BEK H#LOKDOK04 B B20090025205 AL001970 124157 Bekendtgørelse om deponeringsanlæg 2009 2009-03-31 2009-04-01 2025-12-23 Valid 252 Lovtidende A 2009-04-01 31999L0031 32003D0033 A20250174229 2025-12-22 B

§ 8, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 650 af

1. juni 2001 er truffet afgørelse om anlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor, skal til brug for tilsynsmyndighedens afgørelse om klassificering i anlægsklasser af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder indsende de i bilag 3, punkt 4, nævnte oplysninger til beregning af anlægsfaktor til tilsynsmyndigheden, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Stk. 1 om indsendelse af oplysninger finder ikke anvendelse for deponeringsanlæg for havbundssedimenter og deponeringsanlæg, som er indrettet med indadrettet grundvandstryk. Disse deponeringsanlæg klassificeres i overensstemmelse med bilag 3, punkt 3.3 og 3.
4. Stk.
5. Deponeringsanlæg, som er godkendt til at modtage inert eller farligt affald, skal indsende de i stk. 1 nævnte oplysninger til tilsynsmyndigheden senest den
6. juli
7. Stk.
8. Deponeringsanlæg, som er godkendt til at modtage mineralsk affald, skal indsende de i stk. 1 nævnte oplysninger til tilsynsmyndigheden senest den
9. juli
10. Stk.
11. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt på baggrund af oplysningerne indsendt i henhold til stk. 1, jf. stk. 3, og efter retningslinjerne i bilag 3, punkt 5.2 eller punkt 8.2, klassificere deponeringsanlæg eller deponeringsenheder i anlægsklasse IA1 eller IA2, hvis anlægget eller enheden er godkendt til at modtage inert affald, eller i anlægsklasse FA1, FA2 eller FA3, hvis anlægget eller enheden er godkendt til at modtage farligt affald. Stk.
12. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt på baggrund af oplysningerne indsendt i henhold til stk. 1, jf. stk. 4, og efter retningslinjerne i bilag 3, punkt 6.2, klassificere deponeringsanlæg eller deponeringsenheder i anlægsklasse MA1 eller MA
13. Stk.
14. Tilsynsmyndigheden skal i afgørelsen efter stk. 5 eller 6, hvor det er nødvendigt, inddrage konkrete data for det affald, der ønskes deponeret, den konkrete udformning af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden og de faktisk beregnede fortyndingsforhold. Stk.
15. Hvis deponeringsanlægget eller deponeringsenheden ikke kan klassificeres, fordi anlægget eller enheden har en anlægsfaktor, der er højere end 1, jf. bilag 3, punkt 4, jf. punkt 5.2, 6.2 eller 8.2, skal tilsynsmyndigheden anmode vanddistriktsmyndigheden om at vurdere, hvorvidt den fortsatte drift er forenelig med reglerne i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, herunder § 16 og § 19, og planer efter samme lov. Vanddistriktsmyndigheden skal meddele resultatet af sin vurdering til deponeringsanlægget og til tilsynsmyndigheden. Stk.
16. Hvis vanddistriktsmyndigheden vurderer, at den fortsatte drift er forenelig med reglerne i og planer efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at deponeringsanlægget eller deponeringsenheden klassificeres i henhold til anlægsklasserne, som om anlægget eller enheden har en anlægsfaktor på
17. Stk.
18. Hvis vanddistriktsmyndigheden vurderer, at den fortsatte drift ikke er forenelig med reglerne i eller planer efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, skal tilsynsmyndigheden meddele forbud imod fortsat drift efter lovens § 41, stk.
19. Ikke-kystnære deponeringsanlæg for inert, mineralsk eller farligt affald §
20. Den, der er ansvarlig for et ikke-kystnært deponeringsanlæg for inert, mineralsk eller farligt affald, for hvilket der er meddelt godkendelse efter den
21. juli 2001 og frem til denne bekendtgørelses ikrafttræden,

§ 8, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 650 af

1. juni 2001 er truffet afgørelse om anlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor, skal senest den
2. juli 2009 til brug for tilsynsmyndighedens klassificering af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden indsende dokumentation for, at anlægget ikke er placeret kystnært. Stk.
3. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt på baggrund af den indsendte dokumentation klassificere deponeringsanlægget eller deponeringsenheden i anlægsklasse IA0, hvis anlægget eller enheden er godkendt til at modtage inert affald, i anlægsklasse MA0, hvis anlægget eller enheden er godkendt til at modtage mineralsk affald, eller i anlægsklasse FA0, hvis anlægget eller enheden er godkendt til at modtage farligt affald, jf. bilag
4. Deponeringsanlæg for blandet affald §
5. Den, der er ansvarlig for et deponeringsanlæg for blandet affald, for hvilket der er meddelt godkendelse efter den
6. juli 2001 og frem til denne bekendtgørelses ikrafttræden,

§ 8, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 650 af

1. juni 2001 er truffet afgørelse om anlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor, skal senest den
2. juli 2009 til brug for tilsynsmyndighedens klassificering af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden indsende dokumentation for, om anlægget er placeret kystnært eller ikke-kystnært. Stk.
3. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt på baggrund af den indsendte dokumentation klassificere deponeringsanlægget eller deponeringsenheden som et kystnært deponeringsanlæg eller en kystnær deponeringsenhed for blandet affald, hvis anlægget eller enheden er placeret kystnært, eller et ikke-kystnært deponeringsanlæg eller en ikke-kystnær deponeringsenhed for blandet affald, hvis anlægget eller enheden ikke er placeret kystnært, jf. bilag
4. Kapitel 4 Godkendelse af deponeringsanlæg Ansøgning om godkendelse §
5. Ansøgning om godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse skal foruden oplysningerne i bilag 3 og 4 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed være ledsaget af de i nærværende bekendtgørelses bilag 1 angivne oplysninger, jf. tillige §
6. Afgørelse om godkendelse §
7. Godkendelsesmyndigheden kan meddele godkendelse efter lovens § 33, stk. 1, hvis den finder det godtgjort, 1) at deponeringsanlægget opfylder alle relevante krav i denne bekendtgørelse, herunder de vilkår og de betingelser, som kan og skal fastsættes i medfør af bilag 2, 2) at kravene i bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg er iagttaget, 3) at deponeringsanlægget vil blive drevet således, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og begrænsning af følgerne af sådanne ulykker, og 4) at der vil blive stillet sikkerhed i henhold til kapitel 5 i denne bekendtgørelse. Stk.
8. En godkendelse skal indeholde en klassificering af deponeringsanlægget eller deponeringsenhederne i anlægsklasser foretaget i henhold retningslinjerne i bilag 3, punkt 4, 5.2, 6.2, 7.1 eller 8.2, jf. §§ 4-
9. I godkendelsen skal der tillige stilles vilkår i overensstemmelse med §
10. Stk.
11. Godkendelsesmyndigheden kan ikke meddele godkendelse til nye ikke-kystnære deponeringsanlæg eller nye ikke-kystnære deponeringsenheder for blandet affald. Stk.
12. Godkendelsesmyndigheden kan kun meddele godkendelse til kystnære deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for inert, mineralsk eller farligt affald, som ikke kan klassificeres, fordi deponeringsanlæggets eller deponeringsenhedens anlægsfaktor overstiger 1, når 1) nye beregninger af anlægsfaktoren med konkrete data for det affald, der ønskes deponeret, samt de faktisk beregnede fortyndingsforhold, giver en anlægsfaktor på 1 eller derunder, eller 2) vanddistriktsmyndigheden efter en konkret vurdering foretaget på baggrund af en anmodning fra godkendelsesmyndigheden finder, at etableringen af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden er forenelig med reglerne i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, herunder § 16 og § 19, og planer efter samme lov. Stk.
13. Ved godkendelse af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder efter stk. 4, nr. 2, skal godkendelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at deponeringsanlægget eller deponeringsenheden klassificeres i henhold til anlægsklasserne i bilag 3, punkt 4, jf. punkt 5.2, 6.2 eller 8.2, som om anlægget eller enheden har en anlægsfaktor på
14. Stk.
15. En godkendelse skal oplyse om, at overdragelse af deponeringsanlæg omfattet af lovens § 50, stk. 1, kun må ske til en anden offentlig myndighed, så længe efterbehandlingen af anlægget ikke er afsluttet, jf. §
16. Oplagring af mineralsk eller farligt affald §
17. Godkendelsesmyndigheden kan ud fra en konkret vurdering fastsætte vilkår i godkendelsen om, at mineralsk eller farligt affald kan tillades oplagret på deponeringsanlægget i en periode på fem år eller mindre, uden at affaldet er optaget på anlæggets positivliste. Stk.
18. Det er en betingelse for, at der kan gives tilladelse efter stk. 1, at den, der ansøger om en godkendelse, kan sandsynliggøre, at det oplagrede affald kan genanvendes eller nyttiggøres. Kapitel 5 Fastsættelse af vilkår om sikkerhedsstillelse §
19. Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse i forbindelse med godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse. Stk.
20. Sikkerhedsstillelsens størrelse fastsættes på grundlag af et skøn over de samlede udgifter til opfyldelse af godkendelsens vilkår om nedlukning og efterbehandling. I skønnet indgår: 1) godkendte affaldsmængder og affaldsklasser, 2) skønnede udgifter til nedlukning, jf. bilag 2, punkt 13, og bilag 5, punkt 1, 3) skønnede årlige udgifter til efterbehandling, herunder til grundvandsmonitering, perkolatmonitering og eventuelle andre moniteringskrav, samt til opsamling, transport og behandling af perkolat, jf. bilag 2, punkt 4, 7 og 8, samt bilag 5, punkt 2, og 4) foreløbig fastsættelse af efterbehandlingsperiodens varighed, der som udgangspunkt fastsættes til 30 år, medmindre godkendelsesmyndigheden vurderer, at affaldets egenskaber begrunder en anden varighed. Stk.
21. De enkelte delelementer, som indgår i grundlaget for fastlæggelsen af sikkerhedsstillelsens størrelse, jf. bilag 5, punkt 1 og 2, skal fremgå af afgørelsen. Sikkerhedsstillelsen pristalsreguleres i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder m.v. Stk.
22. Hvis det af godkendelsesvilkårene fremgår, at nedlukning og efterbehandling skal iværksættes i takt med, at deponeringen ophører i de enkelte deponeringsenheder eller celler, og at deponering af affald i nye enheder eller celler ikke må påbegyndes, førend der er truffet ny afgørelse om sikkerhedsstillelse for sådanne nye deponeringsenheder eller celler, kan sikkerhedsstillelsen beregnes på grundlag af udgifterne til nedlukning og efterbehandling af hver enkelt enhed eller celle. Stk.
23. Hvis de fastsatte vilkår om nedlukning på et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed, der er placeret i en råstofgrav, helt eller delvist svarer til efterbehandlingsvilkår, der med krav om sikkerhedsstillelse er fastsat efter § 10 i lov om råstoffer, skal kravet om sikkerhed efter stk. 2 nedsættes tilsvarende. §
24. Sikkerhedsstillelsen efter § 10 skal fastsættes som et grundbeløb per ton affald som minimum differentieret efter affaldsklasser, der deponeres, og således, at sikkerhedsstillelsen kvartalsvis opbygges i takt med, at der deponeres affald på deponeringsanlægget eller deponeringsenheden. Stk.
25. Grundbeløbet pristalsreguleres i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder m.v. §
26. I ansøgningen, jf. § 7, skal godkendelsesmyndigheden forelægges den ønskede form for sikkerhedsstillelse til godkendelse. Stk.
27. Som sikkerhedsstillelse skal godkendelsesmyndigheden godkende 1) bankgaranti stillet af et pengeinstitut, 2) kautionsforsikringspolice, eller 3) deponering af kontanter på en spærret konto i et pengeinstitut. Stk.
28. For deponeringsanlæg, der ejes og drives af kommuner, herunder kommunale fællesskaber, skal godkendelsesmyndigheden godkende, at kommunen eller de deltagende kommuner i fællesskabet selv stiller garanti over for godkendelsesmyndigheden på anfordringsvilkår. Stk.
29. Godkendelsesmyndigheden kan godkende anden betryggende sikkerhedsstillelse end nævnt i stk. 2 og 3, herunder deponering af andre værdier end kontanter, f.eks. værdipapirer og stillelse af pant, f.eks. i fast ejendom. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår ved godkendelsen af sikkerhedsstillelsen. Stk.
30. Godkendelsesmyndigheden skal endvidere påse, at den stillede sikkerhed bliver beskyttet i forhold til andre eventuelle kreditorer, inden affaldsdeponeringen påbegyndes. Stk.
31. Når en miljøgodkendelse er meddelt, overdrager godkendelsesmyndigheden dokumentationen for sikkerhedsstillelsen til tilsynsmyndigheden. §
32. Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte som vilkår, at virksomheden mindst én gang årligt skal indsende dokumentation for den stillede sikkerhed til tilsynsmyndigheden. §
33. Tilsynsmyndigheden skal fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse for bestående deponeringsanlæg samtidig med tilsynsmyndighedens revurdering på grundlag af den indsendte overgangsplan. Stk.
34. Bestemmelserne i §§ 10-13 finder tilsvarende anvendelse for bestående deponeringsanlæg, dog med følgende ændringer: 1) grundbeløbet per ton affald, jf. § 11, stk. 1, skal fastsættes i forhold til et skøn over de samlede udgifter til nedlukning og efterbehandling. Grundbeløbet skal fastsættes per ton for den resterende kapacitet, under hensyntagen til hensættelser for allerede deponeret affald på deponeringsenheder i drift, og 2) der skal fastsættes en frist på 3 måneder for etablering af sikkerhedsstillelsen samt for indsendelse af dokumentation herfor. Stk.
35. Der skal dog ikke stilles krav om sikkerhed for bestående deponeringsanlæg, hvis anlægget ifølge oplysningerne i overgangsplanen eller som følge af forbud ikke skal eller kan drives videre efter den
36. juli
37. §
38. Indtil et år før affaldsmodtagelsen påregnes at ophøre, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om op- eller nedregulering af sikkerhedsstillelsens størrelse, hvis 1) grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsens størrelse ændres væsentligt, eksempelvis som følge af prisudviklingen eller fastsættelse af ændrede vilkår om nedlukning og efterbehandling, eller 2) tilsynsmyndigheden foretager en selvhjælpshandling efter reglerne i lovens § 69 og § 70 i den del af driftsperioden, hvor der sker deponering af affald, for de forpligtelser, der er dækket af sikkerhedsstillelsen. Stk.
39. Tilsynsmyndigheden skal endvidere træffe afgørelse om nedsættelse af sikkerhedsstillelsens størrelse efter ophør af driften, hvis der under betingelserne nævnt i stk. 1, nr. 1, er grundlag for en væsentlig nedsættelse. Stk.
40. Bestemmelserne i § 10, stk. 3, og § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse. §
41. Når nedlukning af et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed i overensstemmelse med vilkårene er gennemført, jf. § 31, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at sikkerhedsstillelsen kan nedsættes med den andel, der er fastsat til dækning af disse udgifter, jf. § 10, stk. 2, nr. 2, og stk.
42. Stk.
43. Tilsynsmyndigheden skal herefter én gang årligt træffe afgørelse om nedsættelse af den del af sikkerhedsstillelsen, der er fastsat til dækning af efterbehandlingsudgifterne i perioden, jf. § 10, stk. 2, nr. 3, og stk. 4, når efterbehandlingen i den pågældende periode er udført. §
44. Ved overdragelse af et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed før efterbehandlingen er afsluttet, skal erhververen stille samme sikkerhed, som overdrageren var forpligtet til at stille, herunder for allerede deponeret affald. Stk.
45. Tilsynsmyndigheden kan først træffe afgørelse om frigivelse af den oprindeligt stillede sikkerhed, når ny sikkerhed efter stk. 1 er stillet. Kapitel 6 Affaldsdeponering §
46. Affaldsdeponering skal foregå i overensstemmelse med en positivliste, jf. dog § 9, som skal opdeles i forhold til hver enkelt affaldsklasse. Stk.
47. Det affald, som skal deponeres, skal overholde grænseværdierne fastsat i bilag 3 for den anlægsklasse, som det modtagende deponeringsanlæg eller den modtagende deponeringsenhed ifølge anlægsklassificeringen tilhører. Stk.
48. Godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden kan dog på de vilkår og under de betingelser, som fremgår af bilag 3, punkt 9 og 10, efter en konkret vurdering fravige grænseværdierne. Stk.
49. Godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at det affald, der skal deponeres på et deponeringsanlæg eller på en deponeringsenhed, skal overholde nærmere bestemte grænseværdier for andre stoffer end dem, som fremgår af bilag
50. Stk.
51. Positivlisten fastsættes som vilkår i godkendelsen. Tilsynsmyndigheden fastsætter efterfølgende ændringer af positivlisten efter anmodning fra deponeringsanlægget eller i påbud efter lovens § 41, stk.
52. Stk.
53. Fra
54. april 2020 er det ikke tilladt at deponere blandet affald på ikke-kystnære deponeringsanlæg og ikke-kystnære deponeringsenheder. Stk.
55. Tilsynsmyndigheden kan dispensere fra forbuddet i stk. 6, hvis deponeringsanlægget kan godtgøre, at udvaskningen af forurenende stoffer fra det blandede affald ikke vil overskride de grænseværdier, der gælder for et ikke-kystnært deponeringsanlæg for mineralsk affald, jf. bilag 3, punkt 6.
56. Kapitel 7 Grundlæggende karakterisering, overensstemmelsestestning og prøvetagningsplaner m.v. Grundlæggende karakterisering §
57. Affaldsproducenten, eller i dennes fravær den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for håndteringen af affaldet, er forpligtet til at sikre, at der sker en grundlæggende karakterisering af affaldet i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 3 og 7, jf. § 23 og § 24, når et læs affald ønskes afleveret på deponeringsanlægget, jf. dog § 21 og §
58. Affaldsproducenten er samtidig ansvarlig for, at karakteriseringsoplysningerne er korrekte. Stk.
59. Hvis affaldsproducenten har kendskab til eller begrundet mistanke om, at affaldet indeholder andre potentielt miljøskadelige stoffer end dem, der er omfattet af bilag 3, er det affaldsproducentens ansvar at sikre, at de pågældende stoffer medtages i den grundlæggende karakterisering. §
60. Affaldsproducenten skal forud for afleveringen af affaldet fremsende alle relevante oplysninger fra den grundlæggende karakterisering af affaldet til deponeringsanlægget. Stk.
61. Hvis deponeringsanlægget på baggrund af oplysningerne fra den grundlæggende karakterisering kan konstatere, at affaldet tilhører en affaldstype, som er optaget på deponeringsanlæggets positivliste, kan affaldet modtages på deponeringsanlægget, hvis det overholder de anlægsspecifikke grænseværdier, jf. § 18, stk. 2-
62. Deponeringsanlægget skal snarest muligt og senest en uge efter modtagelsen af oplysningerne underrette affaldsproducenten om, hvorvidt affaldet kan modtages på deponeringsanlægget. Stk.
63. Hvis deponeringsanlægget på baggrund af oplysningerne fra den grundlæggende karakterisering kan konstatere, at affaldet ikke tilhører en affaldstype, der er optaget på anlæggets positivliste, og deponeringsanlægget ønsker at modtage affaldstypen, skal deponeringsanlægget anmode tilsynsmyndigheden om, at affaldstypen optages på positivlisten. Stk.
64. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt efter modtagelsen af anmodningen træffe afgørelse om, hvorvidt affaldstypen kan optages på deponeringsanlæggets positivliste, jf. §
65. Stk.
66. Deponeringsanlægget skal opbevare alle relevante oplysninger fra den grundlæggende karakterisering i minimum 10 år. Overensstemmelsestestning §
67. Deponeringsanlægget skal fravige betingelsen i § 19, stk. 1, om, at der skal foreligge grundlæggende karakterisering af affaldet, når tilsynsmyndigheden har fastsat et program for affaldsproducentens overensstemmelsestestning af affaldet, jf. stk.
68. Stk.
69. Tilsynsmyndigheden skal efter ansøgning fra affaldsproducenten fastsætte et program for overensstemmelsestestning, når 1) der én gang er sket grundlæggende karakterisering af affaldsproducentens affald, 2) der indgår testning i den grundlæggende karakterisering af affaldsproducentens affald, og 3) der er tale om ensartede affaldstyper, som affaldsproducenten producerer regelmæssigt, og som affaldsproducenten ønsker at levere til deponeringsanlægget. Stk.
70. Programmet for overensstemmelsestestningen skal være i overensstemmelse med de retningslinjer, som fremgår af bilag 3 og 7, jf. § 23 og § 24, herunder hvilke parametre der skal indgå i overensstemmelsestestningen, og i hvilket omfang andre potentielt miljøskadelige stoffer end dem, som er omfattet af bilag 3, skal inddrages i overensstemmelsestestningen. Herudover skal det fremgå, at der som minimum skal foretages overensstemmelsestestning én gang om året. §
71. Affaldsproducenten er ansvarlig for, at der foretages overensstemmelsestestning i overensstemmelse med tilsynsmyndighedens afgørelse efter § 21, stk.
72. Stk.
73. Affaldsproducenten skal fremsende resultaterne af overensstemmelsestestningen til deponeringsanlægget i forbindelse med aflevering af affaldet. Stk.
74. Deponeringsanlægget skal sammenholde resultatet af overensstemmelsestesten af affaldet med resultatet af den grundlæggende karakterisering af samme affaldsproducents affald. Hvis deponeringsanlægget vurderer, at der foreligger en væsentlig afvigelse, skal deponeringsanlægget afvise at modtage affaldet og skriftligt meddele tilsynsmyndigheden dette. Stk.
75. Hvis deponeringsanlægget har givet tilsynsmyndigheden meddelelse om, at der foreligger en væsentlig afvigelse mellem resultatet af en overensstemmelsestestning og den grundlæggende karakterisering, kan tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at affaldsproducenten skal foretage en ny overensstemmelsestestning, som skal sendes til tilsynsmyndigheden. Stk.
76. Hvis den ny overensstemmelsestestning viser, at der efter tilsynsmyndighedens vurdering ikke længere er en væsentlig afvigelse, skal tilsynsmyndigheden meddele deponeringsanlægget, at affaldet kan modtages på anlægget. Stk.
77. Hvis den ny overensstemmelsestestning viser, at der efter tilsynsmyndighedens vurdering fortsat er en væsentlig afvigelse, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at affaldet ikke kan modtages på anlægget, før der er foretaget en fornyet grundlæggende karakterisering. Prøvetagningsplan §
78. Udtagning af prøver i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestningen skal udføres efter en prøvetagningsplan, som affaldsproducenten er forpligtet til at udarbejde i overensstemmelse med DS/EN
79. Stk.
80. Prøvetagningsplanen skal udarbejdes af en person med fornøden kompetence, jf. bilag
81. Stk.
82. Prøvetageren skal være akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025 eller personcertificeret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17024, jf. bilag
83. Stk.
84. DS/EN 14899, DS/EN ISO/IEC 17025 og DS/EN ISO/IEC 17024 indføres ikke i Lovtidende, men kan fås til gennemsyn i Miljøstyrelsen. Testning og analyser §
85. Testning og kemiske analyser i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestningen af en affaldstype samt analyser, der udføres som led i grundvandsmoniteringen og i de øvrige kontrol- og overvågningsprocedurer, skal udføres af akkrediterede laboratorier eller af ikke-akkrediterede laboratorier godkendt af tilsynsmyndigheden. Stk.
86. Hvis ikke-akkrediterede laboratorier godkendes og dermed foretager testningen, skal deponeringsanlægget dokumentere over for tilsynsmyndigheden, at det pågældende laboratorium har erfaring med relevante testmetoder, ligesom deponeringsanlægget skal dokumentere, at laboratoriet er i besiddelse af et effektivt kvalitetssikringssystem. Kapitel 8 Kontrol på stedet §
87. Ved enhver modtagelse af affald skal deponeringsanlægget føre kontrol med 1) at den fornødne dokumentation, jf. § 53 og § 54 i bekendtgørelse om affald, foreligger, og hvor de finder anvendelse dokumenter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald, 2) at affaldet står opført på anlæggets positivliste og må deponeres på anlægget, 3) at affaldet svarer til det affald, som har gennemgået en grundlæggende karakterisering, og 4) om der er foretaget en overensstemmelsestestning efter retningslinjerne i bilag 7, punkt 4 og
88. Stk.
89. Kontrollen efter nr. 1-4 skal foretages af en person med A-bevis eller kvalifikationer, som kan sidestilles hermed, jf. bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg. Stk.
90. Ved enhver modtagelse af affald skal deponeringsanlægget foretage en registrering af affaldet med angivelse af mængde, karakteristika og oprindelse, leveringsdato og producent. For farligt affald skal også den nøjagtige placering af det enkelte læs affald på deponeringsenheden registreres. Stk.
91. Ved enhver modtagelse af affald skal der ske en visuel inspektion af affaldet ved indgangen til deponeringsanlægget og på deponeringsstedet. Den visuelle inspektion skal omfatte en kontrol af, at affaldet er sorteret og ikke indeholder forbrændingsegnet eller genanvendeligt affald. Ved begrundet mistanke om uoverensstemmelse mellem affaldet og dokumentationen skal anlægget foretage en yderligere kontrol af, om affaldet er i overensstemmelse med dokumentationen. Stk.
92. Deponeringsanlægget underretter senest den følgende hverdag efter afvisning af et læs affald anlæggets tilsynsmyndighed, affaldsproducenten og hjemkommunen om afvisningen og årsagen hertil. Stk.
93. Deponeringsanlægget skal udstede en skriftlig kvittering til transportøren for modtagelse af hvert læs affald, som modtages til deponering på anlægget. Stk.
94. Bestemmelsen i stk. 1 samt stk. 4-6 finder ikke anvendelse på deponeringsanlæg, hvorpå der alene deponeres affald fra én affaldsproducent. Stk.
95. Hvis en affaldsproducent deponerer eget affald på et deponeringsanlæg på produktionsstedet, kan kontrollen efter stk. 1 og stk. 3 foretages på afsendelsesstedet. Stk.
96. Ved godkendelse af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for blandet affald skal godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om, at deponeringsanlægget skal føre skærpet kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, jf. bilag 3, afsnit 7.
97. Stk.
98. Ved godkendelse af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for inert, mineralsk eller farligt affald kan godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om testning i forbindelse med kontrol på stedet. Kapitel 9 Daglig drift §
99. Et deponeringsanlæg i drift skal til enhver tid sikres således, at der ikke er fri adgang til anlægget. Uden for anlæggets åbningstid skal anlægget være aflåst. Stk.
100. Deponeringsanlæggets driftsleder skal som hovedregel være fysisk til stede i anlæggets åbningstid, jf. dog stk.
101. Stk.
102. Hvis en affaldsproducent deponerer eget affald på et deponeringsanlæg, hvorpå alene affaldsproducentens affald deponeres, skal deponeringsanlægget, når der modtages affald på anlægget, være bemandet med en person med A- eller B-bevis eller kvalifikationer, som kan sidestilles hermed, jf. bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg. Indberetninger §
103. Deponeringsanlægget skal én gang årligt aflægge en rapport til tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med kravene i bilag 2, punkt
104. Stk.
105. Rapporten skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest den
106. april i det efterfølgende kalenderår. §
107. Tilsynsmyndigheden skal på anmodning fra Miljøstyrelsen indsende oplysninger om 1) hvorvidt tilsynsmyndigheden i løbet af året har besluttet, at der på grundlag af et deponeringsanlægs karakteristika ikke har været behov for at foretage kontrol af kvaliteten af overfladeafstrømmende vand, jf. bilag 2, punkt 7, og 2) hvor mange afgørelser, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår i medfør af § 18, stk. 3, sammen med en kort beskrivelse af grundlaget for den enkelte afgørelse. Stk.
108. Deponeringsanlægget skal på anmodning fra Miljøstyrelsen indsende oplysninger om testresultaterne fra de grundlæggende karakteriseringstestninger og overensstemmelsestestninger, som deponeringsanlægget har modtaget fra affaldsproducenterne. National liste §
109. Miljøstyrelsen kan, hvis gentagne overensstemmelsestestninger viser, at indhold og udvaskningsegenskaber for en affaldstype, som er opført på et deponeringsanlægs eller en deponeringsenheds positivliste, er i overensstemmelse med testresultaterne af den grundlæggende karakterisering, træffe afgørelse om, at der for visse affaldstyper ikke kræves grundlæggende karakteriseringstestning, eller at omfanget af den grundlæggende karakteriseringstestning kan reduceres. Stk.
110. Miljøstyrelsen skal offentliggøre sin afgørelse på www.mst.dk. Nedlukning og efterbehandling §
111. Når et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed ønskes nedlukket, skal den, der er ansvarlig for driften af deponeringsanlægget, sende oplysning herom til tilsynsmyndigheden, medmindre tilsynsmyndigheden har meddelt påbud om nedlukning og efterbehandling af anlægget eller enheden efter lovens § 41, stk.
112. Stk.
113. Et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed kan først påbegyndes nedlukket, når tilsynsmyndigheden har meddelt godkendelse af, at nedlukningen påbegyndes. Nedlukningen skal ske efter retningslinjerne i bilag 2, punkt
114. Stk.
115. Et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed er først endeligt nedlukket, når tilsynsmyndigheden har meddelt sin godkendelse af nedlukningen, jf. §
116. §
117. Tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse om, hvornår efterbehandlingen af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden kan anses for afsluttet, og deponeringsanlægget eller deponeringsenheden dermed overgår til passiv drift. Kapitel 10 Tilsyn §
118. Tilsynsmyndigheden skal, inden deponeringen af affald påbegyndes på et deponeringsanlæg eller på en deponeringsenhed, foretage et tilsyn på anlægget eller enheden til sikring af, at anlægget eller enheden opfylder relevante vilkår i godkendelsen. §
119. Tilsynsmyndigheden skal efter et deponeringsanlægs eller en deponeringsenheds nedlukning foretage et tilsyn på anlægget eller enheden, hvor overholdelsen af vilkårene for nedlukningen påses. §
120. Den, der er ansvarlig for et deponeringsanlæg, skal ud over de tilfælde, der er angivet i lovens § 71, straks underrette tilsynsmyndigheden om enhver signifikant negativ virkning på miljøet, der afsløres gennem kontrol- og overvågningsprocedurerne i drifts- eller nedluknings- og efterbehandlingsfasen. Stk.
121. Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i den ansvarliges pligt til at søge følgerne af virkningen på miljøet afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for forpligtelsen til at genoprette den hidtidige tilstand. Kapitel 11 Straffebestemmelser §
122. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at indsende oplysninger efter § 4, stk. 1, jf. stk. 3 og 4, eller dokumentation efter § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, 2) undlader at efterkomme en afgørelse om at stille sikkerhed, jf. § 10, stk. 1, § 14, stk. 1, eller § 15, stk. 1, 3) undlader at benytte akkrediterede laboratorier eller laboratorier godkendt af tilsynsmyndigheden efter § 24, stk. 1 og 2, 4) undlader at føre kontrol efter § 25, stk. 1, 5) undlader at foretage registrering efter § 25, stk. 3, 6) undlader at foretage visuel inspektion efter § 25, stk. 4, 7) undlader at foretage underretning efter § 25, stk. 5, 8) undlader at udstede skriftlig kvittering efter § 25, stk. 6, 9) undlader at føre skærpet kontrol efter § 25, stk. 9, 10) driver anlægget i strid med § 26, stk. 1-3, 11) undlader at aflægge rapport efter § 27, stk. 1, jf. stk. 2, 12) påbegynder nedlukning i strid med § 30, stk. 2, eller 13) afslutter efterbehandlingen i strid med §
123. Stk.
124. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk.
125. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
126. kapitel. Kapitel 12 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser §
127. Bekendtgørelsen træder i kraft den
128. april
129. Stk.
130. Bekendtgørelse nr. 650 af
131. juni 2001 ophæves med undtagelse af §§ 6-8 og §
132. Nye vilkår i deponeringsanlæggets godkendelse som følge af tilsynsmyndighedens revurdering fastsættes dog efter reglerne i nærværende bekendtgørelses bilag
133. Overtrædelse af §§ 6-8 straffes efter de hidtil gældende regler. Stk.
134. Hvis den, der er ansvarlig for et bestående deponeringsanlæg, har indsendt de oplysninger eller den dokumentation, som er angivet i nærværende bekendtgørelses kapitel 3, skal tilsynsmyndighedens afgørelse efter § 8 i bekendtgørelse nr. 650 af
135. juni 2001 omfatte klassificering i anlægsklasser efter reglerne i nærværende bekendtgørelses kapitel
136. §
137. Verserende sager om godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse i medfør af lovens kapitel 5, som ikke er færdigbehandlet i første instans ved denne bekendtgørelses ikrafttræden, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk.
138. Verserende klagesager om afgørelser, som er truffet før denne bekendtgørelses ikrafttræden, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Bilag 1 Supplerende oplysninger ved ansøgning om godkendelse af alle klasser af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser
139. Oplysninger om deponeringsanlæggets placering – Afstanden fra deponeringsanlæggets afgrænsning til boligområder og rekreative områder, vandveje, vandområder herunder kystnære vandområder og andre landbrugs- og byområder. – Risikoen for oversvømmelse, sætninger eller jordskred på deponeringsanlægget. – Observerede overjordiske anlæg og kulturhistoriske monumenter. – Vurdering af kendte jord- og grundvandsforureninger opstrøms lokaliteten. – De samlede natur-, miljø- og planlægningsmæssige overvejelser, der ligger til grund for den valgte placering.
140. Oplysninger til brug for klassificering og positivlister – Oplysninger om den samlede affaldsmængde, som deponeringsanlægget ønsker godkendelse til at modtage – fordelt på de enkelte affaldsklasser. – Oplysninger og dokumentation som grundlag for klassificering i anlægsklasser, jf. § 4 samt bilag
141. – Relevant dokumentation for de specifikke affaldstyper som deponeringsanlægget ønsker at deponere. – Ved optagelse af en affaldstype på en positivliste for et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed for farligt affald skal indgå en beskrivelse af affaldets fysiske stabilitet og bæreevne.
142. Oplysninger om sikkerhedsstillelse – Hvilken sikkerhedsstillelsesperiode, der er lagt til grund for beregningen af sikkerhedsstillelsesbeløbet per ton affald for hver af de affaldsklasser, som anlægget ansøger om godkendelse til, herunder begrundelse for en eventuel fravigelse af den 30-årige periode, jf. § 10, stk. 2, nr.
143. – Et forslag til størrelse af sikkerhedsstillelsesbeløb per deponeret ton affald fordelt på de affaldsklasser, som anlægget ansøger om godkendelse til. – Hvilken form for sikkerhedsstillelse, som det pågældende anlæg ønsker at anvende, jf. §
144. – Prognoser over den forventede årlige fordeling af deponeret affald på anlægget fordelt på affaldsklasser i hele anlægget driftsperiode. – Oversigt over nedlukningsomkostninger fordelt på enkeltposter, jf. bilag 5, punkt 1, herunder hvornår omkostningerne forventes at forfalde. – Oversigt over efterbehandlingsomkostninger, fordelt på enkeltposter, jf. bilag 5, punkt 2 for hvert år i hele efterbehandlingsperioden. – Den procentvise fordeling af såvel nedlukningsomkostninger som efterbehandlingsomkostninger på de affaldsklasser, som anlægget ansøger om godkendelse til af deponere.
145. Oplysninger om uddannelse – Angivelse af hvordan det sikres, at alle ansatte på et deponeringsanlæg opnår beviser for deres faglige og tekniske færdigheder inden for de fastsatte tidsfrister i bekendtgørelsen om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg. – Angivelse af hvorvidt der ønskes dispensation inden for rammerne i uddannelsesbekendtgørelsen for en eller flere af deponeringsanlæggets medarbejdere, inkl. relevant dokumentation. – Angivelse af hvem der varetager den daglige ledelse af deponeringsanlægget.
146. Oplysninger om geologi/geoteknik – Resultaterne af gennemførte geologiske og geotekniske undersøgelser på og omkring lokaliteten, herunder jordens bæreevne og sætningsegenskaber, egnetheden af naturlige forekomster af lerlag som geologisk barriere, jf. punkt 10 samt eventulle råstofressourcers forekomst og egnethed for indvinding. – En vurdering af resultaterne af undersøgelserne.
147. Oplysninger om hydrogeologi I ansøgningen skal indgå resultaterne af gennemførte hydrogeologiske undersøgelser omkring lokaliteten, herunder en beskrivelse af: – Undersøgelser af grundvandsmagasiner, der er udnyttet eller egnet til vandindvinding. – Undersøgelse af grundvandets transportveje mellem og i de enkelte magasiner samt til marine og ferske overfladevandområder. – Vandkvaliteten i de enkelte grundvandsmagasiner. – Muligheden for eventuelle afværgeforanstaltninger. – Placering af grundvandsmoniteringsboringer. – For deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk skal indgå en detaljeret beskrivelse af de hydrogeologiske forhold omkring anlægget. – En vurdering af resultaterne af undersøgelserne.
148. Oplysninger om grundvandsmonitering – Forslag til grundvandsmoniteringsprogram i deponeringsanlæggets drifts-, nedluknings- og efterbehandlingsperiode. – Forventede tidspunkter for etableringen af grundvandsmoniteringsboringer inden der foregår affaldsdeponering. – Forslag til etablering af moniteringsboringer til overvågning af: 1) grundvandsstrømningen (hastighed og retning) i det primære og eventuelt sekundære magasin under og omkring deponeringsanlægget. 2) den naturlige, grundvandskemiske tilstand opstrøms, nedstrøms samt under deponeringsanlægget. 3) opretholdelse af et vedvarende indadrettet grundvandstryk for deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk. – Angivelse af hvorvidt boringer fra grundvandsmoniteringen vil indgå i det kommende program for grundvandskontrol. – Angivelse af om moniteringsboringerne er placeret eller påtænkes etableret på eller uden for deponeringsanlæggets areal, og om der i givet fald er indgået eller vil blive indgået aftale om den nødvendige rådighed, jf. 41 e, stk. 5 i miljøbeskyttelsesloven. – Metodebeskrivelse til etablering af grundvandskontrol og omfanget heraf på baggrund af det opstillede program for grundvandsmonitering. Såfremt et deponeringsanlæg er placeret umiddelbart ud til kysten eller på et inddæmmet areal, skal ovennævnte oplysninger om grundvandsmonitering suppleres med eller erstattes af oplysninger om overfladevandsmonitering.
149. Oplysninger om vandkontrol og håndtering af perkolat – Foranstaltninger til kontrol af vandmængden fra nedbør, der trænger ind på deponeringsanlægget eller deponeringsenheden. – Foranstaltninger til forhindring af, at overfladeafstrømmende vand trænger ned i det deponerede affald. – Foranstaltninger til opsamling af forurenet vand og perkolat. – Forslag til kontrolprogrammer for perkolat og overfladeafstrømmende vand. – Foranstaltninger til behandling af opsamlet forurenet vand og perkolat fra deponeringsanlægget, så det behandlede vand og perkolat kan udledes.
150. Oplysninger om meteorologiske data – Beskrivelse af hvorledes meteorologiske data registreres. – Beskrivelse af, hvorledes de indsamlede data indgår i forhold til afrapportering over for tilsynsmyndigheden, jf. bilag 2, punkt
152. Oplysninger om beskyttelse af jord og vand (membransystem) – Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelsen af jord, grundvand samt overfladevand­områder, samt hvorledes der sikres en effektiv opsamling af det dannede perkolat, herunder: Geologisk barriere (sekundær membran) – Resultater af forundersøgelser. – Dimensionering. – Opbygning og karakteristika. – Beskrivelse af udførelse samt kontrolprocedurer ved eventuel etablering af kunstig barriere eller forstærkning af eksisterende geologiske barriere. Bundmembran (primær membran) – Resultater af forundersøgelser. – Dimensionering. – Opbygning og karakteristika. – Membranarbejdets udførelse. – Kontrolprocedurer vedrørende materialer og udførelse. – Referencer. Perkolatopsamlingssystem – Dimensionering. – Opbygning. – Specifikationer og karakteristika. – Placering af samle- og inspektionsbrønde. – Beskrivelse af muligheder for vedligeholdelse. Beskrivelse af den geologiske barriere og bundmembran skal tage udgangspunkt i, at nedsivning af perkolat eller stoftransport til grundvandet eller overfladevandområder skal begrænses mest muligt. Dimensionering af membran- og perkolatopsamlingssystemer skal tage udgangspunkt i, at mere end 99 % af den dannede perkolatmængde skal kunne opsamles og afledes fra membranoverfladen. Hvis der i ansøgningen lægges op til en reduktion i forhold til de i bilag 2, tabel 2.1 og tabel 2.2 anførte krav til membransystemet, skal ansøgningen som minimum indeholde følgende oplysninger som grundlag for, at godkendelsesmyndigheden kan foretage en miljøkonsekvensvurdering: – En beskrivelse af de lokale geologiske forhold. – En beskrivelse af de hydrogeologiske forhold omkring deponeringsanlægget, herunder bestemmelse af hydraulisk ledningsevne for aktuelle magasiner. – Bestemmelse af baggrundsværdier for relevante stoffer i grundvand og det berørte overfladevandområde. – Relevant dokumentation for klassificering af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder jf. §§ 4 -
153. Hvis deponeringsanlæggets membransystem er etableret med indadrettet vandtryk, hvor membransystemet er beliggende under niveau med det omkringliggende grundvand eller overfladevandområde, skal ansøgningen indeholde alle relevante data til brug for godkendelsesmyndighedens vurdering af bl.a. mængden af indsivende grundvand, jf. bilag 2, punkt 4.1 og 6.
155. Oplysninger om kontrol med deponigas Ved ansøgning om godkendelse til deponering af affaldstyper med et væsentligt indhold af bionedbrydeligt affald skal indgå en beskrivelse af, hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet i forhold til håndteringen af samt kontrol med den dannede deponigas. Beskrivelsen skal som minimum omfatte: – Forventet indhold af bionedbrydeligt affald i de affaldstyper, som forventes deponeret på de enkelte deponeringsenheder. – Estimering af gasdannelse fra det deponerede affald. – Beskrivelse af evt. gasudluftningssystem, herunder opsamling af deponigassen med henblik på afbrænding/energiudnyttelse eller anden form for behandling, som kan minimere påvirkningen af det omgivende miljø og klimaet. – Forslag til program samt frekvens for gasmonitering på og omkring deponeringsanlægget – herunder målinger af deponigassens indhold af gasser samt lufttryk, jf. bilag 2, punkt.
157. Oplysninger om gener og farer Beskrivelse af de konkrete foranstaltninger, der er truffet for at mindske gener og farer fra driften af deponeringsanlægget - herunder: – Emission af lugte. – Sikring af, at driften af deponeringsanlægget ikke giver anledning til, at affald, jord og støv m.v. spredes til veje eller giver anledning til gener i det omgivende miljø. – Støjgener og trafikbelastning. – Tiltag over for fugle, skadedyr og insekter. – Dannelse af aerosoler. – Hvilke brandforebyggende foranstaltninger, der skal tages i anvendelse, såfremt der opstår brand eller eksplosion på deponeringsanlægget.
158. Oplysninger om nedlukning – Forslag til den fysiske udformning af det fremtidige terræn på deponeringsanlægget, herunder eventuel beplantningsplan. – Slutafdækningens tæthed og udformning, jf. bilag 2, punkt
159. – Beskrivelse af, hvorledes deponeringsenheder eller deponeringsceller vil blive nedlukket i takt med, at deponeringen på enhederne eller deponeringscellerne ophører, jf. bilag 2, punkt
161. Oplysninger om efterbehandling – Forslag til monitering af perkolat, grundvand eller overfladevandområde, overfladeafstrømmende vand, meteorologiske data, sætninger og deponigas, jf. punkterne 7-9 samt punkt
162. – Forslag til perkolathåndtering. – Beskrivelse af vedligeholdelsesplaner for måleudstyr, pumper, drænsystemer, pumpe- og inspektionsbrønde m.v.
163. Oplysninger om afspærring – Program for deponeringsanlæggets kontrol- og adgangssystem, herunder foranstaltninger til at forebygge og afsløre ulovlig deponering af affald.
164. Oplysninger om midlertidig oplagring af affald En ansøgning om godkendelse til midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald på et affaldsdeponeringsanlæg skal indeholde følgende oplysninger: – Foranstaltninger, der er truffet med henblik på i videst muligt omfang at eliminere gasdannelse, som følge af omsætning af bionedbrydeligt affald. – Foranstaltninger til sikring af, at brændværdien i det oplagrede affald ikke reduceres som følge af, at der sker vandindtrængning i affaldet. Herudover skal ansøgningen indeholde: – Foranstaltninger for at eliminere risici for brand eller eksplosioner i det oplagrede affald, jf. beredskabslovgivningen om oplag af brændbart affald. – En intern beredskabsplan i tilfælde af, at der på trods af diverse forholdsregler alligevel opstår brand eller eksplosion i det oplagrede, forbrændingsegnede affald. Bilag 2 Supplerende krav ved godkendelse af alle klasser af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser
165. Etablering I godkendelsen af et deponeringsanlæg skal der fastsættes vilkår om: – At anlægsarbejder udføres i overensstemmelse med de specifikationer der indgår i ansøgningsmaterialet. – Kvalitetskontrol af det udførte anlægsarbejde. Herunder et vilkår om at kvalitetskontrolplanen for anlægsarbejdet i forbindelse med etableringen af et deponeringsanlæg forelægges tilsynsmyndigheden minimum 2 uger før anlægsarbejdet påbegyndes. Kvalitetskontrollen skal som minimum omfatte etablering af de aktive miljøbeskyttende systemer i form af membran- og perkolatopsamlingssystemer. – Udarbejdelse af en intern beredskabsplan. – At deponeringsanlægget skal indrettes på en måde, der sikrer, at driften af anlægget ikke giver anledning til, at affald, jord og støv m.v. spredes til offentlige veje eller giver anledning til gener i det omgivende miljø. – Klassificering af deponeringsanlægget i anlægsklasser.
166. Før deponering påbegyndes I godkendelsen skal som vilkår fastsættes, at deponering af affald ikke må påbegyndes før tilsynsmyndigheden har foretaget tilsyn.
167. Membransystem og perkolatopsamling Ved godkendelse af et deponeringsanlæg skal der stilles vilkår om, at der etableres et membransystem bestående af en geologisk barriere, en bundmembran samt et perkolatopsamlingssystem, jf. dog afsnit 3.4.1.3 om krav til deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk. Dimensioneringen af membran- og perkolatopsamlingssystemer skal tage udgangspunkt i, at mere end 99 % af den dannede perkolatmængde skal kunne opsamles og afledes fra membranoverfladen. 3.1 Geologisk barriere (sekundære membran) Dimensionering af den geologiske barriere - eller den sekundære membran - skal indgå i dimensioneringen af deponeringsanlæggets samlede membransystem, jf. DS/INF 466 (membraner til deponeringsanlæg). Betingelserne for en geologisk barriere er opfyldt, når de geologiske og hydrogeologiske forhold under og omkring deponeringsanlægget har tilstrækkelig tilbageholdelsesevne til at afværge en potentiel risiko for forurening af grundvandet eller et overfladevandområde (marint eller fersk) således, at der hverken på kort eller lang sigt vil ske overskridelse af kvalitetskrav til grundvand eller marint eller fersk overfladevand i umiddelbar nærhed af deponeringsanlægget. Deponeringsanlæggets bund og sider skal bestå af et minerallag, der opfylder kravene til permeabilitet og lagtykkelse, således at den kombinerede effekt heraf til beskyttelse af jord, grundvand samt marine eller ferske overfladevandområder mindst svarer til effekten af de i tabel 2.1 anførte krav. Tabel 2.1: Krav til den geologiske barrieres permeabilitet og lagtykkelse Inert affald Mineralsk affald Blandet affald Farligt affald Permeabilitetskoefficient K ≤ 1,0 · 10 -7 m/s K ≤ 1,0 · 10 -9 m/s K ≤ 1,0 · 10 -9 m/s K ≤ 1,0 · 10 -9 m/s Lagtykkelse, minimum (in-situ lerlag) 2,0 m 2,0 m 2,0 m 5,0 m I DS/INF 466 er angivet metoder til beregningsmæssigt at vurdere udsivningen gennem en geologisk barriere af lermaterialer for forskellige kombinationer af permeabilitet og lagtykkelse. Hvis den geologiske barriere ikke i sig selv opfylder ovennævnte betingelser, kan den udbygges kunstigt og forstærkes på anden måde således, at der opnås en tilsvarende beskyttelse – dvs. at den kombinerede effekt af permeabilitet og lagtykkelse skal resultere i mindst samme begrænsning af udsivningen fra deponeringsanlægget, som kravene angivet i tabel 2.
168. En kunstigt etableret geologisk barriere skal bestå af et homogent, lavpermeabelt materiale med en tykkelse på minimum 0,5 meter. Hvis der kunstigt etableres en geologisk barriere, skal det sikres, at de underliggende lag er tilstrækkelige stabile til at hindre, at eventuelle sætninger forvolder skade på den geologiske barriere. 3.2 Bund- og sidemembran (primære membran) Over den geologiske barriere skal etableres en bund- og sidemembran i form af en kunstig for­seg­lings­membran. Bund- og sidemembranen skal kunne modstå de fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger, som den bliver udsat for under etablering og drift af deponeringsanlægget. Membranens langtidsholdbarhed skal dokumenteres ved simulering ved laboratorieforsøg eller ved fremlæggelse af erfaringsmateriale. Dimensioneringen af bund- og sidemembranen - eller den primære membran - skal indgå i dimensioneringen af deponeringsanlæggets samlede membransystem, jf. DS INF/466 (membraner til deponeringsanlæg). 3.3 Perkolatopsamling Over bund- og sidemembranen skal der udlægges et minimum 0,5 meter tykt dræn- og beskyttelseslag, som har til formål at sikre, at det dannede perkolat hurtigt bliver ledt bort fra membranoverfladen til drænsystemet og som samtidigt beskytter bund- og sidemembranen. Materialer, som anvendes i et drænsystem, skal være bestandig over for det gennemsivende perkolat, og det samlede drænsystem skal kunne modstå de fysiske påvirkninger, som det bliver udsat for under etablering og drift af deponeringsanlægget. Dimensionering af drænsystemet til perkolatopsamling skal følge retningslinjerne i DS INF/466 (membraner til deponeringsanlæg). 3.4 Miljøkonsekvensvurdering For deponeringsanlæg beliggende uden for områder med særlige drikkevandsinteresser samt anlæg beliggende i områder med drikkevandsinteresser, hvor der ikke nedstrøms anlægget er indvinding til drikkevandsformål, kan ovennævnte krav til etablering af membraner og perkolatopsamlingssystem reduceres. En forudsætning for, at godkendelsesmyndigheden kan reducere kravene til membraner og perkolatop­samlingssystem, er, at der foretages en miljøkonsekvensvurdering, der godtgør, at dette ikke giver anledning til potentiel risiko for forurening af grundvand, marine eller ferske overfladevandområder således, at der hverken på kort eller lang sigt vil ske overskridelse af miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, der er fastsat for grundvand samt marine og ferske overfladevandområder. 3.4.1 Gennemførelse af miljøkonsekvensvurdering - reducerede krav For så vidt angår deponeringsanlæg for mineralsk, blandet og farligt affald, skal der i miljøkonsekvensvurderingen tages udgangspunkt i, at minimum 5 % af den årlige beregnede maksimale perkolatmængde tilføres grundvandet. For inert affald skal indgå den samlede årlige beregnede perkolatmængde i miljøkonsekvensvurderingen. 3.4.1.1 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til grundvand og fersk overfladevand – reducerede krav Miljøkonsekvensvurderingen for ikke-kystnære deponeringsanlæg skal rettes mod den berørte grundvandsforekomst, og mod ferske overfladevandområder, der kan være påvirket via tilstrømning af påvirket grundvand. I miljøkonsekvensvurderingen må det ikke forudsættes i beregningsgrundlaget, at grundvandskriterierne opfyldes ved opblanding i hele grundvandsforekomsten, da der skal tages højde for den aktuelle baggrunds­koncentration af relevante stoffer i grundvandsforekomsten. Ved gennemførelse af miljøkonsekvensvurderingen skal der anvendes en to- eller tredimensional beregningsmodel. Hvis det ved miljøkonsekvensvurderingen kan godtgøres, at udvaskningen af forurenende stoffer i det deponerede affald ikke giver anledning til koncentrationer af forurenende stoffer i grundvandet over de i tabel 2.3 angivne værdier i en afstand fra deponeringsanlægget, som svarer til grundvandets transportafstand på et år, dog maksimalt 100 m, kan godkendelsesmyndigheden reducere kravene til deponeringsanlæggets eller deponeringsenhedens membransystem i overensstemmelse med tabel 2.
169. Hvor der er risiko for udvaskning til overfladevandområder, og hvis det ved miljøkonsekvensvurderingen desuden kan godtgøres, at udvaskningen efter opblanding i overfladevandområdet ikke giver anledning til koncentrationer af forurenende stoffer, der overstiger miljøkvalitetskrav, som er fastsat i eller i henhold til bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, kan godkendelses- eller tilsynsmyndigheden reducere kravene til anlæggets membransystem jf. tabel 2.
170. Tabel 2.2: Reducerede krav til membransystemet Inert affald Mineralsk affald Blandet affald Farligt affald Permeabilitetskoefficient Ingen krav K ≤ 1,0 · 10 -8 m/s K ≤ 1,0 · 10 -8 m/s K ≤ 1,0 · 10 -8 m/s Lagtykkelse, minimum (in-situ lerlag) Ingen krav 1,0 m 1,0 m 2,0 m Krav til bundmembran Nej Ja Ja Ja Hvis den geologiske barriere ikke i sig selv opfylder ovennævnte betingelser, kan den udbygges kunstigt og forstærkes på anden måde således, at der opnås en tilsvarende beskyttelse – dvs. at den kombinerede effekt af permeabilitet og lagtykkelse skal resultere i mindst samme begrænsning af udsivningen fra deponeringsanlægget som kravene i tabel 2.
171. En kunstigt etableret geologisk barriere skal bestå af et homogent, lavpermeabelt materiale med en tykkelse på minimum 0,5 meter. Hvis der kunstigt etableres en geologisk barriere, skal det sikres, at de underliggende lag er tilstrækkelig stabile til at hindre, at eventuelle sætninger forvolder skade på den geologiske barriere. Miljøkonsekvensvurderingen skal eftervise, at de i tabel 2.3 maksimale indhold af stoffer i grundvandet ikke overskrides som følge af udsivning af perkolat fra deponeringsanlægget. Hvis der foreligger viden om eller er begrundet mistanke om, at andre stoffer end de i tabel 2.3 angivne vil være til stede i perkolatet, kan godkendelsesmyndigheden stille krav om, at de pågældende stoffer skal inddrages i vurderingen. Tabel 2.3: Maksimalt indhold af stoffer i grundvandet, som lægges til grund for miljøkonsekvensvurderingen. Salte Maksimalt indhold (mg/liter) Klorid 150 Fluorid 1,5 Sulfat 250 Organiske stoffer Maksimalt indhold (μg/liter) DOC/NVOC 3000 BTEX, total 5 Kulbrinter (C6 – C40) 9 PAH, total 0,2 PCB (Sum af 7 kongenere) 0,01 Phenol 0,5 Metaller Maksimalt indhold (μg/liter) Arsen (As) 8 Barium (Ba) 700 Cadmium (Cd) 0,5 Krom-total (Cr) 25 Kobber (Cu) 100 Kviksølv (Hg) 0,1 Molybdæn (Mo) 20 Nikkel (Ni) 10 Bly (Pb) 1 Antimon (Sb) 2 Selen (Se) 10 Zink (Zn) 100 3.4.1.2 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til marint overfladevand – reducerede krav For deponeringsanlæg beliggende umiddelbart ud til et marint overfladevandområde skal miljøkonsekvensvurderingen rettes mod den del af det marine overfladevandområde, hvortil der kan ske udstrømning. De ved miljøkonsekvensvurderingen beregnede slutkoncentrationer i det marine overfladevandområde, der udledes til, må hverken på kort eller lang sigt give anledning til overskridelse af gældende miljøkvalitetskrav. Ved miljøkonsekvensvurderingen skal udledningen til et marint overfladevandområde beregnes som en punktkilde ved kysten og fortyndingen af perkolatet i vandområdet skal inddrages. Fortyndingen sættes til en faktor
172. Fortyndingen kan fastsættes til en højere faktor end 10 forudsat, at der foreligger dokumentation for, at en højere fortyndingsfaktor i vandområdet kan anvendes 3.4.1.3 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk – reducerede krav Hvor de naturlige geologiske og hydrogeologiske forhold muliggør opretholdelsen af et varigt, indadrettet grundvandstryk på et deponeringsanlægs eller en deponeringsenheds membransystem, kan dette, i kombination med naturlige eller kunstigt etablerede lerlag, give tilstrækkelig tilbageholdelsesevne til at afværge en potentiel risiko for forurening af grundvand eller overfladevandområder. Er der således etableret et varigt, indadrettet grundvandstryk på et deponeringsanlægs membransystem, skal der ikke stilles krav om etablering af en forsegling med bundmembran. 3.4.2 Miljøkonsekvensvurdering, yderligere reducerede krav Kravene til et deponeringsanlægs eller deponeringsenheds membransystem kan reduceres yderligere eller helt bortfalde i forhold til de i tabel 2.2 anførte krav, hvis resultatet af en miljøkonsekvensvurdering godtgør, at anlægget ikke giver anledning til potentiel risiko for forurening af grundvand eller overfladevandområder, således at der hverken på kort eller lang sigt vil ske overskridelse af kvalitetskravene til grundvand eller overfladevandområder. 3.4.2.1 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til grundvand og ferske overfladevandområder - yderligere reducerede krav Hvis det ved en miljøkonsekvensvurdering kan godtgøres, at perkolatet fra de affaldstyper, der er optaget på et deponeringsanlægs positivliste, ikke indeholder forurenende stoffer i koncentrationer, der hverken på kort eller lang sigt overstiger værdierne i tabel 2.3, eller giver anledning til overskridelse af fastsatte miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer i tilknyttede ferske overfladevandområder i henhold til bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav, kan godkendelsesmyndigheden træffe beslutning om, at kravene til deponeringsanlæggets eller deponeringsenhedens membransystem kan reduceres yderligere eller helt bortfalde. Miljøkonsekvensvurderingen kan baseres på resultater fra udvaskningsforsøg samt analyseresultater af perkolat fra tilsvarende affaldstyper. 3.4.2.2 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til marint overfladevand - yderligere reducerede krav Hvis det ved en miljøkonsekvensvurdering kan godtgøres, at perkolatet fra de affaldstyper, der er optaget på et deponeringsanlægs positivliste, ikke indeholder forurenende stoffer i koncentrationer, der hverken på kort eller lang sigt giver anledning til overskridelse af fastsatte miljøkvalitetskrav for det berørte vandområde, kan godkendelsesmyndighedens krav til deponeringsanlæggets eller deponeringsenhedens membransystem reduceres yderligere eller helt bortfalde. Miljøkonsekvensvurderingen kan baseres på resultater fra udvaskningsforsøg samt de aktuelle fortyndingsforhold på lokaliteten. I en konsekvensvurdering af mulighederne for, at et kystnært deponeringsanlæg for forurenede havbundssedimenter kan opnå yderligere reducerede krav, kan godkendelsesmyndigheden og tilsynsmyndigheden inddrage såvel nedbrydning af organiske stoffer (specielt TBT) som sorption af tungmetaller i de dæmningsmaterialer, der afgrænser deponeringsanlægget mod det marine vandområde. 3.4.2.3 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk - yderligere reducerede krav Et deponeringsanlæg, der ønskes etableret med varigt, indadrettet grundvandstryk på anlæggets membransystem, kan alene opnå yderligere reducerede krav til anlæggets membransystem, den geologiske barriere, og perkolatopsamlingssystem, jf. tabel 2.1 og tabel 2.2 på baggrund af en konkret vurdering af forholdene omkring deponeringsanlægget. I vurderingen skal bl.a. indgå en vurdering af trykgradienten under bunden af deponeringsanlægget samt det underliggende lerlags permeabilitet med henblik på at sikre, at mængden af indsivende vand til deponeringsanlægget er acceptabelt. Indsivning af grundvand til deponeringsanlæggets perkolatopsamlingssystem må ikke indebære en væsentlig fortynding af perkolatet. I tilfælde, hvor det ud fra data fra perkolatmonitering eller resultater fra udvaskningstests, kan godtgøre, at det ufortyndede perkolat, det vil sige perkolatet uden fortynding med indsivende grundvand, kan ledes til et marint vandområde uden forudgående rensning, kan godkendelsesmyndigheden træffe beslutning om at acceptere en større indsivning af grundvand gennem den geologiske barriere. 3.5 Reduktion i krav til dræn- og beskyttelseslag Ud fra kendskabet til det affald, som ønskes deponeret, kan godkendelsesmyndigheden beslutte, at tykkelsen af dræn- og beskyttelseslaget kan reduceres på alle klasser af deponeringsanlæg og deponeringsenheder. Dræn- og beskyttelseslaget skal dog som minimum have en tykkelse på 0,30 meter. 3.6 Skærpet kontrol Hvis der ikke fastsættes vilkår om etablering af membran- og perkolatopsamlingssystem på et deponeringsanlæg, skal godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om en hyppigere stikprøvekontrol end den månedlige kontrol.
173. Monitering af perkolat I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at perkolatprøver skal udtages fra deponeringsanlæggets samlebrønde. Såfremt deponeringsanlægget er opdelt i flere deponeringsenheder, skal der udtages prøver fra samlebrønde på den enkelte deponeringsenhed. Den samlede perkolatmængde fra deponeringsanlægget – så vidt muligt fordelt på de enkelte deponeringsenheder - skal måles og registreres ugentligt. Hvis perkolatmængden fra én deponeringsenhed vurderes at være for lille til, at det er praktisk muligt at foretage kontinuerlig måling af perkolatmængden, kan godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om, at perkolat fra to eller eventuelt flere deponeringsenheder i samme affaldsklasse kan ledes sammen, før der foretages måling af den samlede perkolatmængde fra deponeringsenhederne. Godkendelsesmyndigheden kan for kystnære anlæg stille krav om, at andre stoffer end de i tabel 2.3 nævnte skal indgå i perkolatmoniteringen, hvis de pågældende stoffer er eller forventes at være til stede i perkolatet eller hvis det aktuelle overfladevandområde samt kvalitetskrav til vandområdet stiller andre krav til perkolatmoniteringen. I sidstnævnte tilfælde opstiller godkendelsesmyndigheden et sæt moniteringskrav, der skal erstatte eller supplere de i tabel 2.3 nævnte stoffer. I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om to analyseprogrammer: et rutineprogram og et udvidet program. I driftperioden skal analysefrekvensen årligt være minimum 3 gange for rutineprogammet og 1 gang for det udvidede program. I efterbehandlingsperioden skal analysefrekvensen for en 2-årig periode være minimum 3 gange for rutineprogrammet og 1 gang for det udvidede program. Tilsynsmyndigheden skal regelmæssigt foretage en vurdering af behovet for justering af de opstillede analyseprogrammer på baggrund af de foreliggende analyseresultater hver gang, der foreligger resultater fra det udvidede analyseprogram. 4.1 Deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk Ved deponeringsanlæg, der er godkendt etableret med et varigt, indadrettet grundvandstryk, skal overfladeniveauet for perkolatstanden over bunden af deponeringsanlægget pejles minimum 4 gange årligt samtidigt med pejling af grundvandsstanden, jf. punkt 6, med henblik på at kontrollere, at grundvandstrykket til stadighed er indadrettet.
174. Meteorologiske data I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at deponeringsanlægget skal foretage indsamling og registrering af de i tabel 2.4 anførte meteorologiske data. Indsamlingen af data skal foregå ved hjælp af måleudstyr på eller i umiddelbar nærhed af deponeringsanlægget – herunder fra DMI´s GRID-System under forudsætning af, at systemet dækker deponeringsanlæggets beliggenhed. Tabel 2.4: Meteorologiske data Parameter: Frekvens i driftsperiode Frekvens i efterbehandlingsperiode Nedbørsmængde Dagligt Dagligt og månedsværdier Temperatur (døgnmin./-max. Kl. 14.00) Dagligt Månedligt gennemsnit Fremherskende vindretning og styrke Dagligt Ikke relevant Der kan i miljøgodkendelsen fastsættes vilkår krav om, at de indsamlede meteorologiske data skal indgå som grundlag for en kontrolberegning af deponeringsanlæggets årlige perkolatproduktion. Hvis der stilles vilkår herom, skal de i tabel 2.4 angivne parametre suppleres med parametrene i tabel 2.
175. Tabel 2.5: Supplerende meteorologiske data Parameter: Frekvens i driftsperiode Frekvens i efterbehandlingsperiode Fordampning (lysimeter etc.) Dagligt Dagligt og månedsværdier Luftfugtighed (kl. 14.00) Dagligt Månedligt gennemsnit
176. Monitering af grundvand I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at der skal etableres minimum 3 moniteringsboringer, heraf én opstrøms og 2 nedstrøms for deponeringsanlægget. Moniteringsboringerne skal etableres så tæt ved deponeringsarealets afgrænsning som muligt. Godkendelsesmyndigheden skal forøge antallet af boringer, såfremt dette er begrundet i deponeringsanlæggets arealmæssige udstrækning og/eller som følge af resultaterne af de gennemførte hydrogeologiske undersøgelser. I godkendelsen skal endvidere fastsættes vilkår om, at pejling af vandstanden i boringer skal foretages før prøvetagning, samt vilkår om analyseparametre til grundvandskontrol. Som minimum skal der stilles vilkår om, at grundvandskontrollen foretages 4 gange årligt i deponeringsanlæggets drifts- og efterbehandlingsperiode. Vilkår om analyseparametre til grundvandskontrol ved et deponeringsanlæg fastsættes med udgangspunkt i såvel perkolatets forventede sammensætning og forureningsgrad som i grundvandskvaliteten i området. Ved valg af analyseparametre skal indgå en vurdering af stoffernes baggrundskoncentration samt mobilitet i grundvandszonen. Som minimum skal de analyseparametre, der er angivet i tabel 2.6 for deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for inert, mineralsk og blandet affald, indgå i analyseprogrammet for grundvandskontrollen. I tabel 2.6 er angivet forslag til analyseparametre for enheder for inert, mineralsk og blandet affald, der som minimum skal indgå i analyseprogrammet til grundvandskontrol. Ud fra kendskabet til de affaldstyper, som er optaget på et deponeringsanlægs positivlister for inert, mineralsk og blandet affald, jf. bilag 3, skal der i relevant omfang fastsættes vilkår om, at andre parametre, herunder tungmetaller end de i tabel 2.6 anførte, skal indgå i analyseprogrammet. Tabel 2.6: Analyseparametre, grundvand DEPONERINGSENHED PARAMETER INERT AFFALD MINERALSK AFFALD BLANDET pH X X X Ledningsevne X X X NVOC/DOC 1) X X X GC-FID-screening 2) X 3) X Ammonium-N X Klorid X X X Fluorid X X X Sulfat X X X Natrium X X Calcium X X 1) NVOC: Ikke-flygtigt, organisk kulstof. 2) GC-FID-screening: Screening ved gaschromatografi for indhold af ekstraherbare, organiske stoffer, herunder opløsningsmidler og olieprodukter. 3) GC-FID-screening kan udføres på jord. Hvad angår deponeringsenheder for farligt affald, skal analyseparametre fastsættes på baggrund af kendskabet til de affaldstyper, som optages på deponeringsanlæggets positivliste. Som minimum bør et analyseprogram for en deponeringsenhed for farligt affald indeholde de i tabel 2.6 angivne analyseparametre for deponeringsenheder for blandet affald. I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om grænseværdier for, hvornår en signifikant ændring af grundvandets kvalitet anses for at være indtrådt. En signifikant ændring anses for at være indtrådt, hvis en analyse af en grundvandsprøve viser, at krav til grundvandskvaliteten ikke kan overholdes. Resultaterne af grundvandskontrollen skal vurderes ved hjælp af kontrolkort med faste kontrolregler og -niveauer for hver nedstrøms prøveudtagningsboring. På grundlag af kendskabet til lokale variationer i grundvandskvaliteten fastsættes kontrolniveauerne i godkendelsen. Hvis et deponeringsanlæg er placeret umiddelbart ud til kysten, skal der foretages en vurdering af, om ovennævnte krav til grundvandsmonitering skal suppleres med eller erstattes af vilkår om monitering af overfladevand. 6.1 Monitering af grundvand på deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk På deponeringsanlæg eller deponeringsenhed, der er indrettet med indadrettet grundvandstryk på anlæggets eller enhedens membransystem, skal der foretages pejling af grundvandsstanden omkring deponeringsanlægget minimum én gang i kvartalet med henblik på at kontrollere, at grundvandstrykket til stadighed er indadrettet, jf. afsnit 4.
177. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om foranstaltninger til opretholdelse af det indadrettede grundvandstryk, hvis det ikke kan opretholdes naturligt. For så vidt angår deponeringsanlæg etableret med varigt, indadrettet grundvandstryk kan godkendelsesmyndigheden undlade at fastsætte vilkår om grundvandskontrol, hvis dette ikke vurderes at være nødvendigt.
178. Monitering af overfladeafstrømmende vand Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår om, at der skal foretages kontrol med overfladeafstrømmende vand to steder, henholdsvis opstrøms og nedstrøms i forhold til deponeringsanlægget. Kontrollen, der omfatter vandets mængde og sammensætning, skal som minimum udføres hvert kvartal i deponeringsanlæggets driftsfase henholdsvis hvert halve år i efterbehandlingsfasen. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at kontrollen af det overfladeafstrømmende vands mængde og sammensætning vil være lige så effektiv med længere mellemrum, kan frekvensen for deponeringsanlæggets kontrol reduceres.
179. Deponigas På deponeringsenheder for inert og mineralsk affald skal der ikke foretages monitering af deponigas. På deponeringsenheder for blandet affald samt på deponeringsenheder for farligt affald, hvor der er deponeret bionedbrydeligt affald, skal der i godkendelsen fastsættes vilkår om monitering af hvor meget deponigas, der dannes fra det deponerede bionedbrydelige affald. Monitering af deponigas skal foretages månedligt i driftsperioden henholdsvis hvert halve år i efterbehandlingsperioden og skal som minimum omfatte målinger af: – Deponigassens indhold af CH 4 , CO 2 , O 2 , H 2 S og H 2 – Lufttryk. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at kontrollen af potentielle gasarter og lufttryk vil være lige så effektiv med længere mellemrum, kan frekvensen for deponeringsanlæggets kontrol reduceres. Resultaterne fra gasmoniteringen skal indgå i deponeringsanlæggets årsrapport, jf. afsnit
180. Tilsynsmyndigheden eller godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at der kun skal moniteres for lufttryk samt deponigassens indhold af CH 4 , CO 2 og O 2 , når det vurderes, at der ikke dannes eller kun dannes ubetydelige mængder deponigas på et deponeringsanlæg eller deponeringsenhed for blandet eller farligt affald. På deponeringsenheder for blandet affald og på deponeringsenheder for farligt affald med indhold af organiske, bionedbrydelige stoffer, skal der i godkendelsen fastsættes vilkår om passende foranstaltninger til at sikre, at den dannede deponigas håndteres miljømæssigt forsvarligt, det vil sige at deponigassen enten affakles eller brændes eller anvendes til produktion af el eller varme. Hvis der kun dannes små mængder deponigas, kan godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om, at deponigassen kan behandles på anden måde.
181. Deponeringsanlæggets topografi (data om det deponerede affald) Der skal fastsættes vilkår om, at der i driftsperioden minimum én gang årligt skal foretages en vurdering af sætninger i det deponerede affald. I vurderingen skal der for hver enkelt deponeringsenhed indgå en opgørelse over det samlede deponeringsareal, mængde og sammensætning af det deponerede affald, deponeringsmetoder, tidspunkt for og varighed af deponeringen samt beregning af deponeringsanlæggets samlede restkapacitet. I efterbehandlingsperioden skal der minimum én gang årligt udføres målinger af sætninger i affaldet.
182. Art og mængde af affald til deponering I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om hvilke affaldsklasser, som deponeringsanlægget er godkendt til at modtage, og om den samlede affaldsmængde, som deponeringsanlægget er godkendt til at modtage, fordelt på de enkelte affaldsklasser.
183. Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at der som en del af deponeringsanlæggets egenkontrolprogram, føres regelmæssige tilsyn med, at det midlertidigt oplagrede forbrændingsegnede affald ikke giver anledning til nedbrydning af den bionedbrydelige del af affaldet f.eks. ved gas- eller temperaturmålinger. I godkendelsen fastsættes vilkår, der sikrer, at der ikke sker en forøgelse af affaldets vandindhold som følge af, at der trænger nedbør eller overfladeafstrømmende vand ind i affaldet – bl.a. ved at sikre en effektiv afledning af overfladeafstrømmende vand fra hele oplagringsområdet.
184. Indberetningspligt ved driftsuheld I miljøgodkendelsen af alle affaldsklasser af deponeringsanlæg skal der fastsættes vilkår om, indberetning af enhver signifikant, negativ påvirkning af miljøet til tilsynsmyndigheden.
185. Nedlukning I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at der ved nedlukningen, herunder slutafdækningen af et deponeringsanlæg skal tages udgangspunkt i, at anlægget skal kunne overgå fra aktiv til passiv drift hurtigst muligt. I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at nedlukningen skal foretages løbende, herunder at den enkelte deponeringsenhed slutafdækkes i takt med, at enheden opfyldes. Tilsvarende kan der stilles krav om, at de celler, som en deponeringsenhed er opdelt i, skal slutafdækkes i takt med, at cellerne når den planlagte terrænudformning. 13.1 Slutafdækning på deponeringsanlæg eller deponeringsenheder, hvor deponeringen ikke fortsætter I tilfælde, hvor dele af en deponeringsenhed, der skal nedlukkes senest den
186. juli 2009, støder direkte op mod en eller flere fremtidige deponeringsenheder, kan det accepteres, at der kun foretages en delvis slutafdækning af de pågældende dele af deponeringsenheden. Den delvise slutafdækning skal bl.a. medvirke til en midlertidig, effektiv sikring mod, at mennesker eller dyr kommer i kontakt med affaldet. Ved etableringen af den nye deponeringsenhed skal der stilles vilkår om foranstaltninger, herunder udlægning af et passende, lavpermeabel afdækningslag over affaldet på den nedlukkede deponeringsenhed til sikring af, at afledningen af perkolat sker til den nye deponeringsenheds perkolatopsamlingssystem. 13.2 Godkendelsespligtige aktiviteter på deponeringsanlæg, der skal nedlukkes På deponeringsenheder, der skal nedlukkes senest
187. juli 2009, men hvor der foregår andre godkendelsespligtige aktiviteter, kan disse aktiviteter videreføres i en tidsbegrænset periode under forudsætning af, at den nedlukkede deponeringsenheds perkolatopsamlingssystem vurderes at fungere tilstrækkeligt effektivt. Fastsættelse af efterbehandlingsperioden for deponeringsenheden skal ske under hensyntagen til disse fortsatte aktiviteter. Periodens længde fastsættes under hensyn til, at efterbehandlingsperioden for deponeringsenheden ikke forlænges. Slutafdækningen på det godkendte delområde for aktiviteten skal i givet fald gennemføres i to faser. Som første fase skal der etableres en afdækning af det deponerede affald, der mindst har en tykkelse svarende til det krævede afdækningslag i slutafdækningen uden det øvre vækstlag. Den resterende del af slutafdækningen skal etableres umiddelbart efter, at aktiviteterne er ophørt. Ved afslutningen af aktiviteten skal der etableres en endelig slutafdækning i overensstemmelse med godkendelsens vilkår. 13.3 Tæt eller lavpermeabel slutafdækning Der kan ikke fastsættes vilkår om etablering af en lavpermeabel slutafdækning på en deponeringsenhed for inert affald, hvor der er etableret membran- og perkolatopsamlingssystem. Der kan kun fastsættes vilkår om en tæt, impermeabel slutafdækning på deponeringsenheder for mineralsk, blandet og farligt affald. På baggrund af en konkret vurdering kan der fastsættes vilkår om, etablering af en tæt eller lavpermeabel slutafdækning enten på nedlukningstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor de aktive miljøbeskyttende systemer ikke længere vurderes at fungere optimalt. På baggrund af en konkret vurdering kan der fastsættes vilkår om en tæt, impermeabel slutafdækning på deponeringsenheder for mineralsk, blandet og farligt affald, der er etableret med membran- og perkolatop­samlings­system. Det er en betingelse for vilkåret, at det kan sandsynliggøres, at affaldstyperne vil kunne genanvendes eller på anden måde nyttiggøres inden for en periode på 5 år. Af vilkåret skal det fremgå, at hvis affaldet ikke vil kunne genanvendes eller på anden måde nyttiggøres efter udløbet af den nævnte periode, skal affaldet deponeres efter reglerne i denne bekendtgørelse. 13.4 Vilkår om slutafdækning Vilkårene om nedlukning skal fastsættes under hensyn til arealernes senere anvendelse. For så vidt angår arealer, der skal anvendes til dyrkningsformål, skal vilkår fastsættes i overensstemmelse med »Efterbehandling af arealer anvendt til affaldsdeponering og råstofindvinding med henblik på fremtidig dyrkningsmæssig udnyttelse« jf. Landbrugsministeriets retningslinjer. Der fastsættes vilkår om, at slutafdækningslaget i dette tilfælde som minimum skal være 1,0 meter tykt. Der skal fastsættes vilkår om, at det ved etableringen af såvel afdækningslag som dyrkningslag i forbindelse med nedlukningen af deponeringsenheder for inert affald kun er tilladt at anvende jord, der overholder de fastsatte grænseværdier for indhold af forureningselementer for Kategori 1 jord, jf. bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Ved nedlukning af deponeringsenheder for mineralsk, blandet og farligt affald kan der, under hensyntagen til områdets efterfølgende anvendelse, fastsættes vilkår om, at den nederste halvdel af afdækningslaget tillades genanvendt lettere forurenet jord, jf. bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord, mens etablering af såvel dyrkningslaget som den øverste halvdel af afdækningslaget skal udgøres af jord, der overholder de fastsatte grænseværdier for indhold af forureningselementer for Kategori 1 jord, jf. bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Ved etablering af slutafdækning på enheder for inert og mineralsk affald, kan der fastsættes vilkår om, at slutafdækningen kan etableres med jord, der ikke kan overholde de i bilag 3,tabel 3.1 og tabel 3.5, fastsatte grænseværdier for TOC-indhold.
188. Efterbehandling I godkendelsen skal der stilles vilkår om, at vedligeholdelse, overvågning og kontrol med deponeringsanlæggets miljøbeskyttende systemer, jf. afsnittene 4, 6, 7, 8 og 9 skal fortsætte, så længe deponeringsanlægget vurderes at udgøre en fare for omgivelserne. Når efterbehandlingen af et deponeringsanlæg eller deponeringsenhed kan anses for afsluttet, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at efterbehandlingen af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden kan afsluttes, og at anlægget eller enheden, og at anlægget eller enheden kan overgå til passiv drift, jf. §
190. Årsrapportering Der skal fastsættes vilkår om en årlig rapport med samtlige kontrol- og overvågningsresultater. Årsrapporten skal som minimum indeholde følgende data: a) Indvejede affaldsmængder fordelt på de enkelte affaldsklasser. b) Resultater af udvaskningsforsøg for affaldstyper, der deponeres. c) Oversigt over afviste affaldslæs d) Opfyldningstakt og forventet restkapacitet. e) Perkolatkvalitet og -kvantitet for hver enkelt deponeringsenhed samt samlet for hele deponeringsanlægget. Endvidere skal der være en opgørelse over mængden af eventuelt recirkuleret perkolat, samt hvortil perkolatet er endeligt bortskaffet. f) Meteorologiske data (månedsværdier for nedbør, temperatur samt luftfugtighed). g) Resultater af grundvandskontrolprogram. h) Eventuelt resultater af overfladevandskontrolprogram. i) Eventuelt resultater af udførte støjmålinger eller beregninger. j) Eventuelt resultater fra gasmonitering, samt el eller varmeproduktion. k) Eventuel afhjælpning af gener i form af lugt, støv, skadedyr m.m. l) Vurdering af deponeringsanlæggets topografi, herunder sætninger i affaldet. m) Eventuelt indkomne klager over anlæggets drift. n) Indtrufne nødsituationer, hvor nødprocedurer eller beredskabsplan har været bragt i anvendelse. o) Opgørelse over anlæggets samlede sikkerhedsstillelse fordelt på affaldsklasser og en vurdering af sikkerhedsstillelsen i forhold til de oprindelige forudsætninger. p) Oplysninger om resultater af kontrollen med overfladeafstrømmende vand. Når nedlukning er afsluttet, skal årsrapporten som hovedregel kun indeholde oplysninger som nævnt i litra e-h samt j, l og n. I årsrapporten skal samtlige udførte kontroller være kommenterede og vurderede i forhold til deponeringsanlæggets miljøgodkendelse og belastningen af miljøet fra driften af anlægget. Bilag 3 Grundlæggende karkterisering af affald
191. Positivlister Før en affaldstype kan modtages til deponering på et deponeringsanlæg, skal den pågældende affaldstype være optaget på det pågældende deponeringsanlægs positivliste. Kun affald der er deponeringsegnet må deponeres. En positivliste skal være specifik for hver af følgende 4 affaldsklasser på et deponeringsanlæg: – Deponeringsenheder for inert affald – Deponeringsenheder for mineralsk affald – Deponeringsenheder for blandet affald – Deponeringsenheder for farligt affald. Der ikke må deponeres affald, som ikke har været underkastet forbehandling herunder sortering med mindre, at en forbehandling ikke vil nedbringe mængden af affaldet eller farerne for menneskers sundhed eller miljøet.
192. Grundlæggende karakterisering 2.1 Generelle krav Formålet med en grundlæggende karakterisering er: – At tilvejebringe grundlæggende information om affaldet: affaldstype, oprindelse, sammensætning, konsistens, udvaskningsegenskaber samt andre karakteristiske egenskaber. – At tilvejebringe information, som er afgørende for forståelsen af affaldets opførsel ved deponering og for vurderingen af behandlingsmuligheder, jf. § 56 i bekendtgørelsen om affald. – At muliggøre en vurdering af affaldet i forhold til fastsatte grænseværdier for indhold og udvaskning af forurenende stoffer. – At identificere kritiske nøgleparametre til brug ved overensstemmelsestestningen. herunder: – at tilvejebringe et grundlag for fastsættelse af omfanget af testningen, og – at tilvejebringe et grundlag for at vurdere mulighederne for at forenkle overensstemmelsestestningen gennem en reduktion i antallet af de komponenter, der skal indgå i testen for affald, der produceres regelmæssigt. 2.2 Obligatoriske oplysninger i den grundlæggende karakterisering 1) Oplysninger om affaldets kilde og oprindelse. 2) Oplysninger om den proces, hvor affaldet er frembragt herunder beskrivelse og karakterisering af råmaterialer og produkter. 3) Beskrivelse af den forbehandling, der er anvendt eller en beskrivelse af, hvorfor en behandling ikke anses for nødvendig. 4) Oplysninger om affaldets sammensætning og affaldets udvaskningsegenskaber, for de affaldstyper, hvor der er krav om testning. Ved krav om testning skal retningslinjerne for karakteriseringstestning i bilag 7 følges. 5) Oplysninger om affaldets lugt, farve og fysiske form. 6) Oplysninger om affaldets EAK-kode i listen over affald i bekendtgørelsen om affald jf. bilag
193. 7) For så vidt angår spejlindgange for farligt affald, skal der være oplysninger om det pågældende affalds farlige egenskaber. 8) Oplysninger som viser, at affaldet ikke er omfattet af forbud mod deponering, jf. § 56 i bekendtgørelsen om affald. 9) Hvilken affaldsklasse affaldet tilhører. 10) Beskrivelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger, som skal træffes på deponeringsanlægget, hvis der er behov herfor. 11) Vurdering af om affaldet eller dele heraf kan genanvendes eller nyttiggøres på anden måde. 12) Oplysninger om affaldets fysiske stabilitet og bæreevne for så vidt angår farligt affald. 2.3 Affald der ikke kræver testning Hvad angår ovennævnte punkt 4 ”Oplysninger om affaldets sammensætning og udvaskningsegenskaber”, kan disse udelades i følgende tilfælde: – Hvis der ikke er krav om gennemførelse af testning i forbindelse med den grundlæggende karakterisering f.eks. affald der er godkendt til deponering på en deponeringsenhed for blandet affald. – Hvis affaldstypen er optaget på en af Miljøstyrelsen oprettet national liste, hvor der ikke kræves gennemført testning i forbindelse med den grundlæggende karakterisering. – Når alle de oplysninger, der kræves til den grundlæggende karakterisering, allerede foreligger. – Når der er tale om bestemte affaldstyper, for hvilke testning ikke er praktisk mulig eller for hvilke, der ikke foreligger relevante testmetoder og modtagelseskriterier. 2.4 Affald der skal testes Af bilag 7 fremgår det, hvilke tests og analyser, der skal udføres i forbindelse med grundlæggende karakteriseringstestning og overensstemmelsestestning. Det er affaldsproducentens ansvar at sikre, at potentielt miljøskadelige stoffer, som ikke indgår i de beskrevne analyseprogrammer medtages ved den grundlæggende karakteriseringstestning. På baggrund af resultaterne af den grundlæggende karakteriseringstestning træffer tilsynsmyndigheden beslutning om, i hvilket omfang de potentielt skadelige stoffer skal inddrages i overensstemmelsestestningen af affald, der produceres regelmæssigt. 2.5 Grænseværdier for den grundlæggende karakterisering Der er i tabellerne 3.1, 3.5, 3.6, 3.7 og 3.12 angivet grænseværdier for faststofindhold af organiske stoffer i affald, som ønskes optaget på en positivliste for de enkelte klasser af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder. Tabellerne omfatter desuden krav til pH samt krav om fastsættelse af syreneutraliseringskapacitet. I tabellerne 3.2, 3.3, 3.4, 3.8, 3.9, 3.10, 3.13, 3.14, 3.15 og 3.16 er der angivet en række grænseværdier for stofudvaskning for affald, som ønskes optaget på positivlisterne for de forskellige affaldsklasser af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder. Grænseværdierne er angivet som udvaskede stofmængder ved L/⁠S 1) L/S er betegnelsen for væske (liquid) faststof (solid) forholdet ved udvaskningstesten. = 2 l/kg og L/S = 10 l/kg ved enten kolonne- eller batchudvaskningstests, samt som stofkoncentrationer for C 0 , som her svarer til fraktionen L/S = 0 – 0,1 l/kg fra en kolonneudvaskningstest. Der er ikke fastsat grænseværdier for blandet affald. 2.5.1 Vurdering af grænseværdier for udvaskningstest Udvaskningstest i forbindelse med den grundlæggende karakteriseringstestning af affald skal udføres som kolonne- og batchudvaskningstest, jf. bilag
194. Når der er udført udvaskningstest med både kolonne- og batchudvaskningstestningen for en affaldstype med samme L/S-værdi, men hvor disse ikke giver samme resultat, eller hvor kolonnetest for C 0 , L/S = 2 og L/S = 10 alle giver resultater, der afviger fra de respektive grænseværdier gælder følgende: Ved karakteriseringstestningen skal resultaterne af kolonne udvaskningstesten overholde alle tre sæt grænseværdier. Grænseværdierne skal altid overholdes ved L/S = 0 - 0,1 l/kg (C 0 )og L/S = 10 l/kg. Hvis grænseværdien er overholdt ved L/S = 10 l/kg, men ikke ved L/S = 2 l/kg, afgør tilsynsmyndigheden om det pågældende affald alligevel kan deponeres. Hvis der ved testningen i forbindelse med den grundlæggende karakteriseringstestning viser sig at være væsentlige uoverensstemmelser mellem resultaterne af kolonneudvaskningstesten og batchud­vask­ningstes­ten, vil det være resultatet af kolonneudvaskningstesten, som vil være gældende i relation til sammenligning med de opstillede grænseværdier. Hvis dette er tilfældet, skal kolonneudvaskningstesten anvendes ved den efterfølgende overensstemmelsestestning dog således, at det kun er nødvendigt at opsamle og analysere én eluatfraktion, nemlig fraktionen 0 – 2 l/kg.
195. Særregler for klassificering i anlægsklasser 3.1 Kystnære deponeringsanlæg beliggende mere end 2 km fra et overfladevandområde Såfremt det ud fra kendskabet til lokale hydrogeologiske forhold kan godtgøres, at der ikke sker en direkte transport af perkolatpåvirket grundvand over en større afstand end 2 km mellem et deponeringsanlæg og et overfladevandområde, skal et kystnært deponeringsanlæg, der er beliggende mere end 2 km fra et overfladevandområde, ikke klassificeres i anlægsklasser på baggrund af beregning af en anlægsfaktor. Det pågældende deponeringsanlæg skal derimod klassificeres som tilhørende anlægsklasse IA1 for anlæg til deponering af inert affald, anlægsklasse MA1 for anlæg til deponering af mineralsk affald eller anlægsklasse FA1 for anlæg til deponering af farligt affald. 3.2 Jord Jord kan deponeres uden krav til testning af udvaskningsegenskaber. Jord vil kunne deponeres på deponeringsanlæg eller deponeringsenheder, der er klassificeret og har godkendelse til modtagelse af blandet affald eller mineralsk affald i Klasse MA0, MA1 eller MA
196. 3.3 Havbundssedimenter Alle deponeringsanlæg for havbundssedimenter skal klassificeres som tilhørende anlægsklasse MA
197. Omfanget af den grundlæggende karakteriseringstestning af havbundssedimenter er beskrevet i bilag
198. 3.4 Deponeringsanlæg med indadrettet grundvandsvandtryk Kystnære deponeringsanlæg, som er indrettet med indadrettet grundvandstryk, skal klassificeres som tilhørende anlægsklasse IA1 for anlæg til deponering af inert affald, anlægsklasse MA1 for anlæg til deponering af mineralsk affald eller anlægsklasse FA1 for anlæg til deponering af farligt affald. 3.5 Deponeringsanlæg uden membran og perkolatopsamling Kystnære deponeringsanlæg, som er indrettet uden membran og perkolatopsamling, skal klassificeres som tilhørende anlægsklasse IA1 for anlæg til deponering af inert affald, anlægsklasse MA1 for anlæg til deponering af mineralsk affald eller anlægsklasse FA1 for anlæg til deponering af farligt affald.
199. Beregning af anlægsfaktoren for kystnære anlæg Deponeringsanlægget skal til brug for klassificeringen i anlægsklasser indsende følgende oplysninger til beregning af anlægsfaktoren: – Oplysninger om anlæggets beliggenhed. – Det aktuelle deponeringsareal (DA) i m 2 for deponeringsenheder der er nedlukket efter den
200. juli 2001 samt deponeringsenheder i drift, fordelt på affaldsklasser. Kystnære deponeringsanlæg eller deponeringsenheder, der ønskes godkendt til deponering af inert, mi­ne­ralsk eller farligt affald, klassificeres i henhold til den beregnede anlægsfaktor. Anlægsfaktoren (AF) beregnes af følgende ligning: AF = (DA x FKi) / (SA x Aktuel fortynding) hvor: DA: Det aktuelle deponeringsareal i m 2 , for både deponeringsenheder der er nedlukket efter den
201. juli 2001 samt enheder i drift. FKi: Minimumsfortyndningen i overfladevandområdet, jf. tabel 3.
202. SA: Standardareal anvendt ved beregning af grænseværdier = 10.000 m 2 . Aktuel fortynding: Fortyndingskapaciteten 5% minimumsfortynding i det marine vandområde ved deponeringsanlægget – udtrykt i antal gange. Anlægsfaktoren bestemmes ved brug af beregningsværktøj på Miljøstyrelsens hjemmeside, som kan nås via følgende link: http://www2.mst.dk/fortynding/ Beregningsværktøjet kan ikke anvendes for områder, hvor der er etableret indfatning, befæstningsværker og lignende, og hvor der som følge heraf ikke er en egentlig brændingszone. I stedet beregnes anlægsfaktoren ud fra de specifikke fortyndingsforhold på lokaliteten.
203. Deponeringsenheder for inert affald På en positivliste for en deponeringsenhed for inert affald må der kun optages affaldstyper, som er omfattet af definitionen af inert affald. Inert affald skal opfylde de krav til faststofindhold og udvaskning, som er beskrevet i dette punkt, jf. dog punkt 9, hvor der er angivet retningslinjer for, hvornår der kan tillades indtil 3 gange højere grænseværdier for bestemte parametre. 5.1 Krav til faststofindhold af organiske stoffer i inert affald En affaldstype, der optages på en positivliste for et deponeringsanlæg for inert affald, skal opfylde de i tabel 3.1 angivne krav til affaldets faststofindhold af organiske stoffer. Tabel 3.1 Grænseværdi for faststofindhold af organiske stoffer i inert affald. Parameter Grænseværdi (i mg/kg TS) TOC (Total organisk kulstof) 3 % 1) BTEX (Benzen, toluen, ethylbenzen og xylener) 6, heraf benzen max. 1,5 PCB (Polyklorerede bifenyler) 2) 1 Sum af kulbrinter (C6 – C40) 150 PAH (Polycykliske aromatiske kulbrinter) 3) 4 Naphthalen 0,5 1) Evt. højere værdi for lettere forurenet jord kan tillades – forudsat at udvaskningen af DOC overholder en grænseværdi på 140 mg/kg for ikke-kystnære deponeringsanlæg hhv. 500 mg/kg ved kystnære deponeringsanlæg ved L/S = 10 l/kg – enten ved jordens egen pH eller ved en pH-værdi på mellem 7,5 og
204. Hvis det kan påvises, at en del af det målte TOC-indhold udgøres af elementært kulstof, vil denne del kunne fratrækkes, jf. bilag 7, punkt 3.
205. 2) Sum af følgende 7 kongenere: PCB nr. 28, PCB nr. 52, PCB nr. 101, PCB nr. 118, PCB nr. 153 og PCB nr. 180, jf. bilag 7, punkt 3.3.b. 3) Sum af indhold af følgende enkeltstoffer: Fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-c,d)pyren, jf. bilag 7, punkt 3.3.b. Omfanget af testning og analyser fremgår af bilagene 7 og
206. 5.2 Klassificering af deponeringsanlæg for inert affald Klassificering af deponeringsanlæg for inert affald sker ud fra de følgende kriterier: Klasse IA0: Ikke kystnært placerede anlæg, jf. tabel 3.
207. Klasse IA1: Kystnært placerede anlæg, hvor anlægsfaktor ≤ 0,5, hvor udvaskningskravene svarer til grænseværdierne i EU-Rådsbeslutningen, jf. tabel 3.3, og hvor 5 % minimumsfortyndingen i overfladevandområdet er 60 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2 , jf. tabel 3.
208. Klasse IA2: Kystnært placerede anlæg, hvor 0,5 < anlægsfaktor ≤ 1,0, med udvaskningskrav, der er mode­rat skærpede krav i forhold til grænseværdier i EU-Rådsbeslutningen, jf. tabel 3.4, og hvor 5 % minimumsfortyndingen i overfladevandområdet er 30 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2 , jf. tabel 3.
209. I Tabellerne 3.2 – 3.4 er angivet grænseværdier for stofudvaskning for hver af de tre klasser af deponeringsenheder for inert affald. Omfanget af testning og analyser fremgår af bilagene 7 og
210. Tabel 3.2 Grænseværdier for udvaskning fra affald til deponering på ikke kystnære deponeringsanlæg for inert affald i Klasse IA
211. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/kg 1) (mg/kg TS) Grænseværdi, L/S = 10 l/kg 1) (mg/kg TS) Grænseværdi for C 0 1) (mg/l) Sporelementer Arsen (As) 0,10 0,50 0,060 Barium (Ba) 7,0 20 4,0 Cadmium (Cd) 0,030 0,040 0,020 Krom total (Cr) 0,20 0,50 0,10 Kobber (Cu) 0,90 2,0 0,60 Kviksølv (Hg) 0,0030 0,010 0,0020 Molybdæn (Mo) 0,30 0,50 0,20 Nikkel (Ni) 0,20 0,40 0,12 Bly (Pb) 0,20 0,50 0,15 Antimon (Sb) 0,020 0,060 0,010 Selen (Se) 0,060 0,10 0,040 Zink (Zn) 2,0 4,0 1,20 Salte, phenolindex og DOC Klorid (Cl - ) 550 800 460 Fluorid (F - ) 4,0 10 2,5 Sulfat (SO 4 - - ) 560 1.000 1.500 Phenolindex 0,50 1,0 0,30 DOC 50 140 30 1) Grænseværdier angivet med ” fed ” og ” kursiv ” skrifttype er sammenfaldende med grænseværdier for deponering af inert affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF). Tabel 3.3 Grænseværdier for udvaskning fra affald til deponering på kystnære deponeringsanlæg for inert affald i Klasse IA1 - dvs. med ”Anlægsfaktor ≤ 0,5”. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/kg 4) (mg/kg TS) Grænseværdi, L/S = 10 l/kg 4) (mg/kg TS) Grænseværdi for C 0 4) (mg/l) Sporelementer/metaller Arsen (As) 0,10 0,50 0,060 Barium (Ba) 7,0 20 4,0 Cadmium (Cd) 0,030 0,040 0,020 Krom total (Cr) 0,20 0,50 0,10 Kobber (Cu) 0,90 2,0 0,60 Kviksølv (Hg) 0,0030 0,010 0,0020 Molybdæn (Mo) 0,30 0,50 0,20 Nikkel (Ni) 0,20 0,40 0,12 Bly (Pb) 0,20 0,50 0,15 Antimon (Sb) 0,020 0,060 0,10 Selen (Se) 0,060 0,10 0,040 Zink (Zn) 2,0 4,0 1,20 Salte 1) , phenolindex og DOC Klorid (Cl - ) 550 800 460 Fluorid (F - ) 4,0 10 2,50 Sulfat (SO 4 - - ) 560 2) 1.000 2) 1.500 Phenolindex 0,50 1,0 0,30 DOC 3) 240 500 160 1) Grænseværdierne for klorid, fluorid og sulfat gælder kun for kystnære deponeringsanlæg beliggende med grundvandsstrømning rettet imod et overfladevandsområde med ferskvand. 2) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for sulfat, kan det stadig anses for at opfylde modtagelseskriterierne, hvis udvaskningen ikke overskrider nogle af følgende værdier: 1.500 mg/l som C 0 ved L/S = 0,1 l/kg og 6.000 mg/kg ved L/S = 10 l/kg. Det er nødvendigt at anvende en kolonneudvaskningstest for at bestemme grænseværdien ved L/S = 0,1 l/kg ved initial ligevægt, hvorimod værdien ved L/S = 10 l/kg kan bestemmes enten ved en batchudvaskningstest eller ved en kolonneudvaskningstest under forhold, der nærmer sig lokal ligevægtstilstand. 3) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for opløst organisk kulstof (DOC) i testen uden styring af pH, kan det som alternativ testes ved L/S = 10 l/kg og en fastholdt pH-værdi på mellem 7,5 og 8,
212. Affaldet kan anses for at opfylde modtagelseskriterierne for DOC, hvis resultatet af denne test ikke overstiger 500 mg/⁠kg. 4) Grænseværdier angivet med ” fed ” og ” kursiv ” skrifttype er sammenfaldende med grænseværdier for deponering af inert affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF). Tabel 3.4 Grænseværdier for udvaskning fra affald til deponering på kystnære deponeringsanlæg for inert affald i Klasse IA2 - dvs. med ”0,5 ≤ Anlægsfaktor ≤ 1,0”. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/kg 4) (mg/kg TS) Grænseværdi, L/S = 10 l/kg 4) (mg/kg TS) Grænseværdi for C 0 4) (mg/l) Sporelementer/metaller Arsen (As) 0,10 0,50 0,060 Barium (Ba) 4,0 12 2,50 Cadmium (Cd) 0,030 0,040 0,020 Krom, total (Cr) 0,20 0,50 0,10 Kobber (Cu) 0,90 2,0 0,60 Kviksølv (Hg) 0,0030 0,010 0,0020 Molybdæn (Mo) 0,30 0,50 0,20 Nikkel (Ni) 0,20 0,40 0,12 Bly (Pb) 0,20 0,50 0,15 Antimon (Sb) 0,020 0,060 0,10 Selen (Se) 0,060 0,10 0,040 Zink (Zn) 2,0 4,0 1,20 Salte 1) , phenolindex og DOC Klorid (Cl - ) 550 800 460 Fluorid (F - ) 4,0 10 2,50 Sulfat (SO 4 - - ) 560 2) 1.000 2) 1.500 Phenolindex 0,50 1,0 0,30 DOC 3) 240 500 160 1) Grænseværdierne for klorid, fluorid og sulfat gælder kun for kystnære deponeringsanlæg beliggende med grundvandsstrømning rettet imod et overfladevandsområde med ferskvand. 2) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for sulfat, kan det stadig anses for at opfylde modtagelseskriterierne, hvis udvaskningen ikke overskrider nogle af følgende værdier: 1.500 mg/l som C 0 ved L/S = 0,1 l/kg og 6.000 mg/kg ved L/S = 10 l/kg. Det er nødvendigt at anvende en kolonneudvaskningstest for at bestemme grænseværdien ved L/S = 0,1 l/kg ved initial ligevægt, hvorimod værdien ved L/S = 10 l/kg kan bestemmes enten ved en batchudvaskningstest eller ved en kolonneudvaskningstest under forhold, der nærmer sig lokal ligevægtstilstand. 3) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for opløst organisk kulstof (DOC) i testen uden styring af pH, kan det som alternativ testes ved L/S = 10 l/kg og en fastholdt pH-værdi på mellem 7,5 og 8,
213. Affaldet kan anses for at opfylde modtagelseskriterierne for DOC, hvis resultatet af denne test ikke overstiger 500 mg/kg. 4) Grænseværdier angivet med ” fed ” og ” kursiv ” skrifttype er sammenfaldende med grænseværdier for deponering af inert affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF).
214. Deponeringsenheder for mineralsk affald På en positivliste for deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for mineralsk affald må der som hovedregel kun optages affaldstyper, som er omfattet af definitionen af mineralsk affald. Ud fra en konkret vurdering kan der optage affaldstyper, som efterlever de i punkt 5 angivne kriterier for deponering af inert affald, på en positivliste for et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed for mineralsk affald. Endvidere kan farligt affald i særlige tilfælde optages på et deponeringsanlægs positivliste for mineralsk affald. I givet fald skal såvel det mineralske som det farlige affald overholde de krav, der er fastsat for deponering af mineralsk affald, jf. punkt 6.
215. Mineralsk affald skal opfylde de krav til faststofindhold og udvaskning, som er beskrevet i dette punkt, jf. dog punkterne 9 og 10, hvor der er angivet retningslinjer for, hvornår der kan tillades højere grænseværdier for bestemte parametre. Affald der overholder kravene til TOC-indhold, men ikke overholder kravene til en eller flere forureningskomponenter for enten faststofindholdet eller udvaskningen, kan efter en konkret vurdering deponeres på et kystnært deponeringsanlæg eller deponeringsenhed for mineralsk affald. Det er en betingelse at affaldet deponeres i en separat deponeringsenhed eller i en særskilt celle. 6.1 Krav til faststofindhold af organiske stoffer i mineralsk affald I tabel 3.5 er angivet grænseværdier for faststofindhold af organiske stoffer i mineralsk affald. Tabel 3.5 Grænseværdi for faststofindhold af organiske stoffer i mineralsk affald. Parameter Grænseværdi (i mg/kg TS) TOC (Total organisk kulstof) 5 % 1) BTEX (Benzen, toluen, ethylbenzen og xylener) 15 PCB (Polyklorerede bifenyler) 3) 10 2) Sum af Kulbrinter (C6 – C40) 4) 450 PAH (Polycykliske aromatiske kulbrinter) 5) 75 Naphthalen 5 1) Evt. højere værdi kan tillades – forudsat at udvaskningen af DOC overholder en grænseværdi på 230 mg/kg for ikke-kystnære deponeringsanlæg og på 800 mg/kg for kystnære deponeringsanlæg ved L/S = 10 l/kg – enten ved jordens egen pH eller ved en fastholdt pH-værdi på mellem 7,5 og
216. Hvis det kan påvises, at en del af det målte TOC-indhold udgøres af elementært kulstof, vil denne del kunne fratrækkes, jf. bilag 7 punkt 3.
217. 2) For så vidt angår håndtering af PCB-holdigt affald henvises i øvrigt til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 850/2004 af
218. juni 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af EU´s PCB-direktiv (79/117/EØF). 3) Sum af følgende 7 kongenere: PCB nr. 28, PCB nr. 52, PCB nr. 101, PCB nr. 118, PCB nr. 153 og PCB nr. 180, jf. bilag 7, punkt 3.3.b. 4) Grænseværdien for ”Sum af kulbrinter” forventes revideret i nærmeste fremtid! 5) Sum af indhold af følgende enkeltstoffer: Fluor-anthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-c,d)pyren, jf. bilag 7, punkt 3.3.b. Omfanget af testning og analyser fremgår af bilagene 7 og
219. 6.2 Klassificering af deponeringsanlæg for mineralsk affald Klassificering af deponeringsanlæg for mineralsk affald sker ud fra de følgende kriterier: Klasse MA0: Ikke kystnært placerede anlæg, jf. tabel 3.
220. Klasse MA1: Kystnært placerede anlæg, hvor anlægsfaktor ≤ 0,4, med udvaskningskrav svarende til grænseværdier i EU-Rådsbeslutningen, jf. tabel 3.9, og hvor minimumsfortyndingen i overfladevandsområdet er 250 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2 , jf. tabel 3.
221. Klasse MA2: Kystnært placerede anlæg, hvor 0,4 < anlægsfaktor ≤ 1,0, med udvaskningskrav, der er moderat skærpede i forhold til grænseværdier i EU-Rådsbeslutningen, jf. tabel 3.10, og hvor minimumsfortyndingen i det marine vandområde er 100 gange for et deponeringsareal på 10.000 m 2 , jf. tabel 3.
222. I tabellerne 3.8 - 3.10 er angivet grænseværdier for stofudvaskning for hver af de tre klasser af deponeringsenheder for mineralsk affald. Omfanget af testning og analyser fremgår af bilagene 7 og
223. 6.3 Deponering af gipsaffald på deponeringsanlæg for mineralsk affald Gipsaffald, der ikke er klassificeret som farligt affald, må alene optages på positivlisten for deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for mineralsk affald. TOC-indholdet i det deponerede gipsaffald skal overholde den i tabel 3.7 anførte grænseværdi. Ved deponering af gipsaffald på deponeringsenheder for mineralsk affald skal gipsaffaldet overholde de fastsatte grænseværdier for udvaskning for den aktuelle klasse af deponeringsenhed, jf. tabel 3.8 – 3.
224. Gipsaffald kan ikke optages på en positivliste for deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for blandet affald. 6.4 Deponering af asbestaffald på deponeringsanlæg for mineralsk affald Asbestholdige byggematerialer og andet asbestaffald, der er deponeringsegnet og opfylder de nedenfor angivne krav, kan optages på en positivliste for et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed for mineralsk affald i klasse MA0, MA1 eller MA2 uden krav til testning af faststofindhold og udvaskningsegenskaber, jf. punkterne 6.1 og 6.
225. Asbestaffaldet skal deponeres i en særskilt celle eller en særskilt deponeringsenhed på et deponeringsanlæg for mineralsk affald. Et deponeringsanlæg, der ønsker at deponere asbestaffald, skal endvidere opfylde følgende krav: 1) Affaldet må ikke indeholde andre farlige stoffer end bundet asbest og asbestfibre, der er bundet af et bindemiddel eller indpakket i plast. 2) For at undgå spredning af fibre skal der samme dag, som der er blevet deponeret asbestholdigt affald, foretages overdækning af asbestaffaldet med et hensigtsmæssigt materiale enten jord eller andet mineralsk affald med tilsvarende egenskaber. Afdækningen skal have en lagtykkelse på minimum 0,2 meter. 3) Hvis asbestaffaldet ikke er indpakket i plast, skal affaldet befugtes regelmæssigt, i sommer perioden og i regnfattige perioder er det dagligt. 4) Det er ikke tilladt at foretage kompaktering af deponeret asbestholdigt affald, ligesom al unødvendig færdsel med køretøjer på området, hvor der er deponeret asbestaffald, skal undgås. 5) For at undgå risiko for spredning af asbestholdige fibre skal der, hurtigst muligt efter deponeringen af asbestaffald er ophørt, etableres en slutafdækning på deponeringsenheden i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 2, punkt
226. 6) Efter slutafdækningen af en deponeringsenhed, hvor der er deponeret asbestholdigt affald, skal deponeringsanlæggets driftsansvarlige indsende en oversigtsplan til tilsynsmyndigheden med angivelse af, hvor asbestaffaldet er beliggende. 7) Efter nedlukningen af en deponeringsenhed, hvor der er deponeret asbestholdigt affald, skal der træffes foranstaltninger, der sikrer, at der ikke udføres anlægsarbejder eller boring af huller på området, som kan give anledning til frigivelse af asbestfibre. 8) Efter nedlukningen af en deponeringsenhed, hvor der er deponeret asbestholdigt affald, skal der træffes passende foranstaltninger f.eks. i form af indhegning for at begrænse eventuel udnyttelse af eller adgang til arealet med henblik på at undgå, at mennesker eller dyr kommer i kontakt med affaldet. 6.5 Krav ved deponering af farligt affald på deponeringsanlæg for mineralsk affald Hvis et deponeringsanlæg ønsker at modtage farligt affald på en deponeringsenhed for mineralsk affald skal det sikres, at det farlige affald er stabilt og ikke-reaktivt. Ved stabilt, ikke-reaktivt affald forstås, at affaldets egenskaber på længere sigt ikke ændrer sig i uheldig retning under det forventede deponeringsforløb eller ved forudsigelige uheld: – på grund af selve affaldet – ved biologisk nedbrydning – under langtidspåvirkning fra omgivelserne gennem vand, luft, temperatur eller mekanisk påvirkning – på grund af påvirkning fra andet affald, herunder perkolat og gas. Når der deponeres farligt affald på en deponeringsenhed for mineralsk affald, skal såvel det mineralske som det farlige affald overholde de i tabellerne 3.6 og 3.7 angivne grænseværdier og kriterier. Tabel 3.6 Grænseværdier for faststofindhold af organiske stoffer ved deponering af farligt affald på en deponeringsenhed for mineralsk affald. Parameter Grænseværdi (i mg/kg TS) BTEX (Benzen, toluen, ethylbenzen og xylener) 15 PCB (Polyklorerede bifenyler) 2) 10 1) Sum af Kulbrinter (C6 – C40) 450 PAH (Polycykliske aromatiske kulbrinter) 3) 75 Naphthalen 5 1) Sum af følgende 7 kongenere: PCB nr. 28, PCB nr. 52, PCB nr. 101, PCB nr. 118, PCB nr. 153 og PCB nr. 180, jf. bilag 7, punkt 3.3.b. 2) For så vidt angår håndtering af PCB-holdigt affald henvises i øvrigt til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 850/2004 af
227. juni 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af EU´s PCB-direktiv (79/117/EØF). 3) Sum af indhold af følgende enkeltstoffer: Fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-c,d)pyren, jf. bilag 7, punkt 3.3.b. Tabel 3.7 Supplerende kriterier for deponering af farligt affald på en deponeringsenhed for mineralsk affald Parameter Grænseværdi TOC (Total organisk kulstof) 5 % 1) pH Minimum 6 ANC (Syreneutraliserende kapacitet) Ændringer af affaldets pH-værdi ved påvirkning af syre eller base 1) Evt. højere værdi kan tillades, forudsat at udvaskningen af D