← Danmark

lta/2009/201

BEK H#LOKDOK04 B B20090020105 BL000157 123571 Bekendtgørelse om gennemførelse af Kommissionens beslutning af

  1. februar 2008 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet »drift og trafikstyring« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog 2009 2009-03-11 2009-03-19 2026-06-23 Historic 201 Lovtidende A 2009-05-21 2015-11-18 32008D0231 A20150068630 2015-05-27 Jernbanelov Ja Carsten Falk Hansen Lise Aaen Kobberholm Trafikstyrelsen Transportmin.,\nTrafikstyrelsen, j.nr. T691-000097 By-, Land- og Transportministeriet Bekendtgørelse om gennemførelse af Kommissionens beslutning af
  2. februar 2008 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet »drift og trafikstyring« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog 1) Bekendtgørelsen gennemfører Kommissionens beslutning 2008/231/EF af
  3. februar 2008 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/48/EF og ophævelse af Kommissionens beslutning 2002/734/EF af
  4. maj 2002, (EU-Tidende 2008 nr. L 84, side 1-131). I medfør af § 21 h, stk. 1, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af
  5. juni 2008 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 24 a: §
  6. Bekendtgørelsen gennemfører Kommissionens beslutning af
  7. februar 2008 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/48/EF og ophævelse af Kommissionens beslutning 2002/734/EF af
  8. maj
  9. Stk.
  10. Kommissionens beslutning med tilhørende bilag, Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet, Delsystem: Drift og trafikstyring, er vedlagt som bilag til bekendtgørelsen. §
  11. Bekendtgørelsen træder i kraft den
  12. marts
  13. Stk.
  14. Bestemmelser om gennemførelse af tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) for delsystemet »driftsforhold« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, BJ 5-03, ophæves. Bilag 1 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING af
  15. februar 2008 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/48/EF og ophævelse af Kommissionens beslutning 2002/734/EF af
  16. maj 2002 (meddelt under nummer K

(2008)356) (EØS-relevant tekst) (2008/231/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 96/48/EF af
  1. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog 1) EFT L 235 af 17.9.1996, s.
  2. , særlig artikel 6, stk. 1 og 2, og ud fra følgende betragtninger:
(1)I henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF 2) EUT L 164 af 30.4.2004, s. 114. udarbejder Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) ændringer af de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI’er) efter mandat fra Kommissionen.
(2)Den TSI, der er vedhæftet denne beslutning, blev udarbejdet af det fælles repræsentative organ i henhold til mandat udstedt i 2001 i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 96/48/EF inden ikrafttrædelsen af direktiv 2004/50/EF. Den Europæiske Sammenslutning for Jernbaners Interoperabilitet (AEIF) blev udpeget som det fælles repræsentative organ.
(3)Udkastet til TSI var ledsaget af en dertil hørende rapport med en cost-benefit-analyse som foreskrevet i artikel 6, stk. 5, i direktiv 96/48/EF.
(4)Det udvalg, der er nedsat i henhold til direktiv 96/48/EF om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, har gennemgået TSI-udkastet under hensyntagen til den medfølgende rapport.
(5)TSI’en opfylder ikke fuldt ud alle de væsentlige krav i sin nuværende form. I henhold til artikel 17 i direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF er de tekniske aspekter, der ikke er behandlet, anført som »under drøftelse« i bilag U til denne TSI.
(6)I henhold til artikel 17 i direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF underretter de enkelte medlemsstater de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de relevante tekniske bestemmelser, der anvendes med henblik på opfyldelse af de væsentlige krav i tilknytning til disse punkter »under drøftelse«, samt om de organer, de udpeger til at gennemføre proceduren for overensstemmelsesvurdering eller anvendelsesegnethed og den gældende procedure for verifikation af delsystemernes interoperabilitet i betydningen i artikel 16, stk. 2, i direktiv 96/48/EF. Med sidstnævnte for øje bør medlemsstaterne ved gennemførelsen af direktiv 96/48/EF så vidt muligt følge direktivets principper og kriterier, idet de benytter de organer, der er givet underretning om i henhold til direktivets artikel 20. Kommissionen bør analysere medlemsstaternes oplysninger om nationale forskrifter, procedurer, organer, der har til opgave at gennemføre procedurerne, samt procedurernes varighed, og den bør i givet fald drøfte med udvalget, om der er behov for at træffe foranstaltninger.
(7)Det bør ikke i den pågældende TSI kræves, at der anvendes bestemte teknologier eller tekniske løsninger, undtagen hvor dette er strengt nødvendigt for interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog.
(8)TSI'en bygger på den bedste ekspertviden, der foreligger på det tidspunkt, hvor udkastet er udarbejdet. Den teknologiske, driftsmæssige eller sikkerhedsmæssige udvikling eller nye samfundsmæssige krav kan medføre, at denne TSI må ændres eller suppleres. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør der iværksættes revision eller ajourføring i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 96/48/EF.
(9)For at tilskynde til innovation og hensyntagen til indhøstede erfaringer bør TSI'en i bilaget jævnligt tages op til revision.
(10)Når der stilles forslag om innovative løsninger, redegør fabrikanten eller ordregiveren for, hvordan de afviger fra det relevante afsnit af TSI'en. Det Europæiske Jernbaneagentur vil færdiggøre de påkrævede funktions- og grænsefladespecifikationer til løsningen og udarbejde vurderingsmetoderne.
(11)Gennemførelsen af TSI'en i bilaget og overensstemmelsen med de relevante afsnit af TSI'en skal fastlægges i overensstemmelse med en gennemførelsesplan, som medlemsstaterne udarbejder for de strækninger, de har ansvaret for. Kommissionen bør analysere de oplysninger, medlemsstaterne fremsender, og i givet fald drøfte med udvalget, om der er behov for yderligere foranstaltninger.
(12)I den nuværende situation reguleres banetrafikken af eksisterende nationale, bilaterale, multilaterale eller internationale aftaler. Det er vigtigt, at disse aftaler ikke hæmmer den igangværende og kommende udvikling hen imod interoperabilitet. Derfor må Kommissionen undersøge disse aftaler for at afgøre, om TSI'en i denne beslutning bør revideres ud fra dette hensyn.
(13)De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 21 i direktiv 96/48/EF - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Kommissionen vedtager herved reviderede tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) gældende for delsystemet »Drift og trafikstyring« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, jf. artikel 6, stk. 1, i direktiv 96/48/EF. TSI’en findes som bilag til denne beslutning. TSI'en anvendes på delsystemet »Drift og trafikstyring«, jf. definitionen i bilag II til direktiv 96/48/EF. Artikel 2 1. På de punkter, der er kategoriseret som »under drøftelse« i TSI'ens bilag U, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om interoperabilitetskravet er opfyldt, jf. artikel 16, stk. 2, i direktiv 96/48/EF, benyttes de relevante tekniske regler, som er i brug i den medlemsstat, der giver tilladelse til ibrugtagning af det delsystem, der er omfattet af denne beslutning. 2. Inden seks måneder efter at have modtaget meddelelse om denne beslutning underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om følgende:
  1. a)en liste over de i stk. 1 omhandlede tekniske regler
  2. b)de procedurer for overensstemmelsesvurdering og verifikation, der vil blive benyttet ved anvendelsen af disse regler
  3. c)de organer, den udpeger til at gennemføre disse procedurer for overensstemmelsesvurdering og verifikation. Artikel 3 Medlemsstaterne fremsender følgende typer aftaler til Kommissionen, senest seks måneder efter at TSI'en i bilaget er trådt i kraft:
  4. a)faste eller midlertidige nationale, bilaterale eller multilaterale aftaler mellem medlemsstater og en eller flere jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, som er nødvendige på grund af den påtænkte togdrifts helt specielle eller lokale karakter
  5. b)bilaterale eller multilaterale aftaler, som er indgået mellem en eller flere jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere eller medlemsstater, og som fører til en væsentlig grad af lokal eller regional interoperabilitet
  6. c)internationale aftaler, som er indgået mellem en eller flere medlemsstater og mindst et tredjeland eller mellem en eller flere jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere i medlemsstaterne og mindst en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter i et tredjeland, og som fører til en væsentlig grad af lokal eller regional interoperabilitet. Artikel 4 Medlemsstaterne udarbejder en national implementeringsplan for TSI'en i overensstemmelse med kriterierne i bilagets kapitel 7. De sender planen til de øvrige medlemsstater og Kommissionen senest et år efter iværksættelsen af denne beslutning. Artikel 5 Kommissionens beslutning 2002/734/EF 3) EFT L 245 af 12.9.2002, s. 370. finder ikke længere anvendelse fra den dato, hvor denne beslutning træder i kraft. Artikel 6 Denne beslutning anvendes fra den 1.9.2008. Artikel 7 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 1.2.2008. På Kommissionens vegne Jacques Barrot Næstformand ____________________ ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- BILAG DIREKTIV 96/48 — INTEROPERABILITET I DET TRANSEUROPÆISKE JERNBANESYSTEM FOR HØJHASTIGHEDSTOG UDKAST TIL TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR INTEROPERABILITET Delsystem: Drift og trafikstyring 1 INDLEDNING 1.1 Teknisk omfang 1.2 Geografisk omfang 1.3 TSI'ens indhold 2 DEFINITION AF DELSYSTEM/ANVENDELSESOMRÅDE 2.1 Delsystem 2.2 Anvendelsesområde 2.2.1 Personale og tog 2.2.2 riftsprincipper 2.2.3 Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur 2.3 Denne TSI’s forbindelse til direktiv 2004/49/EF 3 VÆSENTLIGE KRAV 3.1 Overholdelse af de væsentlige krav 3.2 Væsentlige krav — oversigt 3.3 Specifikke aspekter vedrørende disse krav 3.3.1 Sikkerhed 3.3.2 Driftssikkerhed og disponibilitet 3.3.3 Sundhed 3.3.4 Miljøbeskyttelse 3.3.5 Teknisk kompatibilitet 3.4 Særlige krav til delsystemet drift og trafikstyring 3.4.1 Sikkerhed 3.4.2 Driftssikkerhed og disponibilitet 3.4.3 Teknisk kompatibilitet 4 DELSYSTEMETS EGENSKABER 4.1 Indledning 4.2 Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet 4.2.1 Specifikationer for personale 4.2.1.1 Generelle krav 4.2.1.2 Dokumentation til lokomotivførerne 4.2.1.2.1 Regelsæt 4.2.1.2.2 Beskrivelse af banestrækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger 4.2.1.2.2.1 Udarbejdelse af strækningsbogen 4.2.1.2.2.2 Ændrede elementer 4.2.1.2.2.3 Tidstro informering af lokomotivføreren 4.2.1.2.3 Tidstro informering af lokomotivføreren 4.2.1.2.4 Rullende materiel 4.2.1.3 Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne 4.2.1.4 Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikledelsespersonale 4.2.1.5 Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togpersonalet, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikledelsespersonalet 4.2.2 Specifikationer for tog 4.2.2.1 Togets synlighed 4.2.2.1.1 Generelt krav 4.2.2.1.2 Forenden 4.2.2.2 Togets hørbarhed 4.2.2.2.1 Generelt krav 4.2.2.2.2 Kontrol 4.2.2.3 Identificering af køretøj (køretøjsnummer) 4.2.2.4 Krav til passagerkøretøjer 4.2.2.5 Oprangering 4.2.2.6 Bremsning af tog 4.2.2.6.1 Minimumskrav til bremsesystemet 4.2.2.6.2 Bremseevne 4.2.2.7 Kontrol af togets driftstilstand 4.2.2.7.1 Generelt krav 4.2.2.7.2 Datakrav 4.2.3 Specifikationer for togdrift 4.2.3.1 Togplanlægning 4.2.3.2 Identificering af tog 4.2.3.3 Togafgang 4.2.3.3.1 Kontroller og test inden afgang 4.2.3.3.2 Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus 4.2.3.4 Trafikstyring 4.2.3.4.1 Generelle krav 4.2.3.4.2 Rapportering af togets position 4.2.3.4.2.1 Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position 4.2.3.4.2.2 Forventet overdragelsestidspunkt 4.2.3.4.3 Farligt gods 4.2.3.4.4 Driftskvalitet 4.2.3.5 Dataregistrering 4.2.3.5.1 Registrering af overvågningsdata uden for toget 4.2.3.5.2 Registrering af overvågningsdata i toget 4.2.3.6 Uregelmæssig drift 4.2.3.6.1 Underretning af andre brugere 4.2.3.6.2 Underretning af lokomotivførere 4.2.3.6.3 Beredskab 4.2.3.7 Håndtering af nødsituationer 4.2.3.8 Hjælp til togpersonalet i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel 4.3 Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne 4.3.1 Grænseflader til TSI’en for infrastruktur 4.3.1.1 Observering af signaler 4.3.1.2 Passagerkøretøjer 4.3.1.3 Faglige kvalifikationer 4.3.2 Grænseflader til TSI’en for styringskontrol og signaler 4.3.2.1 Registrering af overvågningsdata 4.3.2.2 Dødmandsanlæg 4.3.2.3 Driftsregler for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R 4.3.2.4 Observering af signaler og markeringspunkter langs strækningen 4.3.2.5 Bremsning af tog 4.3.2.6 Anvendelse af bremsesand. Minimumskrav vedrørende de faglige kvalifikationer, der er nødvendige for at køre et tog 4.3.2.7 Dataregistrering og varmløbningsdetektering 4.3.3 Grænseflader til TSI’en for rullende materiel 4.3.3.1 Bremsning 4.3.3.2 Krav til passagerkøretøjer 4.3.3.3 Togets synlighed 4.3.3.3.1 På togets forreste køretøj i køreretningen 4.3.3.3.2 På bagenden 4.3.3.4 Togets hørbarhed 4.3.3.5 Observering af signaler 4.3.3.6 Dødmandsanlæg 4.3.3.7 Oprangering og bilag B 4.3.3.8 Parametre for det rullende materiel, der påvirker de jordbaserede togovervågningssystemer og det rullende materiels dynamiske bevægelser 4.3.3.9 Sandstrøning 4.3.3.10 Oprangering, bilag H og J 4.3.3.11 Beredskab og håndtering af nødsituationer 4.3.3.12 Dataregistrering 4.3.3.13 Aerodynamisk påvirkning af ballasten 4.3.3.14 Miljøforhold 4.3.3.15 Sidevind 4.3.3.16 Maksimale trykvariationer i tunneller 4.3.3.17 Ekstern støj 4.3.3.18 Brandsikkerhed 4.3.3.19 Løfte-/redningsprocedurer 4.3.3.20 Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter 4.3.3.21 Særlige specifikationer for lange tunneller 4.3.3.22 Krav til trækkraftydeevne 4.3.3.23 Krav til adhæsion ved trækkraft 4.3.3.24 Funktionelle og tekniske specifikationer for strømforsyning 4.3.4 Grænseflader med TSI HS Energi 4.3.5 Grænseflader med TSI’en for sikkerhed i jernbanetunneller (TSI SRT) 4.3.6 Grænseflader med TSI’en personer med nedsat mobilitet 4.4 Driftsregler 4.5 Vedligeholdelsesregler 4.6 Faglige kvalifikationer 4.6.1 Faglige kvalifikationer 4.6.1.1 Faglig viden 4.6.1.2 Evne til at anvende denne viden i praksis 4.6.2 Sprogkompetence 4.6.2.1 Principper 4.6.2.2 Sprogbeherskelse 4.6.3 Indledende og løbende evaluering af personalet 4.6.3.1 Grundlæggende elementer 4.6.3.2 Vurdering af uddannelsesbehov 4.6.3.2.1 Iværksættelse af vurderingen af uddannelsesbehovet 4.6.3.2.2 Ajourføring af vurderingen af uddannelsesbehovet 4.6.3.2.3 Særlige elementer vedrørende togpersonale og hjælpepersonale 4.6.3.2.3.1 Strækningskendskab 4.6.3.2.3.2 Kendskab til det rullende materiel 4.6.3.2.3.3 Hjælpepersonale 4.7 Sundheds- og sikkerhedsbetingelser 4.7.1 Indledning 4.7.2 Anbefalede kriterier for godkendelse af bedriftslæger og sundhedsorganisationer 4.7.3 Kriterier for godkendelse af psykologer, der udfører psykologiske vurderinger, og krav til psykologiske vurderinger 4.7.3.1 Certificering af psykologer 4.7.3.2 Indhold og tolkning af psykologiske vurderinger 4.7.3.3 Valg af vurderingsværktøjer 4.7.4 Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger 4.7.4.1 Før ansættelsen 4.7.4.1.1 Mindsteindhold af helbredsundersøgelser 4.7.4.1.2 Psykologisk vurdering 4.7.4.2 Efter ansættelsen 4.7.4.2.1 Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser 4.7.4.2.2 Minimumskrav til indholdet af de periodiske helbredsundersøgelser 4.7.4.2.3 Supplerende helbredsundersøgelser og/eller psykologiske vurderinger 4.7.5 Medicinske krav 4.7.5.1 Generelle krav 4.7.5.2 Krav til synsevnen 4.7.5.3 Krav til hørelsen 4.7.5.4 Graviditet 4.7.6 Særlige krav til lokomotivførere 4.7.6.1 Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser 4.7.6.2 Supplerende indhold af helbredsundersøgelser 4.7.6.3 Supplerende krav til synsevnen 4.7.6.4 Supplerende krav til hørelse og taleevne 4.7.6.5 Antropometri 4.7.6.6 Traumebehandling 4.8 Infrastrukturregistre og registre over rullende materiel 4.8.1 Infrastruktur 4.8.2 Rullende materiel 5 INTEROPERABILITETSKOMPONENTER 5.1 Definition 5.2 Liste over komponenter 5.3 Komponenternes ydeevne og specifikationer 6 VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED OG VERIFICERING AF DELSYSTEMET 6.1 Interoperabilitetskomponenter 6.2 Delsystemet drift og trafikstyring 6.2.1 Principper 6.2.2 Dokumentation vedrørende regler og procedurer 6.2.3 Vurderingsprocedure 6.2.3.1 Den kompetente myndigheds afgørelse 6.2.3.2 Hvis der kræves en vurdering 6.2.4 Systemets ydeevne 7 GENNEMFØRELSE 7.1 Principper 7.2 Retningslinjer for gennemførelsen 7.3 Særtilfælde 7.3.1 Indledning 7.3.2 Liste over særtilfælde BILAG A: DRIFTSREGLER FOR ERTMS/ETCS OG ERTMS/GSM-R BILAG B: ANDRE REGLER MED HENBLIK PÅ AT SIKRE EN SAMMENHÆNGENDE DRIFT AF NYE STRUKTURELT DEFINEREDE DELSYSTEMER A. GENERELT B. PERSONALESIKKERHED C. DRIFTSMÆSSIG GRÆNSEFLADE MED UDSTYR TIL SIGNALERING OG STYRINGSKONTROL D. TOGKØRSEL E. UREGELMÆSSIGHEDER, HÆNDELSER OG ULYKKER BILAG C: SIKKERHEDSRELATEREDE KOMMUNIKATIONSMETODER BILAG D: INFORMATION, SOM JERNBANEVIRKSOMHEDEN SKAL HAVE ADGANG TIL I FORBINDELSE MED DE STRÆKNINGER, SOM DEN AGTER AT KØRE PÅ BILAG E: SPROG OG KOMMUNIKATIONSNIVEAU BILAG F: ORIENTERENDE OG IKKE-OBLIGATORISKE RETNINGSLINJER FOR VURDERING AF DELSYSTEMET DRIFT OG TRAFIKSTYRING BILAG G: ORIENTERENDE OG IKKE-OBLIGATORISK LISTE OVER DE ELEMENTER, DER SKAL KONTROLLERES FOR HVER ENKELT GRUNDLÆGGENDE PARAMETER BILAG H: MINIMUMSKRAV VEDRØRENDE DE FAGLIGE KVALIFIKATIONER, DER ER NØDVENDIGE FOR AT KØRE ET TOG BILAG I: IKKE RELEVANT BILAG J: MINIMUMSKRAV TIL FAGLIGE KVALIFIKATIONER I FORBINDELSE MED UDFØRELSE AF OPGAVER I TILKNYTNING TIL »TOGSERVICE« BILAG K: IKKE RELEVANT BILAG L: MINIMUMSKRAV TIL FAGLIGE KVALIFIKATIONER I FORBINDELSE MED KLARGØRING AF TOG BILAG M: IKKE RELEVANT BILAG N: ORIENTERENDE OG IKKE-OBLIGATORISKE RETNINGSLINJER FOR GENNEMFØRELSE BILAG O: IKKE RELEVANT BILAG P: IDENTIFICERING AF KØRETØJ (KØRETØJSNUMMER) BILAG Q: IKKE RELEVANT BILAG R: IDENTIFICERING AF TOG (TOGNUMMER) BILAG S: IKKE RELEVANT BILAG T: BREMSEEVNE BILAG U: LISTE OVER PUNKTER UNDER DRØFTELSE BILAG V: UDARBEJDELSE OG AJOURFØRING AF REGELDOKUMENTATION FOR LOKOMOTIVFØRERE ORDLISTE 1. INDLEDNING 1.1. Teknisk omfang Denne TSI vedrører delsystemet drift og trafikstyring, der er anført i listen i punkt 1 i bilag II til direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF og tilpasningerne hertil. Denne TSI finder anvendelse på følgende togkategorier, uanset om togene består af faste togsæt (udelelige under driften) eller af individuelle køretøjer. Den finder anvendelse på såvel passagerkøretøjer som køretøjer, der ikke befordrer passagerer: – kategori 1: tog med en maksimal hastighed på mindst 250 km/t. – kategori 2: tog med en maksimal hastighed på mindst 190 km/t, men under 250 km/t. Ifølge bilag I til direktivet er specifikationerne defineret for hver af følgende kategorier af jernbanestrækninger: – kategori I: de jernbanestrækninger, som specielt anlægges til højhastighedstog, og som er konstrueret til hastigheder på normalt 250 km/t eller derover – kategori II: de jernbanestrækninger, som er specielt opgraderet til højhastighedstog, og som er konstrueret til hastigheder på omkring 200 km/t – kategori III: de strækninger, der specielt opgraderes til højhastighedstog, og som har særlige karakteristika på grund af topografiske eller terrænmæssige begrænsninger eller begrænsninger som følge af byplanlægningen, og hvor hastigheden skal tilpasses til det enkelte tilfælde. 1.2. Geografisk omfang Geografisk omfatter denne TSI det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, som det er beskrevet i bilag I til direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF. 1.3. TSI'ens indhold I henhold til artikel 5, stk. 3, i direktiv 96/48/EF og punkt 1 (
  7. b)i bilag I til dette direktiv som ændret ved direktiv 2004/50/EF fastlægger TSI’en følgende forhold:
  8. a)den angiver det tilsigtede anvendelsesområde (kapitel 2)
  9. b)den præciserer de væsentlige krav for det pågældende delsystem (kapitel 3) og dets grænseflader til de andre delsystemer (kapitel 4)
  10. c)den fastlægger de funktionelle og tekniske specifikationer, som det pågældende delsystem og dets grænseflader til de andre delsystemer skal opfylde (kapitel 4)
  11. d)den fastlægger, for hvilke interoperabilitetskomponenter og for hvilke grænseflader der skal udarbejdes europæiske specifikationer, herunder europæiske standarder, som er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (kapitel 5)
  12. e)den angiver i hvert enkelt tilfælde, hvilke procedurer der skal anvendes dels ved vurderingen af overensstemmelsen og anvendelsesegnetheden for interoperabilitetselementerne, dels ved EF-verifikationen af delsystemerne (kapitel 6)
  13. f)den angiver strategien for gennemførelse af TSI’en (kapitel 7).
  14. g)den angiver, hvilke betingelser der forudsættes for det berørte personale, for så vidt angår faglige kvalifikationer samt sundhed og sikkerhed under arbejdet med drift og vedligeholdelse af delsystemet og i gennemførelsen af TSI'en. I henhold til artikel 5, stk. 5, kan der endvidere fastsættes særtilfælde for hver TSI. Disse særtilfælde er angivet i kapitel 7. De specifikke drifts- og vedligeholdelsesregler vedrørende det anvendelsesområde, der er beskrevet i punkt 1.1 og 1.2 ovenfor, er desuden anført i kapitel 4 i denne TSI. 2. DEFINITION AF DELSYSTEM/ANVENDELSESOMRÅDE 2.1. Delsystem Delsystemet drift og trafikstyring er et af de delsystemer, der udgør det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog som anført i bilag II til direktiv 96/48/EF. 2.2. Anvendelsesområde Sammenholdt med bilag I til direktiv 96/48/EF (som ændret i bilag I til direktiv 2004/50/EF) gælder anvendelsesområdet for denne TSI for delsystemet drift og trafikstyring, der varetages af infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder i tilknytning til togdriften på højhastighedsjernbanestrækninger i det transeuropæiske net (TEN-nettet). Specifikationerne i denne TSI for drift og trafikstyring kan anvendes som referencedokument i forbindelse med drift af andre tog på TEN-højhastighedsjernbanestrækningerne, selv om de ikke indgår i anvendelsesområdet for denne TSI. 2.2.1. Personale og tog Der gøres opmærksom på, at artikel 5, stk. 3, litra g), i direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF og artikel 5, stk. 3, litra g), i direktiv 2001/16/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF adskiller sig derved, at det første omhandler »faglige kvalifikationer« (professional competence) for personale på jernbanesystemet for højhastighedstog, mens »faglige kvalifikationer« (professional qualification) anvendes i det andet i forbindelse med det konventionelle jernbanesystem. Det er ikke hensigtsmæssigt at skelne mellem TSI’erne for drift og trafikstyring for det konventionelle jernbanesystem og jernbanesystemet for højhastighedstog, så det antages, at udtrykket »faglige kvalifikationer« dækker lovgivers hensigt. Punkt 4.6 og 4.7 gælder for personale, som udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med togkørsel og togservice, og som passerer en eller flere landegrænser og arbejder uden for det eller de områder, der er angivet som »grænseområder« i infrastrukturforvalterens netvejledning og omfattet af dennes sikkerhedsgodkendelse. Medarbejderen anses ikke for at passere en grænse, hvis vedkommende ikke arbejder uden for et af de ovenfor beskrevne »grænseområder«. Personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med afsendelse af tog og trafikledelse, er underlagt kravene om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer samt de sundheds- og sikkerhedsbetingelser, der gælder i forholdet mellem medlemsstaterne. Personale, som udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med den sidste klargøring af tog, der er planlagt til at krydse en grænse, og som arbejder uden for de ovenfor beskrevne »grænseområder«, er omfattet af punkt 4.6 og af kravet om gensidig anerkendelse af sundheds- og sikkerhedsbetingelser mellem medlemsstaterne. Toget betragtes ikke som en grænseoverskridende tjeneste, hvis ingen af de køretøjer, der krydser landegrænsen, kører længere end til det eller de ovenfor beskrevne »grænseområder«. Dette er illustreret i nedenstående tabeller: Personale i tog, der krydser landegrænserne og fortsætter ud over grænseområdet Opgave Faglige kvalifikationer Helbredskrav Togkørsel og togservice 4.6 4.7 Trafikledelse Gensidig anerkendelse Gensidig anerkendelse Klargøring af tog 4.6 Gensidig anerkendelse Afsendelse af tog Gensidig anerkendelse Gensidig anerkendelse Personale i tog, der ikke krydser landegrænserne eller ikke kører længere end til grænseområdet Opgave Faglige kvalifikationer Helbredskrav Togkørsel og togservice Gensidig anerkendelse Gensidig anerkendelse Trafikledelse Gensidig anerkendelse Gensidig anerkendelse Klargøring af tog Gensidig anerkendelse Gensidig anerkendelse Afsendelse af tog Gensidig anerkendelse Gensidig anerkendelse Med hensyn til disse tabeller bemærkes, at kommunikationsprincipperne i kapitel 4.2.1 finder obligatorisk anvendelse. I forbindelse med grænseoverskridende afsnit beskriver aftaler mellem infrastrukturforvaltere og medlemsstater, der grænser op til hinanden, som omhandlet i artikel 7.1 følgende: – de sikkerhedsregler, der skal anvendes mellem dem vedrørende beskyttelse af arbejdssteder i tilknytning til vedligeholdelse af de pågældende infrastrukturdelsystemer og indholdet af uddannelsen af personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i tilknytning til beskyttelse af disse arbejdssteder – de sikkerhedsregler, der skal anvendes mellem dem vedrørende drift og beskyttelse af arbejdssteder i tilknytning til vedligeholdelse af de pågældende energidelsystemers faste installationer og indholdet af uddannelsen af personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i tilknytning til drift og beskyttelse af disse arbejdssteder. 2.2.2. Driftsprincipper Det overordnede mål med denne udgave af TSI’en, der er den anden udgave efter ikrafttrædelsen af direktiv 96/48/EF, men den første udgave, der tager hensyn til de ændringer, der blev indført med direktiv 2004/50/EF, er at muliggøre en sammenhængende drift af de strukturelt definerede delsystemer, der skal anvendes på højhastighedsnettet. Navnlig skal de regler og procedurer, der hænger direkte sammen med driften af et nyt togkontrol- og signalsystem, være identiske, når forholdene er de samme. TSI’en vil indledningsvis kun omfatte de komponenter (jf. kapitel 4) i delsystemet »drift og trafikstyring« vedrørende højhastighedsjernbaner, hvor der findes driftsmæssige grænseflader mellem jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, eller hvor der især er mulighed for at fremme interoperabiliteten. Der er i den forbindelse taget fornødent hensyn til kravene i direktiv 2004/49/EF (direktivet om jernbanesikkerhed). Derefter indeholder bilag A til denne TSI detaljerede driftsregler for det europæiske togkontrolsystem (ETCS) og Global System for Mobile Communications — Railways (GSM-R). 2.2.3. Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur De fleste af kravene i denne TSI vedrører processer og procedurer, men nogle af dem vedrører også fysiske komponenter, tog og køretøjer, der er vigtige for driften. Kriterierne for udformningen af disse komponenter er bl.a. beskrevet i TSI’en for rullende materiel. I TSI’en for drift og trafikstyring fokuseres der på deres driftsmæssige funktion. Det er i den forbindelse klart, at det kan være for omkostningskrævende at ændre rullende materiel og infrastrukturanlæg, så det opfylder alle kravene i denne TSI. De pågældende krav gælder derfor kun for nye komponenter eller i tilfælde af fornyelse eller omlægning af komponenter, hvor der kræves en ny ibrugtagningstilladelse i henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv 96/48/EF. 2.3. Denne TSI’s forbindelse til direktiv 2004/49/EF Denne TSI er ganske vist udarbejdet inden for rammerne af direktiv 96/48/EF (interoperabilitetsdirektivet) som ændret ved direktiv 2004/50/EF, men omhandler krav, der er tæt knyttet til de driftsregler og processer, som infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder underlægges, når de ansøger om et sikkerhedscertifikat i henhold til direktiv 2004/49/EF (sikkerhedsdirektivet). 3. VÆSENTLIGE KRAV 3.1. Overholdelse af de væsentlige krav I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 96/48/EF skal det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, dets delsystemer og deres interoperabilitetskomponenter opfylde de væsentlige krav, der er anført i direktivets bilag III. 3.2. Væsentlige krav — oversigt De væsentlige krav omfatter: – sikkerhed – driftssikkerhed og disponibilitet – sundhed – miljøbeskyttelse – teknisk kompatibilitet. I henhold til direktiv 96/48/EF kan de væsentlige krav både være almene og gælde for hele det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog og indeholde særlige træk, som specifikt vedrører hvert enkelt delsystem og dets komponenter. 3.3. Specifikke aspekter vedrørende disse krav Relevansen af de generelle krav, der stilles i forbindelse med delsystemet drift og trafikstyring, er beskrevet i det følgende. 3.3.1. Sikkerhed I overensstemmelse med bilag III til direktiv 96/48/EF gælder følgende væsentlige sikkerhedsrelaterede krav for delsystemet drift og trafikstyring: Væsentligt krav 1.1.1 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »Projektering, konstruktion eller fremstilling samt vedligeholdelse og overvågning af sikkerhedskritiske dele, herunder navnlig dele, der har betydning for togenes kørsel på nettet, skal garantere et sikkerhedsniveau, der svarer til de mål, der er opstillet for nettet, også under specificerede svigtforhold.« I forbindelse med delsystemet drift og trafikstyring gennemgås dette væsentlige krav i specifikationen i afsnittet om togets synlighed (punkt 4.2.2.1 og 4.3) og togets hørbarhed (punkt 4.2.2.2 og 4.3). Væsentligt krav 1.1.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »De parametre, der vedrører kontakten mellem hjul og skinner, skal følge de kriterier for kørselsstabilitet, som er nødvendige for, at der kan gives garanti for sikker kørsel ved den tilladte maksimalhastighed.« Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring. Væsentligt krav 1.1.3 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »De anvendte dele skal kunne modstå normale og specificerede exceptionelle påvirkninger i hele deres levetid. Der skal ved passende midler sørges for, at hændelige svigt kun får begrænsede følger for sikkerheden.« I forbindelse med delsystemet drift og trafikstyring gennemgås dette væsentlige krav i specifikationen i afsnittet om togets synlighed (punkt 4.2.2.1 og 4.3). Væsentligt krav 1.1.4 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »Faste anlæg og rullende materiel skal udformes og materialer vælges med henblik på at begrænse frembringelse, spredning og følger af ild og røg i tilfælde af brand.« Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring. Væsentligt krav 1.1.5 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »Anordninger, som er beregnet til at blive betjent af passagerer, skal være udformet sådan, at anvisningsstridige, men forudsigelige betjeningsmåder ikke forringer anordningernes funktionssikkerhed eller medfører en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko for passagererne.« Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring. 3.3.2. Driftssikkerhed og disponibilitet Væsentligt krav 1.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »Overvågning og vedligeholdelse af faste eller mobile dele, der indgår i togtrafikken, skal tilrettelægges, gennemføres og kvantificeres således, at delene forbliver funktionsdygtige under specificerede forhold.« Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring. 3.3.3. Sundhed Væsentligt krav 1.3.1 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »Der bør ikke anvendes materialer i tog og jernbaneinfrastruktur, der i kraft af den måde, de anvendes på, kan indebære sundhedsfare for personer, som skal færdes eller opholde sig dér.« Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring. Væsentligt krav 1.3.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »Materialerne skal vælges, behandles og anvendes således, at afgivelse af skadelige eller farlige dampe eller gasser begrænses, især i tilfælde af brand.« Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring. 3.3.4. Miljøbeskyttelse Væsentligt krav 1.4.1 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »Miljøvirkningerne af at anlægge og drive det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog skal vurderes og tages i betragtning ved udformningen af systemet i overensstemmelse med gældende fællesskabsbestemmelser.« Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring. Væsentligt krav 1.4.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »Materialer i tog og infrastruktur må ikke medføre afgivelse af miljøskadelige eller -farlige dampe eller gasser, især ikke i tilfælde af brand.« Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring. Væsentligt krav 1.4.3 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »Det rullende materiel og energiforsyningssystemerne skal konstrueres og fremstilles således, at de er elektromagnetisk kompatible med installationer, anlæg og offentlige og private net, som der er risiko for interferens med.« Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring. 3.3.5. Teknisk kompatibilitet Væsentligt krav 1.5 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »Infrastrukturernes og de faste installationers tekniske specifikationer skal være forenelige indbyrdes og med specifikationerne for de tog, der skal køre på det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog.« »Når det på dele af nettet viser sig vanskeligt at overholde disse specifikationer, kan der benyttes midlertidige løsninger, som garanterer fremtidig kompatibilitet.« Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring. 3.4. Særlige krav til delsystemet drift og trafikstyring 3.4.1. Sikkerhed Væsentligt krav 2.7.1 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »Tilvejebringelsen af sammenhæng i reglerne for drift af nettet og for lokomotivførernes og togpersonalets kvalifikationer skal garantere en sikker international drift. Vedligeholdelsesprocedurer og -frekvens, vedligeholdelsespersonalets uddannelse og kvalifikationer samt kvalitetssikringssystemerne i de pågældende driftsvirksomheders vedligeholdelsescentre skal garantere et højt sikkerhedsniveau.« Dette væsentlige krav behandles i følgende punkter i disse specifikationer: – Identificering af køretøjer (punkt 4.2.2.3) – Bremsning af tog (punkt 4.2.2.6) – Oprangering (punkt 4.2.2.5) – Krav til passagerkøretøjer (punkt 4.2.2.4) – Kontrol af togets driftstilstand (punkt 4.2.2.7) – Togets synlighed (punkt 4.2.2.1 og 4.3) – Togets hørbarhed (punkt 4.2.2.2 og 4.3) – Togafgang (punkt 4.2.3.3) – Trafikstyring (punkt 4.2.3.4) – Observering af signaler og dødmandsanlæg (punkt 4.3) – Sikkerhedsrelateret kommunikation (punkt 4.2.1.5 og 4.6) – Dokumentation til lokomotivførerne (punkt 4.2.1.2) – Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne (punkt 4.2.1.3) – Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikledelsespersonale (punkt 4.2.1.4) – Uregelmæssig drift (punkt 4.2.3.6) – Håndtering af nødsituationer (punkt 4.2.3.7). – Driftsregler for ERTMS (punkt 4.4) – Faglige kvalifikationer (punkt 2.2.1 og 4.6) – Sundheds- og sikkerhedsbetingelser (punkt 2.2.1 og 4.7). 3.4.2. Driftssikkerhed og disponibilitet Væsentligt krav 2.7.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »Drifts- og vedligeholdelsesperioder, vedligeholdelsespersonalets uddannelse og kvalifikationer samt kvalitetssikringssystemerne i de pågældende driftsvirksomheders vedligeholdelsescentre skal garantere systemet et højt driftssikkerheds- og disponibilitetsniveau.« Dette væsentlige krav gennemgås i følgende afsnit i disse specifikationer: – Oprangering (punkt 4.2.2.5) – Kontrol af togets driftstilstand (punkt 4.2.2.7) – Trafikstyring (punkt 4.2.3.4) – Sikkerhedsrelateret kommunikation (punkt 4.2.1.5) – Uregelmæssig drift (punkt 4.2.3.6) – Håndtering af nødsituationer (punkt 4.2.3.7). – Faglige kvalifikationer (punkt 4.6) – Sundheds- og sikkerhedsbetingelser (punkt 4.7). 3.4.3. Teknisk kompatibilitet Væsentligt krav 2.7.3 i bilag III til direktiv 96/48/EF: »Tilvejebringelsen af sammenhæng i reglerne for drift af nettene og for lokomotivførernes, togpersonalets og trafikstyringspersonalets kvalifikationer skal garantere en effektiv drift af det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog.« Dette væsentlige krav behandles i følgende afsnit i disse specifikationer: – Identificering af køretøjer (punkt 4.2.2.3) – Bremsning af tog (punkt 4.2.2.6) – Oprangering (punkt 4.2.2.5) – Krav til passagerkøretøjer (punkt 4.2.2.4) – Sikkerhedsrelateret kommunikation (punkt 4.2.1.5) – Uregelmæssig drift (punkt 4.2.3.6) – Håndtering af nødsituationer (punkt 4.2.3.7). 4. DELSYSTEMETS EGENSKABER 4.1. Indledning Det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (TEN-nettet), som bestemmelserne i direktiv 96/48 gælder for, og som delsystemet drift og trafikstyring er en del af, er et integreret system, hvis overensstemmelse skal verificeres. Denne overensstemmelse skal navnlig sikres med hensyn til delsystemets specifikationer, dets grænseflader til det system, det indgår i, samt driftsreglerne. Under hensyntagen til alle de relevante væsentlige krav omfatter delsystemet drift og trafikstyring som beskrevet i afsnit 2.2 kun de elementer, der er anført i nedenstående afsnit. Infrastrukturforvalteren har i henhold til direktiv 2001/14/EF det overordnede ansvar for at formulere alle de relevante krav, der skal være opfyldt for at opnå tilladelse til togkørsel på dennes net, og skal i den forbindelse tage hensyn til de geografiske karakteristika, der knytter sig til bestemte banestrækninger, og til de funktionelle og tekniske specifikationer, der er fastsat i det følgende. 4.2. Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet De funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet drift og trafikstyring omfatter: – specifikationer for personale – specifikationer for tog – specifikationer for togdrift. 4.2.1. Specifikationer for personale 4.2.1.1. Generelle krav Dette afsnit omhandler personale, som bidrager til delsystemets anvendelse ved at udføre sikkerhedskritiske opgaver, hvor der er en direkte grænseflade mellem jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere. – Ansatte i jernbanevirksomheder, som: – er beskæftiget med at køre togene og indgår i »togpersonalet« (herefter »lokomotivføreren«) – varetager serviceopgaver (ud over kørsel) og indgår i »togpersonalet« – er beskæftiget med klargøring af tog. – Ansatte i infrastrukturforvalterens trafikledelse. Specifikationerne omfatter følgende områder: – dokumentation – kommunikation samt inden for de rammer, der er opstillet i afsnit 2.2 i denne TSI: – kvalifikationer (se afsnit 4.6 og bilag H, J og L) – sundheds- og sikkerhedsbetingelser (se afsnit 4.7). 4.2.1.2. Dokumentation til lokomotivførerne Den jernbanevirksomhed, der står for togdriften, skal i rette tid forsyne lokomotivføreren med alle de oplysninger, der er nødvendige for, at han kan udføre sit arbejde. Der skal oplyses om alle nødvendige aspekter med henblik på drift under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer for de strækninger, der arbejdes på, og det rullende materiel, der anvendes på disse strækninger. 4.2.1.2.1. Regelsæt Alle nødvendige procedurer for lokomotivføreren skal være inkluderet i »Lokomotivførerens regelsæt«, der består af et dokument eller computermedie. »Lokomotivførerens regelsæt« skal indeholde kravene til samtlige strækninger og til det rullende materiel, der bliver brugt på disse strækninger, i de situationer med normal og uregelmæssig drift og i de nødsituationer, som lokomotivføreren kan komme ud for. »Lokomotivførerens regelsæt« skal rettes mod to forskellige aspekter: – det skal beskrive de fælles regler og procedurer, der gælder for hele TEN-nettet (under hensyntagen til indholdet af bilag A, B og C) – det skal beskrive de eventuelle særlige regler og procedurer, der anvendes af hver enkelt infrastrukturforvalter. Regelsættet skal som et minimum omfatte procedurer for følgende aspekter: – Personalesikkerhed – Styringskontrol og signaler – Drift af toget, også under uregelmæssige driftsforhold – Trækkraftenheder og rullende materiel – Hændelser og ulykker. Dokumentet udarbejdes af jernbanevirksomheden. Jernbanevirksomheden skal opstille lokomotivførerens regelsæt i samme format for hele den infrastruktur, lokomotivførerne skal arbejde på. Det skal indeholde to bilag: – Bilag 1: Håndbog i kommunikationsprocedurer – Bilag 2: Formularbog Jernbanevirksomheden skal skrive lokomotivførerens regelsæt på et af medlemsstaternes sprog eller på det »driftssprog«, der benyttes af en af de infrastrukturforvaltere, som reglerne finder anvendelse på. Det gælder ikke for meddelelser og formularer, som skal affattes på infrastrukturforvalterens/-ernes »driftssprog«. Lokomotivførerens regelsæt skal udarbejdes og opdateres i følgende trin: – infrastrukturforvalteren (eller den organisation, der har til opgave at udarbejde driftsreglerne) skal forsyne jernbanevirksomheden med den fornødne information på infrastrukturforvalterens »driftssprog« – jernbanevirksomheden skal udarbejde det første eller opdaterede dokument – hvis det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt til lokomotivførerens regelsæt, ikke svarer til det sprog, der blev benyttet ved fremsendelsen af den fornødne information, skal jernbanevirksomheden sørge for en eventuel oversættelse. Infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og nøjagtig. Jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af regelsættet er komplet og nøjagtigt. Bilag V skitserer denne procedure i form af et rutediagram, der viser hele proceduren. 4.2.1.2.2. Beskrivelse af banestrækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger Lokomotivførerne skal forsynes med en beskrivelse af banestrækningerne og de anlæg, som findes langs de strækninger, der køres på, og som er relevante for kørselsfunktionen. Disse oplysninger skal angives i et samlet dokument ved navn »Strækningsbogen« (som enten kan være et traditionelt dokument eller computerbaseret). Strækningsbogen skal som et minimum indeholde følgende oplysninger: – generelle karakteristika ved driften – oplysning om ændringer i stigningsforhold – detaljeret diagram over banestrækningen. 4.2.1.2.2.1. Udarbejdelse af strækningsbogen Strækningsbogen skal udarbejdes på en af medlemsstaternes sprog efter jernbanevirksomhedens valg eller på infrastrukturforvalterens »driftssprog«. Bogen skal omfatte følgende information (listen er ikke udtømmende): – generelle karakteristika ved driften: – signaltype og tilhørende sporforløb (dobbeltspor, tovejstrafik, venstre- eller højrekørsel osv.) – strømforsyningstype – anvendt radioudstyr mellem tog og ikke-kørende personale – oplysning om ændringer i stigningsforhold: – værdier for stigningsforhold og nøjagtige angivelser af områder med stigninger – detaljeret diagram over banestrækningen: – navne på stationer på strækningen samt vigtige anlæg og deres beliggenhed – tunneller og deres beliggenhed, navne, længde, nærmere oplysninger om f.eks. gangstier og sikre nødudgange samt angivelse af sikre steder, hvor evakuering af passagerer kan finde sted – vigtige lokaliteter såsom neutrale afsnit – tilladte hastighedsgrænser for de enkelte spor og eventuelle andre hastighedsgrænser for visse togtyper – navnet på den organisation, der er ansvarlig for trafikstyringen og navnet/navnene på områder med trafikstyring – navne på og områder med trafikstyringsanlæg såsom stationer/fjernstyringscentraler – identifikation af de radiokanaler, der skal benyttes. Strækningsbogen skal udarbejdes på samme måde for alle de infrastrukturanlæg, som tog fra den samme jernbanevirksomhed kører på. Strækningsbogen skal udarbejdes af jernbanevirksomheden og indeholde information fra infrastrukturforvalteren/-erne. Infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og nøjagtigt. Jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af strækningsbogen er komplet og nøjagtigt. 4.2.1.2.2.2. Ændrede elementer Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomheden om enhver permanent eller midlertidig ændring. Ændringer skal indberettes til jernbanevirksomheden, så den har tid til at vurdere virkningerne af disse, ajourføre dokumenter og instruere personalet. Jernbanevirksomheden skal samle disse ændringer i et særskilt dokument eller på et computermedie i samme format for alle de infrastrukturer, som tog fra den samme jernbanevirksomhed kører på. Infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og nøjagtigt. Jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af det dokument, hvori ændringerne beskrives, er komplet og nøjagtigt. 4.2.1.2.2.3. Tidstro informering af lokomotivføreren Proceduren for tidstro informering af lokomotivførerne om alle ændringer af sikkerhedsforanstaltninger på strækningen skal være defineret af de involverede infrastrukturforvaltere (processen skal være entydig, når der benyttes ERTMS/ETCS). 4.2.1.2.3. Køreplaner Tidsmæssige oplysninger om togdriften gør det muligt at sikre, at togene kører præcist, og at der ydes en tilfredsstillende service. Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivførerne med den information, der er nødvendig for normal drift af toget. Den skal som et minimum oplyse om: – togets identifikationsnummer – togets kørselsdage (hvis relevant) – holdesteder og de aktiviteter, der skal udføres der – andre koordineringspunkter – tidspunkter for ankomst/afgang/passage for hvert af disse steder. Denne information om togdriften, som skal baseres på de oplysninger, der gives af infrastrukturforvalteren, kan enten udleveres elektronisk eller på papir. Informationen til lokomotivføreren skal udarbejdes på samme måde for alle de strækninger, jernbanevirksomheden betjener. 4.2.1.2.4. Rullende materiel Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivføreren med alle oplysninger, der er relevante for arbejdet med det rullende materiel under uregelmæssige driftsforhold (f.eks. når der skal ydes hjælp til togene). Der skal i denne dokumentation også fokuseres på den særlige grænseflade til infrastrukturforvalterens personale i disse tilfælde. 4.2.1.3. Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne Jernbanevirksomheden skal forsyne alle de medarbejdere (uanset om de arbejder i togene eller ej), som udfører sikkerhedskritiske opgaver, der bringer dem i direkte kontakt med infrastrukturforvalterens personale, udstyr eller systemer, med de oplysninger om regler, procedurer, rullende materiel og banestrækninger, som den finder nødvendige for varetagelsen af disse opgaver. Oplysningerne skal kunne anvendes under både normale og uregelmæssige driftsforhold. Informationen til togpersonalet skal med hensyn til struktur, format, indhold, udarbejdelse og opdatering baseres på specifikationen i punkt 4.2.1.2 i denne TSI. 4.2.1.4. Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikledelsespersonale Alle oplysninger, der er nødvendige for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem trafikledelsespersonalet og togets personale, skal angives i: – de dokumenter, der beskriver kommunikationsprincipperne (bilag C) – den såkaldte formularbog. Infrastrukturforvalteren skal udarbejde disse dokumenter på sit eget »driftssprog«. 4.2.1.5. Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togpersonalet, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikledelsespersonalet Den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togpersonalet, jernbanevirksomhedens øvrige personale (jf. bilag L) og trafikledelsespersonalet skal foregå på det »driftssprog« (se ordlisten), som infrastrukturforvalteren anvender på den pågældende strækning. Principperne for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togpersonalet og det personale, der giver tilladelse til togkørslen, er anført i bilag C. Infrastrukturforvalteren har ifølge direktiv 2001/14/EF pligt til at oplyse, hvilket »driftssprog« dennes ansatte anvender i deres daglige arbejde. Såfremt lokal praksis imidlertid kræver, at der også benyttes et andet sprog, er det infrastrukturforvalteren, der fastlægger de geografiske grænser for anvendelsen af dette sprog. 4.2.2. Specifikationer for tog 4.2.2.1. Togets synlighed 4.2.2.1.1. Generelt krav Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene er udstyret med anordninger, der markerer togets for- og bagende. 4.2.2.1.2. Forenden Jernbanevirksomheden skal sørge for, at tog, der nærmer sig, er fuldt synlige og genkendelige, ved at de udstyres med korrekt udformede hvide frontlys. Det skal gøre det muligt at skelne mellem et tog, der nærmer sig, og køretøjer eller andre objekter i bevægelse på nærliggende veje. Den præcise specifikation findes i punkt 4.3.3.4.1. 4.2.2.2. Togets hørbarhed 4.2.2.2.1. Generelt krav Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene udstyres med akustisk advarselsudstyr, som indikerer, at toget nærmer sig. 4.2.2.2.2. Kontrol Lokomotivføreren skal kunne aktivere det akustiske advarselsudstyr fra alle arbejdspositioner. 4.2.2.3. Identificering af køretøj (køretøjsnummer) Det enkelte køretøj skal tildeles et nummer, der klart adskiller det fra alle andre jernbanekøretøjer. Nummeret skal placeres på et iøjnefaldende sted og mindst være anført på begge langsider af køretøjet. Køretøjets driftsmæssige begrænsninger skal også fremgå. De øvrige krav er anført i bilag P. 4.2.2.4. Krav til passagerkøretøjer – Passagerkøretøjer og perroner ved faste stationer skal være tilstrækkelig kompatible til, at på- og afstigning kan foregå under sikre forhold. – Passagererne skal ikke kunne åbne de sidedøre, der er beregnet til på- og afstigning, før toget holder stille, og dørene er udløst af et medlem af togpersonalet. – Dørene skal kunne udløses separat i hver side af toget. Det skal til enhver tid være indikeret, at dørene i passagertog er lukket og låst. – Når dørene udløses, skal det ikke være muligt at aktivere trækkraften. (i forbindelse med dette krav forstås ved »udløsning af dørene«, at togpersonalet har udløst dørene, så passagerne kan åbne dem) – Alle køretøjer, der anvendes til befordring af passagerer, skal forsynes med nødudgange, der gør det muligt at evakuere toget. – Køretøjer, der er beregnet til passagerbefordring, skal enten udstyres med en alarm, der kan aktiveres af passagererne, eller med en nødbremse. Lokomotivføreren skal øjeblikkeligt adviseres om, at alarmen eller nødbremsen er udløst, men skal stadig være i stand til at styre toget. 4.2.2.5. Oprangering Jernbanevirksomheden skal fastsætte de regler og procedurer, som dens ansatte skal overholde for at sikre, at toget opfylder kravene for den tildelte kanal. Toget skal oprangeres under hensyntagen til følgende forhold: – køretøjerne – de enkelte køretøjer i toget skal opfylde alle de krav, der gælder for de strækninger, toget skal køre på – de enkelte køretøjer i toget skal være i stand til at køre med den maksimale hastighed, som det er meningen, at toget skal køre med – de enkelte køretøjer i toget skal være vedligeholdt med de foreskrevne intervaller, og disse intervaller må ikke overskrides (hverken med hensyn til tid eller afstand) i løbet af den pågældende rejse – toget – de køretøjer, toget består af, skal oprangeres ud fra de tekniske begrænsninger, der er knyttet til den pågældende banestrækning, og toget må ikke overskride den maksimale længde, der er fastsat for afsendelses- og bestemmelsesstationerne – jernbanevirksomheden skal sørge for, at toget både før og under den pågældende rejse teknisk set er i stand til at gennemføre denne rejse – vægt og akseltryk – togets vægt må ikke overskride det maksimum, der er fastsat i forhold til den pågældende strækning, koblingernes styrke, trækkraften og andre relevante togegenskaber. Det maksimale akseltryk skal overholdes – togets maksimale hastighed – togets maksimale kørehastighed skal fastsættes ud fra eventuelle begrænsninger vedrørende den/de pågældende strækninger, bremseevnen, akseltrykket og køretøjstypen – den kinematiske profil – den kinematiske profil for de enkelte køretøjer (inklusive lasten) i toget må ikke overskride det maksimum, der gælder for det pågældende strækningsafsnit. Der kan være behov for eller pålægges yderligere begrænsninger af hensyn til det konkrete togs bremsesystem eller trækkraft. Oprangeringen skal beskrives i et harmoniseret dokument om oprangering (se bilag U). 4.2.2.6. Bremsning af tog 4.2.2.6.1. Minimumskrav til bremsesystemet Alle køretøjer i toget skal tilsluttes det gennemgående automatiske bremsesystem, der er beskrevet i TSI’en for rullende materiel. Den automatiske bremse skal kunne aktiveres fra det første og sidste køretøj (herunder eventuelle trækkraftenheder) i toget. Hvis toget ved et uheld deles i to, skal de to adskilte vognsæt automatisk bringes til standsning ved maksimal aktivering af bremsen. 4.2.2.6.2. Bremseevne Infrastrukturforvalteren skal vælge mellem: – at forsyne jernbanevirksomheden med de oplysninger, der er nødvendige for at beregne den krævede bremseevne på den/de pågældende strækninger, herunder oplysninger om de bremsesystemer, der kan accepteres, og betingelserne for deres anvendelse, eller – at angive den faktiske bremseevne, der kræves. Jernbanevirksomheden skal uddele bremseforskrifter til sine ansatte for at sikre, at toget har den fornødne bremseevne. Der skal i de oplysninger, jernbanevirksomheden bruger til beregning af den bremseevne, der er nødvendig for at nedbremse og standse toget, tages højde for geografien på alle berørte strækninger, den tildelte kanal og udviklingen af ERTMS/ETCS. De øvrige krav er beskrevet i bilag T. 4.2.2.7. Kontrol af togets driftstilstand 4.2.2.7.1. Generelt krav Jernbanevirksomheden skal fastlægge en procedure, der sikrer, at alt sikkerhedsrelateret indbygget togudstyr er fuldt funktionsdygtigt, og at toget er sikkert at køre med. Jernbanevirksomheden skal oplyse infrastrukturforvalteren om enhver ændring af togets egenskaber, som påvirker dets ydeevne, og om enhver ændring, der kan have betydning for togets evne til at benytte den tildelte kanal. Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal fastsætte og ajourføre betingelser og procedurer for togdrift under uregelmæssige forhold. 4.2.2.7.2. Datakrav Der skal i de data, der er nødvendige for en sikker og effektiv drift, og i den procedure, der benyttes ved fremsendelsen af disse data, fokuseres på: – togets identifikationsnummer – identiteten af den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for toget – togets faktiske længde – om toget medtager passagerer eller dyr, selv om det ikke er planlagt hertil – eventuelle driftsmæssige begrænsninger og angivelse af det/de pågældende køretøjer (profil, hastighedsgrænser mv.) – oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods. Jernbanevirksomheden skal fastlægge en procedure, der sikrer, at infrastrukturforvalteren/-erne får disse data, inden toget afgår. Jernbanevirksomheden skal fastlægge en procedure, der gør det muligt at underrette infrastrukturforvalteren/-erne, hvis toget ikke kommer til at benytte den tildelte kanal eller aflyses. 4.2.3. Specifikationer for togdrift 4.2.3.1. Togplanlægning Infrastrukturforvalteren skal oplyse, hvilke data der kræves, når der ansøges om en togkanal. Dette aspekt er nærmere beskrevet i direktiv 2001/14/EF. 4.2.3.2. Identificering af tog Alle tog skal identificeres entydigt. Disse krav er anført i bilag R. 4.2.3.3. Togafgang 4.2.3.3.1. Kontroller og test inden afgang Jernbanevirksomheden skal i overensstemmelse med kravene i punkt 4.1, tredje afsnit, i denne TSI og alle andre gældende regler bestemme, hvilke kontroller og test (navnlig af bremserne) der skal foretages inden afgang. 4.2.3.3.2. Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus Jernbanevirksomheden skal både før togets afgang og undervejs orientere infrastrukturforvalteren om enhver unormal tilstand, der vil kunne påvirke togkørslen. 4.2.3.4. Trafikstyring 4.2.3.4.1. Generelle krav Formålet med trafikstyring er at skabe en sikker, effektiv og præcis jernbanedrift og at sætte effektivt ind mod trafikforstyrrelser. Infrastrukturforvalteren skal fastlægge procedurer og metoder for: – tidstro togstyring – driftsforanstaltninger for at sikre, at infrastrukturen fungerer bedst muligt i tilfælde af faktiske eller forventede forsinkelser eller hændelser og – informering af jernbanevirksomhederne i sådanne tilfælde. Jernbanevirksomheden kan efter aftale med infrastrukturforvalteren indføre de yderligere procedurer, som den har behov for, og som berører grænsefladen til infrastrukturforvalteren/-erne. 4.2.3.4.2. Rapportering af togets position 4.2.3.4.2.1. Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position Infrastrukturforvalteren skal: – fastlægge en metode til tidstro registrering af de tidspunkter, hvor togene forlader, ankommer til eller passerer bestemte foruddefinerede rapporteringspunkter på deres net, og af den pågældende deltatid – tilvejebringe de særlige data, der kræves med henblik på rapportering af togets position. Der skal oplyses om: – Identificering af tog – Det rapporteringspunkt, der er tale om – Den strækning, toget kører på – Den planmæssige tilstedeværelse ved rapporteringspunktet – Den faktiske tilstedeværelse ved rapporteringspunktet (afgang, ankomst eller passage — der skal anføres særskilte ankomst- og afgangstider for de mellemliggende rapporteringspunkter, hvor toget standser) – Antal minutters forspring eller forsinkelse ved rapporteringspunktet – Den umiddelbare årsag til enhver forsinkelse, der overstiger 10 minutter, eller som krævet ifølge kvalitetsovervågningssystemet – Forsinkelse af en rapportering og antal minutters forsinkelse – Togets eventuelle tidligere identifikationsnummer – Aflysning af hele togrejsen eller en del heraf. 4.2.3.4.2.2. Forventet overdragelsestidspunkt Infrastrukturforvalteren skal indføre en procedure, der gør det muligt at angive den anslåede afvigelse i minutter fra det tidspunkt, hvor det er planen, at toget skal overdrages fra en infrastrukturforvalter til en anden. Der skal i den forbindelse oplyses om eventuelle trafikforstyrrelser (beskrivelse af problemet og hvor det er opstået). 4.2.3.4.3. Farligt gods Jernbanevirksomheden skal fastlægge procedurer for overvågning af transport af farligt gods. Disse procedurer skal omfatte: – gældende europæiske standarder som anført i direktiv 96/49/EF med henblik på identifikation af farligt gods, der befordres med tog – oplysning til lokomotivføreren om tilstedeværelsen og placeringen af farligt gods på toget – oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods. – opbygning af kommunikationsveje i samarbejde med infrastrukturforvalteren og planlægning af de særlige foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af nødsituationer, som er relateret til det pågældende gods. 4.2.3.4.4. Driftskvalitet Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal iværksætte procedurer, der gør det muligt at overvåge, om alle de omhandlede tjenester drives på en effektiv måde. Overvågningsprocedurerne skal sigte mod at analysere data og identificere de underliggende tendenser, både hvad angår menneskelige fejl og systemfejl. Resultaterne af denne analyse skal anvendes til iværksættelse af forbedringstiltag med henblik på at forhindre eller mindske tildragelser, der kan gøre driften af det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog mindre effektiv. Hvis disse forbedringstiltag vil være til gavn for hele nettet, dvs. også for andre infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, skal der gøres en passende informationsindsats, uden at forretningsoplysninger afsløres. Tildragelser, der har haft alvorlig indvirkning på driften, skal analyseres så hurtigt som muligt af infrastrukturforvalteren. Infrastrukturforvalteren skal, hvor det er hensigtsmæssigt, opfordre den/de jernbanevirksomheder, der er involveret i tildragelsen, til at bidrage til analysen, navnlig når en af deres ansatte er berørt. Hvis resultatet af analysen udmøntes i anbefalinger til forbedring af nettet, som sigter mod at forhindre eller mindske årsagerne til, at ulykker/hændelser indtræffer, skal alle de berørte infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder gøres bekendt med disse anbefalinger. Disse procedurer skal dokumenteres og kontrolleres internt. 4.2.3.5. Dataregistrering Data vedrørende togkørslen skal registreres og opbevares med henblik på: – at sikre en systematisk sikkerhedsovervågning, der gør det muligt at forebygge hændelser og ulykker – at undersøge lokomotivførerens, togets og infrastrukturens præstation i perioden umiddelbart før og (i givet fald) efter en hændelse eller ulykke med henblik på at afdække årsager, der er knyttet til togets kørsel eller udstyr, og vise behovet for nye eller ændrede foranstaltninger, der kan forhindre gentagelser – at indsamle oplysninger om såvel lokomotivets/trækkraftenhedens og lokomotivførerens præstation, herunder oplysninger om arbejdstiden. De registrerede data skal kunne henføres til: – datoen og tidspunktet for registreringen – den præcise geografiske placering af det sted, hvor den registrerede tildragelse fandt sted (afstand i kilometer fra en kendt lokalitet) – togets identifikationsnummer – lokomotivførerens identitet. Kravene med hensyn til opbevaring og regelmæssig evaluering af og adgang til disse data er anført i de relevante nationale regler: – i den medlemsstat, hvor jernbanevirksomhedens licens er udstedt (for data, der er registreret i toget), eller – i den medlemsstat, hvor infrastrukturen er placeret (for data, der er registreret uden for toget). 4.2.3.5.1. Registrering af overvågningsdata uden for toget Infrastrukturforvalteren skal som et minimum registrere data om: – svigt i de anlæg langs banestrækningerne, som er knyttet til togenes kørsel (signaler, sporskifter mv.) – detektering af et overophedet akselleje – kommunikationen mellem lokomotivføreren og personalet i infrastrukturforvalterens trafikledelse. 4.2.3.5.2. Registrering af overvågningsdata i toget Jernbanevirksomheden skal som et minimum registrere data om: – forbikørsel af signaler i stopstilling eller af slutpunktet for køretilladelsen (»end of movement authority« — EOA) uden bemyndigelse – aktivering af nødbremsen – den hastighed, toget kører med – enhver udkobling eller tilsidesættelse af togets indbyggede kontrolsystemer (signalanlæg) – aktivering af det akustiske advarselsudstyr (tyfon) – aktivering af døre (åbning, lukning) – melding fra eventuelle indbyggede varmløbningsdetektorer – identificering af det førerrum, for hvilket de registrerede data skal kontrolleres – data til registrering af lokomotivførernes arbejdstid. 4.2.3.6. Uregelmæssig drift 4.2.3.6.1. Underretning af andre brugere Infrastrukturforvalterne skal sammen med jernbanevirksomhederne fastlægge en procedure for hurtig gensidig underretning i situationer, der forringer jernbanenettets eller det rullende materiels sikkerhed, præstation og/eller disponibilitet. 4.2.3.6.2. Underretning af lokomotivførere Infrastrukturforvalteren skal i tilfælde af uregelmæssig drift, der falder ind under dennes ansvarsområde, give lokomotivførerne formelle instrukser om, hvilke foranstaltninger de skal træffe for at håndtere det pågældende svigt på en sikker måde. 4.2.3.6.3. Beredskab Infrastrukturforvalteren skal sammen med alle de jernbanevirksomheder, der anvender dennes infrastruktur, og eventuelle tilstødende infrastrukturforvaltere fastlægge, offentliggøre og informere om de fornødne beredskabsforanstaltninger og klarlægge ansvarsfordelingen ud fra kravet om at mindske de negative virkninger, som den uregelmæssige drift vil kunne få. Planlægningskravene og reaktionen på sådanne tildragelser skal stå mål med det pågældende svigt og dets potentielle konsekvenser. Disse foranstaltninger, der under alle omstændigheder skal omfatte planer for genoprettelse af »normal« drift på nettet, skal også omhandle: – fejl ved det rullende materiel (f.eks. fejl, der kan resultere i alvorlige trafikforstyrrelser, og procedurer for redning af fejlramte tog) – fejl ved infrastrukturen (f.eks. i forbindelse med strømsvigt eller i situationer, hvor togene kan blive omdirigeret til en anden kørestrækning end planlagt) – ekstreme vejrforhold. Infrastrukturforvalteren skal indhente og ajourføre kontaktoplysninger vedrørende nøglepersonale hos infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden, som kan kontaktes i tilfælde af trafikforstyrrelser, der resulterer i uregelmæssig drift. Det skal oplyses, hvordan personalet kan kontaktes både i og uden for arbejdstiden. Jernbanevirksomheden skal fremlægge denne information for infrastrukturforvalteren og orientere infrastrukturforvalteren om eventuelle ændringer i disse kontaktoplysninger. Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomhederne om eventuelle ændringer i sine kontaktoplysninger. 4.2.3.7. Håndtering af nødsituationer Infrastrukturforvalteren skal i samråd med: – alle jernbanevirksomheder, der benytter dennes infrastruktur, eller – de eventuelle organer, som repræsenterer de jernbanevirksomheder, der benytter dennes infrastruktur, og – eventuelle tilstødende infrastrukturforvaltere samt – lokale myndigheder og – de eventuelle organer på lokalt eller nationalt niveau, der repræsenterer beredskabstjenesterne, herunder brand- og redningstjenesterne og i overensstemmelse med direktiv 2004/49/EF udarbejde de forskrifter, der er nødvendige for at håndtere nødsituationer og genskabe normal drift på strækningen, og sørge for, at disse forskrifter offentliggøres og gøres tilgængelige. Disse forskrifter vil typisk skulle omhandle: – sammenstød – brand i toget – evakuering af tog – tunnelulykker – hændelser, der involverer farligt gods – afsporinger. Jernbanevirksomheden skal forsyne infrastrukturforvalteren med nærmere oplysninger om disse omstændigheder, navnlig med hensyn til bjærgning eller sporsætning af deres tog. (Se også punkt 4.2.7.5 i TSI’en for godsvogne til konventionel togdrift). Jernbanevirksomheden skal desuden fastsætte retningslinjer for underretning af passagererne om togets nød- og sikkerhedsprocedurer. 4.2.3.8. Hjælp til togpersonalet i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel Jernbanevirksomheden skal fastlægge passende procedurer for hjælp til togpersonalet under svigtforhold med henblik på at forhindre eller reducere forsinkelser, der skyldes fejl af teknisk eller anden art ved det rullende materiel (bl.a. kommunikationsveje og foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med evakuering af et tog). 4.3. Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne På baggrund af de væsentlige krav i kapitel 3 er de funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne som følger: 4.3.1. Grænseflader til TSI’en for infrastruktur 4.3.1.1. Observering af signaler Lokomotivføreren skal være i stand til at se signalerne, og signalerne skal kunne ses af lokomotivføreren fra dennes normale køreposition. Det samme gælder for skilte langs strækningen, såfremt de er af sikkerhedsmæssig art. Skilte og informationstavler langs strækningen skal udformes ensartet for at gøre det lettere at se dem. Der skal tages hensyn til følgende faktorer: – de skal placeres på et hensigtsmæssigt sted, således at lokomotivføreren kan læse oplysningerne ved hjælp af togets forlygter – hvis det er nødvendigt at belyse oplysningerne, skal der vælges en hensigtsmæssig belysning, der er tilstrækkelig intens – hvis der anvendes selvlysende skilte, skal det anvendte materiales reflektionsegenskaber svare til de relevante specifikationer, og skiltene skal fremstilles således, at det er let for lokomotivføreren at læse oplysningerne ved hjælp af togets forlygter. 4.3.1.2. Passagerkøretøjer Passagerkøretøjer og perroner ved faste stationer skal være tilstrækkelig kompatible til, at på- og afstigning kan foregå under sikre forhold. Minimumsafstanden mellem perronen og aktive elektriske dele på køretøjerne skal respekteres. 4.3.1.3. Faglige kvalifikationer Der findes en grænseflade mellem punkt 2.2.1 i denne TSI og punkt 4.6 i TSI’en for infrastruktur for højhastighedstog. 4.3.2. Grænseflader til TSI’en for styringskontrol og signaler 4.3.2.1. Registrering af overvågningsdata Delsystemet drift og trafikstyring omhandler de driftskrav for registrering af overvågningsdata (se punkt 4.2.3.5 i denne TSI), som delsystemet styringskontrol (se punkt 4.2.15 i TSI’en for styringskontrol og signaler for højhastighedstog — TSI-HS CCS) skal opfylde. 4.3.2.2. Dødmandsanlæg Når infrastrukturen understøtter faciliteten, skal anordningen automatisk kunne rapportere en aktivering til det kontrollerende signalcenter. Der er en grænseflade mellem dette driftskrav og punkt 4.2.2 i TSI-HS CCS vedrørende ERTMS. 4.3.2.3. Driftsregler for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R Bilag A til denne TSI har en grænseflade til ERTMS/ETCS FRS og SRS og ERTMS/GSM-R FRS og SRS, der er nærmere beskrevet i bilag A til TSI-HS CCS. Der er også en grænseflade mellem punkt 4.4 i denne TSI og bilag A til TSI HS CCS vedrørende orienterende retningslinjer indeholdende regler og principper for og gennemførelse af ERTMS. Der er også en grænseflade til specifikationerne for lokomotivførerens brugerflade til ETCS (punkt 4.2.13 i TSI-HS CCS) og til specifikationerne for brugerfladen til EIRENE DMI (punkt 4.2.14 i TSI-HS CCS). Der er en grænseflade mellem bilag A til denne TSI og punkt 4.2.2 i TSI-HS CCS hvad angår isolering af den indbyggede ETCS-funktionalitet. 4.3.2.4. Observering af signaler og markeringspunkter langs strækningen Lokomotivføreren skal være i stand til at se de signaler og markeringspunkter, der findes langs strækningen, og disse skal kunne ses fra lokomotivførerens normale arbejdsposition. Det samme gælder for andre former for skilte langs strækningen, såfremt de er af sikkerhedsmæssig art. Markeringspunkter, skilte og informationstavler langs strækningen skal udformes ensartet for at gøre det lettere at se dem. Der skal tages hensyn til følgende faktorer: – de skal placeres på et hensigtsmæssigt sted, således at lokomotivføreren kan læse oplysningerne ved hjælp af togets forlygter – hvis det er nødvendigt at belyse oplysningerne, skal der vælges en hensigtsmæssig belysning, der er tilstrækkelig intens – hvis der anvendes selvlysende skilte, skal det anvendte materiales reflektionsegenskaber svare til de relevante specifikationer, og skiltene skal fremstilles således, at det er let for lokomotivføreren at læse oplysningerne ved hjælp af togets forlygter. Der er en grænseflade til punkt 4.2.16 i TSI-HS CCS med hensyn til lokomotivførerens synsfelt fra toget. Bilag A til TSI-HS CCS vil i en fremtidig udgave blive udvidet med et nyt afsnit om markeringspunkter langs strækninger, hvor der er installeret ETCS. 4.3.2.5. Bremsning af tog Der findes en grænseflade mellem punkt 4.2.2.6.2 i denne TSI og punkt 4.3.1.5 (Garanteret bremseydeevne for toget og togets bremseegenskaber) i TSI-HS CCS. 4.3.2.6. Anvendelse af bremsesand. Minimumskrav vedrørende de faglige kvalifikationer, der er nødvendige for at køre et tog Med hensyn til anvendelse af bremsesand findes der en grænseflade mellem bilag H og bilag B (C1) til denne TSI på den ene side og punkt 4.2.11 (kompatibilitet med jordbaserede togdetekteringssystemer) og punkt 4.1 i tillæg 1 til bilag A (der er citeret i punkt 4.3.1.10) i TSI’en for styringskontrol og signaler for højhastighedsjernbaner på den anden side. 4.3.2.7. Dataregistrering og varmløbningsdetektering Der findes en grænseflade mellem punkt 4.2.3.5 i denne TSI på den ene side og punkt 4.2.2 (Indbygget ETCS-funktionalitet), indeks 5, 7 og 55 i bilag A og punkt 4.2.10 (Føler til detektering af overhedet akselleje (HABD) i TSI-HS CCS på den anden side. Der bliver en grænseflade til bilag B til TSI for drift og trafikstyring, når det tilsvarende punkt i TSI-HS CCS, som endnu er under drøftelse er færdigbehandlet. 4.3.3. Grænseflader til TSI’en for rullende materiel 4.3.3.1. Bremsning Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.2.5.1, 4.2.2.6.1 og 4.2.2.6.2 i denne TSI for drift og trafikstyring og punkt 4.2.4.1 og 4.2.4.3 i TSI’en for rullende materiel for højhastighedstog (TSI HS RST). Der findes ligeledes en grænseflade mellem punkt 4.2.4.5 (hvirvelstrømsbremser) i TSI HS RST og punkt 4.2.2.6.2 i denne TSI for drift og trafikstyring. Der findes ligeledes en grænseflade mellem punkt 4.2.4.6 (beskyttelse af et stillestående tog) i TSI HS RST og punkt 4.2.2.6.2 i denne TSI for drift og trafikstyring. Der findes ligeledes en grænseflade mellem punkt 4.2.4.7 (bremseevne på kraftige stigninger) i TSI HS RST og punkt 4.2.2.6.2 og 4.2.1.2.2.3 i denne TSI for drift og trafikstyring. 4.3.3.2. Krav til passagerkøretøjer Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.2.4 i denne TSI for drift og trafikstyring og punkt 4.2.2.4 (døre), 4.2.5.3 (alarmer), 4.3.5.16 (passageralarmer) og 4.2.7.1 (nødudgange) i TSI HS RST. 4.3.3.3. Togets synlighed De grundlæggende krav til togets synlighed, der skal præciseres under delsystemet rullende materiel, er for delsystemet drift og trafikstyring beskrevet i det følgende. 4.3.3.3.1. På togets forreste køretøj i køreretningen Det forreste køretøj i toget skal på fronten udstyres med tre lys, der anbringes i en ligebenet trekant med spidsen opad som vist herunder. Lysene skal altid være tændt, når toget styres fra denne del af toget. Frontlysene skal gøre det let at få øje på toget (bl.a. for jernbanearbejdere og personer, der krydser offentlige jernbaneovergange) og sikre, at lokomotivføreren har tilstrækkeligt udsyn (belysning af sporet forude, markeringspunkter og informationstavler langs strækningen mv.) om natten og ved nedsat sigtbarhed, og de må ikke blænde lokomotivførere i modkørende tog. Der skal fastsættes standarder for afstanden mellem lysene, højden over sporet, lysenes diameter og intensitet samt den udsendte lyskegles dimensioner og form både ved kørsel i dagslys og i mørke. Der findes en grænseflade med punkt 4.2.7.4.1 i TSI HS RST og punkt 4.2.2.1.2 i denne TSI. 4.3.3.3.2. På bagenden Der findes en grænseflade mellem punkt 4.2.2.1.3 i denne TSI og punkt 4.2.7.4.1 i TSI HS RST. 4.3.3.4. Togets hørbarhed Delsystemet drift og trafikstyring bestemmer, at de grundlæggende krav til togets hørbarhed, som skal overholdes under delsystemet rullende materiel, går ud på, at toget skal kunne signalere sin tilstedeværelse ved hjælp af et akustisk signal. Der skal fastsættes standarder for de lyde, der udsendes af dette advarselsudstyr, lydenes frekvens og intensitet og den aktiveringsmetode, lokomotivføreren benytter. Der findes en grænseflade med punkt 4.2.7.4.2 i TSI HS RST og punkt 4.2.2.2 i denne TSI. 4.3.3.5. Observering af signaler Lokomotivføreren skal være i stand til at se signalerne, og signalerne skal kunne ses af lokomotivføreren. Det samme gælder for skilte langs strækningen, såfremt de er af sikkerhedsmæssig art. Førerrummene skal til enhver tid indrettes således, at lokomotivføreren uden vanskeligheder kan se de oplysninger, der vises, fra sin normale arbejdsposition. Der findes en grænseflade mellem punkt 4.3.2.4 i denne TSI og punkt 4.2.2.7 i TSI HS RST. 4.3.3.6. Dødmandsanlæg Dødmandsanlægget, der er en metode til overvågning af lokomotivførerens reaktioner, bringer toget til standsning, hvis lokomotivføreren ikke reagerer inden for et bestemt tidsrum. Der findes en grænseflade mellem punkt 4.3.3.2 og 4.3.3.7 i denne TSI og punkt 4.2.7.9 i TSI HS RST vedrørende dødmandsanlæg. 4.3.3.7. Oprangering og bilag B Der findes en grænseflade mellem: – punkt 4.2.2.5, 4.2.3.6.3 og 4.2.3.7 i denne TSI på den ene side, – og punkt 4.2.2.2.b (styrestrømskoblinger og koblingsanordninger til redningstog) i TSI HS RST og bilag K hertil og punkt 4.2.3.5 (maksimal toglængde) på den anden side i forbindelse med: – togets maksimale tilladte vægt på den største stigning på den pågældende strækning – togets maksimale længde, og – acceleration i tilfælde af kørsel med skubbelokomotiv. 4.3.3.8. Parametre for det rullende materiel, der påvirker de jordbaserede togovervågningssystemer og det rullende materiels dynamiske bevægelser Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.3.3.2 og 4.2.3.4 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.6 i denne TSI for drift og trafikstyring. 4.3.3.9. Sandstrøning Der findes en grænseflade mellem bilag H og bilag B (C1) i denne TSI på den ene side og punkt 4.2.3.10 i TSI HS RST på den anden side vedrørende brug af bremsesand. 4.3.3.10. Oprangering, bilag H og J Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.2.5 og bilag H og J i denne TSI med punkt 4.2.1.2 (udformning af tog) og 4.2.7.11 (Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter) i TSI HS RST vedrørende togpersonalets kendskab til det rullende materiels funktion. 4.3.3.11. Beredskab og håndtering af nødsituationer Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.3.6.3 og 4.2.3.7 i denne TSI og punkt 4.2.2.2 (styrestrømskoblinger og koblingsanordninger til redningstog) og bilag K til TSI HS RST. Der er også en grænseflade mellem punkt 4.2.3.6 og 4.2.3.7 i denne TSI og punkt 4.2.7.1 (Nødforanstaltninger) og 4.2.7.2 (Brandsikkerhed) i TSI-HS RST. 4.3.3.12. Dataregistrering Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.3.5.2 (Registrering af overvågningsdata i toget) i denne TSI og punkt 4.2.7.11 i TSI HS RST (Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter). 4.3.3.13. Aerodynamisk påvirkning af ballasten Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.3.11 i TSI HS RST og punkt 4.2.1.2.2.3 i denne TSI. 4.3.3.14. Miljøforhold Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.6.1 i TSI HS RST og punkt 4.2.2.5 og 4.2.3.3.2 i denne TSI. 4.3.3.15. Sidevind Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.6.3 i TSI HS RST og punkt 4.2.1.2.2.3 og 4.2.3.6 i denne TSI. 4.3.3.16. Maksimale trykvariationer i tunneller Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.6.4 i TSI HS RST og punkt 4.2.1.2.2.3 og 4.2.3.6 i denne TSI. 4.3.3.17. Ekstern støj Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.6.5 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.7 i denne TSI. 4.3.3.18. Brandsikkerhed Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.7.2 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.7 i denne TSI. 4.3.3.19. Løfte-/redningsprocedurer Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.7.5 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.7 i denne TSI. 4.3.3.20. Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.7.11 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.5.2 i og bilag H og J til denne TSI. 4.3.3.21. Særlige specifikationer for lange tunneller Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.7.12 i TSI HS RST og punkt 4.2.1.2.2.1, 4.2.3.7 og 4.6.3.2.3.3 i denne TSI. 4.3.3.22. Krav til trækkraftydeevne Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.8.1 i TSI HS RST og punkt 4.2.2.5 og 4.2.3.3.2 i denne TSI. 4.3.3.23. Krav til adhæsion ved trækkraft Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.8.2 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.3.2, 4.2.3.6 og 4.2.1.2.2 i denne TSI. 4.3.3.24. Funktionelle og tekniske specifikationer for strømforsyning Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.8.3 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.6 og 4.2.1.2.2 i denne TSI. 4.3.4. Grænseflader med TSI HS Energi Der er en grænseflade mellem punkt 2.2.1 i denne TSI og punkt 4.6 i TSI HS ENE. 4.3.5. Grænseflader med TSI’en for sikkerhed i jernbanetunneller (TSI SRT) En del af kravene i TSI SRT suppleres af elementer i TSI OPE. Disse elementer er anført i punkt 4.3.4 i TSI SRT. Der er en særlig grænseflade mellem punkt 4.2.5.1.3.2 i TSI SRT og punkt 4.6.3.2.3.3 i denne TSI. 4.3.6. Grænseflader med TSI’en personer med nedsat mobilitet En del af kravene i TSI’en personer med nedsat mobilitet (TSI PRM) suppleres af elementer i TSI’en drift og trafikstyring. Disse elementer er anført i punkt 4.1.4 og 4.2.4 i TSI PRM. 4.4. Driftsregler Der er vigtigt, at der under ensartede forhold anvendes ensartede regler og procedurer med henblik på at sikre en sammenhængende drift af nye og forskellige strukturelt definerede delsystemer, der skal indgå i det transeuropæiske net, navnlig hvad angår de regler og procedurer, der er direkte knyttet til driften af et nyt togkontrol- og signalsystem. Med henblik herpå er der udarbejdet detaljerede driftsregler for det europæiske togkontrolsystem (ETCS) og Global System for Mobile Communications — Railways (GSM-R). Disse er angivet i bilag A. Bilag A (ETCS og GSM-R regler og principper) suppleres af nedenstående to informationsdokumenter: – Præsentationsrapport for ETCS/GSM-R Regler og principper (EEIG Ref.: 05E374) – Henstillinger om gennemførelse af ERTMS (EEIG Ref.: 05E375) De øvrige driftsregler, der vil kunne standardiseres inden for TEN-nettet, er beskrevet i bilag B. Det er vigtigt, at der er fuld overensstemmelse mellem disse regler, eftersom de skal anvendes på hele TEN-nettet. Den eneste organisation, der kan ændre disse regler, er det europæiske jernbaneagentur, der står for ajourføringen af bilag A, B og C til denne TSI. 4.5. Vedligeholdelsesregler Ikke relevant 4.6. Faglige kvalifikationer Dette afsnit omhandler i overensstemmelse med punkt 2.2.1 i denne TSI de faglige og sproglige kvalifikationer og den vurderingsprocedure, der skal anvendes for at klarlægge, om personalet besidder disse kvalifikationer. 4.6.1. Faglige kvalifikationer Jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens personale (herunder entreprenører) skal være i besiddelse af de faglige kvalifikationer, der kræves for at varetage alle nødvendige sikkerhedsrelaterede opgaver under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer. Faglig viden og evne til at anvende denne viden i praksis er en del af disse kvalifikationer. Minimumskravene til de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne løse de enkelte opgaver, er anført i bilag H, J og L. 4.6.1.1. Faglig viden Med henvisning til kravene i disse bilag og afhængigt af den enkelte medarbejders opgaver kræves der kendskab til følgende forhold: – almindelig jernbanedrift med særlig vægt på sikkerhedskritisk arbejde: – de grundlæggende principper i organisationens sikkerhedsledelsessystem – roller og ansvarsområder for hovedaktører, som medvirker ved gennemførelse af grænseoverskridende trafik – vurdering af faremomenter og navnlig af risici i forbindelse med jernbanedrift og kørestrømsanlæg – tilstrækkelig viden om sikkerhedsrelaterede opgaver hvad angår procedurer for og grænseflader til: – de pågældende jernbanestrækninger og de anlæg, der findes langs disse strækninger – det rullende materiel – miljøet. 4.6.1.2. Evne til at anvende denne viden i praksis Personalet skal for at kunne anvende denne viden under almindelige og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer være fuldt bekendt med: – metoden og principperne for anvendelsen af disse regler og procedurer – proceduren for anvendelse af anlæg langs strækningerne og rullende materiel samt eventuelt særligt sikkerhedsrelateret udstyr – de principper i sikkerhedsledelsessystemet, der sigter mod at undgå, at der opstår unødig risiko for mennesker og for driften, samt besidde en generel evne til at tilpasse sig forskellige situationer. Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal i henhold til bilag III, punkt 2, til direktiv 2004/49/EF udvikle et kvalifikationsstyringssystem for at sikre, at deres personales specifikke kvalifikationer vurderes og vedligeholdes. De skal også efteruddanne medarbejderne efter behov for at sikre, at deres viden og færdigheder holdes ajour, navnlig i forhold til svagheder eller mangler i jernbanesystemets eller personalets præstationer. 4.6.2. Sprogkompetence 4.6.2.1. Principper Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal sørge for, at det relevante personale er i stand til at benytte de kommunikationsprotokoller og -principper, der er fastlagt i denne TSI. Hvis infrastrukturforvalteren benytter et andet »driftssprog« end det, jernbanevirksomhedens personale plejer at anvende, er det vigtigt, at jernbanevirksomheden fokuserer på undervisning i sprog og kommunikation i sit overordnede kvalifikationsstyringssystem. De af jernbanevirksomhedens ansatte, der i forbindelse med deres arbejde er nødt til at kommunikere med infrastrukturforvalterens ansatte om sikkerhedskritiske forhold, skal, uanset om der er tale om normale eller uregelmæssige driftsforhold eller nødsituationer, have tilstrækkeligt kendskab til infrastrukturforvalterens »driftssprog«. 4.6.2.2. Sprogbeherskelse Beherskelsen af infrastrukturforvalterens driftssprog skal af sikkerhedshensyn ligge på et tilstrækkeligt højt niveau: – Lokomotivføreren skal som et minimum være i stand til at: – sende og modtage alle de meddelelser, der er angivet i bilag C til denne TSI – kommunikere effektivt under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer – udfylde de formularer, der er knyttet til anvendelsen af formularbogen. – Andet togpersonale, der i forbindelse med arbejdet kommunikerer med infrastrukturforvalteren vedrørende sikkerhedskritiske forhold, skal som et minimum være i stand til at sende og modtage information, der beskriver toget og dets driftsstatus. Nærmere anvisninger om krævede kvalifikationsniveauer findes i bilag E. Lokomotivførernes sprogkendskab skal mindst ligge på niveau 3. For det servicepersonale, der er til stede i togene, skal sprogkendskabet mindst ligge på niveau 2. 4.6.3. Indledende og løbende evaluering af personalet 4.6.3.1. Grundlæggende elementer Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne har i henhold til bilag III, punkt 2, til direktiv 2004/49/EF pligt til at fastlægge en procedure for evaluering af deres personale. Det anbefales, at der tages hensyn til følgende aspekter: A. Personaleudvælgelse – vurdering af den enkelte medarbejders erfaring og kvalifikationer – vurdering af den enkelte medarbejders beherskelse af de eventuelle fremmedsprog, der måtte kræves, eller dennes evne til at lære sprog. B. Indledende faglig uddannelse – vurdering af uddannelsesbehov – uddannelsesressourcer – uddannelse af undervisere. C. Indledende evaluering – grundlæggende betingelser (mindstealder for lokomotivførere mv.) – evalueringsprogram, der også omfatter praktisk demonstration af evner/færdigheder – underviserens kvalifikationer – udstedelse af et kompetencecertifikat. D. Opretholdelse af kvalifikationer – principper for opretholdelse af kvalifikationer – hvad særligt angår det personale, der kører togene, skal kvalifikationerne vurderes mindst en gang om året – metoder, der skal benyttes – formalisering af den proces, der skal sikre, at kvalifikationerne opretholdes – vurderingsprocedure. E. Genopfriskningskurser – principper for løbende uddannelse (bl.a. inden for sprog). 4.6.3.2. Vurdering af uddannelsesbehov 4.6.3.2.1. Iværksættelse af vurderingen af uddannelsesbehovet Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal foretage en vurdering af det berørte personales uddannelsesbehov. Der skal i denne vurdering fokuseres på både omfang og kompleksitet og tages hensyn til de risici, der er forbundet med togdriften på TEN-nettet, navnlig med hensyn til den menneskelige formåen og dens begrænsninger (menneskelige faktorer), hvilket afhænger af: – forskelle i driftspraksis mellem infrastrukturforvaltere og de risici, der er forbundet med at veksle mellem disse – forskelle mellem opgaver, trafikregler og kommunikationsprotokoller – eventuel anvendelse af et andet »driftssprog« blandt infrastrukturforvalterens ansatte – lokale driftsforskrifter, der kræver anvendelse af bestemte procedurer eller særligt udstyr i visse tilfælde, f.eks. i en bestemt tunnel. Nærmere anvisninger om de elementer, der bør tages i betragtning, findes i de bilag, der er nævnt i punkt 4.6.1. De forskellige elementer i personaleuddannelsen skal inddrages og tages i betragtning, hvor det er relevant. Visse af elementerne i disse bilag vil måske ikke være relevante på grund af den driftsform, jernbanevirksomheden har planlagt, eller det net, infrastrukturforvalteren er ansvarlig for. Det skal i forbindelse med vurderingen af uddannelsesbehovet anføres, hvilke elementer der ikke anses for relevante, og årsagerne hertil. 4.6.3.2.2. Ajourføring af vurderingen af uddannelsesbehovet Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal fastlægge en procedure for revurdering og ajourføring af deres særlige uddannelsesbehov og i den forbindelse tage hensyn til tidligere vurderinger, systemfeedback og kendte ændringer i regler og procedurer, infrastruktur og teknologi. 4.6.3.2.3. Særlige elementer vedrørende togpersonale og hjælpepersonale 4.6.3.2.3.1. Strækningskendskab Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togpersonalet skaffer sig viden om de strækninger, der køres på, og hvordan denne viden vedligeholdes på det niveau, der anses for at være nødvendigt i forhold til ansvarsniveauet. Det skal ske: – på grundlag af infrastrukturforvalterens oplysninger om strækningen og – i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i punkt 4.2.1 i denne TSI. Lokomotivførerne skal tilegne sig kendskab til strækningerne gennem såvel teori som praksis. 4.6.3.2.3.2. Kendskab til det rullende materiel Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togpersonalet skaffer sig viden om trækkraft og rullende materiel, og hvordan denne viden vedligeholdes. 4.6.3.2.3.3. Hjælpepersonale Jernbanevirksomheden skal sikre sig, at det hjælpepersonale (f.eks. catering- og rengøringspersonale), der ikke er en del af »togpersonalet«, ud over deres grundlæggende uddannelse også instrueres i, hvordan de skal reagere på anvisninger fra fuldt uddannede medlemmer af »togpersonalet«. 4.7. Sundheds- og sikkerhedsbetingelser 4.7.1. Indledning Det personale, der som beskrevet i punkt 4.2.1 udfører sikkerhedskritiske opgaver i henhold til punkt 2.2 i denne TSI, skal være i besiddelse af de egenskaber, der kræves for at overholde de generelle drifts- og sikkerhedsforskrifter. Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal i henhold til direktiv 2004/49/EF fastlægge de procedurer, der skal iværksættes for at opfylde de fysiske, psykologiske og helbredsmæssige krav, der stilles til deres personale, og beskrive disse procedurer som led i deres sikkerhedsledelsessystem. De helbredsundersøgelser, der er anført i punkt 4.7.4, skal udføres af en anerkendt bedriftslæge, og eventuelle afgørelser om de ansattes helbredstilstand skal træffes af denne læge. Personalet må ikke udføre sikkerhedskritisk arbejde, hvis deres årvågenhed er nedsat efter indtagelse af stoffer som alkohol, narkotika eller psykofarmaka. Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal derfor iværksætte procedurer med henblik på at begrænse risikoen for, at personalet møder på arbejde under påvirkning af sådanne stoffer eller indtager disse stoffer i tjenesten. Indtagelsen af de nævnte stoffer er underlagt restriktionerne i de nationale regler, der gælder i den medlemsstat, hvor togdriften finder sted. 4.7.2. Anbefalede kriterier for godkendelse af bedriftslæger og sundhedsorganisationer Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal udvælge de bedriftslæger og sundhedsorganisationer, der skal udføre helbredsundersøgelser, i overensstemmelse med de nationale regler og den nationale praksis i det land, hvor jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren har fået licens eller er registreret. De bedriftslæger, der udfører helbredsundersøgelserne i punkt 4.7.4, skal have: – erfaring med arbejdsmedicin – kendskab til de faremomenter, der er forbundet med det pågældende arbejde og med jernbanemiljøet – forståelse af, hvordan de foranstaltninger, der træffes for at fjerne eller mindske risikoen ved disse faremomenter, kan påvirkes af dårlig helbredstilstand. Bedriftslæger, der opfylder disse kriterier, kan søge ekstern bistand hos læger eller andet sundhedspersonale, heriblandt øjenlæger, når de skal foretage deres medicinske undersøgelse og vurdering. 4.7.3. Kriterier for godkendelse af psykologer, der udfører psykologiske vurderinger, og krav til psykologiske vurderinger 4.7.3.1. Certificering af psykologer Psykologen skal være i besiddelse af den relevante universitetsuddannelse og være godkendt og anerkendt som kompetent ifølge de nationale regler og den nationale praksis i det land, hvor jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren har fået licens eller er registreret. 4.7.3.2. Indhold og tolkning af psykologiske vurderinger Indholdet af den psykologiske vurdering og retningslinjerne for dens tolkning skal fastsættes af en person, der er certificeret i overensstemmelse med punkt 4.7.3.1, under hensyntagen til jernbanedriften og -miljøet. 4.7.3.3. Valg af vurderingsværktøjer Vurderingen må kun foretages ved hjælp af vurderingsværktøjer, der bygger på psykologisk-videnskabelige principper. 4.7.4. Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger 4.7.4.1. Før ansættelsen 4.7.4.1.1. Mindsteindhold af helbredsundersøgelser Helbredsundersøgelserne skal omfatte: – en generel lægeundersøgelse – en undersøgelse af sansefunktioner (syn, hørelse og farvesans) – en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse – en screening for misbrugsstoffer. 4.7.4.1.2. Psykologisk vurdering Formålet med den psykologiske vurdering er at understøtte jernbanevirksomheden ved ansættelsen og ledelsen af personale, som har de kognitive, psykomotoriske, adfærdsmæssige og personlighedsmæssige egenskaber, der gør dem egnede til at udføre deres opgaver uden risiko. Ved fastlæggelsen af indholdet af den psykologiske vurdering skal psykologen som minimum tage hensyn til følgende kriterier, som er relevante for de enkelte sikkerhedsfunktioner: – kognitive egenskaber: – opmærksomhed og koncentration – hukommelse – opfattelsesevne – dømmekraft – kommunikation – psykomotoriske egenskaber: – reaktionshastighed – koordinering af bevægelser – adfærds- og personlighedsmæssige egenskaber: – følelsesmæssig selvkontrol – adfærdsmæssig pålidelighed – selvstændighed – samvittighedsfuldhed. Hvis psykologen udelader et af ovennævnte kriterier, skal beslutningen herom begrundes og dokumenteres. 4.7.4.2. Efter ansættelsen 4.7.4.2.1. Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser Der skal foretages mindst en helbredsundersøgelse: – hvert femte år for personale i alderen indtil 40 år – hvert tredje år for personale, der er mellem 41 og 62 år – hvert år for personale, der er over 62 år. Bedriftslægen skal tilrettelægge hyppigere undersøgelser, hvis den ansattes helbredstilstand kræver det. 4.7.4.2.2. Minimumskrav til indholdet af de periodiske helbredsundersøgelser Hvis den ansatte opfylder kriterierne ved den undersøgelse, der foretages, før han påbegynder arbejdet, skal de periodiske undersøgelser mindst indeholde: – en generel helbredsundersøgelse – en undersøgelse af sansefunktioner (syn, hørelse og farvesans) – en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse – screening for misbrugsstoffer, hvis den kliniske undersøgelse indikerer det. 4.7.4.2.3. Supplerende helbredsundersøgelser og/eller psykologiske vurderinger Ud over den periodiske helbredsundersøgelse skal der udføres en særlig supplerende helbredsundersøgelse og/eller psykologisk vurdering, hvis der er rimelig grund til at betvivle den ansattes fysiske eller psykologiske egnethed, eller der foreligger begrundet mistanke om anvendelse af misbrugsstoffer eller misbrug eller uhensigtsmæssig brug af alkohol. Det vil navnlig være tilfældet efter en hændelse eller en ulykke, som skyldes menneskelige fejl begået af en enkeltperson. Arbejdsgiveren skal anmode om en lægeundersøgelse, hvis den ansatte har været fraværende i over 30 dage på grund af sygdom. En sådan undersøgelse kan i relevante tilfælde indskrænkes til, at bedriftslægen ud fra de forhåndenværende helbredsoplysninger fastslår, at arbejdstagerens arbejdsevne ikke er blevet påvirket. Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal iværksætte systemer for at sikre, at der foretages de supplerende undersøgelser og vurderinger, der måtte være behov for. 4.7.5. Medicinske krav 4.7.5.1. Generelle krav Personalet må ikke have helbredsproblemer eller være under en medicinsk behandling, der kan forårsage: – pludselig bevidstløshed – nedsat opmærksomhed eller koncentration – pludseligt tab af arbejdsevnen – nedsat balance- eller koncentrationsevne – betydelig begrænsning af bevægelsesevnen. Der stilles følgende krav til synsevnen og hørelsen: 4.7.5.2. Krav til synsevnen – Synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 0,8 (højre øje + venstre øje — målt separat); mindst 0,3 på det svagest seende øje. – Maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed +5 / nærsynethed –8. Den anerkendte bedriftslæge (jf. punkt 4.7.2) kan i særlige tilfælde tillade værdier, der ligger uden for dette interval, efter at have indhentet en udtalelse fra en øjenlæge. – Synsstyrke på kort og mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion. – Kontaktlinser er tilladt. – Normalt farvesyn. Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret med en anden anerkendt test, hvis det kræves. – Synsfelt: normalt (ingen abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres). – Syn på begge øjne: fyldestgørende. – Binokulært syn: fyldestgørende. – Kontrastfølsomhed: god. – Ingen fremadskridende øjensygdom. – Øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres årligt eller med en hyppighed, som bedriftslægen fastsætter. 4.7.5.3. Krav til hørelsen Tilstrækkelig hørelse bekræftet ved toneaudiogram, dvs.: – Hørelsen skal være tilstrækkelig til, at personen kan føre en telefonsamtale samt høre alarmtoner og radiobudskaber. – Følgende værdier skal udelukkende anses for vejledende: – Hørenedsættelsen må ikke være større end 40 dB ved 500 og 1000 Hz. – Hørenedsættelsen må ikke være større end 45 dB ved 2000 Hz for det øre, hvor hørelsen ved luftledning er dårligst. 4.7.5.4. Graviditet Graviditet skal ved lav tolerance eller en sygdomstilstand betragtes som grundlag for midlertidig suspendering af lokomotivførere. Arbejdsgiveren skal sikre sig, at lovregler om beskyttelse af gravide ansatte anvendes. 4.7.6. Særlige krav til lokomotivførere 4.7.6.1. Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser For det personale, der kører toget, ændres punkt 4.7.4.2.1 i denne TSI på følgende måde: Der skal foretages mindst en helbredsundersøgelse: – hvert tredje år for personale i alderen indtil 60 år – hvert år for personale, der er over 60 år. 4.7.6.2. Supplerende indhold af helbredsundersøgelser Hvad angår lokomotivkørsel skal helbredsundersøgelsen forud for ansættelsen samt alle periodiske helbredsundersøgelser for personale over 40 år endvidere omfatte et elektrokardiogram i hvile. 4.7.6.3. Supplerende krav til synsevnen – Synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 1,0 (på begge øjne); mindst 0,5 på det svagest seende øje. – Farvede kontaktlinser og fotokromatiske glas må ikke benyttes. Linser med UV-filter må gerne benyttes. 4.7.6.4. Supplerende krav til hørelse og taleevne – Ingen anomali i det vestibulære sanseapparat. – Ingen kroniske talevanskeligheder (jf. nødvendigheden af høj og klar udveksling af meddelelser). – De krav til hørelsen, der er opstillet i punkt 4.7.5.3, skal kunne opfyldes uden brug af høreapparat. Brug af høreapparat kan tillades under særlige omstændigheder efter rådføring med en læge. 4.7.6.5. Antropometri Personalets legemsmål skal være passende for en sikker anvendelse af det rullende materiel. Der må ikke stilles krav om eller gives tilladelse til, at lokomotivførerne betjener særlige typer rullende materiel, hvis deres højde, vægt eller andre fysiske egenskaber ville medføre risiko. 4.7.6.6. Traumebehandling Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at personale, der udsættes for traumatiserende ulykker med død eller alvorlig personskade til følge, mens de kører et tog, får den fornødne behandling. 4.8. Infrastrukturregistre og registre over rullende materiel Medlemsstaterne skal ifølge artikel 22a, stk. 1, i direktiv 96/48/EF sørge for, »at der hvert år offentliggøres og ajourføres infrastrukturregistre og registre over rullende materiel. Registrene angiver for hvert af de berørte delsystemer eller dele af delsystemer hovedegenskaberne […] og deres grad af overensstemmelse med de i de gældende TSI'er foreskrevne egenskaber. Til dette formål angives det i hver TSI nøje, hvilke oplysninger der skal medtages i registrene over infrastruktur og rullende materiel.« Eftersom disse registre ajourføres og offentliggøres hvert år, er de ikke relevante for de konkrete krav, der stilles under delsystemet drift og trafikstyring. Denne TSI indeholder derfor ikke nærmere bestemmelser om disse registre. Et af driftskravene går dog ud på, at visse data vedrørende infrastrukturen skal stilles til rådighed for jernbanevirksomheden, og at visse data vedrørende det rullende materiel omvendt skal stilles til rådighed for infrastrukturforvalteren. De pågældende data skal i begge tilfælde være fyldestgørende og nøjagtige. 4.8.1. Infrastruktur Kravene til de data vedrørende jernbaneinfrastrukturen for højhastighedstog, der skal stilles til rådighed for jernbanevirksomhederne, er for delsystemet drift og trafikstyring angivet i bilag D. Infrastrukturforvalteren har ansvaret for, at dataene er korrekte. 4.8.2. Rullende materiel Følgende data vedrørende rullende materiel skal stilles til rådighed for infrastrukturforvalterne. Indehaveren (ejeren af køretøjerne) har ansvaret for, at dataene er korrekte. – Oplysning om, hvorvidt køretøjet er konstrueret af materialer, der kan være farlige i forbindelse med ulykker eller brand (f.eks. asbest). – Oplysning om længde over puffere. 5. INTEROPERABILITETSKOMPONENTER 5.1. Definition I henhold til artikel 2, litra d), i direktiv 96/48/EF: forstås ved interoperabilitetskomponenter »hver enkelt del, gruppe af dele, underenhed eller komplet enhed af materiel, som indgår i eller er bestemt til at indgå i et delsystem, som er direkte eller indirekte afgørende for interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog. Begrebet »komponent« omfatter både materielle og immaterielle objekter, f.eks. programmel«. En interoperabilitetskomponent er: – et produkt, der kan markedsføres, inden det integreres og anvendes i delsystemet; det skal i den forbindelse være muligt at kontrollere dets overensstemmelse uafhængigt af det delsystem, det skal indgå i – eller et immaterielt gode som f.eks. et stykke software eller en proces, struktur eller procedure, der har en funktion i delsystemet, og hvis overensstemmelse skal kontrolleres for at sikre, at de væsentlige krav er opfyldt. 5.2. Liste over komponenter Interoperabilitetskomponenterne er omfattet af de relevante forskrifter i direktiv 96/48/EF. Der er i øjeblikket ingen interoperabilitetskomponenter i delsystemet drift og trafikstyring. 5.3. Komponenternes ydeevne og specifikationer Ikke relevant 6. VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED OG VERIFICERING AF DELSYSTEMET 6.1. Interoperabilitetskomponenter Eftersom der ikke fastsættes interoperabilitetskomponenter i denne TSI, er der ikke truffet bestemmelser om vurderingen heraf. Hvis der imidlertid på et senere tidspunkt fastsættes interoperabilitetskomponenter, som vil kunne vurderes af et bemyndiget organ, skal den/de relevante vurderingsprocedurer tilføjes i en ny udgave af denne TSI. 6.2. Delsystemet drift og trafikstyring 6.2.1. Principper Delsystemet drift og trafikstyring er et strukturelt defineret delsystem, jf. bilag II til direktiv 96/48/EF. De enkelte elementer er imidlertid tæt forbundet med de trafikregler og driftsprocesser, som infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden underlægges, for at der kan udstedes en sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat i henhold til direktiv 2004/49/EF. Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal godtgøre, at de opfylder kravene i denne TSI. Det kan de gøre ved brug af det sikkerhedsledelsessystem, der er beskrevet i direktiv 2004/49/EF. Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke kræves, at elementer i denne TSI vurderes særskilt af et bemyndiget organ. Den pågældende kompetente myndighed skal forud for gennemførelsen vurdere eventuelle nye eller ændrede trafikregler og driftsprocesser, før der udstedes nye eller ændrede sikkerhedsgodkendelser eller -certifikater. Denne vurdering skal indgå i proceduren for udstedelse af sikkerhedscertifikater og -godkendelser. Hvis sikkerhedsledelsessystemet berører en eller flere andre medlemsstater, skal vurderingen foretages i samordning med denne medlemsstat. Når den nedenfor beskrevne vurderingsprocedure er afsluttet tilfredsstillende, giver den kompetente myndighed infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden tilladelse til at iværksætte de relevante elementer i sit drifts- og trafikstyringssystem, samtidig med at den udsteder den sikkerhedsgodkendelse eller det sikkerhedscertifikat, der kræves ifølge artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF. Hvis infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden indfører nye/ajourførte/ændrede trafikregler (eller foretager væsentlige ændringer af eksisterende procedurer), der er omfattet af kravene i denne TSI, skal de afgive tilsagn om, at denne eller disse procedurer stemmer overens med TSI’en for drift og trafikstyring (eller med en del heraf i overgangsperioden — se kapitel 7). Processen for vurdering af nye eller ændrede trafikregler og driftsprocedurer, der er beskrevet i dette kapitel, svarer til den ibrugtagningstilladelse, som medlemsstaten udsteder i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 96/48/EF. 6.2.2. Dokumentation vedrørende regler og procedurer Med hensyn til vurderingen af den dokumentation, der er beskrevet i punkt 4.2.1 i denne TSI, skal den kompetente myndighed sørge for, at både infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden udarbejder den dokumentation, som de skal fremlægge, på en sådan måde, at oplysningerne er fyldestgørende og nøjagtige. 6.2.3. Vurderingsprocedure 6.2.3.1. Den kompetente myndigheds afgørelse Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal i overensstemmelse med bilag G fremlægge en redegørelse for eventuelle forslag til nye eller ændrede trafikregler. Hvad angår de oplysninger, der er nævnt i del A i det sikkerhedscertifikat eller den sikkerhedsgodkendelse, som er defineret i direktiv 2004/49/EF, skal disse fremlægges for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret. Hvad angår de oplysninger, der er nævnt i del B i det sikkerhedscertifikat eller den sikkerhedsgodkendelse, som er defineret i direktiv 2004/49/EF, skal disse fremlægges for den kompetente myndighed i hver af de berørte medlemsstater. Oplysningerne skal være tilstrækkelig detaljerede til, at den/de kompetente myndigheder kan tage stilling til, om der kræves en formel vurdering. 6.2.3.2. Hvis der kræves en vurdering Hvis den/de kompetente myndigheder finder, at der er behov for en sådan vurdering, skal den gennemføres sammen med den vurdering, der foretages ved udstedelse eller fornyelse af sikkerhedscertifikatet/sikkerhedsgodkendelsen i overensstemmelse med direktiv 2004/49/EF. Vurderingsprocedurerne skal stemme overens med den fælles sikkerhedsmetode, der skal fastsættes med henblik på at vurdere og certificere/godkende de sikkerhedsledelsessystemer, som kræves ifølge artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF. Orienterende og ikke-obligatoriske retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages, findes i bilag F. 6.2.4. Systemets ydeevne Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 14, stk. 2, i direktiv 96/48/EF regelmæssigt kontrollere, at delsystemerne for interoperabilitet drives og vedligeholdes i overensstemmelse med de væsentlige krav. Denne kontrol skal for delsystemet drift og trafikstyring gennemføres i overensstemmelse med direktiv 2004/49/EF. 7. GENNEMFØRELSE 7.1. Principper Reglerne for gennemførelsen af denne TSI og overensstemmelsen med de relevante afsnit i denne TSI fastsættes i en implementeringsplan, som de enkelte medlemsstater opstiller for de højhastighedsstrækninger, de har ansvaret for. Der skal i denne plan tages hensyn til: – de særlige menneskelige faktorer, der spiller ind ved driften af en konkret strækning – de enkelte drifts- og sikkerhedselementer, der vedrører hver af de pågældende strækninger, og – hvorvidt gennemførelsen af det/de omhandlede elementer skal gælde: – kun for visse højhastighedsstrækninger – for alle højhastighedsstrækninger – for alle tog som beskrevet i kapitel 1.1 i denne TSI, der kører på højhastighedsstrækninger – forbindelsen til gennemførelsen af de øvrige delsystemer (styringskontrol og signaler, rullende materiel, infrastruktur, energi osv.). Eventuelle særlige undtagelser skal i den forbindelse tages i betragtning og dokumenteres som led i planen. Implementeringsplanen skal udarbejdes under hensyntagen til de forskellige implementeringsmuligheder, der foreligger: – når en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter påbegynder driften, eller – når en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter fornyer eller opdaterer sine driftssystemer, eller – når et nyt eller opdateret delsystem for infrastruktur, energi, rullende materiel eller styringskontrol og signaler, som kræver et tilsvarende sæt trafikregler, tages i brug. Når opdateringer af eksisterende driftssystemer berører både infrastrukturforvalteren/-erne og jernbanevirksomheden/-erne, skal medlemsstaten sikre, at sådanne projekter bedømmes og iværksættes samtidig. Det siger sig selv, at denne TSI ikke vil kunne gennemføres på alle punkter, før den hardware (infrastruktur, styringskontrol mv.), der skal benyttes, er blevet harmoniseret. Retningslinjerne i dette kapitel skal derfor kun ses som en overgangsløsning på vej mod iværksættelsen af målsystemet. Certifikatet eller godkendelsen skal ifølge artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF fornyes hvert femte år. Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal, når denne TSI er trådt i kraft og som led i den undersøgelsesprocedure, der iværksættes med henblik på at forny dette certifikat eller denne godkendelse, kunne godtgøre, at de har taget hensyn til indholdet af denne TSI, og begrunde det, hvis de endnu ikke har opfyldt visse af kravene i den. Det endelige mål er naturligvis at indføre hele det målsystem, der er beskrevet i denne TSI, men det kan gøres trin for trin ved indgåelse af nationale eller internationale, bilaterale eller multilaterale aftaler. Disse aftaler, der kan indgås af og mellem to infrastrukturforvaltere, en infrastrukturforvalter og en jernbanevirksomhed eller to jernbanevirksomheder, skal altid udarbejdes i samråd med de pågældende sikkerhedsmyndigheder. Såfremt der allerede er indgået aftaler, der indeholder krav vedrørende drift og trafikstyring, skal medlemsstaterne inden for seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne TSI underrette Kommissionen om følgende:
  15. a)nationale, bilaterale eller multilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og en eller flere jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, som enten er indgået for en begrænset periode eller på ubestemt tid, og som er nødvendige, fordi den planlagte togforbindelse har en meget specifik eller lokal karakter
  16. b)bilaterale eller multilaterale aftaler mellem jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere eller medlemsstater, som fører til en høj grad af lokal eller regional interoperabilitet
  17. c)internationale aftaler mellem en eller flere medlemsstater og mindst et tredjeland eller mellem jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere fra medlemsstater og mindst en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter fra et tredjeland, som fører til en høj grad af lokal eller regional interoperabilitet. Det vil blive vurderet, om disse aftaler er forenelige med EU’s lovgivning, om de er ikke-diskriminerende, og navnlig om de stemmer overens med denne TSI, og Kommissionen vil træffe de nødvendige forholdsregler, bl.a. ved at indarbejde eventuelle særtilfælde eller overgangsforanstaltninger i denne TSI. Det er ikke nødvendigt at informere om RIC-overenskomster eller om COTIF-foranstaltninger, da disse allerede er kendt. Det vil stadig være muligt at forny sådanne aftaler, men kun hvis det sker af hensyn til vedvarende samarbejdsordninger, og kun hvis der ikke findes andre alternativer. Der skal ved enhver ændring af eksisterende aftaler eller indgåelse af fremtidige aftaler tages hensyn til EU’s lovgivning og navnlig til reglerne i denne TSI. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om sådanne ændringer eller nye aftaler. Den ovenfor anførte procedure finder i givet fald anvendelse. 7.2. Retningslinjer for gennemførelsen Tabellen i bilag N, der er orienterende og ikke bindende, er tænkt som en vejledning for medlemsstaterne, når de skal gennemføre de enkelte elementer i kapitel 4. Gennemførelsen bygger på tre forskellige elementer: – bekræftelse af, at eventuelle eksisterende systemer og procedurer opfylder kravene i denne TSI – tilpasning af eventuelle eksisterende systemer og procedurer, så de opfylder kravene i denne TSI – indførelse af nye systemer og procedurer i forbindelse med implementeringen af andre delsystemer – nye eller opgraderede højhastighedsstrækninger (infrastruktur/energi) – nye eller opgraderede ETCS-signalanlæg, GSM-R-radiosystemer, varmløbningsdetektorer mv. (styringskontrol og signaler) – nyt rullende materiel (rullende materiel) 7.3. Særtilfælde 7.3.1. Indledning Følgende særlige bestemmelser er tilladt i de nedenfor anførte særtilfælde. Disse særtilfælde falder inden for to kategorier: – Bestemmelserne gælder enten på permanent basis (»P»-tilfælde) eller midlertidigt (»T»-tilfælde). – I de midlertidige tilfælde anbefales det, at de pågældende medlemsstater indfører det relevante delsystem enten i 2010 (»T1«), en målsætning, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, eller i 2020 (»T2«). 7.3.2. Liste over særtilfælde Midlertidigt særtilfælde (T2) for Irland Med henblik på gennemførelsen af bilag P til denne TSI i Republikken Irland kan køretøjer, der udelukkende anvendes til indenlandsk trafik, undtages fra pligten til at bære det normale 12-cifrede nummer. Det samme gælder for trafikken mellem Nordirland og Republikken Irland. Midlertidigt særtilfælde (T2) for Det Forenede Kongerige Med henblik på gennemførelsen af bilag P til denne TSI i Det Forenede Kongerige kan vogne og lokomotiver, der udelukkende anvendes til indenlandsk trafik, undtages fra pligten til at bære det normale 12-cifrede nummer. Det samme gælder for trafikken mellem Nordirland og Republikken Irland. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- BILAG A Driftsregler for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R Dette bilag indeholder de regler for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R, som er omhandlet i udgave 1 (dokumentet er offentliggjort på Det Europæiske Jernbaneagenturs websted www.era.europa.eu). ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- BILAG B Andre regler med henblik på at sikre en sammenhængende drift af nye strukturelt definerede delsystemer (Se også afsnit 4.4) Dette bilag u

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.