer, men forud for analysen af idrætsudøverens B- prøve eller den endelige høring som beskrevet i artikel 8 (Ret til upartisk høring). Der kan imidlertid ikke pålægges en midlertidig udelukkelse , medmindre idrætsudøveren eller en anden person får enten: (
- a)mulighed for en foreløbig høring , enten før den midlertidige udelukkelse træder i kraft eller kort tid derefter, eller (
- b)mulighed for at fremskynde høringen i overensstemmelse med artikel 8 (Ret til upartisk høring) kort tid efter, at den midlertidige udelukkelse træder i kraft. Hvis en midlertidig udelukkelse pålægges på baggrund af en A- prøves positive analyseresultat , og en efterfølgende analyse af en B- prøve (efter anmodning fra idrætsudøveren eller antidopingorganisationen ) ikke bekræfter resultatet af A- prøven , underkastes idrætsudøveren ikke yderligere midlertidig udelukkelse på grund af overtrædelse af artikel 2.1 (Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører ). I tilfælde hvor idrætsudøveren (eller idrætsudøverens hold, alt efter hvad der fremgår af det relevante internationale forbunds regler) er blevet fjernet fra en konkurrence på baggrund af en overtrædelse af artikel 2.1, og den efterfølgende analyse af B- prøven ikke bekræfter resultatet af A- prøven , kan idrætsudøveren eller holdet genoptage deltagelse i konkurrencen , hvis det stadig er muligt for idrætsudøveren eller holdet at deltage uden på anden måde at påvirke konkurrencen . [Kommentar til artikel 7.5: Før en midlertidig udelukkelse kan pålægges ensidigt af en antidopingorganisation, skal den interne undersøgelse, der er specificeret i kodekset, først gennemføres. Desuden skal en underskrivende part, der pålægger en midlertidig udelukkelse, give idrætsudøveren mulighed for en foreløbig høring enten før eller straks efter pålæggelsen af den midlertidige udelukkelse eller en fremskyndet endelig høring i henhold til artikel 8 straks efter pålæggelsen af den midlertidige udelukkelse. Idrætsudøveren har ret til at appellere i henhold til artikel 13.2. I de sjældne tilfælde, hvor analysen af B-prøven ikke bekræfter resultatet af A-prøven, vil den idrætsudøver, der er udelukket midlertidigt, hvor omstændighederne tillader det, få lov til at deltage i efterfølgende konkurrencer under idrætsarrangementet. Tilsvarende gælder det, afhængigt af de relevante regler hos det internationale forbund i en holdsport, at hvis holdet stadig er i konkurrencen, kan idrætsudøveren deltage i fremtidige konkurrencer. Idrætsudøvere modregnes for en midlertidig udelukkelse i den udelukkelsesperiode, der i sidste ende pålægges i henhold til artikel 10.9.3]. 7.6 Tilbagetrækning fra idræt. Hvis en idrætsudøver eller anden person trækker sig tilbage fra idræt, imens en procedure til håndtering af resultater er i gang, bevarer den antidopingorganisation , der gennemfører håndteringen af resultaterne, jurisdiktionen til at fuldføre sin procedure til håndtering af resultater. Hvis en idrætsudøver eller anden person trækker sig tilbage, før en procedure til håndtering af resultater er påbegyndt, har den antidopingorganisation , der ville have haft jurisdiktion til håndtering af resultaterne i forhold til idrætsudøveren eller en anden person på det tidspunkt, hvor idrætsudøveren eller en anden person begik en overtrædelse af antidopingreglerne, jurisdiktion til at gennemføre håndteringen af resultaterne. [Kommentar til artikel 7.6: En idrætsudøvers eller anden persons adfærd, før idrætsudøveren eller den anden person underlægges en antidopingorganisations jurisdiktion, udgør ikke en overtrædelse af antidopingreglerne, men kan være et legitimt grundlag for at nægte idrætsudøveren eller den anden person medlemskab af en idrætsorganisation. ARTIKEL 8 RET TIL UPARTISK HØRING 8.1 Upartisk høring. Hver enkelt antidopingorganisation med ansvar for håndtering af resultater skal etablere en høringsprocedure for personer , der anklages for at have overtrådt en antidopingregel. En sådan høringsprocedure skal afdække hvorvidt en antidopingregel er blevet overtrådt, og hvis det er tilfældet, de passende konsekvenser . Høringsproceduren skal overholde følgende principper: – en rettidigt afholdt høring; – et retfærdigt og uvildigt behandlende organ; – ret til at være repræsenteret ved en advokat for personens egen regning; – ret til at blive underrettet om overtrædelsen af antidopingreglen på retfærdig og rettidig vis; – ret til at forsvare sig mod den påståede overtrædelse af en antidopingregel og de heraf følgende konsekvenser ; – hver parts ret til at fremlægge bevismateriale, herunder retten til at indkalde og afhøre vidner (og afhængigt af det behandlende organs godkendelse telefonisk eller skriftligt vidneudsagn); – en persons ret til tolkebistand under høringen, hvor det behandlende organ udpeger tolken og fastlægger, hvem der skal betale for tolkningen og – en rettidig, skriftlig, begrundet afgørelse, herunder specifikt en forklaring af grunden/grundene til en periode med udelukkelse . [Kommentar til artikel 8.1: Denne artikel indeholder de grundlæggende principper med hensyn til at sikre en upartisk høring for personer, der hævdes at have begået en overtrædelse af antidopingreglerne. Denne artikel har ikke til formål at erstatte de underskrivende parters egne regler for høringer, men snarere at sikre, at hver underskrivende part sørger for en høringsprocedure, der er i overensstemmelse med disse principper]. 8.2 Høringer under idrætsarrangementer . Høringer, der afholdes i forbindelse med idrætsarrangementer , kan gennemføres ved en fremskyndet procedure i henhold til reglerne for den relevante antidopingorganisation og det behandlende organ [Kommentar til artikel 8.2: En høring kan f.eks. fremskyndes umiddelbart før et større idrætsarrangement, hvor afgørelsen af en overtrædelse af en antidopingregel er nødvendig for at afgøre, om idrætsudøveren er egnet til at deltage i idrætsarrangementet, eller under et idrætsarrangement, hvor afgørelsen af sagen påvirker gyldigheden af idrætsudøverens resultater eller dennes fortsatte deltagelse i idrætsarrangementet]. 8.3 Fraskrivelse af høring. Retten til en høring kan fraskrives enten udtrykkeligt, eller ved at idrætsudøveren eller en anden person undlader at protestere over en antidopingorganisations påstand om, at der er sket en overtrædelse af antidopingreglerne, inden for tidsfristen, der fremgår af antidopingorganisationens regler. Hvis der ikke afholdes en høring, skal den antidopingorganisation , der har ansvaret for håndtering af resultaterne, fremsende en begrundet afgørelse, der forklarer de skridt der er taget, til de personer, der er beskrevet i artikel 13.2.3. ARTIKEL 9 AUTOMATISK DISKVALIFIKATION (ANNULLERING) AF INDIVIDUELLE RESULTATER Overtrædelse af en antidopingregel i en individuel sport konstateret i en prøve taget under konkurrence fører automatisk til diskvalifikation (annullering) af det individuelle resultat, der er opnået i den pågældende konkurrence , med de deraf følgende konsekvenser , herunder fratagelse af eventuelle medaljer, point og præmier. [Kommentar til artikel 9: Når en idrætsudøver vinder en guldmedalje med et forbudt stof i sin krop, er det urimeligt over for de andre idrætsudøvere i den pågældende konkurrence, uanset om guldmedaljevinderen var skyldig eller ej. Kun en "ren" idrætsudøver skal have lov til at nyde godt af sine konkurrenceresultater. Vedrørende holdsport henvises til artikel 11 (Konsekvenser for hold). I idrætsgrene, der ikke er en holdsport, men hvor der gives præmier til hold, sker diskvalifikation eller andre disciplinære skridt over for holdet, hvis ét eller flere holdmedlemmer har begået en overtrædelse af antidopingreglerne, i overensstemmelse med det internationale forbunds gældende regler]. ARTIKEL 10 SANKTIONER MOD ENKELTPERSONER 10.1 Diskvalifikation (annullering) af resultater fra idrætsarrangementer, hvor en antidopingregel er overtrådt. Hvis en antidopingregel overtrædes under eller i forbindelse med et idrætsarrangement , kan det, hvis den organisation, der er ansvarlig for idrætsarrangementet , beslutter det, føre til, at alle idrætsudøverens individuelle resultater, som er opnået ved det pågældende idrætsarrangement diskvalificeres (annulleres) med alle deraf følgende konsekvenser , herunder fratagelse af alle medaljer, point og præmier, undtagen i tilfælde der er dækket af artikel 10.1.1. [Kommentar til artikel 10.1: Hvor artikel 9 (Automatisk diskvalifikation (annullering) af individuelle resultater) diskvalificerer resultatet i en enkelt konkurrence, hvori idrætsudøveren testes positiv (f.eks. 100-meter-brystsvømning), kan denne artikel medføre diskvalifikation af alle resultater i alle løb under idrætsarrangementet (f.eks. FINA-verdensmesterskaberne). Blandt de faktorer, der skal medtages ved overvejelsen af, om andre resultater i et idrætsarrangement skal diskvalificeres (annulleres), er f.eks. hvor alvorlig idrætsudøverens overtrædelse af antidopingreglerne er, og om idrætsudøveren er testet positiv i de andre konkurrencer]. 10.1.1 Hvis idrætsudøveren kan bevise, at der ikke foreligger egen skyld eller uagtsomhed ved overtrædelsen, diskvalificeres (annulleres) idrætsudøverens individuelle resultater i andre konkurrencer ikke, medmindre idrætsudøverens resultater i andre konkurrencer end den, hvor overtrædelsen af antidopingreglen finder sted, formentlig er påvirket af idrætsudøverens overtrædelse af en antidopingregel. 10.2 Udelukkelse på grund af tilstedeværelse, anvendelse eller forsøg på anvendelse eller besiddelse af forbudte stoffer og forbudte metoder. Den udelukkelsesperiode , der pålægges for en overtrædelse af artikel 2.1 (Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører ), artikel 2.2 ( Anvendelse eller forsøg på anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode ) eller artikel 2.6 ( Besiddelse af forbudte stoffer og forbudte metoder ) er som følgende, medmindre betingelserne for bortfald eller nedsættelse af udelukkelsesperioden i henhold til artikel 10.4 og 10.5 eller betingelserne for at forlænge udelukkelsesperioden i henhold til artikel 10.6 er opfyldt: Første overtrædelse : 2 (
- to)års udelukkelse . [Kommentar til artikel 10.2: Harmonisering af sanktioner har været et af de mest diskuterede og debatterede områder inden for dopingbekæmpelse. Harmonisering betyder, at de samme regler og kriterier anvendes til vurdering af de unikke fakta i hver enkelt sag. Argumenterne mod krav om harmonisering af sanktionerne er baseret på forskellene mellem idrætsgrene, herunder f.eks. følgende: I nogle idrætsgrene er idrætsudøverne professionelle og har en betydelig indtægt fra deres sport, og i andre er idrætsudøverne ægte amatører; i idrætsgrene, hvor en idrætsudøvers karriere er kort (f.eks. idrætsgymnastik), har en udelukkelse på to år en meget større virkning på idrætsudøveren end i idrætsgrene, hvor karrieren traditionelt varer meget længere (f.eks. hestesport og skydning); i individuelle idrætsgrene kan idrætsudøveren bedre opretholde sine konkurrencefærdigheder gennem individuel træning under udelukkelsen end i andre idrætsgrene, hvor træningen som en del af et hold er vigtigere. Et primært argument til fordel for harmonisering er, at det simpelthen ikke er rimeligt, at to idrætsudøvere fra samme land, der testes positive for det samme forbudte stof under tilsvarende omstændigheder, modtager forskellige sanktioner, blot fordi de deltager i forskellige idrætsgrene. Desuden er fleksibilitet i sanktionerne ofte blevet set som en uacceptabel mulighed for, at nogle idrætsorganisationer kan være mere lemfældige i forhold til dopingmisbrugerne. Manglende harmonisering af sanktionerne har også ofte været en kilde til jurisdiktionsproblemer mellem internationale forbund og nationale antidopingorganisationer]. 10.3 Udelukkelse på grund af andre overtrædelser af antidopingreglerne. Andre overtrædelser af antidopingreglerne end dem, der er anført i artikel 10.2, medfører udelukkelse i følgende perioder: 10.3.1 Overtrædelse af artikel 2.3 (Nægte eller undlade at medvirke til afgivelse af en prøve ) eller artikel 2.5 ( Snyd eller forsøg på snyd med alle dele af dopingkontrollen ) straffes med udelukkelse i 2 (
- to)år, medmindre betingelserne i artikel 10.5, eller betingelserne i artikel 10.6 er opfyldt. 10.3.2 Overtrædelse af artikel 2.7 ( Ulovlig handel eller forsøg på ulovlig handel ) eller 2.8 (Administration eller forsøg på administration) straffes med udelukkelse i mindst 4 (fire) år og op til udelukkelse for livstid, medmindre de betingelser, der er anført i artikel 10.5, er opfyldt. En mindreårigs overtrædelse af en antidopingregel betragtes som en særlig alvorlig overtrædelse, og hvis den foretages af en idrætsudøvers støtteperson og omfatter andre end de specificerede stoffer, der henvises til i artikel 4.2.2, er straffen udelukkelse for livstid af idrætsudøverens støtteperson . Betydelige overtrædelser af artikel 2.7 eller 2.8, der muligvis også udgør en overtrædelse af ikke-sportsrelaterede love og vedtægter, skal rapporteres til de kompetente administrative, faglige eller juridiske myndigheder. [Kommentar til artikel 10.3.2: Personer, der er involveret i doping af idrætsudøvere eller dækker over doping, skal kunne idømmes sanktioner, der er endnu alvorligere, end de idrætsudøvere, der testes positive. Da idrætsorganisationernes bemyndigelse normalt er begrænset til udelukkelse fra akkreditiver, medlemskab og andre idrætsfordele, er indberetning af idrætsudøvernes støttepersoner til de kompetente myndigheder et vigtigt skridt i bekæmpelsen af doping]. 10.3.3 Overtrædelse af artikel 2.4 (Indberetningsfejl vedrørende oplysninger om opholdssted (»whereabouts«) og/eller mislykkede forsøg på dopingkontrol (»missed tests«)) straffes med udelukkelse i minimum 1 (
- et)år og maksimum 2 (
- to)år i overensstemmelse med graden af idrætsudøverens skyld. [Kommentar til artikel 10.3.3: Sanktionen i henhold til artikel 10.3.3 er to år, hvis alle tre indberetningsfejl eller mislykkede forsøg på dopingkontrol ( » missed tests « ) er uden formildende omstændigheder. Ellers skal sanktionen vurderes inden for området to år til et år på baggrund af sagens omstændigheder. ]. 10.4 Bortfald eller nedsættelse af udelukkelsesperiode for specificerede under ekstraordinære omstændigheder. Hvis idrætsudøveren eller en anden person kan bevise, hvordan et specificeret stof kom ind i dennes krop eller dennes besiddelse , og at et sådant specificeret stof ikke var beregnet til at forbedre idrætsudøverens sportslige præstationer eller sløre anvendelsen af et præstationsfremmende stof, erstattes den udelukkelsesperiode , der er anført i artikel 10.2, med følgende: Første overtrædelse : Som minimum en påtale og ingen udelukkelse fra fremtidige idrætsbegivenheder og maksimalt to års udelukkelse . For at retfærdiggøre bortfald eller nedsættelse skal idrætsudøveren eller den anden person levere bevis ud over hans eller hendes ord, der til det behandlende organs tilfredshed påviser, at den pågældende ikke havde til hensigt at forbedre sine sportslige præstationer eller sløre anvendelsen af et præstationsfremmende stof. Idrætsudøverens eller den anden persons grad af skyld er kriteriet ved overvejelse af en reduktion i udelukkelsesperioden . [Kommentar til artikel 10.4: Specificerede stoffer er ikke nødvendigvis mindre alvorlige midler med henblik på idrætsdoping end andre forbudte stoffer (f.eks. kan et stimulerende middel, der er anført som et specificeret stof, være meget effektivt for en idrætsudøver under konkurrence); derfor straffes en idrætsudøver, der ikke opfylder kriterierne i denne artikel, med udelukkelse i to år og kan straffes med udelukkelse i op til fire år i henhold til artikel 10.6. Det er imidlertid mere sandsynligt, at specificerede stoffer i modsætning til andre forbudte stoffer kan være omfattet af en troværdig, ikke-dopingrelateret forklaring. Denne artikel gælder kun i de tilfælde, hvor det behandlende organ med rimelig tilfredshed ud fra sagens objektive omstændigheder er sikker på, at idrætsudøveren ved indtagelse eller besiddelse af et forbudt stof ikke havde til hensigt at forbedre sine sportslige præstationer. Eksempler på den type objektive omstændigheder, der i kombination kan medføre, at et behandlende organ er rimeligt sikker på manglende præstationsfremmende hensigt, omfatter: den kendsgerning, at arten af det specificerede stof eller timingen af dets indtagelse ikke ville have været en fordel for idrætsudøveren; idrætsudøverens åbenlyse anvendelse eller afsløring af sin anvendelse af det specificerede stof; samt en aktuel medicinsk journal, der beviser den ikke-idrætsrelaterede administration af det specificerede stof. Generelt gælder det, at jo større den potentielle præstationsfremmende fordel er, jo større er idrætsudøverens bevisbyrde med hensyn til manglende hensigt om at forbedre idrætspræstationen. Selvom den manglende hensigt om at forbedre idrætspræstationen skal konstateres til det behandlende organs rimelige tilfredshed, kan idrætsudøveren fastslå, hvordan det specificerede stof kom ind i kroppen med rimelig sandsynlighed. Ved vurdering af graden af idrætsudøverens eller en anden persons skyld skal de omstændigheder, der overvejes, være specifikke og relevante med henblik på at forklare idrætsudøverens eller en anden persons afvigelse fra den forventede og normale adfærd. Således vil f.eks. den kendsgerning, at en idrætsudøver mister muligheden for at tjene store beløb i en udelukkelsesperiode, eller den kendsgerning, at idrætsudøveren kun har kort tid tilbage i sin karriere eller. idrættens årsplan ikke være relevante faktorer, der skal overvejes i forbindelse med en reduktion af udelukkelsesperioden i henhold til denne artikel. Det forventes, at udelukkelsesperioden kun bortfalder helt i de mest ekstraordinære tilfælde]. 10.5 Bortfald eller nedsættelse af udelukkelsesperiode som følge af ekstraordinære omstændigheder. 10.5.1 Uden egen skyld eller uagtsomhed. Hvis en idrætsudøver i en personsag kan bevise, at han eller hun er uden egen skyld eller uagtsomhed , bortfalder den ellers gældende udelukkelsesperiode . Når et forbudt stof eller dets markører eller metabolitter konstateres i en idrætsudøvers prøve og udgør en overtrædelse af artikel 2.1 (Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører ), skal idrætsudøveren også påvise, hvordan det forbudte stof kom ind i hans eller hendes krop, hvis udelukkelsen skal bortfalde. Hvis bestemmelserne i denne artikel anvendes, og den gældende udelukkelse bortfalder, betragtes overtrædelsen af antidopingreglen ikke som en overtrædelse, hvis man udelukkende skal fastlægge udelukkelsesperioden for gentagne overtrædelser i henhold til artikel 10.7. 10.5.2 Uden væsentlig skyld eller uagtsomhed. Hvis en idrætsudøver eller anden person i en personsag kan påvise, at han eller hun ikke udviser nogen væsentlig skyld eller uagtsomhed , kan den ellers gældende udelukkelsesperiode reduceres, men den reducerede udelukkelsesperiode må ikke være mindre end halvdelen af den udelukkelsesperiode , der ellers ville være gældende. Hvis den ellers gældende udelukkelsesperiode er livstid, kan den reducerede periode i henhold til denne artikel ikke være mindre end 8 (otte) år. Når et forbudt stof eller dets markører eller metabolitter konstateres i en idrætsudøvers prøve og udgør en overtrædelse af artikel 2.1 (Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører ), skal idrætsudøveren også påvise, hvordan det forbudte stof kom ind i hans eller hendes krop, hvis udelukkelsen skal reduceres. [Kommentar til artikel 10.5.1 og 10.5.2: Kodekset indeholder bestemmelser om en mulig reduktion eller et bortfald af udelukkelsesperioden i den unikke situation, hvor idrætsudøveren kan påvise, at han eller hun var uden egen skyld eller uagtsomhed eller ikke nogen væsentlig skyld eller uagtsomhed i forbindelse med overtrædelsen. Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med de grundlæggende menneskerettighedsprincipper og udgør en balance mellem de antidopingorganisationer, der taler for en meget snævrere undtagelse eller slet ingen, og dem, der ønsker at reducere en udelukkelse på to år på baggrund af en række andre faktorer, selvom idrætsudøveren har indrømmet sin skyld. Disse artikler gælder kun for idømmelse af sanktioner; de gælder ikke for konstateringen af, om der er sket en overtrædelse af antidopingreglerne. Artikel 10.5.2 kan anvendes i forbindelse med enhver overtrædelse af antidopingreglerne, skønt det er særligt vanskeligt at opfylde kriterierne for en reduktion for de overtrædelser af antidopingreglerne, hvis viden er et element i overtrædelsen. Artikel 10.5.1 og 10.5.2 har kun til formål at have en virkning i tilfælde, hvor omstændighederne virkelig er ekstraordinære og ikke i størstedelen af sagerne. For at illustrere anvendelsen af artikel 10.5.1 medfører et eksempel på uden egen skyld eller uagtsomhed fuldstændigt bortfald af en sanktion, hvis en idrætsudøver kan bevise, at han eller hun trods al behørig omhu blev saboteret af en konkurrent. Omvendt kan en sanktion ikke bortfalde fuldstændig på baggrund af princippet om uden egen skyld eller uagtsomhed under følgende omstændigheder: (
- a)en positiv test, der skyldes et forkert mærket eller kontamineret vitamin- eller kosttilskud (idrætsudøvere er ansvarlige for det, de indtager (artikel 2.1.1) og er advaret mod risikoen for kontaminering af vitamin- og kosttilskud); (
- b)administration af et forbudt stof udført af idrætsudøverens personlige læge eller træner uden idrætsudøverens viden (idrætsudøverne er ansvarlige for deres valg af lægefagligt personale og for at underrette det lægefaglige personale om, at de ikke må få et forbudt stof); og (
- c)sabotage af idrætsudøverens mad eller drikkevarer udført af en ægtefælle, træner eller en anden af idrætsudøverens tilknyttede personer (idrætsudøverne er ansvarlige for det, de indtager, og for adfærden hos de personer, som de giver adgang til deres mad og drikkevarer). Afhængigt af de unikke fakta i en bestemt sag kan en eller flere af de omtalte situationer imidlertid medføre en reduceret sanktion på basis af princippet om uden væsentlig skyld eller uagtsomhed. (En reduktion kan f.eks. meget vel være hensigtsmæssig i eksempel (a), hvis idrætsudøveren kan bevise, at årsagen til den positive prøve var kontaminering af et almindeligt multivitaminprodukt, der er købt fra en kilde uden forbindelse til forbudte stoffer, og at idrætsudøveren udviste omhu ved ikke at tage andre kosttilskud). I forbindelse med en vurdering af graden af idrætsudøverens eller en anden persons skyld i henhold til artikel 10.5.1 og 10.5.2 skal de omstændigheder, der tages i betragtning, være specifikke og relevante med henblik på at forklare idrætsudøverens eller en anden persons afvigelse fra den forventede adfærdsstandard. Således vil f.eks. den kendsgerning, at en idrætsudøver mister muligheden for at tjene store beløb i en udelukkelsesperiode, eller den kendsgerning, at idrætsudøveren kun har kort tid tilbage i sin karriere eller idrætskalenderens timing ikke være relevante faktorer, der skal overvejes i forbindelse med en reduktion af udelukkelsesperioden i henhold til denne artikel. Mindreårige får ikke i sig selv særbehandling ved fastsættelse af den gældende sanktion, men ungdom og manglende erfaring er bestemt relevante faktorer, der skal vurderes ved fastlæggelsen af idrætsudøverens eller en anden persons skyld i henhold til artikel 10.5.2 samt artikel 10.3.3, 10.4 og 10.5.1. Artikel 10.5.2 må ikke anvendes i tilfælde, hvor artikel 10.3.3 eller 10.4 er gældende, idet disse artikler allerede tager hensyn til idrætsudøverens eller en anden persons grad af skyld med henblik på at fastslå den gældende udelukkelsesperiode]. 10.5.3 Omfattende assistance til afsløring eller påvisning af overtrædelser af antidopingreglerne. En antidopingorganisation med ansvar for håndtering af resultater vedrørende en overtrædelse af antidopingreglerne kan, forud for en endelig appelafgørelse i henhold til artikel 13 eller udløbet af appelfristen, ophæve en del af den udelukkelsesperiode , der er pålagt i en personsag, hvor idrætsudøveren eller en anden person har ydet omfattende assistance til en antidopingorganisation , strafferetlig myndighed eller fagligt disciplinært organ, der medfører, at antidopingorganisationen opdager eller konstaterer en anden persons overtrædelse af antidopingreglerne, eller som medfører, at et strafferetligt eller disciplinært organ opdager eller konstaterer en anden persons lovovertrædelse eller brud på faglige regler. Efter en endelig appelafgørelse i henhold til artikel 13 eller udløbet af appelfristen kan en antidopingorganisation kun ophæve en del af den ellers gældende udelukkelsesperiode efter godkendelse fra WADA og det relevante internationale forbund. Det omfang, i hvilket den ellers gældende udelukkelsesperiode kan ophæves, skal baseres på alvoren af den overtrædelse af antidopingreglerne, der er begået af idrætsudøveren eller den anden person , samt betydningen af den omfattende assistance , som idrætsudøveren eller den anden person har ydet til bestræbelserne på at fjerne doping inden for idræt. Højst tre fjerdedele af den ellers gældende udelukkelsesperiode kan ophæves. Hvis den ellers gældende udelukkelsesperiode er livstid, kan den ikke-ophævede periode i henhold til denne artikel ikke være mindre end 8 (otte) år. Hvis antidopingorganisationen ophæver en del af den ellers gældende udelukkelsesperiode i henhold til denne artikel, skal antidopingorganisationen straks fremsætte en skriftlig begrundelse for sin afgørelse til hver af de antidopingorganisationer , der har ret til at appellere afgørelsen. Hvis antidopingorganisationen efterfølgende genindfører en del af den ophævede udelukkelsesperiode, fordi idrætsudøveren eller en anden person har undladt at yde den forventede omfattende assistance , kan idrætsudøveren eller den anden person appellere genindførelsen i henhold til artikel 13.2. [Kommentar til artikel 10.5.3: Et samarbejde med idrætsudøvere, idrætsudøveres støttepersonale og andre personer, der anerkender deres fejltagelser og er villige til at bringe andre overtrædelser af antidopingreglerne frem i lyset, er vigtigt for at opnå en ren idræt. Eksempler på faktorer, der skal overvejes ved vurdering af betydningen af den omfattende assistance, omfatter bl.a. antal indblandede personer, de pågældende enkeltpersoners status inden for idrætsgrenen, om en plan med ulovlig handel i henhold til artikel 2.7 eller administration i henhold til artikel 2.8 er involveret, og om overtrædelsen involverer et stof eller en metode, der ikke er let at spore ved prøvetagning. Den maksimale ophævelse af udelukkelsesperioden må kun anvendes i meget ekstraordinære tilfælde. En yderligere factor, der skal overvejes i forbindelse med alvorsgraden af overtrædelsen af antidopingreglen, er en eventuel præstationsfremmende fordel, som den person, der yder omfattende assistance, sandsynligvis stadig nyder godt af. Generelt gælder det, at jo tidligere i proceduren til håndtering af resultater, den omfattende assistance ydes, jo større en procentdel af den ellers gældende udelukkelsesperiode kan ophæves. Hvis idrætsudøveren eller en anden person, der hævdes at have begået en overtrædelse af antidopingreglerne, hævder at være berettiget til en ophævelse af en del af udelukkelsesperioden i henhold til denne artikel i forbindelse med idrætsudøverens eller en anden persons fraskrivelse af en høring i henhold til artikel 8.3 (Fraskrivelse af høring), afgør antidopingorganisationen, om ophævelse af en del af udelukkelsesperioden er relevant i henhold til denne artikel. Hvis idrætsudøveren eller en anden person hævder at være berettiget til ophævelse af en del af udelukkelsesperioden før afslutningen af en høring i henhold til artikel 8 vedrørende overtrædelsen af antidopingreglerne, skal det behandlende organ afgøre, om en ophævelse af en del af den ellers gældende udelukkelsesperiode er hensigtsmæssig i henhold til denne artikel, samtidig med at det behandlende organ beslutter, om idrætsudøveren eller den anden person har begået en overtrædelse af antidopingreglerne. Hvis en del af udelukkelsesperioden ophæves, skal afgørelsen ledsages af en forklaring på grundlaget for konklusionen om, at de afgivne oplysninger var troværdige og var vigtige for at kunne opdage eller bevise overtrædelsen af antidopingreglerne eller et andet retsbrud. Hvis idrætsudøveren eller en anden person hævder at være berettiget til en ophævelse af en del af udelukkelsesperioden efter en endelig afgørelse, hvor det konstateres, at der er begået en overtrædelse af antidopingreglerne, som ikke underkastes appel i henhold til artikel 13, men idrætsudøveren eller en anden person stadig er omfattet af udelukkelsesperioden, kan idrætsudøveren eller den anden person henvende sig til den antidopingorganisation, der havde ansvar for håndtering af resultaterne for overtrædelsen af antidopingreglerne med henblik på at overveje en ophævelse af en del af udelukkelsesperioden i henhold til denne artikel. En sådan eventuel ophævelse af den ellers gældende udelukkelsesperiode kræver godkendelse fra WADA og det relevante internationale forbund. Hvis en betingelse, på hvilken ophævelsen af en udelukkelsesperiode baseres, ikke er opfyldt, skal antidopingorganisationen med ansvar for håndtering af resultater genoprette den udelukkelsesperiode, der ellers ville være gældende. Afgørelser truffet af antidopingorganisationer i henhold til denne artikel kan appelleres i henhold til artikel 13.2. Dette er den eneste omstændighed i henhold til kodekset, hvor ophævelse af en ellers gældende udelukkelsesperiode er tilladt]. 10.5.4 Indrømmelse af en overtrædelse af antidopingreglerne, i tilfælde af, at der mangler andre beviser. Hvis en idrætsudøver eller anden person frivilligt indrømmer at have begået en overtrædelse af antidopingreglerne, før vedkommende har modtaget meddelelse om en prøvetagning , der evt. kan konstatere en overtrædelse af antidopingreglerne (eller, i tilfælde af anden overtrædelse af antidopingreglerne end i henhold til artikel 2.1, før modtagelse af første meddelelse om den begåede overtrædelse i henhold til artikel 7), og denne indrømmelse er det eneste pålidelige bevis på overtrædelsen på tidspunktet for indrømmelsen, kan udelukkelsesperioden reduceres, men ikke til under halvdelen af den udelukkelsesperiode , der ellers ville være gældende. [Kommentar til artikel 10.5.4: Formålet med denne artikel er, at den skal gælde, når en idrætsudøver eller anden person står frem og indrømmer en overtrædelse af antidopingreglerne under omstændigheder, hvor ingen antidopingorganisation er klar over, at der kan have været begået en overtrædelse af antidopingreglerne. Det er ikke hensigten, at den skal gælde for omstændigheder, hvor indrømmelsen afgives, efter at idrætsudøveren eller en anden person mener, at han eller hun er tæt på at blive opdaget]. 10.5.5 Når en idrætsudøver eller en anden person konstaterer berettigelse til reduktion af en sanktion i henhold til mere end én bestemmelse i denne artikel. Før anvendelse af en reduktion eller ophævelse i henhold til artikel 10.5.2, 10.5.3 eller 10.5.4 skal den ellers gældende udelukkelsesperiode fastslås i henhold til artikel 10.2, 10.3, 10.4 og 10.6. Hvis idrætsudøveren eller en anden person konstaterer berettigelse til en reduktion eller ophævelse af udelukkelsesperioden i henhold til to eller flere af artiklerne 10.5.2, 10.5.3 eller 10.5.4, kan udelukkelsesperioden reduceres eller ophæves, men ikke til under en fjerdedel af den ellers gældende udelukkelsesperiode . [Kommentar til artikel 10.5.5: Den relevante sanktion fastlægges i en sekvens bestående af fire trin. Først afgør det behandlende organ, hvilken af de grundlæggende sanktioner (artikel 10.2, artikel 10.3, artikel 10.4 eller artikel 10.6), der gælder for den pågældende overtrædelse af antidopingreglerne. I det næste trin konstaterer det behandlende organ, om der er grundlag for ophævelse, bortfald eller reduktion af sanktionen (artikel 10.5.1-10.5.4). Bemærk imidlertid, at ikke alle grunde til udelukkelse, bortfald eller reduktion kan kombineres med bestemmelserne om grundlæggende sanktioner. Artikel 10.5.2 gælder f.eks. ikke i tilfælde vedrørende artikel 10.3.3 eller 10.4, idet det behandlende organ i henhold til artikel 10.3.3 og 10.4 allerede har fastlagt udelukkelsesperioden på baggrund af graden af idrætsudøverens eller den anden persons skyld. I et tredje trin afgør det behandlende organ i henhold til artikel 10.5.5, om idrætsudøveren eller den anden person er berettiget til bortfald, reduktion eller ophævelse i henhold til mere end én bestemmelse i artikel 10.5. Endelig træffer det behandlende organ afgørelse om, hvornår udelukkelsesperioden i henhold til artikel 10.9 skal starte. Følgende fire eksempler viser den korrekte analysesekvens: Eksempel 1 . Fakta : Et positivt analyseresultat involverer tilstedeværelse af et anabolt steroid; idrætsudøveren indrømmer straks overtrædelsen af antidopingreglerne som påstået; idrætsudøveren påviser, at denne er uden væsentlig skyld (artikel 10.5.2); og idrætsudøveren yder omfattende assistance (artikel 10.5.3). Anvendelse af artikel 10: 1. Den grundlæggende sanktion er to år i henhold til artikel 10.2. Skærpende omstændigheder (artikel 10.6) vil ikke komme i betragtning, fordi idrætsudøveren straks indrømmer overtrædelsen. Artikel 10.4 gælder ikke, idet et steroid ikke er et specifikt stof). 2. Baseret udelukkende på princippet om uden væsentlig skyld kan sanktionen reduceres med op til halvdelen af de to år. Baseret udelukkende på princippet om omfattende assistance kan sanktionen reduceres med op til tre fjerdedele af de to år. 3. I henhold til artikel 10.5.5 ved overvejelse af den mulige reduktion pga. uden væsentlig skyld og omfattende assistance tilsammen kan sanktionen højst reduceres med op til tre fjerdele af de to år. Således vil den mindste sanktion være en seks måneders udelukkelsesperiode. 4. I henhold til artikel 10.9.2 gælder det, at fordi idrætsudøveren straks indrømmer overtrædelsen af antidopingreglerne, kan udelukkelsesperioden starte allerede på prøvetagningsdagen, men under alle omstændigheder skal idrætsudøveren afsone mindst halvdelen af udelukkelsesperioden (mindst tre måneder) efter datoen for høringsafgørelsen. Eksempel 2 . Fakta : Et positivt analyseresultat involverer tilstedeværelse af et anabolt steroid; der foreligger skærpende omstændigheder, og idrætsudøveren er ude af stand til at påvise, at han ikke bevidst begik overtrædelsen af antidopingreglerne; idrætsudøveren indrømmer ikke straks overtrædelsen af antidopingreglerne som påstået; men idrætsudøveren yder omfattende assistance (artikel 10.5.3). Anvendelse af artikel 10: 1. Den grundlæggende sanktion er mellem to og fire års udelukkelse i henhold til artikel 10.6. 2. På baggrund af princippet om omfattende assistance kan sanktionen reduceres med op til tre fjerdedele af de maksimale fire år. 3. Artikel 10.5.5 gælder ikke. 4. I henhold til artikel 10.9.2 starter udelukkelsesperioden på datoen for høringsafgørelsen. Eksempel 3 . Fakta : Et positivt analyseresultat involverer tilstedeværelse af et specifceret stof; idrætsudøveren påviser, hvordan det specificerede stof er kommet ind i hans eller hendes krop, samt at han eller hun ikke havde til hensigt at forbedre sine sportslige præstationer; idrætsudøveren påviser, at denne var uden væsentlig skyld; og idrætsudøveren yder omfattende assistance (artikel 10.5.3). Anvendelse af artikel 10 : 1. Eftersom det positive analyseresultat involverer et specifceret stof, og idrætsudøveren opfylder de øvrige betingelser i artikel 10.4, ligger den grundlæggende sanktion i området mellem en påtale og to års udelukkelse. Det behandlende organ vurderer idrætsudøverens skyld ved idømmelsen af en sanktion inden for dette område. (Det kan eksempelvis antages, at det behandlende organ ellers ville pålægge en udelukkelsesperiode på otte måneder). 2. På baggrund af princippet om omfattende assistance kan sanktionen reduceres med op til tre fjerdedele af de otte måneder. (Men mindst to måneder). Princippet om uden væsentlig skyld (artikel 10.2) gælder ikke, idet idrætsudøverens grad af skyld allerede er taget i betragtning ved fastlæggelsen af udelukkelsesperioden på otte måneder i trin 1. 3. Artikel 10.5.5 gælder ikke. 4. I henhold til artikel 10.9.2 gælder det, at fordi idrætsudøveren straks indrømmer overtrædelsen af antidopingreglerne, kan udelukkelsesperioden starte allerede på prøvetagningsdagen, men under alle omstændigheder skal idrætsudøveren afsone mindst halvdelen af udelukkelsesperioden efter datoen for høringsafgørelsen. (Mindst en måned). Eksempel 4 . Fakta : En idrætsudøver, der aldrig har haft et positivt analyseresultat eller aldrig er blevet konfronteret med en overtrædelse af antidopingreglerne, indrømmer spontant, at han bevidst har brugt flere forbudte stoffer for at forbedre sine præstationer. Idrætsudøveren yder også omfattende assistance (artikel 10.5.3). Anvendelse af artikel 10 : 1. Bevidst anvendelse af flere forbudte stoffer for at forbedre sine præstationer vil normalt medføre overvejelse af skærpende omstændigheder (artikel 10.6), men idrætsudøverens spontane indrømmelse betyder, at artikel 10.6 ikke gælder. Den kendsgerning, at idrætsudøverens anvendelse af forbudte stoffer havde til formål at forbedre præstationerne, betyder også, at artikel 10.4 ikke skal anvendes, uanset om de anvendte forbudte stoffer var specificerede stoffer eller ej. Således er artikel 10.2 gældende, og den grundlæggende udelukkelsesperiode, der vil blive pålagt, er to år. 2. Alene på baggrund af idrætsudøverens spontane indrømmelser (artikel 10.5.4) kan udelukkelsesperioden reduceres med op til halvdelen af de to år. Alene på baggrund af idrætsudøverens omfattende assistance (artikel 10.5.3) kan udelukkelsesperioden reduceres med op til tre fjerdedele af de to år. 3. I henhold til artikel 10.5.5 ved overvejelse af den spontane indrømmelse og den omfattende assistance tilsammen kan sanktionen højst reduceres med op til tre fjerdedele af de to år. (Den mindst mulige udelukkelsesperiode er seks måneder). 4. Hvis det behandlende organ tager højde for artikel 10.5.4 ved beregningen af minimumsperioden på seks måneder i trin 3, vil udelukkelsesperioden starte på den dato, hvor det behandlende organ idømmer sanktionen. Men hvis det behandlende organ ikke tager hensyn til anvendelse af artikel 10.5.4 ved at reducere udelukkelsesperioden i trin 3, kan udelukkelsesperioden i henhold til artikel 10.9.2 starte allerede på den dato, hvor overtrædelsen af antidopingreglerne blev begået, forudsat at halvdelen af perioden (mindst tre måneder) vil skulle afsones efter datoen for det behandlende organs afgørelse]. 10.6 Skærpende omstændigheder, der kan forlænge udelukkelsesperioden . Hvis antidopingorganisationen i en personsag vedrørende en anden overtrædelse af antidopingreglerne end overtrædelser i henhold til artikel 2.7 ( Ulovlig handel eller forsøg på ulovlig handel ) og 2.8 (Administration eller forsøg på administration) påviser, at der foreligger skærpende omstændigheder, der retfærdiggør idømmelse af en udelukkelsesperiode , der er længere end standardsanktionen, skal den ellers gældende udelukkelsesperiode forlænges til maksimalt 4 (fire) år, medmindre idrætsudøveren eller en anden person kan bevise til det behandlende organs rimelige tilfredshed, at han eller hun ikke forsætligt begik overtrædelsen af antidopingreglerne. En idrætsudøver eller en anden person kan undgå anvendelse af denne artikel ved at indrømme overtrædelsen af antidopingreglerne som påstået straks efter at være blevet konfronteret med overtrædelsen af antidopingreglerne af en antidopingorganisation . [ Kommentar til artikel 10.6: Eksempler på skærpende omstændigheder, der kan retfærdiggøre idømmelse af en udelukkelsesperiode, der er længere end standardsanktionen, er: idrætsudøveren eller den anden person begik overtrædelsen af antidopingreglerne som led i en dopingplan, det være sig individuelt eller i en sammensværgelse eller et samarbejde med henblik på at begå overtrædelser af antidopingreglerne; idrætsudøveren eller den anden person anvendte eller var i besiddelse af flere forbudte stoffer eller forbudte metoder, eller anvendte eller var i besiddelse af et forbudt stof eller en forbudt metode ved flere lejligheder; en normal person ville sandsynligvis nyde godt af de præstationsfremmende virkninger af overtrædelsen/overtrædelserne af antidopingreglerne ud over den ellers gældende udelukkelsesperiode; idrætsudøveren eller personen udviste vildledende eller obstruerende adfærd for at undgå sporing eller behandling af en overtrædelse af antidopingreglerne. For at undgå enhver tvivl skal det bemærkes, at de eksempler på skærpende omstændigheder, der er nævnt i denne kommentar til artikel 10.6, ikke er udtømmende, og at andre skærpende omstændigheder også kan retfærdiggøre idømmelse af en længere udelukkelsesperiode. Overtrædelser i henhold til artikel 2.7 (Ulovlig handel eller forsøg på ulovlig handel) og 2.8 (Administration eller forsøg på administration) er ikke indeholdt i anvendelsen af artikel 10.6, idet sanktionerne for disse overtrædelser (fra fire års udelukkelse til udelukkelse for livstid) allerede indeholder tilstrækkelig mulighed for at tillade overvejelse af eventuelle skærpende omstændigheder]. 10.7 Regler for gentagne overtrædelser. 10.7.1Anden overtrædelse af antidopingreglerne. I forbindelse med en idrætsudøvers eller en anden persons første overtrædelse af antidopingreglerne fremgår udelukkelsesperioden af artikel 10.2 og 10.3 (med forbehold for bortfald, reduktion eller ophævelse i henhold til artikel 10.4 eller 10.5 eller en forøgelse i henhold til artikel 10.6). I forbindelse med en anden overtrædelse af antidopingreglerne er udelukkelsesperioden inden for det interval, der fremgår af nedenstående tabel. Definitioner i forbindelse med tabellen over anden overtrædelse af antidopingreglerne: RS (Reduced Sanction:) (reduceret sanktion for specificerede stoffer i henhold til artikel 10.4): Overtrædelsen af antidopingreglerne blev sanktioneret eller skulle sanktioneres med en reduceret sanktion i henhold til artikel 10.4, fordi den drejede sig om et specifikt stof, og de øvrige betingelser i artikel 10.4 var opfyldt. FFMT (Filing Failures and/or Missed Tests) : (indberetningsfejl og/eller mislykkede forsøg på dopingkontrol (»missed tests«): Overtrædelsen af antidopingreglerne blev sanktioneret eller skulle sanktioneres i henhold til artikel 10.3.3 (indberetningsfejl og/eller mislykkede forsøg på dopingkontrol (»missed tests«). NSF (Reduced Sanction for No Significant Fault or Negligence) (reduceret sanktion i henhold til princippet om ingen væsentlig skyld eller uagtsomhed ): Overtrædelsen af antidopingreglerne blev sanktioneret eller skulle sanktioneres med en reduceret sanktion i henhold til artikel 10.5.2, fordi idrætsudøveren beviste, at han eller hun var uden væsentlig skyld eller uagtsomhed . St (Standard Sanction) (standardsanktion i henhold til artikel 10.2 eller 10.3.1): Overtrædelsen af antidopingreglerne blev sanktioneret eller skulle sanktioneres med standardsanktionen på 2 (
- to)år i henhold til artikel 10.2 eller 10.3.1. AS (Aggravated sanction) (skærpet sanktion): Overtrædelsen af antidopingreglerne blev sanktioneret eller skulle sanktioneres med en skærpet sanktion i henhold til artikel 10.6, fordi antidopingorganisationen påviste de betingelser, der er anført i artikel 10.6. TRA (Trafficking or Attempted Trafficking and administration or Attempted administration) ( Ulovlig handel eller forsøg på ulovlig handel og Administration eller forsøg på administration): Overtrædelsen af antidopingreglerne blev sanktioneret eller skulle sanktioneres med en sanktion i henhold til artikel 10.3.2. [Kommentar til artikel 10.7.1: Tabellen anvendes ved at placere idrætsudøverens eller den anden persons første overtrædelse af antidopingreglerne i venstre kolonne og derefter bevæge sig tværs over tabellen til højre til den kolonne, der repræsenterer den anden overtrædelse. Antag som et eksempel, at en idrætsudøver idømmes en standard-udelukkelsesperiode for en første overtrædelse i henhold til artikel 10.2 og derefter begår en ny overtrædelse, for hvilken han idømmes en reduceret sanktion for et specificeret stof i henhold til artikel 10.4. Tabellen anvendes til at fastslå udelukkelsesperioden for overtrædelse nummer to. I dette eksempel anvendes tabellen ved at starte i venstre kolonne og gå ned til fjerde række, der er "St" for standardsanktion, og derefter bevæge sig tværs over tabellen til den første kolonne, der er "RS" for reduceret sanktion for et specifikt stof, således at man kommer frem til en 2-4 års udelukkelsesperiode for overtrædelse nr. to. Idrætsudøverens eller den anden persons grad af skyld er kriteriet ved overvejelse af en udelukkelsesperiode inden for det relevante interval]. [Kommentar til artikel 10.7.1 RS-definition: Se artikel 25.4 med hensyn til anvendelse af artikel 10.7.1 på overtrædelser af antidopingreglerne i perioden før kodekset]. 10.7.2 Anvendelse af artikel 10.5.3 og 10.5.4 i forbindelse med anden overtrædelse af antidopingreglerne. Hvis en idrætsudøver eller en anden person , der begår en anden overtrædelse af antidopingreglerne, påviser, at vedkommende er berettiget til suspension eller reduktion af en del af udelukkelsesperioden i henhold til artikel 10.5.3 eller artikel 10.5.4, skal det behandlende organ først fastslå den ellers gældende udelukkelsesperiode inden for det interval, der er fastlagt i tabellen i artikel 10.7.1, og derefter anvende den relevante suspension eller reduktion af udelukkelsesperioden . Den resterende udelukkelsesperiode efter eventuel suspension eller reduktion i henhold til artikel 10.5.3 og 10.5.4 skal være mindst en fjerdedel af den ellers gældende udelukkelsesperiode . 10.7.3 Tredje overtrædelse af antidopingreglerne. En tredje overtrædelse af antidopingregl