lta/2009/164

BEK H#LOKDOK04 B B20090016405 AA004752 123766 Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil) 2009 2009-02-13 2009-03-05 2026-06-23 Historic 164 Lovtidende A 2009-03-05 2014-03-03 A20130138629 2013-12-11 Bekendtgørelse af færdselsloven B20110142105 2011-11-28 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil) Nej Jens Henrik Højbjerg Michael Højer Rigspolitiet Justitsmin.,\nRigspolitiet, j.nr. 2007-9050-2 By-, Land- og Transportministeriet Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil) 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 91/439/EØF om kørekort (EF-tidende 1991, L 237, s. 1) med senere ændringer og visse dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (EU-tidende 2006 nr. L 403, side 18) I medfør af § 56, stk. 5, § 64, stk. 5, og efter bemyndigelse i henhold til § 134 b i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 4. november 2008, fastsættes: § 1. Undervisning af elever med henblik på erhvervelse af kørekort til kategori B skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil), der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. marts 2009. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse af 30. november 1995 om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B) og bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1995 om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B). Stk. 3. Elever, der har påbegyndt køreuddannelsen før den 16. marts 2009, kan afslutte uddannelsen og aflægge køreprøve efter de hidtil gældende regler frem til udgangen af august 2009. Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning 1. BILENS INDRETNING , UDSTYR OG DOKUMENTER 1.1 Betjeningsudstyr og instrumenter 1.1.1 Betjeningsudstyr 1.1.2 Instrumenter og kontrollys 1.1.3 Motor, tænding og speeder 1.1.4 Kobling 1.1.5 Gear 1.1.6 Styreapparat 1.1.7 Bremser 1.2 Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr 1.2.1 Førerens og ejerens ansvar 1.2.2 Styreapparat 1.2.3 Bremser 1.2.4 Lygter, reflekser og horn 1.2.5 Motor og udstødningssystem mv. 1.2.6 Energi- og miljørigtig kørsel 1.2.7 Bærende dele 1.2.8 Karrosseri 1.2.9 Særligt udstyr 1.2.10 Særlige køretøjer 1.3 Køretøjets dokumenter 1.3.1 Registreringsattest 2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS 2.1 Forberedelse til kørsel 2.1.1 Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr 2.2 Igangsætning og standsning 2.2.1 Start, gearbetjening, igangsætning og bremsning 2.2.2 Igangsætning på hældende vej 2.3 Kørsel i 8-tal 2.3.1 Håndstilling og ratbetjening 2.4 Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning 2.4.1 Bedømmelse af bilens længde 2.5 Baglæns kørsel med svingning 2.5.1 Svingning, opretning og orientering 2.6 Forlæns og baglæns slalom 2.6.1 Koordinering af hastighed og styring 2.7 Parkering ved vejkant 2.7.1 Bedømmelse af bilens bredde og placering 2.8 Kørsel i 2. gear, højresving og eventuel hård opbremsning uden hjulblokade 2.8.1 Gearskift, hastighed og bremsning 2.9 Vending 2.9.1 U-vending og trepunktsvending 2.10 Parkering i båse 2.10.1 Forlæns og baglæns parkering 3. KØRETØJERS MANØVRE-EGENSKABER 3.1 Generelt om manøvre-egenskaber 3.1.1 Fartegenskaber 3.1.2 Styreegenskaber 3.1.3 Førerens orienteringsvilkår 3.2 Forskellige køretøjers manøvre-egenskaber 3.2.1 Person- og varebiler 3.2.2 Lastbiler, herunder busser 3.2.3 Biler med påhængskøretøj 3.2.4 Traktorer, herunder motorredskaber 3.2.5 Motorcykler 3.2.6 Knallerter 3.2.7 Cykler 4. TRAFIKADFÆRD 4.1 Opfattelse og reaktion 4.1.1 Bilistens vigtigste opgaver 4.1.2 Reaktionstiden 4.1.3 Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning 4.1.4 Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen 4.1.5 Mobiltelefoners indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen 4.1.6 Forskellige aktiviteters indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen. 4.2 Syn og bevægelse 4.2.1 Synsretning og bevægelsesretning 4.3 Bedømmelse af hastighed og afstand 4.3.1 Bedømmelse af afstand 4.3.2 Bedømmelse af egen hastighed 4.3.3 Bedømmelse af andres hastighed 4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred 4.4.1 Alkohol 4.4.2 Sygdom, medicin, træthed og lignende 4.5 Andre trafikanters adfærd 4.5.1 Ulykker, alder og trafikantart 4.5.2 Aldersbetingede vanskeligheder 4.6 Bedømmelse af andre trafikanter 4.6.1 Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt 4.6.2 Særlig udsatte trafikanters typiske fejl 4.7 Egne holdninger og egen adfærd 4.7.1 Holdninger 4.7.2 Adfærd 4.7.3 Risikoblindhed 5. VEJFORHOLD 5.1 Vejenes sikkerhedsmæssige udformning 5.1.1 Grænser for vejes sikkerhed 5.1.2 Benyttelse af vejene 5.2 Risikoforhold ved vejene 5.2.1 Kendetegn på risikoforhold 5.2.2 Vejens omgivelser 5.2.3 Vejens udstyr eller standard 5.2.4 Vejens forløb 5.2.5 Vejens brug 5.2.6 Vejens type eller klasse 6. GRUNDREGLER FOR BILKØRSEL 6.1 Anvisninger for færdslen 6.1.1 Færdselslovens gyldighed 6.1.2 Anvisninger for kørslen 6.2 Sikker og uhindret afvikling af færdslen 6.2.1 Grundregler for færdslen 6.2.2 Fare, ulempe og unødig ulempe 6.2.3 Signalgivning og brug af lys uden for lygtetændingstiden 6.2.4 Fri passage for bestemte trafikarter 6.2.5 Personer og gods mv. 6.2.6 Motorstop og slæbning mv. 6.2.7 Færdselsulykke 6.2.8 Forsikringspligt 6.2.9 Overladelse af køretøj til andre 7. MANØVRER PÅ VEJ 7.1 Igangsætning og standsning ved kørebanekant 7.1.1 Kendskab til ulykker 7.1.2 Kendskab til risikoforhold 7.1.3 Orienterings-færdigheder 7.1.4 Manøvre-færdigheder 7.2 Placering under ligeudkørsel 7.2.1 Kendskab til ulykker 7.2.2 Kendskab til risikoforhold 7.2.3 Orienterings-færdigheder 7.2.4 Manøvre-færdigheder 7.3 Hastighed under ligeudkørsel 7.3.1 Kendskab til ulykker 7.3.2 Kendskab til risikoforhold 7.3.3 Orienterings-færdigheder 7.3.4 Manøvre-færdigheder 7.3.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.4 Vognbaneskift og sammenfletning 7.4.1 Kendskab til ulykker 7.4.2 Kendskab til risikoforhold 7.4.3 Orienterings-færdigheder 7.4.4 Manøvre-færdigheder 7.4.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.5 Vending 7.5.1 Kendskab til ulykker 7.5.2 Kendskab til risikoforhold 7.5.3 Orienterings-færdigheder 7.5.4 Manøvre-færdigheder 7.5.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.6 Kørsel forbi holdende køretøjer og gående mv. 7.6.1 Kendskab til ulykker 7.6.2 Kendskab til risikoforhold 7.6.3 Orienterings-færdigheder 7.6.4 Manøvre-færdigheder 7.7 Møde 7.7.1 Kendskab til ulykker 7.7.2 Kendskab til risikoforhold 7.7.3 Orienterings-færdigheder 7.7.4 Manøvre-færdigheder 7.7.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.8 Kørsel foran eller efter andre 7.8.1 Kendskab til ulykker 7.8.2 Kendskab til risikoforhold 7.8.3 Orienterings-færdigheder 7.8.4 Manøvre-færdigheder 7.8.5 Lovbestemmelser og andre forhold 7.9 Overhaling 7.9.1 Kendskab til ulykker 7.9.2 Kendskab til risikoforhold 7.9.3 Orienterings-færdigheder 7.9.4 Manøvre-færdigheder 7.9.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.10 Kørsel i trafiksanerede områder 7.10.1 Kendskab til ulykker 7.10.2 Kendskab til risikoforhold 7.10.3 Orienterings-færdigheder 7.10.4 Manøvre-færdigheder 7.10.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.11 Fremkørsel mod kryds 7.11.1 Kendskab til ulykker 7.11.2 Kendskab til risikoforhold 7.11.3 Orienterings-færdigheder 7.11.4 Manøvre-færdigheder 7.12 Ligeudkørsel i kryds 7.12.1 Kendskab til ulykker 7.12.2 Kendskab til risikoforhold 7.12.3 Orienterings-færdigheder 7.12.4 Manøvre-færdigheder 7.13 Højresving i kryds 7.13.1 Kendskab til ulykker 7.13.2 Kendskab til risikoforhold 7.13.3 Orienterings-færdigheder 7.13.4 Manøvre-færdigheder 7.14 Venstresving i kryds 7.14.1 Kendskab til ulykker 7.14.2 Kendskab til risikoforhold 7.14.3 Orienterings-færdigheder 7.14.4 Manøvre-færdigheder 7.15 Kørsel i rundkørsel 7.15.1 Kendskab til ulykker 7.15.2 Kendskab til risikoforhold 7.15.3 Orienterings-færdigheder 7.15.4 Manøvre-færdigheder 7.16 Kørsel på motorvej 7.16.1 Kendskab til ulykker 7.16.2 Kendskab til risikoforhold 7.16.3 Orienterings-færdigheder 7.16.4 Manøvre-færdigheder 7.16.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.16.6 Kørsel på motortrafikvej 7.17 Kørsel ved siden af andre 7.17.1 Kendskab til ulykker 7.17.2 Kendskab til risikoforhold 7.17.3 Orienterings-færdigheder 7.17.4 Manøvre-færdigheder 7.18 Standsning og parkering 7.18.1 Kendskab til ulykker 7.18.2 Kendskab til risikoforhold 7.18.3 Orienterings-færdigheder 7.18.4 Manøvre-færdigheder 7.18.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.19 Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt 7.19.1 Kendskab til ulykker 7.19.2 Kendskab til risikoforhold 7.19.3 Orienterings-færdigheder 7.19.4 Manøvre-færdigheder 7.19.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.20 Kørsel i tunnel 7.20.1 Kendskab til ulykker 7.20.2 Kendskab til risikoforhold 7.20.3 Orienterings-færdigheder 7.20.4 Manøvre-færdigheder 8. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN 8.1 Særlige risikoforhold 8.1.1 Alkohol som ulykkes- og skadesfaktor 8.1.2 Hastighed som ulykkes- og skadesfaktor 8.1.3 Manglende brug af sikkerhedssele som skadesfaktor 9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISKE ANLÆG 9.1 Vejgreb og belæsning 9.1.1 Vejgrebets betydning 9.1.2 Belæsning, dæktryk og slidbanemønster 9.2 Hastighed, centrifugalkraft, bremselængde og vejgrebets udnyttelse 9.2.1 Bevægelsesenergi og hastighed 9.2.2 Centrifugalkraft 9.2.3 Bremselængder 9.2.4 Vejgrebets udnyttelse 9.3 Hindringer på vejen og slalom 9.3.1 Slalom 9.3.2 Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning 9.3.3 Kombineret bremse- og undvigemanøvre 9.4 Genvindelse af vejgreb efter udskridning 9.4.1 Kørsel i kurve 9.4.2 Baghjuls-udskridning 9.4.3 Forhjuls-udskridning. 9.5 Bevare herredømmet efter kørsel ud over høj vejkant 9.5.1 Tilbagekørsel af bilen efter kørsel ud over høj vejkant 10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE 10.1 Betingelser for at få kørekort 10.1.1 Køreundervisning mv. 10.1.2 Indstilling til køreprøve 10.1.3 Kørekortkategorier og førerret 10.2 Køreprøvens gennemførelse 10.2.1 Krav ved køreprøven 10.2.2 Teoriprøven 10.2.3 Den praktiske prøve 10.3 Lovbestemmelser om kørekort 10.3.1 Kørekortets gyldighed 10.3.2 Inddragelse og generhvervelse/gengivelse af kørekort Bilag 2 0. INDLEDNING Det overordnede mål for køreuddannelsen til køretøjskategori B er: 1) at give eleverne indsigt i og forståelse for de farer og vanskeligheder, de som bilister møder i færdslen, samt give dem viden om de færdselsregler og andre lovbestemmelser, der har betydning i denne forbindelse, 2) at give eleverne en sådan viden om køretøjet og dets betjening, at de kan konstatere opståede mangler af betydning for sikkerheden, 3) at give eleverne forståelse for de grundlæggende menneskelige forhold, der har indflydelse på kørefærdigheden, således at de fuldt ud kan udnytte deres evner og i fornødent omfang modvirke almindelige menneskelige begrænsninger, 4) at give eleverne færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre køretøjet uden fare for sig selv og andre, 5) at bidrage til, at eleverne bliver hensynsfulde og ansvarsbevidste bilister og 6) at give eleverne viden om og forståelse for de svage trafikanters situation, særlig i forholdet til den motoriserede færdsel. Denne undervisningsplan indeholder en nærmere specificering af uddannelsesmålene opdelt i hovedafsnit og underafsnit. Hvert hovedafsnit indledes med en kort beskrivelse af undervisningens formål. Derefter følger en opdeling i underafsnit med angivelse af hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinier for såvel undervisningen som bedømmelse ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger hvad eleven skal vide og kunne efter endt undervisning. Til præcisering af præstationskravene til eleven er benyttet følgende udtryk i delmålsbeskrivelserne: Eleven skal 7) have kendskab til, vil sige, at eleven skal være så vidt orienteret om et emne, at det ikke er ukendt for eleven, eller at det kan understøtte og lette forståelsen af en efterfølgende mere målrettet og grundigere undervisning, 8) udpege, vil sige, at eleven i praksis skal kunne lokalisere bestemte køretøjsdele, herunder betjeningsudstyr, 9) aflæse og forstå betydningen af, vil sige, at eleven i praksis skal kunne anvende instrumenter og kontrollys i køretøjet, forstå betydningen af disse og reagere i nødvendigt omfang, 10) kontrollere, vil sige, at eleven uden brug af værktøj i praksis skal kunne undersøge og tage stilling til om de i de pågældende kontrolafsnit anførte krav til køretøjet er opfyldt, herunder kunne forklare hvordan kontrollen udføres, 11) angive årsager til, indhold eller betydning af, vil sige, at eleven skal kunne finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om vejafmærkning, indholdet af en lovbestemmelse og lignende, samt andre forhold af væsentlig betydning, 12) beherske orienterings- og manøvrefærdigheder samt andre færdigheder, vil sige, at eleven i praksis skal kunne orientere sig kritisk, håndtere køretøjets betjeningsudstyr korrekt, udføre manøvrer fejlfrit samt udføre andre færdigheder korrekt, 13) opfatte og bedømme, vil sige, at eleven skal kunne bemærke bestemte forhold i en færdselssituation eller på billeder, forstå forholdets betydning og hvordan man reagerer herpå, eller finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om de pågældende forhold, 14) genkende, vil sige, at eleven i praksis skal kunne genkende betydningen af anvisninger for færdslen, og efterleve betydningen af disse, 15) reagere hensigtsmæssigt , vil sige, at eleven i praksis skal kunne føre køretøjet og ændre hastighed, placering eller kørselsretning i overensstemmelse med færdselsreglerne, hensynet til sikkerheden og trafikafviklingen, 16) ved øvelse opnå erfaring om, vil sige, at eleven under kørsel alene i køretøjet på køreteknisk anlæg får lejlighed til at konstatere køretøjets reaktioner under udførelse af bestemte manøvrer, 17) opnå nogen færdighed i, vil sige at eleven under kørsel alene i køretøjet på køreteknisk anlæg skal kunne betjene køretøjet korrekt, uden at manøvren som helhed kræves fejlfrit udført og 18) ved øvelse opnå færdighed i, vil sige, at eleven under kørsel alene i køretøjet på lukket øvelsesplads og køreteknisk anlæg skal kunne udføre manøvrer korrekt. I delmålsbeskrivelserne kan præstationskravene kombineres og/eller præstationskravene kan anvendes delvist. Fx er der i præstationskravet »genkende og angive betydningen af« anvendt beskrivelser fra to præstationskrav. Præstationskravet »angive årsager til, indhold eller betydning af« anvendes ved teoriprøven. Præstationskravet »genkende« anvendes ved den praktiske prøve. Ved teoriprøven skal eleven ud fra situationer på billeder kunne »angive betydningen af« fx vejafmærkninger, ved at finde de korrekte svar blandt flere mulige. Ved den praktiske prøve skal eleven i en færdselssituation kunne »genkende« fx vejafmærkning og efterleve betydningen af disse. Der er ved målbeskrivelserne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk undervisning. Dette skyldes hensynet til, at teoretisk og praktisk undervisning skal integreres i størst muligt omfang, og at kørelæreren derfor stilles mere frit i valget af undervisningsmetode og undervisningssituation. En skarp skelnen mellem teori og praksis er i øvrigt mindre hensigtsmæssig, idet megen praktisk undervisning, dvs. undervisning i praktiske færdigheder, udmærket kan indlæres i et teorilokale med de rette hjælpemidler, og en del teoriundervisning, dvs. undervisning i teoretiske emner med fordel kan formidles under praktiske øvelser i færdslen. Om den nærmere planlægning og gennemførelse af undervisningen, herunder valg af hjælpemidler henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen. Øvelseskørsel (dvs. manøvrer på lukket øvelsesplads, manøvrer på vej og øvelser på køreteknisk anlæg) samt køreprøve til kategori B, skal gennemføres i en personbil, som opfylder bestemmelserne for en personbil, kategori B, som anført i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Om de nærmere retningslinier for køreprøven henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Bilag 3 1. BILENS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om bilens indretning og udstyr og en sådan forståelse af bilens funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt og skånsom behandling af bilen og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer. Undervisningen har endvidere til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om bilens udstyr, således at eleven selv kan konstatere og tage stilling til mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Undervisningen har endelig til formål at gøre eleven bekendt med lovbestemmelser om de vigtigste admi­ni­strative dokumenter i forbindelse med bilens benyttelse. 1.1 Betjeningsudstyr og instrumenter Hovedmål Eleven skal lære at udpege betjeningsudstyret i bilen, der skal benyttes under kørsel på lukket øvelsesplads og på vej, samt lære at forstå betydningen af standardinstrumenter og kontrollys på bilens instrumentpanel. Eleven skal endvidere have viden om, hvorledes motor, tænding, speeder, kobling, gear, styreapparat og bremser fungerer, således at det hjælper eleven til at behandle betjeningsudstyret korrekt. Undervisningen i afsnit 1.1.1 kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 2.1.1 »Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr«. Delmål 1.1.1 Betjeningsudstyr Eleven skal kunne udpege følgende betjeningsudstyr: 1) Kontakt til ratlås, tænding, elektrisk starter, rudevisker og -vasker, horn, lygter, blæser, elbagrude. 2) Kontakt til positionslys, fjernlys, nærlys, blinklygter og havariblink. 3) Pedal til kobling, speeder og bremse. 4) Gearstang og herunder gearenes placering samt parkeringsbremsegreb og rat. 5) Sikkerhedsselens fastgørelsespunkter og lås. 1.1.2 Instrumenter og kontrollys Eleven skal kunne aflæse og forstå betydningen af følgende instrumenter og kontrollys: 1) Speedometer og temperaturmåler. 2) Kontrol for olietryk, elektrisk strøm, dørlukning, lys i lygter, herunder blinklys, parkeringsbremse, ABS-bremser og eventuelt kontrollys for airbags samt fejl i bremsesystemet. 1.1.3 Motor, tænding og speeder Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Motoren fungerer i princippet på den måde, at stemplerne sættes i bevægelse, når en brændstofblanding antændes. 2) Stemplernes bevægelse omsættes til en roterende bevægelse af krumtappen, og denne bevægelse føres videre gennem kobling og gear til bilens hjul. 3) Motorens omdrejninger reguleres med speederen. 4) Motoren hjælpes i gang af en elektrisk startmotor, der får strøm fra batteriet, når tændingsnøglen betjenes. 5) Tændingsnøglen eller startknappen skal straks slippes, når motoren er startet, da startmotoren ellers ødelægges. 1.1.4 Kobling Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Koblingens funktion er at sammenkoble og frakoble forbindelsen mellem motor og gearkasse. 2) Koblingen fungerer i princippet på den måde, at en plade presses mod et roterende hjul på krumtappen, hvorved bevægelsen føres videre til gearkassen. 3) Forbindelsen til gearkassen afbrydes, når koblingspedalen trædes i bund. 4) Koblingspedalen kan trædes i bund under start af motoren for at skåne startmotoren, og den skal trædes i bund under gearskift for ikke at ødelægge gearkassen. 5) Koblingspedalen skal løftes langsomt i 1. gear, så den roterende bevægelse fra motoren overføres blødt til bilens hjul. 6) For personbiler, hvor der indgår hydraulik til koblingen, skal væskestanden være tilstrækkelig. 1.1.5 Gear Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Gearkassen regulerer overførslen af den roterende bevægelse fra motoren til bilens hjul. 2) Gearkassen fungerer i princippet på den måde, at tandhjul af forskellig størrelse bringes til at gribe ind i hinanden. Dette sker ved at gearstangen betjenes eller i nogle biler automatisk (ved automatgear). 3) De lavere gear bruges, hvor man ønsker stor trækkraft, som ved igangsætning, acceleration eller kørsel op ad en stejl bakke samt ved kørsel med lav hastighed. 4) De højere gear bruges ved kørsel med høj hastighed. Dette skåner motoren og begrænser brændstofforbruget. 5) Et bakgear er nødvendigt for at få bilen til at køre baglæns. 1.1.6 Styreapparat Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Styreapparatet fungerer i princippet på den måde, at en drejning på rattet overføres til forhjulene gennem forskellige forbindelser og led. 2) Styreapparatet er normalt selvoprettende, således at forhjulene og dermed også rattet af sig selv drejer tilbage mod ligeudstilling, når grebet om rattet slækkes under kørslen. 3) Styreapparatet på nyere biler er normalt forsynet med en hjælpestyring (servostyring), der letter styringen. Køretøjet skal kunne styres, selv om en eventuel hjælpestyring svigter, men fortsat kørsel vil kunne være uforsvarlig og ofte ulovlig. 4) Nyere biler kan være forsynet med et Elektronisk Stabilitets Program (ESP), som kan modvirke væltning og udskridning ved hjælp af afbremsning af et eller flere hjul. 1.1.7 Bremser Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Hjulbremserne fungerer i princippet på den måde, at en bremsebelægning ved et væsketryk presses mod en tromle eller skive på bilens hjul, så hjulets rotation nedsættes. 2) Væsketrykket opstår, når man træder på bremsepedalen, og trykket overføres fra hovedcylinderen gennem bremserør og slanger til hjulcylinderne i bremserne. Driftsbremsen er normalt suppleret med en bremseforstærker, der forstærker det hydrauliske tryk, når føreren træder på bremsepedalen. Hvis forstærkeren svigter, vil fortsat kørsel kunne være uforsvarlig og ulovlig. 3) To-kreds bremser består af to særskilte bremsekredse og er indrettet således, at den ene bremsekreds kan fungere til nødbremsning, hvis der er utætheder i den anden bremsekreds. Hvis den ene kreds svigter, vil fortsat kørsel være uforsvarlig og ulovlig. 4) Blokeringsfri bremser (ABS) er indrettet således, at de hindrer hjulene i at blokere under bremsning og muliggør dermed i en vis udstrækning styring og bremsning samtidig. Ved hjulene på en bil med ABS-bremser sidder der følere, der registrerer hjulets omdrejninger og sender impulser til en elektronisk styreboks. Hvis et eller flere hjul under opbremsning har tendens til at blokere, vil den elektroniske styreboks regulere trykket til bremserne således, at blokering af hjulet(ene) undgås. Denne regulering giver vibrationer i bremsepedalen. Hvis ABS-bremsesystemet ikke virker, vil bremseegenskaberne ændres, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt. 5) Parkeringsbremsen virker på hjulbremserne gennem særlige forbindelser og skal være indrettet således, at den kan blive stående tilspændt. 1.2 Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr Hovedmål Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr og have kendskab til forskellige risikoforhold og tegn på fejl, der har særlig betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere uden brug af værktøj lære at kontrollere udstyrets lovlighed på en bil og påvise eventuelle fejl eller mangler. Undervisningen i kontrol af bilens udstyr kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 2.1.1 »Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr«. Delmål 1.2.1 Førerens og ejerens ansvar Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Ejeren eller den registrerede bruger har ansvaret for, at bilen er i lovlig stand, og føreren har ansvaret for, at bilen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 2) Føreren skal hele tiden være opmærksom på, at bilen er i orden, og især at styreapparat, bremser, lygter og lydsignalapparat (hornet) fungerer sikkert og efter lovens krav. (Ved kørsel med påhængskøretøj skal man sikre sig, at tilkoblingen er forsvarlig). 1.2.2 Styreapparat Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Styreapparatet skal være således indrettet, at bilen kan styres let, sikkert og hurtigt. 2) Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele. 3) Ved kørsel med lav hastighed skal rattet let kunne drejes fra side til side uden at møde ujævn modstand eller fremkalde mislyde. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt: 4) Der må normalt ikke være ratslør. Dette kontrolleres ved at hjulene straks følger rattets bevægelse (i biler med servostyring foretages kontrollen med startet motor). 5) Væskestanden i en eventuel servobeholder skal følge bilfabrikantens forskrifter. Dette kontrolleres enten ved at væskestanden er mellem min.- og max.-mærket eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt. Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved styreapparatet: 6) Tung eller vanskelig styring, kan skyldes manglende væske på servobeholderen eller slidt eller knækket drivrem til servostyringen. 7) Såfremt hjulene ikke straks følger rattets bevægelser, kan det være tegn på slør i styreforbindelser. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved styreapparatet: 8) Tung eller vanskelig styring er tegn på fejl. 9) Såfremt hjulene ikke straks følger rattets bevægelser, er det tegn på fejl. 10) Styreapparatet skal efterses, hvis der er for lidt væske i servosystemet, eller hvis der er væsentligt ratslør. 1.2.3 Bremser Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Driftsbremsen skal virke på alle hjul og kunne bremse bilen sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger. 2) Parkeringsbremsen skal kunne holde bilen standset på hældende vej. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: 3) Nødbremsen (som kan være parkeringsbremsen eller den ene kreds i et to-kreds bremsesystem) skal kunne bremse bilen sikkert, hvis driftsbremsen svigter. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved driftsbremsen er opfyldt: 4) Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund når der trædes hårdt på pedalen. Pedalvandringen er i øvrigt afhængig af bilfabrikatet. 5) Bremsepedalen må ikke synke, mens den holdes nedtrådt ved konstant tryk. 6) Ved bremser med vakuumforstærker skal bremsepedalen (efter trykudligning) dog synke et lille stykke, mens den holdes nedtrådt, og motoren derpå startes. 7) Væskestanden i bremsevæskebeholderen skal være mellem min.- og max.-mærket, eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt. Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved bremserne: 8) Skævtrækning af bilen under let opbremsning på vandret vej tyder på fejl i bremsesystemet eller på fugt eller snavs på bremsebelægningerne. Fugt kan godt trænge ind i bremserne under fx bilvask, men forsvinder efter en kortvarig bremsning. 9) Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul tyder på fejl i bremsetromler, bremseskiver eller bremsebelægninger. 10) Bremsepedalen kan pludselig trædes længere ned end sædvanligt er tegn på, at den ene bremsekreds er defekt. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved bremserne: 11) Skævtrækning af bilen under let opbremsning på vandret vej er tegn på fejl. 12) Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul er tegn på fejl. 13) Bremsepedalen kan pludselig trædes længere ned end sædvanligt er tegn på, at den ene bremsekreds er defekt. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 14) Bremser skal umiddelbart efterses, hvis der er for lidt bremsevæske i bremsevæskebeholderen, hvis kontrollampen lyser under kørsel, hvis bremsepedalen kan trædes længere ned end normalt, eller hvis bremsningen er ujævn eller bilen under bremsningen trækker til siden. 15) Hvis kontrollampen for ABS-bremsesystemet ikke slukkes kort efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-bremsesystemet, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt. 1.2.4 Lygter, reflekser og horn Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Bilen må kun være udstyret med påbudte eller tilladte lygter og reflekser. 2) De påbudte lygter og reflekser omfatter:

1. a)to lygter med fjernlys,
2. b)to lygter med asymmetrisk nærlys,
3. c)to lygter med positionslys,
4. d)to lygter med baglys,
5. e)tre lygter med stoplys, (ældre biler kan nøjes med 2 stoplygter),
6. f)mindst én nummerpladelygte,
7. g)to blinklygter foran og bagpå bilen samt én på hver side af bilen og
8. h)to røde godkendte og mærkede bagudvendende reflekser (må ikke være trekantede). 3) Forlygternes fjernlys (det lange lys) skal kunne oplyse vejen mindst 100 m foran bilen, nærlyset skal kunne oplyse vejen mindst 30 m foran bilen uden at blænde, og positionslyset skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m's afstand uden at blænde. 4) Forlygternes lys skal være hvidt eller gulligt. 5) Baglygternes lys skal være rødt og skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m's afstand uden at blænde. 6) Biler der er længere end 6 m, skal være forsynet med godkendte og mærkede gule sidereflekser og sidemarkeringslygter, der skal være fordelt på bilens sider. Sidemarkeringslygter skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde. 7) Nummerpladelygter skal belyse den bageste nummerplade så den tydeligt kan læses i mindst 20 m’s afstand. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser og forhold: 8) De tilladte lygter og reflekser omfatter:
9. a)Ekstra fjernlyslygter, kørelyslygter, ekstra stoplygter, ekstra baglygter, tågeforlygter, baklygter, tågebaglygter, søge- og arbejdslygter, afmærknings- og markeringslygter, parkeringslygter samt overhalingsblink, for hvilke der gælder særlige regler. Endvidere må bilen være udstyret med hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne og supplerende røde reflekser bagpå. 9) Pærer skal være sat rigtigt i forlygternes fatninger, (eventuelt bedømt udefra på lys/mørkegrænsens placering). 10) På biler, der er bredere end 2,10 m, skal der være to fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter, der skal kunne ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til lygter, reflekser og horn er opfyldt: 11) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse. 12) Nærlyset må ikke blænde (bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1 cm pr. m). 13) Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne. 14) Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys. 15) Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidig. 16) Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse den bageste nummerplade. 17) Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke. 18) Hornet skal have en klar, konstant tone. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved lygter, reflekser og horn: 19) Hvis blinklygterne blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker. 20) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse. 21) Hornet skal have en klar, konstant tone. 1.2.5 Motor og udstødningssystem mv. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til motor og udstødningssystem er opfyldt: 1) Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj. 2) Motoren må ikke være tilsølet af udsivende olie. 3) Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast. 4) Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæst på oliepindens max. og min. –mærker eller efter instruktionsbogens anvisninger. 5) Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde bedømt efter instruktionsbogens anvisninger. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold vedrørende motor og udstødningssystem: 6) Utætheder i udstødningssystemet eller kørsel med åben bagklap kan medføre, at kulilte, som er lugtfri og farlig selv i små mængder, trænger ind i bilen. 7) For lidt olie på motoren eller for lidt vand i kølesystemet kan medføre, at motoren ødelægges. 8) Er udstødningssystemet forsynet med katalysator, vil forsøg på at skubbe eller slæbe bilen i gang kunne medføre, at katalysatoren ødelægges. 9) Parkering af en bil med katalysator på tørt græs, visne blade og lignende bør undgås på grund af brandfaren. Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved motor og udstødningssystem mv: 10) Sort udstødningsrøg tyder på dårlig forbrænding på grund af fejl i motoren eller i luftfilteret. 11) Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved motor og udstødningssystem mv: 12) Sort udstødningsrøg tyder på dårlig forbrænding og er tegn på fejl. 13) Støj i unormalt omfang ved gasgivning tyder på fejl i udstødningssystemet. 14) Motoropspeedning, uden at hastigheden under kørslen forøges, tyder på fejl i kobling. 15) Vanskelig gearskiftning med kraftige mislyde tyder på fejl i gear eller kobling. 16) Langsom bevægelse af bilen i 1. gear, selv om koblingspedalen er trådt i bund, tyder på fejl i koblingen. 1.2.6 Energi- og miljørigtig kørsel Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Motoren bør først startes, umiddelbart før man skal køre. 2) For at mindske luft- og støjforurening bør man ikke lade motoren gå i tomgang i længere tid. 3) Køremåden har stor betydning for energiforbruget. 4) Ved energirigtig køreteknik forstås, at man generelt undlader unødvendige og gentagne hastighedsændringer. 5) Ved hastighedsnedsættelse kan brændstofforbruget reduceres ved at slippe speederen helt frem for at koble ud. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 6) Høje hastigheder og aggressiv kørsel med kraftige accelerationer, fx i forbindelse med overhalinger, medfører øget brændstofforbrug, mens energirigtig køreteknik i almindelighed kan give 5-10% besparelse af brændstof og i mange tilfælde helt op til 25% besparelse. 7) Under fremkørsel mod signalregulerede kryds bør man forudse, om standsning for gult eller rødt bliver nødvendigt, og i givet fald tilpasse hastigheden det sidste stykke frem mod krydset, frem for at fortsætte med høj hastighed og derefter bremse kraftigt til sidst. Lovbestemmelser og forhold vedrørende miljørigtig kørsel Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 8) Bilen skal betjenes således, at den ikke støjer unødvendigt eller udvikler røg og gasarter i unødvendigt omfang. 9) Unødvendig og forstyrrende kørsel må ikke finde sted ved bebyggelse, og hvis kørslen er nødvendig skal føreren køre på en sådan måde, at andre forstyrres mindst muligt. 10) Eventuelle lokale forbud mod at lade motoren køre i tomgang ud over en vis tid. 1.2.7 Bærende dele Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: 1) Dæk, hjulfælge og hjullejer skal være ubeskadigede. 2) Dæk skal være af samme type på alle hjul (bortset fra nødreservehjul) og være pumpet op til et lufttryk efter bilfabrikantens forskrifter. Dæktrykket justeres med en luftpumpe og efterses med en dæktryksmåler. 3) Pigdæk må kun bruges i tiden 1. november - 15. april og skal i så fald være monteret på alle bilens hjul. 4) Bilen skal være forsynet med støddæmpere ved alle hjul. 5) Unormal støj eller rystelser fra hjulleje eller hjulophæng kan være tegn på fejl. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 6) Eventuelt retningsbestemt dæk bør være monteret i korrekt omløbsretning. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til dæk og støddæmpere er opfyldt: 7) Dæk skal have mindst 1,6 mm dybde i hovedmønstret på alle hjul, eventuelt bedømt ved slidindikatorer. 8) Støddæmpere skal være virksomme ved alle hjul, bedømt ved, at bilen straks går i ro efter en kraftig påvirkning af støddæmperne. Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved de bærende dele: 9) Ujævnt/skævt slid på dæk tyder på fejl i dæktryk, hjul eller hjulindstilling, bremser eller støddæmpere. 10) Knirkende lyde under kørslen kan tyde på fejl i fjedre eller støddæmpere. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved de bærende dele: 11) Ujævnt/skævt slid på dæk tyder på fejl. 12) Unormal tendens til over- eller understyring af bilen - dvs., at bilen drejer i en skarpere hhv. blødere bue, end hvad der skulle svare til ratdrejningen - eller øget følsomhed for sidevind tyder på forkert dæktryk. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 13) Ujævnt/skævt slid på dæk kan være tegn på forskellige fejl ved køretøjet. Disse fejl skal umiddelbart afhjælpes. 14) Forkert dæktryk kan vise sig ved ujævnt/skævt slid på dæk, skævtrækning under let opbremsning eller unormal over- og understyring og skal umiddelbart afhjælpes. 1.2.8 Karrosseri Eleven skal have kendskab til følgende krav til karrosseriet, der omfatter tag og sider med skærme, motorhjelm og bagageklap, døre og vognbund: 1) Karrosseriet skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til unødig fare for andre trafikanter. 2) Karrosseriet må ikke være beskadiget eller tæret af rust i en sådan grad, at det er til fare for færdselssikkerheden. 3) Døre, motorhjelm og bagageklap skal være forsynet med lås, så de kan holdes lukkede under kørslen. 1.2.9 Særligt udstyr Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: 1) Bilen skal normalt være forsynet med sikkerhedsseler på alle siddepladser. 2) Sikkerhedsselerne skal være godkendte og uden beskadigelser. 3) Bilen skal være forsynet med nakkestøtter på forsæderne. 4) Forruden skal kunne holdes ren med viskere og vasker. Forruden skal som hovedregel være hel og uden beskadigelser. 5) Bilen skal være forsynet med et indvendigt førerspejl og et udvendigt førerspejl i venstre side. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt udsyn bagud, skal der desuden være udvendigt førerspejl i højre side. 6) Spejlene skal være rene, hele og korrekt indstillede. 7) Under kørsel bør man medbringe en godkendt advarselstrekant, så man har den ved hånden i situationer, hvor man har pligt til at sætte den op. (Se afsnit 6.2.6). Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved særligt udstyr: 8) Kan forruden ikke holdes ren, er det tegn på fejl i visker eller vasker. Eleven skal kunne kontrollere følgende: 9) Sprinklervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde. 1.2.10 Særlige køretøjer Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse: 1) For varebil samt påhængskøretøj til person- og varebil, 3-hjulet motorcykel, stor knallert, traktor og motorredskab, der alle kan føres med kørekort til almindelig bil (kategori B), gælder særlige regler for køretøjets indretning og udstyr. Disse regler vedrører især køretøjernes længde og bredde, påskrifter om tilladt last og tilladt totalvægt, bremser, lygter, dæk, spejle, samt tilkobling til påhængskøretøj. 1.3 Køretøjets dokumenter Hovedmål Eleven skal have kendskab til, hvilke oplysninger der fremgår af køretøjets dokumenter, samt lære, hvornår disse dokumenter skal medbringes. Delmål. 1.3.1 Registreringsattest Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) For at en bil kan anvendes, skal den være registreret og der skal være udstedt en registreringsattest. 2) Registreringsattest, hvoraf fremgår bilens egenvægt/køreklare vægt, dens tilladte totalvægt samt vægten af et eventuelt påhængskøretøj, der må kobles til den. 3) På grundlag af registreringsattester kan føreren afgøre, om bil og påhængskøretøj må sammenkobles. 4) Ved kørsel med påhængskøretøj skal bilens og påhængskøretøjets registreringsattester medbringes. Ved kørsel i udlandet, skal de originale attester, eller en af et motorkontor udstedt genpart, medbringes. 5) Ved kørsel i Danmark kan medbringes kopier. Eleven skal have kendskab til følgende: 6) Mange lande kræver, at der medbringes original registreringsattest ved kørsel i omhandlede lande. Bilag 4 2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS. Formålet med undervisningen på lukket øvelsesplads er at give eleven færdighed i at beherske bilen ved lave hastigheder under udførelse af manøvrer, der forekommer i almindelig færdsel, dvs. igangsætning, standsning, forlæns- og baglænskørsel, svingning, vending, parkering ved vejkant og i parkeringsbås. De enkelte manøvrer skal være indlært med så stor sikkerhed og præcision, at eleven i de efterfølgende øvelser på vej, hovedsagelig kan koncentrere sig om at tilpasse kørslen til vej- og færdselsforholdene og de gældende færdselsregler. På en lukket øvelsesplads må kun befinde sig det antal øvelsesbiler, som pladsen må benyttes til. Øvelserne gennemføres med én elev i hver bil, og kørelæreren må højst undervise og være ansvarlig for 3 elever samtidig. Øvelserne vil normalt kunne gennemføres på 4 til 5 timer, hvoraf mindst 4 lektioner à 45 minutters varighed skal være øvelser som fører af bilen. Hver enkelt øvelse skal indlæres med tilfredsstillende resultat, hvilket vil sige, at eleven skal udføre øvelsen fejlfrit mindst 2 gange efter hinanden. Øvelserne skal gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere manøvre. Det vil svare til den anførte rækkefølge i uddannelsesmålene. Bortset fra en kortvarig instruktion fra kørelæreren skal eleven befinde sig alene i bilen under indlæringen. Kørelæreren skal under øvelserne overvåge eleverne forsvarligt. På den lukkede øvelsesplads skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning i de i afsnit 2 beskrevne øvelser. Listerne skal indeholde oplysning om: 1) Den undervisende kørelærers navn og adresse. 2) Elevens navn og adresse. 3) Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen. Listerne skal opbevares i mindst 3 år og skal forevises politiet på forlangende. Lukkede øvelsespladser skal være godkendte. Om indretningen henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Med hensyn til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen. 2.1 Forberedelse til kørsel Hovedmål Eleven skal lære at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige forberedelser til kørslen og blive fortrolig med betjeningsudstyrets betegnelser og placering. Undervisningen i afsnit 2.1.1 kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 1.1 »Betjeningsudstyr og instrumenter«, og de delmål, hvor præstationskravet er at »kontrollere« i afsnit 1.2 »Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr«. Delmål 2.1.1 Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr Eleven skal beherske følgende færdigheder: 1) Rengøre eventuelt duggede eller tilsmudsede ruder, spejle og lygteglas. 2) Fjerne eventuelle løst liggende genstande på instrumentbord, solskærme, bageste vindueshylde og pladsen under og foran førersædet. 3) Betjene dørenes lukke- og låsetøj. 4) Indstille førersædet for at opnå bekvem kørestilling og for at kunne betjene bilens udstyr, herunder aflæse instrumenter. 5) Spænde og justere sikkerhedsselen samt nakkestøtten. 6) Indstille spejle, således at det bedst mulige udsyn opnås, uden at man behøver at ændre kørestilling. 7) Kunne frigøre sig hurtigt fra sikkerhedsselen. 8) Betjene koblings-, speeder- og bremsepedal. 9) Betjene gear og parkeringsbremse. 10) Betjene kontakter til lys, tegn- og signalgivning, vinduesvisker og -vasker, blæser, elbagrude samt solskærm, mv. Disse færdigheder skal eleven kunne anvende i de kommende manøvrer på vej. Eleven skal have kendskab til følgende: 11) Betjening af koblings-, speeder- og bremsepedal med uhensigtsmæssigt fodtøj, kan medføre risiko for fejlbetjening. 2.2 Igangsætning og standsning Hovedmål Eleven skal lære at betjene den elektriske startmotor korrekt og betjene kobling, speeder og bremse, således at igangsætning og standsning foregår uden voldsomme ryk, og således at hastigheden holdes nogenlunde jævn i 1. gear på de korte kørestrækninger. Der skal ikke lægges særlig vægt på ratbetjening og styring. Delmål 2.2.1 Start, gearbetjening, igangsætning og bremsning Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Spænde sikkerhedsselen. 2) Starte motoren ved betjening af ratlås, tændingskontakt og elektrisk startmotor samt holde motoren i tomgang. 3) Genstarte motoren, hvis den går i stå. 4) Skifte fra frigear til 1. gear med startet motor. 5) Se efter mulige hindringer fremad, til siderne og bagud. 6) Være opmærksom på de blinde vinkler og tjekke disse ved hoveddrejning. 7) Slække parkeringsbremsen. 8) Sætte blødt i gang og køre langsomt fremad et kort stykke. 9) Bremse blødt op til standsning med samtidig udkobling og derpå skifte til frigear. 2.2.2 Igangsætning på hældende vej Såfremt forholdene tillader det, skal eleven ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Starte motoren og sætte i 1. gear på stigende/hældende vej. 2) Sætte blødt i gang under betjening af speeder, koblingspedal og bremsepedal eller parkeringsbremse. 2.3 Kørsel i 8-tal Hovedmål Eleven skal lære at betjene rattet med korrekt håndstilling, og således at styringen udføres jævnt og præcist under svingning til højre og venstre i 8-tal. Delmål 2.3.1 Håndstilling og ratbetjening Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Holde hænderne på rattet med tommelfingrene på indersiden af ratkransen og hænderne i en position svarende til urviserstillingen ca.»et kvarter i tre«. 2) Køre forlæns i 1. gear i stor 8-talskurve og udføre ratdrejninger ved krydsning af armene under skift af håndstilling på ratkransen. 2.4 Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning Hovedmål Eleven skal lære øget præcision og sikkerhed i betjening af pedalerne, særlig ved kombineret brug af kobling og speeder samt kobling og bremse. Eleven skal endvidere lære at køre baglæns og at bedømme bilens længde. Forlæns- og baglænskørsel udføres mellem to markeringskegler, ca. 10 m foran og bagved bilen. Keglernes top skal være synlige fra førersædet, eventuelt markeret ved stok. Delmål 2.4.1 Bedømmelse af bilens længde Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Bremse præcist ved markering under forlæns kørsel, dvs. således at kofangeren netop berører keglen uden at vælte den. 2) Skifte til bakgear, ændre kørestilling til baglæns kørsel med orientering gennem bagruden og venstre hånd øverst på ratkransen. 3) Bremse præcis ved markering under baglæns kørsel. 2.5 Baglæns kørsel med svingning Hovedmål Eleven skal lære at køre baglæns i retlinet kurs og under svingning til højre og venstre i bløde buer. Delmål 2.5.1 Svingning, opretning og orientering Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Køre baglæns i retlinet kurs og jævn hastighed et længere stykke (ca. 20-30
10. m)og herunder orientere sig gennem bagruden. 2) Svinge baglæns til venstre omkring markerede hjørner med nogen præcision og herunder orientere sig gennem venstre siderude. 3) Svinge baglæns til højre omkring markerede hjørner med nogen præcision og herunder orientere sig gennem højre siderude. 4) Rette hurtigt nok op efter svingning om hjørne, så kursen på ny bliver retlinet. 5) Under øvelserne skal også anvendes spejle. 2.6 Forlæns og baglæns slalom Hovedmål Eleven skal lære øget præcision og sikkerhed i at koordinere hastighed og styring. Delmål 2.6.1 Koordinering af hastighed og styring Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Forlæns slalomkørsel i 1. gear mellem 5-6 markeringskegler med ca. 10 m’s mellemrum. 2) Baglæns slalomkørsel som ovenfor. 3) Øvelsen skal gennemføres uden standsning og uden at vælte kegler. 4) Baglæns slalomkørsel skal gennemføres både ved orientering gennem bag- og sideruder alene og ved brug af spejle i kombination med hoveddrejning. 2.7 Parkering ved vejkant Hovedmål Eleven skal lære at parkere ved forlæns indkørsel til markeret vejkant eller kantsten i højre side og herunder opnå sikker bedømmelse af bilens bredde, hjulenes placering og bilens længderetning i forhold til vejkanten. Delmål 2.7.1 Bedømmelse af bilens bredde og placering Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Forlæns parkering ved markeret vejkant i højre side med rigelig manøvreplads og dermed god mulighed for styrekorrektion. 2) Forlæns parkering ved markeret vejkant i højre side med begrænset manøvreplads og således, at højre hjulpar er højst 20 cm fra vejkanten, og at bilen står parallelt med vejkanten. 3) Manøvrepladsens begrænsning kan markeres med kegler som »parkeringslomme« på ca. 15 x 2 m. 4) Øvelserne skal gennemføres både ved orientering gennem for- og sideruder alene og ved brug af spejle i kombination med hoveddrejning. 2.8 Kørsel i 2. gear, højresving og eventuel hård opbremsning uden hjulblokade Hovedmål Eleven skal lære at skifte hurtigt til 2. gear og med jævn hastighed svinge til højre tæt på markeret vejkant om skarpe hjørner. Såfremt øvelsespladsens størrelse tillader det, bør eleven tillige lære at bremse hårdt op uden hjulblokade. Delmål 2.8.1 Gearskift, hastighed og bremsning Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Efter standset position accelerere hurtigt op til 20- 25 km/t med skift fra 1. til 2. gear. 2) Holde målrettet kurs og jævn hastighed. 3) Svinge til højre i 2. gear om markerede, skarpe gadehjørner, først nogenlunde tæt ved vejkanten og senere med baghjulet 20-30 cm fra vejkanten under hele svingningen. 4) Efter omstændighederne bremse op uden hjulblokade og på kortest mulige strækning ved den højst mulige og forsvarlige hastighed på øvelsespladsen. 2.9 Vending Hovedmål Eleven skal lære at udføre U-vending og vending ved forlæns og baglæns kørsel. Delmål 2.9.1 U-vending og trepunktsvending Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Udføre U-vending på tilstrækkelig bred, markeret kørebane, tilpasset den benyttede skolevogn (bilens vendediameter + 1 m). 2) Vende ved forlæns og baglæns kørsel på bred, markeret kørebane, (ca. 10 m), og smal, markeret kørebane, (ca. 7 m), og senere en bredde, der er tilpasset det konkrete køretøj (bilens længde + 2
11. m)(trepunktsvending, eventuelt også ved brug af parkeringsbremse). 2.10 Parkering i båse Hovedmål Eleven skal lære at parkere i forskellige parkeringsbåse samt ved baglæns indkørsel til vejkant. Delmål 2.10.1Forlæns og baglæns parkering Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Parkere ved forlæns og baglæns indkørsel i markeret parkeringsbås (ca. 7 x 2,5 m), vinkelret på kørselsretningen. Bilen skal være placeret nogenlunde midt i båsen. 2) Parkere ved baglæns indkørsel til vejkant i markeret »parkeringslomme« (ca. 8 x 2 m). Højre hjulpar må højst være 30 cm fra vejkanten. 3) Øvelserne skal gennemføres både ved orientering gennem for/bag- og sideruder alene og ved brug af spejle i kombination med hoveddrejning. Bilag 5 3. KØRETØJERS MANØVRE-EGENSKABER Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om de forskellige køretøjers manøvre-egenskaber og førernes forskellige orienteringsvilkår, at det hjælper eleven til at lære at forudse de vanskeligheder, førerne kan have i bestemte situationer, og dermed bedømme den risiko, eleven udsætter sig selv eller andre for ved at komme for tæt på et andet køretøj. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 3.1 Generelt om manøvre-egenskaber Hovedmål Eleven skal have kendskab til de benyttede betegnelser for køretøjernes manøvre-egenskaber og til nogle generelle forhold vedrørende manøvre-egenskaberne og orienteringsvilkårene. Delmål 3.1.1 Fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: 1) Fartegenskaberne omfatter:
12. a)Accelerationsevne, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan komme op i fart,
13. b)tophastighed, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan køre i højeste gear, og
14. c)bremseevne, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan komme ned i fart. 3.1.2 Styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: 1) Styreegenskaberne omfatter:
15. a)Styrevillighed, dvs. hvor hurtigt køretøjet reagerer, når rattet eller styret drejes,
16. b)retningsstabilitet, dvs. hvor støt køretøjet holder kursen under ligeudkørsel, og
17. c)sidevindsfølsomhed, dvs. hvor meget køretøjet påvirkes af sidevind. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende generelle forhold: 2) Køretøjets styreegenskaber afhænger især af vægtens fordeling på forhjul og baghjul. 3) Køretøjer med størst vægt på baghjulene er som regel meget styrevillige (overstyringstendens) og sidevindsfølsomme og dermed mindre retningsstabile. 4) Køretøjer med størst vægt på forhjulene er mindre styrevillige (understyringstendens) og mindre sidevindsfølsomme og dermed mere retningsstabile. Ved belæsning kan disse tendenser forstærkes. 3.1.3 Førerens orienteringsvilkår Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Orienteringsvilkårene bestemmes af køretøjernes vinduesrammer, spejle, karrosseri, førerens styrthjelm, motorbriller eller visir, som danner »blinde vinkler« i forskellige retninger. 2) Orienteringsvilkårene forværres af dårligt rengjorte ruder og spejle eller lygteglas. 3) Styrthjelm, motorstøj og eventuel radio nedsætter førerens mulighed for at orientere sig efter lyd. 3.2 Forskellige køretøjers manøvre-egenskaber Hovedmål Eleven skal have kendskab til de vigtigste manøvre-egenskaber hos person- og varebiler, lastbiler, biler med påhængskøretøj, traktorer, motorcykler samt knallerter og cykler. Eleven skal endvidere lære at bedømme køretøjernes manøvre-egenskaber i situationer, hvor det har betydning for færdselssikkerheden eller for en uhindret afvikling af færdslen. Delmål 3.2.1 Person- og varebiler Person- og varebilers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Person- og varebiler hører til de hurtigste køretøjer med hensyn til både accelerationsevne og tophastighed, og de har desuden den bedste bremseevne. 2) Særlig hurtige biltyper kan kendes på stor dækbredde, stor sporvidde og lav karrosserihøjde i forhold til bredden. 3) Forskelle i tophastighed mellem bilerne indbyrdes har mindre betydning med de gældende generelle hastighedsgrænser, mens forskelle i accelerationsevne fortsat har betydning. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende forhold og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Egen accelerationsevne i forhold til bagfra kommendes hastighed, fx ved igangsætning og overhaling. 5) Egen accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys. Person- og varebilers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 6) Person- og varebilers styreegenskaber er efterhånden udviklet så godt, at der ikke er afgørende forskel på deres styrevillighed. Retningsstabiliteten og sidevinds-følsomheden kan variere afhængig af karosseriets opbygning og køretøjets belæsning. Orienteringsvilkår i person- og varebiler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 7) Alle biler har blinde vinkler på grund af vinduesrammer, spejle og karrosseri. 8) De forreste vinduesstolper danner på flere biltyper blinde vinkler, der er store nok til på ca. 100 m’s afstand at skjule en tværgående bil, der fx nærmer sig et vejkryds. 9) De bageste vinduesrammer danner på alle biler blinde vinkler, der helt skjuler en bagved kørende tæt på i venstre og højre side. 10) De udvendige spejle kan ikke afsløre alt, hvad der befinder sig i de blinde vinkler bagude. 11) Varebiler uden bagrude eller med blændede sideruder giver dårlige orienteringsvilkår. 12) Ruder, der er mere eller mindre dækket af snavs, dug, is, sne eller plakater nedsætter førerens udsyn alvorligt. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 13) Andre bilisters orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering på forskellige biltyper, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.1. 3.2.2 Lastbiler, herunder busser Lastbilers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) De fleste lastbiler har i forhold til personbiler ringere accelerationsevne. 2) Alle lastbiler har lavere tophastighed og ringere bremseevne. 3) I tættere bebygget område må lastbiler højst køre 50 km/t, uanset eventuel højere fastsat hastighed. Dette gælder dog ikke busser. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Lastbilers normalt ringere accelerationsevne, fx når man bagfra nærmer sig en lastbil, der vil flette ind eller skifte vognbane. 5) Lastbilers tendens til at samles i klynger på landevejen med kort afstand på grund af deres ringere accelerationsevne, fx før overhaling. 6) Lastbilers ringere bremseevne, fx under kørsel foran lastbil, der er tæt på. Lastbilers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 7) Lastbiler er normalt udpræget retningsstabile og mindre sidevindsfølsomme på grund af den store vægt og lange akselafstand. 8) Høje lastbiler med særlig let last og tomme lastbiler med høj kasse kan blive sidevindsfølsomme. 9) Mellemstore og meget store lastbiler kræver særlig stor plads til svingning og andre manøvrer, og dette pladsbehov forøges ved udragende læs. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 10) Lastbilers mulige sidevindsfølsomhed efter læssets art, fx ved møde eller overhaling i kraftig sidevind. 11) Lastbilers særlige pladsbehov, fx før forbikørsel/overhaling af svingende lastbil. Orienteringsvilkår i lastbiler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 12) Lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler. 13) De store udvendige spejle kan forøge de blinde vinkler fremefter. 14) Læs eller varekasse, som dækker førerhusets bagrude, hindrer udsynet bagud. 15) Tæt langs lastbilens sider dannes blinde vinkler, der kan være store nok til helt at skjule mindre køretøjer. 16) Lastbilers lydisolerede førerhuse kan gøre det svært for føreren at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 17) Lastbilføreres orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering og størrelse, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning. 18) Lastbilføreres ringe mulighed for at høre lydsignal. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.2. 3.2.3 Biler med påhængskøretøj Fartegenskaber ved biler med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Biler med påhængskøretøj har ofte ringere accelerationsevne, lavere tophastighed og væsentligt ringere bremseevne end biler uden påhængskøretøj. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved fartegenskaber hos biler med påhængskøretøj og reagere hensigtsmæssigt over for dem på samme måde som ved lastbiler. Styreegenskaber ved biler med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 2) Biler med påhængskøretøj har tendens til slingrende kørsel. 3) Lastbilers store retningsstabilitet kan forringes ved kørsel med påhængskøretøj. 4) Påhængskøretøjer kan under særlige omstændigheder (glat føre eller kraftig opbremsning ned ad bakke) let skride og svinge helt på tværs af kørebanen. 5) Biler med påhængskøretøj har mindst lige så stort pladsbehov til manøvrer som store lastbiler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 6) Slingretendens hos biler med påhængskøretøj, fx ved overhaling. 7) Risiko for påhængskøretøjets udskridning, fx ved møde eller overhaling. 8) Pladsbehovet til manøvrer som ved store lastbiler. Orienteringsvilkår i biler med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 9) Orienteringsvilkårene er stærkt begrænsede for især personbiler med campingvogn, og mange er ikke vant til udelukkende at bruge spejlene til orientering bagud. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved orienteringsvilkårene i biler med påhængskøretøj og reagere hensigtsmæssigt over for dem som ved lastbiler. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.3. 3.2.4 Traktorer, herunder motorredskaber Traktorers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Traktorer har god accelerationsevne, men lav tophastighed, idet de højst må køre 30 km/t. De skal derfor bagpå være afmærket med en rød trekant for langsomtkørende køretøjer. 2) Traktorer og traktorvogntog har ofte ringere bremseevne end andre køretøjer, fordi en del traktorer kun bremser på to hjul, og fordi ikke alle påhængskøretøjer til traktor skal være forsynet med bremser. 3) Hård opbremsning af en traktor med påhængskøretøj under svingning kan medføre, at traktoren vælter. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Traktorers lave tophastighed, fx ved traktors indsvingning fra sidevej eller krydsning og ved kørsel på landeveje og i landsbygader. 5) Traktorers ringe bremseevne, fx ved krydsning eller lignende, hvor traktoren har vigepligt. 6) Traktorer og især traktorer med påhængskøretøj forveksles let med lastbiler. På afstand kan forskellen kun bedømmes på trekanten og hastigheden, som i forvejen er svær at bedømme. Traktorers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 7) Traktorer med forskelligt redskabsudstyr er temmelig ustabile og kan slingre under kørslen. 8) Traktorer med påhængskøretøj har samme mindre heldige styreegenskaber som biler med påhængskøretøj. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 9) Traktorers ustabile styring, fx ved møde i skarpe sving. 10) Slingretendens og risiko for udskridning hos traktorer med påhængskøretøj som hos biler med påhængskøretøj. 11) Pladsbehovet til manøvrer med påhængskøretøj som hos biler med påhængskøretøj. Orienteringsvilkår i traktorer Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 12) Påhængsredskab eller påhængskøretøj med stort læs kan nedsætte traktorførerens udsyn bagud betydeligt. 13) Traktorens motorstøj gør det vanskeligt for føreren at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 14) Traktorføreres nedsatte eller helt manglende udsyn bagud, fx ved kørsel efter en traktor med belæsset påhængskøretøj. 15) Traktorføreres ringe mulighed for at høre lydsignal. Andre forhold ved traktorer Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 16) Ældre traktorer behøver ikke at være udstyret med retningsviserblinklys, men skal da være forsynet med lygtebom og føreren skal give tegn med armen. 17) Påhængsredskaber er ofte bredere end andre køretøjer og kan derfor være vanskelige at overhale. 18) Traktorer med udragende læssegrabbe eller lignende foran og eventuelt også bagved kan vippe så meget under kørslen, at forhjulene slipper vejen, og styringen derved nedsættes alvorligt. 19) Traktorer kan have op til 2 tilkoblede påhængskøretøjer. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 20) Ældre traktorer uden fremadvendende retningsviserblinklys, fx ved møde i kryds. 21) Brede påhængsredskaber eventuelt markeret ved gult blinklys på traktoren, fx ved overhaling eller møde. 22) Traktorer med udragende læssegrabbe, fx ved møde eller overhaling. 23) Traktorer med 2 påhængskøretøjer, fx ved overhaling. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.4. 3.2.5 Motorcykler Motorcyklers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Motorcykler har en accelerationsevne, der ofte er betydelig større end personbilers. 2) Motorcyklers tophastighed er på højde med personbilers. 3) Motorcykler må normalt tillægges ringere bremseevne, fordi de færreste motorcyklister helt behersker den rette bremseteknik. 4) Motorcykler vil under opbremsning i glat eller fedtet føre ofte skride ud eller vælte. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 5) Motorcyklers store accelerationsevne og ofte høje tophastighed, fx ved indkørsel fra sidevej og venstresving foran modkørende motorcyklist. 6) Motorcyklers ringe bremseevne (især ved kørsel med påhængskøretøj eller i dårligt føre), fx ved kørsel foran eller efter en motorcyklist. 7) Motorcykler forveksles ofte med de betydelig langsommere knallerter. Synlige kendetegn på motorcykler sammenlignet med knallerter er bredere dæk og kraftigere stel og nummerplade. 8) Nogle motorcykler er dog ikke større end knallerter, og det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem dem. 9) Motorcyklens accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys. Motorcyklers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 10) Store og tunge motorcykler er mere retningsstabile end små og lette motorcykler, især scootere. 11) Alle motorcykler er uanset størrelsen udpræget sidevindsfølsomme. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 12) Store motorcyklers retningsstabilitet, fx ved kørsel i sving. 13) Alle motorcyklers store sidevindsfølsomhed, fx ved møde eller overhaling under kraftig sidevind. Styreegenskaber for motorcykel med sidevogn Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 14) Motorcykel med sidevogn er mindre retningsstabil end solomotorcykel. 15) Ved acceleration trækker motorcyklen til højre. 16) Ved bremsning trækker motorcyklen til venstre. 17) Ved svingning til højre er der risiko for, at sidevognen løfter sig. 18) Ved svingning til venstre er der risiko for, at motorcyklens baghjul løfter sig. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 19) Den mindre retningsstabilitet ved motorcykel med sidevogn, fx ved møde i vejsving og ved kørsel i vejkryds. Motorcykel med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 20) Motorcykel med/uden sidevogn med tilkoblet påhængskøretøj, især hvor tilkoblingsanordningen er en enkelt kuglekobling, har slingretendens som ved biler med påhængskøretøj. Orienteringsvilkår på motorcykler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 21) Styrthjelm, visir, motorbrillers stel og eventuel vindskærm, kan nedsætte motorcyklistens orienteringsmuligheder. 22) Snavs, regn eller dug på motorbriller, visir mv. kan hurtigt nedsætte motorcyklistens udsyn. 23) Motorcyklister, der kører uden motorbriller, er tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. 24) Motorcyklister, der kører på motorcykel uden spejl, vil ofte undlade grundig orientering bagud, fordi det kræver en ubekvem drejning af hovedet og kroppen. 25) Motorcyklister har på grund af styrthjelmen vanskeligt ved at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 26) Motorcyklisters nedsatte orienteringsmuligheder, fx under kørsel foran motorcyklist eller ved krydsning. 27) Motorcyklisters undertiden mangelfulde orientering bagud, fx ved kørsel efter motorcyklist. 28) Motorcyklisters vanskelighed ved at høre lydsignal. 29) Motorcyklisters tendens til pludselige vognbaneskift, fx ved kørsel i rækker. Passager på motorcykel Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 30) En bagsædepassager, som ikke er vant til at køre på motorcykel, vil muligvis undlade at læne sig til samme side som føreren under kørsel i sving, og kan derved gøre det vanskeligt for føreren at dreje motorcyklen. 3.2.6 Knallerter Knallerters fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Knallerter kan have en accelerationsevne, der ligger på højde med små motorcyklers, men den højest tilladte hastighed er meget mindre. 2) Knallerter kan nemt forveksles med små motorcykler og kan kun skelnes fra disse ved nummerpladen. 3) Selv om knallerter hører til de langsomme køretøjer, er der som regel klar indbyrdes forskel på dem, idet store knallerter må køre 45 km/t og små knallerter må kun køre 30 km/t. 4) Nogle knallerter er ulovligt ændrede, så de kan køre betydelig hurtigere end de tilladte hastigheder. 5) Knallerter har som regel en ringere bremseevne, fordi de færreste knallertkørere helt behersker den rette bremseteknik. 6) Ved enhver kraftig opbremsning af en knallert, er der stor risiko for udskridning eller væltning. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 7) Knallerters ringe tophastighed i forhold til biler og motorcykler. 8) Knallerters højere tophastighed i forhold til de fleste cykler i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfra kommende knallertkører. 9) Knallerters ringe bremseevne, fx ved kørsel foran eller efter en knallertkører. Knallerters styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 10) Knallerter er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme. 11) Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed. 12) Knallertkørerens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt køretøjet og giver slingrende kørsel. 13) Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på knallerter der medbringer stor eller tung bagage. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 14) Knallerters slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af knallertkører op ad bakke. 15) Knallerters retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende knallertkører. 16) Knallerters sidevindsfølsomhed som ved motorcykler. Orienteringsvilkår på knallert Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 17) Knallertkørernes orienteringsvilkår svarer til motorcyklisternes. 18) Knallertkørere uden motorbriller er ligesom motorcyklister tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved knallertkøreres orienteringsvilkår som ved motorcyklisters. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.6 3.2.7 Cykler Cyklers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Cykler hører til de langsomme køretøjer, men der er ofte stor forskel på dem. Racercykler kan ofte køre hurtigere end knallerter. 2) Cykler har en ringe bremseevne, fordi de færreste cyklister helt behersker den rette bremseteknik. 3) Ved enhver kraftig opbremsning af en cykel, er der stor risiko for udskridning eller væltning. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Hurtige cyklers tophastighed i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfra kommende cyklist. 5) Cyklers ringe bremseevne, fx ved kørsel foran eller efter en cyklist. Cyklers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 6) Cykler er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme. 7) Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed. 8) Cyklistens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt cyklen og giver slingrende kørsel. 9) Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på cykler der medbringer stor eller tung bagage, eller børn. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 10) Cyklers slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af cyklist eller knallertkører op ad bakke. 11) Cyklers retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende cyklist eller knallertkører. 12) Cyklers store sidevindsfølsomhed. Orienteringsvilkår på cykel Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 13) Cyklisternes orienteringsvilkår er de bedst tænkelige, men deres orientering bagud vil ligesom hos knallertkørere og motorcyklister kræve en ubekvem drejning af hoved og krop, som derfor ofte undlades, bl.a. fordi det også påvirker styringen mærkbart. 14) Cyklisters orientering bagud kan i øvrigt nedsættes betydeligt ved uhensigtsmæssig påklædning, fx vindjakke med stor hætte. 15) Cyklister er ligesom motorcyklister og knallertkørere tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved cyklisters orienteringsvilkår som ved motorcyklisters og knallertkøreres. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.6. Bilag 6 4. TRAFIKADFÆRD Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle grundlæggende psykologiske forhold vedrørende bilkørsel, således at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen opfattelses- og reaktionsevne og til at udvikle en færdselssikker holdning og adfærd. Undervisningen har endvidere til formål at give eleven en sådan forståelse af andre trafikanters adfærd, at det hjælper eleven til at lære at forudse deres mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem. I øvrigt skal undervisningen gøre eleven bekendt med de gældende lovbestemmelser om bilisters køreevne og helbredsforhold og om pligten til at vise særligt hensyn over for bestemte trafikanter. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 4.1 Opfattelse og reaktion Hovedmål Eleven skal lære, at det er bilistens vigtigste opgave at være opmærksom på, opfatte, bedømme og reagere på de faretegn og signaler fra vejen, færdslen og ens eget køretøj, der har betydning for kørslen. Eleven skal endvidere have viden om reaktionstiden og dens betydning under bilkørsel, og at opfattelses- og reaktionsevnen er begrænset, men i øvrigt er afhængig af bilistens viden om færdsel, erfaring og holdning til færdslen og således kan forbedres ved bilistens egen indsats. Delmål 4.1.1 Bilistens vigtigste opgaver Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Køresikkerheden afhænger ikke alene af den rent køretekniske beherskelse af bilen, men i mindst lige så høj grad af måden, hvorpå føreren opfatter og bedømmer færdselsforholdene. 2) Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld. 3) Opfattelsen af færdselsforholdene støtter sig først og fremmest på synsindtrykkene, og føreren må derfor være særlig opmærksom på mulige øjenfejl eller svækkelse af synet. 4.1.2 Reaktionstiden Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Reaktionstiden er den tid, der går, fra et faretegn eller lignende er muligt at opfatte, indtil føreren begynder at reagere på tegnet, (dvs. træder på bremsen, drejer rattet osv.). 2) Reaktionstiden er ikke nogen konstant størrelse, men kan vare fra brøkdele af et sekund til mange sekunder, afhængigt af færdselssituationen og førerens opmærksomhed, forudseenhed, kørefærdighed, mv. 3) Den rigtige og sikre reaktion er vigtigere end den lynhurtige og måske forkerte reaktion. 4.1.3 Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Selv om alle enkeltheder i en færdselssituation afbildes i øjet (eller påvirker et andet sanseorgan), vil kun en lille del blive bevidst opfattet eller udløse en reaktion afhængigt af, hvad føreren er særlig opmærksom på. 2) Man kan normalt højst opfatte og reagere på 2-3 enkeltheder, faretegn eller signaler pr. sekund, og hastigheden skal afpasses efter den begrænsede opfattelses- og reaktionsevne. 3) Synsskarpheden er kun i en lille del af synsfeltet stor nok til, at man tydeligt kan opfatte alle enkeltheder, og man skal derfor undgå at fastholde blikket i en bestemt retning for længe ad gangen. 4.1.4 Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Ting eller begivenheder, der er særlig iøjnefaldende og usædvanlige, eller som føreren er særlig interesseret i, tiltrækker umiddelbart opmærksomheden, hvorved vigtigere enkeltheder let overses. 2) Bilisten kan selv undertrykke tilbøjeligheden til at lade opmærksomheden fange af uvedkommende ting ved at udvide sit kendskab til færdslen, især årsager til ulykker og dermed skærpe interessen for de enkeltheder, faretegn og signaler, der har betydning for sikkerheden, og som hjælper til at forudse, hvad der kan ske det næste øjeblik. 3) En færdselssikker holdning udvikles bedst ved kendskab til egne begrænsninger og en sund skepsis over for pålideligheden af det, man umiddelbart opfatter i færdslen. 4) En færdselssikker holdning styrkes ved, at man som modvægt mod egne begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin under de forskellige manøvrer. 4.1.5 Mobiltelefoners indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Under kørsel må der ikke anvendes håndholdt mobiltelefon. 2) Anvendelsen af mobiltelefon (fx telefonering eller brug af SMS) vil altid aflede noget af førerens opmærksomhed fra trafikken, så reaktionstiden forlænges. 3) Telefonsamtaler kan virke stressende, hvis samtalen går dårligt igennem, eller hvis budskabet er kompliceret eller ubehageligt. 4) En telefonsamtale kan aflede opmærksomheden således, at føreren ubevidst ændrer hastighed, og køretøjets placering på vejen bliver upræcis. 5) Føreren kan forhindre stress-situationer ved at være opmærksom på trafiksituationen og undlade at bruge telefonen i tæt trafik og andre krævende situationer. 6) Føreren kan endvidere forhindre stress-situationer ved at afbryde samtalen, hvis den går dårligt igennem, og vende tilbage under bedre forhold. 4.1.6 Forskellige aktiviteters indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Distraktion forekommer, når føreren foretager sig noget, der tager opmærksomhed væk fra kørslen. Typiske dagligdags aktiviteter som fx at finde ting i handskerummet, læse kort, skifte CD, spise et æble eller tale med en passager kan aflede noget af førerens opmærksomhed fra trafikken. 2) Anvendelse af elektronisk udstyr som GPS eller bærbar computer vil endvidere kunne aflede førerens opmærksomhed fra trafikken. 4.2 Syn og bevægelse Hovedmål Eleven skal lære, at synet ikke alene tjener til orientering om vej- og færdselsforholdene, men i et vist omfang også har indflydelse på styringen, og at den rette brug af øjnene hjælper til at stabilisere kursen og til at udføre manøvrerne sikkert og præcist. Delmål 4.2.1 Synsretning og bevægelsesretning Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Der er en sådan sammenhæng mellem synsindtryk og muskelreaktioner, at man umiddelbart er tilbøjelig til at styre bilen i netop den retning, man ser. 2) Denne tilbøjelighed kan på den ene side udnyttes som hjælp til at fastholde kursen i en bestemt retning ved at fastholde blikket i samme retning, men må på den anden side modvirkes ved, at man flytter blikket væk fra ting, der er risiko for at påkøre. 3) På længere frie vejstrækninger stabiliserer man styringen ved at se så langt frem som muligt. 4) Ved kørsel gennem vejsving uden midterlinie letter man styringen ved at flytte blikket ind i den inderste (og mest krumme) vejkant, og flytte blikket fremad gennem hele svinget. Er vejen forsynet med midterlinie, lader man blikket følge midterlinien i vejsving til venstre. 5) Ved svingning i vejkryds skal man ikke fastholde blikket for længe i retning af andre trafikanter, men efter den nødvendige orientering lade blikket søge i den retning, man skal køre. 4.3 Bedømmelse af hastighed og afstand Hovedmål Eleven skal lære, at den umiddelbare opfattelse af afstande og af ens egen og andres hastighed er temmelig unøjagtig, men kan forbedres, når man kender de vigtigste omstændigheder ved fejlbedømmelsen og tager hensyn til dette ved de forskellige manøvrer. Delmål 4.3.1 Bedømmelse af afstand Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Afstande under ca. 50 m bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens afstande over 50 m ofte overvurderes, dvs. opfattes længere, end de i virkeligheden er. 2) Opfattelsen af afstand støtter sig især på det umiddelbare synsindtryk af tingenes størrelse forude og til perspektivet, (det forhold at vejkanter m.m. ser ud til at løbe sammen ude i horisonten). 3) Risikoen for at fejlbedømme afstand er derfor til stede, fx til små køretøjer, fordi de ser ud til at være længere væk, end de i virkeligheden er, og til alle ting i usigtbart vejr, bl.a. fordi perspektivlinierne udviskes. 4.3.2 Bedømmelse af egen hastighed Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Opfattelsen af ens egen hastighed støtter sig dels på støjniveauet og vibrationerne i bilen, og dels til synlige baggrundsholdepunkter ved vejen (huse, træer, kørebanestriber, mv.). 2) Der er risiko for at undervurdere sin hastighed, når man kører på en vej med få baggrundsholdepunkter, eller hvis man kører i en bil med lavt støjniveau eller god affjedring. 3) Der er udbredt tendens til at undervurdere sin hastighed, når man efter nogen tids kørsel, hvor man har vænnet sig til høj hastighed, kommer ind i et område, hvor hastigheden skal sættes ned (fartblindhed). 4.3.3 Bedømmelse af andres hastighed Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Hastigheder under ca. 50 km/t bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens hastigheder over 50 km/t ofte undervurderes, dvs. opfattes lavere, end de i virkeligheden er. 2) De fleste kan ikke bedømme hastigheder blot nogenlunde korrekt på biler, der er mere end 200 m væk. 4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred Hovedmål Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om bilkørsel og indtagelse af alkohol, medicin, opstemmende eller bedøvende midler, narkotiske stoffer samt om træthed, sygdom og lignende. Delmål 4.4.1 Alkohol Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Opfattelses- og reaktionsevne svækkes af selv små mængder alkohol (øl, vin eller spiritus), og selv ved lave promiller kan man have svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller overraskende situationer. 2) Man bør lade bilen stå, hvis man skal til selskab, hvor der serveres spiritus, eller på forhånd fast beslutte sig til, hvor lidt man vil drikke, hvis man selv vil køre både ud og hjem. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende retsregler: 3) Uanset alkoholpromillens størrelse kan man straffes, hvis man ikke kan køre sikkert. 4) Er promillen over 0,5 og højst 2,0 straffes man første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes man fængselsstraf. 5) Er promillen over 0,5 og højst 1,2 frakendes man første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes man normalt førerretten ubetinget. Førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til enten kategori A eller kategori B) vil få et kørselsforbud. Dette gælder således alle, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år. 6) Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes i gentagelsestilfælde. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 7) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har drukket så meget spiritus, at den pågældende ikke kan køre bilen på betryggende måde. 8) Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøve af en bilist. 4.4.2 Sygdom, medicin, træthed og lignende Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: 1) Man må ikke køre bil eller blot forsøge på det, hvis man ikke kan gøre det på fuldt betryggende måde, fordi man er syg, træt, har fået medicin eller narkotiske stoffer. 2) Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis man er syg eller har fået nervemedicin, sovetabletter, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod høfeber, køre- og søsyge eller lignende. 3) Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man også drikker spiritus. 4) Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er mærket med rød trekant, men man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen. 5) Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både legemlig og psykisk træthed (stress), og man skal derfor alvorligt overveje at lade bilen stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag med særlig anstrengende arbejde. Tilsvarende gælder, såfremt man er påvirket af en sindsbevægelse (fx traumatiske oplevelser). 6) Mange bilister er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af, hvile eller sove. 7) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der på grund af sygdom, træthed eller indtagelse af medicin eller narkotiske stoffer, ikke er i stand til at føre bilen på fuldt betryggende måde. 4.5 Andre trafikanters adfærd Hovedmål Eleven skal lære, at forholdene om reaktionstiden og om opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning principielt gælder alle trafikanter, både kørende og gående. Antallet af ulykker er imidlertid særligt stort blandt trafikanter i bestemte aldre. Denne ophobning af ulykker er bl.a. tegn på, at de pågældende trafikanter har særlige vanskeligheder, som man må tage hensyn til. Delmål 4.5.1 Ulykker, alder og trafikantart Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Der sker særlig mange ulykker med
18. a)gående i 5-10 års alderen,
19. b)cyklister i 10-15 års alderen,
20. c)knallertkørere i 15-19 års alderen,
21. d)motorcyklister i 18-22 års alderen,
22. e)bilister i 18-24 års alderen og
23. f)ældre fodgængere og cyklister fra omkring 70-års alderen. 2) De mange uheld kan ikke alene forklares ved, at der er særlig mange trafikanter af den pågældende art i de nævnte aldre, men hænger også sammen med typiske begynderproblemer, hvor trafikanterne har ringe erfaring, og for nogles vedkommende udviklingsbetingede vanskeligheder med at klare sig i trafikken. 4.5.2 Aldersbetingede vanskeligheder Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: Gående børn 1) Småbørn (under 5-6 år) har ikke de nødvendige fysiske og psykiske forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken. 2) Småbørn, der tilsyneladende opfører sig forsigtigt, er alligevel upålidelige, fordi de ikke kan beherske pludselige impulser til fx at løbe over kørebanen, fordi de ikke kan bedømme faren i trafikken, og fordi de endnu er usikre i deres bevægelser og derfor let kan snuble eller falde, når de går eller løber. 3) Småbørn, der færdes på egen hånd, må altid opfattes som et klart faretegn, der kræver skærpet opmærksomhed, nedsat hastighed og bremseberedskab. 4) Brug af horn over for småbørn skal ske med omtanke, fordi det let kan fremkalde panikreaktioner. 5) Mindre skolebørn (6-10 års alderen) kender normalt de vigtigste færdselsregler, men har svært ved at forstå, at de selv skal passe på, også hvor andre har pligt til at holde tilbage (fx i fodgængerfelt og ved lyssignal). 6) Mindre skolebørn har svært ved at fastholde opmærksomheden om trafikken og kan handle efter pludselige indskydelser og tilskyndelser. 7) Mindre skolebørn er længe om at se sig for og opfatter derfor situationen langsomt, og de er usikre i fart- og afstandsbedømmelse. 8) Mindre skolebørn kan nok se en fare, der helt klart er til stede, men kan ikke forudse, at en farlig situation er ved at udvikle sig. Cyklende børn 9) Selv om de fleste cykeluheld rammer børn i 10-15 års alderen, sker der mange uheld allerede fra 5-6 års alderen, hvor de samme fysiske og psykiske vanskeligheder gør sig gældende, som når de færdes til fods. 10) De færreste børn får tilstrækkelig praktisk undervisning i at cykle korrekt og sikkert i trafikken, bl.a. fordi overgangen mellem legecykler og almindelige cykler er flydende. 11) Mange børn har problemer med blot at beherske cyklen, dvs. holde balancen, styre og bremse. 12) Alle børn har et stærkt behov for at afprøve egne evner og færdigheder og benytter ofte netop cyklen som middel til at eksperimentere eller lege med. 13) Selv større skolebørn (i 10-15 års alderen) har svært ved at styre cyklen, hvis de skal se i en anden retning end kørselsretningen, og orienterer sig derfor ofte mangelfuldt, navnlig bagud. Unge motorkørende 14) Selv om unge har den bedst udviklede opfattelses- og reaktionsevne, er de alligevel de mest udsatte for uheld af alle trafikantgrupper på grund af manglende erfaring og mulige holdningsproblemer. 15) De unges manglende erfaring viser sig især som vanskeligheder med at afpasse hastigheden efter forholdene, bedømme egne manøvremuligheder rigtigt, og bedømme andre trafikanter tilstrækkeligt kritisk. 16) Nogle unge fristes til at bruge køretøjet til at afprøve egne evner, opleve spænding, afreagere skuffelser eller hævde sig og bringer derved sig selv og andre i farlige situationer. 17) De fleste unge har en positiv grundholdning til trafikken, til færdselsreglerne og til kravet om hensynsfuldhed, men kan have svært ved at omsætte dette i køremåden på grund af mangelfuldt kendskab til de mange faremomenter. 18) De unges positive grundholdning kommer ofte i konflikt med andre trafikanters manglende hensyntagen og forståelse. Ældre 19) Ældre trafikanter har ofte nedsat syn og hørelse, og opfatter og reagerer langsomt. 20) Mange ældre er dårligt gående og bange for at falde og er derfor mindre opmærksomme på de kørende, når de træder ned fra kantstenen eller er på vej over kørebanen. 21) Mange ældre opfatter fodgængerfelter som særlig sikre steder og undlader derfor ofte helt at se sig for, før de går over. 22) Mange ældre krydser kørebanen ved lyssignaler i fuld tillid til det grønne lys og uden at se sig for. 23) Mange ældre er bange for trafikken og forskrækkes let af biler, der hastigt nærmer sig, kører tæt forbi eller bremser brat op, hvilket kan fremkalde farlige paniksituationer. 4.6 Bedømmelse af andre trafikanter Hovedmål Eleven skal lære at bedømme andre trafikanter ved at se efter kendetegn på deres alder, opmærksomhed og hensigt i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker, og således forudse andre trafikanters mulige fejl og reagere hensigtsmæssigt over for dem. Delmål 4.6.1 Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende kendetegn: 1) Andre trafikanters alder, der bl.a. kan fremgå af deres højde, hårvækst og hårfarve, kropsholdning, eventuelle gangart, påklædning og eventuelt karakteristiske genstande (legetøj, stok mv.). 2) Andre trafikanters opmærksomhed, der fremgår af deres hoveddrejning eller synsretning og eventuelt iøjnefaldende ting eller forhold, som deres opmærksomhed åbenbart er rettet imod. 3) Andre trafikanters manglende opmærksomhed på den øvrige færdsel, der fremgår af deres handlinger, fx anvendelse af mobiltelefon. 4) Andre trafikanters hensigt, der som regel fremgår af deres handlinger, bevægelser eller bevægelsesretning sammenholdt med deres alder og opmærksomhed og den aktuelle færdselssituation som helhed. 4.6.2 Særlig udsatte trafikanters typiske fejl Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 1) Småbørns helt uberegnelige adfærd, der kræver, at man konsekvent nedsætter hastigheden til et minimum og er parat til øjeblikkelig bremsning. 2) Gående børns mulige krydsning af kørebanen, især på boligveje uden for vejkryds, foran eller mellem parkerede køretøjer langs kantstenen, i vejkryds med eller uden lysregulering også trods tilsyneladende grundig orientering, samt hvor flere børn leger eller følges ad i flok. 3) Cyklende børns mulige fejl især ved ligeudkørsel, hvor de ofte undlader at overholde vigepligten i vejkryds, samt ved venstresving i vejkryds og ved indkørsler, hvor de ofte undlader at orientere sig eller holde tilbage. 4) Unge motorkørendes mulige fejl, især ved krydsning og venstresving. 5) Ældre fodgængeres mulige fejl, især ved krydsning af kørebanen på lige strækninger og i vejkryds med og uden fodgængerfelter og lysregulering. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnittet. 4.7 Egne holdninger og egen adfærd Hovedmål Eleven skal kende betydningen af egne holdninger og egen adfærd. Eleven skal lære at udvise hensynsfuld adfærd over for andre trafikanter for derigennem at medvirke til en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af trafikken. Eleven skal endvidere lære at udvise en defensiv færdselsadfærd for derved at minimere risikoen for ulykker. Eleven skal have viden om, at der i visse færdselssituationer kan forekomme risikoblindhed. Delmål 4.7.1 Holdninger Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 1) Man skal være positiv og hjælpsom, selv når andre trafikanter begår fejl i trafikken. 2) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld ved passage af vejarbejde. 3) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld over for køretøjer under udrykning. 4) Man skal være forstående over for andre trafikanters vanskeligheder i trafikken (fx manglende stedkendskab). 5) Man skal være forstående over for andre trafikanters manglende rutine som fører. 6) Man skal være forstående over for andre trafikanters ønske om at komme hurtigere eller langsommere frem i trafikken end en selv. 7) Man skal være forstående over for, at andre – især ældre – trafikanter udviser forsigtighed i trafikken. 8) Man må aldrig lade sig påvirke/ophidse af andres fejl eller letsindigheder. 9) Man må aldrig føle sig fristet til eller lade sig provokere til at begå uforsvarlige handlinger. 10) Altid være forudseende og risikobevidst. 4.7.2 Adfærd Eleven skal beherske følgende færdigheder: 1) Være tilbageholdende og hjælpe andre trafikanter, også selv om de har lavet fejl. 2) Hjælpe andre trafikanter, der tilsyneladende har vanskeligheder med at finde vej, fx ved at tillade dem at skifte vognbane eller ændre placering i/ved kryds, også selv om det er dem, der har pligterne. 3) Give god plads til store køretøjer, der skal foretage bestemte manøvrer som fx svingning, baglænskørsel og lignende, også selv om det er dem, der har pligterne. 4) Holde ekstra god afstand til forankørende, der virker usikre/urutinerede. 5) Køre med særlig lav hastighed ved vejarbejde, især hvor vejarbejdere opholder sig på kørebanen eller i umiddelbar nærhed heraf samt holde god afstand til disse. 6) Holde vejen åben for køretøjer under udrykning (fx på veje med 2 vognbaner i samme færdselsretning trækker trafikanterne i vognbane 1 til højre og trafikanterne i vognbane 2 trækker mod venstre og i vejkryds, hvor man holder for rødt lys, køres fx lidt frem mod venstre/højre for at give plads). 7) Undlade at give signal (lys/lyd) til en kørende, der er lidt langsom til fx at sætte i gang ved et lyssignal. 8) Undlade at give tegn eller signal (lys/lyd) til en kørende, der trækker ind foran og nedsætter sikkerhedsafstanden. 9) Undlade at anvende ukvemsord/-udtryk eller fagter over for andre trafikanter. 10) Altid være beredt (fx ved at flytte foden/hånden til bremsen), hvis situationen er uoverskuelig eller usikker. 11) Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis beherske disse adfærdsfærdigheder. 4.7.3 Risikoblindhed Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Når man har opnået nogen kørselserfaring kan man blive tilbøjelig til at undervurdere risikoen i konkrete situationer, fordi det plejer at gå godt. Man bliver blind for risikoen. 2) Risikoblindhed viser sig ved følgende:
24. a)Hastighedsvalg i usigtbart vejr eller dårligt føre, hvor man ikke sætter hastigheden tilstrækkelig langt ned til, at det er muligt at standse før en eventuel forhindring. Det kan derfor indebære en risiko ukritisk at følge de andre trafikanters hastighedsniveau under sådanne kørselsvilkår.
25. b)Man kører for tæt på forankørende, så man ikke kan undgå påkørsel, hvis den forankørende bremser pludseligt op.
26. c)Som fører foretager man sig ting i bilen, der ikke har med kørselsopgaven at gøre, og som medfører, at man i for lange tidsrum ikke har den fornødne opmærksomhed rettet mod kørslen.
27. d)Man overser andre risici, fx at man er for træt til at køre forsvarligt. Bilag 7 5. VEJFORHOLD Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om risikoforhold ved vejen, afhængigt af bl.a. vejr og føre mv. eller andre trafikanters måde at færdes på, at det hjælper eleven til at lære at forudse faresituationer, der ofte kan opstå bestemte steder på en vej eller på bestemte vejstrækninger, og i tide reagere hensigtsmæssigt over for dem. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 5.1 Vejenes sikkerhedsmæssige udformning Hovedmål Eleven skal lære, at der næsten altid er økonomiske og tekniske grænser for, hvor sikkert en vej kan bygges, men at en vejs sikkerhed under alle omstændigheder afhænger af, hvordan trafikanterne benytter den. Delmål 5.1.1 Grænser for vejes sikkerhed Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) De to hovedkrav, der stilles til vejene om både fremkommelighed og sikkerhed kan ikke altid imødekommes, fordi en hurtig og bekvem afvikling af trafikken ofte i sig selv indebærer faremomenter. 2) Trafikkens udvikling sker som regel hurtigere, end vejene kan udbygges eller ændres, og samfundet kan ikke stille ubegrænsede midler til rådighed for vejbygning og vejvedligeholdelse. 3) Kendskabet til de årsager til ulykkerne, der kan bekæmpes med vejtekniske midler, er begrænset, og der vil derfor altid være en vis risiko ved at færdes på vejene. 5.1.2 Benyttelse af vejene Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Man må som bilist være kritisk over for tilskyndelsen til at køre med den maximalt tilladte hastighed på veje med god sikkerhedsstandard uden at tage hensyn til de aktuelle færdselsforhold og til, at andre trafikanter ofte begår uventede eller overraskende fejl. 2) Man skal ikke overvurdere betydningen af vejtekniske sikkerhedsforanstaltninger, fordi deres virkning bl.a. afhænger af vejrforholdene og andre trafikanters adfærd, og fordi tekniske indretninger kan svigte. 5.2 Risikoforhold ved vejene Hovedmål Eleven skal lære, at risikoforholdene ved vejene har sammenhæng med vejenes omgivelser, udstyr, forløb, brug og særlige type. Eleven skal endvidere lære at bedømme vejforholdene efter de nævnte kendetegn og reagere hensigtsmæssigt over for dem i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker. Eleven skal endvidere lære om vejgrebets betydning for køretøjers manøvreevne. Delmål 5.2.1 Kendetegn på risikoforhold Eleven skal kunne angive betydningen af følgende betegnelser: 1) Vejens omgivelser, dvs. bebyggelse og bebyggelsens tæthed, bevoksning, skov, åbne marker, osv. langs vejen. 2) Vejens udstyr eller standard, fx smal eller bred kørebane, kørebanebelægningens art og tilstand, kørebanestriber, vejbump, fortov, cykelsti, fodgængerfelt og vejbelysning. 3) Vejens forløb, dvs. vejkryds, rundkørsler, sving, tunneller, bakker, jernbane-overkørsler og vejindsnævringer. 4) Vejens brug, dvs. trafikkens tæthed og art eventuelt bestemt af lokale mål (skole, station, indkøbscenter, sportsplads mv.). 5) Vejens type eller klasse, fx motorvej, motortrafikvej, mere eller mindre betydende vej eller trafiksaneret vej. 5.2.2 Vejens omgivelser Bymæssig bebyggelse Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Ca. 2/3 af færdselsulykkerne sker i byområder, og uheldstallet er også i forhold til trafikmængden størst på veje i bymæssig bebyggelse. 2) Risikoen for ulykker i byområder er størst i butiksgader og på boligveje med høj eller lav bebyggelse. Denne høje ulykkesrisiko er først og fremmest til stede i vejkryds. 3) De fleste ulykker med mindre børn som fodgængere sker dog på boligveje på strækninger mellem vejkryds. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Butiksgader og boligveje, især ved kørsel forbi holdende, gående mv., ved kørsel foran eller efter andre eller ved siden af andre, ved fremkørsel mod kryds og ved ligeudkørsel og svingning. Særlig risiko uden for byer Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 5) I overgangen mellem efterår og vinter og mellem vinter og forår er der særlig risiko for pletvis glat kørebane, hvor vejen går gennem eller forbi fugtige områder, dvs. skov, mose, lavninger, sø og strand. Den samme risiko er til stede langs jordvolde og på og under broer. 6) Forår og efterår vil der mange steder på vejene opstå fedtet føre på grund af jord fra traktorer under kørsel til og fra markarbejde. 7) Om efteråret vil der på mange veje langs skove og lignende opstå fedtet føre på grund af nedfaldende blade. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem, især ved valg af hastighed: 8) Fugtige områder langs vejen samt jordvolde og broer i perioder, hvor temperaturen svinger omkring frysepunktet. 9) Veje i perioder med hyppig traktorkørsel og dermed vejforurening. 10) Skovveje eller større bevoksning langs vejen i perioder med løvfald. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 5.2.2. 5.2.3 Vejens udstyr eller standard Fortov og cykelsti Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Veje uden fortov medfører risiko for påkørsel af gående på kørebanen i højre side. Risikoen er særlig stor i mørke, fordi mange gående undlader at bruge refleks. 2) Veje uden cykelsti (både på landet og i byerne) medfører dobbelt så stor risiko for påkørsel af cyklister og forøget risiko for påkørsel af knallertkørere som veje med cykelsti. 3) Cykelsti og cykelfelt i kryds skal benyttes af både cyklister og førere af små knallerter, medmindre andet er oplyst på færdselstavler. 4) Cyklister og knallertkørere, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen (bortset fra cykelstiens udmunding i kryds), har ubetinget vigepligt, men overholder ikke altid vigepligten. 5) Cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21), medmindre vejbygningen tydeligt viser, at det er en cykelsti, eller med hvidmalet cykelsymbol (V 21) i en bane afgrænset med ubrudt kantlinie (Q 46). 6) Cykelfelt i kryds (S 21) afmærkes med en bred punkteret linie eller med normalt blå farve. 7) Dobbeltrettet cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21) og undertavlen (UD 21,1), der angiver, at cykelstien har færdsel i begge retninger. Undertavlen (UD 21,2) angiver, at cykelstien ikke mere har færdsel i begge retninger. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 8) Vej uden fortov eller cykelsti især ved placering på kørebanen og møde på uoverskuelige steder samt under kørsel i mørke. Fodgængerfelter, gangbro mv. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 9) Fodgængerfelter på strækninger mellem vejkryds benyttes kun af få fodgængere, hvis deres omvej til feltet er større end vejens bredde, - også selv om fodgængerfeltet er signalreguleret. 10) Risikoen for at påkøre krydsende fodgængere er større i områder lige før og efter et fodgængerfelt end på strækninger helt uden fodgængerfelter. 11) Gangbroer og tunneller benyttes kun af gående i større udstrækning, hvis de kan spare væsentlig tid, hvilket sjældent er tilfældet. 12) Gående vil ofte krydse på kørebanen, selv om der er gangbro eller tunnel. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 13) Strækninger lige før og efter et fodgængerfelt uden for vejkryds, især ved kørsel forbi gående. 14) Gangbro og synligt tegn på fodgængertunnel forude, især ved kørsel forbi gående. Kørebanestriber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 15) Afstribning i kørebanens længde (vognbanelinier, spærrelinier, kantlinier) hjælper de kørende til korrekt placering og manøvrering, og denne hjælp er særlig stor under dårlige lysforhold og i mørke. 16) Uden for bymæssig bebyggelse er der på veje uden afstribning øget risiko for ulykker. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 17) Veje uden afstribning, især ved placering på kørebanen, møde, overhaling samt fremkørsel mod kryds og svingning i kryds. Kørebanens bredde Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 18) Brede 4-sporede veje er i almindelighed ikke væsentlig mere sikre end 2-sporede veje. 19) På smalle veje er der dog øget risiko for eneulykker, for mødeulykker og for påkørsel af knallertkørere, cyklister og gående. 20) Risikoen for ulykker på smalle veje er i øvrigt størst, hvor mindre sideveje udmunder, og ved ind- og udkørsler fra grundstykker mv. 21) Risikoen for især krydsende fodgængere er størst på både 4-sporede og 2-sporede veje i byområder. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 22) Smalle veje, især ved valg af hastighed og placering på kørebanen samt ved møde og kørsel frem mod sideveje og ud- og indkørsler. Midterrabat Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 23) Almindelige 4-sporede veje med midterrabat er ikke væsentlig mere sikre end veje uden midterrabat. 24) Midterrabatten nedsætter dog risikoen for mødeulykker og forhindrer også venstresving til og fra mindre sideveje. 25) Midterrabatter uden autoværn eller hegn nedsætter ikke i væsentlig grad risikoen for ulykker med krydsende cyklister, knallertkørere og gående. Kørebanebelægningens art og tilstand Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 26) Kørebanens belægning har stor betydning for vejgrebet. 27) Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb og kræver derfor langsom kørsel for at undgå udskridning under svingning og bremsning. 28) Brosten giver bedre vejgreb end jord- og grusveje, men bliver hurtigt glatte i vådt føre. 29) Det bedste vejgreb opnås på en grov asfaltoverflade med ru småsten. Kørsel på en nylagt belægning med ru småsten med hastigheder over 40 km/t kan give risiko for stenslag på grund af småsten, der hvirvles op. 30) Om foråret vil kørebanens belægning ofte være hullet og ujævn som følge af vinterens frost og eventuel saltning. 31) En regnbyge efter en tørkeperiode vil kunne gøre belægningen fedtet på grund af blandingen af vand, støv og oliespild. 32) Hedebølger kan smelte asfaltbelægningen, så vejen bliver glat. 33) Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og kørebane og dels ved, at dækkene griber ned i og får afsæt mod kørebanens ujævnheder. 34) Acceleration, bremsning og styring kan kun udnyttes gennem vejgrebet, som derfor er en nødvendig betingelse for enhver manøvre. 35) Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre (især i sne, sand og på glat vej). Derfor skal speeder, kobling, bremse og rat betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 36) Jord- eller grusvej samt brosten i vådt føre, især ved valg af hastighed. 37) Kørebanens overflade ved tøbrud efter længere frostperiode, især ved valg af hastighed. 38) Kørebanens overflade ved let sommerbyge efter længere tørkeperiode og asfaltbelægning under hedebølge, især ved valg af hastighed. Vejbump Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 39) Hvis en personbil passerer et bump med for høj hastighed, er det ubehageligt for føreren og passagererne - og desto værre, jo højere hastigheden er. 40) Ved for høj hastighed kan der i nogle tilfælde opstå rygskader hos føreren og passagerer og skader på køretøjet. 41) Bumpet bør højst passeres med den på stedet gældende eller angivne hastighed. 42) Hvis busser og store lastbiler skal passere uden for store gener, kan de ikke passere bumpene med samme hastighed som personbiler, men skal køre med væsentlig lavere hastighed. Senest efter undervisningen i afsnit 7.3 »Hastighed under ligeudkørsel« og 7.10 »Kørsel i trafiksanerede områder«, skal eleven kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel over bump. Vejbelysning Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 43) Risikoen for uheld i mørke er ca. dobbelt så stor på veje uden belysning som på veje med belysning. 44) Uheldsrisikoen på mørke veje er særlig stor ved møde med køretøjer, der blænder, og ved krydsende fodgængere. 45) Vejbelysningens sikkerhedsmæssige betydning må ikke overvurderes i mørkt og regnfuldt vejr, hvor de mange lysreflekser kan vanskeliggøre orienteringen. Senest efter undervisningen i afsnit 7.19 »Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt«, skal eleven kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel i mørke. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 5.2.3. 5.2.4 Vejens forløb Vejkryds og rundkørsler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Vejkryds både på landet og i byerne er de steder på en vej, hvor der sker flest uheld, fordi færdslen her mødes fra flere retninger, og både kørende og gående kommer på tværs af hinandens vognbaner. 2) 4-benede vejkryds på landet (dvs. kryds med 4 sideveje) uden lyssignaler har det største antal uheld i forhold til trafikmængden. 3) Vejkryds med smalle veje er i almindelighed lige så farlige som vejkryds med brede veje. 4) Vejkryds uden afstribede vognbaner (især venstresvingsbaner), helleanlæg eller spærreflader er farligere end kryds med disse markeringer, der hjælper de kørende til bedre at opfatte krydset. 5) Vejkryds uden vejbelysning er farligere i lygtetændingstiden, end kryds med belysning. 6) Vejkryds med lyssignaler nedsætter risikoen for uheld med ligeudkørende på hver sin vej, men øger til gengæld risikoen for uheld med venstresvingende, der ikke holder tilbage for ligeudkørende. 7) Rundkørsler nedsætter uheldsrisikoen for bilister væsentligt i forhold til risikoen i almindelige vigepligtskryds. Rundkørsler forbedrer dog ikke situationen for cyklister, der ofte rammes af bilister, der er på vej ind i eller ud af rundkørslen. Senest efter undervisningen i afsnit 7.11 »Fremkørsel mod kryds« og afsnit 7.15 »Kørsel i rundkørsel«, skal eleven kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel i vejkryds og rundkørsel. Vejsving Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 8) Vejsving må i almindelighed anses for at være farlige steder på en vej, og risikoen for uheld stiger i hvert fald jo skarpere svinget er. 9) Et enkelt skarpt vejsving er særlig farligt, hvis det forekommer på en vej, hvor der ellers kun er bløde sving og god oversigt. 10) Vejsving på smalle veje, hvor der kun er oversigt 100 m fremad eller mindre, er farligere end sving med bedre oversigt. 11) Skarpe vejsving på landet uden afmærkning af vejkanten er farligere end skarpe vejsving med kantlinier, kantpæle eller retningspile. 12) Vejsving, hvor kørebanen hælder udad mod svingets yderside, er særlige farlige, fordi de gør styringen gennem svinget vanskelig selv ved normal hastighed. Bakker Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 13) Bakketoppe må i almindelighed anses for at være farlige steder på en vej på grund af den begrænsede oversigt. 14) Risikoen for uheld er særlig stor på stejle bakker med over 4% hældning, hvor påkørsel bagfra er typiske uheld lige før bakketoppen og lige før foden af bakken, især hvor tunge og lette køretøjer kører efter hinanden. Tunneller Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 15) Risikoen for uheld er særlig stor ved kørsel ind i en tunnel fra fuldt dagslys, idet synsskarpheden reduceres. 16) Tunneller kan blandt andet være farlige, fordi en del trafikanter glemmer at sikre, at der er nok brændstof på køretøjet. Jernbaneoverkørsler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 17) Risikoen for uheld er særlig høj ved jernbaneoverkørsler uden bomme. 18) Jernbaneoverkørsler med bomme er mere sikre end overkørsler med lys- og lydsignal alene, men man skal under alle omstændigheder være opmærksom på, at de tekniske foranstaltninger kan svigte. Vejindsnævring Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 19) Vejindsnævringer medfører risiko for sammenstød med kørende, som presser eller trænger sig på fra venstre eller højre side. Senest efter undervisningen i afsnit 7.3 »Hastighed under ligeudkørsel«, afsnit 7.7 »Møde« og afsnit 7.17 »Kørsel ved siden af andre«, skal eleven kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel i vejsving, bakker, jernbaneoverkørsler og vejindsnævringer. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 5.2.4. 5.2.5 Vejens brug Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Der sker flest uheld på veje med tæt trafik, og risikoen også i forhold til trafikmængden stiger, jo mere blandet trafikken er. 2) Bestemte veje i et lokalområde tiltrækker ofte bestemte trafikantgrupper, hvorved risikoen for uheld øges, fx skoleveje, veje der benyttes af færgetrafik eller tung lastbiltrafik, ind- og udfaldsveje til bycentre, »smutveje«, butiksgader, parkeringsgader mv. 3) Bestemte lokale mål på en vej fremkalder ofte uopmærksom adfærd hos trafikanter, fx ved busholdepladser og togstationer, store arbejdspladser, skoler, legepladser, alderdomshjem, sportspladser, biografer og andre forlystelsessteder. Eleven skal kunne opfatte og bedømme særlig aktuelle og klare faremuligheder vedrørende vejens brug i det område, hvor øvelseskørslen finder sted. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår. 5.2.6 Vejens type eller klasse Eleven skal kunne angive betydningen af vejafmærkning for følgende vejtyper: 1) Motorvej. 2) Motortrafikvej. 3) Hovedvej. 4) Områder med fartdæmpning. 5) Gågade. 6) Opholds- og legeområde. 7) Tunnel. Senest ved undervisningen i afsnit 7.10 »Kørsel i trafiksanerede områder«, 7.11 »Fremkørsel mod kryds« og 7.16 »Kørsel på motorvej« og, skal eleven have opnået kendskab til risikoforhold og kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved de forskellige vejtyper. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår. Bilag 8 6. GRUNDREGLER FOR BILKØRSEL Formålet med undervisningen er at give eleven viden om nogle generelle lovbestemmelser for bilkørsel, umiddelbart før eleven skal gennemgå øvelserne i kørsel på vej. Eleven skal desuden gøres bekendt med nogle udtryk i færdselsloven, der præciserer bestemte krav til køremåden ved enhver manøvre. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 6.1 Anvisninger for færdslen Hovedmål Eleven skal lære, hvor lovbestemmelserne for bilkørsel gælder, og at man i øvrigt skal rette sig efter politiets anvisninger samt vejafmærkning i form af færdselstavler, kørebanestriber mv. og færdselssignaler. Delmål 6.1.1 Færdselslovens gyldighed Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Færdselsreglerne gælder på alle gader og veje, cykelstier og fortove, pladser, broer og tunneller, passager, stier og lignende steder, hvor der er almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private. 2) Biler må normalt kun køre på den del af vejen, der er bestemt for biler og motorcykler (motorkøretøjer) samt store knallerter. 6.1.2 Anvisninger for kørslen Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Man skal rette sig efter de anvisninger for kørslen, som gives ved færdselstavler, kørebanestriber mv. samt færdselssignaler. 2) Gule kørebanestriber mv. bruges til midlertidig regulering fx ved vejarbejde og skal respekteres i stedet for eventuelle hvide striber mv. 3) Man skal desuden rette sig efter politiets anvisninger, også hvor færdselstavler, kørebanestriber og færdselssignaler viser noget andet, eller hvor det er i modstrid med en ellers gældende færdselsregel. (Anvisninger kan også gives af andre, som er bemyndiget hertil). Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af politiets anvisninger/tegngivninger for færdslen. Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler: 4) »Indkørsel forbudt« (C 19). 5) »Kørsel i begge retninger forbudt« (C 21). 6) »Ensrettet færdsel« (E 19). 7) »Motorkøretøj, traktor, motorredskab og stor knallert forbudt« (C 22,1). 8) »Undertavlerne« (U 4-6), der angiver, at hovedtavlen kun gælder for henholdsvis bestemte færdselsarter og tilstødende vej. 9) »Kørsel med farligt gods forbudt« (C 23,3) Eleven skal kunne genkende og angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 10) Færdselstavler kan være angivet på orienteringstavler. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej«, skal eleven kunne genkende betydningen af de anvisninger, som fremgår af afsnit 6.1.2, herunder kunne efterleve betydningen af disse. 6.2 Sikker og uhindret afvikling af færdslen Hovedmål Eleven skal lære færdselslovens grundregler om sikker og uhindret afvikling af færdslen og om særligt hensyn over for bestemte trafikanter og herunder betydningen af udtrykkene »fare« og »ulempe« samt »unødig ulempe«. Delmål 6.2.1 Grundregler for færdslen Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Man skal altid køre hensynsfuldt og agtpågivende, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således a